TRYK HER - Jenle

ÅRETS AKTIVITETERÅrets akviteter og arrangementer på Jenleer nu næsten på plads. Vi mangler en polisktaler l Jenlefesten, ellers er resten aalt. Såsnart aalen med den poliske taler er påplads, vil vi offentliggøre navnet på hjemmesiden.kommentarer l det religiøse univers, somAakjær befandt sig i.Aakjærselskabet har af godsejer på Eskjær,Birger Schüe fået lladelse l at anvendeGudmund Schüttes tekst: ”Aakjærs religiøsetone”.Bagest i bogen har Institutleder, cand. phil. påSyddansk Universitetscenter Johs. NørregaardFrandsen skrevet et fremragende efterord omAakjærs forhold til det religiøse.Henning og Vinnie Linderoth har lavetforordet l bogen, hvor de bl.a. sluer medfølgende fortælling:Du kan hente arrangementbrochuren påhp://www.jenle.dk/PDF/Tekster/Arrangement.pdfÅRETS TEMASom det også fremgår af arrangementskalenderen,så er årets tema ”Aakjær og detreligiøse”. Det samme hedder årets medlems‐gave, der for første gang er en samling afJeppe Aakjærs religiøse tekster samt tre”Da det var blevet helt lys dag,foreslog Nexø, vi skulle synge ”Densignede dag” – og da den var færdig,3

PÅ JENLE I FORSAMLINGSHUSETOrdinær generalforsamling.KUN FOR MEDLEMMER!!Formandens beretning.Godkendelse af beretning.Regnskab fremlægges af kassereren.Godkendelse af regnskab.Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 3 år.Valg af 2 suppleanter for et år.Valg af revisor for et år.Evt.Kaffe.Journalist fra TV2 Midt‐Vest, Uffe Bregendahl fortæller omarbejdet med og lblivelsen af filmen om Esben Aakjær. Desudenvises der klip fra filmen.4

slog Aakjær sin hånd i bordet ogsagde: Grundtvig er den største af osalle sammen!” (Solvejg Bjerre: Længesiden, s.90, Gyldendal, Kbh. 1992.)Aakjær bliver oe betegnet som ateist, menfor os, der l dagligt færdes på Jenle ogtemask læser Aakjærs lieratur, bliver detvanskeligere udelukkende at sæe ”ateist” ‐som endegyldigt prædikat på ham.Da jeg for mange år siden læste den dligereprofessor, domprovst og rektor for PræsternesEeruddannelse, Ole Jensens bog ”I vækstensvold” og disputatsen ”Teologi mellem illusionog restrikon” slog det mig, hvor stor lighedenpå væsentlige økologiske og teologiskepunkter, der var imellem Aakjær og OleJensen.Når man så samdig ved, at hele det religiøsei relaon l det økologiske har fået fornyetaktualitet, så kan Jeppe Aakjærs religiøsitetbidrage l en fornyet debat.Ole Jensens synspunkt flugter på sinvis med naturvidenskabelige teorierom universets og mennesketslblivelse og menneskets plads iuniverset. Det som skiller naturvidenskabernesteorier og religionerne,er dels tolkningerne og deafledte konsekvenser og udnyelsenaf naturvidenskabernes følgesvende:teknologierne. Men i vores del afverden er den religiøse og denteknologiske viden indgået i etmakkerskab, der synes at føre lnogle konsekvenser, vi kan risikere atbukke under for.hp://aarhuss.dk/2011/04/poul‐henning‐bartholins‐orientering‐omudvalget‐vedr%C3%B8rende‐gr%C3%B8nt‐s/Samdig finder der i øjeblikket en spændendedebat sted i Kristligt Dagblad i sekonenwww.religion.dk om ateisme og det religiøse.På religion.dk ruller debaen frem og lbagemellem ateister og kristne: Skal man definerereligion i forhold l dens funkon eller i forhold ldens indhold? Hvad er religion, og hvad ateisme?Og er ateisme en form for religion?Hvad der fra et aakjærsk synspunkt mangler idenne debat er, hvad er definionen påateisterne? Hvad bekender de sig l? For atvære ateist, skal man så tro blindt på denmoderne videnskab, eller hvad? I sådan endebat bliver Ole Jensen højaktuelt og ogsåAakjær.Diskussionen om Thorkild Grosbøll’s bør ogsåinddrages, da den vel i sit grundlag bygger pådet funkonelle.Det helt grundlæggende for debaen er ikkedefinionen og heller ikke definionsreen,men derimod de digitale mediers indflydelsepå definionsskabelsen.Jan Lindhardt forsøgte sig med bogen ”Fremmod middelalderen” at sæe fokus påmenneskelivet i en digital hasgt forandrendeverden. Den katolske præst Walter Ong har påfornem vis taget fat på kulturteknikkernesforandrende proces, der har skabt en nyrealitet, hvor det sekundære orale (f.eks. mail)frem for skrien har skabt en anden realitet.Er det den realitet, der kommer l udtryk i enny undersøgelse, hvor 80% af den danskebefolkning er medlem af folkekirken. 30%erklærer, at de tro på Gud. Er de 50% såateister? Eller forholder de sig l spørgsmåletpå en helt anden måde—en måde somkommer l udtryk i Niels Grønkjærs bog: Dennye Gud og ‐ eller hos Aakjær?I P.K. Nielsens arkel på side 11 gives der ikkeet svar ‐ og det gør der heller ikke i Aakjærselskabetsnye bog, men der gives et bidrag ldebaen.Senere i kommende numre af NI vender vilbage l Jeppe Aakjærs forhold l kirken.5

SERVEREN FLYTTESBeslutningen har ikke været let, men da voressucces gjorde, at det administrave var pågrænsen l det uoverkommelige, havde viikke andre muligheder. Vi mener at havefundet den bedste løsning for os og ikkemindst for vore mange kunder. Som alt nytvil der selvfølgelig blive indkøringsproblemer.Aakjærselskabets domæne l hjemmesidenwww.jenle.dk ejes af Henning og Vinnie Linderothog er placeret på deres private server.Det er ikke holdbar i længden. Derfor har Aakjærselskabetsbestyrelse besluet, at hjemmesidenskal flyes l en anden server. Samdigoverlades domænet også l Aakjærselskabet.Det hele falder sammen med, at Aakjærselskabethar fået lknyet en it‐rådgiver l Jenle,der havde et godt kendskab l markedet.Hjemmesiden skal nu lægges ud på professionellehænder. Den deles samdig l to selskaber.Selve hjemmesiden bliver flyet l Gullestrupnetog salg af billeer samt e‐bukkenflyes l Ticketservice.På Gullestrupnet får vi også en række subdomænerblandt andet skole.jenle.dk.Flytningen betyder selvfølgelig en lille ændring—specieltpå køb af billeer. Den service,der slles l rådighed er ikke gras. Viforventer l gengæld at sælge mere ‐ en betydelignemmere administraon og et mere sikkertsalg. Betalingen vil kunne ske på Dankort.DANKORTMan vil fortsat kunne købe billeer på Jenleved indgangsdøren, men priserne vil blive lidtdyrere, da vi så eerfølgende skal udvekslesalg med Ticketservice.Typisk vil en billet blive 15 l 25 kr. billigere påinterneet.6DEN 1. MAJ KL. 12:00Den 1. maj klokken 12:00 åbner vi for salget afbilleer l alle vore arrangementer. Vi håberpå, at rigg mange vil benye lejligheden l atsikre sig billeer.Det sværeste har været at måe melde udsolgtl folk, der har kørt langt eer en specieloplevelse. Nu kan de i god d beslle billeerog være sikre på plads, da alle arrangementerog alle billeer bliver udbudt l salg på neet.Det gælder også Jenlefesten! Hvor man vednetkøb på forhånd har betalt og derfor hurgerekan komme ind på pladsen. Billeernebliver scannet ved indgangen.Køb på neet gør også, at vi kan holde netsalgetåbent helt frem l dagen før.DE FØRSTE 100 PLADSERVed salg l arrangementer i Laden vil de først100 billeer være med nummererede pladser.Vi begrænset også salget l 280 billeer i Laden.Man kan fortsat købe smørrebrød lklokken 18:00 i forbindelse med arrangementer,men så skal man beslle min. 5 dage før.Sådan, som vi har fået det præsenteret fra firmaet,så tror vi på, at servicen samlet bliverstørre.På enkelte steder en lille forringelse, der mangesteder opvejes af forbedringer.Vi glæder os rigg meget l igen at se jer påJenle l mange gode oplevelser.

Udsnit af dialektgruppen i Jenles Personalerum.VINTERARBEJDEDialektgruppen har gennem hele vinterenarbejdet på en række projekter. I øjeblikketarbejdes der intenst på Aakjæraenen, hvorvalget af tekster er omdrejningspunktet.En Aakjæraen skal indeholde tekster omAakjærs liv og tekster fra forfaerskabet. Deto områder skal passes ind i hinanden—samdig med, at denne aen skal indeholdefællessange, tekstlæsning ogfortælling.Det kan meget hurgt give anledning lheige diskussioner.Foruden Aakjæraenen leverer gruppenindslag i en række andre arrangementer.Flere og flere selskaber køber underholdning,hvor gruppen optræder.Flere af gruppens medlemmer rejser rundt ilandet og optræder l fortælledage.De er med når Aakjærselskabet er påmesser eller bogdage som f.eks., på HaldHovedgårds St. Bogdag.Museumsgruppen har frosset godt i vinter.Det nye friserum er snart færdig.Friserne bliver nu langt bedre præsenteret.Samdig skal dialektgruppen optræde irummet hele sommeren om rsdagen ogfredagen.8

Et udsnit af dramagruppen var samlet i personalerummet på Jenle, lørdag den 10. marts 2012.Til venstre Henning Linderoth, Anna Zacho, Kirsten Furup og P.K. Nielsen.Instruktøren Anna Zachoer bosiddende i Berlin.Hun er oprindelig fra Skiveog var i Danmark påfamiliebesøg samt etarbejdsophold.Vi benyede chancen for at få et møde medhende om vores store dramaprojekt i 2013.Selv om vi allerede har holdt en del møderangående dramaprojektet, så er dee mødestartskuddet på det , der skal sæe fart på.Tidligere har vi talt om, at scenen skulleplaceres ned at sydskrænten mod bækken. Vihar også fået lladelse fra fredningsmyndighederne,men så skal scanen ernes eer 14dage. Men bunden er så blød, da der springerkildevæld ud, at det nærmest er umulig ogmeget dyrt. I stedet arbejder vi på enplacering i Jenles Sydhave mellembygningerne. På denne mådekan vi bruge bygningerne somkulisse og rummene bagved lomklædning mm.Det kræver dog, at vi skalhæve siddepladserne lidt. Vikan så kun have 300 l 400gæster ad gangen mod 1000på skrænten. Stykket skal så spilles flereaener. Fordelene ved at spille stykket iSydhaven er flere. Vi kommer ind mellembygningerne og de store træer og på denmåde i læ. Det bliver langt mere inmt, daafstanden mellem den lave scene og publikumbliver kortere. Det er placeringen, som viarbejder med nu!Vil pressen gerne høre mere om projektet,kan man ringe l instruktøren på+45 60 18 51 889

AAKJÆR OM ”ULVENSSØN””Næste år, 1909, havde jeg et nyt stykke færdigt,det sociale drama "Ulvens Søn" ‐ Detkunne ikke smigre sig med den succes sommit første stykke. Her var det ikke bare løjerog langkål, men skærende social spot og alvor,der i dialogform optog det samme mov, somjeg i 1904 havde behandlet i min roman"Vredens Børn".Det blev spillet både på Aarhus teater og iprovinsen, samlede vist også jævnt flinke huse,men havde en led presse. Det sociale dramavil ald få onde kår i et land, der kun elskeridyllen, og hvor en velsllet overklasse erde eneste, der har råd l at købe teaterbilleer."Ulvens Søn" er aldrig blevet taget opsiden og drog igennem landet med strimerpå sin bag”. (Livserindringer bind 2, s. 276.)10ANNA ZACHO OM”ULVENS SØN””Ulvens Søn” af Jeppe Aakjær er en fantasskdramask tekst, fordi den både rummer enaktuel polisk historie om overgangen l enny d og en eviggyldig kærlighedstragedie omto unge mennesker, som ikke kan få hinanden.Det er historien om en ung mand, som kommerlbage fra Australien l sin hjemegn Sallingfor at kæmpe den kamp l ende, somhans far i sin d tabte. Han har købt jord op iområdet og vil skabe en ny virksomhed, somkan ansæe arbejderne fra HerregårdenGlørup (den slet skjulte omskrivning afSpørup), som slaver for herremanden somom stavnsbåndet aldrig var blevet ophævet.Den unge mand har ordet i sin magt, men detviser sig at være en større opgave end somså...Meget har i ændret sig i Danmark siden 1909,hvor stykket blev skrevet som et ‐ både sprogligtog indholdsmæssigt ‐ stykke lokalt forankretsamdsdramak. Aakjær skriver med storsanselighed og dybt kendskab l de barske realiteterpå landet. Hans persontegning er bådehjerteskærende og humorissk og han harnæse for den dramaske situaon. Tidensstrømninger og den forestående revoluon ervævet ind i teksten og trygler om, at blivesammenlignet med i dag. Hvad er forandret?Og hvad er det samme, bare med en ny indpakning?Med iscenesæelsen på Jenle 2013 er jeg interessereti forbindelsen l Salling i dag godt100 år senere. Jeg tror på, at det aktuelle ogdet eviggyldige i historien om magtkampenmellem de privilegerede velbjergede og folkenenederst i hierarkiet trænger l at blive setog hørt af nudens mennesker ‐ unge somgamle.

JEPPE AAKJÆR OGGRUNDTVIGIANISMEN.Arkel afP.K. Nielsen.gamle konservave lærer Lund,som hyldede udenadslæren oghvis bedste pædagogiske middelvar tampen, som børnene oe fikbekendtskab med, når de ikkekunne leken. I sine erindringerfortæller han om, hvor hårdt detvar for børnene at skulle lære nogetfor dem ganske uforståeligtudenad, og hvor nidkært hansmorfar overhørte børnebørnene ileken. Kunne de ikke svare,måe de føle riset, som bedstefaderennærmest frydede sig overat anvende.Lærer Niels Jacobsen med hustruSKOLEGANG I FLY SKOLE.Jeppe Aakjær begyndte sin skolegangi Fly skole, og i sine erindringerfortæller han, hvor lidt hanhavde lært de første 6 år hos denMen så i det syvende og sidste skoleårsker der noget epokegørende for ham.Han ser for første gang bekendtskabmed det grundtvigske eller nærmeredet grundtvig‐ koldske, da lærer NielsJacobsen fra Gjelleruplund ved Herningovertager den gamle lærer Lundsslling. Om dee møde skriver JeppeAakjær i sine erindringer:11

”Hvor husker jeg levende hans indtrædelsei første me! I Lysternetsommertøj kom han ind ad en dør,der mundede ud i skolens bryggers.Med et studs ”Godda’!” og uden etblik l nogen af os gik han tværs overgulvet l et vindue, som han åbnedepå vid gab. Det var allerede mistænkeligt!I Lunds d havde aldrig nogentænkt den tanke, at vinduer overhovedetkunne åbnes. I denne enehandling var den ny d”. Ja, det varder så sandelig også. Eer at havefortalt eleverne, hvordan lærer Jacobsenville have det i klassen, fortsaemen, og Jeppe Aakjær skrivervidere: Så begyndte han at fortællefor os. Nej, nu stod verden ikke l påske!Degnen fortalte eventyr – i skolen!Ja, ikke nok med det, han fortalteogså bibelhistorie, danmarkshistorie,geografi! Alt fortalte han. Dethændte, at vi sad i et skrupgrin, sådanfortalte han”.Jeppe Aakjær fik altså en hel anden oplevelseaf undervisning både med hensynl indhold og pædagogik. En undervisning,der tændte hans læselyst og videbegærgodt hjulpet af den unge lærerJacobsen, som lånte sin velbegavede oglovende elev mange bøger, som Jeppeslugte med glubende appet.Jeppe Jensen, Aakjær på Staby Højskole. Se rød pil. Som det ses, så hørte han l en af de yngste elever.12

PÅ STABY HØJSKOLE.Læreren prøvede også eer bedste evneat overtale forældrene l at holde drengenl bogen, men det holdt hårdt velbåde af manglende vilje og økonomiskeårsager. Endelig lykkedes det for lærerJacobsen at få Jeppe på Staby højskole,hvor han selv begyndte sin uddannelsel lærer. Det var Jacobsens plan; at Jeppeeer højskoleopholdet senere skullefortsæe på vinterseminarium. Det blevder nu ikke noget af. Staby højskole vargrundtvigsk præget, men undervisningenaf de ca. 40 elever gik nu mest udpå at meddele dem kundskaber i almindeligeskolefag. Jeppe Aakjær lærte selvfølgeligmeget, men selve højskolelivetfik han ikke meget ud af. Han var simpelthenfor ung. Nogen uddannelse påvinterseminarium blev der ikke noget af.Faderen bad ham komme hjem l novemberfor at erstae den ældre brorJens som karl på gården. Friden på gårdenbrugte han l læsning mm. I det heletaget må man sige om Jeppe Aakjær,at meget af den viden, han i ungdommen,ja, i hele livet legnede sig, var vedselvstudium. Når man ser, hvad denneunge knøs pløjede igennem af læsestof,må man både forundres og betages.Hans videbegær spændte vidt.PÅ BLÅGÅRDS SEMINARI‐I‐UM 1884 – 1886.Lærer Jacobsen fik da også overtalt forældrenel at sende den unge mand påBlågård SeminariumBlågårds seminarium i København for atlæse l præliminæreksamen.Disse to år i København kom l at betydemeget for Jeppe Aakjær. Ikke blot fikhan da slæbt sig igennem l eksamen,men viggere for ham på hans senerefærd i livet var mødet med realismen.Rent lfældigt lånte han på skolens bibliotekKarl Gjellerups ”Det unge Danmark”(1879), og læsningen af den bogkom l at betyde Jeppe Aakjærs”omvendelse” l realismen. Selv skriverhan i sine erindringer:”Det blev således den første bog afrealismens digtning, som det faldt imin lod at læse. Naturligvis et ret lfældigtvalg, fordi de bedre bøgerden dag ikke var hjemme; nu forekommerdet mig en såre tam, ja, næstenflov bog, men jeg husker godtmin nyfigne forbavselse under læsningen,alle forfaerens drisge bil‐13

leder og ungdommelige let gennemskueligeudfald mod ortodoksien oghele den gamle katekismustro, så jegafvekslende droges og frastødtes;dog mest det første”.Videre skriver han:”Men al min læsning blev hereer afgørendebestemt af min hang l atfølge realismens fane og lade densbøger og ideer gennemsyre hele minopfaelse af livet og samfundet”.Ikke blot læsningen af de moderne forfaere,men også skolens foredragsforeningpåvirkede ham meget, både gennemforedrag og diskussion med de andrestuderende. Jeppe Aakjær nævnerGeorg Brandesblandt andre et foredrag af digtren SophusScandorph, hvor han læste op afegne værker. Her på Blågårds seminariumi kongens København sede denunge Jeppe Aakjær bekendtskab medJ.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan,Drachmann og Georg Brandes og alledet moderne gennembruds mænd.LIDT OM GRUNDTVIGSKIRKE‐ OG SKOLESYNSAMT DE FØRSTE HØJ‐SKOLER.Er os tomme ord og lydeeget folk og fædres land,véd vi ej, hvad de betydemer end mængde, muld og strand,tant er og hvert ord, vi taleom Guds riges bjerg og dale,om Guds folk og menighedStrofen fra Grundtvigs ”ChristenhedensSyvstjerne” 1855 (Ingen har guldtårerfældet i højskolesangbogen) fortællerklart, at kristenliv forudsæer folkeligtliv. Grundtvigs historiske‐ poeske livssynindbefaer ”folkeånden”, og afgørendefor ham var, at ånden kun virker ifrihed.Hans opfaelse af mennesket som ”etguddommeligt eksperiment af støv ogånd”, gør selve menneskelivet gældende.Det bliver guddommeligt, uden14

mennesket selv er gud. Grundtvig skelneraltså mellem støv og ånd, men beggedele udgør hele mennesket, og deemenneskeliv skal leves og næres i et folkeligtfællesskab.DET LEVENDE ORDI sin bestræbelse på at finde den kristnesandhed gør Grundtvig en mageløs opdagelse,”det levende ord”, hvormedhan mener, at gennem dåben og nadverentaler Jesus direkte l den enkelte.Ordet skaber altså liv.Det levende ord blev også det centrale iden livsoplysning, Grundtvig så brændendeønskede sig for folket. Han fremsaeet program for ”skolen for livet”.En skole, der meddeler fri og levendefolkeoplysning for voksne, hvor ordet talesfrit fra læreren l eleven, men ogsåden modsae vej, så det virkelige livsskabendefinder sted i dialogen.Grundtvig ville ”vække folket af dvale”med en oplysning ud fra den berømteverselinje ”Menneske først og kristenså”. Folket skal oplyses om dets sprog,historie og myske overleveringer i etlevende hverdagssprog, for det er herigennemvi bliver vor lværelse sommenneske bevidst. For os her i Nordengælder det Nordens mytologi og historiesamt sprog l forskel fra andre folkeslag,der har deres eget sprog, historie ogmyter. Nordens mytologi er ikke densamme som den klassiske, men en parallel.Senere i historien kommer så kristendommenl som ”den dråbe, dergør bægeret stærkt”.Grundtvig havde foresllet sig en folkehøjskolei Sorø, men hans egne skoleideerbliver aldrig l noget. Derimod er detlhængere af ham (grundtvigianere),der bygger højskoler ud fra Grundtvigskristendoms‐ og folkeoplysningstanker.Den første var Flors højskole i Rødding iSønderjylland, der blev indviet allerede i1844. At det blev Rødding, kan måskeskyldes den dansk‐tyske kultur‐ ogsprogkrig i hertugdømmerne. Skolenkunne betragtes som en forpost modden tyske og slesvigsk‐holstenske påvirkning.Dansk heroisk skildring af 8. brigades modangreb.Maleriet er malet af Rosenstand. Sønderborg Slot.Eer nederlaget og tabet af hertugdømmernei 1864 kom skolen l at ligge sydfor den tysk‐danske grænse. Skolens for‐15

stander Erling Schrøder valgte så atflye den l Askov for at holde grundtvigskhøjskole der. Det varede ikke sålænge, inden Schrøder fik skolen dannetl en udvidet højskole, hvorved mangeaf eleverne enten havde været på en andenhøjskole eller fulgt undervisningenpå Askov et år dligere.Dee betød også, at han kunne samlenogle virkelig gode lærere. I løbet af1860‐erne var der i Danmark eerhåndenen del højskoler, men tre af demskilte sig ud som de største og førende,og selvom de arbejdede sammen omblandt andet udgivelsen af en sangbog,udviklede de sig i forskellige retninger.Poul la Cour, 1846‐1908, regnes for en af Danmarksstørste opfindere. Hans kristne syn var, atGud havde skabt verden indl syndefaldet ogdereer indtrådte evoluonen.Testrup havde et ret så stort anstrøg afdet naonale, Vallekilde havde et ret kristentpræg, og Askov var den mest poe‐sk‐mytologiske‐historiske skole. Selvnaturfag med fysikeren og videnskabsmandenPoul la Cour som lærer blev anskuetud fra denne livsholdning. Mankan godt sige, at Askov udvidede højskolei 1880‐erne var udviklet i en ret så ortodoksgrundtvigsk retning.PÅ ASKOV HØJSKOLE.Eer hjemkomsten fra København medbeviset på præliminæreksamen i kuffertenernærede Jeppe Aakjær sig blandtandet som foredragsholder på egnenmellem Fjends og Herning, og i den periodeopholdt han sig hos Peder Odgaardpå Tastumgård. (Se NI‐15)Peder Odgaard og Jeppe Aakjær havdestore femdsdrømme på den d. De varbegge optaget af den nye d med densstrømninger og ville gerne deltage i oplysningsarbejdetaf bondeungdommen.Per Odgaard havde pengene og JeppeAakjær ideerne. De skulle sammen starteen ny højskole, for det var jo densløsen, som Aakjær skriver. Aldrig kunnede blive træe af at diskutere planernefor denne højskole, som for øvrigt aldrigblev realiseret. For at få gode ideer lplanerne om egen højskole blev det besluet,at Jeppe Aakjær skulle på højskoleen vinter. Eer sammen med EsperAndersen at have besøgt Askov højskole,dog havde de ikke talt med forstande‐16

en, men kun med nogle af eleverne påderes værelser, faldt valget på denne da‐dens førende højskole. Henrik FibækJensen skriver:” Forstander Ludvig Schrøder ”var enover alle grænser forgudet mand igrundtvigianernes kreds”, og da hanydermere havde håndplukket en rækkefremragende lærere l skolen –Poul la Cour, Holger Begtrup, JacobKnudsen m.fl. – havde Aakjær en beregetforventning om, at netopAskov var stedet, hvor han kunne lærekunsten at drive en livsoplysendehøjskole med succes.”Ludvig Schrøder på talerstolen på Askov Højskole(Maleri af Erik Henningsen fra 1903, lhører RibeKunstmuseum).Så frisk og frejdig gik han ind på Askovhøjskole i oktober 1887 for igen særdelesskuffet at gå derfra i marts 1888.Som Jeppe Aakjær selv fortæller, var deten sær bagvendt måde, han kom ind iden grundtvigske højskoleverden. Detvar det nok også. Han ville helt sikkerthave fået mere ud af det, hvis han førsthavde været på Askov, inden københavneropholdet,der som før nævnt indfangedeham i den realisske verden medde moderne forfaere.FRA ”ARBEJDETS GLÆDE”.Opholdet på Askov højskole, fortællerJeppe Aakjær, har han brugt i beskrivelsenaf hovedpersonen Viss højskoleopholdi romanen ”Arbejdets Glæde”. Alleredeførste dag kedede Vis sig underforstander Rætsels foredrag, og hantænkte på at vende hjem igen, men blevdog. Citat:”Da Vis havde været der i oe dage,var han allerede godt øm i bagen afden megen sllesidden og de uendeligeforedrag. Men Vis blev så blid,når de sang; så så han i ånden debølgende marker med rug og medvikker, så bølgeskvalpet, der går opomkring stranden i midsommersolen.Men hvordan var denne klike afmænd dog bleven enige om at undertrykkeenhver ytring om nudensDanmark? Hvorfor denne evige færdenpå kirkegårde hos historiens afdøde?Var der da virkelig slet ingenng ved nuden, der fortjente omtale?Vis forstod det ikke. Han sadmed tusinde spørgsmål på tungen,men turde ikke komme frem meddem af frygt for at få samme behandlingsom ved sin indtrædelse.”17

Han var blevet bedt om ikke at sidde ogse på klokken under foredraget. Det forstyrredeforstanderen. –”Og så al den snurrige snak om Thorog Odin og livet i Jotunheim, sådanat pine teologi ind i alt (ligesom vissefolk spiste hvidløg l alt), denne evindeligeromanske æsteseren, ja, detvar måske godt for folk, der skullevære hedningemissionærer, ellerdegne, eller lærere i en søndagsskole”.I sin skuffelse over lærernes stofvalgsamlede Vis ligesindede kammeraterpå sin lille hybel l ugentlige diskussionsmøder,hvor man diskuterede HenryGeorges, Charles Darwin m. fl. En aenbliver de opdaget i deres møde, og forstanderenkommer ind på værelset ogudbryder, at her holdes der nok eerskolemed Vis som mesteren! Eer ensamtale, der munder ud i et skænderimellem forstander Rætsel og Vis omdet bemelige i at holde møde uden forskolen og om skolens stofvalg fortsæerdet med følgende opgør. På et dpunktsiger Vis. Citat:”A har kriseret skolen, det må a indrømme;man a har givet mine grunde.””De har sllet dem højnæset og afvisendeover for, hvad der overhovedetbydes på skolen.””A har ikke fulgt alle foredragene –end ikke Deres; ‐ når der lægges enalt for stor hjumpel kød – hvori derikke er så lidt både af ben og sener –over på min tallerken, så må a ha lovl at levne.””Er det mine foredrag, De sigter lmed Deres uforskammede sammenligning,vil De så forlade skolenstraks!””A har betalt to måneder forud ogdesuden ‐ ‐””De kan komme over på kontoret ogfå Deres penge lbage.””Det tykkes a snart er for galt, te herkommer vi så mange unge mennesker,og så skulle vi ikke ha lov l atCharles Darwin.Darwins evoluonslæresae på Aakjærs d sindenei kog.Tankegangen om, at menneskethavde udviklet sig fraden mindste organisme overabestadiet l homo sapiens,var for mange helt utænkeligt.Guds skabelse af mennesketblev kraigtudfordret.18

snakkes ved om, hvad der rører sig ios; hvornår er det bleven frisind?””Jeg kan ikke have en grønskollingsom Dem l at gå omkring og opagiteregemyerne.””De ynder nok ikke ungdom, hr. forstander;hvor gammel ville De, te askuld vær. Nogen hel dreng er a daheller e. A er på mit 24. år. A harværet forkarl i 3, har ha en stor bedriat svare l, med både folk ogfæ. Man a er kjed at det her; for a vile noget menneske noget ondt.” Visvendte sit lyse ansigt rundt moddem alle. ”Men a tykkes e, te derskuld vær noget at sige l, te den enefortæller noget for de andre.””Snart det ene og snart det andet –hvad a har læst og tænkt over; a harfortalt om Henry Georges, om CharlesDarwin ‐ ‐””Darwin, om Darwin!” Det lød som etbøsseskud ‐ ‐ Her i mine lokaler! – omDarwin – den charlatan!”Vis rejste sig op med et sæt og stodnu lige foran forstanderen. Hans ligbleghedstak så underligt af mod denandens mørke klædesæt.Med lkæmpet ro sa Vis: ”Må a elige få lov l at spørge forstanderenom, hvilket af Darwins værker det er,som De grunder den dom på?””Det drøer jeg ikke her.””Forstanderen må sandelig ha læstDarwin meget flygg.””Jeg har hverken læst eller agter atlæse den herres gudsbespoelige bøger.””Nå, De har ikke læst ham, men enddaved De, at han er en charlatan!Det forandrer sagen! Nu skal a rejse,enten De betaler mig mine penge lbageeller e.”Ovenstående er jo som sagt fikon. Denrigge historie er en lidt anden. Ganskevist var Jeppe Aakjær skuffet over opholdet.Nu havde han måske også gjortden dumhed, at han havde ladet sig indlogerehos fotografen i Askov, hvilket jovar en fysisk hindring i at opleve opholdetfuldt ud. Mange af foredragene kededeham, fordi lærerne var så påvirketaf den romanske skole og ikke be‐Diskussionsklubben i Askov er samlet.19

skæigede sig med lieraturen fra denye strømninger, så Jeppe Aakjær brugtemegen d på sit værelse l selvstudium.Kun et par lærere, den unge HolgerBegtrup, der senere startede Frederiksborghøjskole og Jacob Knudsen, senerevalgmenighedspræst i Mellerup dristedesig l at tage hul på det nye, men på enså snedig måde, at det gik an. Det storespørgsmål var for Askov højskole, hvordanman skulle forholde sig l den moderneateisske lieratur, og om videnskabenhavde umuliggjort anvendelsenaf nordens mytologi l belysning afmenneskelivet.Jacob Knudsen, som lærer på Askov. Aakjær skriver:”Var i ry for at være streng mod sine små drenge.Der var i det hele taget noget dystert disharmonisk ihans naturel, der både lokkede og frastødte”.”Livserindringer” bind 1, Forlaget Jenle 2010 s. 326.På skolen havde eleverne en diskussionsforening,hvor man drøede bådedet ene og det andet lørdag aen, denblev stærkt holdt i ave af lærerne, da enlærer ald deltog i diskussionen og dermedhavde hånd i hanke med udtalelserne.Jeppe Aakjær gav ikke meget fordenne forening, så han havde selv danneten diskussionsforening, hvor hansamlede nogle ligesindede i et lokalehos fotografen l møder. På disse møderdrøede vi”alle de spørgsmål, der i tavshed blevforbigået i skolemerne, sådan somdarwinisme, georgeisme, anmilitarismenog andre glødende problemer,der fyldte den frisindede presseog optog ungdommens sind.”Da Jeppe Aakjær var den mest studeredeaf foreningens medlemmer, var detham, der førte an.I vinteren 1887/88 var forstander Schrøderikke meget hjemme på skolen, dahan ud over en stor foredragsvirksomhedogså var blevet indvalgt l Landsnget,så i hans fravær var det hustruenfru Schrøder, der med hjælp fra Poul laCour havde den daglige ledelse af skolen.Jeppe Aakjær skriver i sine erindringer:”Denne uskyldige sammenslutning,som rummede nogle af de alvorligstekræer blandt skolens elever, var fraførste færd de ledende en torn i øjet.”Fru Schrøder dirrede af harme overmine oprørslyster. Hun kaldte mig l20

sig og bad mig for Guds skyld opløsedenne farlige forening; jeg var stædig,jeg mente ikke, vi foretog os noget,som kunne bringe den gode tonei fare. Jeg elskede denne forening,hvor jeg mødtes med begavede ligesindede.Fru Schrøder ggede oggræd, hvad var ”spildte Guds ord påBalle‐Lars”.– Til sidst begyndte hun at true,blandt andet sagde hun: ”Havde minmand været hjemme, ville han værekommet over Dem som et tordenvejr”.Da intet kunne hjælpe på dengenstridige oprører, blev jeg enaenstund, sammen med andremedsammensvorne, kaldt hjem lPoul la Cour. Han gentog omtrent detsamme. Han advarede mig kraigmod dens nedbrydende tendenser.Det var blandt andet kommet hamfor øre, at jeg i den nævnte foreninghavde indledet en diskussion om Darwin,også om Henry George; men dadet i samtalens løb kom for lyset, atvidenskabsmanden la Cour ikke havdelæst en stavelse af Ch. Darwin, ligeså lidt som han kendte det ringesteom Henry George, hvilke to forfaerejeg kunne på mine fingre, tabtejeg den sidste gran af respekt forden rigorisske pædagog, der stodmed løede pegefinger over mit ungdommeligekrusede hoved. Der blevtalt stærkt om, at jeg skulle forvisesfra skolen, jeg tog dog sagen medsømmelig ro og fik også lov l at bliveskoleåret l ende.” Det var altsåikke forstanderen, Jeppe Aakjær toglivtag med, men skolemoderen fruSchrøder og lærer Poul la Cour.Bjørnstjerne Bjørnson havde på rejsenhjem fra Sydeuropa skrevet l forstanderSchrøder og bedt om at aflæggeAskov højskole et besøg. Schrøder villeikke nægte denne store kendte norskeforfaer et besøg, skønt han var en delbetænkelig på grund af Bjørnsons ateisskeholdninger. Den uge blev for JeppeAakjær den helt store oplevelse ogvar næsten hele opholdet værd. Her varendelig en foredragsholder, der kunneBjørnstjerne Bjørnsons besøg på Askov var enstor oplevelse for den unge Aakjær. Her mødtehan for første gang en stor berømt digter.21

tænde! Han sae blandt andet skub iAakjærs trosforhold. I sin dagbog skrevJeppe Aakjær i 1887:”Til min tro.Tak for følgeskab l denne dag; takfor, at du lyste for mig l nu; du kanikke længer. Tak for hver bøn, minmor bad over mig. Tak for fadervorog salmesangen. – Jeg kan nu ikkelængere hjælpes dermed!”Marie BregendahlDet gæredeog sydede iden unge JeppeAakjær,hvilket ovenståendelilledagbogscitatbevidner, menpersonligt menerjeg ikke,at citatet koml at holdevand i restenaf Aakjærs leved.Hans store produkon vidner mangesteder om noget andet.I sin bog: ”Udfordringer l højskolen”citerer forfaeren Gunhild Nissen fra etbrev l Marie Bregendal fra Jeppe Aakjær:” – Ja, jeg er ved at blive vred på deherrer grundtvigianere, deres mådeat være på falder mig noget for brystet:Jeg tror, at den retning i vortåndsliv, der bærer det navn, er ved22at falme. Jo, de er i færd med at tabetømmen af hænderne. Tiden er påingen måde grundtvigiansk, den errealissk!.... Der er aldrig grund lat gøre sig skrupler over, at en goddsalder afløses af en bedre. Vi vilsige grundtvigianerne pænt mangetak for det, de har udreet l dato,og det er slet ikke så lidt. Men nu begynderde at leve bare på minderne…i stedet for at virke noget synderligi den d, der nu er. Og denkalder l virksomhed, l stort arbejdeog megen kamp… At grundtvigianismenskranter herinde, det kanman se på alt det dens lhængereførhen har bygt nu trænger l reparaon;men der er det ulykkelige veddet, at grundtvigianerne ikke vil lstedeen sådan, de tror at alt er såregodt. Se på højskolen, en af retningensskønneste frugter, er den længeredsvarende? Højskolen, hvorman hver dag koger suppe på densamme pølsepind: om Thors Mjølnerog Midgårdsormen, der omspænderalle lande, om Fenrisulven og Lokebedrier,om gamle norske kongerog islandske sagaer osv. osv. Bestandigførst om oldd, men så at sigeintet om vor egen d…Det var højskolen,og sådan trænges der l udbedringaf alt, hvad de folk har lavet”.Det var en hård dom, som han fakskfølger op i sit lille digt fra 19. september1891:

DET ”LEVENDE” ORDAf levende menneskersdøde talelærte jeg intet;af døde mændslevende værkerlærte jeg alt.Leve de døde!Fru Schrøder mente, at Aakjær ikke komfor at lære af dem, men derimod at belæredem.Jeppe Aakjærs diskussionsforening ognogle elevers opposion l skolen medførteblandt andet, at fru Schrøder forlangte,at eleverne fremover ikke måebo ude i byen, men på skolen eller hosen af lærerne. Askov blev altså en”rigg” højskole. Ligeledes vedtog lærerkollegietat stramme ordensreglementet,hvilket førte l store protesterog splid med deraf følgende faldendeelevtal. Man talte om ”fimbulvintrene.”1887‐88; 1888‐89 og 1890‐91.RASMUS NIELSENDen danske professor i filosofi ved KøbenhavnsUniversitet Rasmus Nielsenudgav i 1862 – 1864 to–binds værket”Grundideernes Logik”. Heri gør han redefor den opfaelse, at videnskab ogreligion var baseret på uensartede principper,nemlig henholdsvis fornu ogåbenbaring, og at de derfor kunneDen danske filosof Rasmus Nielsen bragte tro ogviden sammen. Ikke som en enhed, men som tosider hos det samme menneske. Det mennesketved og det, der åbenbares for mennesket.forenes i en og samme bevidsthed.Denne opfaelse skabte en gevaldigstrid om tro og viden, og kom l at danneindledningen l det moderne gennembrud.Måske var denne udtalelse en af årsagernel, at grundtvigianismen op igennem1900‐tallet spaltedes i tre retninger:en konservav, en midtsøgende ogen fremskridtsvenlig. Allerede før, JeppeAakjær kom på Askov, var der en debat igang på den Rasmus Nielsenkes læreført an af valgmenighedspræsten ValdemarBrücker i Aagaard og Morten Pon‐23

toppidan. Valdemar Brücker mente, attroen beroede på noget personligt.”Idet trosgrundlaget således blevpersonligt, subjekt, blev det sat i enanden verden end naturvidenskabensobjekve sandheder. Dermedkunne man fastholde bibelens skabelsesberetningersamdig med, atman tog geologien og Darwins udviklingslærel eerretning som videnskabeligesandheder.”Mange år senere var dee udsagn blandandet med l at mildne Jeppe Aakjærssyn på grundtvigianismen.lbud. Hans undervisning var basseretpå Brandes og Darwins teorier, og fagenevar menneskelegemets bygning oglivsvirksomhed, kulturhistoriske personligheder,skrivning og diktat mm. Da hani sommeren 1892 drog hjem på sommerferie,havde han en aale med MortenPontoppidan om ansæelse i deteerfølgende skoleår; men kort eerhjemkomsten blev han afskediget medden begrundelse, at forstanderen ikkehavde brug for hans arbejdskra. Aakjærblev både rasende og skuffet, menved en senere eertanke kom han freml følgende erkendelse:JEPPE AAKJÆR SELV HØJ‐SKOLELÆRER.Skønt ulfreds med vinteren på Askovhøjskole var den alligevel årsag l, athan kunne blive lærer på Elbæk friskole,men det varede kun kort, da han blevafskediget på grund af en ubetydelig udtalelseom eleverne. Men i 1890 ansaeMorten Pontoppidan ham som lærer påsin højskole i Hjørlunde på Sjælland.Skolen gik ikke godt, men Aakjær varglad for at være lærer hos Pontoppidan,så da denne flyede sin højskole l København,Kjøbenhavns Højskole fulgteJeppe Aakjær Pontoppidans opfordringl at flye med. Jeppe Aakjær undervisteså på skolen i 1891/92 og havde detsom en fisk i vandet. Ikke blot var hanikke så lidt lfreds med at undervise,men han var jo også i København, hvorhan kunne suge l sig af de kulturelle24Morten Pontoppidan.Aakjær havde det svært med Morten Pontoppidan.Han havde afskediget ham, men samdig var hanen af de muntre grundtvigianer, som Aakjærelskede.

”jeg har hørt fra forskellige sider. Atjeg ikke var sønderlig aoldt af elevernepå Pontoppidans skole. Oghvor kunne det være anderledes? Devar alle sammen skikkelige mennesker,hvis hele følelsesliv stod i afgjortkontrast l mine voldsommemeninger. De ønskede at øge troensdomæne, og jeg hævdede fornuensret. De ønskede at høre, at de varskabt i Guds billede, og jeg gjordedem l abernes frænde. De bad omat vide vejen l Guds rige, og jegpegte i rummet og stjernetågerne.”Jeppe Aakjær ændrer sit syn på højskolenSom det fremgår af arklen ”Fra en bogsamlershylde” i NI 14, kom Jeppe Aakjæri nær kontakt med forstander ThomasBredsdorff, der startede Roskildehøjskole eer en årrække som lærer påFrederiksborg højskole. De var absolutikke enige om alt, men respekteredehinanden, og et besøg på Bredsdorffsskole ændrede ikke så lidt på Aakjærssyn på såvel grundtvigianismen som højskolen.Ved Jenlefesten den 9. juli 1922 skulleforstander Bredsdorff tale, men han varnetop død den 2. juli, hvilket fik JeppeAakjær l at mindes de venner, der iårets løb var afgået ved døden. Om ThomasBredsdorff sagde han følgende:Nu er altså også Ths. Bredsdorff borte.Han var en god demokrat og enlys opmist. På højskolen talte handet ind i unge øren, og fra talerstolerundt om i landet lød hans røst. Jeghar oe sagt hårde ord om højskolen,men det skal erkendes, at den eri pagt med livets magter, en opmisme,som er bærende i vort folk. OgThs. Bredsdorffs ord stod så herligt ldet lyse løv i de danske skove, hankunne have skænket vort folk mangeskønne værdier endnu”.LITTERATUR:Jeppe Aakjær: Livserindringer 1 – 2.Kaj Thaning: Grundtvig.Henrik Fibæk Jensen: Jeppe Aakjær – Spillemandog stridsmand (Skivebogen 1999).Knud Peder Jensen: Jeppe Aakjær – Et modernelivs fortælling.Gunhild Nissen: Udfordringer l Højskolen – Danskefolkehøjskoler 1844 l 1994.Finn Slumstrup: Folkehøjskolen og Jeppe Aakjær.(arkel i Årbog 1 – Aakjær‐selskabet).August F. Schmidt: Jenlefesterne i Aakjærs d.Forskellige leksikale opslag.Den 1. maj 2012 klokken 12:00 åbner vi forbilletsalg l alle arrangementerne på Jenle!SE JENLE.DK DEN 1. MAJ KLOKKEN 12:00Hent arrangementsbrochuren nu på www.jenle.dk25

FRA EN BOGSAMLERS HYLDER.Af Per MouritsenDa jeg i sin d startede med atsamle på Aakjær‐bøger gjaldt detførst og fremmest bøgerne i enhvilken som helst udgave.Dereer blev det 1. udgaverne, der havdemin interesse, og da samlingen var næstenkomplet, gjaldt det bøger med dedikaon,hvor jeg i dag har mere end 80, men så gjaldtdet også manuskripter og breve, som jeg ogsåhar en hel del.Da temaet på Jenle i år er ”Jeppe Aakjær ogdet religiøse” kom jeg i tanker om et brev, jeghar, hvor Jeppe Aakjær skriver l journalistenNic. Blædel.Nic. Blædel var født den 17. april 1882 i Tårnby,og blev eer familiens ønske student oglæste dereer l præst. Imidlerd mistedehan – som Jeppe Aakjær – troen, og bekendtesig inden studiernes afslutning som ateist,hvorfor han nok blev cand. theol., men aldrigpræst. Han underviste i nogle år på Nørrebro,og var bl.a. redaktør på et lille dsskri”Religionshistoriske Småskrier”, hvor JeppeAakjær for Dagbladet Poliken havde anmeldtet skri i 1913 ”Paulus” – og af brevet l Nic.Blædel fremgår det, at Jeppe havde fornærmetsamme Blædel med sin anmeldelse, ligesomforlaget havde frataget Jeppe Aakjærhans frieksemplar, der dannede baggrundenfor anmeldelsen!Jeppe Aakjærs anmeldelse af ”Paulus” kan isin helhed læses i ”Arkler og Taler 1887 ‐1918 ” udgivet 1919 på Gyldendalske Boghandel– Nordisk Forlag side 78ff, og i ”SamledeVærker bind IV” udgivet på Gyldendalske Boghandel– Nordisk Forlag 1919, side 78ff.Jeg viser her et udsnit af brevet fra JeppeAakjær, idet brevet er på 2 tætskrevne sider:26

Aakjærselskabet har købt restlageret afDVD’en, ”Livet paa Hegnsgaard”. Indkøbsprisenhar været lidt dyrere end dligere,hvorfor vi har mået hæve prisen lidt.Vi sælger derfor DVD’en for 78,‐ kr.27

Som det ses, anfører Jeppe Aakjær”Jeg vidste ikke, jeg havde fornærmetDem – havde i hvert fald ikke ha det lHensigt; vidste ikke endda ikke ret at detvar Dem, der var Redaktør af Foretagenet.Naar man citerer eer Hukommelsen løbetdet let galt; det jeg skrev var følgende(Poliken” 19. okt. 1913): ”Skulde jegbebrejde Lederne noget, maae det væredee, at de – som ald Theologerne, hvadenten de er frisindene eller dogmaske –negligerer det gamle Testamente, for detnye” Og l Bevis for min Anke anfører jegat af 16 ”Smaaskrier” har kun étgammeltestament‐ligt Emne.De siger nu, at De ikke kan finde Folk, dervil skrive om slige Emner (her giver De migjo nyt Materiale mod de frisindedeTheologer!)Understregningerne er jo som det ses foretagetaf Jeppe Aakjær i sit brev, og dermed’klandrer’ han jo direkte Nic. Blædel, der varerkendt ateist – men også teolog! Nic. Blædeldøde den 1. dec. 1942.Jeppe Aakjær havde specielt under sin 17dages lange varetægtsfængsling i ViborgArrest fra den 17. januar l den 2. februar1887 blevet godt kendt med Bibelen.Han fortæller i sine erindringer, at den enestebog, han måe læse i, var et eksemplar af detnye testamente, som lå i cellen. Eer at havelæst de fire Evangelier, alle Pauli Breve og ikkemindst Johannes’ Aabenbaring flere gange, fikhan pludselig besøg af fængselspræsten, der28

spurgte Jeppe Aakjær om der var noget, hankunne hjælpe ham med. Herl svarede hanprompte: ”Det gamle Testament!” Svaretgjorde virkelig fængselspræsten glad, og fraden dag havde Jeppe, som han skriver i sineerindringer: ”‐ nu Beskæigelse nok for minAand og Tanke i umindelige Døgn!”Knud Peder Jensen skriver i sin bog ”JeppeAakjær. Et moderne livs fortælling” –Hovedlands Forlag 2002, side 67:”Fra morgen l aen var han fra da afbeskæiget med at studere Bibelen. Dervar første gang, at han læste den fra endel anden. Hvilken poesi rummede Bibelenikke. Man det var også en grum bog. Gudsynes ikke ald at være reærdig, og dervar mange modsigelser i Bibelen. Jo merehan læste og spekulerede, jo mere tog handen moderne natuvidenskabs briller på.Hvis Gud kunne alt, så måe han ogsåkunne bevise sin eksistens”.I folketællingerne betegner Jeppe Aakjær sigsenere som værende ’udenfor Folkekirken’.Per Mouritsen er i gang med at undersøge arkivmateriale og juridiske dokumenter ‐omkring Jeppe Aakjærs relaon l den danske folkekirke.Der vil i et kommende nummer af NI komme en lille arkel desangående.Lørdag 8. sep.10:00 ‐ 17:00på Jenle — en hel dag!!LITTERATURDAG OGAAKJÆRPRISENPRIS 365,‐ Kr. ALT ER MED I PRISEN!EXCL. DRIKKEVARER!!Salg kun på neet! Max 200 billeer.PROGRAM FOR DAGEN:Ved ankomsten får man udleveret Jenlebladet2012. I pauserne er der rundvisning iMindestuerne. Der er adgang l Museet og megetmere.10.00: Velkomst ved Henning Linderoth ogformiddagskaffe m. bolle – ta‐selv‐bord10.30: Seniorforsker, mag. art., ph.d. Loe ThyrringAndersen11.45: Frokost – tag‐selv‐bord13.00: Begrundelse for uddeling af Aakjærprisen:Henning LinderothUddeling af Aakjærprisen l Bente og Leif2914.00: Forfaeren Knud Sørensen.15.00: Eermiddagskaffe – ta‐selv‐bord15.30: Museumsinspektør ved Odense Bys Museer:Ida‐Marie Vorre16.45: Afslutning på dagen v. Henning Linderoth• Loe Thyrring Andersen: ”Jeg, nu ogevighed i Jeppe Aakjærs digtning. Loe ThyrringAndersen belyser forholdet mellem jeg, nu ogevighed i Jeppe Aakjærs digtning og sæerdigteren i sammenhæng med andreLimordsdigtere.• Ida‐Marie Vorre: Carl Nielsens sange.Komponisten Carl Nielsen har skrevet melodier lomkring 300 sange. En pæn del af disse har tekst afen af Carl Nielsens yndlingsforfaere, JeppeAakjær. Med udgangspunkt i disse sange og deresbaggrund fortælles om Carl Nielsen og hans forholdl Aakjær”.• Knud Sørensen: I gæld l Aakjær. KnudSørensen fortæller om Aakjærs betydning ikke barefor Limordslieraturen men også for den socialeudvikling i samfundet, og når det drejer sig omhans betydning for Knud Sørensen personligt, så erdet såvel hans digtning som hans banebrydendearbejde med Blicher.

Jeppe Aakjær kendes af alle iDanmark. Alle synger Aakjæreller hører nyindspilninger iradio eller TV. Samdig erAakjær kendt for sine socialognaturengagerede tekster.Ikke helt så mange kenderJenle, der er Nanna og Jeppe Aakjærskunstnerhjem og en af Nordens mestunikke. Nanna var uddannet snedker ogbilledskærer, hvilket var helt usædvanlig på denned. Overalt i hjemmet kan man se hendes arbejder.I Jenles bygninger er der indreet et museum, derfortæller om den kulturelle og historiske påvirkning,de fik fra deres ford og samd samt den betydningde har for os i dag. Aakjær ville beskyeden svageste i samfundet gennem fællesskaber.Han brugte pennen og munden hele sit liv ‐ for atforsvare ytringsfriheden og demokraet.Bliver 2012 et godt år for Jenle?2011 blev et godt år for Jenle. Selskaberne strømmedel Jenle. Flere dage måe vi melde alt udsolgt.Heldigvis kunne flere selskaber godt flyedagen og på denne måde alligevel besøge os.Desværre måe en del selskaber finde andre desnaoner,men forventer at komme l Jenle senere.Gennem de skprøveundersøgelser af 50 selskabervi har foretaget kan vi se, at krikpunkternehar været meget få. 94 % roser os l skyerne.Stedet er langt mere spændende end de havdeforventet.Det er vel også derfor vi allerede nu har solgt over2100 billeer l året 2012.Besl rundvisning påtlf. 9757 4594AakjærselskabetDANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKABMed denne mail vil vi gerne invitere jeresforening/instuon l Jenle i 2012.Jenle er en overraskende stor oplevelsefor de fleste.Vore rundvisere og øvrige personale erpå Jenle, fordi de interesserer sig forNanna og Jeppe Aakjær og gerne vilformidle deres store viden.30Jenle er åben forselskaber i 2012:Fra 19. april l 10. oktober 2012 fraklokken 09:00 l 21:00. Skal beslles minimum5 hverdage før!Vi har allerede beslling på mange selskaber låret 2012. Selskaber fra 1 l 15 betaler 810,‐ kr.og hereer 54,‐ pr. prs. for guidet rundvisning,museum mm..Max. 170prs. pr. selskab.Besl nu!Eksempel på program:51 personer.Ankomst klokken 10:0010:00 formiddagskaffe10:30 rundvisning hold 111:00 rundvisning hold 211:30 rundvisning hold 312:00 frokost12:30 besøg graven i skoven el. afg. fra Jenle.Pris pr. person i alt ex. drikkevarer158,‐ kr.Der må kun være 17. pr. rundvisning ‐ derfor 3hold. De øvrige kan se museet, møllen, biografenog meget andet. Se flere lbud på jenle.dk.

onsdag d. 9. maj 2012 Nyhedsmail Nr. 3onsdag d. 27. juni 2012 Nyhedsmail Nr. 4rsdag d. 21. august 2012 Nyhedsmail Nr. 5onsdag d. 21. november 2012 Nyhedsmail Nr. 6JENLE ER I SOMMERPERIODEN1. JULI TIL 31. AUGUST ÅBEN FRAKLOKKEN 11—17 17 OGSÅ MANDAGESELSKABER PÅ JENLEFRA 19. APRIL TIL 23. OKT.KLOKKEN 08:00 ‐ 21:00RING I GOD TID97 57 45 9431

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET“Aakjærselskabet”er en folkelig og kulturel sammenslutningfor alle, der interesserer sig for mennesketJeppe Aakjær, hans forfaerskab, hans omfaendefolkeoplysende indsats i samdenog hans kulturelle eermæle.Selskabet blev set den 21. januar 1980, ihalvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.Selskabets formål:Selskabets formål er at bidrage l ogkoordinere forskningen og at fremmeundervisningen i Jeppe Aakjærs forfaerskab,at forestå og medvirke vedudgivelsen af forfaerskabet, og at bidragel varetagelsen og formidlingenaf de l forfaerskabet og Jenlesknyede kulturværdier (Se § 8,2).Selskabet bemyndiges l at uddele enårlig Aakjær‐pris.Formålet vedtaget på generalforsamling påJenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:hp://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdfBliv medlem af AakjærselskabetTRYK hp://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.aspØNSKER IKKE NI‐MAILENTRYK HERni@jenle.dk?subject=OphørØNSKER NI‐MAILENTRYK HERni@jenle.dk?subject=NyhedOPLYSNINGER OMNI‐MAILENNI‐mailen er en automail, der kunlæses teknologisk. Man kan derforikke anvende mail‐adressen l kontaktmed Aakjærselskabet.Adressen er kun beregnet l lmeldingog afmelding af ni‐mailen.KopieringUddrag af indholdet i nyhedsmailenmå gengives i overensstemmelsemed god citatskikog tydelig kildeangivelse.Hele arkler må kun gengiveseer aale med Aakjærselskabet.Ansvarshavende:Formand: Henning Linderoth (H.L.)Næsormand: Peder Krisan Nielsen(P.K.)Koordinator: Vinnie Linderoth(V.L.)Sekretær: Annalise Jensen (A.J)Andre:Per Mouritsen (P.M.)Henning H. Boller (H.B.)Svend Erik Jørgensen (S.J.)32