Klimastrategi 2011 - Rebild Kommune

Klimastrategi 2011 

 

Klimastrategien indeholder strategier for energibesparelser, energiforsyning 

og for kommunens tilpasning til klimaforandringerne.

2 

Klimastrategi 2011 

 

Klimastrategi 2011 er endelig vedtaget i byrådet den 30. 

juni 2011 

Udarbejdet af: Energi- og klimamedarbejder Pia Serup.

Indhold 

Forord .............................................................................................................................. 5 

1 Indledning .................................................................................................................... 6 

2 Læsevejledning ............................................................................................................ 7 

................................................................................................................. 8 

3.1 .................................................................................................................... 8 

..................................................................................................................... 8 

............................................................................. 10 

4.1 ............................................................................................... 10 

.............................................................................. 11 

.......................................................................................... 12 

5.1 Status ................................................................................................................................................. 12 

.......................................................................................................... 13 

............................................................................................ 15 

................................................................................................................................ 16 

6 Strategi - energibesparelser ....................................................................................... 18 

6.1 ............................................................................................................................ 18 

............................................................................................. 18 

...................................................................................................... 18 

.................................................................... 20 

................................................................................................................................ 21 

7 .................................................................................. 23 

7.1 ............................................................................................................................ 23 

............................................................................................... 23 

............................................................................................ 23 

.............................................................................. 23 

.......................................................................................... 24 

............................................................................................ 25 

Handlingskatalog .............................................................................................................................25 

........................................................................................ 27 

Handlingskatalog ............................................................................................................................. 27 

............................................................................... 29 


................................................................... 30 


................................................................................. 32 


................................................................................ 34 


................................................................................ 35 


................................................................................................. 36 

Handlingskatalog ............................................................................................................................. 37 

3

Forord 

Formålet med klimastrategien er at tilpasse Rebild Kommune 

til de klimaforandringer, der er undervejs i de kommende år. 

Desuden vil byrådet tage ansvar for at forebygge klimaforandringerne 

ved at igangsætte initiativer, der vil mindske 

kommunens CO 2 -udledning. 

Klimastrategien er inddelt i tre strategier, som hver især 

indeholder mål og handlingskataloger: 

Strategi - energiforsyning. 

Strategi - energibesparelser. 

Strategi - tilpasning til klimaet. 

 

I strategien for tilpasning til klimaet har det været vigtigt at 

få et overblik over, hvor godt rustet Rebild Kommune er til de 

klimaforandringer, som vi unægtelig står overfor. Udfra den 

viden har vi opstillet en strategi for, hvordan vi blandt andet 

gør kommunens veje, kloakker og natur klar til de kraftige 

regnskyl og højere temperaturer, som vi kan forvente os i 

de kommende år. Det er vores mål, at Rebild kommune er 

klar til at modstå klimaforandringerne i 2025. 

 

 

Strategien for energiforsyningen og strategien for energibesparelser 

skal sammenlagt give et billede af, hvordan 

kommunen kan få mindsket udledningen af CO 2 . Måden vi 

kan gøre det på er ved af mindske vores energiforbrug, men 

også ved at bruge vedvarende energikilder som brændsel. 

I klimastrategien har byrådet et mål om, at 80 % af det 

brændsel, der bliver brugt i kommunen skal komme fra 

vedvarende energikilder. Vi kunne godt have sagt 90 % eller 

100 %, men da der er mange andre end byrådet, der har 

 

os til 80 % vedvarende energi. Andelen af vedvarende energi 

er omkring 20 % i Rebild Kommune, så 80 % må siges at 

være et ambitiøst mål. 

 

CO 2 -udledningen 

Rebild Kommune er imidlertid kun én af mange aktører, 

2 -udledningen fra kommunen. 

Opvarmningen af de kommunale bygninger sammen med elforbruget 

udgør omkring 10 % af den samlede CO 2 -udledning 

fra energiforbruget i kommunen. Det er derfor også vigtigt, 

at både borgere og virksomheder gør en aktiv indsats for 

at mindske CO 2 -udledningen. Som lokal myndighed spiller 

Rebild Kommune imidlertid en stor rolle, fordi vi kan 

støtte varmeværkerne i at gå over til brændsel baseret på 

vedvarende energi, og vi kan skabe muligheder for, at der 

kan blive etableret biogasanlæg, egnede steder til at placere 

vindmøller m.v. 

 

Rebild kommunes første klimastrategi har specielt fokus 

på energiforsyning og energibesparelser i kommunale bygninger. 

Det har derfor været vigtigt, at klimastrategien er 

blevet udarbejdet i et samarbejde med både Energiforum 1 

og internt mellem de centre, der har ansvaret for at de 

handlinger, der er i strategiens handlingskataloger. Efter 

 

byrådet. Energiforum består af repræsentanter fra Energi 

Nord, Støvring Kraftvarmeværk, Arcon Solvarme, PlanEnergi, 

X-ergi, Naturgas Midt Nord og Rebild Erhvervsudviklingsråd. 

5 

den første politiske behandling af klimastrategien, vælger 

byrådet at sætte klimastrategien i offentlig høring, så både 

borgere og virksomheder har mulighed for at kommentere 

strategien, inden den endeligt bliver vedtaget. 

 

 

Byrådet har opstillet de første mål for reduktion af kommunale 

bygningers energiforbrug og CO 2 -udledning. I 2010 indgik 

byrådet to frivillige klimaaftaler med henholdsvis Danmarks 

Naturfredningsforening og Center for Energibesparelse. 

Klimaaftaler som fordrer, at Rebild Kommune aktivt gør en 

indsats for at reducere sin CO 2 -udledning. Med klimastrategien 

udvider byrådet indsatsen ved at lægge en strategi for 

energibesparelser, som rækker langt ud i fremtiden. 

I strategien for energibesparelser har byrådet et mål om, at 

energiforbruget i kommunen skal reduceres med 1 % om 

året, og med 2 % om året i de kommunale bygninger. Målet 

rækker frem til 2025. 

Energibesparelser i de kommunale bygninger kan hjælpe til 

med at reducere kommunens omkostninger til energi, så pengene 

kan bruges andre tiltrængte steder. Energibesparende 

tiltag kan også give arbejde til det lokale erhvervsliv. 

Med klimastrategien har Rebild kommune en samlet strategi 

for hele kommunen. En strategi som både borgere, 

virksomheder og fjernvarmeværker kan agere ud fra, så 

vi sammen kan få en kommune, hvor vedvarende energi 

og klimabevidsthed er i højsædet. For en fælles indsats er 

nødvendig, hvis byrådet skal nå sine mål i klimastrategien. 

Med venlig hilsen 

Borgmester Anny Winther

1 Indledning 

Havniveauets stigning er tiltagende 1 

Den globale gennemsnitstemperatur er steget 0,74 0 C 

hen over de sidste 100 år, og seks af de syv varmeste år 

i perioden er forekommet siden 2001. Ud over stigninger i 

globale temperaturer, er det globale havniveau steget med 

170 mm i løbet af det 20. Århundrede – svarende til 1,7 mm 

pr. år i gennemsnit. Stigningen har været tiltagende, og i det 

seneste årti steg vandstanden med 3,1 mm pr. år. 

Der er generel enighed om, at hovedparten af den globale 

opvarmning skyldes menneskelige aktiviteter, som øget 

udslip af CO 2 fra afbrænding af kul, olie og gas, men også 

fældning af skove og udslip af andre drivhusgasser. Hvor meget 

klimaet vil ændre sig i fremtiden afhænger blandt andet 

af, hvor mange drivhusgasser vi sender ud i atmosfæren. 

2 

FN´s klimapanel har beregnet den fremtidige udledning af 

drivhusgasser ud fra en række antagelser om teknologisk 

udvikling, befolkningsudvikling og økonomi. FN´s klimapanel 

vurderer, at de globale konsekvenser af klimaforandringerne 

blandt andet vil være 3 ; 

Større områder med tørke. 

Øget risiko for hungersnød på lave breddegrader. 

Vandmangel for en sjettedel af jordens befolkning. 

 

for oversvømmelser. 

Mere ekstremt vejr. 

4 

I fremtiden kan der komme stor usikkerhed om priserne på 

olie og naturgas ifølge Det internationale Energi Agentur 

 

 

 

reducere klimaændringer eller opbygge en tilpasningsstrategi 

gennem en klimapolitik. 

 

fossile brændsler, Klimakommissionen, 2010. 

Energi og Olieforum, nyhed, ”IEA: Olieprisen nærmer sig 

farezonen!”, 7. januar 2011. 

6 

og den amerikanske regerings Energy Information 

Administration. Fra at olieprisen op gennem 90 érne lå på 

20 $ for en tønde, ligger den i starten af 2011 på 95 $. 

 

olieprisen vil stige til 210 $ i 2035. Danske forbrugere og 

virksomheder kan derfor komme til at stå overfor meget 

varierende og usikre energipriser. Cheføkonom Faith Birol 

fra Det Internationale Energiagentur udtaler: 

”De store regninger for import af olie er en trussel mod 

det økonomiske opsving. Dette er et wake-up call til de 

olieforbrugende lande og olieproducenterne.” 

5 

Også forsyningssikkerheden kan komme under pres ved 

 

med fossile brændstoffer. Størstedelen af oliereserver ligger 

i Mellemøsten, og naturgasreserverne ligger i Mellemøsten 

og Rusland. I de kommende år vil Danmarks olie- og gasproduktion 

fra Nordsøen falde markant. Danmark bliver derved 

mere afhængig af forsyning af olie og gas fra Mellemøsten 

og Rusland. 

 

Ved at forebygge klimaforandringer og ved at gøre Rebild 

 

allerede er i gang, vil virksomheden Rebild Kommune tage 

mere ansvar for klimaforandringerne. 

Det er en stor omstilling, der skal til for at Rebild Kommune 

 

brændstoffer, og for at bygninger, natur og infrastruktur kan 

blive tilpasset klimaforandringerne. Klimakommissionens 

analyser sandsynliggør, at selv 100 % uafhængighed af fossile 

brændsler er et realistisk mål, og at de samfundsmæssige 

omkostninger ved en sådan omstilling kun vil være beskeden. 

Omstillingen skal ske gradvist, men den skal starte nu. Det 

vil gøre det billigere, blandt andet fordi vi kan planlægge 

investeringer i anlæg og infrastruktur således, at de laves 

når eksisterende anlæg er udtjent. 6 

Klimastrategien skal kunne tilpasses de forandringer, der 

 

i særdeleshed og ikke mindst være ajour med den viden og 

udvikling, der sker indenfor klimaområdet. Det vil derfor være 

hensigtsmæssigt, hvis klimastrategien revideres hver 4. år. 

 

fossile brændsler, Klimakommissionen, 2010. 

 

fossile brændsler, Klimakommissionen, 2010.

2 Læsevejledning 

Klimastrategien indeholder følgende to indledende kapitler, 

der skal give læseren et overblik over energipolitikker og 

ekspertvurderinger indenfor energiområdet. Derved vil 

læseren kunne se en sammenkobling til virksomheden Rebild 

Kommunes strategier, som kommer efter de indledende 

kapitler: 

Energipolitik i Danmark. 

Kapitlet giver et kort overblik over den energipolitik, 

der bliver ført i EU og i Danmark for, at virksomheden 

Rebild Kommune har nogle overordnede politiske mål 

at arbejde ud fra. 

Klimakommissionens rapport. 

Klimakommissionen udkom i 2010 med en rapport, hvori 

en lang række eksperter giver deres bud på, hvordan 

fremtidens energiforsyning kan se ud, så Danmark får 

større forsyningssikkerhed og giver langt mindre CO 2 - 

udledning. For at virksomheden Rebild Kommune har et 

vidensmæssigt grundlag at opsætte energimål ud fra, vil 

der i dette kapitel blive gennemgået de ekspertudsagn 

og konklusioner fra rapporten, som skønnes relevante 

for virksomheden Rebild Kommune. 

I klimastrategien vil Rebild kommune blive benævnt som 

munen 

som lokalt samfund. Når der henvises til Rebild 

Kommune som myndighed eller til de kommunale bygninger, 

vil Rebild Kommune blive omtalt som ”Virksomheden Rebild 

Kommune”. 

Virksomheden Rebild Kommunes klimastrategi består af tre 

strategier for henholdsvis ”tilpasning til klimaet”, ”energiforsyning” 

og ”energibesparelser”. Hver især indeholder 

strategierne følgende: 

Status. 

Målsætninger. 

Handlingskatalog. 

Handlingskatalogerne indeholder handlinger, hvorfra 

byrådet kan vælge handlinger de ønsker gennemført. 

Handlingerne er p.t. uden økonomiske oplysninger. I 

forbindelse med konkrete initiativer fra handlingskatalogerne, 

belyser Rebild Kommune den totale økonomi. 

Derved bliver der skabt klarhed over både investering, 

mandskab og eventuel energibesparelse. 

 

Strategi – energiforsyning. 

Brugen af brændsel i Rebild Kommune bliver kortlagt, 

og der gives et overblik over i hvilket omfang forskellige 

typer brændsler bliver brugt i Rebild Kommune geogra- 

2 -udledningen fra 

Rebild Kommune. 

Strategi – energibesparelser. 

Strategien starter med at give et overblik over, hvordan 

 

på boliger, offentlig service, landbrug m.v., samt hvor 

stor en del af energiforbruget, som bliver anvendt til el, 

varme, transport m.v. På sigt kan virksomheden Rebild 

Kommune udarbejde strategier for henholdsvis boliger, 

offentlig service, landbrug m.v. I første omgang er der 

en strategi for virksomheden Rebild Kommune, hvor der 

gives et overblik over virksomhedens energiforbrug og 

CO 2 -udledning. 

7 

Strategi – tilpasning til klimaet. 

I kapitlet gives et overblik over Europas og Danmarks 

klimastrategi, og det klima vi kan forvente i Rebild 

Kommune i fremtiden. Efterfølgende bliver gennemgået 

er række indsatsområder i Rebild Kommune, som bliver 

direkte påvirket af klimaforandringerne. For eksempel 

kloakkerne, vandforsyningen og sundheden.

3 

3.1 

1 

I 1997 blev Kyoto-protokollen vedtaget i Kyoto. 5 år efter 

trådte Kyoto-protokollen i kraft. EU bekræftede protokollen, 

mens blandt andet USA og Australien nægtede at bekræfte 

protokollen. 

Kyoto-protokollen indeholder svære og mængdebestemte 

mål for begrænsning af udledningen af drivhusgasser for 

perioden 2008-2012. Lande, der er medlem af EU skal kollektivt 

nedbringe deres udledning af drivhusgasser med 8 

% i forhold til 1995. 

I forlængelse af de forpligtelser, der følger af Kyoto-protokollen, 

blev der i 2005 oprettet et fælles CO 2 -kvotehandelssystem 

i EU. Kvotesystemet indebærer et loft for kvotemængden, 

og inden for dette loft kan der foregå handel med kvoter/ 

kreditter. 2 

3 

På forårstopmødet i 2007 blev EU’s målsætninger for klima- 

og energipolitikken fastlagt af EU´s stats- og regeringschefer. 

Følgende bindende mål blev fremsat: 

At EU i 2020 skal have reduceret udslippet af drivhusgasser 

til 20 % under 1990-niveauet. 

At 20 % af den energi der bruges i EU i 2020 skal komme 

fra vedvarende energi. 

At energieffektiviteten skal øges med 20 % i 2020. 

At 10 % af brændselsforbruget skal komme fra biobrændstoffer 

i 2020. 

Før COP15 mødet i København samledes EU´s stats- og 

regeringschefer på et EU-topmøde i oktober 2009 i Bruxelles. 

 

Europa, 03.02.2011. 

 

Energistyrelsen, 03.02.2011. 

 

Energiministeriet, 11.11.2009. 

 

og Energiministeriet, 29.05.2009. 

8 

Følgende målsætning blev bekræftet af EU´s stats- og 

regeringschefer: 

At begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 

grader. 

At drivhusgasudslippet i de industrialiserede lande i 

konsekvens heraf samlet set bør reduceres med 80-95 

% i 2050 i forhold til 1990. 

COP15 og COP16 4 

FN´s klimakonference COP15 i København gav ikke en juridisk 

bindende aftale om begrænsning af drivhusgasser. På 

COP16 i Mexico i 2010 kom der imidlertid en aftale i stand, 

som 140 lande siden har tilsluttet sig. Det store ømme 

spørgsmål om, hvor meget de enkelte lande skal reducere 

deres CO 2 -udledning med, blev imidlertid udskudt til næste 

klimakonference. 

Aftalen fra COP16 indeholder blandt andet følgende 

hovedpunkter: 

De 40 industrialiserede lande, som har tilsluttet sig 

Kyoto-protokollen vil bestræbe sig på, at forlænge 

Kyoto-protokollen, så den også gælder efter 2012. 

Der vil blive holdt fast i, at de rige landes udledning 

af drivhusgasser bør sænkes med 25-40 % i 2020 i 

forhold til 1990. 

3.2 

Dansk klima- og energipolitik koordineres tæt med det øvrige 

EU. 

Regeringsgrundlaget 2007 

I regeringsgrundlaget for 2007 kom Regeringen med følgende 

mål: 5 

At Danmark skal være 100 % uafhængig af fossile 

brændsler på langt sigt. 

 

Energiministeriet, 25.01.10. 

 

27.01.11.

At andelen af vedvarende energi skal være på mindst 

30 % af det samlede energiforbrug i 2025. 

Energibesparelser på i gennemsnit 1,4 % om året i 

perioden 2010-25. 

 

partier 

I 2008 indgik Regeringen en energiaftale 1 med alle 

Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Aftalen, der 

forløber fra 2008-2011, sikrede blandt andet bedre vilkår 

for vedvarende energi, for eksempel: 

Mere biomasse og affald og mindre fossile brændsler i 

den centrale kraftvarme. 

Flere vindmøller på land og vand. 

Varmepumper til erstatning af individuelle oliefyr. 

Mål i energiaftalen: 

Bruttoenergiforbruget 2 skal falde med i alt 4 % frem til 

2020 i forhold til 2006. 

De årlige besparelser øges til 1,5 % af endeligt energiforbrug 

i 2006. 

For nye bygninger reduceres energiforbruget med 

mindst 25 % i 2010, mindst 25 % i 2015 og mindst 25 % 

i 2020. I alt en reduktion på mindst 75 % senest i 2020. 

 

I 2008 nedsatte regeringen Klimakommissionen 3 hvis 

opgave var at komme med forslag til, hvordan regeringen 

regeringens vision om et Danmark uafhængigt af fossile 

brændstoffer kan virkeliggøres. 

I september 2010 kom resultaterne af Klimakommissionens 

 

dansk energisystem uden fossile brændsler”. 

 

I september 2010 meldte Regeringen ud, at EU bør forhøje 

sit reduktionsmål på drivhusgasser i 2020 fra 20 % til 30 

% under 1990 niveau. Regeringen gør derved op med, at 

et EU-mål på 30 % kun kunne komme på tale, hvis også 

andre udviklede lande påtager sig lignende forpligtigelser. 4 

Energistrategi 2025 5 

I starten af 2011 fremlagde Regeringen et udspil til en 

energistrategi lavet på baggrund af blandt andet klimakommissionens 

rapport. 6 

 

dikale 

Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i 

årene 2008-2011”, den 21. februar 2008. 

 

for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. 

 

Risø DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, OECD, 

 

Statistisk Sentralbyrå. 

 

 

 

 

Energistrategi 2050 - fra kul, ole og gas til grøn energi, 

- 

 

28.09.2010. 

9 

I energistrategien lægger Regeringen op til følgende 

målsætninger: 

At Danmark i 2050 er uafhængig af kul, olie og gas. 

At andelen af vedvarende energi over de næste 10 år 

vil blive 33 % af energiforbruget. 

At bruttoenergiforbruget reduceres med 6 % i 2020 i 

forhold til 2006. 

For Rebild Kommune er følgende initiativer særligt relevante: 

Forbedre af de økonomiske rammer for etablering af 

biogasanlæg. 

 

fra naturgas til biomasse. 

Fremme udbygningen af landvindmøller. 

 

for andre opvarmningsformer. Fra 2017 skal det ikke 

være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger. 

Skærpe energispareindsatsen for den offentlige sektor. 

Støtte af en række mindre VE-teknologier, herunder 

blandt andet solkraft. 

Pulje til strategisk energiplanlægning i kommunerne. 

Pulje til understøttelse af udrulning af ladestandere til 

elbiler.

4 

 

4.1 

2050 1 

Klimakommissionen konkluderer, at det er realistisk at tro, 

at overgangen til et energisystem, som er uafhængigt af 

fossile brændsler kan gennemføres frem til 2050. 

Hovedparten af den nødvendige teknologi er allerede kendt 

i dag, og i 2050 er det nuværende energisystem udskiftet. 

Klimakommissionens analyser indikerer, at det endda vil 

være teknisk muligt at omstille til 100 % vedvarende energi 

allerede i 2030 i el- og varmesektoren. Det er imidlertid ikke 

realistisk at fremrykke udfasningen af fossile brændsler 

indenfor transportsektoren. 

 

nu 

Klimakommissionen peger på, at det er nødvendigt allerede 

nu at begynde omlægningen til et energisystem uafhængigt 

af fossile brændsler. En så stor omlægning kan ikke gennemføres 

på kort tid. Desuden er det vigtigt, at de investeringer, 

der foretages allerede nu, understøtter den ønskede 

udvikling frem mod en uafhængighed af fossile brændsler. 

Kommissionen har taget udgangspunkt i en gradvis overgang 

til et energisystem uden fossile brændsler, for derved at sikre 

og understøtte en fortsat vækst i det danske samfund. Danske 

familier skal fortsat kunne bo i velfungerende boliger, få opfyldt 

deres transportbehov og have rige erhvervsmuligheder. 

Energisystemet skal sikre, at den efterspurgte energi er til 

rådighed på ethvert tidspunkt - der hvor der er brug for den. 

 

 

Et energisystem, der er uafhængig af fossile brændsler 

som olie, gas og kul, kan nås ved en strategi med to vigtige 

målsætninger: 

 

fossile brændstoffer, Klimakomissionen, 2010. 

10 

Strategi: 

Energieffektiviseringer skal reducere det samlede 

energiforbrug med op til 25 %. 

Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi. 

Energisystemet skal i stort omfang omlægges til at basere sig 

på el, der primært skal komme fra havvindmøller. Yderligere 

energi skal komme fra biomasse, geotermi 2 , solvarme og 

andre former for vedvarende energi. 3 

Afbalanceringen af de to målsætninger bør i princippet 

fektiviseringer 

billigere end at sætte vindmøller op, så bør 

førstnævnte løsning vælges. Hvis det omvendte er tilfældet, 

sættes vindmøller op. 

 

Det er ikke muligt at sige præcis, hvordan fremtidens 

energisystem vil udvikle sig. Der tegner sig nogle konturer 

i 2050, der er faste: 

Energieffektiviseringer: 

Energisystemet i boliger skal være mere effektivt i form 

af bedre isolering og effektive energisystemer. 

Persontransporten og fragten af varer skal være mere 

energieffektiv. 

I industrien og landbruget skal de anvende halvt så 

meget energi til produktion af den samme vare. 

 

kan man udnytte denne vedvarende energi ved at pumpe 

geotermisk varmt vand op fra 1,5-3 km dybde og derefter 

overføre varmen til fjernvarmenettet gennem varmevekslere 

og varmepumper. 

 

energisystemet vil se ud i 2050, og hermed hvilke teknologier 

og løsninger, der er de bedste. Der vil komme nye teknologier 

til, som vi ikke kender endnu.

Fremtidens energi: 

Energisystemet skal omlægges til el og baseres på 

intelligent forbrug. 1 

Meget mere af den energi vi bruger i dagligdagen skal 

komme fra el. 

Havvindmøller bliver en central kilde til el, og vindkraft 

skal mangedobles i forhold til i dag. Der er et 

stort potentiale for vindkraft både på land og til havs. 

Vindkraften ser på nuværende tidspunkt ud til at blive 

den billigste form for vedvarende energi. 2 

Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle i transportsektoren 

og som backup for produktionen af vindmølleenergi, 

der varierer over tid. 

Huse skal varmes op med eldrevne varmepumper, 

hvor vindmøller leverer energien, og med fjernvarme. 

Biomasse, solvarme, geotermi og varmepumper skal 

tilsammen levere energien til fjernvarmen. 

Transportsektoren skal på sigt omlægges til el og 

biobrændsler. Elbiler er meget mere effektive end 

benzinbiler og vil således i sig selv betyde en væsentlig 

reduktion af energiforbruget. 3 

Yderligere og nye vedvarende energiteknologier kan 

også komme i spil. 

Selv om energieffektive løsninger ofte er dyrere at anskaffe, 

kan de reducerede udgifter til energi i mange tilfælde opveje 

merprisen især, hvis der er tale om investeringer, der alligevel 

skulle foretages i forbindelse med køb af nyt udstyr, 

udskiftning eller ved renovering af huse. 

4.2 

 

Klimakommissionen har i alt 40 konkrete anbefalinger til 

initiativer og beslutninger, møntet på konkret gennemførelse 

i de nærmeste år for at sikre fremdrift mod det langsigtede 

mål i 2050. Af de anbefalinger er der 6 anbefalinger, som 

umiddelbart er relevante for kommuner. 

 

At kommunerne med udgangspunkt i den nationale vision om 

uafhængighed af fossile brændsler gennemfører en strategisk 

energiplanlægning, som omfatter planlægning af fremtidige 

forsyningsformer. Samtidig skal kommunerne inddrage visionen 

i den fysiske planlægning, herunder i planlægningen 

af arealanvendelsen. Planlægningen koordineres på tværs 

af kommunegrænser. 

 

plan 

At kommunerne opgør og offentliggør deres årlige energiforbrug 

pr. kvadratmeter opvarmet areal på basis af BBRregisterets 

oplysninger 

At kommunerne laver en langsigtet plan for nedbringelse 

af energiforbruget og for konvertering væk fra fossile 

brændsler. Planen skal sikre, at alle rentable energieffek- 

 

energi. Et intelligent energisystem, et såkaldt smartgrid, 

kan løbende skabe tilpasning mellem forbrug og produktion 

af energi. Et smartgrid er en samlebetegnelse for en række 

elementer, der tilsammen kan skabe et intelligent elsystem. 

Et smartgrid er således ikke lig med et fysisk net. 

 

begrænsede og dermed vil stige i pris, såfremt omverdenen 

også foretager et kraftigt skift til brug af biomasse. 

 

del udvikling, før de kan være en fuldgyldig erstatning for 

dagens benzin- og dieselbiler. 

11 

tiviseringsprojekter realiseres og skal tages op til revision 

hvert femte år bl.a. på baggrund af nye energimærker. 

tionen 

At varmepumper i fjernvarmeforsyningen fremmes, og at 

der sikres et hensigtsmæssigt samspil med vindkraft og 

kraftvarmeproduktion. 

 

At der med henblik på at fremme udfasningen af olie til 

individuel opvarmning ikke må installeres nye oliefyr efter 

2015. 

 

 

husholdninger og transport ved; 

At der løbende følges op på udbredelsen af intelligente 

elmålere med henblik på at sikre, at disse lever op til 

kravene i et intelligent elsystem. 

 

elforbrug. Det vil sige biler med den nødvendige 

styringselektronik. 

 

At der udarbejdes en samlet plan for en udbygning af infrastrukturen 

til opladning af el-bilerne, der omkostningseffektivt 

vil kunne understøtte en gradvis fuldskala indførelse 

af el-biler, herunder gennem udbredelsen af ladestandere 

i det offentlige rum, lynladning samt batteriskiftestationer. 

Planen skal forholde sig til eventuelle konsekvenser for 

udbygningen af den generelle elforsyningsstruktur.

5 

5.1 Status 

 

en energibalance 1 

Energibalancen giver et overblik over det reelle forbrug af 

 

i 2007. Det viser også brændselstypernes andel af CO 2 - 

udledningen fra Rebild Kommune. Forhold der er væsentlige 

for at kunne udarbejde en strategi for den overordnede 

 

Der vurderes, at der ikke er sket de store ændringer i ener- 

 

Energibalancen for 2007 vil derfor ligge til grund for denne 

status over energiforsyningen i Rebild Kommune. Bemærk 

dog, at forudsætningerne i statussen ændrer sig over tid 

og derfor ikke viser eksakte værdier på energiproduktion 

og – forbrug. 

CO 2 

2 - 

udledning på 195.000 tons svarende til en CO 2 -udledning 2 

på 6,7 tons pr. indbygger. 

2 -udledning 

I 2007 kom halvdelen af CO 2 -udledningen i Rebild Kommune 

 

havde en andel på henholdsvis 24 %, 18 % og 8 %. 

Flybrænd- 

 

8% 

Benzin 

18% 

Dieselolie 

24% 

El 

16% 

 

fordelt på brændselstype. 

 

 

petroleum 

1% 

Fuelolie 

1% 

Brændselsolie 

10% 

Naturgas 

22% 

2 -udledningen er ikke korrigeret for, at 2007 var et 

år med et mindre opvarmningsbehov end normalt. Var det 

korrigeret for det, ville CO 2 -udledningen pr. indbygger have 

været højere end de 6,7 tons. Til sammenligning havde 

Danmark en korrigeret CO 2 -udledning på 9,9 tons pr. indbygger 

i 2007. 

12 

Den anden halvdel af CO 2 -udledningen kom fra opvarmning 

og el. Naturgas, brændselsolie, fuelolie og el havde en andel 

på henholdsvis 22 %, 10 %, 1 % og 16 %. 

Udledningen af CO 2 fordelt på forskellige brændselstyper 

 

Naturgas og brændselsolie 

At naturgas stod for 22 % af CO 2 -udledningen fra Rebild 

stedelen 

af fjernvarmeværkerne i Rebild Kommune bruger 

naturgas som brændsel. Naturgassen bruges til at producere 

både varme og el. 

10 % af CO 2 

kom fra brændselsolie. Størstedelen af brændselsolien blev 

brugt til private kedler til individuel opvarmning. En del blev 

også brugt til kedler i fremstillingsvirksomheder. 

2 -udledningen 

16 % af CO 2 -udledningen kom fra el som Rebild Kommune 

3 I Rebild 

 

MWh el på fjernvarmeværkerne og 44.700 MWh el på 

vindkraftanlæg. 4 Det var imidlertid ikke nok til at dække 

forbrugernes behov for el. Derfor blev der yderligere importeret 

70.600 MWh el. 43 % af elforbruget i Rebild Kommune 

 

 

energikilder som for eksempel vindmøller, kan importen af 

el undgås og CO 2 -udledning på 16 % for el fjernes. 

 

81 % af det samlede energiforbrug i Rebild Kommune 

 

vedvarende energikilder. 

I øverste skema på næste side ses forbruget af brændsel 

 

De brændselstyper, som er vedvarende energikilder er 

 

de vedvarende energikilder, der blev mest anvendt i Rebild 

 

 

 

energimæssige ressourcer; naturgas, el, brændselsolie, 

benzin m.v. Lokalt i Rebild Kommune er der imidlertid mange 

energimæssige ressourcer, som kan udnyttes og derved gøre 

Rebild Kommune mindre afhængige af ressourcer udefra. 

I nederste skema på næste side er der givet et overblik over 

de ressourcer, som der var til rådighed i Rebild Kommune 

 

blev udnyttet. 

Stort potentiale for brug af lokale brændselstyper 

Der et stort potentiale for at udnytte lokale brændselstyper 

som bioolie, energiafgrøder og husdyrgødning i Rebild 

 

form af lokale ressourcer i kommunen, som teoretisk set kan 

udnyttes. Til sammenligning er der et samlet energiforbrug 

på 899.400 MWh. 

 

- samtlige elforbrug. Distributionsstab er ikke fratrukket.

Hvorvidt det kan betale at udnytte de lokale ressourcer er 

 

forhold som for eksempel: 

Om der er et lokalt anlæg i nærheden, der kan behandle 

og forbrænde ressourcen – f.eks. et biogasanlæg. 

Om der er landmænd, der er interesseret i at dyrke 

energiafgrøder, halm m.v. 

Om transportafstanden mellem landmænd og lokalt 

behandlingsanlæg er fornuftig. 

Om der ønskes marker med energiafgrøder, afgrøder til 

fødevarer eller andet. 

x1000 

MWh 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Husdyrsgødning 

128 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

0 217 0 

Afgasset fibre 

Bioolie og energiafgrøder 

x1000 MWh 

El 

71 

L og petroleum 

219 

83 

53 

Halm 

5 3 

Fuelolie 

31 

Brænde og træflis 

Brændselsolie 

139 

77 

Dieselolie 

186 

Flybrændstof (JP1 

60 

Benzin 

Faktiske 

energiforbrug 

Lokale 

ressourcer 

Brændsel 

Figur: Det faktiske forbrug af de lokale ressourcer, der 

 

129 

Naturgas 

13 

206 

Vindenergi 

45 

Solenergi 

1 2 

Afgasset fibre 

53 

59 

Brændsel 

Halm 

Brænde og træflis 

Træpiller og træaffald 

Energiafgrøder 1 og afgrøder til fødevarer kan udmærket 

supplere hinanden. Det behøver ikke at være et enten-eller. 

Ved dyrkning af for eksempel majs, kan majsen bruges til 

føde og majsstænglerne kan brændes. En afgrøde som 

energipil vil også kunne dyrkes i områder, hvor jorden ikke 

er egnet til afgrøder til fødevarer. Energipil kan også dyrkes 

i umiddelbar nærhed af vandløb, hvor afgrøden samtidig kan 

suge næringsstoffer til sig, så færre næringsstoffer løber 

ud i vandløbene. 

I 2007 var det kun 15 % af de lokale brændselstyper, der 

blev udnyttet. Mange ressourcer, blev slet ikke udnyttet. For 

eksempel brændselstyper indenfor bioolie og energiafgrøder. 

 

 

Der var imidlertid stadig et stort potentiale for brug af disse 

brændselstyper. 

Affald er ikke nævnt som en lokal ressource. Det skyldes, at 

affald bliver forbrændt udenfor kommunen på henholdsvis 

Reno Nord, Aars Varmeværk og Fællesforbrændingen i 

Hobro. I affald er der en vis mængde vedvarende energi. 

Deponerbart affald er naturligvis ikke vedvarende energi, 

men i gennemsnit er ca. 60 % af brændbart affald at betegne 

som vedvarende energi. 2 

5.2 3 

I Rebild Kommunes varmeplan er der beskrevet de mest 

realistiske udviklingsmuligheder for varmeforsyningen i 

Rebild Kommune. I øverste skema på næste side kan du 

få et overblik over, hvor stor en CO 2 -besparelse forskellige 

tiltag indenfor varmeforsyningen vil medføre. Reduktionen 

er udregnet på basis af al varmeforsyning i Rebild Kommune 

Majsolie, rapsolie, energipil, korn, majs m.v. 

 

8 

 

Rambøll, 2010.

Besparelserne er ikke at betragte som eksakte værdier, 

men mere som rettesnore ved valg af udviklingsmuligheder 

i varmeforsyningen. 1 

Muligheder CO 2 - 

besparelse 

Ændre 80 % af de individuelt opvarmede 

ejendomme i fjernvarmeområder til 

fjernvarme. 

Konvertere 80 % af de naturgas-opvarmede 

ejendomme til fjernvarme baseret 

på naturgas/biomasse. 

Konvertere 80 % af de forbrugere som 

bruger naturgas, olie og el-ovne. De 

konverteres til individuelle løsninger 

baseret på vedvarende energi. 

Basere den fremtidige opvarmning 

på fjernvarmeværkerne på 90 % biomasse. 

Øge virkningsgraden på varmeværkerne. 

3,5 % 

1 %/4,9 % 

27,2 % 

23,6 % 

2,3 % 

Mindske nettab i fjernvarme-ledninger. 1,0 % 

Opnå varmebesparelse ved forbrugerne. 

25 % 

 

Ved valg af fremtidige energikilder/varmeproduktionsmetoder 

til varmefremstilling bør prioriteringen 

ske efter følgende grupper – prioriteringen inden for 

de enkelte grupper vil afhænge af de konkrete forhold, 

lokale potentialer m.v. Prioriteringen vil sikre en optimal 

udnyttelse af samfundets ressourcer, såvel økonomisk, 

 

Gruppe 1 – overskudsvarme og biogas 

Overskudsvarme fra virksomheder 

Overskudsvarme fra affaldsforbrænding 

Biogas 

 

 

Solvarme 

 

 

Gruppe 3 – anden vedvarende energi 

 

 

2 -reduktionerne er beregnet ud fra BBR-oplysninger og 

oplysninger fra fjernvarmeværker fra perioden 2008/2009. 

Peter Holm, Rambøll, 07.02.11. 

14 

 

En sammenbinding af fjernvarmesystemerne fra værker i 

kommunen, kan være forbundet med store fordele i forbindelse 

med omstillingen af varmeforsyningen i kommunen. 

 

energien: Når vinden blæser og elprisen daler, skrues der 

ned for kraftvarmeproduktionen og eksempelvis op for 

biomassekedler/varmepumper. Når solen skinner udnyttes de 

store jordplacerede solfangere i kommunen, og hertil sikres 

ligeledes den bedste udnyttelse af biogas og affaldsvarmen. 

bilitet 

i forsyningen, herunder mellem el og varmesektoren, 

2 

energikilder samt de mest effektive varmeproduktionsanlæg 

baseret på vedvarende energi. Med transmissionsledningerne 

er placeringen af nye vedvarende energi-anlæg mindre vigtig, 

ligesom overskudsvarme fra industrier kan udnyttes. F. eks. 

overskudsvarme fra Nørlund Savværk, Aalborg Fjernvarme 

eller biomassevarme fra Terndrup Fjernvarme. 

 

 

Ved opførelse af nybyggeri udgør fjernvarme baseret på 

vedvarende energi den mest attraktive løsning over tid, såvel 

miljømæssigt som samfundsøkonomisk. Det vil derfor ikke 

være hensigtsmæssigt at skærpe energikravene til bygninger 

betingelsesløst, og derved prioritere individuelle løsninger 

frem for kollektive i mange områder. 

Oftest er det samfundsøkonomisk og mest miljøvenligt at 

opføre standardhuse med tilslutningspligt til fjernvarmen i 

fjernvarmeområder, hvor brændslet er af vedvarende energi. 

Huse der opføres i det åbne land, uden for fjernvarmeområderne, 

bør derimod opfylde den skrappeste energiklasse, og 

således minimere behovet for tilførsel af brændsler. 

Som det ses i øverste skema på næste side, er det ganske få 

boligområder, hvor der er tilslutningspligt og forblivelsespligt 

til fjernvarme. For nybyggeri kan der være vedtaget nogle 

lokalplaner med tilslutningspligt. Det er der for eksempel i 

”Brøndparken” i Blenstrup 

Lavere varmepriser med brændsel baseret på 

vedvarende energi 

De fjernvarmeværker, der har baseret deres brændsel på 

vedvarende energi, og som derfor har en lav CO 2 -udledning, 

har ofte lavere varmepriser end dem, hvis brændsel er 

naturgas. I øverste skema på næste side ses varmepriserne 

for et standard enfamiliehus med et varmeforbrug på 18,1 

MWh om året. 

 

der varierer i forhold til vejrforhold.

Varmepris 

 

CO 2 -udledning 

 

Blenstrup Kraftvarmeværk 24.905 206 Nej 

Haverslev Fjernvarmeværk 20.817 210 Nej 

Ravnkilde Kraftvarmeværk 19.265 173 Nej 

15 

 

 

Nørager Varmeværk 18.397 199 Tilslutningspligt for 3 bygninger 

Rebild Varmeværk 18.096 93 Forblivelsespligt 

Bælum Varmeværk 17.975 165 Nej 

Suldrup Varmeværk 17.481 233 Nej 

Øster Hornum Varmeværk 16.356 10 Forblivelsepligt 

Støvring Kraftvarmeværk 14.059 201 Ja 

Skørping Varmeværk 10.931 9 Nej 

Terndrup fjernvarmeværk 10.578 11 Nej 

5.3 

 

Mål 2040 

 

80 % af brændslet kommer fra vedvarende energikilder. 

Mål 2025 

 

50 % af brændslet kommer fra vedvarende energikilder. 

Brugen af olie til individuel opvarmning reduceres med 75 

% i forhold til 2007. 

Naturgas som brændsel i decentrale kraftvarmeværker reduceres 

med 50 % i forhold til 2007. Naturgassen udskiftes 

med brændsel fra vedvarende energikilder. 

Brugen af naturgas til individuel opvarmning afskaffes.

5.4 

Nogle af de handlinger, der er i handlingskataloget kommer 

fra Rebild Kommunes ”Status og plan for varmeforsyningen 

i Rebild Kommune” fra 2010. 

 

Nr. Tiltag Start Slut 

 

5.4.1 Byrådet vil politisk arbejde for, at det lovgivningsmæssigt bliver 

nemmere for fjernvarmeværker at omlægge til vedvarende energi. 

Fjernvarmeområder 

5.4.2 Tilslutningspligt og forblivelsespligt til fjernvarmeværker for borgere 

bosiddende i fjernvarmeområder. Eksisterende lavenergibyggeri mv. 

er undtaget ifølge lovgivningen 

5.4.3 Byrådet henstiller til fjernvarmeværkerne om, at de undersøger 

mulighederne for, at naturgas-opvarmede ejendomme beliggende 

ved fjernvarmeområder, der er baseret på vedvarende energi, 

konverteres til fjernvarme. 

5.4.4 Byrådet henstiller til fjernvarmeværkerne, der bruger vedvarende 

energi som brændsel om at gøre en ekstra indsats for at få restpotentialet 

i sine forsyningsområder til at tilslutte sig fjernvarme. 

5.4.5 Ved nye udstykninger ved fjernvarmeområder skal der være tilslutningspligt 

til fjernvarme. 

 

5.4.6 Byrådet vil ved vedtagelse af nye lokalplaner, som dækker områder, 

der ikke kan forsynes med fjernvarme, stille krav om, at der bygges 

lavenergibebyggelse i dele af eller i hele området, hvis brugerøko- 

 

5.4.7 Udpege eventuelt egnede placeringer af nye vindmøller på land i 

vindmølleplan. 

5.4.8 Landmænd, fjernvarmeværker og andre interessenter opfordres til at 

 

 

5.4.9 80 % af de forbrugere der ligger udenfor fjernvarmeområder og som 

har individuel opvarmning med olie, el og naturgas søges konverteret 

til andre individuelle løsninger baseret på vedvarende energi - via 

bl. a. regionale og nationale kampagner og information. 

 

5.4.10 Virksomheden Rebild Kommune køber grøn strøm, så elselskabet 

fremmer vedvarende energi. 

5.4.11 Afklare ønsker om, at Kommunen selv investerer i opstilling af 

vindmøller. 

 

5.4.12 Tilsagn til fjernvarmeværkerne om, at forbrugerne i deres fjernvarmeområde 

har tilslutningspligt og forblivelsespligt, når værkets 

brændsel kommer fra vedvarende energi. 

5.4.13 Byrådet henstiller, at fjernvarmeværkerne udarbejder og sender 

relevante projektforslag, der kan belyse, hvordan den bedste varmeforsyning 

af et område kan nås. 

16 

2011 2025 Byrådet 


Plan, Byg og Vej 

2011 2025 Plan, Byg og Vej 

Fjernvarmeværker 







2013 2025 Plan, Byg og Vej 


Landbrug 


2013 2025 Sekretariat 

2014 2014 Byrådet 


2012 2025 Byrådet 



Fjernvarmeværker


5.4.14 Kommunen vil støtte, at varmeværkerne, som er bundet til naturgas, 

og som har høje varmepriser, forsøger at få dispensation til at bruge 

 

5.4.15 Byrådet henstiller til fjernvarmeværkerne, at undersøge mulighederne 

for at udnytte overskudsvarme fra relevante virksomheder. 

 

5.4.16 Byrådet henstiller til Bælum Varmeværk og Terndrup Fjernvarme om 

at undersøge fordele og ulemper ved at bygge et biomassekraft- 

 

17 






Bælum Varmeværk 

Terndrup Fjernvarme 

5.4.17 Byrådet henstiller til Støvring Kraftvarmeværk (samt Suldrup og 2011 2025 Plan, Byg og Vej 

 

Støvring 

 

Kraftvarmeværk 

Suldrup Varmeværk 

Øster Hornum 

Varmeværk 

5.4.18 Byrådet henstiller til Haverslev Fjernvarmeværk og Suldrup Varmværk 

at undersøge fordele og ulemper ved at transmittere overskudsvarme 

 

5.4.19 Byrådet henstiller til fjernvarmeværkerne om at indgå i mere bindende 

samarbejder, som gerne må medføre, at fjernvarmeselskaberne i 

Rebild fusionerer eller på anden måde ender med at være organiseret 

i et eller få fjernvarmeselskaber. 

5.4.20 Byrådet henstiller til fjernvarmeværkerne, at undersøge mulighederne 

 


Haverslev 

Fjernvarmeværk 

Suldrup varmeværk 




Fjernvarmeværker

6 Strategi - energibesparelser 

6.1 

 

giver et overblik over det reelle energiforbrug i Rebild 

Kommune fordelt på boliger, offentlig service, landbrug m.v. 

Der vurderes, at der ikke er sket de store ændringer i 

 

Energibalancen for 2007 vil derfor lægge til grund for denne 

status over energiforbrug i Rebild Kommune. Bemærk dog, at 

forudsætningerne i statussen ændrer sig over tid og derfor 

ikke viser eksakte værdier. 

 

 

 

2007 på 899.000 MWh. Det reelle energiforbrug 1 hos forbrugere, 

virksomheder og det offentlige var 532.000 MWh 

svarende til 60 % af brændselsforbruget. De resterende 40 

% skyldes lav virkningsgrad på nogle typer brændsel. Olie 

til individuel opvarmning har for eksempel en virkningsgrad 

på ca. 75 %, små benzinbiler på ca. 20 %, oliekedler på ca. 

75 %, mens vindenergi og solvarme har en virkningsgrad 

på 100 %. 

Ikke nok med, at der er et stort tab af energi før energien 

når forbrugeren, men selve brugen af anlæg hos forbrugerne 

giver også et stort tab af energi. Belysning har for eksempel 

en virkningsgrad på ca. 50 % mens varmepumper har ca. 

250 % i virkningsgrad. 

Der er stort potentiale i at spare energi de steder, hvor virkningsgraden 

er lav, som den for eksempel er ved belysning 

2 

 

Hvad bruges energien til? 

 

 

til transport. Det drejede sig både om biler, busser, lastbiler, 

Transport 

41% 

 

1% 

Kraftvarme 

19% 

Varme 

26% 

El 

13% 

 

fordelt på, hvad energien bliver anvendt til. 

 

og energitransmissionstab. 

 

18 

 

og 19 % til kraftvarme. Ved kraftvarme producerer kraftvarmeværket 

både varme og el. 

 

Transport-området har det største energiforbrug i Rebild 

 

lav virkningsgrad, således at energien ikke bliver anvendt 

særlig effektivt. Der er derfor et stort potentiale for at opnå 

energibesparelser indenfor transport. Imidlertid er biler med 

el, brint, bioolie m.v. som brændsel stadig i en udviklingsfase. 

 

Opvarmning og el har også et stort energiforbrug (58 

 

at reducere energiforbruget til el og opvarmning. Der er 

desuden mange velafprøvede muligheder for at reducere 

el- og varmeforbruget. 

Boliger har det største varmebehov i Rebild kommune (76 

 

et behov på ca. 15 %. Industri og landbrug har et varmebehov 

på henholdsvis 1 og 8 %. 3 Det største potentiale 

for at reducere varmeforbruget er derfor ved borgerne. 

Før Rebild Kommune igangsætter initiativer for at mindske 

borgernes varmeforbrug er det imidlertid en fordel, hvis 

4 

6.2 

besparelser 

Mål 2025 

 

 

En energibesparelse på 1 % om året fra 2007 svarer til en 

samlet energibesparelse på 21 % i perioden fra 1990 til 

2025. 5 

6.3 

ninger 

6 

Virksomheden Rebild Kommune havde i 2008 et el- og 

varmeforbrug på 48.400 MWh svarende til rundt regnet 10 

 

19 % af energiforbruget i de kommunale bygninger blev 

anvendt til el og 81 % til opvarmning. Energiforbruget til 

transport kendes ikke for 2008. 

 

Rambøll, 2010. 

 


 

Energiforbruget pr indbygger i 1990 antages at være ligesom 

landsgennemsnittet; 33 MWh/indbygger. I 2007 var 

landsgennemsnittet 35 MWh//indbygger. 

Indbyggertallet antages at være det samme i 1990, 2007 

og 2025. 

 

antages, at energiforbruget i 2008 i Rebild Kommune (geo-

områder 

1 

Boformer og væresteder 

4% 

Ældrepleje 

24% 


1% 

Ældrepleje 

30% 

Tekniske anlæg 

3% 

Andre bygninger 

Sundhed 

5% 

2% 

Administration 

14% 


1% 

Sundhed 

2% 

Skoler og SFO 

31% 

19 

Kultur 

5% 

Skoler og SFO 

42% 

Fritidsklubber 

2% 


5% 

Kultur 

4% 


1% 

Børneinstitutioner 

10% 

Figur: Elforbruget i 2008 fordelt på kommunale serviceområder i virksomheden Rebild Kommune. 


6% 

områder 

2 

Ældreplejen og skolerne er de kommunale serviceområder, 

der har både det største elforbrug og varmeforbrug. Nogle 

serviceområder har brug for mere energi end andre, og 

nogle serviceområder fylder forholdsmæssigt meget af hele 

kommunens service. 

Der er ikke nogen serviceområder, hvor man kan konkludere, 

at de har for høje energiforbrug i forhold til andre lignende 

serviceområder i Danmark. I stedet for kan man konstatere, 

 

 


8% 

Figur: Varmeforbruget i 2008 fordelt på kommunale serviceområder i virksomheden Rebild Kommune. 

at nogle institutioner udmærker sig ved at have et lavt 

energiforbrug, mens andre har et middel eller meget højt 

forbrug. Årsagen til dette må vurderes i de enkelte tilfælde. 

Af årsager kan nævnes forskelle i brugeradfærd, bygningernes 

energimæssige stand, brud på rør m.v.

CO 2 -udledningen 



2% 

6% 

Sundhed 


1% 

9% 

Kultur 

4% 


2% 


1% 

Ældrepleje 

28% 

Skoler og SFO 

38% 

20 


9% 

Figur: CO 2 emissioner i 2008 fordelt på kommunale serviceområder i virksomheden Rebild Kommune. 

De kommunale bygningers bidrag til CO 2 -udledningen er 

3.875 tons i 2008. Til sammenligning havde Rebild Kommune 

2 -udledning på 195.000 tons i 2007. 

2 -udledningen fordelt på serviceområder. 

Skoler og ældrecentre har det største bidrag 

til CO 2 -udledningen, hvilket er at forvente, da skoler og 

ældrecentre er de serviceområder, der har både det største 

elforbrug men også det største varmeforbrug. 

lidt til CO 2 - 

udledningen 

En institutions varmeforbrug og elforbrug har direkte betydning 

for, hvor stor institutionens bidrag til CO 2 -udledningen 

er. Nogle institutioner bidrager imidlertid kun i mindre grad 

til CO 2 -udledningen. Dette skyldes, at de bruger CO 2 -neutralt 

brændsel. For eksempel institutioner, som fyrer med rapsolie 

eller brænde. Deres varmeforbrug bidrager således ikke til 

CO 2 -udledningen. 

Er en institution tilkoblet fjernvarme fra varmeværker, der 

 

bidrage til CO 2 -udledningen. Af de 11 varmeværker i Rebild 

 

Terndrup Fjernvarme, Rebild Varmeværk og Øster Hornum 

Varmeværk, der fyrer med CO 2 -neutralt brændsel. 1 

Institutioner der bidrager meget til CO 2 - 

udledningen 

Institutioner, der har elvarme eller oliefyr bidrager forholdsvist 

meget til CO 2 -udledningen, da olie og elvarme har en 

høj CO 2 -udledning pr. kWh. 2 Dernæst kommer institutioner, 

der har deres varmeforbrug fra naturgas eller fra et fjernvarmeværk, 

der fyrer med naturgas. 

rer 

med naturgas er Blenstrup Kraftvarmeværk, Bælum 

Varmeværk, Haverslev Fjernvarme, Nørager Varmeværk, 

 


2 pr. kWh. Olie indeholder 

266 g CO 2 pr kWh. El indeholder 473 g CO 2 pr. kWh. 

Miljørapport 2009, Energinet.dk. 

Ravnkilde Kraftvarmeværk, Støvring Kraftvarmeværk, 

Suldrup Varmeværk og til dels Rebild Varmeværk. 3 

6.4 

 

Mål 2025 

Energibesparelser i kommunen som virksomhed 

 

Elforbruget reduceres i gennemsnit med 2 % om året 

fra år 2010. 

Varmeforbruget reduceres i gennemsnit med 2 % om 

året fra 2010. 

CO 2 -reduktionen fra kommunale bygninger og transport 

reduceres i gennemsnit med 2 % om året fra 2010. 

2 % energibesparelse om året svarer til en samlet energibesparelse 

på 26 % i perioden 2010-2025. 

De overordnede mål frem til 2025 er opdelt i reduktion af 

el- og varmeforbrug og CO 2 -udledning. Dette skyldes, at 

Rebild Kommune som virksomhed har klimaaftaler med 

henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening og Center 

for Energibesparelser. 

 

Rambøll, 2010.

6.5 

 


Planlægning 

6.5.1 Planstrategien vil indeholde temaet ”Klima og Energi”. Er i gang HR og Projekt 

6.5.2 Lave 5 års investeringsplan for energirenovering af energimærkede 

kommunale bygninger. (Tilbagebetalingstider på energiinvesteringer 

på 10-15 år er i orden, hvis det vurderes, at det totaløkonomisk er 

 

21 


6.5.3 2012 2025 Plan, Byg og Vej 

6.5.4 Kortlægge energiforbruget til transport. 2012 2012 Plan, Byg og Vej 

6.5.5 

hver 4. år. 


6.5.6 Revidere klimastrategi hver 4. år. 2014 2025 Plan, byg og Vej 

6.5.7 Forlænge kurveknækker-aftale. 2013 2013 Plan, Byg og Vej 

6.5.8 Forlænge klimakommune-aftale. 2015 2015 Plan, Byg og Vej 

 

6.5.9 Lånepulje på min. 500.000 kr. hvert år til brug for investering i 

energibesparende foranstaltninger på institutioner. Lån er rentefri. 

6.5.10 styringssystemet 

Omega. 

Er i gang Plan, Byg og Vej 

Økonomi 

Er i gang Plan, Byg og Vej 

6.5.11 Energirenovering af kommunale bygninger, der er energimærkede (Se 2011 

 

foretages helhedsorienteret under hensyn til vedligehold, pædagogik, 

indeklima mv. 

2015 Plan, Byg og Vej 

6.5.12 Følge op på data om energiforbruget i kommunale bygninger. Ved 

uhensigtsmæssige forbrug iværksættes initiativer. 

6.5.13 For alle nye kommunale bygninger skal der være en totaløkonomisk 

beregning/vurdering, både i forhold til energi og i forhold til almindelig 

drift og vedligehold. 

6.5.14 Udskifte oliefyr og naturgasfyr i virksomheden Rebild kommune og 

installere opvarmning baseret på vedvarende energi. Hvis det er 

muligt at blive tilsluttet fjernvarme baseret på vedvarende energi 

er det at foretrække. 

6.5.15 Udforme et koncept, som kommunal bebyggelse skal overholde. 

Konceptet skal være helhedsorienteret og derved tage hensyn til 

energibesparelser, indeklima, evt. pædagogik og varmeplanlægning. 

6.5.16 Regulere tildelingsmodellen til institutioner for energiudgifter således, 

at den tages hensyn til forskelle i bygningernes energimæssige stand, 

opgavetyper og brugeradfærd. 

 


2012 2025 HR og Projekt 


2015 2015 HR og Projekt 


Økonomi 

6.5.17 Redigere indkøbspolitik, så den bliver mere energirigtig. 2012 2012 Sekretariat 


Transport 

6.5.18 2013 2025 Plan, Byg og Vej


 

6.5.19 Energibesparende adfærdsregulering på 3 skoler i samarbejde med 

AAU og HEF Energiteknik. 

22 


6.5.20 Videreførelse af energibesparende adfærdsprojekt på alle skoler. 2014 2016 Plan, Byg og Vej 

IT 

6.5.21 IT og Digitalisering 

Sekretariat 

6.5.22 

 

6.5.23 

 

6.5.24 rum 

samt energimæssig optimering af driften af serverparken. 

 

2010 2011 IT og Digitalisering 

2010 2012 IT og Digitalisering 

Sekretariat 


IT og Digitalisering 

6.5.25 2012 2012 IT og Digitalisering

7 Strategi – tilpasning til 

 

7.1 

 

FN´s klimapanel blev oprettet i 1988 som opfølgning på 

Brundtland-rapporten ”Vores fælles fremtid”. Klimapanelet 

bruger klimascenarier som et fælles grundlag for at vurdere 

de fremtidige klimaændringer. Et klimascenarie forudser det 

fremtidige drivhusgasudslip ud fra antagelser om udviklingen 

i blandt andet befolkning, økonomi og teknologi. 

 

klima ud fra antagelser om samfundsudviklingen. Udover 

disse FN-scenarier har DMI opstillet et scenarie, der svarer 

til EU´s målsætning om, at temperaturen ikke må stige mere 

end 2 grader i forhold til førindustrielt niveau. 

 

Klima- og Energiminister Lykke Friis anbefaler kommuner, 

der arbejder med klimatilpasning, at planlægge efter klimascenariet 

A1B frem mod midten af dette århundrede. 1 Frem 

til 2050 er der ikke stor forskel på klimascenarierne. For 

 

forudsigelser tages i betragtning. 

7.2 

Europa 

I 2007 offentliggjorde EU-Kommissionen en grønbog, der 

beskriver konsekvenserne af klimaforandringerne globalt og 

i Europa og giver en oversigt over de mest sårbare områder 

 

hovedrapport fra 2007, der giver en samlet videnskabelig 

vurdering af den globale opvarmning. Hovedrapporten er 

 

klimaforskeres arbejde gennem en lang årrække. 2 

tilpasning 

i 2009. I hvidbogen fastslår EU-kommissionen, 

at EU på alle områder skal have indtænkt konsekvenserne 

af klimaforandringerne i EU. Både i politikker, fonde og 

forskningsprogrammer. En direkte klimatilpasningsstrategi 

er ikke vedtaget i EU. 3 

7.3 

 

I 2007 fremlagde Regeringen sin strategi for tilpasning til 

klimaændringer i Danmark. Strategien kortlægger hvor og 

i hvor høj grad, det danske samfund er sårbart over for 

klimaforandringer de kommende 10 år og giver et bud på, 

hvordan forandringerne skal tackles i forskellige sektorer. 

Fra Danmarks Naturfredningsforening, DI og KL savnes 

ster 

Anny Winther, af 15/9 10. 

 

Energistyrelsen, oktober 2010. 

”EU´s grønbog for klimatilpasning”, 04.02.2011. 

 

04.02.2011. 

 


”EU´s hvidbog for klimatilpasning”, 04.02.2011. 

23 

der imidlertid en overordnet statslig koordinering, så kommunerne 

ved, hvad de skal planlægge ud fra. 4 

7.4 

 

 

Virksomheden Rebild Kommune tilslutter sig A1B-scenariet 

for perioden 2021-2050. For perioden fra 2071-2100 vælger 

Rebild Kommune at vurdere beslutninger efter klimascenarierne 

A1B, A2, B2 og EU2C. 

 

Klimascenarierne er beregnet ud fra normalperioden 

1961-1990. Det betyder, at klimaparametre som nedbør, 

temperatur og vind er sat i forhold til gennemsnitsværdier 

i 1961-1990. 

 

5 

Havstigninger 

Der forventes en havstigning på 0,3 – 1 meter (frem 

 

via vandløb. 

Varmere somre og vintre 

Der bliver 1 – 2 grader varmere hele året. I Danmark 

betyder det 17 færre frostdøgn. 

Kraftigere regn 

Stigningen af den årlige nedbør vil være begrænset. 

Nedbørsmønsteret vil dog ændre sig, så den samme 

nedbør vil falde på færre dage. Om sommeren kan 

det give perioder med tørke mellem regnperioderne. 

I enkelte måneder vil der være op til 35 % mere regn. 

Hævet grundvandsspejl 

Vi kan forvente, at grundvandsspejlet vil hæve sig hvor 

jordbunden er sandet, ved vandløb og i dale. 

Længere vækstsæson 

I Danmark forventes vækstsæsonen at blive 21 døgn 

længere. 

Mere vestenvind 

Der vil være en lille stigning i stormaktivitet over 

Danmark og vindhastighed vil generelt stige fra vestlige 

retninger. I Rebild Kommune vil vindhastigheden ikke 

stige væsentligt. 

Skydække 

Skydækket vil ikke ændre sig væsentligt. 

 

Altinget, 08.02.2010. 

 

Rikke Sjølin Thomsen, Danmarks Metrologisk Institut. 

Seniorforsker Torben Sonnenborg, Hydrogeologisk afdeling, 

 

 

 

Energistyrelsen, oktober 2010.

Årsmiddeltemperatur +1,4 til 3,1 grader 7,7 o C 

Vintertemperatur +2,0 til +3,3 grader 0,5 o C 

Sommertemperatur +1,2 til +2,8 grader 15,2 o C 

0 til +22 % 712 mm 

Vinternedbør +1 % til +43 % 161 mm 

Sommernedbør -15 % til +16 % 188 mm 

Maksimum døgnnedbør +20 % til +22 % 99,7 mm 

Vind ? 

Middelvind over hav +1 % til +4 % ? 

Maksimal stormstyrke +1 % til +10 % ? 

? 

-45 til -26 døgn 84 døgn 

Vækstsæsonens længde +22 til +77 døgn ? 

Årets længste hedebølge +4 til +9 døgn ? 

Forklaring til skemaet ses i fodnoterne. 1 

 

Der er store forskelle på, hvad scenarierne viser frem til 

2100. Ifølge A1B scenariet stiger den forventede nedbør 

om sommeren, mens den falder for de øvrige scenarier. 

Dette skyldes blandt andet, at Danmark ligger på grænsen 

mellem to zoner, hvor der forventes henholdsvis mere og 

mindre sommernedbør. Forskellene afspejler usikkerheden. 

Udsvinget i klimascenarierne A1B, A2, B2 og EU2C vises i 

ovenstående skema. 

 

Bemærk, at det ikke er sikkert at DMI og klimascenarierne 

 

 

 

 

 

Usikkerheden på temperaturberegningerne er 1,5 grader for 

A2- og B2-scenarierne og 0,7 grader for EU2C. det betyder, 

at temperaturstigningerne i de tre scenarier med 90 % 

sandsynlighed vil ligge mellem 0,7 grader og 4,6 grader i 

2071-2100. 

24 

Klimaet i normalperioden 

1961-90 

7.5 

 

Mål 2025 

Klimatilpasning 

Virksomheden Rebild Kommune har igangsat nødvendige 

set 

de forandringer i klimaet, som vi har kendskab til. 

Mål 2015 

Klimatilpasning 

Virksomheden Rebild Kommune har indarbejdet klimatilpasning 

i relevante planer og procedurer således, at sagsbehandling 

og nye projekter er sikret mod de forandringer 

i klimaet, som vi har kendskab til.

7.6 

1 

 

regnmængder 

Mere regn fordelt på kraftigere regnskyl vil udfordre vores 

kloakker i fremtiden. I nogle måneder vil der i Rebild 

Kommune kunne komme 35 % mere regn end vi er vant til. 

 

er fra 70 érne og 80 érne, og er derfor ikke dimensioneret 

til at kunne klare de øgede regnmængder. 

 

 

med fælleskloakering og 450 km med separat kloakering. Der 

 

i den tidligere Skørping Kommune og Støvring Kommune. 

Ved den fælles kloakering løber der både regnvand og 

spildevand i kloakrørene. Når disse kloakker overbelastes 

af kraftige regnskyl, kan spildevand blive stuvet op af kloakkerne 

og ud i naturen eller ind i bygninger. Det vil gå ud 

over vandkvaliteten i vandløb og i bygninger vil det give 

sundhedsproblemer. 

Der hvor der er separat kloakering, som ikke er dimensioneret 

til ekstreme vandmængder, vil de kraftige regnskyl også 

blive stuvet op af kloakkerne. Det vil imidlertid overvejende 

 


7.6.1 

indeholder initiativer tilknyttet klimaforandringerne som f. eks. øget 

 

7.6.2 Informere borgerne om deres muligheder for selv at reagere ved 

oversvømmelser fra kloakkerne. 

25 

2012 2013 Natur og Miljø 

2012 2025 Rebild Vand og 

Spildevand 

7.6.3 Etablere adskilte kloaksystemer til sanitært spildevand og regn- Er i gang Rebild Vand og 

 

 

Spildevand 

 


være regnvand, som vil løbe ud i naturen. Regnmængderne 

kan også lægge sig på befæstninger og veje og derved 

hindre kørsel. 

 

naturen 

Den mere nedbør vil kunne få grundvandsspejlet til at stige. 

I lavtliggende områder vil grundvandsspejlet være tæt på 

 

så kunne sive ind i utætte kloakrør, hvorved unødvendige 

mængder kloakvand vil blive ført til rensningsanlægget for 

at blive renset. Når regnmængderne er store og kloakrørene 

fyldte, vil overskydende kloakvand blive udledt til naturen 

urenset. 

 

Flere kraftige regnskyl med mellemperioder, hvor der er 

begrænset eller ingen nedbør, kan forstørre brud i kloakrørene. 

Når regnskyllene får grundvandsspejlet til at stige op 

over kloakrørene vil grundvand trænge ind gennem revner i 

kloakrørene. Når der så ikke er nedbør vil grundvandsspejlet 

falde til et niveau under kloakrørene, og kloakvand vil trænge 

ud af revner i rørene og ned til grundvandet. Der vil således 

være en ind- og udsivning gennem revner i rørene, som kan 

gøre revner og brud større.


7.6.4 Udarbejde sårbarhedskort for oversvømmelser fra kloakken for hele 

 

7.6.5 Udarbejde beredskabsplan til brug ved tekniske sammenbrud på 

grund af ekstremregn. 

26 

2011 2012 Rebild Vand og 

Spildevand 

2014 2014 Rebild Vand og 

Spildevand

7.7 

1 

 

 

som kan gøre, at pesticider og andre sygdomsfremkaldende 

organismer hurtigere vil sive ned til grundvandet. Kvaliteten 

på vores grundvandsressourcer vil derved blive forringet. 

 

de 48 almene vandværker er meget følsomme over for 

forurening af grundvandet. Vandet gennemgår en meget 

beskeden vandbehandling 2 , og på de mindre vandværker 

kommer drikkevandet lige fra vandboringerne og direkte 

ud til forbrugerne. 

 

Der er ca. 1500 ejendomme med egen boring. Enkelte har 

en fælles boring, som forsyner under 10 ejendomme. Mange 

af vandboringerne har dårlig vandkvalitet, hovedsageligt på 

grund af nitrat, der hurtigt siver ned til de højtliggende og 

dårligt beskyttede grundvandsressourcer. 

 


7.7.1 Vurdere i forbindelse med spildevandsplanen, hvor der vil være risiko 

for forringelser af vandmiljøets tilstand som følge af større overløb. 

7.7.2 Afsætte nødvendige ressourcer til tilsyn på vandforsyningsanlæg 

med fokus på vandkvalitet, om boringerne er velholdte og i god 

stand, oversvømmelser og klimatilpasning. 

7.7.3 Hindre forureningstruende aktiviteter i nærheden af vandboringer 

og nedgravede regnvandsbeholdere, blandt andet ved indretning af 

beskyttelseszoner, hvor brug af gødning og pesticider ikke er tilladt 

 

7.7.4 Oplyse og motivere befolkningen til at forebygge forurening af 

 

 


 

27 

 

Der er mulighed for, at temperaturen på drikkevandet vil 

stige i kraft med, at den gennemsnitlige lufttemperatur 

stiger 1-2 grader i Rebild Kommune. Med højere temperaturer 

kan uønskede mikroorganismer lettere vokse og vandet 

vil miste sin friske smag. Risikoen for vækst af legionella i 

vandinstallationer forstærkes også, hvis det kolde og varme 

vand ikke holdes på de anbefalede temperaturer. 

Perioder med vandmangel 

Der vil opstå tørkeperioder som følge af højere temperaturer 

 

gennemsnitlige nedbørsmængde vil være beskeden om sommeren, 

men nedbørsmængden forventes imidlertid at falde 

 

mellemliggende tørkeperioder. De vandforsyningsboringer, 

der indvinder vand fra højtliggende grundvandsressourcer, 

der samtidig udnyttes til markvanding, kan derved få problemer 

med at skaffe nok grundvand. 


2011 2025 Natur og Miljø 


Vandværker 

2012 2025 Natur og Miljø


7.7.5 Overveje forsyningssikkerheden ved vandværker i forbindelse med 

vandforsyningsplanlægningen. 

7.7.6 Indføre klimatilpasning i procedurer for kommunalt byggeri. For 

eksempel sikre: 

At koldtvandsledninger er isoleret. 

At ledningsføringerne er så korte som muligt. 

At koldtvandsledninger så vidt muligt ikke føres gennem varme 

rum. 

At der så vidt muligt ikke laves tappesteder med ringe vandforbrug, 

så vandet står stille i længere tid. 

7.7.7 Påse at fjernvarmeledninger ude i vejene overholder krav om afstand 

til fjernvarmeledninger, så de ikke opvarmer vandet i nærliggende 

vandledninger. 

7.7.8 Placere drikkevandsfontæner på skolerne, så børnene modtager 

koldt og friskt vand. 

7.7.9 Byrådet henstiller til vandforsyningsejere om at sikre, at indvindingsboringer 

og rentvandstanke ikke oversvømmes under kraftig regn. 

7.7.10 Byrådet henstiller til vandværkerne om at oplyse og motivere befolkningen 

til at forebygge forurening af grundvand. 

7.7.11 Byrådet henstiller til vandværkerne, at de indarbejder klimatilpasning 

i renoveringsplanen for vandledninger. 

7.7.12 Byrådet henstiller til vandværkerne, at de indfører dokumenteret 

drikkevandssikkerhed. 

28 


HR og Projekt 


Børn og Unge 

Natur og Miljø 

Vandforsyningsejere 


Vandværker 


Vandværker 


Vandværker

7.8 

1 

 

Klimaet bliver varmere og fugtigere, hvilket især kan føre til 

øget sygelighed og forringet livskvalitet hos ældre, syge og 

små børn. Skimmelsvamp vil også få bedre vilkår i og med, at 

vand nemmere trænger ind i bygninger via tage, fundamenter 

m.v. under kraftige regnskyl og giver fugtskader. Hvad angår 

smitsomme sygdomme, vil de udvikle sig relativt over tid. 

Sundhedsmyndighederne har derfor gode muligheder for at 

tilpasse sig de forventede forandringer. 

Mere udeliv 

Med det varmere klima øges risikoen for legionella i vandforsyningen, 

køletårne og airconditionanlæg. Varmen vil 

 

I daginstitutioner vil det kunne minimere spredningen af 

 


7.8.1 Ved nybyggeri af kommunale bygninger etableres let adgang til kølige 

rum. F.eks. i daginstitutioner, ældrecentre, skoler m.v. 

29 


HR og Projekt 

7.8.2 Observere ændringer i sygdomsmønstre. 2011 2025 Sundhed 

7.8.3 Etablere en solpolitik med tværfaglige indsatsområder, der giver 

solsikre rammer for ansatte. 

7.8.4 Vil følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger på sundhedsområdet 

generelt. 

7.8.5 Etablere et rekreativt naturområde i genoptræningsøjemed til fysisk 

og psykisk genoptræning. Placeres ved Støvring. 

7.8.6 Vurdere mulighederne for at anvende IT til selvtræning af visse 

borgere i hjemmet for at mindske transport. 

7.8.7 Sikre god hygiejne i forbindelse med aircondition og drikkevandsforsyning 

i kommunale bygninger. 

 


”Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark”, 

Regeringen, marts 2008. 

smitsomme luftinfektioner. Varmen vil imidlertid også øge 

hyppigheden af hedeslag og dehydrering hos børn, psykisk 

syge og ældre. 

Længere pollensæson 

Vækstsæsonen vil blive længere og dermed også pollensæsonen. 

I perioder vil også mængden af pollen blive højere. 

 

De meget kraftige regnskyl belaster kloaksystemet, så 

vand stuves op af nogle kloakker. Tilstødende områder med 

for eksempel søer, køkkenhaver og sandkasser kan blive 

oversvømmet. I kloakvandet er der sygdomsfremkaldende 

bakterier, alger og andre mikroorganismer, der giver øget 

risiko for infektioner og deraf følgende gener fra mave-, 

tarm og åndedrætsorganer. 

2012 2012 Sundhed 

2011 2025 Sundhed 

2013 2013 Sundhed 


2013 2014 IT og Digitalisering 

Sundhed 

Plan, Byg og Vej

7.9 

1 

 

 

 

grønne udendørsarealer. Varmen stiller krav om skyggefulde 

og svale steder på legepladser, sportspladser og andre 

udendørsarealer. 

 

Der bliver mere varmt og samtidig vil regnskyl om sommeren 

blive koncentreret i færre men kraftigere regnskyl. 

Sammenlagt vil det give perioder i sommerhalvåret, hvor der 

er tørt. De tørre somre giver større risiko for brand med fare 

for, at ilden spreder sig i tætbebyggede områder og ved skov. 

 

Med klimaforandringerne kommer kraftigere regnskyl og i 

perioder kraftigere nedbørsmængder. De byområder i Rebild 

Kommune, der har en kloakering, der er utidssvarende 

i forhold til klimaforandringerne, vil derfor være i risiko 

for oversvømmelse med regnvand. Områder med fælles 

 


7.9.1 Få overblik over hvilke arealer, der ligger i potentiel risikozone for 

oversvømmelse med regnvand eller med spildevand fra kloakker. Det 

gælder for såvel eksisterende bebyggede arealer, som for arealer 

udlagt til brug for fremtidige byzoner. 

7.9.2 Krav til indholdet i lokalplaner for fremtidige byggerier indarbejdes 

i kommuneplanen. 

7.9.3 Begrænse byggeri og anlæg i risikoområder, hvor det ville kunne 

udløse betydelige ekstraudgifter til afhjælpning – f.eks. pumpning 

af vand og sikring af infrastruktur. 

 


Seniorforsker Torben Sonnenborg, Hydrogeologisk afdeling, 

 

30 

kloakering vil kunne blive oversvømmet med regnvand 

iblandet spildevand. 

 

Både Skørping og Støvring har områder, hvor regnvand 

bliver stuvet op af kloakkerne og oversvømmer lavtliggende 

områder. Specielt Støvring by er meget udsat for ekstreme 

regnmængder, der giver oversvømmelser. 

Grundvandsspejlet stiger 

I dale, ved søer og ved vandløb kan vi forvente, at grundvandsspejlet 

stiger. Det kan medføre, at arealer ved åer 

bliver mere våde og derfor ikke velegnede til bebyggelse. 

- 

 

 

indsatser og assistancer fra redningsberedskabet i virksomheden 

Rebild Kommune. Der vil være større risiko for 

naturbrande og oversvømmelser. 



2012 2013 Plan, Byg og Vej


7.9.4 

i skabelon for lokalplaner. For eksempel: 

 

Skyggefulde områder.At bygninger ikke kan placeres i lavninger. 

Forholde sig til om det er hensigtsmæssigt med kældre. 

Begrænse områder med fast belægning. 

Sænkning af grønne områder til brug ved ekstremregn. 

 

 

 

7.9.5 Etablere oversvømmelsesområder, der kan opsamle vandet i forbindelse 

med store og kraftige regnskyl, eller opkøbe ånære områder 

 

31 


2014 - Plan, Byg og Vej

7.10 

1 

 

Perioder med kraftigere regnskyl og mere nedbør kan 

medføre, at regnvand lægger sig som søer på veje, og 

at grundvandsspejlet stiger. I områder, hvor grundvandet 

stiger, kan det derved trænge ind i kældre eller endnu 

værre oversvømme bygninger og veje. Ved broer, tunneller 

og jernbanestrækninger vil der være en særlig sårbarhed 

overfor de kraftige regnskyl. 2 

 

På veje kan et stigende grundvandsspejl gøre vejkassen 3 

svømmende, så kassen skrider og vejen bliver ustabil. Frost 

kan efterfølgende give øget risiko for frostskader i asfalten. 

Flere veje ligger på dæmninger i Rebild Kommune. Disse 

veje er særligt udsatte ved forhøjet grundvandsspejl, da 

de både kan få en svømmende vejkasse samtidig med, at 

ekstrem regn kan erodere siderne på dæmningen, og derved 

siderne af vejen. 

 

Vintrene vil blive mere milde med lidt kraftigere vindforhold. 

Sne vil derfor være mere tilbøjelige til at lægge sig i driver 

 


7.10.1 Opmærksomhed på behov for ændret drift i kommunale bygninger. 

F. eks. ventilation og affugtning af luften. 

32 


7.10.2 Fælde træer, der truer kommunale bygninger. 2012 2012 Alle centre 

7.10.3 Tage højde for klimaændringer ved drift og vedligehold af egne 

bygninger. F. eks. øget risiko for råd og tøsne. 

7.10.4 Vurdere om Rebild Kommune har veje på dæmninger, der giver risiko 

for brud på vejkassen og derved en ustabil vej. 

 


 

 

sig under asfalten. 

og udsætte bygninger for øget snebelastning. Når sneen 

smelter vil den også kunne trænge ind i byggeriet, fryse 

igen og give yderligere skader. 

 

Det mildere klima kan betyde, at angreb fra råd og husbukke 

vil blive forværret. Det stiller større krav til valg af byggematerialer 

og til vedligeholdelse af bygninger. 

 

 

og en lille stigning i stormaktivitet. Stærk vind kan skade 

bygninger, der er behæftet med konstruktionsfejl. Risikoen 

for at træer vælter under kraftige vindforhold vil ydermere 

blive øget af, at jorden bliver blødere under kraftige regnskyl. 

Mindre varmebehov 

Med mere milde vintre mindskes varmebehovet i bygninger, 

mens mere varme somre vil øge behovet for køligere rum i 

bygninger og for aircondition. 




7.10.5 Ved etablering af nye veje, vurder da om der skal tages særlige 

klimahensyn 

7.10.6 Kortlægge de vejstrækninger, der er under risiko for oversvømmelse 

af vejbanen under ekstrem regn. 

7.10.7 Vurdere behov for advarsler til bilister om vand på vejbanen. F. eks. 

signalanlæg. 

33 




7.11 

1 

 

De generelt højere temperaturer i fremtiden kombineret 

med højere CO 2 -udledning vil gøre vækstsæsonen længere 

og derved produktionen indenfor landbrug større. Samtidig 

vil der visse steder være risiko for oversvømmelser eller 

øget grundvandsstand ved vandløb på grund af kraftigere 

regnskyl. Det vil kunne begrænse de arealer som landmænd 

kan dyrke. 

Vækstforholdene for afgrøder vil blive gode, dog ikke i de 

dele af sommerperioden, hvor der kan forventes tørke. 

 

vækstmuligheder for ukrudt. 

- 

 

I takt med, at der bliver varmere vil nye typer afgrøder 

udskifte gamle typer som for eksempel vårbyg og vårhvede. 

Dette kan medføre et stigende og ændret behov for plantebeskyttelse 

og et ændret sygdoms- og skadedyrsmønster. Og 

 


Ingen tiltag. 

 


”Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark”, 

Regeringen, marts 2008. 

34 

behovet for gødskning kan blive større med deraf følgende 

risiko for stigende udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. 

Med den kraftigere nedbør vil risikoen for kvælstof- og 

fosforudvaskning til vandmiljøet dermed blive større. 

 

Det milde klima vil også påvirke husdyr og vildtlevende 

dyr. Dyrene vil blive udsat for nye sygdomme, og nogle af 

de sygdomme vi allerede har i dag, vil få bedre betingelser 

til at udvikle sig. 

gerne 

 

de mindre stigninger i middeltemperaturen, men for rødgran 

er temperaturstigningerne meget problematiske. Mere tørke 

 

– specielt nåletræer.

7.12 

1 

 

Højere temperaturer vil reducere varmebehovet om vinteren, 

men øge behovet for køling om sommeren. Det gør det relevant 

at forbedre mulighederne for at producere fjernkøling. 

 

Elforsyningen kan blive påvirket af de kraftige regnskyl. 

Visse transformerstationer i højspændingssystemet kan blive 

 


7.12.1 Samarbejde med eksterne interessenter om at sikre energiforsyningen 

ved fremtidige klimaændringer. 

 


35 

oversvømmet. Men også de små kabel-skabe, der står ved 

vejkanten ud for den enkelte forbruger kan blive oversvømmet, 

og hver især påvirke mange forbrugere. Re-etablering 

af elforsyningen skal afvente, at de elektriske installationer 

 


7.13 

1 

 

Perioder med kraftige regnskyl og store regnmængder 

vil betyde, at vi i stigende grad er afhængige af ådalenes 

evne til at holde vandet tilbage. Næsten alle Himmerlands 

store vandløb udspringer fra Rebild Kommune. De største 

er Lindenborg Ådal, Sønderup Ådal og Simested Ådal. Rebild 

Kommune er begunstiget ved at ligge øverst i oplandene til 

de største vandløb. Herved er risikoen for oversvømmelser 

generelt mindre end i nedstrømsområder med ringe fald 

og opstuvning. 

Der er ikke bymæssig bebyggelse i Rebild Kommunes ådale, 

men det nye byområde Støvring Ådale ligger på kanten 

 

Lindenborg Å bliver en af de planlægningsmæssige udfordringer 

ved fortsat byudvikling i området. 

 

Kraftige regnskyl vil give pludselige store belastninger i 

vandløbene, hvilket vil skabe øget erosion af vandløbsbund 

 

sommeren vil tørke kunne medføre dårlig strøm og iltforhold 

i visse vandløb. 

Varmen og tørken kan også udtørre moser, så de frigiver 

oplagret kulstof og dermed forstærker drivhuseffekten. Men 

mere regn om vinteren kan omvendt også være med til at 

holde moserne våde. Visse enge og moser vil imidlertid 

forsumpe p. g. a. højere grundvandsspejl. Det kan i så fald 

give nye interessante naturtyper, hvor især træer og buske 

bukker under. 

 

Vandet i vandløbene bliver varmere fra kildebæk til udløb. 

 

iltrigt vand. F. eks. ørred og laks. Nogle af kildebækkenes 

smådyr er også meget temperaturfølsomme og vil måske 

 

stiger et par grader. Det kan blandt andet ramme de unikke 

kilder i Lindenborg Ådal. 

 

Varmere og længere somre giver gode livsbetingelser for 

 

 

 


36 

sydlige nattergal, mus og gnavere. Padderne vil imidlertid 

være en gruppe, der forventes at blive meget hårdt angrebet 

af klimaændringerne i og med, at deres formeringscyklus 

og levesteder vil blive ændret. 

 

Sjældne planter forsvinder, almindelige kommer til sydfra. 

Plantearter med nordlig udbredelse kan forsvinde og arter 

med sydlig udbredelse kan indvandre. De planter og træer, 

 

faktorer, der bestemmer forekomst og udbredelse af planter 

og træer - lige fra forurening til gødskning og mangel på 

egnede voksesteder. 

Invasive arter 

Med menneskets hjælp kommer der dyr og planter til Danmark 

fra andre dele af verden. Når de breder sig og udkonkurrerer 

naturligt hjemmehørende arter, kaldes de invasive. Velkendte 

invasive arter er kæmpe-bjørneklo og dræbersnegle. De 

invasive arter vil ofte være svære at begrænse, fordi de ikke 

har naturlige fjender. Klimaændringerne vil med stor sandsynlighed 

give mange invasive arter bedre livsbetingelser.


7.13.1 Indarbejde klimatilpasning i indsatsplaner for natur (i forbindelse 

 

7.13.2 

af drængrøfter(Vandplaner, Natura 2000-planer, naturgenopretning 

 

7.13.3 For at mindske den hydrauliske belastning af vandløb neddrosles 

 

37 


2011 Natur og Miljø 

Er i gang Natur og Miljø 

7.13.4 2011 Natur og Miljø 

7.13.5 Forbedre hydrologi i tørvemoser ved blokering af drængrøfter og 

 

7.13.6 Målrette udpegning af økologiske forbindelser langs vandløb 

 

2011 Natur og Miljø 

2011 2013 Natur og Miljø

Hobrovej 88 | 9530 Støvring | Telefon 99 88 99 88

Klimastrategi 2011 - Rebild Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?