projekt - UU København - Københavns Kommune

PROJEKT ’MOTIVERING TIL ERHVERV’
EVALUERINGSRAPPORT
Projekt
Motivering til Erhverv
Seks klubber i Valby
Evaluering af projekt med socialt vanskeligt stillede unge
Projekt Motivering til Erhverv
Projekt Motivering til Erhverv
UdviklingsForum v/John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld
Rasmussen
UdviklingsForum og Københavns Kommune
Århus juli 2004
ISBN: 87-91535-02-6
Hovedansvarlig for denne rapport: John Andersen
Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til:
John Andersen, UdviklingsForum, Fruevej 16, 2870 Dyssegård.
Tlf. 39 66 18 79. E-mail:
UdviklingsForum
Hjulbjergvej 56
8720 Højbjerg
info@udviklingsforum
Projekt

Motivering til Erhverv
2

Projektets baggrund og formål
Motivering til Erhverv
Den politiske baggrund
Baggrunden for projektet var en bekymring for de unge, der falder uden for uddannelsessystemet og
ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet gennem et erhverv. Disse unge kommer oftest fra svære
sociale kår og har svært ved at fungere i sociale sammenhænge.
Projektets primære målgruppe var oprindeligt tænkt som unge i en alder, hvor det var relevant at
tænke på at få et job, men som mangler motivationen til aktivt at opsøge mulighederne. Koblingen
mellem motivation og erhverv var central, som det også fremgår af projektets navn.
Klubberne var et naturligt udgangspunkt for projektet, idet de har en tæt kontakt til de unge i
målgruppen – eller har store muligheder for at etablere denne kontakt, hvis den ikke allerede var til
stede.
De ansattes baggrund for at etablere den nødvendige kontakt var den ”klassiske” klubpædagogik.
Det var derfor vigtigt kort at se på hovedindholdet i denne.
De nye udfordringer
Det blev en udfordring i projektet at kombinere samfundets ønske om at få de unge motiveret til at
komme i erhverv med det konkrete ungdomsliv, som leves af dé unge i projektets målgruppe.
Klubbernes pædagogik skulle være et udviklings- og kvalificeringsrum for den unge. Det at tage
klubarbejdet alvorligt som et udviklings- og kvalificeringsrum kræver en beskrivelse af en række
kompetencer, egenskaber, kvalifikationer i forhold til nutidens børn.
Ud fra den diskussion, der i dag er af, hvad der er et godt liv for børn og unge, og hvad der kan være
nødvendigt for fremtidens voksne, kan der opstilles en række punkter:
• at børnene og de unge kan udvikle sig til demokratiske og harmoniske mennesker, der
bidrager til samfundets udvikling.
• at man skal kunne lære hele livet - aldrig være ”færdig” - og kunne håndtere det
uforudsigelige – det vil sige være i konstant bevægelse.
• at børnene og de unge skal besidde en række sociale kompetencer og egenskaber som at
kunne hvile i sig selv, at kunne sætte sig selv i centrum, uden at det sker på bekostning af
andre, og at indgå i tætte forpligtende fællesskaber.
• at barnet og den unge bør have lyst til og være god til samvær og samarbejde på kryds og
tværs i mange forskellige sammenhænge med meget forskellige mennesker - alder, etnisk,
nationalt, socialt.
• at have gode basisfærdigheder og kompetencer i de ’traditionelle’ fagområder – som for
eksempel dansk, fremmedsprog og matematik.
• at kunne mestre de digitale interaktive kulturelle medier og at have et bredt udsyn i forhold
til globalisering, forurening og bæredygtighed.
3

Motivering til Erhverv
Klubbens opgave
Klubben kan betragtes som varetagelse af bestemte, samfundsmæssige funktioner ud fra bestemte
formelle og uformelle regelsæt, der foreskriver, hvad der skal gøres af hvem, og hvordan opgaverne
skal udføres og vurderes. Det var personalets opgave at forvalte den samfundsmæssige
sammenhæng, der kan definere kriterierne for det gode og det rigtige.
Pædagogikken tager sit udgangspunkt i det forhold, at personalet vil noget med de unge. Det er ikke
et tilfældigt socialt forhold, men et særligt møde med det sigte at bringe andre - de unge - i
bevægelse. Pædagogisk arbejde er et viljesbetinget møde, hvorved pædagogen indtræder i et særligt
ansvarsforhold og magtforhold til de unge.
Fem områder træder tydeligt frem, når vi ser på de pædagogiske udfordringer i klubben. De må
nødvendigvis overvejes ved udformningen af klubpædagogikken:
• Læring og erfaringsdannelse, herunder den sociale udvikling
• De unges kammerater og venskaber
• De unges egne aktiviteter
• Det frie, det kropslige
• Demokrati og medbestemmelse
Alle fem områder beskrives af forfattere, der arbejder med fritidspædagogikkens teori (Agerschou
og Pedersen 1989, Andersen 1983, Andersen m.fl.1987, Ansel-Henry Raymond 2001, Ansel-Henry
2001, Næsby 1990, Frost 1993, Lind, 2001). Se Fritidspædagogikken, fortid - nutid - fremtid af
John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Udviklingsforum I/S og LFS, BUPL
København, PMF København – Frederiksberg 2002).
Projektet
Projekt Motivering til Erhverv indebar, at den ”klassiske” klubpædagogik skulle videreudvikles
således, at den kunne matche de nye opgaver - en udvikling fra ”klassisk” klubpædagogik hen imod
mere socialpædagogisk orientering.
• Projekt Motivering til Erhverv i Valby havde ifølge projektbeskrivelsen følgende formål:
• Via socialt gruppearbejde og kurser at gøre de unge mere realistiske i forhold til egne
fremtidsplaner og rette dem mod relevant uddannelse / arbejde.
• Virke brobyggende for de unge, så de kan drage fordel af de tilbud og muligheder, som skoler,
uddannelsestilbud, skole- og erhvervsvejledning m.v. tilbyder.
• Øge integrationsindsatsen for den unge såvel som gruppen via individuelle samtaler og
gruppesamtaler med inddragelse af forældrene i det omfang, det er muligt.
• Fremme integrationen i lokalområder af en lang række vanskeligt tilpassede unge, der har
barrierer over for uddannelse og arbejde, og begrænse risikoen for en uhensigtsmæssig adfærd
blandt de unge.
Formålet med projektet var således en udvidelse af det ”klassiske” klubarbejde og et forsøg på at
give klubberne en mere central placering i det specifikt forebyggende arbejde, end det tidligere
4

Motivering til Erhverv
havde været tilfældet. Dermed placerer formålet sig som en del af en udvikling i retning af at
arbejde med større rummelighed, forebyggelse og arbejdet med at bryde den sociale arv.
Derudover indtog udviklingen i det tværfaglige samarbejde en vigtig plads i projektforløbet.
Opfyldelsen af det overordnede formål skulle ske ved, at de seks deltagende klubber arbejdede med
projektets fire hovedopgaver:
1. Arbejde med at gøre de unge realistiske i forhold til fremtidsplaner og hjælpe dem
vedrørende uddannelse og/eller job.
2. Opkvalificere klubbernes socialpædagogiske arbejde gennem organisations- og
uddannelses-forløb (metodekravene).
3. Opbygge en socialpædagogisk værktøjskasse. Beskrive værktøjerne og deres effekt
(styrker/svagheder) og videreformidle dem.
4. Etablere/udvikle metoder/modeller til tværsektorielt samarbejde omkring de utilpassede
unge.
Evalueringsmetoden
Opgavens indhold og omfang
Københavns Kommune besluttede ved projektets start i 2001 at igangsætte en systematisk
evaluering. Der var oprindeligt planlagt en evalueringsplan med indsamling af data hvert halve år i
hele projektperioden:
• En mindre spørgeskemaundersøgelse
• Fokusgruppeinterview af de ansatte
• Udfyldelse af tjekliste
• Indsamling af materiale fra klubberne
Dataindsamlingen var planlagt til at blive suppleret med dagbøger fra klubberne, telefoninterview
med ejendomsfunktionærer og boligforeningsformænd, blandt andet med henblik på at kortlægge
omfanget (reduktionen) af hærværk i klubbernes lokalområde. Udover at følge op på de udvalgte
hovedparametre skulle der lægges vægt på en kortlægning og evaluering af de interne og eksterne
samarbejdsrelationer.
Ligeledes var det planlagt, at der hvert halve år skulle udarbejdes en mindre rapport/notat, som
kunne anvendes af projektlederen i sit arbejde. I de fire delrapporter skulle der lægges vægt på at
”fange” processen og de opnåede delresultater. Halvårsrapporten skulle kunne bruges internt til at
kvalificere projektet.
Kort efter projektets start i 2001 viste det sig, at den oprindelige evalueringsplan ikke kunne holde.
Dels var opstarten af projektet mere kompliceret, end deltagerne oprindeligt havde forudsagt. Dels
blev store dele af projektet udskudt, således at den oprindelige plan måtte tilpasses de nye realiteter.
5

Motivering til Erhverv
På grund de ændrede forudsætninger for evalueringens gennemførelse blev der foretaget en række
ændringer i den oprindelige evalueringsplan, som blandt andet kom til at indeholde:
1. Skrivning af tre notater efter ønske fra projektlederen
2. Deltagelse i temaformiddag
3. 6 interview i de enkelte klubber, optaget på bånd
4. 6 afsluttende interview, optaget på bånd
5. En afsluttende mini-spørgeskemaundersøgelse
Projektets organisering
Den overordnede organisering
Der har været tale om en almindelig projektorganisering med en styregruppe, ansvarlig for økonomi
og overordnet ledelse, en projektleder til at koordinere projektet - dog uden ledelseskompetence -
samt en proceskonsulent med den opgave at gennemføre uddannelsesforløb, sikre metodeudvikling,
igangsætte praksistræning og give sparring til deltagerne. Derudover blev UdviklingsForum I/S
tilknyttet med henblik på at evaluere projektet. Dét skete efter, at projektet havde været i gang i
cirka et år.
Seks klubber har deltaget i projektet: Akeleje, August Wimmersvej, Lykkebo, Paletten, Sjælør og
U-huset. Klubberne var alle fra Valby bydel i Københavns Kommune.
De seks klubber fik af den pædagogiske konsulent til opgave selv at definere deres lokale projekt.
Den projektansvarlige og lederne
Tidligt i forløbet blev det projektlederens opgave at udfordre klubbernes måde at udforme de lokale
projekter på og rekonstruere samarbejdet med klublederne samt skabe konsensus omkring
rammerne for målet med projektet. Herunder få synliggjort de ændrede målsætninger i de enkelte
klubber.
Alle projektdeltagerne har givet udtryk for, at det har været godt at have projektlederen. Han har
været god at trække på og en god koordinator og tovholder i forhold til hele projektet, og det har
været godt at udveksle erfaringer på de møder, han arrangerede.
Intern ledelse og organisering
Den enkelte klubs leder var ansvarlig for løsningen af opgaven lokalt. Derfor var klublederens støtte
til projektet og til projektmedarbejderne afgørende for, at der kunne skabes det optimale udbytte.
Klublederen måtte støtte op om alle projektets elementer gennem en bevidst og synlig forholden sig
til dem. Primært på følgende områder: 1. Organisering, 2. Dokumentation, 3. Metodeudvikling, 4.
Personlig sparring og 5. Evaluering
Det var en grundlæggende erfaring, at det var helt afgørende, hvordan lederen indgik i og støttede
op om et projekt. Især på følgende punkter:
6

Motivering til Erhverv
1. Vægte projektet højt på en måde, der var synlig for alle ansatte.
2. Sikre ejerskab til fællesforståelse af mening i hele processen.
3. En tydelig organisering omkring projektet.
4. Støtte projektmagerne aktivt.
5. Åbent drøfte de gensidige forventninger mellem ledelse og ansatte.
6. Undersøge, hvad personalet ønsker af ledelsen i forbindelse med gennemførelse af projektet.
7. Tydeligt formidle, hvad ledelsen forventer af personalet.
8. Kunne rumme medarbejderes modstand og usikkerhed undervejs i forløbet.
Et projekt var også en udfordring for klublederen. Det var ofte set, at ledere i ”gamle”
velfungerende klubber og institutioner havde monopol på kontakter udadtil, og nogle ønsker
undertiden ikke ændringer heri. Det kan gøre, at personalet kan opleve lederen som en bremse for
projekternes udvikling og ikke som den nødvendige støtte, der er med til at fastholde fokus.
I enkelte af klubberne oplevede projektmedarbejderne, at de ikke fik den ønskede støtte i et
tilstrækkeligt omfang. I enkelte klubber oplevede projektmedarbejderne, at de i nogle situationer
ikke blev støttet, men blev modarbejdet af klubbens ledelse.
Et projektforløb som projekt Motivering til Erhverv kræver, at klublederen kan:
• Tage helikopterperspektiv i forløbet, fastholde retning og foretage justeringer undervejs.
• Opsøge relevant materiale samt viden og dermed være på forkant.
• Sørge for den skriftlige koordinering/formidling undervejs.
• Sørge for at holde den røde tråd fra institutionens grundværdier til projektet.
• Indimellem have is i maven for at rumme processerne.
• Orientere og i relevant omfang involvere forældrebestyrelsen.
• Sørge for, at dokumentation og formidling af projektet prioriteres under hele forløbet.
• Opfatte sig som en del af en lærende organisation og se sidegevinster ved læring undervejs.
I de fleste af klubberne arbejdede projektmedarbejderne meget selvstændigt med projektet. Det
skete under flere forskellige organisationsformer. Ingen af klubberne havde samme
organisationsform hele forløbet igennem.
• Én klub arbejdede i starten med projektet som en integreret del af klubben og skilte den
senere ud som en selvstændig enhed med egne lokaler væk fra den oprindelige klub.
• Én klub arbejdede med projektet som en selvstændig enhed i klubben der senere blev mere
integreret i klubben.
• Én klub arbejdede med en gruppe udenfor klubben.
• Én klub arbejdede med projektet som en gruppe for sig der senere blev delvist
integreret i det almene klubarbejde.
7

Motivering til Erhverv
• Én klub arbejdede med projektet som helt integreret i det almene klubarbejde. Projektets
indhold var integreret i hele personalegruppen, dog således at de to projektmedarbejdere var
særligt ansvarlige, førte logbog m.v. og for arbejdet med enkelte navngivne unge.
• Én klub arbejdede med projektet med base i klubben og havde en del aktiviteter der blev
gennemført udenfor klubben.
Organisationsformen var tydeligt tilpasset den konkrete opgave og deltagernes særlige behov. For
eksempel at pigegrupperne skulle kunne lave pigeting på egne betingelser og uden at blive forstyrret
af andre.
Når de skriftlige materialer gennemgås og sammenholdes med de mundtlige beretninger, er der ikke
entydighed i beskrivelserne, af måden projektarbejdet blev organiseret på. Det skyldes dels at det
ændrede sig en del over tid, dels at man ikke i alle klubberne var så bevidst om organiseringens
betydning i starten af projektet.
Det var en pointe, at det ikke var muligt at arbejde projektorienteret uden at organisationen var
skræddersyet til opgaven.
Uklar organisering
I projektforløbet viste det sig hurtigt, at der var uklarheder i organiseringen på tre niveauer.
For det første oplevede klubberne uklarhed omkring arbejdsdelingen mellem projektleder og
konsulenten fra UFC.
For det andet oplevede de uklarhed over, hvad der var klubledernes særlige opgaver i forbindelse
med projektet.
Løsninger af disse dilemmaer blev - ifølge projektlederen - vanskeliggjort af, at der var grænser for
hvad projektlederen kunne iværksætte da han ikke havde ledelseskompetence i forbindelse med
gennemførelsen af projektet. Heraf fulgte, at de enkelte klubbers vanskeligheder med projektet
skulle løses i den enkelte klub uafhængigt af helheden. Dette dilemma kan både ses som en
grundlæggende svaghed og en styrke ved projektets organisering. Det var en svaghed, fordi
projektets mål herved let kunne skride, og det var en styrke, at klubberne måtte tage ansvar for
projektets levedygtighed, så det passede til de lokale forhold.
For det tredje var der uklarhed om, hvordan projektet skulle være integreret med eller adskilt fra de
øvrige aktiviteter i den enkelte klub. I tre af projekterne var relationen til værtsinstitutionen i spil.
Dette rejste blandt andet spørgsmålet om, hvordan det skulle sikres, at projektmedarbejderne
ikke isoleredes, og hvordan værtsinstitution og projektinstitution kunne gavne hinanden. Sat på
spidsen kan man rejse spørgsmålet om, hvorvidt der var behov for at få tydeliggjort begrundelsen
for, at der var seks projekter i seks værtsinstitutioner.
8

Motivering til Erhverv
”Vores metode var vokset ud af kaos, og målgruppen var i princippet de voksne, og projektet
skal være så tæt på den dagligdag, vi har i forvejen. De unge skal hjælpe de voksne med at
blive klogere”.
Flere af klubberne fortæller, at de udarbejdede individuelle handlingsplaner for den enkelte unge.
Der var tale om en meget tæt kontakt til den enkelte unge og i mindre grad deciderede
klubaktiviteter.
Hvad har vi lært
På det afsluttende møde med projektdeltagerne opsummerede projektlederen følgende læring på det
organisatoriske område:
• Det er vigtigt at være bevidst om, hvis projekt det er.
Et top-down projekt sikrer ikke ejerskab - der skal tilføres en bottom-up proces der medfører
mulighed for større involvering.
• Iværksættelse af et udviklingsprojekt i en organisation, der var midt i større omstrukturering,
(afviklingen af bydelsforsøget) gav en række problemer.
• Det er vigtigt med en forberedelsesfase på et halvt år.
Det halve år kan bruges til en analyse af projektets fundament og kontekst.
Udgangspunktet og relationerne til samarbejdspartnere skal være i orden ved projektets start,
og der skal skabes en fælles vision, der giver ejerskab og motivation
• Arbejdsformen skal implementeres hos aktørerne.
De gensidige forventninger til hinanden skal afklares.
• Projektets forankring i forvaltningen bør afklares af hensyn til den løbende drift
Der skal sørges for tætte, løbende kontakter til pædagogisk konsulent og
distriktsmedarbejderne. Derudover skal der sørges for, at forvaltningen (topledelsen) følger
op. Følge op og måle på de involverede forvaltningsniveauers indsats. Det skal sikres, at
målet nås.
• Projektet skal have budgetansvaret for alle aktiviteter, der skal iværksættes i projektet.
Projektet må ikke være afhængigt af andres økonomiske velvillighed
(Socialcentret).
• Styregruppens funktion.
Det skal afklares om styregruppen skal fungere som en følgegruppe eller styregruppe?
Punkterne er inspireret af Niels Anderssons opæg på projektets afslutningskonference.
Projektets forløb
Forberedelsesfasen
Projektet har som så mange andre projekter haft en langsommere start end planlagt. Blandt andet
9

Motivering til Erhverv
blev projektlederen først ansat et år efter projektets start. Dels faldt projektets start sammen med, at
Valby bydelsforsøg blev afsluttet. Det medførte store organisatoriske ændringer, som også
påvirkede projektet, idet der i en periode var uklarhed om ansvars- og kompetenceforhold på
ledelsesplan.
Samtidig stod det hurtigt klart for alle, at baggrunden for klubbernes deltagelse var meget forskellig.
Nogle klubber opfattede projektdeltagelsen som en mulighed for at udvikle pædagogikken, mens
andre klubber i starten først og fremmest betragtede projektet som en mulighed for at få tilført nye
ressourcer.
Derudover skabte det en del usikkerhed, at ingen af klubberne havde deltaget i større projekter
tidligere. De skulle således først lære, hvad det vil sige at arbejde med udviklingsprojekter med de
krav om systematik, målrettethed og skriftlighed, som det kræver. Samtidig skulle flere af
klubberne overvinde deres dårlige erfaringer med det tværfaglige samarbejde og deres oplevelse af,
at deres arbejde ikke blev respekteret af deres samarbejdspartnere.
Der var ved projektets afslutning enighed blandt deltagerne om, at der i starten af forløbet burde
have været brugt meget mere tid på at skabe klarhed om:
• Formålet med projektet.
• Klubbernes begrundelse for at deltage i projektet.
• Klubbernes ønskede udbytte af at deltage i projektet.
• Hvilke kontakter på lederens skuldre der skal overdrages/overføres til projektmagerne.
• Roller, forventninger og kompetenceforhold for den enkelte deltager og projektledelsen.
• Realistiske succeskriterier for projektet.
• Hvad projektet kræver af den enkelte og klubben som helhed.
• Projektets faser og tidsplan, herunder projektets fikspunkter.
Projektfasen
Det springer hurtigt i øjnene, at der var store forskelle i opfattelserne af, hvad formålet med
projektet var. Både mellem klubberne indbyrdes og mellem klubber og projektleder. Det skal
forstås således, at det var uklart, hvor snævert eller bredt formålsformuleringen kunne tolkes. Kunne
klubben for eksempel tolke formålet som at hjælpe de unge med at skaffe et konkret job - eller at
gøre ”noget” sammen med dem i almindelighed, som rustede dem til på længere sigt at kunne klare
sig og få et godt liv?
I projektfasen viste det sig, at klubberne justerede formålet med projektet, således at det efter deres
opfattelse bedre passede til de unge, de arbejdede med.
To af klubberne ændrede projektets titel fra Motivering til Erhverv til Motivering til Fremtiden.
Denne ændring dækker over en ændring i selve projektets perspektiv. Fra at være et projekt, der
skulle motivere de unge til at påtage sig erhvervsarbejde, til et projekt, der satsede bredere på, at de
unge udviklede deres livskompetencer. Projektets fokusering blev i flere af klubberne flyttet fra et
konkret erhvervs- og jobvejlednings-tilbud til de 17-20-årige til en mere socialpædagogisk
10

Motivering til Erhverv
inspireret klubpædagogik med yngre aldersgrupper.
Flere klubber opdagede, at de primært havde kontakt med en gruppe unge, for hvem
erhvervsarbejde ikke i overskuelig fremtid skønnedes værende relevant. En anden problemstilling,
som flere klubber stødte ind i, var spørgsmålet om de unge, der var i kontakt med klubberne, måske
var for ”tunge”? Eller var der sket et skred i de involveredes opfattelse af formålet med projektet,
således at man redefinerede projektets formål i den retning, som man selv fandt relevant og
meningsfuld?
Medarbejderne i alle projekter arbejdede i projektfasen både med enkelte unge og med hele grupper
af unge. Et af projekterne gjorde en kraftig indsats for en udadrettet drengegruppe, ligesom der i et
andet projekt var fokus på en 9. klasses pigegruppe.
Projektets afslutning
I alle klubberne har projektet betydet større fokus på de udsatte unge. Men samtidig har projektet i
flere klubber skabt store frustrationer, fordi arbejdet med de udsatte unge har betydet, at de
velfungerende forsvandt fra et par af klubberne. Konsekvensen var et dalende antal medlemmer og
dermed en nedskæring i antallet af ansatte.
Projektets metoder
I alle klubberne har der fundet en løbende metodeudvikling sted. Det drejer sig om
• Udvikling af socialpædagogiske metoder - det vil sige metoder, der relaterer sig til den
enkelte klubmedarbejders direkte arbejde med de unge - ansigt til ansigt.
• Udvikling af klubmetoder - det vil sige metoder i forhold til den samlede klubs
institutionelle arbejde med opgaven.
• Projektmetoder - det vil sige, hvordan man i en klub på den mest hensigtsmæssige måde
laver projektarbejde.
Socialpædagogiske metoder
Som grundlag for den socialpædagogiske arbejdsform var der tale om en form for relationsarbejde,
der har en ligeværdig integrationsproces som ideal, og det var bærende, at der var tale om
klubpædagogernes arbejder med de unges sociale kompetencer og forståelse af deres situation.
Det var en forudsætning for metodeanvendelsen i projektet, at der skete en afklaring og blev
arbejdet med klubbens organisering, mål og pædagogik i forhold til:
1. De unges indflydelse
2. De unges helhedssituation
3. Det opsøgende/udgående arbejde
4. Det tværgående samarbejde
11

Det gælder især to indsatsområder:
1. Generelt forebyggende arbejde
2. Unge med særlige behov for støtte
Motivering til Erhverv
De unge og medarbejderne definerede i fællesskab indholdet af projektet. Det skulle føre til fælles
handlings- og oplevelsesprocesser: læring og sociale kompetencer - både hos de unge og hos
medarbejderne.
Klubberne beskriver følgende socialpædagogiske metoder:
Opsøgende arbejde
Klubberne har anvendt opsøgende arbejde som en systematisk metode, hvor klubmedarbejderne
aktivt har henvendt sig til de enkelte unge med henblik på at give dem et aktivt, motiverende tilbud.
Relationsarbejde
I projektet har man været meget opmærksomme på, at gode relationer til og mellem de unge var
forudsætningen for, at relationen kunne være bæredygtig på længere sigt. Derfor har klubberne
været optaget af to spørgsmål: 1) Hvordan skabes bæredygtige relationer? og 2) Hvad kræver disse
relationer af parterne? Uden at arbejde med de nævnte dimensioner får man ikke relationer, der kan
bruges af andre end dem, som har skabt dem.
Ud fra den tankegang, at hvis man vil opnå noget med et ungt menneske, må man først danne en
bæredygtig relation. Opleve sammen, have ”intime samtaler”, hvor den unge kan berette om sit liv
og gøren. Desuden skal relationerne mellem de unge selv også styrkes, så de føler, de er del af et
fællesskab og kan tage et ansvar for dette fællesskab og for klubben.
Filosofien bag metoderne i relationsopbygningen til og med de unge har været tredelt:
- Etablere relationen: Projektmedarbejderen skal få den unges tillid.
- Bevare og fastholde relationen: Den unge skal have udbytte af at være med.
- Afvikle relationen: Hvis den unge er i en god gænge, da overlad mere til hende
selv.
Individuelle samtaler med de unge
Et af de bærende elementer i arbejdet med de unge har været individuelle samtaler mellem den
enkelte unge og klubmedarbejderen. Dette har naturligvis kun kunnet lade sig gøre, fordi
klubmedarbejderne har opbygget en tæt og tillidsfuld relation til de unge.
Hensigten med samtalerne var flerdelte: - At få de unge til at tale om og afklare deres mål for
fremtiden (”Hvad vil du være/opnå, når du bliver voksen?”) - At få de unge til at tale om og afklare
deres nuværende betingelser, altså muligheder og begrænsninger (”Tror du, du kan blive det/opnå
dette mål?”) - At få de unge til at tale om og afklare, hvilke betingelser der var nødvendige for, at de
kan opnå deres mål (”Hvad skal der til, for at du kan blive/opnå det?”) - At få de unge til at tale om
og afklare, hvad den mindste ændring går ud på, som kunne ændre betingelserne (”Hvordan kan du
ændre dette?”) - At hjælpe med at føre denne ændring ud i livet (”Hvordan kan jeg hjælpe dig med
12

at ændre dette?”)
Motivering til Erhverv
For alle klubbernes vedkommende arbejdedes der med at skabe tætte relationer som en
forudsætning for, at der kunne finde en udvikling sted hos de unge.
En form for relationspædagogik har således været det centrale omdrejningspunkt i alle klubberne.
Alle klubberne ligner desuden hinanden ved at lægge stærk vægt på relationsarbejde ved at søge at
skabe tillidsfulde kontakter til de unge. Projektpædagogerne giver udtryk for stor ydmyghed over
for opgaven med udstrakt anvendelse af pædagogisk pli og takt.
Individuel støtte og opbakning
Individuel støtte og opbakning - (for eksempel til pigerne i pigegrupperne) via mange uformelle
samværssituationer og samtaler - har fungeret rigtig godt, men var utroligt tidskrævende. Den tætte
tillid, der har været mellem nogle af projektdeltagerne og projektmedarbejderen, har gjort, at den
unge har turdet åbne op for nogle alvorlige tanker og ytret ønske om støtte. Lektiehjælp, støtte til at
skrive ansøgninger, følgeskab til myndigheder, samtaler om jobmuligheder, kigge i
uddannelsesmapper og orientere om relevante emner m.v. på basis af pigernes egne forespørgsler
og lignende har også vist sig nyttigt.
Projektmedarbejderen forsøgte at skabe uformelle rum og situationer, hvor samtaler og samvær
kunne finde sted – det vil sige steder, der ikke skabte associationer til skole, kontorer eller offentlige
myndigheder. Derfor var metoden ofte at lave et eller andet sammen først, hvor der samtidig blev
skabt mulighed for at kunne sludre, men også ”gemme sig lidt” bag aktiviteten, for eksempel gå på
Strøgtur eller museum sammen, for senere at runde af på en café og få snakket dybere. En metode,
der viste sig god til at få pigerne til at åbne op for tilliden. Også at det foregik på tomandshånd
havde sine fordele.
Forskellige ture og aktiviteter
Eksempelvis: Musikprojekt (med CD-udgivelse), weekendture, gokart-tur, orienteringsløb,
forhindringsbane, kanotur, motocross, m.v. På flere af disse ture arbejdede man med at give de unge
forskellige opgaver for at mærke sig selv i samspil med naturen og andre mennesker – og dermed
udvikle deres selvforståelse. Der var altid knyttet mange samtaler til aktiviteterne – om følelser,
kompetencer, stillingtagen til egen fremtid. Den fælles oplevelse, som begge parter havde været en
del af, gav mere ægte samtaler.
Hjemmebesøg
Hjemmebesøg hos projektdeltagerne - viste sig at være en rigtig god metode i forbindelse med
arbejdet med de unge af anden etnisk baggrund end dansk. Ikke så meget til at få forældrene til at
bakke mere op om deres døtre i forhold til uddannelse og erhverv og ”øvrigt teenage-pigeliv”, men
mere den grad af frihed, det gav en del af pigerne i projektet. Flere ting blev legale sammen med en
projektmedarbejder, idet forældrene havde set, mødt og talt med vedkommende ved flere
lejligheder.
13

Strukturel pædagogik
Motivering til Erhverv
Strukturel pædagogik – ud fra den tankegang, at de unge manglede struktur i deres hverdag,
opdeltes klubbens aktiviteter meget strukturelt og skematisk. Eksempel: Hver uge blev der sat et
aktivitetsskema op, hvor de unge orienteredes om aktiviteterne.
Medindflydelse
Medindflydelse – forslagene til aktiviteter skulle også komme fra de unge, så de havde en følelse af
at blive hørt og taget alvorligt.
Social opdragelse
Som en integreret del af arbejdet sammen med de unge har klubmedarbejderne anvendt en ”basisopdragende
attitude” over for dem. Det vil sige en fastholdelse af de elementære
mellemmenneskelige omgangsregler; for eksempel man siger god dag, når man kommer, man
kommer til aftalt tid, man ringer, hvis man kommer for sent, man afleverer det tilbage, som man har
lånt, man behandler hinanden med respekt, man passer på tingene. Hvis en ung ikke overholdt en
aftale, så har klubmedarbejderne ”hægtet sig fast” og henvendt sig igen og igen til den unge.
Klubmedarbejderne har ikke taget en afvisning for pålydende, men nærmere opfattet afvisningen
som en invitation til fornyet kontakt.
Aktiviteter i gruppen
Der har været anvendt gruppebaserede aktiviteter; ikke som et mål i sig selv – men som et middel til
for eksempel at etablere fællesskaber mellem de unge, til at klubmedarbejderne fik kontakt til de
unge. Det kan eksemplificeres ved to klubbers arbejde med pigepædagogik, hvor der blev satset
meget på, at det skulle være rart for pigerne at komme i pigeklubben. Derfor blev der arbejdet
meget med at mødes – spise lækker mad – ved et veldækket bord – osv. Efter nogle gange fik
pigerne selv ansvar for disse processer, både for at lære dem og for at tage medansvar. De købte
ind, dækkede bord, lavede mad, snakkede. Desuden har man ved forskellige lejligheder været for
eksempel i teater, biograf, skøjtehal, på restaurant, gokart-bane, skovtur, også for at udvide pigerne
kulturelle bevidsthed. Pigerne var i en særlig gruppe ved siden af klubben, og der gennemførtes
klassiske klubaktiviteter på deres egne betingelser. Der blev også skabt rum til ikkeinstitutionsprægede
aktiviteter. Derigennem fik man ro til at tale om personlige ting.
Lektiehjælp
De fleste af klubberne har tilbudt lektiehjælp i lektiecaféer. Det har i høj grad haft de unges
interesse, men har også krævet, at klubmedarbejderen var vedholdende i sit tilbud. Lektiehjælpen
har i nogle tilfælde haft den betydning, at den uge har fået betydeligt højere karakterer end ellers.
Imidlertid har lektiehjælp været en fiasko i andre projekter. Blandt andet var pædagogerne ikke altid
fagligt dygtige nok.
Hjælpe til småjobs
Det var i adskillige tilfælde lykkedes klubmedarbejderne at formidle småjobs (for eksempel som
flaskedreng) til de unge. Klubmedarbejderne har her gjort brug af deres netværk i lokalområdet og
har kunnet introducere den unge og hans situation til en arbejdsplads.
14

Forældresamarbejde
Motivering til Erhverv
Man har fra start ladet kontakten til pigerne (når de ikke var i klubben) ske via forældrenes telefon,
således at forældrene hele tiden var informerede om og kunne støtte arbejdet med pigerne. Der var
planer om hjemmebesøg og andre former for opfølgning, men disse blev ikke realiseret alle steder –
dog var der stadig tanker om at gennemføre dem senere.
Motivere til uddannelse
Der er flere af klubberne der har gode erfaringer med at motivere de unge til uddannelse. Det viste
sig hurtigt at de unge oftest havde et stort behov for at blive styrket i troen på sig selv og få udvidet
deres billede af, hvilke muligheder der fandtes. Desuden blev det opfattet som en forudsætning, at
de førnævnte basale værdier med at komme til tiden, for eksempel i skolen eller i pigeklubben,
melde afbud, vise hensyn, tale ordentligt sammen, praktisk arbejde, først var til stede.
Individuelle handleplaner og logbog
Klubberne har udarbejdet skriftlige handleplaner og har fastholdt deres overvejelser i en logbog,
hvor man har nedskrevet den enkeltes ønsker og mål. Handleplanen kunne så gå ud på at gøre et
skoleforløb færdigt, få et fritidsjob, klare en mor-rolle, finde et sted at bo, fremtidsvisioner. Men i
starten gik det reelt mere ud på nogle helt basale ting som for eksempel at lære dem at overholde en
aftale.
15

Klubmetoder
Motivering til Erhverv
Fra klassisk klubpædagogik til socialpædagogik
En ”almindelig” klubpædagogik skal både kunne skabe en kontakt til de unge og støtte
ungdomsgrupper og den enkelte unges udvikling. Der sættes fokus på:
• Læring og erfaringsdannelse
• De unges kammerater og venskaber
• Oplevelse af klubben som et frit sted
• De unges egne aktiviteter
• Demokrati og medbestemmelse
I alle klubberne har man udvidet til også at have et socialpædagogisk element, som var mere
indgribende end ”almindelig” klubpædagogik. Den socialpædagogiske opgave for og med den unge
var at styrke den unges mulighed for at håndtere sine livsvilkår bedre, herunder at bringe
livsmuligheder og realiteter - konsekvens - ind i den unges liv. Det betyder, at den unge lærer og
erfarer, at for eksempel vold eller kriminalitet ikke er optimale realiseringer af livsomstændigheder.
I stedet lærer de at integrere sig samfundsmæssigt i form af at have afbalancerede relationer til
andre mennesker, herunder at være i arbejde og/eller under uddannelse. Dette sker blandt andet ved,
at pædagogen skaber, udvikler og fastholder langvarige, bæredygtige kontakter til den unge.
Konstant justering i forhold til aldersgruppe
Klubmedarbejderne har konstant justeret deres aktiviteter og metoder i forhold til den aktuelle
aldersgruppe og kønssammensætning.
Fra klubben som en fysisk afgrænsning til klubben som arbejdsform
I forbindelse med projektet har alle klubberne oplevet en virkeliggørelse af begreberne ’klubben
som arbejdsform’, ’opsøgende arbejde’ og ’udegående arbejde’. I hverdagssproget var en klub en
fysisk afgrænsning. Det var blevet aktuelt og relevant, at en klub også kan betragtes på en anden
måde end som noget fysisk afgrænset.
I ’Klubben som arbejdsform’ tilhører de unge, som man arbejder med klubben, uanset hvor de
befinder sig rent fysisk. Klubben som arbejdsform kan således forstås som et
kommunikationssystem, hvor det løbende både af den unge og af den ansatte bliver besluttet, om
den unge tilhører ’klubben som arbejdsform’, eller om den unge befinder sig udenfor. Det vil sige
’klubben som arbejdsform’ selv markerer sine grænser. Dens arbejder med opsøgende og
udegående arbejde ligger som nævnt ikke nødvendigvis i bygninger, men har selvfølgelig en fysisk
base. Klubarbejdet foregår der, hvor de unge færdes enten ”på egen hånd” eller i ”projekter”.
16

Projekt metoder
Motivering til Erhverv
Alle klubberne har gjort værdifulde erfaringer med at være i projekt. Det er især de nedenfor
beskrevne metoder, der har været i fokus.
Udveksling med og overføring af erfaringer fra projektet til de faste klubmedarbejdere
Udveksling med og overføring af erfaringer fra projektet til de faste klubmedarbejdere er sket – i
form af faste punkter på personalemøder (hvor projektmedarbejderen deltog), uddeling af materialer
fra projektet og et enkelt fælles arrangement med oplæg fra proceskonsulenten.
Projektet har været fast punkt på dagsordenen på de ugentlige afdelingsmøder, og mange af
klubberne har afholdt temadage internt til at udveksle erfaringer fra projektet.
Dokumentation: logbog og narrativer
De fleste klubber har i hele projektperioden ført logbog. For eksempel var de blevet opdateret hver
uge og senere hver måned; næsten samtlige detaljer og hændelser i de unges liv og faglige udvikling
var blevet noteret. Man ønskede ikke de mere intime ”dagbøger” eller CPR-numre, som kunne føre
til en klientgørelse af de unge, der i forvejen var meget skeptiske over for registreringer. Det kunne
risikere at lave skår i den sårbare tillid, hvor man som troværdig voksen følger op på alle aftaler, og
hvor de unge kender deres position.
I flere af klubberne har klubmedarbejderne i narrativ form gengivet de unges adfærd for at få et
billede af deres ressourcer og færdigheder i samspil med andre mennesker.
Klubbernes narrativer er ikke omtalt i denne rapport. De indgår i en publikation udgivet af UFC.
Supervision mellem personalegrupper
To klubber har gennemført et forløb, hvor fire projektmedarbejdere har mødtes for at give hinanden
kollegial supervision – for at kunne reflektere over egen praksis og støtte hinanden. Forløbet var
meget udbytterigt. Der er igangsat et nyt supervisionsforløb på baggrund af de tidligere gode
erfaringer.
Vigtige metodeerfaringer
De enkelte klubber har gjort en lang række erfaringer, hvoraf de fleste kan genkendes af næsten
alle. Her er samlet en række udsagn om dette:
”Hellere arbejde ud fra mange små succes’er end ud fra en stor fiasko.”
”De små ting var de vigtige forandringer.”
”Sikre, små, synlige succes’er.”
”Realisme og et afslappet forhold til det, der sker.”
”Det drejer sig om små, realistiske mål.”
”Der var mange nederlag i arbejdet, man tænker på, når man var kommet hjem.”
”Det var helt afgørende at overholde de aftaler, der var indgået med de unge.”
”Når der var modstand, har man fat i noget vigtigt.”
”Man kan kun lave noget, når man tror på det, og man skal kun lave det, man tror på.”
”Vi har fået et fælles sprog og bruger det.”
17

Motivering til Erhverv
”Man skal definere begreberne, man bruger meget konkret.”
”Når de voksnes sociale og personlige kompetencer ændres, ændres børnenes
kompetencer.”
Det tværfaglige samarbejde
Klubbernes erfaringer
I den første del af projektforløbet var der blandt klubberne enighed om en meget enkel definition af
tværfagligt samarbejde: ”Tværfagligt samarbejde var samarbejde på tværs af faggrænser”. Når der
arbejdes ud fra denne brede definition, havde klubberne en lang række samarbejdspartnere, som de
mødtes med jævnligt. Det drejede sig primært om:
• Skolevejlederen. De fleste klubber beskriver, at de har haft et meget godt samarbejde med
skolevejlederen. Han/hun fungerede som kontaktperson og formidler til den øvrige del af
skolen.
• Den boligsociale konsulent - var med til at sikre en forståelse af, at klubben ikke kun
befandt sig på en matrikel.
• SSP medarbejdere. I flere af klubberne mødte SSP medarbejderen op en gang imellem.
• Arbejdspladser.
• Socialcentret. Socialcentret bliver af stort set alle klubberne beskrevet som trægt og som en
samarbejdspartner, der ikke eller kun i sporadisk omfang var kontakt med. Enkelte nævner,
at de har haft et godt samarbejde med en enkelt sagsbehandler. En klub fortæller, at der var
problemer omkring de unges alder og de forskellige tilhørsforhold til den kommunale
forvaltning, der var en konsekvens heraf. En enkelt klub nævner, at de har haft et godt
samarbejde med socialcentret, men at medarbejderne var meget langsomme.
• KKU: Samarbejde om en ungdomsuddannelse i forbindelse med en af pigerne.
• Arbejdspladser. En enkelt klub havde et samarbejde med enkelte arbejdspladser.
• Kvindehøjskolen. En enkelt klub fortæller, at de havde et samarbejde med Kvindehøjskolen.
• PUK. En gruppe på 8-10 drenge blev valgt ud, så de kunne komme ud sammen med politiet.
• KAB og AB.
• Natteravnene.
• Politiet.
• Sundhedsplejerske. Har fortalt om sex og følelser i deres frirum, men det var en udefra, så
de kom ikke så tæt på.
Det tværfaglige samarbejde var primært en opgave for lederen og var forankret i klubben som
helhed og ikke i projektet som sådan. Eller det gik gennem projektmedarbejderen, som så
formidlede det videre til de øvrige medarbejdere og lederen. Det var meget forskelligt, hvor lang tid
de enkelte klubber brugte på det tværfaglige samarbejde. En klub siger, at de først lige var ved ”at
få øje på de mulige samarbejdspartnere”.
Klubberne nævner, at det var vigtigt for samarbejdet, at de kendte deres samarbejdspartnere
personligt, således at det var lettere at skabe uformelle kontakter og vidensudveksling.
18

Motivering til Erhverv
Det var en fælles erfaring, at det tværfaglige samarbejde primært fungerede, hvis det var klubben,
der tog initiativ til det, og klubben, som fastholdt og koordinerede samarbejdet.
Det tværfaglige samarbejde er:
”…en blanding af noget, der har eksisteret før, og hvor vi deltager i månedlige
møder, f.eks. med det boligsociale tiltag, og var med til koordineringsmøde, hvor vi
møder forskellige andre personer. Finde ud af, hvad der rør sig - kan vi bruge
hinanden bedre. Det var primært netværkskabende”.
Det tværfaglige samarbejde betragtes ikke som et beslutningsforum, men som et rum for udveksling
og dernæst som et rum, der kan danne baggrund for, at de andre kan beslutte noget, der bakker op
om de unge.
”Hvis det tværfaglige samarbejde skal bære videre, kræver det, at der kommer handling på. Det
kræver noget konkret. Hvad kan vi tilbyde, hvad vil vi tilbyde. Vi må spille ud med noget
konkret”.
”Vi må ikke tage for givet, at de andre ved, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi kan”.
Klubberne taler meget om, at de skal profilere, at de har en særlig kontakt/relation til de unge. Det
var her, de kunne tilbyde noget særligt, som de andre faggrupper ikke kunne.
Helt konkret var der i begyndelsen af projektforløbet usikkerhed omkring den praktiske
organisering af arbejdet. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at der var usikkerhed om, hvem
der skulle indkalde til møderne. Derudover påpegede de følgende:
”Det var naturligt, hvis det var klubben, fordi vi har den tætteste kontakt til de unge,
og de unge kommer her frivilligt”.
”Det vigtige var at finde ud af, hvad vi gerne vil med møderne. Det, vi kan fortælle,
gør, at det ikke var svært for os at indkalde til det tværfaglige samarbejde”.
”Vi må på sigt vide, hvad vi og de andre kan tilbyde”.
Derudover rejser klubberne følgende spørgsmål:
• Hvad var det, vi tilbød som projekt, som de andre ikke kunne tage vare på?
• Hvad var det, vi kunne i forhold til hinanden, og hvornår lå ansvaret ikke mere i klubben?
• Hvis klubben indkalder, skal klubben have noget rimeligt klart at komme med.
• Hvad gør man, når der ikke sker det, der skal ske? Og hvordan sikrer man, at klubberne ikke
får en behandlerrolle, når det øvrige system svigter?
Opfattelsen af samarbejdet med socialforvaltningerne var blandet ind i store dele af projektforløbet.
Det svingede fra at være ikke eksisterende til at være godt som udgangspunkt i konkrete sager, hvor
sagsbehandleren havde en konkret interesse i samarbejdet. Generelt fungerede samarbejdet, når det
19

Motivering til Erhverv
var lykkedes at etablere det med udgangspunktet i et helt konkret handlingsrettet samarbejde.
Fælles ansvar
Samtidig med at klubberne arbejdede med projekt Motivering til Erhverv, blev der arbejdet på at
udvikle et projekt kaldet Fælles Ansvar. Fælles Ansvar var et projekt med det formål at sikre et
tættere tværfagligt samarbejde omkring de unge. Dette projekt var oprindeligt startet uafhængigt af
projekt Motivering til Erhverv. Der var tale om to projekter med stort set samme målgruppe og
samme formål.
Midt i projektforløbet blev de to uafhængige projekter koblet sammen i et forsøg på at få etableret
et tværsektorielt samarbejde omkring de utilpassede 14-18-årige i Valby. Projektlederen skriver i en
rapport:
”Projektlederen får kendskab til Fælles Ansvar, som tilnærmelsesvis har samme
målgruppe og samme formål som Motivering til Erhverv. Men uvist af hvilke årsager
var Fælles Ansvar endnu ikke implementeret i Valby på trods af, at det blev iværksat i
2000. Ved at projektlederen tager initiativ til at implementere Fælles Ansvar, skabes
der en åbning for at få etableret det tværsektorielle samarbejde, han så længe har
arbejdet for. Projekt Motivering til Erhverv integreres i konceptet for Fælles Ansvar,
der herved udvides til også at omfatte ungdomsklubberne”.
(Projektleder)
Tanken var, at det var muligt at presse klubbernes vigtigste samarbejdspartnere B&F teamet og
siden skolerne til reelt at indgå i et tværsektorielt samarbejde. Det var antagelsen, at ”B&F teamet
og skolerne ville have sværere ved at forholde sig passivt eller afvisende over for et politisk
besluttet initiativ end over for en tilfældig projektleder, hvis projekt afhang af, om der etableredes et
tværsektorielt samarbejde i Valby”.
Deltagerne i Fælles Ansvar er ungdomsklubber, skolevejledere, Unge-team i B&F og PPR.
Strategien lykkedes, og der var allerede sporet en betydelig mere positiv og konstruktiv holdning til
det tværfaglige samarbejde blandt klubberne. De første resultater har meldt sig, og der var store
forhåbninger til det fremtidige samarbejde, der beskrives som respektfuldt og ligeværdigt med
udgangspunkt i opgaven. En række af de negative holdninger, der blev beskrevet i starten af
projektforløbet, var således ved at blive nedbrudt til fordel for en holdning, der byggede på
informationsudveksling og fælles handlen.
Tværfagligt samarbejde – en model
Med henblik på at styrke forståelsen for det tværfaglige samarbejde udarbejdede projektlederen
følgende model til inspiration for arbejdet.
”Der var tre forskellige opfattelser af begrebet tværfaglighed: flerfaglighed, tværfaglighed og
fagintegration. De tre begreber udgør et kontinuum, hvor de to poler i kontinuumet udgøres af
henholdsvis flerfaglighed og fagintegration, mens tværfagligheden ligger et sted midt på
20

kontinuumet”.
Sagsbehandlere
Skolevejledere
Klubmedarbejdere
Motivering til Erhverv
Fælles kompetencer
Kernekompetencer
Tværsektorielle
samarbejdskompetencer
Flerfaglighed Ægte tværfaglighed
Fagintegration
Flerfaglighed: Her arbejder forskellige faggrupper parallelt på den samme
opgave, men uden at arbejde sammen.
Sagsbehandlere
Skolevejledere
Klubmedarbejdere
Tværfaglighed: Forskellige faggrupper arbejder sammen på den samme opgave
med hver sin egenfaglige tilgang (kernekompetence).
Fagintegration: Forskellige faggrupper arbejder sammen på den samme opgave
med en fælles faglighed.
(Andersson 2004)
Samtidig fremlagde evaluator på baggrund af et af de afholdte fokusgruppeinterview nedenstående
punkter til drøftelse af det tværfaglige samarbejde med henblik på at gøre arbejdet mere systematisk
og klart.
Ved det tværfaglige samarbejde - det vil sige samarbejdet mellem klubberne og de sociale
myndigheder m.v. - bør følgende punkter i ledergruppen drøftes og evalueres:
1. Beskrivelse af visionerne for det tværfaglige samarbejde.
2. Konkrete synlige mål og opgaver - den enkelte opgave i det tværfaglige samarbejde.
21

Motivering til Erhverv
3. Der arbejdes aktivt på at bruge hinandens forskellige faglige kompetencer.
4. Der aftales kompetenceområder, som er synlige for omgivelserne.
5. Klare aftaler om ansvaret for at tage initiativ til handlinger.
6. Tydelige aftaler for, hvornår hvem giver tilbagemeldinger til hvem.
7. Evaluering af det tværfaglige samarbejdets funktionsmåde og opnåede resultater.
8. Afklaret holdning til forholdet mellem den enkelte faggruppes handlen og de fælles aftaler.
9. Bevidst arbejde med det at være kulturskabende og målformulerende i forhold til det
tværfaglige samarbejde.
10. En resultatorienteret grundholdning.
Koblingen af projekt Motivering til Erhverv med projekt Fælles Ansvar har således været en stor
succes.
De seks klubber i Valby
Folehavens Ungdomshus
1) Hvad ville klubben?
I første omgang ville klubben fokusere på de 14-18-årige, som manglede et sted at være om dagen. I
anden omgang blev det mest en ny gruppe unge på 13-14 år, der var i fokus. En gruppe af unge,
som hver især havde meget vanskeligt ved at indgå i fællesskaber, som en fritidsklub jo er.
• De unge skulle have et tilbud om en ”dagklub”, hvor to voksne havde rimelig tid til dels
aktiviteter med de 13-14 unge, dels til den personlige samtale.
• Klubben ville skabe et ”fælles tredje” ud fra en relationspædagogisk tankegang – det vil
sige, at den gode relation mellem den voksne og den unge eller mellem de unge indbyrdes
skulle skabe nye handlemuligheder.
• Det var klubbens intention at tage udgangspunkt i de relationer og ressourcer, der var
mellem de involverede, og samtidig tage udgangspunkt i individet samt styrke de
kompetencer, den unge har. Tanken var, at den unge skulle opleve succes og troen på, at de
kunne noget og var noget værd, fordi de er den, de er. Samværet med stabile voksne, de
unge kunne regne med, skulle skabe baggrund for, at de unge blev i stand til selv at tage
ansvar for deres eget liv.
• Tanken var også, at de unge skulle have en høj grad af medindflydelse på, hvad der skulle
ske i dagklubben. Ikke mindst fordi deres erfaringer med voksne og med pædagoger fra
andre sammenhænge var langt mere præget af krav og tvang.
• Klubben ville indføre en struktureret hverdag for de unge ud fra den oplevelse, man havde
af, at de netop manglede struktur i deres private hverdag. Mange af dem kom fra hjem
næsten uden støtte til de unge, og mange af dem havde indtil nu levet et liv i delvist kaos
med pjæk, svigt af aftaler, småkriminalitet, ansvarsløshed. En stor del havde anden etnisk
baggrund end dansk.
• Endelig ville man gennemføre en konsekvenspædagogisk metode, hvor de unges
ansvarssvigt havde hurtige og meget synlige konsekvenser for dem, og hvor de lærte respekt
22

Motivering til Erhverv
for fælles beslutninger og praktiske samværsrammer.
2) Hvad skete der?
Dagklubben var oprindelig tænkt som et tilbud under Motivering til Erhverv for de 14-18-årige, der
manglede et sted at være om dagen, da de ellers ”hang ud” på gaderne. Dagklubben skulle være
knyttet til fritidsklubben, men havde dog sine helt egne lokaler uafhængigt af fritidsklubben.
I foråret 2003 fik klubben som nævnt en årgang 13-14-årige, der fyldte utrolig meget i dagligdagen
i den egentlige fritidsklub og var meget grænsesøgende. Disse unge fik så den valgmulighed at gå i
dagklubben, hvilket alle drengene og nogle af pigerne sagde ja til.
I løbet af et par måneder stod det klart, at denne model ikke fungerede tilfredsstillende, men var
præget af utallige konfrontationer. Man besluttede at standse dagklubben, og en gruppe i personalet
udarbejdede et andet grundlag for en eventuel fortsættelse af dagklubben.
I foråret 2004 henvendte en gruppe unge sig til personalet; de mente, den uheldige adfærd kunne
ændres, hvis dagklubben åbnede igen. Personalet udarbejdede da et sæt meget ”skrappe” regler for
en videreførelse af dagklubben. Dér står man så i skrivende stund.
3) Metoder i projektet
* Relationspædagogik
* Strukturel pædagogik
* Mange alsidige aktiviteter
* Ture ud i omverdenen
* Medindflydelse
* Dokumentation
* Tværfagligt samarbejde
4) Vigtige temaer i projektet
Det viste sig ret hurtigt, at de unge havde mere end vanskeligt ved at leve op til det medansvar, de
var tiltænkt i dagklubben.
1. At de for eksempel skulle være med til at rydde op efter sig, også selv om de ikke personligt
havde været involveret, men i fællesskabets navn, var uforståeligt for de fleste af de unge.
2. Som et andet eksempel: Dette at de unge selv kunne komme med forslag til aktiviteter blev
ikke taget seriøst. Tværtimod endte det ofte i mere eller mindre kaos og med fremsættelse af
totalt urealistiske forslag.
3. De unge gad ofte slet ikke læse aktivitetsskemaet igennem, hvilket førte til, at mange af
aktiviteterne (konsekvensmæssigt) måtte aflyses.
Det viste sig også, at indsatsen over for de enkelte unge nok gav nogle gode samtaler og en vis
udvikling, men også stødte på meget store barrierer, for eksempel i forhold til den unges familie
eller i forhold til at få dem til selv at tage ansvar.
23

Motivering til Erhverv
Eksempel:
Dreng, 13 år, af marokkansk oprindelse, men født og opvokset i Danmark. Han kom til
Dagklubben, fordi han var inde i en udvikling med smårapserier, ”hængen ud” på gaderne, et
meget stort pjækkeri fra skolen – faktisk havde han stort set ikke gået i skole i 3-4 år. Hensigten
var derfor dels at holde ham væk fra gaderne, dels bringe ham ind i bedre relationer til sin
omverden. Fra hjemmet var der stort set ingen opbakning til noget som helst. Det gik faktisk
godt med ham i klubben efter nogen tid og efter mange samtaler med medarbejdere. Han fik et
vist tilhørsforhold til klubben og begik ”kun” ét lovbrud i en 3-måneders periode. Denne kurve
blev dog ødelagt af, at han blev smidt ud fra sin skole – angiveligt for at have slået en lærer –
hvilket man prøvede at afbøde ved, at han skulle komme i klubben både morgen og aften. Han
fik tildelt et ansvarsområde – at passe baren – men det kunne han desværre ikke klare, idet han
stjal derfra og senere også fra en dyrelegeplads i nærheden.
Man lavede nu en handlingsplan for Abdul, ifølge hvilken han skulle betale sin gæld tilbage ved
at male et af klubbens rum, have andre ansvarsopgaver, deltage i fællesaktiviteter,men også i
aktiviteter med én voksen og endelig et øget samarbejde med både bydelen og skolen. Det var
meget vanskeligt at fastholde Abdul på at tage male-opgaven seriøst, men med megen
voksenopsyn ser det dog ud til at lykkes.
Det var endvidere en erfaring, at nogle af fællesoplevelserne i huset eller ude af huset gav de unge
gode oplevelser, selv om klubpædagogerne skulle arbejde meget hårdt på at holde fokus på de
positive sider ved socialt samvær.
Eksempel:
Deltagelse i 10-kampsdagen i SSP-samarbejdet. Dagen forløb virkelig godt for de 2 voksne og
7 børn – de fik en flot 2. og 3. plads i konkurrencerne, hvad de var meget stolte af, men det ene
af holdene havde en uheldig tendens til at gå meget op i points og ikke så meget i det sociale
samvær og legen i det hele. Konklusionen var dog, at relationerne blev godt udbygget og flere
fik oplevelsen af at mestre noget, kunne noget.
Andet eksempel: Pigerne var på et tidspunkt med i en dansegruppe, hvor der bliver arbejdet
meget med en lang række pædagogiske hensigter: relationer, gensidig respekt (dansene kan kun
gennemføres, hvis man lytter og samarbejder), medbestemmelse (de unge kunne komme med
ideer til dansene), medansvar (man skulle melde til og fra deltagelsen for eksempel), nærvær
(man var tæt sammen flere timer om ugen, både fysisk og psykisk), tryghed (man skulle turde
smide hæmningerne og turde turde), humor (god plads til fis og ballade), kreativitet (ansvar
skal bruges og kombineres), omsorg (både fra den voksne over for børnene og mellem
børnene), fordybelse, fællesskab (både i planlægningen og udøvelsen), tid (god tid betyder
meget), rumlighed (holde ud at være sammen på en positiv måde).
5) Konklusionen
Der har været mange både op- og nedture i projektet. I en periode måtte man lukke dagklubben –
for at være konsekvente. Projektet har tydeligt vist, at de børn og unge, der var i Folehaven, har et
meget stort behov for klubber, hvor man arbejder socialpædagogisk.
24

Motivering til Erhverv
Derfor var man i klubben optaget af for eksempel at arbejde videre med de pædagogiske
handleplaner for de unge, man var bekymrede for: En beskrivelse af den unge, en opsummering af,
hvad man i klubben kan gøre for at støtte den unge, og endelig en beskrivelse af, hvad der var sket
for og med den unge i den periode, forløbet har kørt over.
Når projektet slutter i juni 2004, vil klubben arbejde videre med at udvikle klubbens
socialpædagogiske indsats på disse og andre områder.
Sjælør Fritidscenter
1) Hvad skete der?
Sjælør Boulevard ligger i et af Valbys meget belastede områder, hvor der også før projektets start
har været tilmeldt en stor gruppe af meget belastede unge i klubben. I selve projektforløbet blev der
fokuseret på en gruppe bestående af 5-6 unge i 12 til 14 års alderen. Denne gruppe blev senere
ændret til, at der blev arbejdet med 2-3 unge på 12 – 16 år ad gangen.
Det drejede sig om unge, der stort set ikke stoler på voksne overhovedet. De var blevet skuffede
utallige gange. Etableringen af tillid var således en grundforudsætning, der skulle skabes, for at der
kunne arbejdes videre med projektet.
”Vi lover ikke så meget, men det vi lover, lever vi 100 % op til”.
Klubbens ambition med projektet var ikke at skaffe de unge i arbejde, men at klæde dem på til at
kunne træffe valg om, hvad de ville med deres liv.
Som et led i projektet var der således udviklet pædagogiske metoder, et
kompetenceudviklingsprojekt og konkret anvendelige undervisningsmaterialer. Metodeudviklingen
har en sådan kvalitet, at det anbefales, at der arbejdes videre med det, eventuelt i samarbejde med
UFC med henblik på en formidling. Materialet kan uden tvivl anvendes af andre klubber og har
således en almen interesse inden for klubområdet.
Det primære har været at kunne honorere klubloven på sigt ved at opkvalificere personalet, så de
har den nødvendige socialpædagogiske kompetence.
”Vores projekt har været at motivere dem til Motivering til Erhverv.”
2) Hvilke pædagogiske metoder har klubben benyttet?
Der var satset konsekvent på at udvikle relationspædagogikken, således at voksen–ung relationen
var det bærende i projektet. En af tankerne bag den anvendte metode var systematisk at koble de
sociale kompetencer til de unges fremtid og drømme. Det skete på baggrund af et forsøg på at forstå
dem, deres behov og deres fortid, som den var, og ”hive dem ud af nuet” ved at give dem nogle
billeder af de muligheder, de har.
25

Motivering til Erhverv
Ved at koble deres drømme med realiteterne kan de udvikle en følelse af, at de har en fremtid, og at
det nytter noget at handle.
”Vi kan godt skaffe dem jobs, men de står her 20 minutter efter, eller de har stjålet af
kassen”.
I forhold til de ansatte i klubben har man i høj grad benyttet sig af gensidige interview og arbejdet
med brainstorming, således at det der gøres italesættes, fællesgøres og synliggøres. Det har været
med til at udvikle et fælles sprog og gjort, at personalet blev mere målrettede på de sociale aspekter
omkring de unge og kunne fokusere mere på at støtte op om dem.
De har italesat megen tavs viden, som derefter blev systematiseret.
Konkret har klubben udviklet en relationspædagogisk metode, hvor utilpassede unge lærer at
udvikle ansvar gennem læring af en ekstraordinær færdighed. Metoden kaldes Riddertrappen.
Derudover har klubben udviklet en relationspædagogisk metode, hvor unge uden
udviklingsmuligheder tildeles en unik position eller indlærer en unik færdighed for at kunne udvikle
sig.
Arbejdet har været præget af en meget høj grad af skriftlighed og systematik, som det fremgår af de
to arbejdsskemaer:
26

Motivering til Erhverv
Handleplan nr. PÆDAGOGISK ARBEJDSSKEMA Periode
1. Målperson
Navn:
Hvad karakteriserer målpersonen?
2. Formål
Hvilke behov har målpersonen?
Hvilken indsats kan begrundes ud fra målpersonens behov?
3. Mål
Hvad vil vi opnå med denne begrundede indsats?
4. Middel
Hvilke aktiviteter og samværsformer var egnede som midler for denne formålsbestemt
og målrettede indsats?
5. Metode
På hvilken måde (metoden) vil vi håndtere aktivitet og samværsform (midlet) for at nå
målet?
6. Evaluering
Vejledning for PÆDAGOGIGK ARBEJDSSKEMA
1. Målgrupper og målpersoner
Lov om social service sætter rammen, som vi skal udfylde og arbejde indenfor.
§ 19 stk. 2. Tilbuddene skal i samarbejde med større børn og unge skabe aktiviteter
og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed
samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab.
* Ifølge klubloven skal arbejdet således ske i samarbejde med børn og unge.
* Arbejdet må altså udformes med udgangspunkt i personer og grupper.
Det er således en forudsætning i arbejdet, at man først beskriver de forskellige
målpersoner og målgrupper, som vi arbejder med.
2. Formål
27

Motivering til Erhverv
Dernæst må vi afklare målpersonens eller gruppens behov og overveje, hvilken indsats
der er behov for.
Vi kan nu beskrive formålet med en efterfølgende indsats ud fra eksisterende behov.
Behovet skal imødekommes med aktiviteter og samværsformer, som fremmer den enkelte
i forhold til:
* alsidig udvikling
* selvstændighed
* forpligtende fællesskab
Bemærk!
Der er forskel på et mål og et formål:
* Formålet er begrundelsen for og hensigten med en indsats.
* Målet er dét, vi mere præcist vil opnå med indsatsen.
3. Mål
En begrundet indsats må naturligvis målrettes, så det er helt klart, hvad vi vil opnå med
indsatsen.
Når man sætter et mål, er der tale om en målsætning.
Vi beskriver målsætningen, hvad vi vil opnå med en aktivitet eller en samværsform.
4. Middel
* Midlerne er både aktiviteter og samværsformer.
Vi kan nu beskrive de midler, som er egnede og endvidere er forudsætning for at nå
målet.
5. Metode
* Metoden er den måde, vi benytter midlerne på.
Vi må med andre ord beskrive handle- og væremåder ud fra pædagogiske strategier.
3) Den vigtigste læring?
Det var en væsentlig erfaring, at en stor del af de unge har så store problemer, at det var en
behandlingsindsats, der skulle til. En behandlingsindsats, som ikke kan løftes af klubben alene.
Det var en anden væsentlig erfaring, at det vigtige var at få projektet implementeret i
personalegruppen, fordi de opgaver, der var arbejdet med i projektet, var opgaver, klubben skal
28

Motivering til Erhverv
arbejde videre med i fremtiden. Derudover var det en vigtig erfaring, at:
• Der skal udvikles et fælles sprog i personalegruppen.
• Der skal skabes fælles billeder, som kan ændre vores bevidsthed, så de ansatte ser noget
andet end før.
• Der skal arbejdes med de ansattes kreative tænkning og omstillingsevne.
• Arbejdet skal fortælles mundtligt og beskrives skriftligt.
• Det tværfaglige samarbejde skal fungere sammen med flere skoler, som er koblet til
forskellige socialforvaltninger.
• Du skal lære folk personligt at kende, før den gensidige respekt opstår. Personkontakten er
stadig afgørende for det tværfaglige samarbejde.
En læring, der kommer frem den ene gang efter den anden, var, at det at arbejde med de mest
belastede unge (det drejer sig ikke kun om projektet) har givet bagslag, fordi de har fyldt så meget,
at de mere velfungerende ikke længere kommer i klubben. Det færre antal unge har betydet, at man
har måttet afskedige en medarbejder.
”Vores morale er: Lad være med at tage de utilpassede ind, for hvis du gør det, saver
du den gren over, som du selv sidder på.”
4) Hvad har børnene/de unge fået ud af projektet?
Der har i høj grad været fokuseret på en opkvalificering af børnenes sociale kompetencer med
henblik på, at de skal kunne omgås kollegaer på en arbejdsplads. Det vil sige, det drejer sig om
indlæring af de helt almindelige normer for, hvordan man omgås andre. For eksempel, at en dreng
lægger det, han ikke kan spise, tilbage på fadet. Her bliver der arbejdet både med drenges sociale
normer og de andres reaktion på hans handling og deres forståelse af den.
Desuden var mange blevet hjulpet med at skrive en ansøgning, og de har fået støtte til selv at gå ud
og aflevere den. Mellem 17 og 27 unge var derigennem blevet hjulpet til at få en eller anden form
for job. Nogle af drengene fungerer tilfredsstillende i jobbet. Et tilsvarende antal var blevet fastholdt
i skolesituationen.
29

Motivering til Erhverv
Akeleje Fritids- og Ungdomsklub
1) Hvad ville klubben?
Klubben satsede på en primær målgruppe med piger og drenge fra 13-16 år. Målgruppen var
justeret fra oprindeligt at omfatte grupper af piger og ældre drenge til primært at tage sig af enkelte
piger samt grupper af drenge. I alt min. 47 unge. En stor andel af dem havde forskellige misbrugsog
kriminalitetsproblemer.
Piger med store personlige problemer
Akeleje Ungdomsklub har således haft berøring med mange piger med store personlige og
familiære problemer, herunder omsorgssvigt, flere voldtægter, adskillige selvmordsforsøg og
kriminalitet. Disse piger har været lette ofre for drenge/unge mænd i et samfund, der ikke garanterer
oplæring i normer, værdier og egne følelser, men sørger for let adgang til hård porno. Det var derfor
naturligt at vælge at arbejde med denne problemstilling, dels ved at arbejde med pigerne og deres
evne til at sige fra, dels ved at arbejde med de store drenges holdninger og vilje til at respektere et
nej. Bortset fra arbejdet med enkelte pigers massive problemer, har man fokuseret på arbejdet med
en gruppe af 7-8 14-årige piger inden for klubbens rammer.
Drenge med moralske problemer
I arbejdet med de store drenge blev der dels taget et andet initiativ i form af et samarbejde omkring
de 18-20-årige mellem lokalområdet og projektkoordinatoren, dels forsvandt de mest kriminelle og
udsatte fra området af forskellige grunde. Dette bevirkede, at man justerede målgruppen til de lidt
yngre, hvilket passede fint med de erfaringer, man havde gjort: at hvis der skal bearbejdes moral og
holdninger, skal det ske tidligere – gerne inden de unge når frigørelsesprocessen i puberteten.
Målet for begge køn: Overskue egen situation og handle
De unge skulle blive bedre i stand til at overskue egen situation, se hvilke muligheder situationen
rummede samt blive bedre til at handle aktivt i forhold til disse muligheder. Dette indebar en
udvikling af personlige, sociale samt faglige evner. Det vil sige, at den unge i højere grad kom til at
opfatte sig selv som en person med værdi i sig selv, tillid til andre og i stand til at påtage sig samt
fuldføre en opgave. En vigtig forudsætning for at berede den unge til voksenlivet var at tydeliggøre
værdier og moralbegreber, både egne og det omgivende samfunds.
Den mindst mulige ændring
Det har været en bærende del i projektet, at der skulle være tale om en påvirkning af de unge til
ændring – men gerne ”den mindst mulige ændring” for at rette op på deres personlige kurs.
Målet for medarbejderne: blive bedre til relationsarbejde
Medarbejderne skulle forbedre deres evner til at identificere problemer og udviklingspotentialer for
de unge samt fastholde et udviklende arbejdsmiljø for sig selv. Medarbejderne havde i denne proces
brug for at udvikle sig i henseende til åbenhed – at man kan vise flere sider af sin personlighed og
kan melde klart ud om sine holdninger, anerkendelse – at man var god til at lægge mærke til den
unges tilstedeværelse og at vedkommende var den han/hun er, på godt og ondt, samtidig med at
30

Motivering til Erhverv
man konfronterer vedkommende med disse sider ved sig selv, respekt – for at den unge handler og
tager nogle valg, også dem man ikke personligt synes om. Man kan ikke ”føre” de unge.
2) Hvad skete der?
2001 Aktiviteter og udvikling generelt Medarbejdere
August Medarbejdersituationen afklares, og projektmedarbejdere
ansættes
September Introduktion til Akeleje og projekt. Arbejdet med de unge
påbegyndes.
Invitation til Ålholm Skole vedr. projekt med pigers værdier
(bilag 4)
Mikkel Solnado
Line Berglund
Rammer for arbejdet
opsættes
Oktober Projektbeskrivelse udarbejdes Personaleweekend
November Projektbeskrivelse færdig (bilag 1) UFC konference, Odense
December Der arbejdes med enkelte unge og deres individuelle
problemstillinger, bl.a. 2-3 drenge med voldsomme
misbrugsproblemer og omfattende kriminalitet.
2002 Aktiviteter og udvikling generelt Medarbejdere
Januar Endeligt svar fra Ålholm Skole, som ikke ønsker at medvirke Line stopper
Februar Musikprojekt startes. Formål: At styrke fem14-15-årige pigers
selvværd og sociale netværk samt at skabe et
fortrolighedsrum. Bl.a. på baggrund af vold i hjem,
voldtægter og andre krænkelser. Desuden misbrug, især hash.
Marts Der tilknyttes en proceskonsulent
April – juni Musikprojekt. Et væld af enkelte drenge, der opsøger/bliver
opsøgt af projektet. Der gennemføres adskillige
ture/arrangementer kun for dem.
Juli Weekendtur for drengene i projektet. En prøveklud for en
senere større tur.
August -
september
Afd.leder Jens Hedegaard
indtræder, til der findes en
afløser
Supervisionskursus.
UFC konference, Chr.borg
Introduktion af Camilla til Akeleje og projekt. Camilla Joo Jannæs
indtræder i stedet for Jens.
Oktober Projektdrengene på 3-dages tur til Berlin. En succes!
November –
december
Musikprojekt kulminerer og resulterer bl.a. i en CD-
”udgivelse” samt i, at en af pigerne ved vores mellemkomst
tvangsfjernes fra hjemmet.
31

Motivering til Erhverv
2003 Aktiviteter og udvikling generelt Medarbejdere
Januar –
maj
Juni
Fortsat meget arbejde med enkelte og grupper af drenge, der
har problemer med familie, skole, kriminalitet.
Hjemmebesøg, samtaler med sagsbehandlere, lærere, hjælp
til eftermiddagsjobs og lærepladser.
Juli Projektet justeres i forhold til de nye medarbejderes
kompetencer.
En gruppe drenge i alderen 14 – 18 år, med anden etnisk
baggrund, laver ballade og skaber utryghed i nærområdet.
Flere af drengene går ikke i skole.
Projektet opsøger drengene, og 7 af dem siger ja tak til at
deltage i projektet.
Projektet tager på weekendtur til Fejø.
August Drengene interviewes hver især og sammen, om deres tanker
om egen situation, fremtid og forventninger til projektet.
Projektet kører go-kart, tager på fisketur og strandture.
Proj. indleder samarbejde med Ålholm Skoles
skolevejledere.
Proj. kommer på som fast punkt på dagsordnen til klubbens
P-møder som led i forankringen af proj. erfaringer.
Forældresamtaler – proj. tager på hjemmebesøg, 2 nye
drenge optages.
September Nogle af drengene fra projektet var med til at lave hærværk
på klubbens område. Projektet samarbejder med politiet om
tiltalefrafald mod, at drengene gør skaden god igen. I den
forbindelse indleder projektet et samarbejde med politi og
drenge for at belyse problemerne i området.
Jobsøgning: Proj. tager på jobsøgning hos lokale
erhvervsdrivende.
Kanotur til Mølleåen, natteløb. 3 nye drenge i projektet.
Oktober Orienteringsløb v. Frederiksdal, forhindringsbane v.
Kongsøre.
Jobsøgning.
En af deltagerne stikker af hjemmefra pga. vold i hjemmet.
Proj. skriver indberetning, taler med forældre, skole og
sagsbehandler.
November Go-karttur med drengene fra projektet og de nye drenge i
ungdomsklubben for at give dem en fælles oplevelse og
derved skabe bedre relationer mellem de danske drenge fra
villabyen og projektets drenge.
Møde med sagsbehandler. En deltager får plads på
ungdomspension.
December
Dokumentation – proj. bruger fortrinsvis tiden på at
dokumentere.
Jobsøgning – En deltager får job på rideskole.
Mikkel og Camilla stopper
pga. uddannelse.
Klaus Lund-Jørgensen og
Jacob Flensborg overtager
projektet fra Camilla og
Mikkel.
Projektmedarbejder på
UFC-seminar i Fredericia
Jacob stopper i projektet.
I stedet overtager Jens.
32

Motivering til Erhverv
2004 Aktiviteter og udvikling generelt Medarbejdere
Januar -
Eftermiddagsprojekt starter. Projekt for 13-15-årige drenge
på vej ud af Fritidsklub. De mangler et alternativ til gaden.
Der arbejdes med dokumentation samt med forankring.
Maj/Juni Forankring af eftermiddagsprojekt samt erfaringer gjort i
projektet.
3) Metoder i projektet
De primære metoder i projektet var:
* Samtaler med de unge
* Forskellige ture og aktiviteter
* Hjemmebesøg, samtaler med andre fagfolk
* Logbog og narrativer
* Personalemøder og temadag
4) Vigtige temaer i arbejdet med projektet
Temadag vedr. etniske
drenge
Mange praktiske problemer undervejs
Det fyldte en del for medarbejderne omkring projektet, at mange vanskeligheder skulle overvindes.
Eksempelvis har der været megen udskiftning af personale på projektet, blandt andet fordi det ikke
har været et fuldtidsprojekt. Desuden blev projektlederen relativt sent ansat, Ålholm Skole meldte
efter længere betænkningstid fra til projektet, dokumentationsformen blev ændret undervejs og
meget andet.
De unge har i høj grad oplevet, at klubbens medarbejdere var engagerede
I eksempelvis sager med tvangsfjernelser eller flugt fra hjemmene har projektmedarbejderne
fungeret som de unges advokater og talsmænd over for familie og sagsbehandlere. Ofte blev man
opsøgt af unge ikke-medlemmer for at få assistance. Identifikation mellem medarbejder og ung kan
være vigtig for, at der knyttes et bånd, men samtidig var forskel mellem medarbejder og ung vigtig
for udvikling af identitet og ressourcer hos den unge.
Hjemmebesøg var blevet en integreret del af klubbens arbejde
I 2003 havde man således direkte kontakt med 24 familier for at forbedre relationer og adfærd.
Vanskeligt at skabe relationer mellem de unge indbyrdes
Selv om relationer var en del af det filosofiske grundlag, måtte man undervejs erkende, at det kan
være vanskeligt at etablere disse blandt de unge – måske fordi skolen ikke ville være med, eller
fordi der var den store udskiftning i medarbejdergruppen eller blandt de unge.
Vanskeligt at gøre værdier og mål synlige
Selv om medarbejderne har arbejdet meget med klubbens mål og værdier, lykkedes det ikke i
tilstrækkelig grad at gøre disse synlige for familier og øvrig omverden – hvilket man derfor vil
33

arbejde videre på de kommende år.
Motivering til Erhverv
Vanskeligt at blive accepteret i Børnefamilieteamet
Selv om man deltog aktivt i ”Fælles Ansvar” i Valby og oplevede positive ændringer til enkelte
sagsbehandlere, har man generelt ikke oplevet at blive accepteret som værdige medspillere af
Børnefamilieteamet, herunder har der været eksempler på langsom eller manglende respons fra
Lokalcentret.
Venner var afgørende
Venner eller forventningen om at få dem var formentlig den største motivationsfaktor for at komme
i klubben; en god kontakt til medarbejdere kan være vigtig, men ikke afgørende for at tiltrække den
unge til klubben jævnligt.
5) Konklusionen
Det er vigtigt, at det forebyggende arbejde med grupper af unge hører hjemme i klubarbejdet, mens
arbejdet med den sociale indlæring hos den enkelte unge eller grupper, der var trådt ud af normen,
fungerer bedst, når arbejdet sker uden for klubbens rammer. Det har været dette projekts erfaring, at
man har fået forbavsende lidt ud af at prøve at slå de to ting sammen.
34

Motivering til Erhverv
Den Integrerede institution Lykkebo
1) Hvad ville man?
Man sigtede først på piger fra 13-20 år, men måtte tidligt erkende, at de ældste af pigerne var det
ikke muligt at hjælpe på en række områder. Derfor koncentrerede klubben sig i stedet om piger i
aldersgruppen 14-18 år. Der var en basisgruppe på 6 piger, men med muligheder for at inddrage en
”ydergruppe” af andre piger. Pigerne var alle inde i et uhensigtsmæssigt mønster med skolesvigt,
vanskeligheder med at overholde aftaler, være sammen med andre på en ordentlig måde etc.
Udover, at pigerne gerne på det personlige plan skulle opnå øget selvindsigt, blive bedre til at tage
beslutninger om eget liv, få bedre sociale kompetencer og blive motiverede for erhverv, var målet:
1. At pigerne fik opbygget et socialt netværk (inden for pigekredsen og i andre
sammenhænge).
2. At realistiske visioner og fremtidsplaner blev realiseret.
3. At pigerne indgik aktivt og blev medbestemmende i hele forløbet.
4. At pigerne blev ansvarsbevidste, pålidelige, tolerante, forpligtede sig samt respekterede sig
selv og andre (sociale kompetencer).
5. At pigerne afsluttede uafsluttede skoleforhold.
6. At pigerne fik kendskab til de instanser, de ville kunne gøre brug af.
2) Hvad skete der?
Præsentation af idegrundlaget for pigerne
Først skulle der etableres kontakt til pigerne, da de jo ikke på forhånd var medlemmer i klubben.
Dette blev gjort med en skriftlig invitation til nogle udvalgte piger, hvor projektet blev skitseret for
dem. Brevet blev fulgt op af en telefonisk henvendelse til pigerne og deres forældre – i det hele
taget ringede man altid op til hjemmenummeret, således at der var en vis løbende kontakt med
forældrene.
En klub i klubben
I praksis har pigegruppen været en klub i klubben og har brugt lokalerne, når der ikke var andre til
stede; de havde endog deres egen indgang. Dette var af betydning for de første sammenkomster, da
pigerne ikke havde mod på at bevæge sig ud mellem moderklubbens medlemmer; dette skete dog i
stigende omfang henad vejen.
Pigeklubben har haft sine egne projektmedarbejdere, hvor der har været et vist frafald i forløbet,
men én medarbejder har dog været gennemgående hele vejen.
Individuelle forløb
Pigeklubben har brugt en stor del af sin tid med individuelle kontakter. De enkelte piger havde stort
behov for samtaler, vejledning, støtte. Dette kunne være i form af hjælp til lektier, støtte i forhold til
opstart af skoleforløb, hjælp til at skulle være mor og de ting, det indebærer for den implicerede i
forhold til stiftelse af hjem, kæreste, der var kriminel, løbetræning for at lære at leve sundere, for at
35

Motivering til Erhverv
tabe sig eller ikke øge sin vægt yderligere osv. Samtalernes mål var at sikre så tætte relationer, at
man bedre kunne rådgive de enkelte piger om skolegang, fritidsjob, erhverv, relationer til familie og
venner etc., og at pigerne fik et mere realistisk selvbillede.
Gruppeforløb
Efterhånden som et vist niveau var opnået i de individuelle relationer, satsede man lidt mere på de
gruppeorienterede. Dette skete blandt andet ved hjælp af flere hyggeaftener; i starten var det
projektmedarbejderne, der stod for arrangementet – købte ind, lavede mad, dækkede hyggeligt bord
– men efter nogen tid var det pigerne selv, der stod for disse funktioner.
Desuden var det planen at tage på forskellige ture og udflugter med pigerne, og der blev da også
gennemført nogle, men pigerne var mest til ”hjemlig hygge” i klubben.
Fast samling én gang om ugen
På en fast dag i løbet af ugen mødtes alle piger – dem der kom – i klubben. Dette gjaldt mest den
yngre gruppe, idet de ældste havde mere behov for voksenkontakt.
Medlem af selve klubben
Skønt det ikke var et erklæret mål, har nogle af pigerne undervejs meldt sig ind i den klub, projektet
udsprang fra og i.
Etablering af tilbud for drenge
Som et udspring af arbejdet med pigeklubben blev man i foråret 2003 kontaktet af forældrene til
cirka 20 drenge i 15-17 års alderen, som alle var karakteriseret af ikke at have noget opholdssted,
misbrug af hash, kriminalitet, hærværk, udelukket fra skolen og lignende. Forældrene var
bekymrede over drengenes adfærd og ønskede støtte til at ændre på denne. I en periode afsatte
klubben derfor en mandlig medarbejder 2 dage om ugen á 4 timer til at tage sig af denne gruppe
drenge – uden for klubbens daglige rammer, ligesom pigegruppen. Aktiviteterne var i den fysiske
genre: fodbold, skater, go-kart, svømning, således at drengene fik andre interesser og blev naturligt
trætte. Desuden har man afholdt to møder med hhv. forældre og forældre/børn. Der var en kortvarig
effekt på drengenes adfærd, men dog ikke noget langtidsholdbart.
3) Metoder i projektet
1) Relationsarbejde
Filosofien bag metoderne i relationsopbygningen til og med de unge har været tredelt:
- Etablere relationen: Projektmedarbejderen skal få den unges tillid
– Bevare og fastholde relationen: Pigen skal have udbytte af at være med
– Afvikle relationen: Hvis pigen var i en god gænge, da overlade mere til
hende selv
2) Individuelle handleplaner og logbog
3) Forældresamarbejde
4) Arrangementer og aktiviteter
36

5) Motivere til uddannelse
6) Supervision mellem personalegrupper
7) Tværfagligt samarbejde og netværk
4) Vigtige temaer i projektet
Motivering til Erhverv
Pigerne havde brug for en base
Succeskriteriet om at blive en base for lokalområdets piger var blevet en realitet. Denne base var
dér, hvor pigerne kunne henvende sig, hvis de havde brug for råd og vejledning, behov for omsorg
eller nogle at dele deres glæder med. Der var ikke en kontinuerlig kontakt til alle pigerne, men de
relationer, der var skabt gennem projektets muligheder, har gjort, at tilliden, kendskabet til
institutionen og de ansatte og fortroligheden den unge og de ansatte imellem gør, at de ved, at de
kan henvende sig, hvis der er behov for det, og de gør det!
Pigerne har fået større selvtillid og lært basale værdier
Pigerne har, med deres voksende selvtillid og større tro på sig selv, for eksempel lært at tackle de
højtråbende drenge. Pigerne har skullet lære de basale værdier i forhold til at skulle fungere i
samvær med andre mennesker, hvilket har medvirket til, at pigerne har gennemgået en personlig
udvikling gennem projektperioden, som i dag fremstår tydeligt for projektmedarbejderen. Da
projektet startede, var de fleste af pigerne af meget stille karakter, nogle af dem ytrede helst ikke en
selvstændig mening, men brugte derimod energi på at finde deres fodfæste i pigegruppen, som
projektet bestod af. De mere stille piger fulgte, i begyndelsen af projektet, de andre piger eller
passede sig selv.
Den sidstnævnte gruppe piger var dem, der tydeligst fremstår som værende forandret i en positiv
henseende, hvis man i dag sammenligner dem med, hvordan og hvor de var i deres liv for 3-4 år
siden. De var ikke længere de samme stille piger, men de fremstod som mere selvstændige
individer, der turde sige deres mening, selv om den måske ikke stemte overens med flertallets
holdning i pigegruppen. Disse piger var alle piger fra den yngre pigegruppe, som projektet har
arbejdet kontinuerligt med. De ældste piger har derimod mere fået udbytte af vejledning fra
kompetente voksne i forhold til personlige aspekter i deres liv (finde bolig, være mor, finde job).
Det skal dog nævnes, at disse piger trods deres voksende selvtillid inden for Pigeklubbens trygge
rammer stadig var dem, der nemt kunne overses i andre sammenhænge, hvor de færdedes. Det er
derfor vigtigt, at fagpersoner (skolelærere, pædagoger, arbejdsgivere eller andre) husker at give
disse piger den opmærksomhed og støtte de behøver for at manifestere sig blandt de øvrige unge
mennesker, hvad enten det er i skolen, til deres fritidsaktivitet, i klubben eller andre steder.
Pigerne har ikke fået færdiggjort skolegang
De piger, som ikke havde færdiggjort deres obligatoriske skolegang, da projektet startede, har heller
ikke i dag fået deres eksamen. Nogle af pigerne har forsøgt at gå i skole igen, men alle sammen var
gået ud eller blevet bedt om at stoppe, fordi de ikke har passet det. Disse piger oplevede ikke dét at
gå i skole som værende en succes tidligere i deres liv, fordi de blev drillet, ikke kunne læse eller
skrive, ikke passede skolen eller oplevede konsekvenser fra deres forældre over at være fraværende
samtidig med, at de måske ikke blev hjulpet og støttet af deres forældre til at gennemføre et
37

Motivering til Erhverv
skoleforløb og reagere på de ting, som gik dem imod.
Pigernes forældre har oftest ikke selv færdiggjort deres obligatoriske skolegang eller oplevet deres
skoletid som værende en succes. Dermed bliver pigerne en del af den sociale arv, som deres
forældre også var en del af osv. De piger, der forsøgte at tage en uddannelse med hjælp fra
projektmedarbejderne, havde ikke på sigt mod, lyst eller selvdisciplin nok til at gennemføre det, og
de afsluttede den påbegyndte uddannelse allerede efter et par uger. Deres selvtillid var ikke til at
skulle forsøge sig med noget, som de aldrig tidligere havde oplevet som værende en positiv ting i
deres liv, og derfor var det letteste at blive væk og vælge det fra. Derved skulle de ikke konfronteres
med deres frygt for ikke at falde til blandt de øvrige studerende eller frygten for ikke at kunne finde
ud af det faglige stof og derved føle sig anderledes end de øvrige studerende. Projektmedarbejderne
støttede pigerne med at opbygge en tro på sig selv, hjælpe dem med at forberede sig inden skolestart
ved at repetere forskellige fag, besøgte uddannelsesstedet med den unge, tilbød morgenvækning
osv. Dette ændrede ikke ved, at pigerne valgte skolen fra efter kort tid.
Projektmedarbejderne har delt erfaringer med øvrige medarbejdere
Pigeklubbens erfaringer var blevet overleveret til det øvrige klubpersonale på personalemøder/
weekend. Der har på disse møder været mulighed for at stille spørgsmål til projektet og derved
været muligt at erhverve sig den ønskede viden. Denne videregivelse af arbejdserfaringer kan være
udbytterig, men det kræver, at det øvrige personale formår at tage disse erfaringer til sig – som igen
var meget afhængigt af, at ledelsen i institutionen tog projektet til sig og derved gjorde det til en del
af institutionens praksis.
Pigernes situation må synliggøres
Ovenstående beskrivelser af pigerne viser nødvendigheden af at få synliggjort disse pigers
problemstillinger, da de på mange måder var lige så massive som de øvrige ungeproblematikker,
der ofte er fokus på i samfundet. Disse piger gør ikke umiddelbart opmærksomme på sig selv og
kan derfor nemt blive overset, men hvis man lærer dem at kende og stiller sig selv undrende
spørgsmål om årsagen til deres stille sind, deres fravær fra skolen, deres ustabile familiebaggrund,
deres kæresteforhold, deres utrolige ”historier”, deres selvudslettende individ i sammenhænge, hvor
de føler sig vurderet osv., så vil det fremstå tydeligt, at de også har brug for en kompetent
voksenkontakt.
Mindre grupper giver større muligheder
Det kan være en god arbejdsform at arbejde med de unge i mindre grupper, da det gør det muligt at
tilgodese de enkeltes behov samt opnå et større kendskab til de enkelte unge. Det var sværere at
skulle ”gemme sig” blandt de øvrige unge, hvis gruppen var overskuelig for den voksne. Ligeledes
giver det bedre mulighed for at hjælpe de unge med at skabe relationer til hinanden. Men alt dette
kræver den form for ekstra ressourcer, projektet har givet.
4) Afvikling af Pigeklubben Lykkebo, Fremtiden
Pigeklubben Lykkebo vil ikke længere kunne fungere på samme vis, som den har gjort i
projektperioden, da institutionen ikke besidder de ressourcer, som arbejdet kræver.
38

Motivering til Erhverv
Projektmedarbejderen og institutionens ledelse er dog enige om stadig at vægte denne indsats for
pigerne i lokalområdet højt, da projektet har synliggjort pigernes behov. Projektmedarbejderen vil
derfor fortsætte med at arbejde med pigerne inden for de rammer, der er mulige, og uden at det vil
blive på bekostning af klubbens øvrige medlemmer. Hvor mange timer, og hvor ofte arbejdet vil
forekomme, vides endnu ikke, men det vil muligvis blive med ét fast arrangement om måneden
samt individuelle forløb ud fra de enkelte pigers behov.
Pigerne har svært ved at forholde sig til, at Pigeklubben ikke skal fortsætte i samme udstrækning,
selv om de hele tiden har været forberedte på, at der var en slutdato for projektet. Det har været
deres trygge base igennem nogle af deres svære teenageår, og det er ikke nemt at skulle slippe
denne base, hvis man ikke selv føler sig klar til at afvikle forløbet. Derfor var det for pigerne en
lettelse, at projektet kan fortsætte under andre former, selv om det ikke bliver ligeså ofte og intenst
som under projekt Motivering til Erhverv.
Man skiftede fysisk rum for samværet og aktiviteterne, fordi dette gjorde det lettere for de unge at
komme ud af deres roller. Med et skift i det fysiske rum, var det lettere at ændre og skabe de tætte
relationer. Der var tale om bevidst planlagt ”bolsjepædagogik”.
Aktiviteterne blev skræddersyet efter pigernes individuelle behov. For eksempel lektiehjælp, snak
om problemer i familien, tage med dem på hospitalet og til lægen. Kort sagt, de ansatte forsøgte at
være hos dem der, hvor de unge havde brug for det. Gennem de mange aktiviteter skabes der tætte
og bæredygtige relationer mellem de unge og de ansatte.
Spændvidden i metoder og aktiviteter fremgår af følgende udsagn:
”Vi har en gruppe på 10-12 piger. Der var en stor aldersspredning. Vi opdeler dem,
så der var noget hver torsdag for de yngste. De kommer, og vi finder ud af, hvad vi
skal lave i dag og taler så om alt”.
”Der var blevet en hyggelig lille pigeklub, hvor der bliver taget sig lidt af dem”.
”Vi drøfter f.eks. en ung, og alle kommer med deres brikker, så der dannes et fælles
billede af den unge. Det giver ændrede forventninger, og dermed ændres vores
adfærd, så vi møder den unge, der hvor han står, på en anden måde end før”.
”Vi arbejder med virkelighedsbilleder, der ændrer vores forventninger og
reaktionsmønstre, som derved ændrer samværet med den unge”.
”Vi har lavet netværk i forbindelse med boligforening, og vi har handleplaner for den
enkelte unge og for gruppen”.
”Vi samarbejder med en skolevejleder om de elever, som hun mener, var svage. Laver
lektier og snakke med dem. Hjælper dem med uddannelsesplanerne”.
”Vi arbejder især med moral og værdier og grænserne, samspillet mellem drenge og
piger”.
39

Motivering til Erhverv
Fritids- og Ungdomsklubben August Wimmersvej
1) Hvad ville man?
Intentionen var at nå to grupper af unge på én gang: 1. Den brede gruppe af ”almindelige” unge. 2.
De ressourcesvage unge, som ikke var i gang med et uddannelsesforløb eller i job.
Realistiske mål for de unge
Størstedelen af de unge, der deltog i projektet, viste sig at være præget af ”negativ social arv”,
havde vanskeligt ved at tage ansvar for eget liv, havde ofte ikke deltaget tidligere i positive sociale
og demokratiske processer, samtidig med at mange af dem havde lave ambitioner og forventninger
til deres liv og fremtid. Det var derfor afgørende, at man ikke sendte de unge ud på planken, men
arbejdede med realistiske mål for, hvad de kunne opnå. Som projektmedarbejderne formulerede det:
”Vi kan ikke hjælpe en ung med et gennemsnit på 6,2 til at blive advokat, men måske
kan vi hjælpe vedkommende med at finde en elevplads inden for detailhandlen eller
lignende.”
Det har været nødvendigt at møde de unge der, hvor de befandt sig, således at de ikke skulle opleve
(endnu et) personligt nederlag/svigt gennem projektet. De unge har ikke skullet gøre noget, de ikke
var i stand til at magte.
Lektiecafé
Projektet skulle rumme en lektiecafé for Fritids- og Ungdomsklubben August Wimmersvejs bogligt
svage medlemmer.
Støtte til at finde arbejde
Fuldtids- såvel som fritidsjob, til de medlemmer, som enten ikke gik i skole, eller for hvem
skolearbejde ikke havde nogen større tiltrækning.
Kulturelle tilbud og klubdeltagelse
Man ønskede samtidig også at lave opsøgende pædagogisk arbejde i forhold til de mest rodløse
unge og forsøge at sluse dem mere ind i klubben ved hjælp af nogle kulturelle tilbud.
Støtte og vejlede de unge
De unge havde ikke kun brug for vejledning om uddannelse og arbejde, men også om problemer af
mere personlig art. Derfor var projektets mål samtidig, at medarbejderne kunne komme tæt nok på
de unge til at yde denne vejledning.
2) Hvad skete der?
1) En grundig introduktionsfase
Den første opgave var at gøre de unge opmærksomme på, at der nu var et nyt tilbud til dem. Dette
lykkedes meget fint, og der har været mange henvendelser til projektet i perioden. Man opsøgte de
unge der, hvor de befandt sig, og fortalte hvem man var, hvad projektet kunne tilbyde - og
40

inviterede dem med.
Motivering til Erhverv
2) Man fik sin egen base som værested for kvarterets unge
I starten boede man sammen med klubben, men det viste sig at være for kompliceret at integrere
disse to dele med hinanden; som nævnt rykkede man fra oktober 2003 ud i sin egen hytte – et
værested for næsten hele Valbys klubløse børn og unge.
3) Lektiehjælp til mange børn og unge
Dette viste sig at være et stort behov og var derfor blevet ydet til mange i projektperioden. Som en
del af klubbens rapport har man gennemgået eksempler på 45 børn med forskellige baggrunde og
problemer, hvoraf de fleste har fået lektiehjælp. Man har til de individuelle vejledninger bedt de
unge om at fremvise deres karakterbeviser, hvilket de har gjort uden nogen form for mistro eller
mistanke til personalets motiver. Man har efterfølgende anvendt deres karakterbeviser til (i
samarbejde med de unge) at finde relevante problemområder, hvor man skulle støtte. Vejledningen
har både foregået som noget fælles med 2-3 deltagere og som noget helt individuelt.
4) Støtte til at gennemføre uddannelse
En stor del af dem har fået hjælp til at gennemføre forskellige former for uddannelse: HF, HH, 9.
klasse, Social og Sundhedsskolen, 10. klasse, uddannelse til tandplejer etc. Der var naturligvis også
nogle af de unge, som det endnu ikke er lykkedes at finde uddannelsespladser til, men man arbejder
fortsat på det.
5) Støtte til at finde arbejde
En stor del af de unge har i perioden fået støtte til at finde mange forskellige former for arbejde – én
arbejder i et udlejningsfirma, en er elev i Sportmaster, en er 1.assistent i 7-eleven, piccolo på hotel
Admiralen, deltidsjob i Gobi, pædagogmedhjælper i naturfritidshjem, anlægsgartner, deltidsjob på
en tankstation, ansat i ISS rengøring, m.fl. – og adskillige eksempler på fritidsjobs.
6) Støtte til fritidslivet
En stor del af de unge var blevet motiveret til enten at melde sig ind i etablerede klubber eller
eventuelt i sportsklubber, så de fik mere mening i deres fritidsliv.
7) Kontakter til seminarier
Projektet var blevet kontaktet af seminarier, der ønskede deres vurderinger af arbejdet med særligt
udsatte unge. Desuden var et filmprojekt i gang fra Københavns Socialpædagogiske Seminarium,
der ville bruge nogle af drengene fra projektet som medskribenter og skuespillere om 2./3.
generations liv i Danmark.
Såvel opgavens omfang som projektets samlede succes har oversteget forventningerne. De seneste 3
år har man således hjulpet 60 børn og unge (medlemmer som ikke medlemmer, i alle aldersgrupper,
af begge køn og af stort set enhver etnisk baggrund) i gang med enten vejledning, lektiehjælp, at
finde videregående udannelsespladser og med arbejde (fuldtids- såvel som fritidsarbejde).
3) Metoder i projektet
41

* Opsøgende
* Resultatorienteret
* Relationsorienterede
* Tværfaglighed
4) Hvad har man lært af projektet
At det kan lykkes!
Motivering til Erhverv
Først og fremmest har man lært, at den massive satsning på at hjælpe de unge konkret – med
lektiehjælp, med at få bedre karakterer, med uddannelsesstøtte, med jobsøgning – har givet
resultater. De unge forventede noget håndgribeligt, og dét fik de.
En dårlig social kurs var ændret hos mange
Projektet var lykkedes med at standse mange unges selvdestruktive adfærd. Dette var sket ved, at
man anerkendte de unge og deres problemer og gav dem muligheder for at danne positive relationer
samt skabe meninger gennem målbare sejre.
Afsluttende klasser i folkeskolen var afgørende
Den erfaring har man draget, fordi a) ingen uddannelse = intet job, og b) dette fører nemmere til
social udstødelse, og c) det er ved afslutningen af en gennemført folkeskole, de unge skal vælge
fremtidig uddannelsesbane; derfor er det meget vigtigt, at der satses på, at de unge gennemfører
folkeskolen, og at de får støtte til overgangen til andre uddannelser eller arbejde.
Ungdomsinstitutioner duer til andet end snobrød og udlandsture
Som en meget vigtig sideeffekt har man fået synliggjort for de unge, at fritidsinstitutioner kan
bruges til andet end – fritid. Det er muligt at bruge dem til andre ting, der også er vigtige for ens liv
og udvikling.
Medarbejderne har lært meget
Alle involverede har udtrykt, at det har været givende at være med i arbejdet og i de tilknyttede
kurser (som man dog ønsker sig kursusbeviser fra!).
Projekterfaringer
De 3 år har givet en del erfaringer omkring det at arbejde projektorienteret:
5) Konklusionen
a) Man skal sørge for at konkretisere og begrænse opgaven og målene – man kan
ikke redde hele verden på én gang.
b) Man skal etablere partnerskaber, der skal have ejerskab over hele projektet.
c) Det skal være tydeligt, hvem der er spilstyrer, medspiller, samarbejdspartner.
d) Det skal være tydeligt, hvordan og i hvilken grad den øvrige
klub/medarbejderstaben er involveret. Er det en klub i klubben, en klub uden for
klubben eller en enhedsklub.
Som det fremgår, har alle oplevet projektet som en succes. Man måtte ganske vist opgive at drive
42

Motivering til Erhverv
det som en integreret det af klubarbejdet og måtte skille det ud i en selvstændig del –
”Spejderhytten” – men netop denne udskillelse var måske grundlaget for, at man kan fortsætte
arbejdet fremover, hvad begge de involverede projektmedarbejdere da også ønsker. Herunder at
man fastholder det gode tværfaglige samarbejde, der har været.
43

Ungdomsklubben Paletten
1) Hvad ville man?
Motivering til Erhverv
Klubben fokuserede på at arbejde med piger mellem 14-18 år med anden etnisk baggrund end
dansk, bosiddende i Akacieparken, eller med deres daglige gang i lokalområdet. Alle pigerne havde
en mere eller mindre broget baggrund med tidligere kontakter til de sociale myndigheder,
småkriminalitet, problematiske familieforhold, ujævn skolegang etc. Der blev delvist arbejdet med
en større pigegruppe, men man koncentrerede sig mest om en udvalgt gruppe projektdeltagere på
fem piger samt en bredere venskabskreds og familiemedlemmer til disse projektdeltagere.
Projektet var kendetegnet ved ikke at være forankret i selve klubben, dens medarbejdere eller
medlemmer. Det har kørt sideløbende med klubben som en form for ”satellit” med egen ”mission”.
Målet:
• At gøre de unge mere realistiske i forhold til egne fremtidsplaner og hjælpe dem til at
udnytte eksisterende tilbud og rette dem mod relevant uddannelse eller arbejde.
• At opkvalificere medarbejdernes socialpædagogiske arbejde og udvikle klubben, så dens
arbejde lever op til Servicelovens klubbestemmelser.
• At motivere til at bevæge sig uden for deres "trygge etniske miljø” og vante cirkler.
• At arbejde med pigernes kompetencer i forhold til at kvalificere sig til uddannelse og
erhverv samt motivere og styrke de unge pigers sociale kompetencer og netværk.
• At etablere relationer til pigerne og derigennem udvikle dem til at få en større selvforståelse
og selvtillid.
• At få afklaret deres livssituation og eventuelle krisetendenser og støtte efter behov.
• At fastholde dem i skolen, så de gennemfører et skoleforløb, der afsluttes med min. 9. klasse,
og støtte pigerne i at komme videre derfra.
• At støtte pigerne i jobsøgning og at finde relevante job og praktiksteder.
• At bygge bro mellem målgruppen og eksisterende klubber, foreninger og øvrige fritidstilbud.
• At få et bredere kendskab til og forståelse for familiestrukturen i de etniske
minoritetsfamilier og derigennem skabe gode relationer til forældrene.
• At arbejde ud fra tværfagligt samarbejde og bygge videre på allerede eksisterende
samarbejder og netværk i klubben som f.eks.: De fem andre projekter i Valby, UFC,
socialforvaltningen m.fl.
2) Hvad skete der
1) Udvælgelse af projektdeltagere
Ud fra de fastsatte alders- og kønskriterier kunne projektmedarbejderne med hjælp og vejledning fra
Akacieparkens børne- og ungemedarbejder pege på de piger, der egnede sig til projektet.
2) Visitering af deltagerne
Herunder blev alle deltagere og deres hjem informeret om projektets indhold og ide. Man lagde
vægt på at betone de positive muligheder, så hjemmene ikke skulle slå bak på grund af ligheder til
tidligere myndighedskontakter.
44

Motivering til Erhverv
3) Projektdeltagerkontrakt
Med hver enkelt blev der indgået en kontrakt om projektet med dets overordnede mål og mulige
udbytte – også for at indgyde deltagerne stolthed og ”held”-følelse over at være med.
4) Portrætter af projektdeltagerne
For hver deltager blev der udarbejdet et portræt med fire delpunkter: 1. Hvor startede de
uddannelsesmæssigt – hvor var de nu? 2. Hvor startede de erhvervsmæssigt – hvor var de nu? 3.
Hvor startede de fritidsmæssigt – hvor var de nu? 4. Hvordan har de udviklet sig generelt: Socialt,
fagligt og menneskeligt?
5) Aktiviteter i projektet
• Pigeklub én gang om ugen, 3-4 timer, med aktiviteter som madlavning, bagning, spil, grill,
ture i svømmehal, biografture, teaterture, tur til stranden, besøg af sundhedsplejerske, hygge,
dans, kreative indslag som at lave kort, farve tørklæder, lave smykker og lave decoupagekrukker,
se videofilm, bowle, gå på café, feriebilledaftener, pigefest, selvforsvar, fitness
m.v.
• Lektiehjælp og uddannelsessnakker ud fra en temamappe med pjecer, foldere m.v.
• Hjælp til at skrive jobansøgninger samt besøg og kontakt hos relevante jobsteder
• Cafébesøg med hygge og gode snakker om venskaber, løgn og sandhed, sex, religion og
tro, alkohol, fester, traditioner og skikke m.v.
• Weekendture med videodokumentation, besøg på kulturelle seværdigheder, samvær og
fællesskab. Projektdeltagerne har været på tre weekendture med stor succes. Der har ligget
et større forberedelsesarbejde bag. Både for at få dem med, få deres familier med på idéen
og selve planlægningen, som pigerne delvist deltog i. Pigerne kom væk fra de vante
omgivelser, og på den måde blev de tvunget til at bryde deres vante cirkler og dermed også
mønstre, viste det sig. De var på en måde mere sårbare væk fra lokalområdet og åbnede
derfor også mere op. Både over for hinanden og projektmedarbejdere.
• Makeupdag
• Tur til Tivoli, Bakken, stranden, skoven eller andet sted væk fra lokalområdet.
• Hjemmebesøg hos den unge - lave mad eller farve hår, høre musik eller bare ”hænge ud”.
• Bisidder til læge, politi, Udlændingestyrelse, sagsbehandler m.v.
• Hjemmebesøg hos forældrene
• Besøg hos eller fra tilbud fra det etablerede fritidsliv: Dans, capoeira, selvforsvar, teater.
3) Metoder i projektet
* Hjemmebesøg
* Individuel støtte og opbakning
* Faglig supervision og sparring med anden klub
* Logbog
* Introducere pigerne til institutionstilbud
* Udveksling med og overføring af erfaringer fra projektet til de faste klubmedarbejdere
45

* Tværfagligt samarbejde
Motivering til Erhverv
Der har været benyttet kendte metoder, men kombineret efter behov. Det vil sige, at en egentlig
udvikling af nye metoder har der ikke været, men kombinationen af flere kendte metoder efter
situationen samt det meget individprægede arbejde har været forcen i projektet.
4) Væsentlige temaer, der er arbejdet med i projektet
De personlige problemer tog tiden
Projektet udviklede sig i en lidt anden retning end først tænkt, da den tillid, der efterhånden var
skabt mellem pigerne og projektmedarbejderen, gjorde, at andre ret svære problemer kom op til
overfladen og faktisk viste sig at ligge til grund for, at de for eksempel havde svært ved at passe
skolen eller hvile i sig selv, finde et job i fritiden og meget andet. Disse problemer måtte der tages
hånd om, før et egentligt erhvervsmotiv kunne bearbejdes.
Passe skolen
Fælles for stort set alle projektdeltagerne var eksempelvis, at de generelt var dårlige til at passe
deres skole, holde aftaler, var fagligt svage i forhold til alder og skoleklassetrin, i konflikt med
loven tidligere, lå under for traditionelt muslimsk opdragelsesmønster i en grad, der har virket som
hæmsko på de ting, de gerne ville lave, havde vænnet sig til at lyve meget, dækkede over hinanden
til tider, manglende voksenkontakt. Alt sammen emner, projektet har taget op. Enten ved at tale om
den konkrete situation med den enkelte unge eller tage et emne som for eksempel venskaber op i
fællesskab.
Erhverv og uddannelse
Det var begrænset, hvad MTV målbart og konkret hjalp målgruppen med i forhold til erhverv og
uddannelse. Der er mere arbejdet med forudsætninger for at målrette og støtte vedrørende i erhverv
og uddannelse: holde aftaler, komme til tiden, få styr på kaos derhjemme, og erfaringen herfra har
vist, at målgruppens alder ikke var optimal, hvis man skal arbejde med det givne område.
Undervejs i projektperioden måtte man sande, at direkte motivering til erhverv og uddannelse altså
ikke var det, som lå lige for i forhold til den valgte målgruppe. Da man lærte pigerne bedre at
kende, viste det sig, at de fleste slet ikke var parate til at få et ”positivt skub” i den retning, men
havde andre behov, der faktisk lå forud for overhovedet at kunne passe sin uddannelse, et job eller
bare trives socialt.
Mange havde allermest brug for en voksenkontakt, der kunne være den ”røde tråd” gennem mange
fragmenterede forløb, og hjælp til at samle trådene, så de på den måde blev i stand til at overskue og
forholde sig til deres situation og livsvilkår. Dertil kom en erfaring om, at jo ældre målgruppen var,
des mere udfordrende var det at arbejde med pigernes holdninger, vaner og interesser i forhold til
uddannelse og erhverv. De har mange andre ting i hovedet, som de tillægger meget større
opmærksomhed og energi.
Andre sociale relationer
Hvis der ses tilbage over tid, har projektet arbejdet med at udvide projektpigernes horisont ved at
46

Motivering til Erhverv
give dem forskellige smagsprøver. Dels på mulige fritidsinteresser og foreningsliv, der eventuelt
kunne vække deres interesse, samt for kunst og kultur, der ligeledes kunne vække deres
nysgerrighed for selv at gå videre med det. Også i forhold til deres vante cirkler har man forsøgt at
bryde disse ved at lade pigerne indgå i andre sociale relationer. Det har dog vist sig, at pigernes
sociale kapital ikke har været tilstrækkelig til at bryde ud af de vante cirkler. De somaliske piger har
mest været interesseret i at bibeholde de bånd, der allerede var skabt mellem deres egne, det vil sige
andre somaliere. ”Bonding” – at udbygge fællesskab med ”dem”, der ligner én selv. ”Bridging” -
altså at mikse med forskellige grupper - har ikke været populært modtaget i den lille gruppe.
Ansporing til nye aktiviteter
Over sommeren 2003 var der i samarbejde med pigerne i Pigeklubben lagt et program for en række
arrangementer og aktiviteter, men mange af dem blev ikke til noget på grund af manglende
fremmøde. Pigerne har generelt ikke været så gode til at bakke op om egne forslag til aktiviteter.
Indtrykket efter en del samtaler er, at de gerne vil, men sker det ikke nøjagtigt, når det passer dem,
så falder interessen kraftigt. Og ofte har det været aktiviteter, der har krævet lidt planlægning. Der
kan også hurtigt komme andet op, som de hellere vil, men ikke lige tænkte på i det øjeblik, de
foreslog eller meldte sig til en aktivitet. En holdning, man har arbejdet meget med, da den også kan
genkendes fra skolegang, der ikke altid har været lige kontinuerlig fulgt.
Erfaringen har dog overordnet vist, at denne aldersgruppe mere havde behov for et værested, hvor
der var mulighed for voksenkontakt, hvis de selv ønskede det, men egentlig ikke var så
interesserede i at deltage i alskens aktiviteter. De vil hellere have et sted at være, hvor de kan
”hænge ud”, sludre og være i fred for forældre, brødre og forpligtigelser.
Pigernes oplevelser og udvikling
Pigerne giver selv udtryk for, at de har fået meget ud af at deltage i projektet, hvilket
projektmedarbejderne og klubben også kan se, selv om resultatet ikke var kvantitativt målbart. Ser
man på portrætter af deltagerne i dag, vil man tydeligt kunne spore positive forandringer, hvoraf
nogle direkte eller indirekte har udspring i projektdeltagelsen.
Da der har været mange instanser ”inde over” i løbet af projektperioden, er det vanskeligt at sige, at
det rent faktisk er projektets fortjeneste, men ofte har det været kombinationer af for eksempel
kontakt til skolen, hjemmet, socialforvaltningen, læge osv., der samlet har gjort en forskel. At
projektet har ageret ”den røde tråd” i et eller flere forløb, hvor den unge har skullet tage stilling til
eller møde mange instanser, har ifølge pigernes egne udtalelser været en force i at deltage i
projektet. De har ikke selv skullet stå med en masse ”løse ender” og kontakter, de ikke har vidst,
hvad de skulle stille op med. Projektet har givet tid, rum og støtte til at fordøje, vende, forstå og
reflektere mere komplekse sager. For eksempel sammenhængen mellem et møde på
Socialforvaltningen og efterfølgende handlinger og muligheder.
Afsmittende virkning på de andre klubmedarbejdere
Konkluderende kan nævnes, at udvikling og opkvalificering via projektet mest er mundet ud i nye
tanker og vinkler hos personalegruppen, der har resulteret i mere bevidst refleksion i arbejdet med
udsatte unge samt de nye mål, Serviceloven og klubrapporten har stukket ud. Konkret eller målbar
47

opkvalificering var vanskelig af skille ud.
Motivering til Erhverv
Klubarbejde og opsøgende arbejde
Tydeligst har erfaringen dog vist, at det tunge socialpædagogiske arbejde er meget tidskrævende,
hvis det skal have effekt – kun takket være projektressourcer har det kunnet lade sig gøre. Uden de
ekstra ressourcer er det et svært område at løfte, da normeringen ikke er til det. Den tid til
socialpædagogisk arbejde med ”udsatte” børn og unge, en klub skulle bruge, ville så skulle gå fra
andre børn og unge uden ”særlige behov”.
Man har i projektet kombineret det traditionelle klubarbejde med socialpædagogisk arbejde. For
eksempel handlede meget af projektets støtte og opbakning til projektdeltagerne om at være til stede
for pigerne i stor udstrækning, så projektmedarbejderen var der, når de havde behov for det. Det
handlede meget om, at projektet kom til dem, og ikke at de kom til projektet. Dette skal ses i
modsætning til en traditionel klub, hvor børn og unge oftest kommer i klubben, og mere sjældent
forekommer det, at klubben rykker ud til dem. Det vil sige, det handler i høj grad om at komme de
steder, de unge færdes, have kontakt til deres venskabskredse og familier, skolen m.v.
På den måde adskiller projektarbejdet her sig også ud fra den matrikelløse klub, da man
ressourcemæssigt til tider har valgt at bruge timerne på en enkelt eller meget få personer, så rollen
som projektmedarbejder kom til at ligne ”personlig rådgiver/kontaktpersonrollen”. Ikke for at gå
socialforvaltningen i bedene, men for på bedst mulig vis at dække de behov for støtte og opbakning,
de unge giver udtryk for.
Så det er der, man står i dag. Projektmedarbejderen arbejder meget med helt basale værdier som
løgn og sandhed, at passe sine aftaler, at komme til tiden, at få det til at fungere i hjemmet, at få
hjemmet til at tage medansvar for deres datter i forhold til hendes fremtid og skole og lignende.
Resultater og konklusioner
Justering af formålet med projektet
Projektets formål var beskrevet som følger:
1. Via socialt gruppearbejde og kurser at gøre de unge mere realistiske i forhold til egne
fremtidsplaner og rette dem mod relevant uddannelse / arbejde.
2. Virke brobyggende for de unge, så de kan drage fordel af de tilbud og muligheder, som
skoler, uddannelsestilbud, skole- og erhvervsvejledning m.v. tilbyder.
3. Øge integrationsindsatsen for den unge såvel som gruppen via individuelle samtaler og
gruppesamtaler med inddragelse af forældrene i det omfang, det er muligt.
4. Fremme integrationen i lokalområder af en lang række vanskeligt tilpassede unge, der har
barriere over for uddannelse og arbejde, og begrænse risikoen for en uhensigtsmæssig
adfærd blandt de unge.
48

Motivering til Erhverv
Imidlertid var projektets formål ændret undervejs, efterhånden som klubberne fik projektet ind
under huden. Formålet var stadig socialt integrerende, men var ikke helt så formelt erhvervs- og
uddannelses(-institutions-)rettet. I forhold til ovenstående pkt. 1 og 2 så var formålet snarere
”Motivering til Verden” som én af klubberne har omdøbt projektet, mens ovenstående pkt. 3 og 4 i
meget høj grad stadig var opretholdt.
Opgaven
I projektet har flere af klubberne arbejdet i et grænseområde for deres formål. Det rejser
spørgsmålet: hvad var det for opgaver, der var for tunge for klubberne? Og hvornår var der ikke
længere tale om socialpædagogisk arbejde, men behandling?
Det at påtage sig disse nye opgaver kræver:
• E ny intern organisering i klubben.
• En bevidst forankring i klubben.
• At de ansatte kender deres personlige og faglige begrænsning.
• At de ansatte kan tydeliggøre, hvad der skal til, for at opgaven kan løftes kvalificeret.
Hvis klubben skal løfte opgaven, skal det beskrives, hvilke forudsætninger der skal være til stede,
og der skal kunne argumenteres fagligt for dette.
I relation til de unge
Klubberne beskriver mange succeshistorier i forhold til unge – se for eksempel side 29 og side 43.
Det drejer sig både om grupper af unge og ikke mindst historier om enkelte unge. Historierne er
karakteriserede ved følgende:
A. Den unges livssituation er socialt risikofyldt og mere eller mindre kritisk (dårlig
skolegang, kriminalitet, teenagegraviditet, manglende forældreopbakning, udstødt af
kammerater).
B. Klubmedarbejderen etablerer en professionel, personlig, varig og tillidsfuld kontakt til
den unge.
C. Klubmedarbejderne gør gennem en professionel socialpædagogisk indsats en stor
forskel, der betyder et vendepunkt for den unge i retning af en markant øget social
integration. Indsatsens varighed strækker sig typisk over 1-1_ år.
De unges oplevelser
De unges oplevelser er formuleret på flere niveauer, som spænder fra almene ændringer i
relationerne til deres reaktion på konkrete aktiviteter. De unges oplevelser er formidlet gennem de
ansattes indlevelse i de unges situation og er således formidlet gennem de ansattes prisme. Det
følgende er eksempler:
”De oplever, at de voksne er blevet meget mere interesseret i den unge og taler mere
49

Motivering til Erhverv
med dem end før.”
”De opdager, de er blevet taget mere alvorligt. Deres behov bliver taget mere
alvorligt, hvis de selv har været med til at planlægge det, der sker. Det værdsætter
de.”
”De unge oplever, at vi oplever og forholder os anderledes til dem end tidligere.”
”Lektiecafeen er en hjælp for dem. Selv om de også bander den langt væk.”
”Hvis de har et personligt problem, mangler en praktikplads, så kan de komme de til
mig.”
”Der er større mulighed for at tale fortroligt med en voksen.”
En klub har haft folk fra forskellige brancher til at fortælle om deres arbejde, så de unge kunne få et
indtryk. Det er blevet godt modtaget af de unge.
Relationspædagogikken
Projektet har vist, at klubber godt kan være et socialpædagogisk redskab til at kvalificere svagt
funderede unge i deres selvværd og motivere til erhverv. Mange er så bogligt svage, at klubberne
kan bruges til at bringe dem derhen, hvor de er parate til uddannelse og erhverv.
Ændringer i klubbens måde at være klub
Flere af klubberne nævner, at de nu er blevet bedre gearet til at rumme skæve medlemmer.
Rummeligheden i nogle af klubberne og hos nogle af de ansatte er blevet større, og der er blevet
mere rum for, at den unge kan være sig selv på egne betingelser, uden at de behøver at være bange
for at blive mobbet.
De fire af klubberne satsede på en fasttømret gruppe af voksne, der arbejder med projektet. I to af
klubberne har projektet primært været gennemført ved hjælp af vikarer. En fremgangsmåde der ikke
kan anbefales. Blandt andet er det vanskeligt at forankre projektets erfaringer i klubben.
Flere klubber har lavet netværk i forbindelse med boligforening. En klub har lavet opsøgende
arbejde i forhold til 14-årige og på den baggrund lavet en juniorklub. Der bliver arbejdet med
hjemmebesøg.
Generelt arbejdes der både med at ændre klubkulturen og med relationen til den enkelte unge. Her
er det helt klart den tætte kontakt og de muligheder, den giver for samtale og fælles forpligtende
samvær, der er i fokus.
En af klubberne beskriver en udvikling, hvor projektarbejdsformen i løbet af projektperioden er
integreret i klubbens indre liv. Det at arbejde særskilt med en gruppe unge ”uden for” klubben var i
starten meget vanskeligt for klubbens medarbejdere at rumme. Efter de positive erfaringer med
dette projekt er dette blevet en naturlig måde at arbejde på.
50

Tværfagligt samarbejde
Motivering til Erhverv
De største forandringer, der er skabt gennem projektet, er de ansattes perspektiv. De ansatte
arbejder mere systematisk, og de søger at begrunde den valgte systematik ind i et fagligt rationale.
En enkelt klub nævner, at deres arbejde har betydet lettelser for deres nærmeste samarbejdspartnere
ved, at de påtager sig mere ansvar og en større arbejdsbyrde med de udsatte unge end tidligere.
Projektet har også vist, at klubberne har en særlig rolle, idet de har en tæt og hyppigere kontakt med
de unge end en del af de andre samarbejdspartnere. Samtidig har projektet vist, at klubberne skal
være fagligt godt klædt på og have en tydelig professionel holdning og faglig fundering af arbejdet.
De skal have noget at byde på i det tværfaglige samarbejde.
Fælles Ansvar ser ud til at blive en stor succes. Fire af de seks deltagende klubber er enige i at
Fælles Ansvar allerede har skabt resultater og alle klubberne er helt enige eller enige i at Fælles
Ansvar er vært at satse på i fremtiden.
Samlet
Samlet har projektet hjulpet ca. 150 unge deltaget i projektet i større eller mindre grad. Klubberne
vurderer selv at der er sket en markant udvikling med ca. 35 unge på grund af projektet. For ca. 55
unge er der sket en udvikling på baggrund af projektet og for ca. 30 er der ikke sket nogen form for
udvikling.
De vurderer endvidere at ca. 28 unge har fået småjobs på grund af projektet. Ca. 10 unger er
kommet i arbejde på grund af projektet. ca. 23 unge er fastholdt i et udviklingsforløb på grund af
projektet og de fem klubber vurderer at en meget stor gruppe unge klarer sig bedre i skolen på
grund af projektet.
Det kan på baggrund af de indsamlede data konkluderes, at klubberne i høj grad kan være et
kvalificeret udgangspunkt for arbejdet med en stor del af udsatte unge med henblik på at støtte op
om deres uddannelses og arbejdssituation.
51

Litteratur
Motivering til Erhverv
(Agerschou, Toke og Pedersen, Lisbeth: Mellem 10 – 14. LDK information. København 1989.
1989,
Andersen, John: De 7 – 14 årige – pædagogiske udfordringer. Det pædagogiske Kartel.
København 1983.
Andersen, John, Agerschou, T, Frost, S. og Berthelsen J. Det delte liv bliver helt. BUPL
forbundskontoret 1987.
Andersen, John, Gundelach, Søren og Rasmussen, Kjeld: Fritidspædagogikken, fortid - nutid –
fremtid. Udviklingsforum I/S og LFS, BUPL København, PMF København – Frederiksberg 2002.
Andersson, Niels: Casebeskrivelse. Internt notat. København 2004
Ansel-Henry, Pauline og Raymond C. (red): Bøns kompetenceudvikling i fritidsinstitutioner.
BUPL. København 2001.
Frost, Søren. Fritidspædagogik. Den gode dag. I: Udkast. Dansk tidsskrift for kritisk
samfundsvidenskab. København. Nr. 1 1993. 21 Årgang.
Lind, Unni: Børns venskaber. I Børns kompetenceudvikling i SFO og Fritidshjem. Red af Ansel-
Henry m.fl. BUPL København 2001.
Næsby, Torben: Og for resten synger de altid i bussen hjem. Om synliggørelsen af den
pædagogiske proces i arbejdet med de 6 – 14 årige. GUG press. Ålborg 1990.
Schousboe, Ivy. Integrationsformer. Udkast nr. 1, side 1-41. København 1989. Ny udgave i
Kuschel, Mortensen, Schousboe og Willerup (1997) Udvikling, indlæring, forebyggelse,
integration. Nordisk Psykologi og Ukast 1997.
1 Tallene bygger på en afsluttende spørgeskemaundersøgelse. En klub besvarede ikke spørgsmålene. Tallene tager
således udgangspunkt i 5 af de 6 deltagende klubber.
52

Motivering til Erhverv
KØBENHAVNS KOMMUNE
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
Center for Vejledning, Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Korsgade 30
2200 København N
Telefon 39 20 75 00
Telefax 39 17 07 60
E-mail cv@cv.kk.dk
www.kk.dk
53