Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt - Anholt.dk

Bilag 4 International naturbeskyttelse
Habitatbeskyttelse
Habitatdirektivet er sammen med bl.a. fuglebeskyttelsesdirektivet EU's vigtigste bidrag til
beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. En hovedhjørnesten i
gennemførelse af habitatdirektivet er udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte
habitatområder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for
de forskellige naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. Det sker gennem
forskellige bevaringsforanstaltninger, der sikrer eller genopretter naturtyperne og levestederne
for arterne. I givet fald kan der udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder.
De arter og naturtyper et habitatområde udpeges for at beskytte, udgør områdets
udpegningsgrundlag. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede (markeret med *),
hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen.
Direktivet pålægger også medlemsstaterne andre former for beskyttelse af deres natur. En af
dem gælder en række dyrearter, som ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få ødelagt deres
levesteder. En lignende beskyttelse gælder for en række plantearter, som ikke må plukkes,
graves op eller på anden måde ødelægges.
En stor del af fredningsforslagets arealer ligger inden for EF-habitatområde nr. H42 Anholt og
havet nord for, se kortbilag 1. Dette betyder, at Anholts natur inden for denne del af
fredningsforslaget nyder en helt særlig beskyttelse i kraft af sin status som habitatområde.
Beskyttelsen betyder, at Danmark er forpligtet overfor EU og det internationale samfund til at
sikre de arter og naturtyper, som området er udpeget for.
Følgende naturtyper inden for udpegningsgrundlaget indgår i området inden for
fredningsforslaget:
Naturtyper:
* angiver, at naturtypen er prioriteret
2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
2140 / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)
2190 / Fugtige klitlavninger
2250 / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.)
2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
Stabile klitter bag den hvide klit, som har et mere eller mindre lukket dække af græsser og
urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og laver. Kalkindholdet i jorden kan variere
meget, alt efter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen omfatter både grå klit og
grønsværklit og kan indgå i mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i klitter og
fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det
højeste antal arter af de to naturtyper. Typiske arter er tidlig dværgbunke, blød hejre,
sandstar, hønsetarmarter, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klitkambunke,
bakkeforglemmigej, markkrageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt,
klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, hundeviol, blåmunke, fåresvingel,
rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, alm.
kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs og
visse arter af mos og laver. Denne naturtype er kun registreret omkring Nordbjerg.
Nationalt er bevaringsstatus for habitattypen usikker. Dette skyldes, at naturtypen er under
forandringspres fra dæmpet dynamik som følge af kystsikring og sandflugtsdæmpning, samt
tilgroning som følge af ophørt græsning af bl.a. får.
De vigtigste trusler imod naturtypen er slitage, eutrofiering og for lidt eller forkert pleje, som
bl.a. har medført tilgroning. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden 2004-05
vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor tilstandsklasse 1 er bedst og tilstandsklasse 5 er dårligst.
Omkring Nordbjerg blev naturtypen vurderet til at have tilstandsklasse 1, hvilket er udtryk for
15