Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ne. Og det er så naturligt, at præsten således er herskeren, thi han alene<br />
læser i bøgerne, han alene står i forbindelse med videnskaben og den gode<br />
Gud. Han er ganske anderledes magtens repræsentant end sognefogden,<br />
thi denne taler kun i regeringens navn, men han i himlens; og himlen med<br />
sit hagl og sit lyn er den eneste magt, for hvilken bonden frygtsom bøjer sit<br />
hoved.<br />
Der er ikke én vantro på egnen. Om søndagen er kirken fuld; mændene og<br />
kvinderne sidder hver på sin side. Når præsten kommer ind med kalken,<br />
kan han med et øjekast forvisse sig om at hele selskabet er der. Hvis der<br />
mangler et får i flokken fordrer han enten en passende undskyldning, for<br />
eksempel en sygdom, ved hvilken man ikke kan gå ud, eller han slynger en<br />
tordentale mod det forvildede får. Fra prædikestolen lyder forfærdelige<br />
trusler mod de ugudelige: Helvede åbner sig med sine flammer og sine kedler<br />
fulde af sydende olie, hvor de fordømte steges over en sagte ild. Mænd<br />
og kvinder gyser af skræk, og børnene går fra kirke med spøgelsesfrygt for<br />
hele ugen. Sandt nok, præsten selv ville ikke slå en flue ihjel; men han gentager<br />
sådanne prædikener som han selv har hørt; han lever selv i en stadig<br />
frygt for en nidkær Guds vrede, og han tror på de mirakuløse og rædselsfulde<br />
begivenheder i legenderne. Således lever Saint-Marchal i en frygtsom og<br />
ydmyg tilbedelse, som en vild stamme på knæ for en lynildsvanger sky, der<br />
står på nippet til at bryde løs.<br />
En søndag lægger fader Pintoux mærke til, at Mariane Roussel ikke er på<br />
sin plads ved siden af vievandskummen. Straks efter frokost begiver han sig<br />
på vej til Roussels, for at få at vide om hun er syg. Han vandrer gennem<br />
landsbyen med små skridt; han er stiv af ælde, det brune ansigt er ubevægeligt,<br />
kun øjnene lever, små grå øjne, klare og uskyldige som et barns.<br />
Han bliver standset af et par bønder, der spørger ham, hvad vejr det bliver<br />
den næste dag; han ser mod himlen, ryster på hovedet, men lover dog til<br />
sidst godt vejr. Et par skridt længere frem spørger han en kone, hvordan<br />
det går med hendes vask; og lidt efter må han ind i en hønsegård for at se<br />
en redefuld kyllinger. Overalt er han hjemme, som hos sin familie. Kun hans<br />
gamle præstekjole adskiller ham fra de andre indvånere, med hvem han<br />
har det sløve ansigt, tanker og sprog tilfælles.
Change language