LÆGEHUSET I SJØRUP - Jenle

Af P. K. Nielsen Nielsen Nielsen
Turen ”I Aakjærs Fodspor” udgår
fra vejkrydset ved Daglig brugsen i
Sjørup, hvor A16 fra Viborg mod
Holstbro krydses af rute 186 Skive
– Thorning. Kør ad A16
(Holstebrovej) mod Holstebro. Lige
eer eer eer vejkrydset ligger på højre
side.
LÆGEHUSET I SJØRUP
En dag i 1890, hvor Jeppe Aakjær var hjemme
for at være hos sin syge mor, blev der skikket
bud eer den unge nys lflyede distriktslæge
dr. Rambusch i Sjørup. Han ankom siddende
bag på faderens umage arbejdsvogn, men
kunne ikke slle noget op mod moderens sygdom.
Kun lindre, l døden indtrådte. Det var
første gang, Jeppe Aakjær og dr. Rambusch
mødtes, men bestemt ikke den sidste.
1200,‐
Turen med guide varer ca. 3 mer og kan
købes ved henvendelse l Aakjærselskabet.
TLF. 24 26 00 25
En halv snes år senere mødtes de igen l en
gildesaen hos Mylius-Erichsen, hvor dr.
Rambusch inviterede Jeppe Aakjær hjem l
sig i Sjørup. Denne invitaon indledte et livslangt
venskab. I perioden mellem Aakjærs separaon
fra Marie Bregendahl og l indgåelse
af ægteskabet med Nana Krogh i 1907 boede
Jeppe Aakjær i kortere og længere perioder i
lægeboligen i Sjørup. Her skrev han blandt andet
digtsamlingerne ”Fri felt” og ”Rugens Sange”
samt romanen ”På Aægt.”
Lægeparret havde en stor vennekreds, og
derl hørte blandt andre Jacob Knudsen, Mylius
Erichsen, Johan Skjoldborg og Achton Friis.
For øvrigt havde fru Johanne været ung pige
i huset hos Jacob Knudsens forældre. Poli-
sk interesserede var de også. De var med l
at se Det radikale Venstre i 1905. Da Landsforbundet
for Kvinders Valgret blev opreet i
1907 blev Johanne Rambusch landsformand.
En post hun besad l foreningens opløstes
ved indførelsen af kvindernes valgret i 1915.
Dereer blev hun som den først kvinde valgt
ind i Det radikale Venstres hovedbestyrelse.
Hun opnåede også at sidde en periode i
Landsnget. Begge holdt også folkelige taler.
Som før nævnt åbnede dee par deres hjem
for Jeppe Aakjær, og han benyede sig fligt
af det. Således er hovedparten af ”Rugens
Sange” digtet på lægeboligens østvendte
loskammer. Forklaringen giver Jeppe Aakjær
selv i forordet l 9. udgave af ”Rugens Sange”,
som udkom i 1926:
”I sommeren 1905 kom jeg hjem fra Køben‐
havn med planer l ”Rugens Sange”. Jeg var

så glad ved tanken; så sikker på min evne. Jeg
gik hver solskinsdag ud over agrene mod
Jebjerg mose og lyede l vippernes melo‐
diske ringlen i storrugen på Laust Østergaards
mark. Det gærede i mit indre indl spræng‐
ning, men det ville ingen form tage.
Grædende af skuffelse og afmagt gik jeg hver
aen l min seng. – Jeg forsøgte at skie op‐
holdssted og drog l Vesterhavet. Her under
Bovbjergs vilde og forrevne strand skabtes
høstvisen: ”Nu er sæden lang og gul”. Mere
orkede jeg ikke denne gang.
Jeg kom lbage l mit pensionat i hoved‐
staden som en fag, slagen mand. – Men
ideen blev ved at bore i mig. Kort eer nytår
1906 tog jeg aer l Jylland og slog mig ned
hos mine herlige venner læge Sigurd Ram‐
busch og hustru i Sjørup. Og nu digtede hele
serien sig selv. Der var dage, hvor jeg skrev
indl tre digte i døgnet. Det er de lykkeligste
mer, jeg har levet. Skønt jeg l der plage‐
des meget af et nærgående maveonde, der
har skåret alt for mange lyse dage ud af mit
liv, kunne jeg dog – under indtrykket af min
skaberglæde – med sandhed sige:
”Jeg bærer med smil min byrde,
jeg drager med sang mit læs;
jeg er som den lille hyrde,
der genner sit kvæg på græs.”
2
Det var i februar måned, og megen sne var
der på jorden. Jeg stod hver morgen op med
solen og gik en lang tur ud over de ensomme
korsveje, der ender i den vilde alhede. Når jeg
kom hjem, var rytmen blevet l, jeg stampede
den op af den frostklingre grus, der under
vintersolens tunge stråler lignede gyldent rav.
Når jeg kom lbage bag min lille gavlrude,
kunne jeg nu med lethed fylde formen med
skøn høststemning. Endnu vådt af blækket
blev de enkelte digte nu båret ned ad trap‐
perne og læst højt for mine brave værtsfolk…”
Eer et lille ophold fortsæes mod Holstebro,
og eer ca. 2 km går der en mindre vej
(Amstrupvej) nordpå mod Vroue og Vridsted.
Denne vej følges l den lille landsby Vroue,
hvor lægeparret Rambusch ligger begravet.
Graven findes lig bag graver‐ og
toiletbygning.
RAMBUSCH GRAVSTED PÅ
VROUE KIRKEGÅRD
I 1910 flyede lægeparret fra deres elskede
Sjørup l Aalborg, hvor dr. Rambusch ltrådte
sllingen som ssfysikus (amtslæge), men
de glemte aldrig vennerne i Sjørup og holdt
stadig forbindelsen derl. Desværre havde Sigurd
Rambusch’ helbred lidt skade under de
lange vinternæer i åben vogn ud over den
jyske alhede for at aflægge lægebesøg l en
paent langt fra alfarvej, så han måe lade
sig pensionere eer 8 år. Han døde i 1919, og
eer eget ønske blev han begravet på Vroue
kirkegård.
Sognets beboere samlede ind l en monomental
mindesten, som rejstes i 1920, og det
står stadig på Vroue kirkegård. På stenen står
et smukt mindevers skrevet af Jeppe Aakjær.

Han bragte Hjælp, hvorhen han kom,
Thi selv hans Smil var Lægedom.
Han elsked højt det barske Land,
Her rundenom hans Gravhøjs Rand.
Nu har den træe lagt sig ned
I Midten af sin Virksomhed.
Med sorg vi gjemte Vennen væk
Ind under savnets Fugletræk.
Johanne Rambusch døde i 1944 og blev stedt
l hvile ved siden af sin mand på Vroue kirkegård.
Eer besøget på Vroue kirkegård følges vejen
mod vest (Vrouevej) gennem den lille landsby.
Bemærk den smukke gamle præstegård på l
højre for vejen.
Eer ca. 2 km dukker Vridsted op. I vej‐T‐et
følges vejen nordpå (Dåsbjergvej) mod Fly og
Skive, men bemærk den nysopsae mindesten
over den historiske ”Jens Langkniv”, Jens
Olesen, der i 1600‐tallet huserede i Jylland
som en anden Robin Hood. Han mødte sin
skæbne netop i Vridsted præstegård, hvor
3
sagnet fortæller, at han eer at have
modtaget nadveren blev skudt af kaptajnen
for den afdeling, Chr.IV. havde udsendt for at
fange ham. Stenen er rejst af Vridsted borger‐
forening den 15. maj 2011 og udført af Jenny
Sørensen, Skive. Den viser den knælende Jens
Langkniv foran Vridstedpræsten Niels Paaske
umiddelbart før henreelsen.
Jeppe Aakjær har brugt denne person som
inspiraon l romanen. ”Jens Langkniv.”
I vejkrydset ca. 3 km følges vejen mod vest
(Trevadvej) l Trevad kirke og Mogenstrup.
Snart dukker Karup Å med Trevad Bro op. Til
højre for broen er der en lille P‐plads, som
man kan gøre holdt ved, men man kan også
tage turen l
TRANDUM KIRKE
der er tegnet af arkitekt J.C. Weber og opført i
røde sten på det sted, hvor der har ligget en
middelalderkirke, men som blev nedbrudt i
1554 af herremanden l Stubbegård, som så
brugte materialerne l at opføre Sevel kirke.
Kirken blev rejst for godt 19.000 kr., hvoraf en
tredjedel var indsamlet af egnens beboere.
Jeppe Aakjær fortæller i sine erindringer, ”at
hans far, Jens Peder Jensen, på sit dødsleje
tog det løe af sin svigersøn, at han sørgede
for at betale den nøj kjerk i Trånum de
kroner, han havde lovet dem.” Kirkens alter er
en kopi af alteret i Vor Frue Kirke i København

med en afstøbning af Thorvaldsens
Kristusfigur.
Eer Trandum kirke vendes lbage l
TREVAD BRO
der fører over Karup Å. Når man står på broen
og ser mod nord, har man Aakjær enge l højre
for åen. Disse engarealer, der blandt andet
har inspireret Jeppe Aakjær l mange smukke
lyriske digte. Man kan også herfra se Søndergård,
Jeppe Aakjærs fødehjem.
Det var på denne bro, Jeppe Aakjær l markfesten
den 12. juli 1908 (herom ved næste desnaon)
stod foran en stor folkeskare og reciterede
sit stor smukke digt: ”Karup Aa”. Her
skal nævnes den første og sidste strofe.
4
Nu bleges Himlen, for sol er nede,
og alt har Kvæget ædt Bugen trind;
der lugtes Pors fra den nære Hede,
og Hødu driver for dugtung Vind.
Glad Hyrdedrengen paa Vajsen synger
og Vibeflokken sin Kile slynger
med hæse Skrig over Karup Aa.
Du klare Strøm med de svale Bølger,
der duger Heden saa bredt et Bord,
med Blik ærbødigt din Krumning følger,
l hvor du dykker i dyben Fjord.
Til dine Bredder min Slægt var bundet,
ved dine Bølger jeg Liv har fundet,
du er som Traad i mit Livsvæv tvundet,
du tungt henskridende Karup Aa.

Fra Trevad bro fortsæes turen lbage ad
Trandumvej et lille stykke for at dreje mod
nord ad Aakjærsvej mod Fly. Nu kommer vi l
resterne af den lille landsby
Aakjær. Den første gård l
venstre for vejen er Jeppe
Aakjærs fødehjem, Søndergård.
I dag er det jo en moderne
kvæggård, men det var den
ikke på Aakjærs d. Bemærk,
at vejen følger Karup ådal med
isdens flade flodslee mod
vest og det bakkede
morænelandskab mod øst.
Eer kort d ser vi l højre et henvisningsskilt,
der viser vej l Aakjær Stenen. Følg vejen
skarpt l højre for kort eer at følge en s l
venstre op l Aakjærs mindesten.
MARKFESTEN I AAKJÆR.
Den 12. juli 1908 ville Jeppe Aakjær afsløre en
mindesten over sine forældre Jens Peder Jensen
og Katrine Jepsdaer i Aakjær. På sin
barndomshjems mark på Kistelbak mellem
Kaphøje lod han rejse en lille granitsten, hvor-
5
på han havde fået indhugget sit underfuldt
skønne vers:
”Her vendte Far sin Plov, aa, saa mangen, mangen gang,
naar Grålærken højt over Sandmarken sang.
Her gik min slle Mor i sin grove Kjol
og saa med tynget Blik mod synkende Sol.
Thi sae eders Søn denne liden graa Sten
l Minde om en Færd, der som Duggen var ren”
Jenle, 28. februar 1908
Jeppe Aakjær havde i den forbindelse
inviteret l en ”Markfest” – en folkefest. Det
blev et stort lløbsstykke, idet flere tusinde
var mødt op.
Ved indvielsen af mindestenen holdt Jeppe
Aakjær en tale, hvori han gjorde rede for de
gamle aakjærbønders fage og slidsomme
liv. Han sluede sin tale med disse dejlige
ord: ”Om mine forældre, l hvis ære vi rejser
denne sten, skal der kun siges de færreste
ord. Det var ærligt slidendende folk, der l
fulde besad de danske bønderfolks kærlighed
l en trofasthed mod deres jord. De levede
deres liv i dalen; derfor har vi sat stenen her i
dalen. Jeg håbe, at den lille gulspurv, der er
sådan en lille trofast fugl – som t napped et

korn i min fars hakkelsesdynge – jeg håber, at
den vil ryste duggen af sine små vinger på
denne sten en gang imellem i den årle morgenstund.
Og jeg fordrister mig l at håbe, at
folk, som kommer her forbi på vejen l eller
fra deres arbejde, med en tanke må mindes
de to, som hædres ved denne sten - en lille
sten i dalen!”
Eer Aakjær holdt forfaeren A.C. Andersen
foredrag om den danske bondes forhold l
dyr og mennesker. Sluelig holdt distriktslæge
Sigurd Rambusch et kort foredrag om
bondens udviklingshistorie fra undertrykkelse
l oprejsning.
Eer en spisepause drog gæsterne ned l
Trevad Bro, hvor Jeppe Aakjær læste sit digt:
”Karup Aa”.
Tilbage l Kaphøje, hvor der blev brændt
”væk-ildsbål” medens dansen gik. Kl. 24.00
sluede festlighederne med, at en snes
drenge – deriblandt Svend Aakjær - udklædt
som hyrdedrenge stod omkring Kaphøj hver
med en fakkel i hånden og råbte i takt det
gamle hyrderåb:
”Bjergmand, bjergmand, er du derind,
kom ud med di syen egepind!”
En sidskægget bjergmand skød sig i vejret fra
højens top og holdt en festlig tale. Det vil sige,
han læste Aakjærs fremragende digt
”Bjergmands-snak”.
Denne markfest blev forløberen for de senere
så berømte ”Jenle-fester”, hvor den første
fandt sted den 10. juli 1910.
Videre ad Aakjærsvej mod Fly. Den første gård
på venstre side er Aakjærs fødehjem,
Søndergård”. Ved gården skråt overfor l
højre har Johannes Villadsens (Gammel
Jehannes) fage hus ligget. På vej ud af
Aakjær mod højre ligger der en gulmalet
6
bindingsværkshus. Det var oprindeligt Jens
Aakjærs hus. Jens Aakjær var Jeppe Aakjærs
storebror, som var den første ejer af Jenle.
Inde midt i Fly følges Dåsbjergvej l venstre.
Den går snart over i Solgårdsvej, hvor Fly kirke
ligger l højre for vejen. På fly kirkegård ligger
flere af Jeppe Aakjærs familiemedlemmer
begravet.
FORÆLDRENES GRAV PÅ
FLY KIRK KIRKEGÅRD
EGÅRD
På højde med kirken
mod syd er Bregendals
familiegravsted.
Overfor er Jeppe
Aakjærs første hustru, forfaeren Marie Bregendals
gravsted og ved siden af er Jeppe
Aakjærs søn, rigsarkivar Svend Aakjær og hustrus
grav.
Lidt længere mod øst, men helt ude ved diget
mod syd (inden æ Kjerregordsstæ ledt
nurden den søndele Dig) findes Jeppe Aakjærs
forældres grav samt søsterens og svogerens,
der overtog Søndergård eer forældrene.

Forældrenes mindesten blev rejst i 1910 og
Jeppe Aakjær lod indhugge følgende lille vers:
”Saa mangen Slægt
lig knækket Rør
sank ned for denne Kirkedør.
Velsignet I som segnet her
i Læ for Sorgers Bygevejr.”
7
Ikke langt fra det østlige dige findes en lille
lgroet gravsted med en stor ulæselig natursten.
Det er broderen Jens Aakjærs grav. Eer
konkursen med Jenle og mange forskellige
jobs vendte han lbage som vejmand i Fly.
Han faldt for øvrigt død om på vejen, hvor
han var i færd med at strø nyt grus i hullerne i
vejen.
Eer besøget på Fly kirkegård fortsæes mod Skive,
hvor næste stop er ved de to kirker. Man kommer ind
ad Sdr. Boulevard, og når man har passeret Karup Aa
og jernbanen drejer man l venstre ind ad
Søndergade, der sluer ved et vej‐T. Herfra følger
man l venstre Reberbanen l man når op l kirkerne.
Fra parkeringspladsen går man op mod Vor Frue
Kirke, den hvide, og ser eer et skilt, der viser vej l
Aakjærpigen. Og snart står vi det monument, der blev
rejst l minde om Jeppe Aakjær i 1944.
”AAKJÆR ”AAKJÆR‐PIGEN”
”AAKJÆR PIGEN”
Da Jeppe Aakjær døde i 1930 besluede Skive
by at rejse et monument for egnens kendte
digter, men man kunne ikke blive enige om
udseendet, så det kom l at trække ud. Under
krigen lykkedes det dog, og i 1944 rejsetes så
”Aakjær-pigen” på kirkebakken i Skive ud mod
Karup ådal.
Monumentet foresller en liggende bondepige
ved en rugmark. Kunstneren er den kendte
billedhugger Anker Hoffmann.

Skulpturen er lhugget i granit og har følgende
inskripon hentet fra forspillet l ”Rugen
Sange”:
”Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod,
jeg lyer og jeg lyer, l det synger i mit Blod.”
Eer denne smukke oplevelse følges
Reberbanen lbage mod øst, og i krydset ved
City Syd drejes mod nord ad Nørre Boulevard.
I det andet rundkørsel holdes l højre ad
Furvej l et vej‐Y, hvor man kører ad
Glyngørevej ca. 10 km. for at følge Bostrupvej
l højre mod Jebjerg, hvor Bostrupvej
fortsæer i Vestergade. Ved dennes ophør
holdes l venstre ad Kirkegade, der senere
fører over i Roslevvej. Ved Salling Eerskole er
rejst en.
SKULPTUR AF JEPPE AA AAK‐
K‐
JÆR
Den blev indviet den 7. november 2009 på ini-
av af Aakjærselskabet og støet af Sparekassen
Midt-Vests fond, Branding Skiveegnen
samt Salling Eerskole. Skulpturen er fremsllet
af den dansk-italienske kunstner Misja
Rasmussen Kristoffersen. Skulpturen foresller
Jeppe Aakjær siddende med ansigtet mod
det sted, hvor det første mejeri i Jebjerg blev
8
opført. Her boede han i en årrække i længere
og kortere perioder hos sin gode ven, mejeristen
Esper Andersen, og her skrev han blandt
andet store dele af romanen ”Vredens Børn”.
Ved indvielsen talte kunstneren om skulpturens
udseende: ”Det jeg har lagt vægt på, er,
at han har rullet sine ærmer op. Grunden l
det er, at han er klar l at slå sig ned og klar l
at arbejde! Han er klar l at forstå det folk og
komme lbage for at have en base i sin rodløshed.”
Billedkunstneren Misja Rasmussen Kristoffersen
fortæller om sit værk Aakjærskulpturen i
Jebjerg.
Kør lbage og før kirken følges Østergade, der
går over i Gråstenvej l Aakjærsvej (551). Drej
l venstre. Eer kort d drejer Jenlevej l
højre. Følg den l JENLE, Nana og Jeppe
Aakjærs kunstnerhjem.
Skal du arrangere en bustur l Jenle, så kan
du købe en guide, der viser rundt og
fortæller om steder, hvor Aakjær har
opholdt sig—eller sat spor!
Kontakt Aakjærselskabet på tlf. 2426 0025