Læs hæftet om Projekt SAFA - UU København - Københavns ...

Integration
er det vi gør sammen
...gode ideer til skole-hjem samarbejde og forældreinddragelse gennem
fællesskab på Nørrebro …....v/SAFA
SAFA
Samtidigt Ansvar, Fællesskab og Anerkendelse

Projektleder: Fatemeh Hejazi
Redigeret: Mette Jeppesen
Tegner: Mie Nørgaard
Opsætning: Camilla Brem

Bliv inspireret! - en guide til dette hæfte
Dette hæfte er et resultat af netværkssamarbejde mellem SAFA projektet på Helligkors og Rådmandsgade
skole og andre frivillige og professionelle aktører på Nørrebro. Vi har fået et bedre kendskab til
hinanden via det netværksarbejde, der er opstået omkring SAFA projektet.
Hæftets formål er, at alle, der er involverede i institutions- og skoleliv på Nørrebro, kan dele de gode
idéer og erfaringer med hinanden. Vi skal udnytte hinandens viden om, hvordan man bedst oparbejder
et godt samarbejde og gode netværk mellem forældre på tværs af etnicitet og andre sociale eller kulturelle
skel og vores børns skoler og institutioner.
Hæftet indledes med et forord af Fatemeh Hejazi, projektkoordinator på SAFA, der kort vil fortælle,
hvad SAFA-projektet er.
Herudover vil du i hæftet finde:
- 4 artikler, der er skrevet i forbindelse med SAFA`s afslutningskonference i januar 2008,
hvor en stor gruppe fagfolk og forældre var samlet til en inspirerende dag omkring skole-
hjem samarbejdet. Artiklerne skal læses som enkeltpersoners oplevelse af de erfaringer og
indtryk, denne dag gav, men også som et videre input til det gode skole-hjem samarbejde.
- en kortlægning af skole-hjem samarbejde på Nørrebro, hvor vi via interviews med skoler,
fritidshjem, børnehaver og forældre har udvalgt gode arrangementer og projekter som andre kan
finde inspiration i. Ved hvert arrangement finder man en kontaktperson, som man er velkommen
til at kontakte, hvis man gerne selv vil bruge idéen. Pga. hæftets begrænsede omfang er der ikke
plads til alle 28 idéer på tryk. Kortlægningen indledes derfor med en oversigt over idéerne, og
herefter følger der et udvalg på 10 og resten kan findes på den CD-rom, som man finder på sid-
ste side af hæftet….
- en anvisning til hvordan du finder frem til rådgivningssteder i Kbh., hvor man kan søge hjælp
eller henvise andre til i situationer, hvor man har brug for kvalificeret og anonym rådgivning.
- En lister over, hvor du kan finde yderligere information om skoler, institutioner og tilbud på
børne-ungeområdet.
Bagerst i hæftet finder du en CD-rom med den fulde kortlægning af skole-hjem samarbejde på Nørrebro,
en samlet liste over alle rådgivningstederne i Københavns Kommune. Den kan evt. lægges ud på
jeres skole eller institutions hjemmeside sammen med et link til google-kortet.
På CD-rommen finder du også yderligere materiale fra SAFA, bl.a. den fulde evalueringsrapport fra
SAFA udarbejdet af Maya Feldman. De fine tegninger, som hæftet her er illustreret med, er tegnet af
stand-up tegner Mi Nørgaard live under SAFA`s konference inspireret af dialoger og diskussioner i
løbet af dagen.
Vi håber, at vi med denne samling af gode idéer kan give alle lyst og mod på at arbejde videre for et
mangfoldigt og inkluderende Nørrebro.
Side 3

Side 4

Indholdsfortegnelse
Integration
- er i høj grad også når vi insisterer på at fællesskab frem for forskellen
Af Fatemeh Hejazi ............................................................................................................
” Det betyder noget for børnene, at de voksne omkring dem taler sammen”
Af Maja Feldman .............................................................................................................
SAFA har altid eksisteret for mig
Af Evrim Benli ..................................................................................................................
Gør brug af byens rådgivningssteder
Af Pia Brandsnes .....................................................................................................
Et smil koster ingenting men det spreder sig som ringe i vandet
Af Mahtab Beigi ......................................................................................................
DE SMÅ TING er de store ting
Af Mette Jeppesen ...................................................................................................
Kortlægning af skole-hjem samarbejde på Nørrebro .......................................................
Integration - Det er det vi gør sammen..!
Af Basim Osman ...............................................................................................................
Side
6
9
12
13
14
18
24
48
Side 5

Integration
- er i høj grad også når vi insisterer på at fællesskab frem for forskellene?
Af Fatemeh Hejazi
Det følgende er et forsøg på, at give en kort beskrivelse af tanker og erfaringer fra projekt SAFA Nørrebro.
Det er et forsøg på at sætte fokus på det jeg oplever, der lykkedes for os og på de erfaringer, som
forhåbentlig kan bruges fremadrettet. Mere detaljeret evaluering af projektet kan læses i den eksterne
evaluering, som er udarbejdet af antropolog Maia Feldman mens projektet var i gang.
Projektperioden startede officielt oktober 06 til september 07 og blev forlænget til februar 08. Projektet
hed oprindeligt Vores Nørrebro og var tænkt som et to til tre-årigt projekt. Da det viste sig, at det ikke
var muligt at få finansierning til dette, sagde vi ”ja, tak” til en et-årig bevilling og dermed et et-årigt
projekt, som i praksis kom til at vare 1½ år.
Det der gav mod på at gennemføre et forkortet udgave af projektet var, at der i gennem forberedelsesfasen
blev der opbygget et godt netværk med lokale aktører samt gode og konstruktive input både fra
dem og fra eksterne ressourcepersoner. Når jeg ser tilbage på alt det, som lever videre efter projektets
afslutning, mener jeg at, at vi tog en rigtig beslutning.
Projektets navn og forståelsesramme
Navnet SAFA står for - Samtidigt Ansvar, Fællesskab og Anerkendelse.
Ordene Samtidigt Ansvar er et udtryk, som er lånt fra den norske psykiater Magnus Hald, som har i
mange år arbejdet med udvikling af behandlingstiltag og –organisation i psykiatrien i Nordnorge baseret
på ”Relations- og Netværksarbejde” eller ”Åben Dialog”.
Udtrykket Fællesskab er inspireret af Peter Berliner, som i mange år har beskæftiget sig med Comunity
Psykologi eller Fællesskabs Psykologi teoretisk og praktisk. Peter Berliner har også været medinitiativtager
til projektet og har været med i projektets styrgruppe.
Anerkendelse som også indgår i navnet er en af grundstenene i både Comunity Psykologi samt Relations-
og netværksarbejde.
Desuden er ordet SAFA oprindeligt fra arabisk og indgår i flere sprog som farsi, tyrkisk, urdu osv.
Ordet betyder gennemsigtighed/renhed eller en god varm og fredsommelig stemning.
Projektets formål og indhold
Med projekt SAFA Nørrebro ønskede vi at fremhæve et helhedsorienteret aktørperspektiv. Som det
fremgår af projektbeskrivelserne og evalueringen har det overordnede formål for projektet været at
bidrage til at skabe sammenhæng mellem etniske minoritetsbørns livsverdner i udvalgte boligområder
på Nørrebro. Det har handlet om at skabe gode betingelser for medborgerskabsfølelsen og tilhørsforholdet
til lokalsamfundet hos børn og deres forældre i fællesskab med andre lokale aktører.
Vi har haft i sinde at styrke en positiv udvikling gennem:
- at skabe mulighed for, at børnenes/familiernes egne stemmer blev hørt og at de selv
kunne være med til at påpege ”hvor skoen trykker”
- at mobilisere familiernes egne ressourcer og styrke forældrenes deltagelse i demokratiske
beslutningsprocesser, f.eks. forældre-netværk, forældreforeninger, etniske råd på skoler,
skole- og klubbestyrelser osv.
- at både familierne og professionelle fik mulighed for at dele deres gode erfaringer med
hinanden og udvikle fælles lokale kundskaber og netværk sammen
- at skabe mulighed for forældrenes deltagelse og inddragelse som en ligeværdig dialog-
partner især over for lokale offentlige myndigheder
- evt. at iværksætte Nørrebros egne ”forældrerollemodeller”.
Side 6

Målgruppen
Projektets primære målgruppe har været børn fra 3.-4. klasse og de voksne omkring dem, som hver på
deres område har ansvaret for børnenes hverdagsliv. I forbindelse med en række konkrete aktiviteter
blev der flere klassetrin og til tider alle børn/forældre fra et område inviteret med.
Projektets teoretiske perspektiv
Tilgangen har som nævnt været inspireret af Community Psykologi samt Relations- og Netværksarbejde.
Her er anerkendelse, empowerment, inddragelse og netværksarbejde nogle væsentlige elementer.
Det bærende princip i en Comunity psykologisk tilgang er, at indsatsen hele vejen igennem bestemmes
og udarbejdes sammen med deltagerne. Deltagelse for alle parters vedkommende forgår på måder, der
giver reel indflydelse. Empowerment forstås her meget bredere end hjælp til selvhjælp eller opbygning
af selvværd hos en så kaldt en ressourcesvag gruppe.
Hovedpointen i Relations- og Netværksarbejde også kaldt Åben Dialog er, at de mennesker man som
professionel ønsker at støtte, inddrages aktivt i processen, således at omdrejningspunktet for relationen
bliver ligeværdighed, respekt, anerkendelse og tillid. Her søger man at flytte fokus fra at se på et problem,
som iboende det enkelte individ til noget, der kan opstår i relationer og dermed kan løses inden
for netværkets/fællesskabets rammer.
De gode erfaringer
Deltagerne i Projekt SAFA har været forskellige aktører fra lokalsamfundet. Lige fra forældre med
forskellig etnisk baggrund til skoleledere, lærere, pædagoger, UU vejledere, institutions- og projektledere
osv. Inddragelse af de forskellige deltagers stemmer og perspektiver har været et kardinalpunkt i
projektets udvikling, praktisk gennemførelse og senere forankring.
Forskellighed som en styrke
Diversiteten i deltagernes baggrund og position har været en af forudsætningerne for en bæredygtig
udvikling af projektet og den senere implementering af resultaterne. Samtidigt har denne diversitet
bidraget til mange overvejelser omkring, hvordan ligeværdigheden og den gensidige respekt kunne
skabes og opretholdes på trods af forskellighederne. Dette har bl.a. resulteret i skabelsen af et etnisk
mangfoldigt og engageret forældrenetværk, som fortsat eksisterer og igangsætter nye initiativer.
Fokus på det fælles frem for forskellene
For at gøre forskellene til en force og for at skabe fællesskab på tværs af diversiteten, har det været
nødvendigt at rette opmærksomheden på det fælles frem for forskellene. Vi har oplevet, at når vi fokuserer
på initiativer, aktiviteter og temaer som samler, baner vi vejen for et fællesskab, som kan rumme,
at der også bliver talt om det, der opleves vanskeligt. Der er dog stadig stort behov for at skabe vedvarende
fællesskaber på tværs af minoritet og majoritet, på tværs af faggrænser og positioner.
Reel indflydelse forudsætning for ejerskabsfølelse
Vi har i gennem projekt SAFA oplevet, at deltagernes reelle indflydelse på projektet har haft afgørende
betydning for en stærk ejerskabsfølelse i forhold til de konkrete aktiviteter. Denne tilgang har også
været med til at synlig- og tilgængeliggøre de allerede eksisterende ressourcer, der findes hos forældre
og de andre aktører i lokalsamfundet.
Kort vej fra idé til handling bidrager til empowerment
Når en lærer, forældre eller andre aktører får en god idé til en aktivitet, gør en fleksibel projektramme
det muligt at føre idéen hurtigt ud i livet. Det bliver en god erfaring, som bliver der og ikke forsvinder.
Succesoplevelserne skaber mod og grobund for yderligere initiativer efter et projekts afslutning.
Side 7

Fællesskab og oplevelse af at være medaktør
Lokale institutioner og repræsentanter fra det offentlige, der åbner dørene op for forældre/børn og
andre medvirkende og stiller de fornødne fysiske rammer til rådighed, baner vejen for oplevelsen af at
være medspiller i forhold til det offentlige system.
Nye netværk bidrager til nye muligheder
Vi har erfaret, at nye netværk eller nye deltagere i de gamle netværk bidrager til at skabe nye fællesskaber
og er med til at bringe nye perspektiver og forandringsmulighederne ind i billedet. F. eks. har
projektet formidlet muligheden for, at de deltagende forældre med forskellige etniske baggrund har
kunnet indgå i netværk med det lokale bibliotek i Indre Nørrebro.
En positiv cirkel bliver sat i gang. Forældrene stiller sig til rådighed som sparringspartner for de offentlige
institutioner som det lokale bibliotek osv. Institutionerne får dermed adgang til forældrenes
oplevelser og ressourcer og omvendt. Lokale professionelle, som indgår i netværk med forældrene,
bidrager til følelse af anerkendelse hos forældrene og styrker medborgerskabsfølelsen.
Projektets organisering og base
UU København (Ungdommens Uddannelsesvejledning København), Socialcenteret Nørrebro, BUF
(Børne- og Ungeforvaltning)Nørrebro og PPR Nørrebro og Institut for Psykologi (ved Københavns
Universitet) har været repræsenteret i projektets styrgruppe. De har fulgt projektet og har bidraget til
udviklingen af det. Dette forhold har skabt en direkte linje med henblik på at videreformidle og implementere
de opnåede erfaringer i de deltagende enheder.
UU København og de lokale folkeskoler har været projektbaserne og rammen for projektets aktiviteter.
Disse enheder er fysisk placeret tæt på forældre og tilgængelig for alle lokale aktører. Dette har skabt
gode vilkår for vedligeholdelse af relationer og netværk og for en videreudvikling også efter projektets
officielle afslutning. De lokale relationer, der er skabt, bliver i lokalområdet, også når projektperioden
er slut.
Til Sidste
Jeg oplever, Projekt SAFA Nørrebro, var en succes, fordi den overordnede ønske om at mobilisere
lokale ressourcer og opstarte spirende fællesskaber på tværs af forskelle lykkedes - dette gælder både
forskelle mellem forældre med forskellige baggrund, forskellige faggrupper og mellem forældre og
professionelle.
Det lykkedes også fordi mange deltagere – på alle niveauer - tog ejerskab til projektet og investerede
mange personlige ressourcer i projektet og løftede det udover de givne rammer.
Det har derfor været en stor og livsbekræftende oplevelse for mig at være en del af denne proces.
Side 8

Følgende anbefalinger fra SAFA projektet er hentet fra Maja Feldmans evaluerings rapport. Den fulde
rapport kan findes på BUF´s hjemmeside samt på vedlagte CD.
” Det betyder noget for børnene, at de
voksne omkring dem taler sammen”
- konklusioner og anbefalinger fra projekt SAFA.
Sådan sammenfatter antropolog Maia Feldman konklusionen på sin evaluering af SAFA projektet.
Nedenfor findes en række anbefalinger fra SAFA projektets evalueringsrapport, som også andre skoler
og institutioner kan drage nytte af i samarbejdet med forældre. Den fulde rapport kan findes på den
medfølgende CD.
Overordnede konklusioner
- Det har afgørende betydning for såvel børn som voksne, at mødre/ forældre med forskellige
baggrunde kender hinanden, har gode relationer og i fællesskab organiserer aktiviteter og
tiltag, der giver mening for dem. Det sender et vigtigt signal til børnene. Relationer på tværs i
skolen kan sprede sig til andre steder i lokalområdet.
- Det har betydning for barnet, at der er anerkendende relationer mellem de voksne i barnets
skole- og fritidsliv og forældrene hjemme. Det skaber en oplevelse af sammenhæng og tryghed,
at de voksne derhjemme og i skolen og i fritidsordningerne ikke er uforenelige størrelser i hver
deres verden.
- Det er afgørende, at forholdet mellem lærere/pædagoger og (minoritets)forældre er aner-
kendende og ligeværdigt.
- Det har betydning for de professionelle indbyrdes, lærere på skolen og pædagoger på
fritidsinstitutioner, at være i dialog om arbejdet med de fælles børn.
- Der er et stort behov for at skabe muligheder for vedvarende jævnbyrdige fællesskaber på
tværs af minoritet og majoritet, og danne fælles identiteter, der er overordnet de etniske tilhørs-
forhold. Den generelle opdeling i tænkning, praksis og bekendtskaber, gør at forforståelser og
generaliseringer af og til fylder for meget og bliver bestemmende for virkeligheden.
- Der er ikke alene brug for at inddrage minoritetsforældre, men også for at gøre majoritets-
forældre aktive i fælles initiativer, der skaber ligeværdige partnerskaber på tværs af etnicitet.
- Det anbefales at udvikle andre måder at tiltrække etnisk danske forældre og elever til
skoler med mange minoritetselever, end etnisk opdelte klasseårgange. Andre metoder bør
styrkes til at imødegå bekymringer om legefællesskaber og utryghed, f.eks. fælles dialogmøder
om trivsel og tryghed, og øget brug af forskellige metoder og initiativer der kan skabe positive
relationer.
Side 9

Nogle eksempler på konkrete aktiviteter:
o Gå-hjem-møder med lærere og pædagoger - på henholdsvis indre og ydre Nørrebro, for at
udvikle projektets konkrete aktiviteter sammen
o Forum Teater, som startskud for fælles dialogmøder for både lærere og forældre (samtidig med
aktiviteter for børn)
o Gå-hjem-møder for forældre (især mødre) på Indre Nørrebro, som ønskede at være med til at
udvikle projektets indhold og form. Mødrene har haft mulighed for at tage deres børn med
o Aktivitetsdag for børn og forældre om sundhed i samarbejde med Kommunens etniske sundhedsformidlere
samt andre faggrupper
o Temauger med værksteder om fritidsaktiviteter for alle børn på 3. og 4. klassetrin på Rådmandsgadeskole
i samarbejde med skolen og lokale fritidsinstitutioner/-klubber
o Markedsdag om fritidstilbud for børn og familier fra Mjølner Parken
o Idræts-markedsdag for børn (0.-5. klasse) og forældre på Indre Nørrebro samt sideløbende
aktiviteter: dukketeater for de små søskende i samarbejde med lokale idrætsforeninger i Kors-
gade hallen
o Møderække for somaliske mødre på Ydre Nørrebro samt temamøde om ”Familierådslagning”
for somaliske mødre i samarbejde med Kalejdoskop
o Folketingsbesøg for fædre sammen med lærere og pædagoger på Ydre Nørrebro
o Folketingsbesøg for mødre samt lærere og pædagoger på Ydre Nørrebro
o Flere temaaftner på Hellig Korsgade Skole om opdragelse i samarbejde med Unge rollemodel-
ler og sideløbende aktiviteter for børn
o Temalørdag i Nørrebro hallen om opdragelse med deltagelse af Unge rollemodeller og sideløbende
aktiviteter for børn
o Fælles arrangement spise-højtidelighed i forbindelse med Ramadan - et samarbejde mellem
forældre og lærere samt sideløbende aktiviteter for børn
o Temamøde om uddannelse for forældre samt deltagelse i Uddannelsesmesse på Københavns
Rådhus for forældre samt sideløbende aktiviteter for børn i samarbejde med UU-vejledere
o Erfaringsudveksling og Inspirationsmøde for samtlige forældre initiativer på Indre og Ydre
Nørrebro
o Fælles erfaringsudveksling /afsluttende SAFA konference på tværs af Indre og Ydre Nørrebro
samt udvalgte aktører fra Taastrupgård og Nordvest
o Oprettelse af Morgen Café med initiativ fra SAFA forældrenetværk på Indre Nørrebro (stadig i
gang på forældrenes eget initiativ)
o Oprettelse af SAFA Morgencafé på Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole)
o Kortlægning af gode initiativer for forældreinddragelse på skoler og institutioner på Nørrebro
o Kortlægning af relevante hjælpemuligheder/rådgivninger for forældre og børn
Implementering af resultaterne efter projektets afslutning
o Tilbagevendende Kulturstafet (Aktivitets- og Kulturdag) for kvarterets børn i samarbejde med
Blågårds Bibliotek 1-2 gange om året
o Kvindedage i samarbejde med Blågårds Biblioteket
Side 10

o Kulturelle aktiviteter i samarbejde med børn og forældre på Ydre Nørrebro
o Tvær-etnisk forældre som oplægsholder-korps - en slags lokal forældre rollemodelle, der
tager ud på en arbejdsplads, til møde med politiker osv. og debatterer integration, skolepolitik,
forældresamarbejde osv. ud fra egene erfaringer
o Forældre deltager i Drengeworkshop mhp. forebyggelse af kriminalitet blandt drenge i
kvarteret
o Tættere kontakt, samarbejde/koordinering med andre forældre initiativer, som Mormøder,
Brug folkeskolen, Mors madklub, osv.
o Fælles studietur til Nordsverige (Gällivare) for 19 deltagere bestående af skolelære/AKT-
lærere, UU-vejledere, PPR psykologer, socialrådgivere, projektkoordinator og forældre fra
Nørrebro. Formålet var at de forskellige aktører i fællesskab fik indsigt i erfaringer med
Relations- og Netværksarbejde og kunne gå videre med at igangsætte nye initiativer
o Et nyt Nørrebro Netværk på tværs af Indre og Ydre Nørrebro for både fagpersoner og forældre
o Planlægning af en fælles Nørrebrodag (der afholdes med lokale midler) i sensommer 09 for
alle skoler, fritidsinstitutioner, forældre, socialrådgivere og øvrige lokale aktører på Indre og
Ydre Nørrebro. Formålet med denne dag er at formilde erfaringer og viden om Relations og
Netværksarbejder til større gruppe af fagpersoner og forældre samt at igangsætte nye initia-
tiver i praksis.
Side 11

Artikel
SAFA har altid eksisteret for mig
Af Evrim Benli. Tidligere elev fra Rådmandsgade skole. Skuespiller i Betty Nansens Task Force teatertrup
og deltager i SAFA-konference januar 08
Jeg ville ønske, at der i min tid
som elev på Rådmandsgadeskole,
fandtes et daværende projekt som SAFA.
Nok var SAFA der ikke, men lærerne med de ambitioner
der kendetegner SAFA, har altid været der for mig.
Jeg er nu 17 år gammel og starter på HF til næste år.
Og når jeg tænker tilbage på min tid som elev på Rådmandsgade skole, på Nørrebro, forstår jeg efterhånden
meget bedre, hvor vigtigt det har været for mig med en klasselærer, der var engageret i at
skabe en god kontakt til min mor, omkring min skolegang.
Da jeg var lille blev mine forældre skilt, og som 9-10 årig mistede jeg al kontakt til min far.
Nu boede jeg sammen med min mor og lillesøster, og da min mor ikke snakkede flydende dansk, fik
jeg hurtigt en vis form for ansvar, som nok mange af mine jævnaldrende ikke gik rundt og havde. Når
man som lille er den, der skal ringe rundt til læger og oversætte breve modtaget fra kommunen, føler
man straks et ansvar og en rolle som voksen.
Min mor har altid været meget bekymret omkring alt muligt, overbeskyttende, usikker på hvordan
systemet i landet hænger sammen, og med gebrokkent dansk oveni, har man en supercocktail.
Takket være min klasselærer
SAFA projektets intentioner har altid eksisteret for mig i folkeskolen, da min klasselærer (som også er
en del af SAFA nu) altid gjorde sit og meget mere, for at skabe en god kontakt til min mor.
Min klasselærer og mor snakkede sammen jævnligt, og det var rigtig behageligt for mig, da det gav en
følelse af trygge rammer og en følelse af ansvar for min skolegang.
Da min lærer nu vidste meget omkring, hvad der skete hjemme hos mig, kunne jeg snakke med hende
om det. Og det var en dejlig følelse at have, når man sad i klasseværelset i blandt alle de andre, at vide,
at man kunne gå til sin klasselærer og snakke med hende om alt mulig - nemlig også om emner der
fandt sted uden for skoletimerne.
Og derfor vil jeg gerne sige tak til min tidligere klasselærer, Ann Marie Nyholm.
Du har været en fantastisk lærer for mig.
Ethvert barn fortjener det
Uden trygge rammer ville min skolegang have været anderledes. Jeg er utrolig glad for de mennesker,
der har været omkring mig, og som stadig er der til at give en hånd og skubbe mig i den rigtige
retning.
Ethvert barn fortjener nogle lærere og forældre, der er gode til at snakke sammen og forstå hinanden.
Alle de lærere, ledere, forældre og hjælpere, der har været med til at skabe et fundament for børnene
– I er de sejeste i hele verden.
Side 12
Respekt !

Gør brug af byens rådgivningsteder
Af Pia Brandsnes
- et GOOGLE MAP
De fleste forældre kan i løbet af deres børns barn- og ungdom stå i situationer, hvor de har brug for
uvildig rådgivning.
København er fuld af rådgivningssteder, hvor man anonymt og gratis kan få hjælp, men det er ikke
altid at stederne er kendte af familier og professionelle, der arbejder med børn og unge.
SAFA har derfor udarbejdet et let overskueligt google kort, hvor man hurtigt kan få et overblik over
hvilke muligheder, der findes i ens kvarter og i København som helhed. Kortet er udarbejdet af Pia
Brandsnes.
Hvordan gør man?
Brug følgende link:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=103579770470104082660.000443
10b183be377a4a0&om=0&ll=55.682424,12.567329&spn=0.092714,0.31929&z=12
Så finder du kortet nedenfor.
Når du rører de enkelte blå nåle med musen, vil navn, adresse og telefonnummer på de enkelte rådgivningssteder
komme frem på kortet.
Sammen med kortet finder du også listen over alle rådgivningsstederne.
Linket kan installeres på skolers og institutioners hjemmeside. Find linket på den vedlagte CD bagerst
i hæftet.
Side 13

Artikel:
Et smil koster ingenting men det spreder
sig som ringe i vandet
Af Mahtab Beigi, UU-vejleder og ansvalig for UU Københavns rollemodeller
Sammensmeltning
Første gang jeg hørte om SAFA var tilbage i 2006 i forbindelse med et mentorprojekt, jeg var med i.
Det jeg husker allermest er min fascination af brugen af begrebet SAFA. SAFA har mange betydninger
i Mellemøsten. Ligesom det danske begreb hygge, er det svært med ord at fange essensen af den følelse,
der knytter sig til SAFA. For mig er SAFA det, der udgør det ubeskrivelige element i følelsen af
at høre til i et fællesskab. Måske kan SAFA begrebsliggøres som der, hvor fællesheden sammenfalder
med fællesskabet, hvor fællesskabet betoner det ydre, praktiske forhold i en relation, mens fællesheden
betoner en indre, følelsesorienteret aspekt.
SAFA er for mig det øjeblik, hvor jeg kikker mig omkring, og bliver til ét med landskabet - et landskab
af ord, begreber, følelser, tanker, kroppe, der smelter sammen med mig og dér - i denne sammensmeltning
– oplevelsen af, at her hører jeg til.
Tilblivelsen af et spor
Et par uger inden konferencen spurgte SAFA’s projektleder Fatemeh mig, om jeg havde lyst til at
skrive en artikel om mine oplevelser af SAFA afslutningskonferencen og de emner, der blev diskuteret.
Det fangede især min interesse, fordi Fatemeh pointerede, at jeg bare skulle være til stede og skrive
om, hvordan jeg oplevede det. Jeg har længe interesseret mig for formidling af oplevelser til andre på
måder, der ikke bare opleves rationelt af andre, men også kropsligt. Interessen kommer faktisk af en
helt anden interesse, nemlig hvordan hører man til et sted, og hvordan føler/sanser/oplever man denne
følelse.
Artiklen her har været længe undervejs. Jeg har lidt mange søvnløse nætter, fordi jeg ikke helt vidste,
hvilket spor jeg skulle følge. Udfordringen for mig har i denne sammenhæng været, hvordan jeg
formulerer mine oplevelser – som på mange områder har været kritiske – på en måde, så det peger
fremad.
Jeg valgte at følge et spor, der tog udgangspunkt i den opgave Gitte Klitgård gav os til konferencen,
nemlig at nedskrive, hvad vi blev optaget af – og for mig hænger det at blive optaget af noget ofte
sammen med, at det giver genklang i egne erfaringer og ting jeg er optaget af (som var den anden
opgave, vi fik af Gitte).
Jeg var med til konferencen i egenskab af projektkoordinator for UU Københavns Unge Rollemodeller.
Jeg har ikke fulgt SAFA fra starten og jeg har kun deltaget i få af SAFA`s aktiviteter. Jeg har sammen
med UU Købehavns Unge Rollemodeller deltaget i nogle arrangementer omkring opdragelse og
skole-hjem samarbejdet. Derfor adskiller min oplevelse af SAFA sig nok fra de andres, der har været
med næsten hele vejen.
Denne artikel bærer derfor præg af, at jeg ikke har en fælles erfaringssammenhæng med de andre, der
har deltaget i hele forløbet, og dernæst også, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem
mine oplevelser og de andre deltageres. Gennem fortælling af mine oplevelser, kan jeg dermed udfor-
Side 14

dre de andre(s) fortællinger, uden at nogle af os har krav på den sande eller gyldige version af det, vi
har været fælles om – nemlig de delelementer af SAFA, som jeg har indgået i.
Og netop i forlængelse af min tidligere nævnte interesse i at forsøge at formidle oplevelser på måder,
der ikke alene erfares rationelt, men også opleves kropsligt af andre, har jeg sat mig selv den udfordring
at formidle mine oplevelser i form af fortætninger – som vanddamp, der koncentreres og bliver
til vanddråber, der trods deres ringe størrelse, rummer det samme indhold som dampen.
Fortætningerne er repræsentationer, der skal udtrykke en sansethed, som forhåbentlig kan opleves af
læseren, uden at denne er en del af sansetheden og på en måde, der virker direkte, dvs. uden forklaringer
og teoretiseringer. Det betyder samtidig også, at hvad konklusionen på denne artikel bliver, afhænger
af øjnene, der ser – eller snarer kroppene, der sanser. Dog har jeg valgt at afslutte med et tilbud
om én måde, man kan fortolke mine oplevelser på.
Fortætninger
Lærerværelset
vi sidder
spiser
nogle diskuterer
mødre sammen
Ved et af bordene
har lærergruppen samlet sig
modvillig
En fortvivlet mor
besvarer telefonen hver gang
en samtale på arabisk
forstyrrer
en stemme siger højt
det, som jeg selv tænker
forarget
hvorfor går hun dog ikke udenfor?
Anderkendelse
sætter sig ud over
i stand til at opleve den anden
forholder sig anerkendende
lader sig ikke styre
af rammen
af hvordan
det hør at bære sig ad
til et møde på en skole
En aften med forældrene
Modstand
i den fælles diskussion
netop den mor
meget aktiv
snakker meget
mange synspunkter
kritiske
taler meget
længe
hendes krop
læner sig
mod lærerne
sidder med ryggen til
vender sig ikke om
TID!
Flere
kikker på uret
hvisker til hinanden
må
respektere
der er andre
tiden er ved at løbe ud
Side 15

De professionelle
Der skal afsættes
Tid og Penge
Ledelsen skal have
En strategi
ressourcer
dagsordener
møder
rammer
Ligeværdighed?
Vi
skal have afsat
tid og penge,
og nogle ildsjæle
og
aktive forældre
til at agere
trækæsler
og hive
de passive forældre
få dem til at forstå
hvor vigtigt det er
at de bliver aktive
i forhold til deres børns skolegang
Side 16
til konferencen
Én?
Jeg bruger ikke bare
en masse ressourcer
det bidrager også
en masse
til mit liv
Smilet
I løbet af dagen
noget der irriterede
kunne ikke sætte finger på
et eller andet manglede
føltes malplaceret
blev ikke forstået
kroppen rystede
tårerne pressede sig på
og kunne ikke holdes tilbage
da hun sagde
”et smil koster ingenting”

Én fortolkning
Når vi skaber bestemte måder at indgå i relationer på, kan det forstås som en længsel efter at tilhøre
noget. At høre til forstået som, hvordan vi mærker os selv som subjekter og at vi gennem vores måder
at blive til på udfolder det, vi længes efter at mærke.
Måske er ’de passive’ de eneste, der egentlig kræves en aktivitet fra. De er dem, der skal bevæge sig
et sted hen (henimod skolen og de professionelles dagsorden?). Måske opleves ’de aktive’ som aktive,
fordi de allerede har lavet bevægelsen – den bevægelse, som går ud på at integrere sig ud fra de (professionelles)
herskende diskurser om, hvordan man er en god forældre.
Måske har de forældre, der har engageret sig kunnet gøre det, fordi de af den ene eller anden grund
(måske at de er enige med de professionelle i deres tilgang til børneopdragelse og skolegang etc.?) har
kunnet være ligeværdige med ’de professionelle’, og måske har de forældre, som er blevet oplevet som
passive, ikke oplevet, at de var ligeværdige. Når vi definerer nogen som passive, kan vi så overhovedet
se det, hvis de bevæger sig?
En afslutning
Bed mærke i to pointer i Peter Berliners oplæg. Dels ligeværdigheden som udgangspunkt for dialog og
samarbejde og dels at være i stand til at træde ud af de positioner vi normalt indgår i.
Peter fortalte ikke alene fra sit udgangspunkt som professor, men fra et udgangspunkt som menneske –
et menneske, der både er far, professor og født i østgrønland.
Er der noget, jeg har lært løbet af min deltagelse i SAFA, er det netop betydningen af at få øje på ressourcer
hos andre mennesker og være i stand til at indgå i en relation til dem, hvor de tilbydes andre
positioner – som netop ikke handler om, at ’hive’ dem med, men anerkende dem og det, de har at tilbyde
– få øje på ting, vi normalt ikke ser, fordi vi har svært ved at se bort fra de kategorier, vi propper
folk ind i. Der var én, der på konferencen sagde til mig, at de var nogle, ´der havde fået erkendelsen,
men sproget hænger ved.’
Videre herfra må derfor være fortsat bevidst at arbejde med/for at skabe rum og mulighed for at træde
ud af de eksisterende positioner som ’aktiv’, ’passiv’ og ’professionel’.
Side 17

Artikel
DE SMÅ TING er de store ting
Af Mette Jeppesen, forælder fra Guldbergskole og deltager til SAFA Konference 08. Sparring til artiklen:
Liselotte Duch, forælder til børn på Blågårdsskolen, samt koordinator for FAKTI.
Her kommer først en lille historie fra det virkelige liv, som kan gøre en verden til forskel for et barn.
En dreng i en børnehaveklasse fra en Københavnermodelskole i Vanløse bliver inviteret til fødselsdagsfest
af en klassekammerat. Drengen er en af de to-sprogede børn, der er startet på skolen fra
Valbys skoledistrikt med det formål at få en bedre integration via en bedre fordeling af såkaldte etnisk
danske børn, og børn med anden etnisk baggrund i skolen. Skolen i Vanløse har af samme årsag ansat
en integrationsmedarbejder, der skal tage hånd om de nye børn og deres familier. Hun hører, at drengen
ikke vil med til fødselsdag og spørger ham, hvordan det kan være.
”Det vil jeg bare ikke!”, svarer drengen. Integrationsmedarbejderen ringer drengens mor op. Moderen
fortæller, at børnene skal komme udklædt som riddere til børnefødselsdagen, og hun ved ikke, hvad
det vil sige, og hvordan man gør det. Så ringer integrationsmedarbejderen til fødselsdagsbarnets mor,
der fortæller, at det jo bare var noget drengen, synes kunne være sjovt, og hvis de ikke har klæd-ud-tøj,
så kan de da bare låne noget - det er ikke noget problem. Det ringer integrationsmedarbejderen og fortæller
den to-sprogede drengs mor. Moderen synes, at det er en fin løsning. ”Så må du hellere spørge
min søn, om han så vil med”, siger hun.
Da integrationsmedarbejderen fortæller drengen om det tøj, han kan låne, lyser drengens øjne og mund
op i et kæmpe smil, og JA! - nu vil han gerne med til fødselsdag.
I mine øjne fortæller denne historie rigtig, rigtig meget i al sin enkelhed. Den er utrolig rørende, fordi
det er så nemt at leve sig ind i situationen set fra den lille drengs perspektiv. Det er svært for ham at
forklare situationen for integrationsmedarbejderen. Han er skuffet, og han er måske også ked af det på
hans moders vegne, fordi han fornemmer, at der er noget her, hun ikke kan finde ud af, som er helt naturligt
for de andre børns forældre at ordne. Han er ikke med, og det bliver til en forklaring, der hedder
” det vil jeg bare ikke!”. Moderen er sikkert også lidt ked af det, men tænker måske også pyt - det er jo
bare en lille ting, det kommer han over.
Fordi denne skole har en integrationsmedarbejder ansat, dvs. en opmærksom voksen med tid og overskud
til at få øje på og løse situationer som denne, endte denne episode med en glad lille dreng.
Side 18

På mange andre skoler, lige nu og i mange foregående år, har der været rigtig mange af de samme
episoder, som ikke er endt lige så godt. Det er utroligt sørgeligt, når der skulle så lidt til!
Ikke at deltage i en enkelt børnefødselsdag kan synes som en bagatel, men når der så kommer mange
andre børnefødselsdage, forældrearrangementer, lejrskoler, fester i fritteren o.lign. oven i, så er det
ikke længere en bagatel. Så bliver det, som først var skuffelse over ikke at være med til en afvisning i
stil med: ”Børnefødselsdage er åndsvage - det er ikke noget for mig, jeg er også ligeglad!”. Og oven i
kommer der en følelse af at være anderledes, og overbygningen til den følelse kan i værste fald meget
hurtigt komme til at hedde ” åndssvage danskere”, de er racister, de diskriminerer - jeg vil slet ikke
være med i deres fællesskab, jeg har min egen kultur, den er bedre, de kan passe sig selv - FUCK
DEM!”.
Min datter går i 3. klasse på Guldberg Skole. Klassen har en pæn fordeling mellem danske og to-sprogede
børn. Overordnet går det godt, pigerne fungerer stadig som en samlet gruppe, men det ser lidt
mere opdelt ud for drengenes vedkommende. De danske og de ressourcestærke to-sprogede drenge
leger sammen, mens en gruppe drenge med minoritetsbaggrund, hvis forældre vi ikke ser så ofte,
søger sammen. Allerede i 2. klasse, var der en episode, hvor en af disse drenge råbte ”danskersvin”
efter nogle mindre børn i skolegården, og der kom en masse ballade ud af det. Samtidig fortalte en af
mødrene mig, at gruppen af disse drenge havde lavet en hule, hvor de sagde, at de danske drenge ikke
måtte være med.
Efterfølgende tænkte jeg meget over, hvad det var, der gjorde, at disse drenge allerede nu havde en bevidsthed
om, at nogle var mere danske end andre, og at de åbenbart var ”ekskluderet” fra dette selskab,
og derfor måtte lave deres egen ”klub”. Allerede der var der jo tydeligvis kommet en overbygning på,
der handlede om ”anderledeshed”.
En begyndelse kan være, at der allerede i børnehaveklassen var noget, der adskilte børnene - drengene
leger rollespil, hvor de er mange med, der forhandles meget om spillereglerne for legen, og i et frikvarter
skal det gå hurtigt! Ikke alle drengene talte lige godt dansk, da de startede i skole, og så er det
svært af være med i forhandlingerne. Det skaber frustration blandt alle deltagere, hvis reglerne ikke er
lige klare for alle. Her handlede det ikke om, at ”mine forældre er danske og dine forældre kommer et
andet sted fra”. Det tror jeg ikke, at børnene bruger mange sekunder på overhovedet at tænke på. Nej,
det handler om, at det er lidt besværligt, og derfor søger man hurtigt sammen med dem, man umiddelbart
kan få en leg op at køre med. Det handlede altså måske i første omgang om sprog.
Så kommer vi igen til fødselsdagene og de øvrige arrangementer på skolen. Mange af de drenge, som
har lavet deres egen hule, har ikke været med til fødselsdagene, og de holder slet ikke selv fødselsdage.
Nogle af de mest aktive forældre har ringet, og spurgt drengenes forældre om børnene ikke kommer,
og på den måde lykkes det, at få nogle med. Men ved nogle opkald opstår problemet, når man får
en mor eller far i røret, der ikke forstår så meget dansk, og her når budskabet ikke i gennem. Andre af
de danske forældre har opfattet det, som ”meget uhøfligt”, at forældrene ikke en gang gider svare på,
om sønnen kommer eller ej.
Der er også nogle forældre, der ikke kommer til forældremøderne og klassearrangementerne, og som
jeg ikke aner, hvordan ser ud. ( Det er vigtigt for mig, at pointere, at der altså også er mange, der
kommer!). At de ikke kommer, kan man også vælge at tolke som ligegyldighed over for deres børns
skolegang og fremtid. Det tror jeg bare ikke på!
Til hverdag arbejder jeg i Ishøj i en stilling, hvor jeg sidder dels på sprogcentret og dels på jobcentret
som integrationsmedarbejder. Jeg har tidligere arbejdet som sproglærer samme sted. Jeg har mødt
mange fra første generationen her, som er forældre og som har børn, som går i skole. Blandt disse forældre,
har jeg aldrig mødt nogen, som holdt mindre af deres børn end danske forældre. Disse forældre
bekymrer sig for deres børn ligesom alle andre, men de bruger også rigtig mange kræfter på at etablere
Side 19

sig i et nyt samfund og finde ud af, hvordan alting fungerer her, og hvordan man nu - i sådan en ny
situation - opdrager sine børn rigtigt. Det er svært, og her opstår der problemer, fordi den måde, som
de selv er blevet opdraget på og kender til og som fungerer fint i den samfundsstruktur de kommer fra,
ikke altid fungerer her.
Mange af de mødre, som jeg kender derfra, siger at de skammer sig over deres dansk, og at de ikke
kan forstå, hvad der foregår til f.eks. et forældremøde. De er flove over at bede om tolk, og så lader de
være med at komme.
Mange mødre siger samtidig, at de vil lære dansk og finde et job, så deres børn kan blive stolte af dem.
Min overbevisning er, at langt langt de fleste gerne vil, men de vil også gerne have hjælp til HVOR-
DAN man gør det her, og hvordan man samtidig bevarer sin egen integritet midt i alt det nye.
Andre familier sidder så hårdt i det - der er meget sygdom, både fysisk og psykisk eller måske ligefrem
traumatisering efter at have oplevet krig og i værste fald tortur. Familien er på kontanthjælp, og
der er knapt overskud til at få det daglige til at køre rundt. Det er IKKE trusler om sanktioner pga.
børns fravær, bøder for bilafbrændinger o.lign., der kan hjælpe disse familier - tværtimod er det bare
at presse dem længere ud og længere ned af den sociale rangstige - de fleste af disse familier har allerede
oplevet ikke så lidt af de sidste års rige sanktionsmuligheder, og jeg har ikke set nogen som helst
god og langvarig effekt af det, tværtimod.
Børnene er de største tabere - mange klarer sig fint alligevel, men det er svært at sidde midt i mellem,
og ikke helt føle sig forstået og hjulpet, hverken ude eller hjemme. De kan ikke selv løse opgaven med
at forklare forældrene, hvordan de skal gøre, og det er svært at se ens forældre, som de små, der ikke
kan finde ud af tingene. Og for nogle børn kommer forældrenes manglende indsigt i deres børns liv
her, og samfundets manglende hjælp til disse børn og forældre, til at ende i noget rigtigt skidt!
SÅ HVAD OG HVORDAN GØR VI?
Der er håb, og det kan lykkes! Det fortæller den lille historie, jeg indledte med. Historien fortalte Behjat,
integrationsmedarbejderen fra Hyltebjerg Skole i Vanløse mig den 24. januar til SAFA`s konference,
da jeg bad hende give mig et eksempel på, hvordan hun arbejdede. Det var den bedste historie, jeg
fik med hjem den dag. Men der var mange andre gode historier og budskaber! Den forsamling af engagerede
sjæle - fra skoler, børnehaver, fritidshjem - forældre, lærere og pædagoger, der var tilstede den
dag, gjorde at jeg gik glad og helt høj hjem fra SAFA`s konference. Jeg var Nørrebro-stolt! Stolt over
det kvarter, jeg har boet i en stor del af mit voksenliv, hvor mine børn nu går i børnehave og skole, og
hvor der er så mange muligheder for, at vi kan leve godt og rigt sammen i al vores mangfoldighed.
På baggrund af de sidste ugers uroligheder her i februar 2008, der igen (!) - er startet på Nørrebro med
Side 20

ål og brand i gaderne, og som nu igen(!) er på forsiderne af landets aviser, som et af de mest socialt
belastede steder i Danmark, så er jeg godt klar over, at det lyder alt for rosenrødt og bundnaivt.
Ikke desto mindre arbejdes der rigtig hårdt fra både skoler, institutioner og forældre på at skabe forandringer.
Der er en stærk vilje til, at vi VIL have det godt sammen. Og at vi godt kan, hvis vi gør det på
den rigtige måde.
At fokusere indsatsen for god integration omkring de steder, hvor vores børn færdes - vuggestuer, børnehaver,
skoler, fritidshjem og klubber - har den indlysende fordel, at det er steder, hvor vi alle har en
helt naturlig årsag til at komme og en helt naturlig ret til at blande os i, hvad der foregår.
Hvis institutioner og skoler, skal være et sted, hvor alle - både forældre og børn har et godt tilhørsforhold,
hvor vi føler os velkomne og synes vi er en del af det hele (hvilket jeg tror, er det tætteste,
man kan komme på at beskrive, hvad god integration er), så er det vigtigt, at vi er villige til at lytte til
hinanden. Vi skal invitere alle ind, vi skal selv sige, hvad vi gerne vil have, og huske at spørge, når der
er noget vi ikke forstår. Hvis noget ikke virker, som det er nu (eller som det altid har været) så må vi
prøve noget andet.
Men hvad virker så? Fatemeh Hejazi sagde på konferencedagen, lettere omskrevet, at det ikke er den
dybe tallerken, man skal opfinde i form af store komplicerede projekter, men tværtimod at rette opmærksomheden
mod de mange små ting, der har en enorm betydning i hverdagen.
At give forældre en følelse af at være velkomne i skoler og institutioner, kan være at man får et venligt
smil og en velkomsthilsen fra læreren eller en anden forælder, der viser, at man har set og genkender
hinanden. Det betyder utroligt meget, fortæller forældre med anden etnisk baggrund, fordi de hele
tiden bærer rundt på en usikkerhed, der handler om, om de nu træder ved siden af, og overser nogen
normer, som en indfødt dansker bare tager for givet.
Nogle skoler og børnehaver holder udover den traditionelle julefest også eid-fester sammen med børn
og forældre, og fortæller, at det skaber stolthed blandt børn og forældre, og giver dem et tilhørsforhold
til stedet, fordi de føler, at deres traditioner også respekteres. De danske forældre og børn er glade for
arrangementerne, da de også lærer noget nyt. Når forældrene inviteres indenfor på denne måde, skabes
der også et bedre rum for dialog i de situationer, der kan være sværere, hvor det f.eks. handler om
opdragelse, uhensigtsmæssigt indhold i madpakkerne o.lign.
På Guldbergs Skole i 1. klasse har nogle aktive forældre dannet faste legegrupper med fire børn i hver
gruppe. Børnene sættes sammen på tværs af køn og på tværs af kultur og etnicitet. Forældrene får et
ugenummer, hvor det er deres tur til at tage børnene med hjem og lege. Det har givet et godt sammenhold
i klassen, som også klassens lærere bemærker. Sidegevinsten er, at alle forældrene også lige får
hilst på hinanden og set hinanden på hjemmebane, så alle kender hinanden lidt bedre. Gid vi havde
gjort det allerede fra start i min datters klasse - så havde vi måske allerede brudt nogle barrierer.
På fritidshjemmet Rumraketten, der knytter sig til Rådmandsgade Skole, gør pædagogerne også en aktiv
indsats for at arrangere legeaftaler på kryds og tværs mellem børnene, og hjælper til i forhold til det
her med, hvordan man lige gør det: Hvornår skal man hente sit barn? Hvordan er man sikker på, at de
andre forældre ved, at ens barn ikke spiser svinekød osv. Fritidshjemmet gør også en stor indsats for at
få fortalt forældrene, hvor vigtigt det er, at børnene kommer i klubber eller andre fritidsaktiviteter efter
3. klasse, så drengene ikke havner på gaden og pigerne i hjemmet efter skoletid.
På Hillerødgade Skole - en skole, hvor stort set alle børn har indvandrerbaggrund, og som nu er en
heldagsskole, - har en aktiv fuldtidsansat sundhedsplejerskes indsats (finansieret af integrationsministeriet)
betydet, at 60 % (!) af skolens børn er indmeldt i idræts- og danseklubber. Skolens pædagoger
Side 21

sørger for at følge dem dertil kl. 15.00 efter skoletid.
Desuden har skolen en kok, der laver sund og ernæringsrigtig mad til skolens børn - en rigtig vigtig
forudsætning for en god indlæringsevne er god mad, og motion, og et indlysende sted at starte, hvis vi
virkelig mener noget med, at vi vil bryde med den negative sociale arv!
På Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) har en lille gruppe aktive forældre fået idéen til en
morgencafé på en fast dag i ugen fra kl. 7.45 - 8.45. Her kan man lige smutte omkring, sige hej og få
en kop kaffe og en sludder med andre forældre. Skolen har stillet et lokale til rådighed og hver gang
sørger skolen for, at der er en person fra ledelsen til stede, således at der også er en at tale med fra skolen
på en uformel måde, hvis man har spørgsmål eller der er problemer, man gerne vil diskutere.
På Blågårdsskolen har to mødre og skolens børnehaveklasseleder etableret såkaldt Mor-møder, som
foregår ca. hver 6. uge en eftermiddag. Her kan alle skolens mødre mødes over en kop kaffe, snakke
om lidt af hvert både omkring skolen og udenfor. De danske mødre kan hjælpe til i forhold til, hvordan
man f.eks. får meldt sit barn til en fritidsaktivitet o.lign. Og det giver et stort løft til lokalmiljøet uden
for skolene, at børnene ser deres mødre omgås, tale sammen, og at bøn og voksne kender hinanden på
gaden. Det samme på Guldbergskole, hvor mødre mødes til Mors Madklub en gang i mellem og laver
mad sammen. I begge tilfælde er det hyggelige sociale aktiviteter, der danner rammen, hvor forældre
har initiativet, og hvor mødet ikke tager udgangspunkt i problemer, der skal løses.
I børnehaven Cismofytten holder de åbne bestyrelsesmøder på en fast dag ugen før det rigtige bestyrelsesmøde,
hvor alle er velkomne til at komme og diskutere spørgsmål med et par af børnehavens
bestyrelsesmedlemmer. Dette er en rigtig god dialogform, hvis man har mange forældre, der ikke
mestrer dansk på et niveau, hvor de har lyst til at tale i større forsamlinger, og derfor vil brænde inde
med presserende spørgsmål. En oplagt idé kunne være at kombinere de åbne bestyrelsesmøder med
morgencafeen.
Jeg kunne nævne flere eksempler, for der sker rigtig meget! Og det er vigtigt, at vi kender til det, hinanden
laver, så vi kan udnytte alle de gode idéer over hele linien. Det sidste, jeg imidlertid vil understrege
er følgende pointer:
Side 22
SKAB TYDELIGE STRUKTURER OG RAMMER, SOM VI ALLE KAN INDGÅ I
God integration - at børn og voksne blander sig med hinanden og lærer hinanden at kende indenfor de
oplagte rammer, som skoler og institutioner udgør, kræver at der arbejdes bevidst og struktureret. Det
opstår ikke af sig selv - vi har alle travlt i vores egne liv, vores egne arbejder osv. og vi skal gøres opmærksomme
på, at VI også selv skal bidrage - uanset hvilken herkomst vi har. Det er vigtigt, at skoler
og institutioner gives plads og rum til at arbejde med at skabe de strukturer, som vi alle kan indgå i og
føle os trygge ved at kaste os ud i.
Et eksempel, hvor man måske af og til skulle overveje, at bevæge sig lidt væk fra et meget dansk
dogme, er i tilfældet ”fri leg”, som jeg synes idealiseres for meget. Nogle frikvarterer kunne man godt
lave mere ”tvungen leg”, som alle skal indgå i - det kan, ligesom legegrupperne på Guldberg Skole,
være med til at bryde grupperinger mellem børnene, så de får øje på flere facetter ved hinanden. Eller
det kan være legepatruljer, som man har indført på Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) og
flere andre. Her leger de store børn med de små i faste frikvarterer.

DE SMÅ TING KRÆVER MANGE RESSOURCER
Og endnu en gang - det er de mange små ting, der tæller, og vi har alle - forældre, pædagoger, lærere,
ledere, osv. - et ansvar for at engagere os i vores børns liv, også udenfor hjemmet.
Mange af de ting, jeg nævner her, er simple og små, men efter som pointen her er, at det er de små
ting, der tæller, er det også vigtigt at fremhæve, at de små ting ofte også er ressourcekrævende i tid!
Som sagt, så kom den lille dreng i Vanløse med til ridder-børnefødselsdag, fordi der var en integrationsmedarbejder
ansat på skolen, der fik øje på problemet og havde tiden til at tage sig af det. Det er
fantastisk, at man har tænkt en integrationsmedarbejder med ind i Københavnermodellen, MEN kære
politikere - her på Nørrebro (og i alle andre indvandretætte områder) har ALLE SKOLER brug for en
integrationsmedarbejder! Det er vigtigt at se det her i et lidt større perspektiv. På Københavnermodelskolerne
får de måske tyve to-sprogede børn ind på en ”ren” dansk skole - og mon det egentlig
er for de danske børns eller for indvandrerbørnenes skyld, at der følger en integrationsmedarbejder
med, kunne man foranlediges til at spørge. På skoler på Nørrebro, hvor man nogle steder har mere
end 80 procent tosprogede børn, har vi ingen! Vi har alle sammen brug for - forældre, lærere og ledere
- at der er den ekstra ressource, der har tiden og overskuddet til at gå ind i alle disse mange små, men
uendeligt betydningsfulde situationer, der opstår hver dag på en kulturelt mangfoldig skole. Vi har
brug for formidleren, bindeledet, problemknuseren, kommunikatoren, der kan vende alle de mange
små misforståelser til mange små succeser, - det lyder måske dyrt, men kære politikere, det betaler sig
hundredfold tilbage, og det er meget mere effektfuldt end sanktioner, der kommer ti år for sent. Saml
ressourcerne omkring skole og institutioner, samarbejd på tværs - lærere, pædagoger, sagsbehandlere
forældre - og først og fremmest - kommuniker! For i den her sammenhæng er det altså DE SMÅ
TING, der er de store ting!
Side 23

Kortlægning af skole-hjem samarbejde
på Nørrebro
- 28 udvalgte idéer og inspiration til børnehaver, skoler, fritidshjem og forældre til
fremme af integration for børn og voksne på Nørrebro.
Denne lille kortlægning er udarbejdet via interviews med forældre, lærere, pædagoger, ledere og andre
i udvalgte skoler, børnehaver og fritidshjem på Nørrebro. Vi har interviewet 7 skoler, 3 børnehaver og
integrerede institutioner og 2 fritidshjem. Vær opmærksom på, at nogle af skolerne og institutionerne
fra august 2008 lægges sammen.
Nogle af arrangementerne og aktiviteterne kræver ikke mange ressourcer udover tid, mens andre har
kunnet lade sig gøre, fordi de er blevet støttet med fondsmidler.
Ved hver beskrivelse finder man sted, kontaktperson, oplysninger om indhold, og hvad projektet kræver
af tid og midler.
Pga. hæftets begrænsede omfang finder her under en kort beskrivelse af de forskellige idéer, mens man
på CD-rommen finder en mere uddybende forklaring med flere oplysninger.
Side 24

AKTIVE PÆDAGOGER HJÆLPER BØRN MED LEGEAFTALER
Hvor: Fritidshjemmet Rumraketten
Rumraketten modtager primært børn fra Rådmandsgade Skole. Fritidshjemmet lægges i løbet af 2008
sammen med den integrerede institution Børnejunglen.
Kontakt: Henrik Skov Hansen, leder på fritidshjemmet. Mail: henran@rumraketten.kk.dk
Beskrivelse: Fritidshjemmets pædagogiske personale hjælper til med at arrangere legeaftaler i hjemmet
mellem børn i institutionen. Sommerfuglen, som institutionen kalder den voksne, der krydser børnene
af, har bl.a. til opgave mellem kl. 15 og 17, at hjælpe til med at ringe til forældre og lave aftaler,
hvis nogle af børnene gerne vil fortsætte legen hjemme hos en af dem. Vedkommende laver legeaftaler
for ca. 4 til 8 børn næsten dagligt, og på den måde bliver der arrangeret legeaftaler mellem børn, som
ellers ikke ville komme hjem og lege med hinanden. Sommerfuglen hjælper med at udveksle telefonnumre
mellem forældrene, med at lave aftaler om afhentning, etc. Sommerfuglen tager også en snak
med forældrene om f.eks. aftensmaden, hvis nogle forældre er bekymrede for, at børnene kommer til
at spise noget, de ikke må i forhold til religiøse forskrifter. Sommerfuglen fungerer således som første
bindeled mellem forældrene til børnene i institutionen.
Omkostninger/ Finansiering: Det prioriteres i institutionen, at der sættes tid af til at ”sommerfuglen”
hjælper med denne opgave fra 15.-17.
BØRNEHAVEKLASSER INVITERER NYE BØRN OG FORÆLDRE TIL
KULTURELT VELKOMSTARRANGEMENT
Hvor: Havremarkens Skole
NB: Havremarkens Skole og Jagtvejens Skole sammenlægges ved skolestart august 2008.
Igangværende aktivitet
Kontakt: Lone Holm, bestyrelsesmedlem og medlem af Brug Folkeskolen Nørrebro,
Tlf.: 61716765, Mail: loneholm1704@gmail.com
Beskrivelse: Børnehaveklasserne inviterer kommende børnehaveklasseelever og deres forældre til et
børnehaveklassearrrangement. Arrangementet er afholdt to år nu. Første år optrådte dukketeatret Asta
Basta, og andet år var der afrikansk dansk med Elisabeth Lange.
Når forestillingen/aktiviteten slutter, fortsætter alle med at tage del i en kreativ aktivitet. Første år
lavede alle dukker, som børnene kunne tage med sig hjem, og andet år blev der produceret dansebælter
og raslebøsser.
Lone Holm vil gerne udvide arrangementet, således at børn og forældre sendes på skattejagt rundt på
skolen, og lærer de fysiske lokaliteter at kende på en sjov måde.
Formål: De nye børn og forældre ser skolen, møder deres kommende klassekammerater og de lidt
ældre elever. De nye forældre møder både hinanden, og forældre som allerede kender skolen.
Hvem og hvornår: Forældrene står for arrangementet med hjælp fra skolens bestyrelse. Invitationen
sendes pr. brev. Forældrene sørger også for kaffe, te og saftevand, og alle forældre opfordres til at tage
Side 25

en kage med.
Arrangementet foregår en lørdag fra lidt over middag og et par timer frem, og foregår i skolens gymnastiksal.
Der var ca. 50-60 børn med forældre det første år, mens der var 30-40 børn året efter.
Finansiering: Havremarkens Skole dækker udgifter ved arrangementet. Brug Folkeskolen Nørrebro
gav et tilskud til Afrikansk dans. Begge arrangementer har været forholdsvis billige.
Side 26
EID-FEST
Hvor: Cismofytten
Igangværende initiativ.
Kontakt: Käthe Sabinsky Koch, leder af Cismofytten, tlf. 35310600.
Beskrivelse: Eid-festen afholdes i institutionen, hvor både børn og forældre inviteres. En gruppe mødre
er aktive i planlægningen af festen. De kommer i flere dage før og laver ting sammen med børnene
til eid-festen. En af aktiviteterne er at arrangere en ”catwalk”, hvor børnene optræder i hjemstavnstøj
fra de forskellige nationer, der er repræsenteret blandt deres forældre. De danske børn låner hjemstavnstøj
af de to-sprogede børn, som føler sig stolte over at vise deres fine tøj frem.
Formål: At børn og forældres kultur også repræsenteres i børnehaven, således at det ikke kun er de
danske højtider, der fejres. Det betyder, at de to-sprogede børn og deres familier også føler sig som en
del af stedet.
Der er stort fremmøde til festen, og ofte en munter stemning. En gang opstod der spontan mavedans
blandt kvinderne, fortæller institutionslederen.
Hvem, hvor og hvornår: Festen foregår i institutionen. Personalet arrangerer festen i samarbejde med
institutionens forældre. Alle medbringer en ret mad. Den fælles madpolitik til forældrearrangementer
er, at der kun serveres fugl og fisk.
Omkostninger og finansiering: Institutionen bidrager til arrangementet i kraft af pædagogtimer. Ellers
er der ingen særlige omkostninger forbundet med arrangementet.
EID - og JULEARRANGEMENT MED FOREDRAG
Hvor: Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole)
Afsluttet arrangement
Kontakt: Fatemeh Hejazi, koordinator på SAFA, email: fhe@buf.kk.dk
Beskrivelse: Lige inden jul 2007 blev der på Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) afholdt
et fælles eid- og julearrangement, hvor der var foredrag af Aminah Tønnsen fra Islamisk-Kristent
Studiecenter om både den islamiske og kristne højtid for alle skolens børn. Aminah Tønnesens foredrag
fokuserede på den fælleshistorie i det gamle testamente og fortalte om de forskellige højtider og
traditioners oprindelse.

Formål: At skolens børn får indsigt i hinandens traditioner, og at skabe et hyggeligt og socialt arrangement
på skolen, der inddrager alle.
Hvem, hvad, hvor: Arrangementet var iværksat af skolens forældrenetværk som en del af SAFA-projektet
i samarbejde med skolens ledelse. Forældrenetværket sørgede for indkøb til arrangementet, hvor
der var små boder med godter til børnene. Arrangementet foregik i skolens gymnastiksal.
Finansiering/ omkostninger: SAFA-projektet dækkede udgifterne med midler fra Integrationsministeriet.
I øvrigt: En af forældrene i forældrenetværket har også arrangeret en aften for sit barns klasse, hvor
forældre og lærere oplevede, hvordan en hverdagsaften i løbet af ramadan-måneden forløber. Læreren
giver udtryk for, at han var meget glad for aftenen, og at det var interessant at være med, og dejligt, at
der var en forælder, der tog helt over i forhold til at arrangere alt det praktiske og indholdsmæssige.
FORÆLDREAKADEMIET
Hvor: Børnejunglen
Igangværende projekt
Kontakt: Gitte Vendelboe, souschef i Børnejunglen Tlf.: 35855968, Mail: 37460@faf.kk.dk.
Beskrivelse: Forældreakademiet er et projekt, der består af fem typer aktiviteter, der løber over 3 år.
1. 4 temaeftermiddage årligt, hvor forældrene inviteres til at komme til et arrangement med en
foredragsholder og efterfølgende debat. Institutionen har udfærdiget spørgeskemaer om, hvilke emner
forældrene gerne vil have bliver taget op. De udvalgte emner har især handlet om børneopdragelse.
Oplæggene har varet en time, hvorefter forældrene er blevet opdelt i små grupper, og har diskuteret
dagens emne den sidste time.
Formålet er at lære om og diskutere god børneopdragelse. Både danske og udenlandske forældre har
tit de samme problemer med deres børn, og diskussionen skaber en god basis for at lære hinanden at
kende.
Hvem, hvor og hvornår: Temadagene arrangeres af institutionens pædagoger, og finder sted om
eftermiddagen fra kl. 16.00 - 19.00. Man må gerne komme for sent. Der er børnepasning i mens arrangementet
foregår, og spisning for børn og voksne til sidst. Institutionens køkken laver mad til de ca.
100-250 deltagere. Arrangementet foregår på Rådmandsgade Skole i Lille Sal.
Side 27

2. Uddannelse i interkulturel pædagogik for alle medarbejdere i institutionen
Formålet er at få en bred viden om aktuelle problematikker i det pædagogiske arbejde med børn og
forældre med forskelligt kulturelt og etnisk ophav.
3. Sportsaktiviteter for børn i deres fritid:
Institutionen har igangsat fritidsaktiviteter for de 4-6 årige børn. Der er arrangeret fodbold i HB, hvor
forældre selv skal følge deres børn. Det går godt, og der er 16-17 forældre, der holder det i gang, og
hjælper hinanden med at bringe og hente børn.
Desuden er der Jungledans-leg i gymnastiksalen på Rådmandsgadeskole en gang om ugen. Der er en
meget stor efterspørgsel, og det overvejes at starte endnu et hold.
Hvem: Sportsaktiviteterne er arrangeret i samarbejde med Projektrådgivningen i Kbh. Kommune.
4. 3-dages koloni. Institutionens børn tager på koloni en gang om året, Den sidste dag på kolonien inviteres
forældrene til at komme og være på stedet og spise sammen med børn og institutionens personale.
Forældrene til de to-sprogede børn ser, hvad en koloni er. Det skaber tryghed, at de kender stedet
og kan have en god effekt for deres børns fremtidige deltagelse i lejrture med skolen o.l.
5. Følgegruppe og ”Medarbejder- tænketank”.
Beskrivelse: Følgegruppen er en ekstern inspirationsgruppe, der følger projektet gennem de tre år.
Følgegruppen mødes 2-3 gange årligt med projektledelsen.
”Tænketanken” er navnet på en gruppe blandt institutionens personale, der udvikler relevante ideer for
projektet inspireret af det pædagogiske arbejde i institutionen. Tænketanken mødes 3 gange årligt med
institutionens ledelse.
Finansiering til de forskellige aktiviteter kommer fra: Egmontfonden i samarbejde med Dansk
Røde Kors. Københavns Kommune betaler for tolke til temaarrangementerne
Projektrådgivningen i Københavns Kommune har finansieret projektet sportsaktiviteter.
Side 28
FORÆLDRE OG BØRN PÅ BESØG HOS AARSTIDERNE I KROGERUP
Hvor: Hillerødgade Skole
Kontakt: Marika Jensen, sundhedsplejerske på Hillerødgade Skole, Tlf.: 25 27 51 65,
mail: marika.jensen@buf.kk.dk
Beskrivelse: Hillerødgade Skole har en fælles skolehave - kaldet ”haver for maver” - i Krogerup uden
for Humlebæk, som børn og forældre kan besøge og hygge sig med i sommerferien.
Skolen har haft stort fokus på mad og for at få temaet ”fra have til mave” og landbrug sat lidt på tapetet,
arrangerede skolen en kæmpeudflugt for forældre, børn og lærere til Krogerup, hvor der bl.a. var
stjerneløb med poster som børn, forældre og lærere i samarbejde skulle løse. Det var en fantastisk dag,
hvor alle fik snakket og oplevede nye udfordringer.
Hvem, hvad og hvor: Turen blev arrangeret af skolen, og foregik i Krogerup.
Formål: at skabe fokus på forældreinddragelse gennem hyggelige og anderledes aktiviteter.
Finansiering: Turen blev finansieret gennem puljeansøgninger.

FORÆLDRECAFÉ
Hvor: Hillerødgade Skole
Igangværende arrangement
Hillerødgade Skole har været heldagsskole siden august 2007. Dvs. at alle elever fra 0.-8. klasse skal
møde dagligt fra 8.00 - 15.00. Fra 15.00-17.00 er der fritidsaktiviteter, som børnene kan deltage i. Der
er billig, økologisk madordning på skolen med egen kok. Skolen serverer desuden morgenmad fra kl.
7.00-8.00 dagligt, hvor forældre også er velkomne.
Kontakt: Merete Søgaard, skoleleder; mesoeg@hil.kk.dk
Projektbeskrivelse: Forældrecafé afholdes i skolens gymnastiksal 6 gange pr. skoleår. Skolen startede
forældrecafeen i efteråret 2007, og har indtil nu afholdt tre café-arrangementer. Forældrene har vist
stor interesse for møderne og til sidste møde var der omkring 110 deltagere, forældre, børn og skolens
personale.
Hver café har et tema. Sidste gang hed caféen Nytårscafé, hvor alle klasser præsenterede deres nytårsønsker
for skolen i 2008. Der blev også serveret mad til alle fra skolens kok.
Til den første café var der fernisering på et billedkunstprojekt, som skolens børn har deltaget i sammen
med Billedskolen i Tvillingehallerne. Anden gang havde caféen besøg af politibetjent Michael Bjørkman,
der fortalte forældrene om, hvilke problemer børnene kan støde på Nørrebro, og hvad forældrene
kan gøre. Desuden præsenterede skolens socialrådgiver sit arbejde på skolen.
Formål: At oparbejde en dialogform mellem forældre og skole, hvor man lærer hinanden at kende.
Initiativerne.
Hvem, hvad og hvornår: Forældre inviteres pr. brev via børnene til forældrecafé. Desuden annonceres
caféen på skolens hjemmeside. Forældrecaféen løber af staben fra kl. 15.30 - 17.00. Der serveres
kaffe, te og kage, der koster 2 kr. pr. stk.
Finansiering: Forældrecaféen indgår i skolens budget.
FORÆLDRE-LØRDAGE - forældre med i skole.
Hvor: Hillerødgade Skole
Igangværende arrangement
Kontakt: Merete Søgaard, skoleleder; mesoeg@hil.kk.dk
Beskrivelse: Forældre og børn går i skole sammen en lørdag årligt. Hillerødgade Skole har indtil
videre haft en forældrelørdag, som var en stor succes. Forældrene deltog sammen med børnene i en
skoledag, sådan som den almindeligvis ville finde sted:
- Alle mødtes til morgenmad
- Morgensamling med morgensang.
- almindelig undervisning, hvor forældre laver det samme som børnene
Side 29

- Frikvarter med skolens uddannede legepatrulje.
- Almindelig undervisning.
Formål: At forældre oplever, hvordan en almindelig undervisningsdag foregår, ser hvad og hvordan
børnene arbejder, og får et indblik i, hvordan den danske folkeskoles pædagogik er.
Finansiering/omkostninger: Lørdagsskolen tæller som en almindelig skoledag i skolens skema. Dvs.
der er mødepligt for børnene, og at dagen indgår i skolens almindelige budget.
Side 30
FORÆLDRERÅD
Hvor: DIA Privatskole
Igangværende initiativ
Kontakt: Mahmad Khatib, skoleleder, Tlf. 42314255, mail: M.khatib@jubii.dk
Beskrivelse: DIA Privatskole har et aktivt forældreråd. Forældrerådet består af to forældre fra hver
klasse på skolen. Et medlem af forældrerådet er repræsentant i skolens bestyrelse.
Forældrerådet mødes 4-6 gange om året alene og fire gange med forældresamarbejdsudvalget, som
består af fire lærere. Alle emner kan tages op og diskuteres på mødet. Nogle gange deltager skolens
ledelse i mødet.
Fire gange årligt mødes forældrerådet med skolens lærerråd. Lærerne skriver referat af møderne, således
at forslag og kritikpunkter kan tages op af skolen. Lærer- og forældrerådet har den regel til deres
møder, at man taler generelt og ikke personligt om problemer.
Formål: At forældrene har et organ, hvor de kan diskutere skolens udvikling generelt, løse akut opståede
problemer i klasserne og på skolen, og komme med kritik og idéer til skolen.
Hvem og hvor: Klasselærerne sørger for, at der vælges to forældrerepræsentanter ved skolestart til
introduktionsmødet, og ellers organiserer forældrerådet selv sit arbejde i samarbejde med forældresamarbejdsudvalget
og skolens ledelse.
Møderne foregår på skolen.
Finansiering/ omkostninger: Forældrenes deltagelse er baseret på frivillighed, og der er ingen særlige
omkostninger ved forældrerådet udover lærertimer til de deltagende lærere.
FORÆLDREWEEKEND
Hvor: DIA Privatskole
Igangværende initiativ
Kontakt: Mahmad Khatib, skoleleder, Tlf. 42314255, mail: M.khatib@jubii.dk
Beskrivelse: I skoleåret 2007-2008 har DIA indført en forældreweekend, hvor forældrene indbydes
til at deltage i et skolearrangement. Den første forældreweekend blev gennemført den 2. september.
Forældrene skulle på forhånd tilmelde sig den workshop, de ville deltage i. Der var 4 temaer at vælge
i mellem: skolens sociale liv, skolens faglige liv, sundhed på skolen, og skolens vedligeholdelse Efter

workshops skulle alle mødes i plenum og fremlægge deres resultater. Alle grupper skulle også fremlægge
3 positive og 3 negative ting ved skolen. Arrangementet foregik i skolens gymnastiksal. Dagen
afsluttedes med fællesspisning af medbragt mad. Der var 110 deltagere.
De forslag, der kom frem på dagen, præsenteredes efterfølgende på skolens hjemmeside.
Formål: At få en god dialog om skolen mellem lærere og forældre, og i samarbejde få gode idéer til at
udvikle skolen. Desuden aktiveres og inddrages forældrene i deres børns skoleliv.
Hvem og hvornår: Skolens bestyrelse, lærer-, elev- og forældreråd arrangerer i samarbejde forældreweekenden
og bestemmer, hvad dagen skal dreje sig om. Forældrene fik invitationer pr. brev og
først var der kun 15 tilmeldte, men så mødte forældrerådets medlemmer op på skolen og ringede rundt
til alle forældre og inviterede dem personligt. Der var afsat 4 timer til arrangementet.
Finansiering: Udgifter ved forældreweekenden er medregnet i skolens budget. Forældre medbringer
selv mad til fællesspisning.
GOD MØDEFORM
Hvor: Hillerødgade Skole
Kontakt: Merete Søgaard, skoleleder; mesoeg@hil.kk.dk
Beskrivelse: Mødeformen er bl.a. brugt på Hillerødgade Skole ved et informationsmøde, men kan
bruges i mange sammenhænge, f.eks. temamøder med efterfølgende diskussion, som man ønsker at
følge op på.
Lokalet indrettes med mange små borde. Hvert bord har en lærer, der fremlægger et emne, tager i mod
spørgsmål, er ordstyrer ved diskussion, tager referat af diskussion og forslag.
Hvis der er stor deltagelse af to-sprogede børns forældre, anvendes der tolk, og man kan fordele deltagerne
efter sprog. Nogle forældre samt modersmåls-lærere kan også fungere som tolk for andre.
Side 31

Formål: at alle kommer til orde. For mange forældre, der ikke har dansk baggrund kan det være meget
krævende at komme til orde i større forsamlinger. Denne form er mere overskuelig for mange.
Finansiering/omkostninger: Det skal bemærkes, at mødeformen kan være temmelig ressource- og
tidskrævende, da der skal bruges mange lærertimer både på selve deltagelsen, men også på skriftlige
referater.
Der kan alternativt bruges medlemmer af forældrebestyrelse, kontaktforældre el. andre frivillige forældre
som ordstyrere og referat-tagere.
Side 32
IDRÆTSMESSE I KORSGADEHALLEN
Hvor: Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) i samarbejde med hallen, Korsgade 29, 2200
Afsluttet arrangement
Kontakt: Fatemeh Hejazi, koordinator på SAFA, mail: fhe@buf.kk.dk
Beskrivelse: SAFA´s forældrenetværk afholdt en lørdag i september 2007 en temadag om idræt i
Korsgadehallen. SAFA havde inviteret 10 sportsforeninger til temadagen, og de fremmødte kunne høre
om og afprøve nogle af de forskellige sportsgrene, bl.a. gymnastik, baseball, karate og boksning. Der
blev desuden serveret saft og frugt.
En af forældrene havde lavet en ” tip en trettener”, der handlede om sundhed og motion.. Gevinsten
bestod i gavekort til forskellige sportsbutikker på Nørrebro.
Der mødte omkring 200 mennesker op på dagen.
Formål: At oplyse forældre og børn omkring de muligheder, der findes indenfor sportsudøvelse i
fritiden på Nørrebro, og at gøre den nye Korsgadehal kendt blandt børn og forældre. Målgruppen for
arrangementet var ikke kun forældre og børn på Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) og
Blågårdsskole, men arrangementet blev annonceret bredt i lokalområdet på biblioteker og på de øvrige
skoler.
Hvem og hvornår: Forældrenetværket, to lærere og SAFA´s koordinator stod for iværksættelsen af
temadagen, og kontaktede sportsforeningerne. Arrangementet blev annonceret via flyers og plakater.
Finansiering/ omkostninger: Sportsforeningerne mødte frivilligt op. Korsgadehallen stillede sig
gratis til rådighed for arrangementet. Forældre fra Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) og
koordinator for FAKTI stod for det praktiske arbejde omkring arrangementet, herunder opstilling af
borde og oprydning. Udgifter til flyers og plakater, frokost til frivillige, og nødder og frugt til boderne
blev afholdt af SAFA.

INTERNATIONALE UGER - og internationale kufferter
Hvor: Samuelsgårdens Børnehave
Igangværende arrangement
Kontakt: Annette Kock, leder og Jytte Mølgaard, souschef
Beskrivelse: Børnehaven afholder internationale uger 2 til 3 gange årligt. Det er en temauge, hvor der
sættes fokus på et eller flere af de lande, der er repræsenteret blandt børnehavens børn. Hvis der er få
børn og forældre fra bestemte lande slås et par lande sammen. Personalet indleder planlægningen med
at tale med de forældre, der kommer fra det udvalgte land om, hvad der karakteriserer det enkelte land.
De aftaler, at børn og forældre skal komme med klædedragter og andre ting fra forældrenes hjemland,
som de selv har hjemme eller kan skaffe hos familie og venner. Dermed bliver hele familien ofte inddraget
i projektet. I samarbejde med forældrene bliver der købt mad og frugt fra det pågældende land
til morgenmad og frugt hele ugen.
Morgenmads tidspunktet bliver udvidet og forældrene bliver inviteret til at deltage. Fredagen før den
internationale uge har personale og forældre hængt plancher, tøj, billeder, plakater op i hele børnehavens
gang og på en eller flere stuer. Desuden har børnehaven et udstillingsskab til smykker, skåle,
figurer, bøger og andre ting, som forældrene har fundet frem. De får altid forældrene til at skrive
velkommen på deres modersmål og ofte også alfabetet, talrækken og lignende. Den internationale uge
afsluttes med en fest, hvor alle forældre og børn inviteres. Forældrene fra det land, som ugen handler
om, medbringer mad. Når udstillingen er slut, samles de genstande som børnehaven selv har produceret
og de genstande, de har fået af forældrene i en kuffert, der får landets navn, f.eks. ”Irak”. Børnehaven
vil gerne udlåne disse kufferter til andre institutioner.
Formål: Formålet er at skabe en god dialog mellem forældre og institution. Både børn og forældre er
stolte af at kunne fortælle om deres kultur og traditioner.
Hvem: Pædagogerne planlægger og står for den væsentligste del af arrangementet, men involverer
også forældrene så meget som overhovedet muligt i arbejdet.
Finansiering: De internationale uger er ikke dyre at afholde. Derudover har børnehaven i en periode
fået særlige sociale midler fra Kbh. Kommune
Side 33

Side 34
KONTAKTFORÆLDRENETVÆRK
Hvor: Guldbergskole
Igangværende initiativ
Kontakt: Trine Uldall, forælder på Guldbergskole, mail: trine_uldall@hotmail.com
Beskrivelse: Skolens bestyrelse satte gang i debatten om kontaktforældrenes rolle på skolen til en inspirationsdag
på skolen i marts 2007, hvor ca. 60 forældre mødte op til hygge, debat og idéudveksling
om forældrenes rolle i skolen. Forældrene opfordredes her til at blande sig.
Denne dag var der oplæg fra næstformand Benedikte Ask Skotte fra Skole og Samfund. Hun understregede,
hvor vigtigt det er for børn, klasser og skolen som helhed, at forældre involverer sig.
Efterfølgende har en række kontaktforældre på skolen taget initiativ til at danne et kontaktforældrenetværk.
Der har indtil nu været 3 møder. Det første var et inspirationsmøde i maj, hvor de fremmødte
kontaktforældre lavede en målsætning for, hvad netværket kan bruges til.
Formål: Kontaktforældregruppen skal sikre et netværk på tværs af klasserne med mulighed for
samkøring af erfaringer forældrene imellem samt mulighed for at fange de generelle tendenser, der er
på skolen. Kontakten opnås via skoleportalen, herunder synlig liste over kontaktforældrene på hele
skolen, samt mindst 2 årlige møder for kontaktforældrene. Målet er et første møde tidligt på skoleåret,
så de nye forældre hurtigt får indblik i kontaktforældrerollen, og erfaringer kan overdrages osv.
Hvem, hvad, hvor: Kontaktforældrenetværkets møder foregår på skolens lærerværelse. Kontaktforældrenetværket
indkalder kontaktforældre pr. mail.
Finansiering/omkostninger: ingen.
KULTURMØDER OG ETNISK RÅD
Hvor: Guldbergskole
Igangværende initiativ
Kontakt: Jeanne Jacobsen, skoleleder.
Beskrivelse: Guldbergskole har i en årrække afholdt etniske møder 2 til 3 gange årligt for forældre
med anden etnisk baggrund. Her informeres der om forældresamarbejde, og forskellige relevante
emner tages op. Til sidste møde havde man f.eks. diskussioner om skole-hjem samarbejdet med Integrationsministeriets
forældrerollemodeller. Forældrene blev fordelt ved borde efter sproggrupper, og
diskussionen foregik her.
Til sidste kulturmøde har skolen også efter bestyrelsens opfordring dannet et etnisk råd, som skal
samarbejde med bestyrelsen, om hvordan man får inddraget forældre med anden etnisk baggrund mest
muligt i forældresamarbejdet. Rådet består af repræsentanter fra de største sproggrupper, der er repræsenteret
på skolen, arabisk, tyrkisk, somalisk og urdu.
Rådet er endnu så nyt, at målsætningen for dets samarbejde med bestyrelsen endnu ikke er defineret.

Formål: Formålet med kulturmøderne er at komme i dialog med forældrene, og informere dem om,
hvad skolen mener er vigtigt i forældresamarbejdet, som f.eks. hvilke forventninger skole og forældre
har til hinanden.
Hvem, hvor og hvornår: Skolens sprogcentrelærere og modersmålslærere står for arrangementet.
Forældrene får invitationer, og der hvor lærerne ved, at forældrene ikke taler dansk oversættes invitationerne
til forældrenes modersmål. Lærerne gør en stor indsats for at få forældrene til at komme og
understreger, at den direkte kontakt til forældrene er vigtig i dette arbejde. Møderne foregår i skolens
gymnastiksal på en hverdagsaften. Der er store møder med fællesspisning, hvor alle medbringer en
ret. Ved de små møder er der kaffe/the. Hvis forældre har problemer med børnepasning, er børn også
velkomne
Omkostninger/ Finansiering: Kulturmøderne indgår i skolens almindelige budget.
LEGEGRUPPER
Hvor: Guldbergskole
Igangværende initiativ
Kontakt: Carolina Magdalene Maier, kontaktforælder i 1.B, mail: carolinamaier@gmail.com
Beskrivelse: Klassens kontaktforældre har siden slutningen af børnehaveklassen organiseret faste
legegrupper for alle børn i klassen. Hver gruppe har bestået af 4 børn sammensat således, at hver
gruppe har blandet piger og drenge og etnisk danske og to-sprogede børn. Kontaktforældrene udfærdiger
lister med de forskellige grupper, og sætter et ugenummer ud for hvert barns navn. Denne uge skal
forældrene til pågældende barn hente de andre tre børn med hjem fra skole, så de kan lege et par timer
sammen, hvorefter de hentes af deres forældre. Børnene har indtil nu skiftet gruppe en gang.
Den største udfordring for forældrene har været at sætte gang i lege eller aktiviteter, så alle fire børn
har lavet noget sammen, og ikke med det samme har delt sig f.eks. mellem drenge og piger.
Formål og effekt: At børnene bliver blandet godt og ikke danner grupperinger, så nogle af børnene
føler sig udenfor. Forældrene ville også gerne have, at børnene ikke med det samme deler sig i piger
og drenge. Desuden har legeaftalerne betydet, at forældrene har mødt hinanden under mere private
forhold end ellers, når de har hentet børnene efter legedagene. Alle har deltaget i legeaftalerne, og
klassens lærere fortæller, at de kan mærke en positiv effekt i klassens sociale liv.
Hvem, hvor og hvornår: Kontaktforældrene har stået for kommunikation og organisering af legeaftaler.
Kontaktforældrene i klassen har desuden hvert år holdt et indledende kontaktforældremøde, hvor
de har bestemt datoer for sociale arrangementer i klassen. De har også uddelegeret opgaverne omkring
klassearrangementerne, således at alle forældre i klassen inddrages i organiseringen af julefester,
forårsfester o.l.. Det betyder en mere demokratisk fordeling af opgaver omkring klassens sociale liv.
Alle arrangementer annonceres i klassens nyhedsbrev i starten af året, hvor det også fortælles hvilke
forældre, der har ansvaret for hvad. Nogle gange skal de ansvarlige forældre lige mindes om, hvad de
skal gøre, men overordnet fungerer det fint.
Finansiering/ omkostninger: Ingen
Side 35

Side 36
MORGENCAFÉ PÅ SKOLEN
Hvor: Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole)
NB. Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) sammenlægges med Blågårdsskolen pr. august
2008.
Igangværende arrangement
Kontakt: Natasja, forælder på skolen: mail: h.t.ost@stofanet.dk
Tina, forælder på skolen: mail: tinatanja@firkant.net
Beskrivelse: I morgencaféen på Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) kan forældre komme
ind på skolen efter at børnene er afleveret til deres undervisning. Her bydes der på en kop kaffe og en
snak med andre forældre, og enkelte lærere eller personer fra skolens ledelse. Morgencaféen finder
sted en fast dag i ugen i et lokale, som skolen har stillet til rådighed for arrangementet.
Ideen til caféen er opstået under SAFA-projektet, og er iværksat af en forældregruppe på skolen, som
er opstået i løbet af projektet.
Formål: Formålet med morgencafeen er at skabe et hyggeligt socialt miljø på skolen, hvor forældrene
føler sig velkomne, og hvor de kan lære hinanden at kende på kryds og tværs af de klasser, deres børn
går i. Skolens leder bakker op om arrangementet og møder op til de fleste morgencaféer, hvor han også
kan komme med vigtige informationer til forældrene, og hvor forældrene kan henvende sig til ham på
en meget uformel måde, hvis de har spørgsmål.
Det er en fordel, at morgencafeen altid finder sted samme ugedag og samme tidspunkt, da det gør, at
arrangementet bliver en fast institution på skolen, som gradvist flere forældre kender til.
Hvem, hvad og hvor: Skolens forældrenetværk har selv ansvar for arrangementet og har en nøgle til
det lokale, som skolen har stillet til rådighed. Forældrene aftaler indbyrdes fra gang til gang, hvem der
har ansvaret for at komme og låse op og lave kaffe til næste arrangement.
Caféen starter kl. 7.45 og slutter ca. 8.45.
Finansiering/ omkostninger: SAFA har afholdt opstartsudgifter. Herefter bliver der en lille betaling
for en kop kaffe eller te til deltagende forældre. Ellers er arrangementet omkostningsfrit.
Morgencafé orgencafé
SAFA forældrenetværk
Hver tirsdag kl. 8.00 - 9.00
på Hellig Kors Skole i lokal 15, 1.sal i den nye bygning

MORS MADKLUB
Hvor: Guldbergskole
Igangværende initiativ
Kontakt: Mette Jeppesen: Tlf. 60462019, email: mette@center-for-integration.dk
Fatma Bibi: Tlf. 50104510, email: fatmabibi@hotmail.com
Stense Vestergaard: Tlf. 26848919, email: stenses@gmail.com
Mette Clausen: Tlf. 40911966, email: mettemichael@mail.tele.dk
Alle er mødre til elever på skolen.
Beskrivelse: I Mors Madklub mødes mødre og børn fra 0.-5. klasse og laver mad sammen ca. 6 gange
årligt.
Til hvert arrangement findes der nye mødre, der kan bidrage med en madopskrift til næste gang. Indtil
videre er der spist pakistansk, arabisk, somalisk, indonesisk, italiensk og dansk mad. En eller to deltagere
står for indkøb inden arrangementet løber af staben.
Skolen har udlånt en gymnastiksal, som børnene kan boltre sig i, mens kvinderne laver mad.
Der har været mellem 25 og 65 deltagere til arrangementet.
Mors Madklub vil gerne udvikle arrangementerne, således at der er frivillige idrætsorganisationer, der
kan lave sport med børnene, mens der laves mad.
Formål: Formålet med Mors Madklub er, at mødre og børn på tværs af klasser, etnicitet o.a. lærer
hinanden at kende under hyggelige former for at medvirke til at skabe et godt skolemiljø for alle. Det
er godt for børnene, at se deres forældre er sammen og hygger sig.
Hvem, hvor og hvornår: Arrangørerne er mødre til børn på skolen. Skolen hjælper til med at kopiere
invitationer og fordele dem i klasserne, og tage i mod penge. Arrangementet foregår i skolens husgerningslokale
fra kl. 16.00 - 19.30.
Finansiering: Det koster 25 pr. voksen og 5 kr. pr. barn at deltage. De fleste gange løber det rundt, og
ellers har Guldbergskole støttet arrangementet.
Side 37

Side 38
MOR-MØDER
Hvor: Blågårdsskolen
NB. Blågårdsskolen og Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) sammenlægges pr. august 2008.
Igangværende initiativ
Kontakt: Helle Bergen: Tlf. 20347040, mor til to elever på skolen.
Lise-Lotte Duch: Tlf. 28409225, mail: koordinator@fakti.dk, mor til to elever på skolen.
Iman: Tlf. 22813581, mail: Iman_alhayali@hotmail.com, børnehaveklasseleder.
Beskrivelse: Mor-møder er et forældreinitiativ, hvor mødre til skolens elever mødes fast en hverdag
ca. hver 6. uge. Intentionen er, at mor-møder skal være enkle og overskuelige, så de hurtigt forankres i
skolens kultur og ikke tager pusten fra initiativtagerne. Det er et hyggeligt ”frirum”, hvor man mødes
og lader tingene ske af sig selv, dvs. at planlægningen holdes på et minimum. Der bydes på kaffe, te og
småkager. Hvis der er nogen, der har lyst til at tage en kage med, så gør de det. Man taler sammen og
lærer hinanden at kende, og hvis der er emner, der er aktuelle at diskutere i forhold til børnenes skoleliv,
gør man det. Der er video, popcorn og saftevand til børnene i et tilstødende lokale. Der er ikke
yderligere aktiviteter for børnene, da der lægges vægt på, at det er et mødested for mødrene.
Udover de almindelige Mor-møder har man arrangeret to fester, en grill-fest om sommeren, og en eidfest
om vinteren. Deltagerantallet er meget varierende, der har været fra 10- 50 deltagere..
Formål: Formålet med Mor-møderne er først og fremmest at skolens mødre og børn kender hinanden
på tværs af klasserne, og at danske og to-sprogede mødre mødes. Det er vigtigt, at man kender hinanden
godt både i forhold til børnenes skoleliv, men også i forhold til børnenes trivsel i kvarteret. Formålet
er ikke integration i sig selv. Arrangementet skal være noget alle gider være med til. For mange af
kvinderne fungerer det som et socialt rum, hvor de lærer nogle nye mennesker at kende, og begynder
at bruge hinanden.
Mor-møderne har også til formål at styrke skolen og skolehjem samarbejdet.
Hvem, hvor og hvornår: Arrangørerne er mødrene på skolen, samt skolens børnehaveklasseleder.
Møderne foregår i skolens børnehaveklasselokaler fra kl. 16.00 og et par timer frem. Arrangørerne
laver kaffe, te, saftevand og popcorn, og sørger for at der er småkager og videofilm til børnene.
Finansiering: Mor-møderne er billige at gennemføre. Det første år blev det finansieret ved at arrangørerne
selv købte the og kaffe, og ved at man hver især bidrog med kage. Projektet har i 2007 fået
midler fra Københavns Kommune (§18-frivilligt socialt arbejde) til indkøb til de almindelige møder og
til festerne.

MØDRE-DAGE
Hvor: Cismofytten
Igangværende initiativ
Kontakt: Annette Westermann, bestyrelsesmedlem, mail: rasmussen.a@mail.tele.dk
Käthe Sabinsky Koch, leder af Cismofytten, tlf. 35310600.
Beskrivelse: Mødre-dage er et arrangement, der finder sted i institutionen 2 eftermiddage årligt. På
hver mødre-dag, er der et tema. Et tema har f.eks. været børns venskaber, hvor mødrene har diskuteret,
hvordan man ser på det. Møderne foregår uden tolk, da børnehaven har tosproget personale, der kan
oversætte, eller mødre, der kan oversætte for andre mødre, når det kniber med forståelsen. Det går
udmærket uden tolke, og kommunikationen er medvirkende til at skabe kontakter mellem de to-sprogede
børns mødre. Der er en deltagelse på omkring 35 personer pr. gang, både mødre og personale fra
Cismofytten.
Formål: Formålet med mødre-dagene er, at mødrene lærer hinanden at kende for at skabe og styrke
kontakter, således at det er lettere at lave legeaftaler børnene i mellem. Den positive effekt kan mærkes
i institutionen, da der laves flere legeaftaler på kryds og tværs
Hvem, hvor og hvornår: Møderne er et frivilligt forældreinitiativ, der arrangeres af mødrene i samarbejde
med institutionen. Møderne foregår i institutionen, mens børnene stadig bliver passet i institutionen,
så alle kan være med.
Omkostninger og finansiering: Institutionen bidrager til arrangementet i kraft af pædagogtimer. Ellers
er der ingen omkostninger forbundet med arrangementet.
MØDRE-FEST
Hvor: Samuelsgårdens Fritidscenter
Afsluttet initiativ
Kontakt: Fritidshjemmet er under sammenlægning med Samuelsgårdens øvrige institutioner, og derfor
er der ikke en fast kontaktperson på mødre-festen pt.
Beskrivelse: Fritidshjemmet inviterer en gang årligt mødre til fest i fritidshjemmets lokaler. Ofte
foregår det den 8. marts på Kvindernes Kampdag. Mødrene er velkomne til at tage naboer, veninder og
andre interesserede med. Kvinderne hygger sig med medbragt mad, som indgår i en fælles buffet. Der
er musik og der danses.
Formål: Formålet er at give kvinderne en hyggelig aften uden børn i hinandens og personalets selskab.
På denne aften er der ingen mænd i institutionen og dørene låses, så kvinderne kan slappe af. Der
er mellem 6 og 7 af de kvindelige pædagoger og pædagogmedhjælpere til stede, og der er også mulighed
for en snak med dem under to øjne, hvis der er nogen, der har behov for det.
Hvem og hvornår: Fritidshjemmet står for arrangementet og inviterer kvinderne til at komme. Arrangementet
foregår fra kl. 17.00 til ca. 21.00.
Side 39

Finansiering/omkostninger: Fritidshjemmet dækker drikkevarer til arrangementet. Øvrige udgifter
forbundet med arrangementet består i løn til personalet for de timer, de bruger på det. Arrangementet
har indtil nu indgået i Fritidshjemmets budget.
Side 40
MØDRE-MØDER
Hvor: DIA Privatskole
Igangværende initiativ
Kontakt: Mahmad Khatib, skoleleder, Tlf. 42314255, mail: M.khatib@jubii.dk
Beskrivelse: DIA Privatskole afholder årligt to mødre-møder, som mødrene selv arrangerer i samarbejde
med forældrerådet. I starten af skoleåret besluttes det, hvilke emner, der skal tages op. Emnerne
kan f.eks. være information om udskoling og uddannelse, seksualundervisning m.m.
Mødrene på skolen har insisteret på, at det også er vigtigt, at der foregår en diskussion blandt fædrene
om samme emner, og derfor indfører skolen fra næste skoleår også fædre-møder.
Mødrene afslutter året med en grill-fest, hvor børnene er med.
Der inviteres foredragsholdere, der informerer om de udvalgte emner. Der er ofte tolk med til disse
møder. Skolens holdning er, at det er vigtigt at tolken kommer udefra, og optræder som en neutral
person i denne sammenhæng.
Formål: Flere af skolens mødre havde selv givet udtryk for, at de ønskede et arrangement af denne
type, da de har mange spørgsmål omkring deres børn og deres opdragelse, og deres egne liv i øvrigt.
Hvem, hvor og hvornår: Mødre-møderne foregår i begyndelsen af skoleåret og i april. Møderne
arrangeres af mødrene selv i samarbejde med skolens ledelse. Grillfesten foregår i skolegården, og
kvinderne medbringer selv kød, mens skolen sørger for resten af traktementet.
Finansiering/ omkostninger: Skolen lægger lokaler til og afholder udgifter til foredragsholdere,
tolke, samt mad, undtagen kød, til grillfesten.

RÅDMANDSGADE SKOLES NETVÆRK MELLEM LÆRERE OG PÆDAGOGER
Hvor:
Rådmandsgade Skole sammen med fritidshjemmet Rabalder, fritidshjemmet 11’eren, fritidshjemmet
Rumraketten, Samuelsgårdens Fritidscenter, Fritidsklubben FUN.
Igangværende arrangement.
Kontakt: Annemarie Nyholm
Beskrivelse: SAFA projektet har sat gang i et tværfagligt samarbejde mellem skolens lærere og pædagogerne
fra de omkringliggende fritidshjem og klubber, som fortsætter.
Formål: Samarbejdet har udmøntet sig i mange møder med deltagelse af medarbejdere fra fritidshjem
og klubber sammen med lærere fra Rådmandsgade Skole.
De to personalegrupper har sammen med projektkoordinator fra SAFA organiseret arrangementer for
børn og forældre, hvor formålet har været at synliggøre fritidsinstitutionerne for forældrene, og skabe
et helhedsbillede af skole og fritidsinstitutioner for at vise, at begge dele bør være en del af deres børns
liv.
Samarbejdet har givet lærere og pædagoger et godt kendskab til hinandens respektive arbejde med og relationer
til de samme børn.
Desuden har de samme lærere og pædagoger deltaget i et kursus om familierådslagning via SAFA.
Lærere og pædagoger ønsker at arbejde videre med disse gode erfaringer via:
- fælles arrangementer med oplæg, hvor medarbejdere og ledelse fra skole og omkringliggende
institutioner deltager og debatterer.
- Fælles forældremøder mellem lærere og pædagoger for at synliggøre sammenhængen for forældre
mellem skole- og fritidsliv.
- Institutionerne skal inviteres til at deltage i forskellige arrangementer på skolen, f.eks. ved at fritidshjem
og klubber har boder ved sommerfester, julefester o.lign., hvor forældre også er inviteret. Institutionerne
kan også være repræsenteret ved introduktionsmøder på skolen allerede før børnenes skolestart.
Finansiering: Det tværfaglige arbejde forudsætter at skolens og institutionernes ledelse kan afsætte
timer til det tværfaglige samarbejde.
SAFA- Samtidigt Ansvar, Fællesskab og Anerkendelse
Hvor: Københavns Kommune
Børne- og Ungdomsforvaltningen
www.uu.kk.dk
Pjecer kan findes på hjemmesiden.
Projektet er afsluttet.
Omdrejningspunktet for projektet har været: Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) og
Rådmandsgade Skole. Derudover har tilknyttede instanser og institutioner været Fritidshjemmet
Rabalder, Fritidshjemmet 11’eren, fritidshjemmet Rumraketten, Samuelsgårdens Fritidscenter, Fritids-
Side 41

klubben FUN, idrætsfritidsklubben Skjold og Ungehuset First Floor, Gadeteamet på Ydre Nørrebro og
Ungdommens Uddannelsesvejledning København, Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret, Dansk
Flygtningehjælps Frivillighedshus, Mjølnerparkens beboerforening, Servicebutikken Ydre Nørrebro,
Nørrebro Bibliotek, Kalejdoskop, Frelsens Hær, IFK-Skjold, Sundhedshuset, Projekt Rarbarberland,
Pigeklubben Regnbuen og Indvandrerkvindernes Daghøjskole.
Kontakt: Fatemeh Hejazi, koordinator på SAFA, mail: fhe@buf.kk.dk
Beskrivelse: Projekt SAFA er løbet over halvandet år, henover skoleårene 2006-2007, 2007-2008.
Projektet har henvendt sig til forældre og børn i 3., 4. og 5. klasserne på Hellig Kors Skole (nuværende
Blågård Skole) og Rådmandsgades Skole og de tilhørende fritidsinstitutioner/ klubber og de øvrige
lokale enheder i de to skoledistrikter.
Projektet har iværksat mange aktiviteter, der efter de igangsættende indsatser, har været båret af skolernes
og forældres konkrete, lokale behov. Startskuddet på begge skoler var et debatarrangement med
Forum Dialog Teater af Forum Consult om skole-hjemsamarbejde i skolernes gymnastiksale, hvor det
lykkedes at få bragt forældrene på banen.
Det næste arrangement på Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) foregik en lørdag i juni, hvor
der var fællesaktivitetsdag med et sundhedstema for børn og forældre fra 3.-4. klasse, med musik og
grill, og et orienteringsløb på Assistents Kirkegården. Herudover har SAFA iværksat temadage og dialogmøder
for børn og forældre, bl.a. sundhedsdage, kreative temadage om fritidsaktiviteter, og dialogmøder
om børneopdragelse i forskellige kulturer.
SAFA projektet har for Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole)s vedkommende betydet, at der
er blevet forankret et godt forældrenetværk, der fortsætter deres arbejde på skolen, også efter projektets
afslutning. Se bl.a. beskrivelsen af Morgencafé på Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole).
For Rådmandsgade Skole har projektet etableret et godt netværk på tværs af faggrupper og et styrket
netværk mellem professionelle og forældre fra de involverede klassetrin. De involverede har bestemt
sig for at fortsætte samarbejdet efter projektets afslutning.
Formål: Projektets formål har været at:
- skabe netværk blandt børn og deres familier på Nørrebro på tværs af etnisk baggrund.
- at styrke medborgerskab og forældres inddragelse i demokratiske beslutningsprocesser omkring
børnene. - at udvikle redskaber til at styrke godt samarbejde mellem forældrene og de voksne professionelle
i børnenes hverdagsliv - såvel i skolen som i fritiden.
- at fremme dialog mellem familier, de offentlige institutioner og andre aktører i lokalsamfundet.
Hovedtanken i SAFA har været, at det er altafgørende at ejerskabet til projektet bliver lokalt forankret
for at de netværk, der skabes i løbet af projektets tid, fortsætter efter projektets afslutning. Det har ligeledes
været et mål at finde en arbejdsform som er let, dvs. at der ikke er for mange tunge og uoverskuelige
procedurer, som forældrene skal igennem, når der opstår en god idé.
Mellemtrinnet, dvs. 3., 4. og 5. klasse har været projektets primære målgruppe, fordi der ikke er så
meget fokus på denne gruppe. Det er imidlertid et vigtigt tidspunkt at få fat i børn og forældre på, fordi
børnene holder op med at gå på fritidshjem fra 4. klasse, og mange to-sprogede børn herefter ikke
indskrives i klubber eller deltager i andre fritidsaktiviteter.
Hvem, hvad og hvor: Koordinatoren på projektet har været igangsætter og tovholder på de forskellige
aktiviteter. Der har desuden været tilknyttet en aktiv professionel gruppe af relevante fagpersoner,
herunder lærere fra begge skoler. Koordinatorens målsætning har været at få forældrene selv på banen,
og forældrene har derfor været med til at definere, hvilke aktiviteter, der skulle iværksættes, og har
Side 42

været med til at arrangere og udføre dem. Aktiviteterne er foregået både på skolerne, i de tilknyttede
fritidshjem og klubber, i de lokale sportshaller, på udendørs legepladser, i HGO’s lokaler m.m.
Finansiering: SAFA projektet er støttet af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Det
har betydet, at Fatemeh Hejazi har været ansat på deltid på projektet som koordinator. At der har været
en lønnet medarbejder på projektet er med til at skabe kontinuitet. Lærere og forældre giver udtryk for,
at det er afgørende, at der er en igangløber og en tovholder på aktiviteterne, der sikrer at de gode idéer
fastholdes og iværksættes. Det har også været af stor betydning, at der har været økonomiske midler til
at iværksætte aktiviteter som temadage, dialogmøder o.a.
SUNDHEDSUGE OG IDRÆTSUGE - sundhed og motion for alle børn
Hvor: Hillerødgade Skole
Igangværende initiativ
Kontakt: Marika Jensen, sundhedsplejerske, Tlf.: 25 27 51 65, mail: marika.jensen@buf.kk.dk
Beskrivelse:
Sundhedsuge
På Hillerødgade Skole har man indført en årlig sundhedsuge, hvor der undervises ud fra et bredt
sundhedsbegreb: Hvad er sunde vaner, hvad skal der til for, at man kan udvikle disse på og omkring
skolen, og hvordan man får en sundere skole. Eksempelvis har klasserne lavet frokost sammen under
vejledning af sundhedsplejersken og lærere på skolen. Forældrene inviteres med, og formålet er at tale
om vigtigheden af sund kost, og vise hvordan sund mad ser ud, også i madpakkeform. Der har været
omkring 15-20 deltagende forældre med pr. dag.
Skolen har i relation til dette projekt haft et samarbejde med Kostpatruljen, en selvstændig organisation
under projektet Play, der har kørt under DGI-byen siden 2001( www.playprojekt.dk) . Kostpatruljen
har tilrettelagt undervisning og også organiseret sundhedslege i gymnastiksalene, hvor man
”leger” sundhedsbudskaberne ind med børnene - f.eks. i form at en jagt rundt i gymnastiksalen efter de
sukkerknalder, der gemmer sig i en cola.
Side 43

Idrætsuge
Skolen har ligeledes en årlig idrætsuge for hele skolen.
Børnene møder i denne uge forskellige Skolen har bl.a. et samarbejde med Stevnsgade Basketball
klub, KSV Volleyball, Dans i Nordvest, Grøndal Volleyball, og Capueira Angola. Skolen ligger lige
op af Hillerødgade Hallen og inddrager derfor også hallen i mange aktiviteter. For at informere og
inddrage forældrene i idrætsugerne tager skolen billeder af alle aktiviteter og inviterer til forældrecafe,
hvor man kan se, hvad børnene har lavet. Denne formidling til forældrene er vigtig for at få en dialog
om de aktiviteter, som deres børn kan deltage i fritiden. Samarbejdet med klubberne og Hillerødsgade
Skoles omstrukturering til heldagsskole har betydet, at man har kunnet organisere idrætstilbud, som
ligger lige efter skoletid, dvs. kl. 15.00, som skolen følger børnene til. Hele 60 % af skolens elever er
indmeldt i klubberne. Skolen hjælper forældre og børn omkring de praktiske ting med indmeldelse og
kontingent. Sportsaktiviteterne er tilpasset de forskellige alderstrin, således at der er tilbud, der passer
til alle.
Skolen er desuden ved at udvikle en lokal fodboldklub NB United, i samarbejde med Kvarterløft Nørrebro
Park kvarter Det har vist sig givtigt, at aktiviteterne ligger lige efter skoletid, da flere børn får lov
til at deltage på dette tidspunkt end senere på eftermiddagen, og aftenen.
Formål: Hillerødgade Skole har udarbejdet deres egen sundhedspolitik, fordi skolen mener, at sundhed
er afgørende for børnenes trivsel og indlæringsevne. Der er derfor også nedsat et idræts- og et
sundhedsteam, der består af sundhedsplejersken, lærere og pædagoger. Formålet er, at skolen giver
mulighed for, at børnene kan udvikle sig til sunde og aktive børn. Undervisningen i sundhed skal indarbejdes
som en del af den almindelige undervisning. Sundheds- og idrætsugerne er gode til fordybelse
og giver samtidig også altid ”aha-oplevelser” for både børn og personale i forhold til, hvordan man
kan inddrage bevægelse og sundhed i al undervisning.
Finansiering: Marika Jensen er ansat i en tidsbegrænset fuldtidsstilling på skolen, som Integrationsministeriet
har støttet i en periode på 26 måneder. Det har betydet, at der har været en kvalificeret,
professionel person, der har kunnet organisere og sætte sundheds- og idrætsaktiviteterne i gang.
Side 44

TEMADAGE og MARKEDSDAG OM FRITIDSAKTIVITETER
– et tværfagligt samarbejde
Hvor:
Rådmandsgade Skole sammen med fritidshjemmet Rabalder, fritidshjemmet 11’eren, fritidhjemmet
Rumraketten, Samuelsgårdens Fritidscenter, fritidsklubben FUN, idrætsfritidsklubben Skjold og Ungehuset
First Floor og Områdefornyelse i Mimersgadekvarteret.
Afsluttet arrangement
Kontakt: Fatemeh Hejazi, koordinator på SAFA, mail: fhe@buf.kk.dk
Beskrivelse: 3. - 4. klasse på Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) og Rådmandsgade Skole
deltog i værkstedsaktiviteter i 3 dage efter skoletid. Værkstederne var placeret både på skolen og i
fritidshjemmene og klubberne i skoledistriktet, og børnene blev blandet på tværs af klasser og skoler i
de forskellige værksteder.
Temadagene havde et kreativt fokus, og værkstederne bestod af afrikansk dans, forumteater om konfliktløsning,
maleværksted og rap-værksted.
Temadagene blev afsluttet med en markedsdag i HGO, hvor alle kvarterets forældre og børn blev
inviteret og både kunne deltage i kreative værksteder og se udstilling af, hvad børnene havde lavet i
dagene forinden. Jytte Abildstrøm optrådte og dagen blev afsluttet med levende musik og kædedans.
Desuden var der informationsboder bl.a. med unge rollemodeller.
Formål: At vise børn og forældre centreret omkring Mjølnerparken, at der er mange sjove fritidsaktiviteter,
man kan gå til, og at formidle dette til forældrene. Arrangementets fokus var således også at
inddrage forældrene i en diskussion omkring børns fritidsliv, og vigtigheden af, at børnene deltager i
meningsfyldte aktiviteter, som giver dem selvtillid og holder dem væk fra gaden.
Et andet fokus var, at børnene kom ud og så andre steder end skolens velkendte lokaler, og besøgte
fritidshjem og klubber, og at børnene også lærte hinanden og de forskellige voksne at kende på tværs
af skole, fritidshjem og klubber.
Hvem, hvor og hvornår: Temadagene blev arrangeret af SAFA`s projektkoordinator i samarbejde
med lærere fra Rådmandsgade Skole og personale fra de involverede fritidshjem. Herudover var Nørrebro
Bibliotek og Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret involveret. Markedsdagen blev afholdt i
HGO´s lokaler og på det grønne område bag ved HGO v. Mimersgade og Heimdalsgade.
Finansiering: Temadagene blev finansieret af SAFA`s midler fra Ministeriet for flygtninge, indvandrere
og integration, samt lokale midler fra de deltagende lærere og pædagoger fra institutionerne, der
også lagde lokaler til. Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret finansierede T-shirts til børnene.
Side 45

Side 46
TEMA-DAG: RESPEKT
Hvor: Blågårdsskolen og Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole)n
NB. De to skoler sammenlægges pr. august 2008
Afsluttet projekt.
Kontakt: Lise-Lotte Duch: Tlf. 28409225, mail: koordinator@fakti.dk, mor til to elever på Blågårdsskolen.
Gitte Jørgensen: Tlf. 30595169, mail: gittejorgensen@yahoo.dk, mor til elev på Hellig Kors Skole
(nuværende Blågård Skole)
Beskrivelse: Onsdag d. 8. november 2006 løb Respekt - temadagen af staben. Her arbejdede alle børn
på Hellig Kors Skole (nuværende Blågård Skole) og Blågårdskolen med temaet respekt for hinanden
og drømme om et godt liv for børn på Nørrebro.
Børnene skulle med forskellige kreative udtryksformer (tegne, male, collage, foto, musik, video mv.)
formidle essensen af dagens diskussion.
De forskellige klassers bidrag samledes til en fælles udstilling, således at børnenes tanker blev delt
børnene imellem, men også blev vist for forældrene og omverden i øvrigt. Hvert enkelt klassetrin fik
hver sin opgave.
Som start på dagen mødtes de forskellige klassetrin i gymnastiksalene på Blågårdskolen og Hellig
Kors Skole (nuværende Blågård Skole) for at høre et berømt brev skrevet i 1854 af Høvding Seattle til
den amerikanske præsident. Teksten blev læst op af en skuespiller.
Herefter gik børnene ud i deres klasser med deres lærere, hvor de arbejdede med de forskellige kreative
opgaver.
Formål: Børnene på de to skoler bor for langt de flestes vedkommende i området, og støder derfor på
hinanden i skolen, på gaden, i gården, i fritidshjemmet, klubben mv. Formålet med dagen var derfor,
at børnene i fællesskab reflekterede over, hvad det vil sige at leve godt sammen og have respekt for
hinanden. Alle børn fik et grønt gummi-armbånd med teksten ’respekt på Nørrebro’. Det markerede, at
de havde deltaget i samme projekt og kunne genkende andre børn, der også havde været med.
En side-effekt ved projektet var at tiltrække positiv opmærksomhed til de to skoler via presse og lokal
opmærksomhed.
Hvem, hvad og hvor: Initiativet til projektet var Lise-Lotte Duchs og Gitte Jørgensens, to forældre fra
skolerne, i samarbejde med skolernes ledelse. Lise-Lotte Duch og Gitte Jørgensen brugte to måneder
på at få projektet op at stå, med tilrettelæggelse af temadagens indhold, organisering, og fundraising.
Projektet blev i høj grad båret at deres frivillige indsats.
Arrangørerne har materiale tilbage fra arrangementet, og vil gerne dele ud af det.
Finansiering: Projektet blev støttet af Dansk Ungdoms Fællesråd, IN-Puljen, Nordea på Nørrebro,
Danske Bank på Nørrebro, Nørrebro Handelsstandsforening, NØBU, Københavns Kommune, European
Magazine Distribution.

ÅBEN BESTYRELSE
Hvor: Cismofytten
Igangværende initiativ.
Kontakt:
Annette Westermann, bestyrelsesmedlem, mail: rasmussen.a@mail.tele.dk
Käthe Sabinsky Koch, leder af Cismofytten, tlf. 35310600.
Beskrivelse: Åben bestyrelse afholdes en uge før det egentlige bestyrelsesmøde i institutionen. Her
kan man finde mindst 2 bestyrelsesmedlemmer i personalestuen i en time. Her kan forældrene komme
med ris, ros, forslag eller spørgsmål til institutionen, som så tages op ved bestyrelsesmødet.
Formål: Møderne giver en god kontakt mellem forældre, bestyrelse og institution, og betyder også, at
både bestyrelse og institution får en viden om nogle ting og problemstillinger, som de ellers ikke ville
have kendskab til. Det gør det også lettere for forældre, som ikke mestrer dansk så godt, at komme med
bekymringer eller få svar på spørgsmål omkring institutionen, da det for mange kan være svært at tale i
større forsamlinger som f.eks. et forældremøde.
De åbne bestyrelsesmøde giver derudover ofte inspiration til emner, der tages op i ”Cismofytnyt”,
institutionens nyhedsbrev.
Finansiering/omkostninger: Ingen.
Side 47

Artikel
Integration -
Det er det vi gør sammen..!
Af Basim Osman, psykolog og deltager i SAFA konference 08
”Før i tiden stod jeg meget langt tilbage.
Nu står jeg meget langt fremme.”
Omtrent sådan sagde en mor ved SAFA konferencen i januar 2008.
Hun fortalte om den store betydning, det var at engagere sig aktivt i sin børns og skoles hverdagsliv.
Udover mere viden om børnenes skolegang og hverdag gav det også øget selvtillid.
En anden mor udtrykker det således:
”Jeg har selv gået i skole her på Nørrebro. Mine forældre var ikke synlige og kom ikke til møder
og arrangementer på skolen, den gang jeg selv gik i skole. Nu er jeg selv blevet mor og jeg vil gerne
deltage i mine børns liv, derfor er jeg aktiv i skolebestyrelsen.”
Begge mødre har taget en beslutning om at være synlige og aktive i deres børns liv.
Det er positivt. Og dejligt!
Som deltager i konferencen var det en opmuntrende oplevelse at se så mange gode kræfter samlet med
det formål at sætte fokus på det gode samarbejde mellem forældre, skole og andre institutioner og aktiviteter
i lokalmiljøet. Det viser en stor lyst og vilje til at gøre en positiv forskel i børnenes hverdagsliv,
ikke mindst at skabe sammenhæng mellem familieliv, fritidsliv og skoleliv.
Som det også blev sagt af en anden deltager:
”Vi vil alle sammen børnene det bedste.”
Og det kan ingen være uenige om.
Moderne børneliv består af flere aktiviteter, flere voksne og en konstant pendlen mellem de forskellige
muligheder. Og alle vil jo i bund og grund det samme – at gøre det bedste for børnene.
Derfor er det vigtigt med forældre der aktivt kan følge med i børnenes liv og aktiviteter.
At mødes som mødre og fædre på tværs af kulturel baggrund er et møde hvor enshed og forskellig-hed
er i spil. Som mennesker er vi forskellige, alligevel ligner vi hinanden når det gælder forvaltningen af
forældreskab – vi vil jo alle sammen børnene det bedste.
Et andet og mindst ligeså væsentligt perspektiv er tilhørsforholdsfølelsen. På engelsk hedder det mere
mundret ”sense of belonging”. Det er jo skønt hvis man på Nørrebro kunne udvikle en stærk lokal
Nørrebrosk fortælling om at uanset baggrund, så hylder man mangfoldigheden hos forældre. At føle
at høre til en bestemt skole, et bestemt distrikt er at opleve tilhørsforhold. Det er også at anerkende og
hylde mangfoldigheden i udtryk. Det er i sit inderste væsen udtryk for et medborgerskab der er både
rummeligt og inkluderende.
Et konkret eksempel på dette blev fremhævet ved konferencen.
Side 48

Morgencafé på skolen hver tirsdag morgen kl. 8-9.
Her åbner skolen dørene op for forældre, der har lyst og tid til at komme på skolen og møde andre
forældre, tale med lærere, være i kontakt med ledelsen, m.m. Her anerkender skolen forældrene ved at
give dem mulighed for at inddrage og deltage i skolens liv ved disse faste ugentlige morgenseancer.
Det er på alle måder en fremragende idé at gøre skolen tilgængelig for forældre og tilbyde mere fleksible
og uforpligtende/uformelle rammer, med plads til ”small talk” og være et kendt ansigt blandt andre
forældre og lærere.
Det giver status og er åben og inkluderende.
Budskabet fra skolen er et positivt budskab – ”Vores skole er også jeres skole.”
I virkeligheden ligger det lige for; skolen er oplagt som lokalsamfundets centrale omdrejningspunkt
og akse (forudsat at man selv har skolesøgende børn, naturligvis!). Skolen kan være det sted, hvor
forældrene kan føle sig trygge, anerkendte og velkomne, hvilket vil være et dejligt og positivt signal
for børnene og andre forældre.
SAFA står for Samtidigt Ansvar, Fællesskab og Anerkendelse – grundlæggende og væsentlige nøgleord.
Et ansvar som familien, skolen, fritiden og lokalsamfundet er fælles om at udvikle til gavn for børnene,
ikke mindst at skabe sammenhæng mellem de forskellige livsverdner.
SAFA er også et kvalificeret bud på, hvordan forskellige forældre med fælles ønsker og behov er til
gavn for børnene.
SAFA`s gode og positive erfaringer bør danne grobund for lignende fremtidige projekter.
Hvorfor opfinde en ny tallerken, når man kan bygge videre med de gode fortællinger?
Overskriften til denne artikel stødte jeg i øvrigt på i en anden sammenhæng; der blev talt længe og
inderligt om, hvad integration nu var for en størrelse, indtil en høj stemme rungede med de klare og
kloge ord;
”Integration er det vi gør sammen!”
Side 49

Side 50

På indre Nørrebro består SAFA Nørrebros
kernegruppen af:
Birgit Svensson, lærer og overordnet tovholder
på Hellig Kors Skole
Shakiba Muhyaddin, lærer, Hellig Kors Skole
Margit Andersen, lærer i 3.u, Hellig Kors Skole
Signe Marcher Holmen, lærer i 3.v, Hellig Kors
Skole
Vibeke Evert, lærer i 4.u, Hellig Kors Skole
Lars Kristoffersen, lærer i 4.v, Hellig Kors Skole
Christina Stenius, lærer i 4.v, Hellig Kors Skole
Britta Fabricius, leder af Murergården
Jo Pedersen, pædagog, Fritidsinstutionen
Cappella
Jeanette Sørensen/Jan Rasmussen, ledelse
af Skoleinstitutionen Askovgården.
tår SAFA Nørrebros lokale netruppe
foreløbigt af:
rojekt Rabarberlandet, Pige-
, Indvandrerkvindernes Dagvindcenter
og Dansk Flygtedshus.
ﺎﻔﺻ راﺮﻗﻻاو كﺮﺘﺸﻤﻟا نوﺎﻌﺘﻟاو ﺔﻳﺮﺼﻌﻟا ﺔﻴﻟﺆﺴﻤﻟا
وﺮﺑرﻮﻧ ﻲﻓ
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Korsgade 30
2200 København N
www.uu.kk.dk
SAFA støttes af:
Vigtige datoer:
Lørdag d. 9. juni kl. 14-18: Fælles aktivitetsdag
for børn og forældre i 3. og 4. klasse med
musik, grill og meget mere ved Hans Tavsens
Park (HT Øst).
Skolen sender brev til forældrene om de kommende
møder og aktiviteter.
For yderlige information kan du kontakte
kernegruppen eller
Fatemeh Hejazi, Projektkoordinator, psykolog
SAFA Nørrebro
Tlf.: 39 20 75 00 - Mobil: 26 89 79 59
Email: fhe@buf.kk.dk
SAFA
Samtidig Ansvar, Fællesskab og Anerkendelse
Nørrebro
ﻚﻳار يﺪﺑاو ﺎﻨﻌﻣ ﻦآو لﺎﻌﺗ
ﺔﻴﻠﺒﻘﺘﺴﻤﻟاو ﺔﻴﻣﻮﻴﻟا ﻚﻠﻔﻃ ةﺎﻴﺣ ﻲﻓ
SAFA støttes af:
Min
familie
Min
fritid
Program
Kl. 11.00
Bådene åbner
I kan begynde på at tage rundt for
at tippe jeres 13´ere!
Kl. 12.00
Offi ciel åbning af markedsdagen
Børnene fra 3. og 4. klasser fra
Rådmandsgades Skole præsenter
deres kreative arbejde for publikum!
Kl. 13.00
De kreative værksteder åbner!
Her kan du og din familie prøve
maleværkstedet, Afrikansk dansk,
sang/rap, teater og sund mad.
I skal også gøre jeres ”tipskupon”
færdig og afl evere det!
Kl. 14.00:
Vi trækker lod og uddeler præmier
til de heldige ﻦﻣ ( 9.
juni)
ناﺮﻳﺰﺣ vindere ﻦﻣ ﻊﺳﺎﺘﻟا af فدﺎﺼﻤﻟا ”tip en ﺖﺒﺴﻟا مﻮﻳ
13ére! طﺎﺸﻨﻟا مﻮﻳ ( 14-18
) اءﺎﺴﻣ ﺔﺳدﺎﺴﻟا ﻰﺘﺣو ﺔﻴﻧﺎﺜﻟا ﺔﻋﺎﺴﻟا
ﺔﺜﻟﺎﺜﻟا فﻮﻔﺼﻠﻟ ﺎﻌﻣ رﻮﻣﻻا ءﺎﻴﻟوﻻو لﺎﻔﻃﻼﻟ كﺮﺘﺸﻤﻟا
. ﻚﻟذ ﺮﻴﻏو يﻮﺷو ﻰﻘﻴﺳﻮﻣ ﻊﻣ ﺔﻌﺑاﺮﻟاو
Markedsdagen . pakker
sammen med Levende
musik og kædedans!
Kom og vær med og sig din mening
om dit barns hverdagsliv og fremtid
Min
skole
Min
bydel
Har du
alle brikkerne
til dit puslespil?
SAFA Nørrebro
Markedsdag
- med boder, sjove leg, sund mad,
konkurrencer, præmier og meget mere
SAFA
ﺮﺒﻋ ﺔﻣدﺎﻘﻟا
تﺎﻃﺎﺸﻨﻟا ﻦﻋ ﻢﻜﻏﻼﺑﺎﺑ ﺔﺳرﺪﻤﻟا مﻮﻘﺘﺳ
رﻮﻣﻻا ءﺎﻴﻟوﻻ ﺔﻴﺳرﺪﻤﻟا ﻞﺋﺎﺳﺮﻟا
Samtidigt Ansvar, Fællesskab og Anerkendelse
لﺎﺼﺗﻻﺎﺑ ﺔﻴﻓﺎﺿا تﺎﻣﻮﻠﻌﻣ ﻰﻠﻋ لﻮﺼﺤﻟا ﻢﻜﻨﻜﻤﻳ
ب لﺎﺼﺗﻻا وا ﻦﻴﺴﻴﺋﺮﻟا ﻦﻴﻠﻣﺎﻌﻟا ﺔﻋﻮﻤﺠﻤﺑ
ﺎﻔﺼﻟا عوﺮﺸﻣ ﺔﻘﺴﻨﻣو ﺔﻴﺟﻮﻟﻮﻜﻳﺎﺴﻟا يزﺎﺠﺣ ﺔﻤﻃﺎﻓ
لﻮﻤﺤﻤﻟا و 39207500 ﻒﺗﺎﻬﻟا ﻢﻗر ﻰﻠﻋ وﺮﺑرﻮﻧ
ﺪﻳﺮﺒﻟا ﻰﻠﻋ وا 2689795
fhe@buf.kk.dk
Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Korsgade 30
2200 København N
www.
uu.
kk.
dk
SAFA støttes af:
For dig og din familie
Lørdag d. 16. juni Kl. 11-14
I det grønne område bag ved Hgo ved
Mimmersgade og Heimdalsgade
(bag ved Føtex og langs cykelstien på vej til Mjølner Parken)
ﺎﻔﺻ عوﺮﺸﻣ ﻲﻓ ﻦﻴﺴﻴﺋﺮﻟا ﻦﻴﻠﻣﺎﻌﻟا ﺔﻋﻮﻤﺠﻣ نﻮﻜﺘﻳ
: ﻦﻣ ﻲﻠﺧاﺪﻟا وﺮﺑرﻮﻧ ﻲﻓ SAFA
ﻲﻓ ﻰﻟوا ﺔﻳرادا ﺔﻟوﺆﺴﻣو ﺔﻤﻠﻌﻣ Birgit Svensson
Hellig Kors ﺔﺳرﺪﻣ
ﺔﺳرﺪﻣ ﻲﻓ ﺔﻤﻠﻌﻣ Shakiba M. Muhyaddin
Hellig Kors
ﻲﻓ u. ﺚﻟﺎﺜﻟا ﻒﺼﻟا ﺔﻤﻠﻌﻣ Margit Andersen
Hellig Kors ﺔﺳرﺪﻣ
. ﺚﻟﺎﺜﻟا ﻒﺼﻟا ﺔﻤﻠﻌﻣ Signe Marcher Holmen
Hellig Kors ﺔﺳرﺪﻣ ﻲﻓv
ﺔﺳرﺪﻣ ﻲﻓ u. ﻊﺑاﺮﻟا ﻒﺼﻟا ﺔﻤﻠﻌﻣ Vibeke Evert
Hellig Kors
ﻲﻓ v. ﻊﺑاﺮﻟا ﻒﺼﻟا ﻢﻠﻌﻣ Lars Kristoffersen
Hellig Korsﺔﺳرﺪﻣ
ﻲﻓ v. ﻊﺑاﺮﻟا ﻒﺼﻟا ﺔﻤﻠﻌﻣ Christina Stenius
Hellig Kors ﺔﺳرﺪﻣ
ندرﻮﻏرﻮﻤﻟا ةﺮﻳﺪﻣ Britta Fabricius
Murergården
غاﺮﻔﻟا ﺖﻗو يدﺎﻧ ﻲﻓ يﻮﺑﺮﺗ فﺮﺸﻣ Jo Pedersen
Capella
ءارﺪﻣ Jeanette Sørense/Jan Rasmussen
Askovgården ﺔﻴﺳرﺪﻤﻟا ﺔﺴﺳﺆﻤﻟا
وﺮﺑرﻮﻧ ﺎﻔﺻ عوﺮﺸﻣ ﻞﻤﻋ ﺔﻜﺒﺷ نﺎﻓ ءﻻﺆه ﻰﻟا ﺔﻓﺎﺿﻻﺎﺑ
: ﺎﻀﻳا ﻞﻤﺸﺗ ﺔﻴﻟﺎﺤﻟا
ةﺮﺘﻔﻟا ﻲﻓ ﻪﻴﻠﻋ ﻦﻴﻤﺋﺎﻘﻟا ﺔﻋﻮﻤﺠﻣو
حﺰﻗ سﻮﻗ يدﺎﻧو Rabarber land عوﺮﺸﻣو ﺔﺤﺼﻟا راد
تﺎﻴﺘﻔﻠﻟ
ﺰآﺮﻣو ﺐﻧﺎﺟﻻا ءﺎﺴﻨﻠﻟ ﺎﻴﻠﻌﻟا ﺔﺳرﺪﻤﻟاو Regnbuen
ﻦﻴﺌﺟﻼﻟا ﺐﺘﻜﻤﻟ ﺪﺋﺎﻌﻟا ﻲﻋﻮﻄﺘﻟا ﺖﻴﺒﻟاو ﺐﻧﺎﺟﻻا ءﺎﺴﻨﻟا
ﻲآرﺎﻤﻧﺪﻟا
SAFA står for Samtidigt Ansvar, Fællesskab og Anerkendelse.
SAFA Nørrebro har bl.a. til formål at skabe netværk blandt børn
og deres familier på Nørrebro på tværs af etniske baggrund!
Markedsdagen arrangeres af projekt SAFA Nørrebro – som i
Ydre Nørrebro består af Rådmandsgades skole, Fritidshjem
Rabalder, Fritidshjem 11´eren, Fritidshjem Rumraketten, Fritidshjem
og -klub Samulesgården, , Fritidsklubben Fun, Idrætsfritidsklubben
Skjold og First Floor Ungehus) i samarbejde med
Områdefornyelsen Mimersgadekvarteret.
SAFA FA F A støttes af:
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Korsgade 30
2200 København N
www.uu.kk.dk