projekt - UU København - Københavns Kommune

Motivering til Erhverv
skoleforløb og reagere på de ting, som gik dem imod.
Pigernes forældre har oftest ikke selv færdiggjort deres obligatoriske skolegang eller oplevet deres
skoletid som værende en succes. Dermed bliver pigerne en del af den sociale arv, som deres
forældre også var en del af osv. De piger, der forsøgte at tage en uddannelse med hjælp fra
projektmedarbejderne, havde ikke på sigt mod, lyst eller selvdisciplin nok til at gennemføre det, og
de afsluttede den påbegyndte uddannelse allerede efter et par uger. Deres selvtillid var ikke til at
skulle forsøge sig med noget, som de aldrig tidligere havde oplevet som værende en positiv ting i
deres liv, og derfor var det letteste at blive væk og vælge det fra. Derved skulle de ikke konfronteres
med deres frygt for ikke at falde til blandt de øvrige studerende eller frygten for ikke at kunne finde
ud af det faglige stof og derved føle sig anderledes end de øvrige studerende. Projektmedarbejderne
støttede pigerne med at opbygge en tro på sig selv, hjælpe dem med at forberede sig inden skolestart
ved at repetere forskellige fag, besøgte uddannelsesstedet med den unge, tilbød morgenvækning
osv. Dette ændrede ikke ved, at pigerne valgte skolen fra efter kort tid.
Projektmedarbejderne har delt erfaringer med øvrige medarbejdere
Pigeklubbens erfaringer var blevet overleveret til det øvrige klubpersonale på personalemøder/
weekend. Der har på disse møder været mulighed for at stille spørgsmål til projektet og derved
været muligt at erhverve sig den ønskede viden. Denne videregivelse af arbejdserfaringer kan være
udbytterig, men det kræver, at det øvrige personale formår at tage disse erfaringer til sig – som igen
var meget afhængigt af, at ledelsen i institutionen tog projektet til sig og derved gjorde det til en del
af institutionens praksis.
Pigernes situation må synliggøres
Ovenstående beskrivelser af pigerne viser nødvendigheden af at få synliggjort disse pigers
problemstillinger, da de på mange måder var lige så massive som de øvrige ungeproblematikker,
der ofte er fokus på i samfundet. Disse piger gør ikke umiddelbart opmærksomme på sig selv og
kan derfor nemt blive overset, men hvis man lærer dem at kende og stiller sig selv undrende
spørgsmål om årsagen til deres stille sind, deres fravær fra skolen, deres ustabile familiebaggrund,
deres kæresteforhold, deres utrolige ”historier”, deres selvudslettende individ i sammenhænge, hvor
de føler sig vurderet osv., så vil det fremstå tydeligt, at de også har brug for en kompetent
voksenkontakt.
Mindre grupper giver større muligheder
Det kan være en god arbejdsform at arbejde med de unge i mindre grupper, da det gør det muligt at
tilgodese de enkeltes behov samt opnå et større kendskab til de enkelte unge. Det var sværere at
skulle ”gemme sig” blandt de øvrige unge, hvis gruppen var overskuelig for den voksne. Ligeledes
giver det bedre mulighed for at hjælpe de unge med at skabe relationer til hinanden. Men alt dette
kræver den form for ekstra ressourcer, projektet har givet.
4) Afvikling af Pigeklubben Lykkebo, Fremtiden
Pigeklubben Lykkebo vil ikke længere kunne fungere på samme vis, som den har gjort i
projektperioden, da institutionen ikke besidder de ressourcer, som arbejdet kræver.
38