MONTREAL - Koordinat

___________________________________________________
MONTREAL
___________________________________________________

MONTREAL
tekstd

Amerika. Det er en Amerika, her er De, velkommen.
Amerika en amerikansk hilsen ude foran kroen med en
ugle højt i træet, gamle shorts, hvorhenne, gamle med
gule palmer og lyserød himmel, nej palmerne og uglen
gamle hvorhenne, uglen i træet bagved kroen, bag ved
bakken bag ved bakken bag ved bakken, shorts væk,
træerne palmetræerne lyserøde og himlen turkis,
badebukser, gamle og væk, jeg er hunden, jeg er til fest i
Amerika bag et træ skifter jeg bukserne ud med
shortsene men de er væk, så jeg trækker vejret
opgivende, kigger på himlen og himlen er sort, var
træerne palmetræerne sorte, kan jeg høre dem bruse i
vinden, vinden under over vinger, jeg er uglen, jeg er
ganske lille, jeg er ganske vidunderlig amerikansk og i
krig for mit land. Amerika er mit land, her er Amerika og
jeg er født i Amerika, mit land er Amerika, men jeg er
dansker og jeg er over det hele, jeg er over det hele fordi
jeg er over det hele gamle løve, gammel som en hund, en
hund i Amerika, en amerikansk hund hjemme foran
kroen men kroen er et hvidt slot med sorte hunde
omkring, indenfor er smukke menneske en gruppe
smukke mennesker. Amerika mit land, men ikke mit,

men deres, Deres land, nej, siger de, De må opføre Dem
anstændigt. Så jeg står ude foran kroen. Amerika mit
land ikke mit en sten som en sten men ikke en sten men
to kastanjer og her tog jeg fejl i en serie udsagn. De, en
forsamlet gruppe, jeg lytter til uden tvang, med lyst lytter
jeg til dem en forsamlet gruppe lige ude foran kroen med
et flot skilt og to flag, to flag flået let og til tider
voldsommere af en vind, en rigtig fralandsvind min sten i
skoen, en gruppe er en gruppe uden foran kroen er
gruppe forsamlet og de siger der kommer, sten i skoen
eller nul sten i skoene, en lille bakke, siger de, en lille
bakke, siger de til mig, jeg lytter, jeg lytter som en
gammel tam gul løve, eller en gammel træt hund, gul, de
siger til mig at der kommer en lille bakke, De vil let
komme over den lille bakke, trætte gamle tamme gule
løve, okay svarer jeg dem, kontoret gammelt men det har
alt hvad et kontor skal have noget mangler, jeg er på
kontoret med en dyb tallerken, den dybe tallerken
hælder jeg havregryn i til kanten, hvis jeg var en træt
gammel tam løve ville jeg spise havregryn, hvis jeg havde
tænder i stedet for søm, ville jeg spise en frisk pakke
rosiner, men jeg er forsigtig med sukker, er meget

påpasselig med at drysse sukker ud over havregrynene,
havregrynene hælder jeg forsigtigt op til den dybe
tallerkens kant. Jeg mangler vitaminer og har søm i
munden af at mangle søm og vitaminer, men jeg ser nu:
Sukkerlaget er perfekt, meget påpasselig har jeg drysset
sukker ud over havregrynene så sne dækker
havregrynene og sne er lige noget for mig hvis sukker er
sne og sne er sukker og sne er også sne og det har sneet
fra min hånd sukker har sneet et fint lag ud over
havregrynene og jeg sidder på kontoret i en stol,
køkkenet har en åben dør. De siger at der kommer sne
bag den lille bakke. De sner. De ler ad os, De griner grimt
med et sæt grimme tænder der ligner søm. Og er søm.
Tænder ligner søm og som er søm ikke tænder men søm,
så hvad bilder De Dem ind, vi lader Dem, siden de er
konge i slottet hvidt flot og indeni hytten den gamle
hytte bag bakke bag bakke på tredje bakke, fortjener De
slot der en hytte, har De solgt traileren fordi De aldrig
vinder den store lottogevinst? Er De ligefrem rig på
Trailere? Er De tre hellige konger bag bakke bag bakke
bag bakke hele vejen til grænsen. Jeg løber allerede. Der
kommer en lille bakke. Henover bakken. Der er en

anden side og der ligger huset, et glad venligt varmt
imødekommende hus hytte bungalow. Der står et hus
bag huset, siger de til mig fordi de siger det til mig fordi
jeg er den eneste fremmødte, udover de siger det til mig
og er flere end meget. Farligt røveri, men de lader mig
lige vide at bag huset bag huset er en hund en glad
smilende hund, smilende siger de, smilende spørger jeg
dem om, smilende svarer de mig, godt, godt siger de som
om vi skal forloves men jeg skal ikke forloves jeg skal gå
en tur med den glade amerikanske hund. Blå og blå, hvid
og hvid, rød og rød, patriotisk hund, glad, godt glad, nu
har jeg forstået dem, glad siger de en sidste gang, de
vinker fra helikopteren. Allerede væk borte videre. De
lod mig lige vide at sneen ville komme i morgen, det var
det sidste, det sidste de sagde til mig og de sagde det med
sindsro tydeligt var de at stolede på mig og min magiske
amerikanske patriotiske glade hund, at vi sammen, tag en
tur, gå en tur sammen, ville gå en tur. Ville gå en tur ville
vi da gerne siden der intet andet var vi hellere ville dér
bag huset bag huset bag bakken. Det er ikke vigtigt
Amerika, vi taler og De bruger de om mig, jeg er helt gul
og hvis en kornmark var hvad der fandtes, her nu og her

og nu finder vi, at en kornmark er passende, tak, jeg
forsvinder helt og får en tale, men en tale som en meget
gammel træt hund, en løve nu og helt forsvundet i en
kornets overfrakke, fanger en fasan, det siger noget om
hvor sulten jeg er når jeg springer en i mark med marken
som overfrakken, og overfrakken har en inderlomme
med en enkel gammel træt fasan, vi tales ved, ja det gør
vi, stolt trygt på det, De kommer ikke udenom et land så
stort og magtfuldt som Amerika, De løve, De hund, gule
øjne, Deres øjne forsvinder helt. Har Deres øjne brug for
hud eller lommer i frakken, koldt vejr, meget koldt, vi
kommer ned omkring frysepunktet siger de, vi siger
Dem, ned under frysepunktet, is vil fryse og vand vil
stivne i bevægelse. Det handler selvfølgelig om at jeg er
her. De er her. De er her. Jeg er her og jeg er hjemme
uden ørne, hytten er gammel og meget gammel og jeg er
træt og meget træt. De er meget træt. De er meget trætte.
De må lade os vide hvis De er træt, siger de, altså hvis De
virkelig mener det. De virker som om de mener det. De
virker som om de mener det. Siger jeg. Siger de. Hvad
siger De til vores tilbud om en blød seng, i ørnene i
hytten i ørerne i ørnene i hytten, vil De en blød seng,

med et ganske varmt tæppe. De må mene hvad De vil.
De mener det. De siger ikke mere men går alle som
tjenere så jeg er altså konge på det gamle flotte hvide slot
bag bakken bag bakken bag bakken i Amerika. Sorte
hunde løber, ser De nok, siger de, om tårerne, tårerne vil
ikke holde op, for meget røg, for mange røde udgange, vi
mener det, de mener det når de siger, De vil vel den
bløde seng, sådan siger de det til mig, og jeg lader alle fire
ben løbe som de sorte hunde, De må vel se de sorte
hunde løbe, som tårer på en gammel træt kind, en kind
to kinder og tårerne løber i flok, ikke til at holde op, ikke
når først i gang og jeg lader mig selv falde tilbage i den
gamle rare bløde varme seng, det siger de til mig, De
lader Dem selv falde tilbage i den gamle rare bløde varme
seng, De vil sove godt, jeg vil sove godt, det påstår de, De
vil sove godt og i morgen er Amerika en konges land, og i
morgen er Amerika sorte hunde løbende nedover begge
kinder så i morgen er Amerika tårer og ned over begge
kinder bag bakken bag bakken bag bakken med hytten,
røg op fra skorstenen. Ugler i træer uglerne i
palmetræerne der sagte bruser på gamle shorts
hvorhenne, ugler i palmetræer ugler bag bakken bag

akken bag amerikansk hytte med røg op fra skorstenen
gamle ugler kloge ugler i palmetræer træer sagte
brusende i vinden på nogle gamle shorts og væk er de
gamle shorts eller også kunne jeg ikke passe dem, eller
også kunne De ikke passe dem længere, længere væk
uglen bag hyttens skorsten røg op, ugle bag hytten og
hytten stort hvidt slot med røg op fra gardinerne så
gardinerne trukket for mens jeg sover med dem i den
bløde gamle varme seng med gamle lagner og nyt
sengetøj, vasket og de er vasket rene, De er vasket ren,
ikke tid, uglen flyver, bag månen, bag månen men under
månen tre bakker tredje bakke med en hytte et slot på
toppen røg op af skorstenen.

Jochumsen sagde ja og Jochumsen var en mand af få ord
så hans ja betød en verden, en verden af muligheder ud i
det fortolkningsmæssige, men ja kan vel også altid
bruges. Ja. Men Jochumsen lavede sine hænder helt små,
små blev de og ja små hænder er fine på en dukke, fire
sæt tætte små hænder dukkens og Jochumsens sammen
en datter, en datter er en datter og Jochumsen og dukken
røg lige op på øverste kvist med de små hænder, fire sæt
tæt små smålige hænder så kærligheden døde tidligt så
det der ja ja det der ja betød en verden til forskel og
Jochumsen var glad, en rød glad hane, en farlig rød hane
med farlige røde fjer men man ser det, man ser det for
sig, mens man ser det for sig, så der var ingen tvivl afliv
ham siger de nede på kroen om hanen der er så farlig rød
og med små porcelænsdukke hænder men hænderne
groede sammen og det betød at de groede sammen og
blev grå midt i det røde og hvem ville ikke det med en lad
os sige så vi siger lad os sige tingene lige ud af posen, han
sprang ud af posen med en ladt pistol mens en
telefonboks holdt øje med øjnene og han røvede banken
rød hane som han var rød hane med
porcelænsdukkehænder og det hænder nu præcis 20 år

siden episoden der det det hænder naturligvis at han
drømmer om hænder og bestiller champagne nede på
kroen ved siden af kroen siger sig selv siger de nede hos
bageren ved siden af kroen. Det blev en pige og en pige
rider naturligvis på en rød ræv og solen har aldrig været
rødere og røvet blev posen med Jochumsen som
porcelænsdukkehane rød og gavmild med drikkepenge
men de pegende fingre blev for meget så han slappede af
og drømte, men da han vågnede ved siden af en forslået
rød due og dukkehænderne ikke foldede duen pænt og
redeligt så der så der tog af sted toget til tiden tog af sted.
Familien fik postkort fra hele verden. Verden er en
underlig størrelse noget andet end små fortættede
porcelænsdukkehaneklør – det var en dag med solskin,
solen skinnede sole skinnede og aftenen var tæt af sol,
sole skinnede små og store og aftenen var tæt af sol, sole
var små og store, men porcelænsdukkehaneklør var
farlige ganske som sakse i et barns hænder, men barnets
hænder var hænder og saksen blade var skarpe og barnet
fik ikke i Jochumsens levealder, i Jochumsens liv, lov til
at lave ting med sakse mens en hest faldt ned fra himlen
faldt en hest ned fra himlen og mens to heste faldt ned

fra himlen med sakse i manen faldt en flymotor ned fra
himlen og himlen blev ved og tingene blev ved med at
falde to dyr for hver saks og for hver saks to hænder af
porcelænsdukkehaneklørshjem.

.
Tre bakker nr. 1 bakke nr. 2 bakke nr. 3 bakke (hytten
gammel smaderkass kranium holder ikke (men søm som
tænder) udm. Videre henover alle tre bakker, kranium i
ild men røg, røg op fra skorstenen og skorstenen hyttens
rygrad nej en skide chillum stukket i et hvepsebo /
konsekvenser? Dine meninger får ingen konsekvenser
for dig. Ambitions makes you look pretty ugly. Svin til
salg. Storm henover bakkebakkebakke WATT accept af
’bakkebakkebakke’ fra stavekontrollen, gud bevares,
(som fx Mis med de blå øjne). Blå øjne okay. Indlandsis.
Lang indsø indånding. Selvfølgelig gø (R som i Rasmus
og øv røvpuling) gamle bjerge. Tre bakker Jochumsen i
hele billedet. Jochumsen. Intet, skrive på intet, åndedræt
slidt skævt her bag ham. Guldmasker (én eller anden
film) eller hængt and let do. Stå og vente på bussen.
Strejke forleden dag. 1A kørte mod Hellerup. Har de
tage af guld eller guldmasker pfft. Og kaffen er lavet.
Kaffen er vel ok – okay til cool men ikke kold, varm og

ny. Hvis himlen nu lige skiftede kjole, de hænger jo
tunge skyerne, kigge ind i kraniet finde hjernen (hvilken
farve?) jeg ser himlen som en stor udblæst hjerne, blæser
det. Skyerne jern. Skyerne af jern. Jernskyer tunge
tungmetal. Træt tungmetal, slidt. Lige til en ny
operation. Nye hofter hænger sgu på træerne når en vis
… nej jeg vil ikke tænke på det, ikke tænke på når mine
pubeshår bliver grå og neglene lange, helt op gråt jåå hår
og grå skyer. Væve sig væk. Væve sig ud. Njet? Da. Men
h. er sgu ikke vævet en skid textere slå det op; slå det op
mand. Af det latinske textere = væve, flette, fremstille
kunstfærdigt [fra Gående af Thomas Bernhard, Basilisk
2005, oversat af RJJ og Tommy Kierkegaard]. OP vi må
tale sammen argh bt brugt før. SLÅ op. Gøre færdig må
gøre færdig. DIN MOR ARBEJDER IKKE HER!
Tekst Tekst – en, – er [tækst] (lat. ’textus vævning,
sammenføjning … no worryworht. OPSTARS. I’ll be
the opstars e vær lige alvorlig; kan sgu ikke være alvorlig
opstars udråbstegn efter HER min tsk tsk kursivering.
Luk røven gem et ur (ni sen aften med Pulp Fiction,
vågnede til dødsskrig fra Val Kilmer som Morrison i The

Doors) men altså lov at lukke røven det trækker
besynderligt meget megameget op til at sandt uvejr, nej
luk røven det trækker. Skrid det er en lukket fest, sagde
han med kærlighed i stemmen, til sin yngste søn (må jeg
bruge det hér, ringe og spørge?) går nok. At sige ’skrid
det er en lukket fest’ er vel et hvert menneskes ejendom,
en talemåde. Hvem taler egentlig? I Den Unævnelige er
der en stemme, det hele falder i mudr. God hund. Godt
land i sigte, kom lige forbi en tanke, men den er allerede
væk igen, måske var det mens jeg var i bad, jeg skal
tilhvertifall ringe. All Call Is Wake up happy Hotels nej
vent, var det ikke: Alle opkald er til ham på denne måde
er han en fange, TJEK HIS CELLPHONE FOR
SNAILS WITH HOME ON BACK ASS – en god
omringning, men det er mågerne, mågerne tumler godt
rundt og en gang imellem skriger de, tænk at vågne til
Val Kilmer/Jim Morrisons dødsskrig – og så der hvor
han sidder ”I think that I’m having a nervous breakdown.
Før eller efter pikken fremme til koncert i Miami (Miami
er også kiosken ved akademiet og Forfatterskjooooool.
Det er vel vigtigt at skrive til nogen at de er vigtige. Eller
hva? Hva siger du? Dét er jo netop det, så fandt jeg en

linje af Roland Barthes, kan jeg, skal jeg finde den igen?
Måske. Ikke lige nu. Egentlig dejligt at du kom, at du
kom her til mig, hertil med de dejlige ting, det var så
dejligt at sidde med dejlige ting og sige tak for dejlige
ting fucvk nice. Mit ordforråd i pressede situationer
rækker til en soltørret elefantlort stanget spiddet af et
næsehorn, såså næsehorn (røde øjne mens Fedtmule
sigter og efterfølgende jagt henover hele Afrikas
kontinent). Simpelt hen at tale udenfor enhver
institutionel kontrol Men hakkd op. Altid sådan.
Formulér noget. Forfat noget. Mågerne malker mælk fra
vindens vinger.
HIHAAAAAAAAAAAAAAAAA

pp.
Sidde nej kærligt lænet nej solidt placeret mange år
senere, som i går er i dag mange år senere. Udsigten er
ikke andet end træer, en gang imellem bøjende til
grenene ser ud til opgive, men det var en vinter med en
voldsom storm, nu er det jo ikke vinter længere ’D’ ’o’ ’y’
’l’ ’e’ men spring Quayle sidder så spurgtt smurt til
måtten gamle lise, Lise med de gamle tænder hvorhen
gamle, 1A til Svanemøllen st. og S-tog (linje E) mod
Hillerød og af det rigtige sted, slottet stadig
imponerende men den forslåede indtil tænderne skred i
retninger – men hvorhen næve af stål – blåt stål ind i
kæften TAR du nogen sinde nogensinde på munden:
hvilke regler for retningen, tændernes retning ved slag, så
jeg gik ud fra Wessels Kro – og ned på et hjørne, en pige
græd, hun var nok nærmest i chok; hendes kæreste havde
fået ryddet munden for tænder og han ville bare, gentog
om og om igen, denne mekaniske raslen ud du ud af
hendes mund Han ville jo bare have pizza ALL RIGHT

ALLRIGHTY den THEN. Walther gamle nar nå Werner
ok okay så lige, men ændrer det overhovedet noget nok
ork ikke en skid, vigtigt må være fængslet i ansigtet de
der rynker dit ansigt så stolt fremviser er nogle skide
tremmer hvorfra en elv nonsens strømmer såh gamle
stodder pis op ad en andens træ. Men selvfølgelig sagde
jeg det ikke sådan; jeg stod i en stille fattet opfattelse af et
navn (med plus uden minus rynker) née det skrottede
for mit indre ligesom mit navn som regel altid ender i
Henning Nielsen så jeg bebrejder ingen skide sluse af en
kusse for hendes elv, men takker skide meget for et navn
der gennem et telefonopkald ændrer karakter og hvad så
lige? Werner gik dér og spiste sin mad og gik på toilettet
efter mad. Jeg sad elendig til mode og drømte ikke noget,
mine rynker mine tunge øjenlåg, rynker må være
tremmer og så kan lortet der strømmer ud gennem
tremmerne gud hvis tænderne allerede er ryddet og ikke
engang en bøjle – hyggens skjulte hygge – kan redde
noget dér Werner ser De vel nok: lortet bliver spaghetti
og med uden plus minus tænder Onkel kan slubre den
føde. Vi sad rundt om det store bord hele familien og
min bror holdt Lucy i hånden under bordet og

trakterede maden med højre hånd fra tallerken til mund
Gud eller godt det ikke var en stor bøf! Det var lige
præcis nok at fragte maden med hånden, en gaffel
rodede rundt for enden af højre lab mens venstre måske
lå i Lucys skød, eller måske på hendes lår. Store smil, så
smiler man, de smil, alle smiler og vi smilede til hinanden
og ingen holdt igen med smilene, smilene var en varme,
den varme manglede da vist aldrig, men hvor går Tækst
hvor går den ikke hen? Jeg forbyder dig at dig selv
Henning Nielsen at læse mere Barthes i dag! Godt med
røg, røgen er god nok, og røgen er min ven, men for
meget kaffe og jeg ej eg jagede lige en kop i mig, men
edderkopperne forfølger mig – men i nat drømte jeg om
en frakke hvilket sgu er for åndsforladt: her gik jeg og
troede at jeg var færdig, forklarede lige om James Dean –
huskede ikke filmens titel men på vej ud af døren fra 4.
sal og ned på gaden en smule sølet sol så sølle men øst fra
af fra østen – så kom filmens titel til mig. Ingen
problemer. Skriften har en krop men ikke i det
dokumentariske islæt dokumentet hvor signaturen dør
sammen som så sammenkrøllet, en eksplosion af nerve
til bruddet til finalen – nej jeg kan ikke – virkelig –

virkelig siger hun så, med et spørgsmålstegn efter
’virkelig’ og jeg forstår at Lucy må være ramt ned af en
bil. Men jeg siger selvfølgelig ikke noget. Tilbage;
Skriftens krop er det i det håndskrevne – nej min
håndskrift er mere end en edderkop på kaffe, men
nettet? Indkreds Skriftens krop menneske! Man
forestiller sig vel altid at linjen skrives og med det samme
fremstår – her er ingen arkitekt – release control, we are
breaking through – nej heromkring skrider det hele.
Jf. fx tiden, tiden i bus og tog, hvilke tanker, hvilken
verdens hvis hår hænger fast i de skrigeste hængsler skrig
løs gamle mand, ingen jeg gentarr Ingen hædrer dit skrig
med hørelsen for hørelsen – nå der var det ’krop’ et afsnit
i Variationer over skrift, men jeg fik ikke indfriet mine
forventninger – ochso dér blev det for meget og for lidt
og for meget for lidt, lettere er det vel at skøjte over
fakta: at jeg sidder her og ikke skrider mens huset er i
brand og flammerne rasler i træerne, grædende flammer
orange flammer. Er det ikke tårer marmorhud der
brænder som en skiden ræv i høns på jagt i hytten. Fx
tror jeg ikke at jeg kan vende tilbage nu. T-I-L-B-A-G-E.

Gamla Aegypt mosset falmer og flammer og altid vende
tilbage i flammerne og forlade hytten mens i et andet
hjørne panden den anden pande den hvis sideløbende –
Mørk glød gløder i håret det’ sgu helt brunt – Selma
Doyle Selma Doyle Selma Doyle. Kom forbi gamle og
tot hvidere videre totter brænder sgu da nok en fest Nol
Tak mig senere for nul fixering af brændpunkt.
Punkterne brænder for lidt. Det må lige da være godt
nok tænker jeg på Erna som jeg varmes ved og som
vender sig med røven mod min pik – nej snottet løber –
gem ingen genveje – Miles Davis har fået sin egen mappe
– med eget ikon – Nikolaj hed noget andet og jeg spiser
aldrig ddeeemmmm mm hrmpf . Vi MÅ frigive det
kliniske subjekt til en ordentlig messe mm. At skrive ’Jeg
er psykotisk’ men RR mener ikke at et KS gør sig nogle
overvejelser vedr. modtager, men fuck nu det; respekt?
Jeg er ydmyg og takker. WOP DOYLE klirrende bisser,
den ryddede mund, sku ha kneppet hende i hendes
COKENOSE. Han sku ha kneppet hende. Baggrund?
Motiv. Skide som en måne en smuk måne en smuk
måne.

Statelige, trinde Buck Mulligan trådte op fra det øverste
af trappen; han bar en skål med sæbeskum, på hvilken et
spejl og en barberkniv lå over kors. Som knoglerne i et
spil kegler, håret børstede han let mens tusind duer tog af
i afstand fra tårnet, med de første vinger. Indeni vingerne
var knogler, men ikke hjerte, hvordan kende hjerte uden
anden farve end rød, skar han sig, tog håndklædet der
løst hang hans hår selskab, duppede sig hvor han fandt
såret, et lille, et lille jag ja minsandten et lille jag som
kneb nogen hans kinder, han smilte og de sidste duer fløj
afstand hjem af sted, kom de tilbage; indeni hjertet og
elastikker. Mulligan trådte tilbage som et dansetrin i et
skakspil, en grib da dagen, en trille fra en gammel rille
forlod hans minde om mund men mindet var, fristes
man, munden og munden kneb sig sammen som et sygt
gammelt sammenstød af tænder, han dansede tilbage til
skakspillet, dér på toppen af tårnet og slap et grin, et så
gammelt og nyt grin midt i dansen at duerne en håndfuld
tilbage lettede forskræmte som havde de set ham
spøgelseshvid før og efter malingen ansigtet med
barberskum. Dagen kom med store grå plamager af
skyer, uden tvivl, nikkede han for sig selv da ingen andre

var med ham, lettere regntunge, hvis regnen tunger ned
over mig … Mulligan rettede sig selv, inderst inde, han
vidste ikke mere end hvad han vidste og nu måtte han
skue lidt, skulede med det ene øje: udsigten var god, var
den godt god? Gennem sit tøj sit gamle forslåede ilde
tilredte tøj samlede han kvistene pindene i ærmerne
kvistede hænderne sammen i en hastig serie klap, så de
sidste duer forlod tårnet, nu grinte han over hele sit
nybarberede ansigt, femøren fik tænder og tænderne hjul
at gå på. Men han havde skåret sig og håndklædet han
havde duppet ikke bare sår men hele ansigtet med var
plettet som et atlas med røde øer uden ansvar for at
samle bølger mod kysterne som dengang nu. Wooly
woulles peckede men det var sent; månen gu
guddommelig i sit ene gode mælkede øje, men det holdt
øje, holdt øje med alle, selv Buck der gik for at være en
rig snob, men snogen den sorte snog hang løkken godt
om halsen men levende, så der var ikke meget at gøre,
han klatrede op i et højt tårn helt op til stjerner, men
himlen var så fandens bleg, det spøgte i tårnet gennem
gammelt kædeværk saven den gode sav var en god sav en
kædesav, meget praktisk som f. eks. en kædeforretning,

han forlod tårnet og gik ned hos kædeforretningen,
indehaveren havde skramlet et hast i et hast skramlet et
skilt op foran døren til butikken tilbage om 5 minutter.
Så der var ikke meget. Buck stillede sig op, fandt en
cigaret frem og lyste den op med en lighter helt henne,
men helt henne i sig selv, spillede han inderst en melodi,
men det kunne høres måtte kunne høres, en steppende
landkrabbe krabbede hen nu skal jeg være der. Herre. En
høne lægger øg og æg lægger håne og vågne hele natten,
indehaveren kom, det var ham der talte, men Buck kom
nu frem til sit ærinde som det som det dog lå ham på
sinde, jeg skal bruge en kæde, siger han så, mens
hovederne i lommen æggene med ansigtsmalede
krigsmaling sådan det må da være påske, men
indehaveren af kædeforretningen så Buck an, smilte et
guldsmil (altså hele den mund altså helt guldet til), det
kan umuligt, nej vel, her kom Buck nybarberet og klar, og
– og så står stodderen gudhjælpemig og rasler kæder
frem men i virkeligheden burde den mund altså du ved
altså rammes lukkes med kæder – men nu kom en cigar
frem fandt vej til indehaveren af butikkens mund og så
ulmede de løs, indehaver og Buck, cigar og cigaret. Giggi

ciggi Aegypt landrover lang land over sigt overset
oversigt pris altså alts. Men æggene i lommerne
lommernes æg de smilt men nok men ikke nok om dem,
gennem en gansk forsigtig flamme fandt en ny cigaret,
fandt den munden den dag i Ægypten og det kostede
godt og vel fjorten tusind, fjord dyb indsø nu dyb indsø
indånding fra Bucks gamel sprog. En sporvogn, en sprog.
Gansk gammel wissed det ansigt det manglede men kom
tilbae i drømme, hans skrøbelige gamle kamel men en ny
Camel og nu sad de sammen og vidst e ikke noget, en
dag endag endog i dagen, et hvilket som helst som regel
vejr, en slem hoste fra dem begge, det var noget, de
kiggede lidt på kæder, indehaveren guided løs og va køs
løs over det hele og hans gamle gode guldtænder, ser
man det, mann ser det en herre, en herr Mulligan og
Mully sulkede scully som en gammel trippet gammel
mosgrønt ansigt gennem hvis en sang bludselig brændte
gomme, så sejlet som sejlet på et skib viste det gamle
ansit sit ansigt fra æggene lød en røg. asink assnik vas en
grom ein richtigke brom. Broom rån råber vallops
se’følji’ helt anderledes, men deroppe sad han med røgen
rygende og døden rygende og solopgange over kors

korsede mere end krydsede himlen, han lagde sig helt
tilbage og lod røgen ryge, som røg dog kan ryge
mennneske jeg siger dig menneske se dem, de sir sagde
de sagde noget, og så va der så dan noget, noget meget
vigtigt og slet ikke som det plejer, her plejer altid at
komme en ro, en roede roemarken splitter, splinterne,
stak mig engang, siger Uck. Set udefra en Duck Donald
kommer forbi SWEEEEEEEET men kaffen er drukket
gennem øster som søen dog rejser men helt deroppe en
mand, ikke en and, ikke komme her regler du ved regler
skal følges g nu siddr jeg og ryger med lukket dør, smid
en gammel kæde på den sav, den nedstrygende lynende
sav gil i glimt, men Gil siger han, kort for noget nabo,
noget et andet navn, va laver de i Braz de blifr så tykke af
alle de wienerbrød som en danss, konditoriet lige forbi,
kagerne danser sminkede rundt, en kjolestrop, Buck hel
forvirrtret vintrede inde indenfor kommer ægyptiss
princess, snubber en Camel og de sidder under himlen,
hu, hun havde en cokenose floweing blod blomstrende
isen ruden næsen blødende indtil en gren krak. Det
roder lidt rundt rundere med kæderne gs gamle ivrige
cirkler uden bo, men i armene, i dem de taler om, dem de

andre dumme ganske gamle rustne, for en slik,
cigarmanden, du får dem, roder rundt rundere, oppe i
træet ikke til at se Buck for bar skov, men for den anden
side, cigarmanden komst de gule glimrende guldtænder,
gebis, tandfe, en anden tandfee hv mener du er den
feeeee nok. Eeeeeeeeeeeeeeeeeeeee udbryder Buck, med
dollars en sen sjæl stjålet af månen en månens gamle
osteskranium men sel om det ikke roder og ikke betyder
noget er Buck en andenen mand, det er mandag, i
fredags sad han nede på gaden og så skibene de store
dollargrin hvine bremser han sad hvor han sad så
hvinende bremser gjorde ikke nerver slemmere, han kom
nu hjem – men derhjemme ja derhjemme der sad én og
talte – han forklarede over en kop, om sit store forbrug af
gamle kæder, men det handler om hans cykel den han
sparkede porten op med og så skiltet nymalet med
ordene ’NYMALET’ men han sparkede porten op med
cyklen til højre for sig, han måtte bruge kræfter på at
holde porten nok på klem så at cyklen kunne sniges
indenfor, da cyklen var udenfor porten og ikke indenfor
portens rækkevidde slap Buck, han lod sin arm ryge
tilbage på cykelstyret og førte cyklen ind i baggården til

et cykelskur. Dér hvor? Dér helt yderst i forhold til de
andre cykler låste han cyklen med sin nye kæde med
dertilhørende en slik en slikket ren lås, mens æggene
hoppede glade i lommen. Min far brød sig ikke om hatte
tænker Buck helt der yderst for de andre cykler, han ser
sin cykel an, jo der summer den skinnende ren som en
slik, et slikket rent æg, han tager fat i bukserne og
spænder livremmen ind, et bælte er et bælte, et bælte er
et bælte, huske remsen, remsen om lille Lise, hun sprang
fra træet o hun sorgede og sprang fra træet hvor de havde
bygget deres æg og sit. Med sit spring overraskede hun
Molly der stod bag bukserne på Buck og talte meed en
lille, en ivi en slem tynd stemme og alt hvad der var
hændt, de gik alle tre ned på hjørnet godt. Det roder ja
jeg ved det roder og jeg har ikke tjek op med hensyn til
klokken, den kan være ganske mange, for from værelset
høres urets tik ikke, det hænger månen en værdig
modstand, mens det hænger derindee i stuen, en stue er
vel en stue, men en hest og en æg, en glad æg, en ægte
milevidt smilende æg smider vel ikke inta en gang en
anden, havde han ikke en dejlig Molly, men moderen,
nee det kom som noget andet og sikke det kom, soim et

skød, et varmt pissende pis varmt: man pisser sgu da ikke
jiji i bukserne, så han, Buck, sikken dag, ved gjer dér ved
gjr. Øø. Han er helt urolig i rødderne. Het utrolig urolig.
Han buksr oop. Han bukser selvfølgelig op i livremmen,
med et meget stort hoved, det at han gør, gør han det, så
at det gør han hel i Nilen mens Nålen kommer et lil’ prik,
en slik, for en slik, va satan ved alle oppe porte han ved
slet ikke noget han ved bælte som æble, smager ikke
mens han ser hendes hoved hundse m, pikken, de må
være gået tidligt i seng i går, mens de da gik tidligt i seng i
går og grå var dagen som nu mens han der dra da dem ad
dam der gik det lige men tårnet skyndtee sig ikke at
skyde skygge, fordi såmænd at solen langt var hyllet langt
ind skyer virkede det som om, aftale i dag, aftale tagged
ud krydset i kald, et iio opkald, det komm som en pæn
overraskelse, hun vaskede sig i skridtet, mens hun
henover skulderen sendte ham smil, et smil der sagde det
hele, pas oj det passer skide grod: det er morgen og det
er tidlig morgen, han, Buck, barberer sig, forsigtig med
ragekniven – ås så hvorfor pokker, ede det blev en
smutvej, han tror ikke det er en smutvej. Eagen har for
længst losset himlen op, som man ser det nyue køkken,

helt nyt, Buck venter, han stiller op sig en opvask fra i går,
en sen aften en meget sen aften i går, va vasker han nå
når han der vasker hovedet, ansigtet i det kolde vand,
dupper sit ansigt, hvor er han, henr hvorhenne,
spørgsmålet ligger øverst i værelset mod øst, selvom sooe
solen er rykket hyllet ind og rykker uden chance i dag for
at se den, så er Bucken gladf manne. Nej, det roder ord,
orden i ordene, kan ikke, glemmer hele tiden send sms,
send det hele som sms, send det ud, lad vinger kommer,
lad gode hvide vinger kommer, mågerne skriger efter
brød, tankerne smuldrer til en smule smulder, indenfor
vesten tikker uret, hjertet er vel et gammelt
bornholmerur i en stue fra 50’erne i Ringsted, hvad er
forskellen på Thisted og Ringsted, man kan ringe til
Thisted men ikke tisse til Ringsted, i senere steder,
senere som nu: nu ringer telefonen mens hjertets tin
folier som en molier mor en molier men uden molier
intet gammelt nag, ser senere at telefonen ringer men
kan ikke ringe kan ikke tale, uro og uorden i ordene, det
skal hae en endefuld, røven på komedie, branchen er
sådan, et skide dejligt marmorlokum sejler højt på søen
lidt udenfor Grækenlands kyster, sender lettere læderede

kys i alle retninger, redningsmand planken Bucken
kommer oop på siden, kommer frem; hvorfor ikke føre
en dans gennem sommetider tomme sale, ringer ring nu,
banker på døren, lad vær, lad freden sænke sig. Gaml
glasplader en indsigt i den tunge elefant mens
astronauter onanerer på May West tak os to the vest
hvor solen er down og aldrig mere OPS. Ingen reklamer,
nej tak. Nikker kommer hej Nikker, Niklas, han havd da
en bror, broren kommer ikkg og tale kan der ike blive
tale om, oppe i træet, hel og fe, helt deroppe øverst, øver
sig vinduet blæser op, mågerne skrigr skrider helt ind i
sindet, mens en gammel eg med rødder af kobber retter
sig op, skælder d, ud, nej fuglene skælder ud og træet
blæser ikke et svar til karnevallet så den modigste soldat i
flyet er ikke modig med hjertet er han modig men hjertet
er derhjemme, flyet smider ham, ud over landet –
fladskærm sender det hele lige ind i sindet, faldskærme
afbøder landinger (kan man da sagde han det kan man
da det?) dadfa dada død doda.
– Dig, Cochrane, hvilken by sendte bud efter ham?
Svaret udeblev, læreren vendte ryggen til forsamlingen af

elever. Elve men elever og elever uden bøger under et
træ, under et meget gammelt træ, han hang sig i en tyk
gren som en abe – der skete intet; elve bruser og træets
krone brusede mildt – sommerdagen åndede ud og atter
ud, stemplede sig ind i foretagendet men ikke ud. Han
hang der i grenen, det tykkeste en gren så tyk som en
overarm på en granvoksen mand. Men arme er noget
andet end grene hvis de førte med knive i enden nej hvad
er enden og begyndelsen, enden må da være hænderne
og hvis hænderne fører knive gennem den blege nat,
gennem hastigt videreført skydække, hvortil solen
kommer kort indhyllet vævet, han forsvandt ind i sig selv,
slap den tykke gren og landede elegant på jorden foran
eleverne, dette lille trin fik dem klappende til at
anerkende at han havde muskler, muskler holdende ham
oppe, helt himmelsk i trækronen, hi hul i skoen hi for
fødderne, elven langt om længe var nået frem til enighed
hvad svar angik lærerens spørgsmål. Så der var altså
ingenting at gøre, siger ch. Charlotte modsætter sig op
ad lænet lænedyret dier og gear sig en cm eller to, i
virkeligheden drejer det so som so and so som så meget
om magt, hvornår udskiller teksten sig fiktivt subjekt og

indskriver tag nu bare paradis hotellet og dem der er der
og dem der er der de går bare rundt og spiller og drikker,
men er det ikke realistisk, mere realistisk end en fabrik
fuld af arbejdere og så gider fabrikken ikke være
arbejdsgiver … hunden havde et slemt råddent sår i
bugen hvor en enkelts en dum dom dam … en sværm
fluer der på gaden i Cairo langt fra lyse nætter og frost i
natten og frost i kæften, køl ned mand, ye jeg er vimmer
og tilbage, hold afstand, kom med en dub; hvis ikke for
hunden behandlet usselt så clubsandwich nodå for
pokker. Det rigtigt frie subjekt kan aldrig lukkes inde,
men kan skriften andet end at være i usikker ligefrem
dårlig si målt ud fra kvalitet, hvor meget vand siver ikke
gennem, aj det er osse noget pust fra en dam. Der må
ikke handles, der må snakkes gennem sien og hvis den
venlig hilsen siger til sig selv, jeg er en dårlig si for
underbevidstheden – hvis den er hvid og sort – hvis en
hvid og sort flod åer gennem, blandes, grå ark, jeg mener
hvorfor ikke, gitret i det fine papir holdt oppe mod lyset,
formidabelt Moro forsvandt af Glenn – okay okaysåh
den er velsignet, ha ar, har allerede en betydning, som
den her og der finder pladser i reolen med det gode, kort

slagene regner og regnen slager og regnens slag kommer
baee kommer ikke; og hvus ni piske haglede nedover mig
som en game over gade, oj ok oa pakker lige ned for
musikken gamle knigke knogleliv, rækker fuckfingeren
på tværs, lansw kontinenter med gamle gule tænder som
den kære kædesavede kædeforhandler JA fr lissim at
komme helt ind til kernen. Quayle kommer
fuckfingerbesat med en ring og ou pisser lige af, pissss af
for hekv fr for hektar helvede regner ikke en game til
siden som noget låst gitret subjekt, fri atka atlas (t) . Men
som så ofte før; han kiggede sig selv an i spejlet, jo
ansigtet lignede jo en lille drengs ansigt, med for meget
gammelt, noget gammelt ved det, hvor kom det dog fra,
spurgte de om det nede hos bageren, men han kom jo
ikke hos bageren ikke efter dengang, hvor de havde
spurgt ham, hvor kommer det dog fra, så han kom nede
ved kiosken: der bliver ikke spurgt om noget nede i
kiosken – han var fri, han kunne være hvem som helst
indtil de fangede ham og spærrede hans ansigt til det lille
tiårs barneansigt med gaze. En flok svaner nok snarere
gæs, vanvittige at flyve. Han derimod skulle aldrig nyde
noget, ingen heste vilde eller tamme kunne lokke ham op

i flyet igen, han ville ikke op, og det blev sådan han trak
sig tilbage trak i ansigtet, havde guder nye gamle, da
spillet ham et puds? Dee var omkring ham med det
samme da han kom hjem. Vidunderlige Dee med
mandehænderne og mandetænderne – hun var dér altid
derhjemme ventende ham, adlydende ham. Jeg gør det
ikke, jeg tager ikke turen op i luften igen, han smed sin
kasket og løsnede sit slips, åbnede skjortens øverste knap
i halsen – og én til. Himlen var rimelig irret og arret,
månen sank og hun sukkede efter ham, sukkerede et spor
efter sig ind i mandesengen med mange mandehænder
og mandetænder, var han mand på en mandag, var
mandagen i går, nu havde han dette nye tiårs ansigt
tilhørende et barn – Dee, hvad siger du til sushi? Hun
slangede sig sukkerede sig i sengen, rejste sig pludselig
brat op, Jules mener du det? Hvordan skulle han kunne
besvare netop dét spørgsmål der også i hans indre
trængte sig på. Skat jeg ved det ikke.
Det synliges uundgåelige modalitet: i det mindste dette,
om ikke mere, tænkt gennem mine øjne. Men i
øjenkrogene sad søvnen gulligklumpet klint hist og pist

som mere end et tydeligt bevis for nattens kroge i mit
gamle skrog. Jeg skålede med hundene i en blid aftens
lysende gade på en græsk ø. Lysende, altid lysende og
hundene altid ophørt opførende sig kælne ved en
rejsendes kærlige nærværs dask. Kærlighed mine ærede,
det tærede ordntli nok, oiu du er go nok, som sådan en
del, mere end delvist så bad hun mig ryge med lukket
dør, for lukkede døre. Ingenting tak, jeg vil helst bare
side og ryge i totene på vj på vej in i vejret. Som d dog
raser – jeg bad ikk3 om et laset glas vand, smid lige
knoglerne hudens lyse løse kvinde; grabbet konsekvent
konsekvens æder ådsels gribbe lommen tom, tæmmet,
frit front levn fra past ingen måger så langt inde i landet
… men helt ærlig mand (Tjim) jeg så dem sidde dér på
marken som utøj. Gribbe? Måger! Paria past længe siden
vil han sgu ikke tror jeg tro på. Så vi aftaker hinanden ud
ad vejen og ind i natten de gamle ganske rustne kæder
rasler så hele min verden stjæles sjll sjæl efter skrædder
fjer gennem lukket rum. Lukkede lullende rum, helt i
sort, træerne forbandede træer mangler grønne drinks og
fanfarer blæst op, af sted ingen stue, men et krater en
anden bunker end den bunker, ikke den bunker lige

nuvel, nu vel, skat, bunkeren hørte ikke efter var ude
efter en anden bunker og havde decideret dedikeret alt
eller intet, den nat på bålet på loftet på lossepladsen han
anede ikke at alt gik gennem hans øjne, han så over på
hunden, den gamle tæve Lucy nej vent bunkerne
blandede sig, sidste bunker i en lille størrelse bunkede sig
vej henover ham, han lå på et bål på lossepladsen med
ugler i pelsen og malede store ører på gamle vaser men i
bunkeren den gamle var ingen vaser så han begyndte på
væggene. Dette fik onkel op. Til at gå op og hente
geværet et gammelt gevær en gammel model gået videre
og videre fra generation til generation og bunkerne
forblev bunkere med lidt plet pytter – nej det var sent og
bunkerne skulle sove og når bunkere skal sove glemmes
de i store tunge dyner og glemte aftaler glemte aftaler er
ikke så slemt nej det slemmeste er at blive brændt af. Så
til fødselsdagen kom ingen bunkere og ingen bunkere
var et dårligt tegn og bunkerne af bunkere blev glemt og
fik gamle navne og ingen selv ikke ham bunkeren kunne
huske navnene på nye madrasser var det ikke det varmen
var der lukket for varmen, vandet var i hvert fald koldt
forhindrede ham i et få rejsning i bunkeren men. Der var

det ’men’ som vanligt ni hoveder alle skrigende efter
grums. Gummerne og grumset i bunkerne og forløste
helt løse tænder uden hoveder gamle og hvide og nye og
gamle som f. eks. gamle venner man ikke har set længe
og så sidder man en dag i bunkeren højt oppe i masten
og skriger eftermiddagen en hals ild. Det var f v da vist
det var det ikke og inde på kontoret blev der still stillet
en stilhed bredte sig lynhurtigt og vaskede hænderne ude
på de ansattes kontor og vaskede bagefter stilheden
igennem godt og grundigt som en alvorlig omgang hårdt
kvæstede kvæg, så ud på natten kom de flyvende hunde
med de meget små blinde øjne, men han vidste i grunden
ikke en skid om det nye badeværelse Dee havde bestilt
nu hvor han var opsagt helt af sig selv helt på egen hånd.
Hænderne manglede mod diskuterede de sammen, som
sådan rystede de nok for meget og for meget ryst rist en
trist rystet hovedet den anden vej, de andre veje.

pppqqQ
Jeg lod mig selv falde tilbage i den store sofa, det var
ubevidst, for sofaen kunne have været hvad som helst,
vidste jeg, nej, jeg vidste ikke at sofaen stod parat med
puder til ryggen, kunne det være, kunne det være at
ryggen vidste mere end jeg vidste, vistnok i dette tilfælde,
faldet tilbage, skulderbladene blev taget vel imod.
Men selvfølgelig vende hjem fra den fremmedes
fremmede seng, vikle dynen af, gi den liv som om noget
liv fandt sted, men sandheden vi vil eje sandheden jeg
har sovet hos en kvinde hvis navn trak et segl gennem
månen der var så ny, nymånen var sejlet som et segl
gennem dette, gennem mine øjne kom segl på segl
gennem mine øjne kom sejlende segl efter segl og den
fremmede seng lå hvid og ny som et æg pillet fri af skal
men helt hårdkogt blod, smøg under månen. Derhenne
kom hun med sin fine dialekt og bandt det hele sammen,
forstå: jeg græd uden tårer tårnede løs men ’tårnede løs’

er helt forkert der foregår en nedrivning en nedskrivning
af disse sarte brune øjne, jeg tog i svømmehal den nat,
tog gennem munden det salte (det salte tales der ikke
om). Tårne lad os tale om tårne og tårer nejvæl!? Det er
senere nu; hvordan skal jeg forkaste tanken om evigt liv
mens cigaretten ryger og kaffen ryger og røgen og røgen
er ven; jeg ser ingen fjender jeg ser ingen fjender.
Det lyse hår stramt forbundet med hendes hænders leg,
det der hun gør med håret, hendes pause, hendes bryster
der hæves og sænkes, hun er så levende og jeg kan lide
det sådan; jeg har ingen planer ingen morderiske planer,
et helt regiment at flammer og de skiftevis græder og
flammer op sådan startede det allerede med Anne?
Hvornår glemmer man fortiden, hvornår er sanserne så
forvirrede som ivrige hænder holdt tilbage af dét der det
kan man få børn af! Men man ved aldrig alle kigger ind
gennem øjnene. Jeg sidder her på min seng, så langt fra
alting – det hører aldrig op, disse disede genfærd hver
gang øjenlågene gør sit for at vende verden (fortiden)
væk. Det er sgu da paradoksalt at man lukker øjnene i,

for at være alene og straks attakeres man af fortiden
(verden (verden som den var i 98, i Allerød)).
Som om det ikke var nok – jeg kan mærke hendes blide
åndedræt mens hun rykker helt op ad mig, jeg får aldrig
det liv, jeg savner det liv fordi jeg er fejlmedicineret og
stofferne virker ikke længere, det lyse hår vender lige en
gang RETRÆTE! må de da må da de hænder lade det
hår være, bare lige længe nok, håret, det hår det gik til
skuldrene og var lyst, men for mange stoffer og for meget
dope har ødelagt en have – jeg gjorde ikke noget andet
end at brække mig på hendes mors køkkenhave, men nu
er jeg hjemme igen, jeg er langtfra sikker på at rejsen
’rejsen’ fra København til Allerød – fra Allerød til
Udsholt Strand – fra Udsholt strand til Hillerød – fra
Hillerød til Allerød fra Allerød til København betyder
noget, i hvert fald er den nu noteret, men det har ligesom
ikke bevæget mig selvom jeg er blevet flyttet frem og
tilbage.

internazioale.me
z.
RAPIDLY MOUVEMENT: Kaffe
KAFFE: Fuck vel of forvejen
RAPIDLY MOUVEMENT: Hvad?
KAFFE: (udbrød rød som blødt blod): Jitterbug
motherfucker!

Men er der for meget ’men’, menneske! Talen faldt
underligt, stank jordslået, stikker kaffen, stikker den?
Nede i haven, i bunden, helt dernede hvor træerne frit
vokser og hvor grenene er så filtrede sammen at det er
svært at se hvor det ene træ begynder og det næste
slutter, der stod vi, vi stod der med græs mellem tæerne
og du sagde: ”Det kommer til at smitte af på vores
fødder.” og jeg svarede ikke, jeg var så lykkelig og
brusende i hovedet af alt det grønne, selv en due der så
tyk ud, tyk og grå var grøn, det hele var så grønt, bladene
på træerne skød grønt lige direkte ind i hovedet, så jeg
var brusende lykkelig indtil Jochumsen rev masken af og
var dig. Jeg er ikke sikker, er man usikker, når man ikke er
sikker? Jeg er ikke usikker på området, men jeg er heller
ikke sikker, jeg er vel midt imellem, nede ved stranden
var vandet (havet) glat – der var ingen i nærheden, så jeg
tænkte på Hector i Solo Nolo. Tænkte på hans stakkels
far … vod holdkæft sygt hosteanfald, ved min hals slet
ikke at den skal drikke kaffen, hun kommer ud i en kjole,
du ved nok, en kjole typisk 70’erstil, med en kæmpe
krave hvor hendes hals stikker ud igennem. Og jeg
elskede hende dér, men så var det også at jeg læste om

politiske écriturer af Roland Barthes og jeg blev så træt.
Jeg kan huske dengang på en madras på gulvet, jeg var
pissefuld og du sagde noget og jeg sagde noget og alt var
så godt, hud mellem linjerne jf. forbandet. Alts. var hud
mod hud vel ikke noget, men ærligtalt så var jeg bange,
jeg var så bange og du smilte; dine tænder var pæne og
mine var pantsat langt ad helvede til, så det var helt
uendeligt. Dine tænder er så skæve / at når vinden
blæser / bliver jeg helt jaloux. Er det sådan han skriver?
Kære dagbog, kære Pentti Saarikoski. Og jeg fik aldrig
læst dine to måneder, og fik heller ikke skrevet alt ned på
to måneder, to måner sank forbi, en hilsen, en hilsen til
alt det gode, alle de gode mennesker, farten, men farten
er forbi, det der nu er eksistentielt NEJ jeg allered helt
borte i det gamle – allered allerød Allerød. Er det rigtigt
forstået mine damer og herrer (Lazys n’ Gentlemen)? At
RR nej jeg mener ikke noget; jeg kan sgu ikke tænke, for
meget, også fordi jeg ikke har læst RR om Lacan
ordentligt men det nager det mig, det med KS (klinisk
subjekt) så hellere Dylans Sub. Never wash spiders down
the blak blak blak blak bal skal vi til bal. Det skred og
man skal sgu ikke skælde og skændes så hellere skændes

helt ud, glemme sommeren, glemme, glemme noget
vigtigt, nej jeg glemmer det hele, bare ikke da du jagtede
mig gennem græsset (ikke Fedtmule på Savannen) nej
stjernerne og var det sådan: stjernerne gør mig så jaloux.
Vent ikke oppe. Læse WATT som HVA? Glemme
Bjelkes novelle WATT eller overhale – overhale hvad
WATT står der jo mens fingrene glider henover folket i
reolen, Beckett står der på bogens ryg, er det så
overhovedet fair er XXXXXX nej vent, vent lige lidt, for
mange gamle tåbelige mails, blå næse, bkå bæk, elv.
Fossende akrabadabaaaarh nej ingen ulykkesaglige
udveje glem navnet glem pulsen glem det hele, men glem
ikke da hun lå i din seng, mens morgenen lige gav dig lys
til du tog fotoet af hende, - og selvfølgelig blev det
overbelyst – jeg blev ikke skide klogere. Nævn ikke
navnet, nævn brevet, virkelighedens brev, det
amerikanske brev. Tænk på Modtageren – og tag mig
selv lige lidt dig og fiks dig lige lidt op, fiks lige løs.
TÆNK på Modtageren. Og intet politi er vel et godt
politi.

ssay.
Tøjet ligger i bunker, hvem smed hvad hvor, jeg husker;
fem hoveder med hvert deres sprog, i munden af fem
sprog i ét, for meget, alt for meget, de indfinder sig
stemmerne fra de fem hoveder men en mund mangler,
smule vand, smalt savl, mundvigene, det spytter fra
idioten, sprutter, ti par øjne, men øjne uden øjne, huller
dybt ind; hammeren til panden, kroge har revet
maskerne bort fra øjne; savlet sprutter, ingen ved: bag
døren ligger hun, døren er som en dør imellem os, nej
det blev ikke konkret, vi befinder os i rummet, begge er
vi nøgne, vi er meget nøgne, gennem døren, køn visere
køn viser; jeg er glad for hende, men tør selvfølgelig ikke
noget mens vi sidder i haven, hendes mor og fars have,
guder jeg har aldrig; hun sad, hvilken farve øjne, sad i
haven, blomsterne havde navne, men jeg forstod jo ikke
at huske blomsters navne, det glider som et skib, hvem
skrotter jern, hvordan lyder skibbrud, lyder det som en
tung jernplade revet op, hvordan beskrive den lyd; mine

to ører lytter mens vinden, kuling i går, opruster i en tand
styrke, gamle muskler, men muskler altid lige hvor altid
har, det handler om hende; hun sov mens jeg ikke kunne
sove, vinteraften kold, til benet, til marven, sommeraften
med prikkende regn, den gøende loppe, det farlige
bordtennisbord vi alle spiller med omkring denne aften,
ryge, men ikke gemme sig i kornmarken, fabriksgrunde
nu, gemme sig i kornmarken, trave op og ned gennem
kornet, kornet der, hvis det drømmer, drømmer levende
om vinden, vinen tom, flasken grøn, rød vin, duften er
opkasten lugten irettesat! men hvorfor ikke; kigge ud,
kigge ud af skallen, han er i bad, vi er i bad, vandet er som
flygtige, flygtende transparente perler, slikke dem af
huden, nu se hende gennem øjnene, tale, hvorfor ikke
tale, ikke tale, ikke sige, snak – men selvfølgelig; hun
tørrer sig mens jeg finder frem mens jeg vinder, vinden
kuling forleden, allerede forleden, frostnat, nej det
pissede ned hele natten, vi sad omkring hinanden,
regnen trommede, som gigantiske trommer, men hørt,
hørt som andet end trommende trommer, erstat dog
trommestikker med knogler, men den anden side; to kys,
jeg kyssede hende, hendes kinder var som dejlige kinder,

hvis det ikke var for regnen og Kasper dejlige kinder lige
til at kysse mens udsmiderens skjorteflip var renset efter
for sved og trommende regn, tilbage var svede den lyse
morgen,
Tøjet ligger i bunker (antager vi noget ud fra det
postulat, hvad leder det tankerne hen på?), hvem smed
hvad hvor (husk altid hvor du sætter noget som er noget,
som ikke er noget men hvad giver det, det lyder godt, ja
såmænd, men det giver jo ikke associationer til Hvem
Hvad Hvor, så hvorfor spilde tid dér?), jeg husker /totalt
snotforvirret semikolon/; fem hoveder med hvert deres
sprog, i munden af fem sprog i ét, for meget, alt for
meget, de indfinder sig stemmerne fra de fem hoveder
men en mund mangler, smule vand, smalt savl,
mundvigene, det spytter fra idioten, sprutter, ti par øjne,
men øjne uden øjne, huller dybt ind; hammeren til
panden (okay hvor kom det fra? (det er sgu så løst, sløser
du slud, må du sludre, for her arbejder vi seriøst ud fra
standarten for litteratur ikke den fordømte (hører du!)
écriture og jeg faldt og jeg fladt på maven med næsen
helt nede i græsset, styrtede sgu da engang på cykel pga.

af et skide hegn, VAP henover styret, hvor mange øl?
Hvor mange hegn, faldt jeg hver weekend?), kroge har
revet maskerne bort fra øjne; savlet sprutter, ingen ved:
bag døren ligger hun, døren er som en dør imellem os,
nej det blev ikke konkret, vi befinder os i rummet (U
WISH problemet er vel at der ikke er en skid konkret i
noget af det, at skrive ’rummet’ giver ikke noget, du
behøver noget, men hvordan gøre noget, skriften,
variationer, variationer over skriften, husk Barthes’
ligning, el. er det overhovedet Barthes’ ligning
Poesi Poesi = = Prosa Prosa + + a a a + + b b + + c
c
Prosa Prosa Prosa = = Poesi Poesi – a a – b b – c
(Jourdains ligning)))))))
, begge er vi nøgne, vi er meget (skælv, skælvene?
(’meget’ personligt udbrud, jeg – 3. person) nøgne,
gennem døren, køn visere køn viser (nej jeg a la
stuntmand (jf. Bjelke, oak. Hverken ’Bjelke’ eller ’oak’
godkendes som ord af min stavekontrol, erstat Bj’e’lke
med Bjælke? Nej, vel)); jeg er glad for hende, men tør

selvfølgelig ikke noget mens vi sidder i haven (’haven’
forsøg på hvad, et sted for karaktererne, at slikke sig selv
ihjel på?) hendes mor og fars have, guder jeg har aldrig
(udbrud værtshus, indre, ydre, ikke i maskinen, virker
dumt, sætter det nål på alderen for karaktererne? (nej));
hun sad, hvilken farve øjne (FOR GOD ORDENS
SKYLD, slå dog a, b & c fast sikken fest (a a = metrum, b
= rim, c = billedanvendelse)), sad i haven, blomsterne
havde navne, men jeg forstod jo ikke at huske blomsters
navne (alder / indsigt / ungdom / opkast / alder indsigt
/ viden smal / opkast (hvorfor den have?, hvilken
betydning har den, den er jo ikke et rum for noget, andet
end et par dumme naive sætninger, uden gods)), det
glider som et skib, hvem skrotter jern, hvordan lyder
skibbrud, lyder det som en tung jernplade revet op,
hvordan beskrive den lyd; mine to ører lytter mens
vinden, kuling i går, opruster i en tand styrke, gamle
muskler, men muskler altid lige hvor altid har, det
handler om hende; hun sov mens jeg ikke kunne sove,
vinteraften kold, til benet, til marven, sommeraften med
prikkende regn, den gøende loppe, det farlige
bordtennisbord vi alle spiller med omkring denne aften,

yge, men ikke gemme sig i kornmarken, fabriksgrunde
nu, gemme sig i kornmarken, trave op og ned gennem
kornet, kornet der, hvis det drømmer, drømmer levende
om vinden, vinen tom, flasken grøn, rød vin, duften er
opkasten lugten irettesat! men hvorfor ikke; kigge ud,
kigge ud af skallen, han er i bad, vi er i bad, vandet er som
flygtige, flygtende transparente perler, slikke dem af
huden, nu se hende gennem øjnene, tale, hvorfor ikke
tale, ikke tale, ikke sige, snak – men selvfølgelig; hun
tørrer sig mens jeg finder frem mens jeg vinder, vinden
kuling forleden, allerede forleden, frostnat, nej det
pissede ned hele natten, vi sad omkring hinanden,
regnen trommede, som gigantiske trommer, men hørt,
hørt som andet end trommende trommer, erstat dog
trommestikker med knogler, men den anden side; to kys,
jeg kyssede hende, hendes kinder var som dejlige kinder,
hvis det ikke var for regnen og Kasper dejlige kinder lige
til at kysse mens udsmiderens skjorteflip var renset efter
for sved og trommende regn, tilbage var svede den lyse
morgen, jeg drømte om Kate i nat.
SE BILLEDET

Basilisk
Babel
2005
P 107
Oversættelse: René Jean Jensen og Tommy Kierkegaard
Efterord: Peter Holz
Det er så lækkert. En god menu. Thomas Bernhard
1931-1989. bagside go som vanlig fra Basilisk –
”Mens jeg, inden Karrer blev sindssyg, kun gik med
Oehler om onsdagen, går jeg nu, fordi Karrer er blevet
sindssyg, også med Oehler om mandagen. Eftersom

Karrer gik med mig om mandagen, går De, fordi Karrer
ikke længere går med mig om mandagen, eftersom
Karrer blev sindssyg og omgående kom på Steinhof, også
med mig om mandagen, siger Oehler. Og uden at tøve
sagde jeg til Oehler, godt, lad os gå om mandagen også,
eftersom Karrer er blevet sindssyg og er på Steinhof.”
Brillant.
What? Jeg siger jo ikke noget. Men altså gåturen. I øvrigt
udgivet af Suhrkamp Verlag Frankfurt am Main 1971.
Jeg kan ikke huske hvad der blev spillet i 1971. Morrison
døde i et badekar som Kilmer i Oliver Stones film THE
DOORS. Det må være 1970, men allerede nu er jeg på
røven, for hvornår er filmen fra? Musikken er god, nu,
det er nu: KNIVES OUT. Egentlig også noget af noget
space videoen til den sang. Så man kan se film, og
videoer. Jeg klager ikke, men gåturen, jeg var på en gåtur,
en gåtur ved Roskilde Fjord, kommer jeg til at gå den
gåtur igen? I hvert fald går jeg ikke den tur igen, men der
er noget ved at gå. På tirsdag skal jeg gå, jeg ved ikke, jeg
går måske til Fælledparkens centrum, måske ikke, men

uanset hvad så husker jeg optagelsen Martin Johs. Møller
har lavet af Morten Søndergaard fra CPH LITT FEST.
08. Morten Søndergaard går lidt rundt, man burde gå
mere rundt, jeg kunne godt gå lidt rundt, nu fx i Allerød,
jeg kunne gå, jeg siger dig, FIGL TIKKI #33, lad os da gå,
gå en dag, men jeg kommer ikke til at gå til
Fælledparkens centrum hvis vi skal gå, jeg kan gå hen til
dig, men det vil nok kræve gode sko, egentlig bliver der
gået meget, jeg mødte en turist, han spurgte hvilken
retning Nørreport st. lå, jeg svarede den retning, men
lige rundt om hjørnet går bussen dertil, okay, but I want
to walk, you see? Ja, jeg forstod, jeg var jo selv ude at gå,
solen skinnede, når solen skinner er det bedre at gå, og
ingen hører fra Krigsguden, men det går nok, jeg vil
gerne gå en tur med ham, vi kunne eventuelt mødes, ja, i
fremtiden kan vi mødes ved Fælledparkens centrum, vi
kan gå, det kunne være så rart at gå en god tur, ud at gå i
selvsving, så vil jeg gerne gå, bare gå, jeg vil ikke gå til jeg
går i hundene, men gå, gå i et rask tempo, holde nogle
pause, gå til en bænk, men ikke sidde ned, men gå til en
bænk, sætte sig? nej, gå til en bænk, for ved bænke man
møder på en gåtur står der altid skraldespande, jeg kunne

godt, nej går jeg for vidt, jeg mener: klart at det vil være
en fordel at gå et sted med bænke, så kunne man gøre
det, men at gå til bænke? Jo, jeg går i hundene hvis jeg
skodder en cigaret uden en nærliggende skraldespand for
skoddet, så jeg går, jeg går kun hvor der er bænke, og hvis
bænke man går i nærheden er uden skraldespande, så går
jeg ikke hvor de bænke står, de står placeret og går ingen
vegne, så jeg kan jo lige vende tilbage til bogen, bogen af
Thomas Bernhard, jeg er glad for mit ex. af GÅENDE
det holder mig lige til, engang havde jeg den med et sted,
det skal også nævnes at GÅENDE og SELSKAB af
Beckett har de samme farver på omslaget, jeg havde både
SELSKAB og GÅENDE med mig på en meget svær
gåtur, jeg overlod dem til autoriteterne jeg tror ikke de
kunne gå ind mig gå ind i mit hoved, gå ind i mit hjerte
og se hvad jeg egentlig tænkte eller følte, hvis de kunne
det, nej, osv. det var en lang gåtur, men mine sko var de
rigtige sko, rigtige sko er meget vigtigt, hvis man går som
jeg, men jeg bemærker at mine sko slides på en særlig
måde, mine sko slides, nogle dage går jeg ikke, i dag har
jeg gået, men det blev en kort tur, i går gik jeg ned på
tanken, købte cigaretter, købte ikke andet, at gå er det

samme som at ryge i totterne på gåbenene gabende
gåben, Halt. Så vi taler ikke om det. Husker du noget?
Jeg husker ikke meget. Når jeg går en god gåtur, tænker
jeg lidt tænker jeg meget, hvis jeg går så går jeg og jeg går
efter en god hastighed, men i dag gik jeg ikke stærkt, i går
gik jeg stærkt, gik en gåtur ned på posthuset ved Allerød
st. jeg gik meget hurtigt og holdt et brev i mine hænder,
nej, jeg holdt brevet i venstre hånd, jeg gik, jeg gik i et
rask tempo, jeg tænkte ikke på GÅENDE jeg tænker på
GÅENDE nu, tænker at det er mærkeligt så meget jeg
holder af den, den for nyligt udgivne titel
UNDERGÆNGEREN (også af T. Bernhard) holder jeg
ikke nej for pokker det går underligt, jeg er flaf og flaf er
en tæt på flad, men jeg er ikke flad, jeg kunne gå, men jeg
går ikke, jeg kunne bruge en diktafon, en diktafon ville
være en gåtur langt ind, en notesbog ville forsinke mig og
så ville jeg ikke få gået halvt så hurtigt som fx når jeg bare
går, på tirsdag, centrum af Fælledparken, is på søen, skilt
alle vegne ISEN ER USIKKER gåturen er brikker
fødderne er brikker halt. AHSA HASLT HALT.

Okay så; filmen Jackson Pollock instrueret – og i
hovedrollen Ed Harris – var der noget dér, noget der rev
i nosserne. New York-skolen med abstrakt
ekspressionisme? de Kooenig et sted, et digt med huse,
gule huse – de Kooenig på Louisiana, Humlebæk, noget
Pollock? Kigger op på plakaten (et maleri af Baselitz,
Baselitz skred fra akademiet i Østberlin – smidt ud?
’Entartet’?) Jeg er allerede forvirret langt ind i sanserne.
Dansk stemme, citeret af Egebak, sikken stemme imod
ekspressionismen i DK WHEN?! It was 20years ago
today Sgt. Pepper taught the band the play, langt senere,
1967? 66 Mytologisk landskab med Daphnes
forvandling, 68 Desmond!
CIT:
” … en Kunstretning, der ud fra bestemte kunstneriske
Doktriner, som særligt tager Afstand fra den af visse
Skoler tilstræbte naturtro Gjengivelse af Omverdenen,
bevidst og systematisk giver forvrængede og

naturstridige, som oftest tillige uskjønne eller hæslige
Fremstillinger af Naturens Frembringelse.”
(varulvesyge? Luna)
Indskudt; CIT er Carl Julius Salomonsen (bakteriolog)
fra 1919
Den siges at være (N. Egebak)
”Udslag af en ved sympathetisk Smitte forplantet, sygelig
Sindstilstand, en epidemisk artistisk Ophidselses-
Psykose, hvis Udbredning er paaskyndet ved en med stor
Dygtighed og Fanatisme ledet Agitation.”
Set i det lys; der kan en diskurs mellem kroppe, krop væk
krop tilbage til krop væk krop tilbage til krop. Man
savner ikke varme, kun når fyrtårnet lyser – det falliske i
fyrtårnet er ikke fallisk, vi taler om et fyrtårn fordi ordet
fyrtårn er et markant navneord og ’fyrtårn’ er vist noget
mærkeligt noget, men det lytter ikke efter noget, det

lyser noget op sporadisk – er det ikke kroppe væk tilbage
til kroppe, flere kroppe; to kroppe?

7-7-7
b d
d b p
(dagen 7-7-7 skulle være eftertragtet at blive gift på)
Hvilket Herrens år 777 afløsende 666, gule førertrøjer,
stærk medicin og en nabo jeg som dagene går bliver
mere og mere bange for. Kære. NEJ kære er slet ikke nok.
Black Dice på anlægget og en tanke hen imod Den Blå
Port, men hvad nu, hvad er det jeg ser? En hængt himmel
uden den mindste sol og jeg sidder her på min stue, stue
11. På døren er der et navneskilt, der stod ’R’ med tusch,
men jeg har fjernet ”mus”, så der kun står ”Ras” måske
fordi jeg håber det vil forvirre mine fjender. Men det er
godt vejr indeni mit hoved, gassen min nabo udleder har
ikke brændt mig af, endnu, men det kan ske. Jeg får
meget medicin: Rivotril to gange om dagen, elmen
(egen?) synger i vinden, et eventyr. – hvad kan jeg
berette? Jo, dit brev ligger her til venstre for mig og
computeren, sikke noget; altså altså raslen med

krumsablen, men jeg kan godt se: barnevogn i flammer
ikke er godt – jeg tænker: min lejlighed i flammer: min
ryg i flammer. ’Ild på dør’ synes jeg lyder meget a lá
Samuel Beckett. Engang læste jeg Samuel Beckett, en
mystisk inspirerende og tynd bog, men jeg husker ikke
hvad den hedder – til gengæld har jeg kastet mig over
GALSKABENS KARNEVAL af Poul Vad. Der er
opstået en break i Bjelke-læsningen, for jeg ville gerne
læse HUNDREDE POSTKORT FRA HELVEDET, for
den kom før SEKS RÅB FRA BAGHOVEDET, men nu
har jeg købt ”råbene” i stedet for ”postkortene”, ja, du
har nok ret: det er 1 stks. luksusproblem, men Vad nu.
Og hvile hvile for mit hoved. Jeg kunne stikke af, stikke af
til det yderste, M. har smidt mig en mail om at han
befinder sig i Nordnorge hvor solen danser særligt
længe. Åh. Men det her føles helt rigtigt, noget må på
papiret og ud af

hovedet/affaldsstoffer
↓
udskrift
↓
en hel fane vindvendt
og denne fane må sendes og ud og ud og ud med det, nu
bliver der talt højlydt på den lange gang, jeg bor her, har
boet her siden d. 20. juni og jeg bor i et hus, en barak, en
pavillon klemt ind mellem den gamle rustne psyk-
bygning og Rockerfelle-komplekset (noget uni og forsk.)
Får jeg nogensinde sendt dette? Tidligere var jeg
hjemme og se til min lejlighed og jeg stødte ind i min
nabo, han kunne godt i en presset situation være
knivstikker, min skæbne, en knivstikker under en presset
situation – men hvem er ikke knivstikker under pressede
situationer?
Han blev meget bange for at se mig og jeg blev meget
bange for at se ham, det kan ikke nytte noget i længden,
men hjælp er på vej. Stadig Black Dice og ingen
Roskilde-festival til mig. Min bror skulle af sted. Jeg så på

Martin Johs. Møllers blog at han befinder sig på
Nørrebro og overvejede om jeg skulle arrangere et
møde, men jeg er nok lidt for tivoli på gulvet i sindet –
een gone pip. Mine forældre har foræret mig UGH! om
Laugesen. En skat. Jeg er bange. Mit vindue er åbent, i
går så jeg en helt rød grønlænder med tyndt hængende
trawleroverskæg kigge herind på min stue – og jeg
tænkte: ”Mine tanker er frygtelig høje i dette
tankemyldr: så høje at han kan høre dem?”. Personalet
jagede ham væk. M og S har fået en lille Jack Russel
Terrier med piratklapforøjetplet. Men jeg er hundeangst,
ikke for hvalpen, men for tingenes gang; alle omkring
mig siger at der nok skal komme en løsning på
boligsituationen, men den må komme ud af den blå luft
– for jeg kan ikke se den. Jeg hilste på min nabo i dag og
han smækkede sin dør direkte i mit ansigt, han er bange
for mig og jeg er bange for ham, jeg har ikke hørt fra K, K
skulle måske have været her nu – hvis hvis hvis det var
sådan landet lå ville jeg have lidt mere ro, men læger,
sygeplejersker hælder medicin på mig og det sløver mig
meget. Jeg ville ønske den angst ikke drev mig rundt; jeg
gider ingenting andet end dette: formulere nogle tanker

til dig – og endda uden at vide om brevet nogensinde
bliver eller bliver brændt mødding som et kors af
spyfluer, et åbent sår i væggen tiltaler mig og en væg der
er gul er endevæg, endestation, når mit hoved rammer
puden og søvnen træffes i/for/på kontortiden.
Måske kommer han kontaktlim i min dørlås, det har jeg
mareridt om, havde det i nat, havde en urolig søvn, lim i
låsen så jeg ikke kunne komme ind, da jeg så ham i dag så
han meget forskrækket ud – det er kuk på øverste - *Kuk
på øverste* en gyser med Passer og Ghita Nørby. Jeg er
træt nu, kan ikke mere, da jeg skrev til dig forrige gang
var jeg fuld af håb og selvtillid, men er nu bare punkteret,
kan en rablendes rablen overhovedet bruges? På
Møddingen og brand. Branddør. Ild på dør. I kaffen kold
fægter mælken sin seje kamp, en invasion af mindretal
mod flertals fylde. Er ’pluralis’ ’flertal’ på latin?
Nu kører Touren Frankrig arret og i feltet
findes en Kylling, Michael Rasmussen, hvis Michael
Strunge var en fugl hvilken fugl ville han så være? En 49-
årig fugl. Hvor gamle bliver fugle? Jeg gider ikke at være
indespærret psykisk tremme efter tremme er pillerne på

den her måde ret længe, Laugesen er nok en ugle. Hæ! Et
liv uden piller. Knivstikkeri. Kun sort rablen fra min hånd
– måske jeg bare er kælder (?) ragelses distributør. ( … )
tur i Fælledparken. Ikke længere Black Dice nej nu
Aphex Twin. Dagens anden omgang Rivotril har gjort
sit, men jeg føler dette denne skrift til dig er vigtig,
Antonin Artaud blev stukket ned som 19-årig af en alfons
(uden grund), Artaud blev dolket i ryggen, hele hans liv
var han ind og ud af hospitaler – han stammede – og når
jeg er dårlig stammer jeg også, men det er noget der er
kommet efter medicinskiftet. Jeg troede at jeg havde
mistet SVANE TÅRE TÅRE LE under flytningen, men
inden jeg røg ind fandt jeg den, håb, I fik indianerkylling,
C og S o perfekt med pilfinger, men ikke perfect 275° på
ovnen, det ku jo have udviklet sig. Jeg stiller mig selv,
som du har gjort tidligere i brev til mig, spørgsmålet: ”Er
jeg bare en klovn?”, der er sket en masse siden jeg er
kommet på Serdolect, jeg elsker drivet og sprogets
åbninger og finder dem nemmere, men jeg kan være syg
og min strøm kan også være syg heldigvis ikke længere af
misbrug af nogen art (misbrug af Rivotril?) hvis bare den
en dag blev lidt mere sund og samlet. Jeg har været fange

i mit eget hjem pga. hovedet, pille efter pille er som sagt
tremmer, men sengen hér er ikke klinisk, det er lyst når
jeg går i seng. Mærkelig samtale under frokost gik
pludselig over i holocaust før jeg fik set mig om efter en
dansepartner i retningen af suppen. Desperate stemmer:
nogen vil ud. Jeg kommer aldrig ud. Paranoia og søde
drømme om N. Jeg elsker N. og får at vide at jeg har jord
i hovedet, måske findes jord i mit hoved, men jeg kender
mit hjerte og hjertet siger hvad det siger. I dagstimerne
drømme om N. og i nattens løb drømme om M.J. Der er
en franskhed på afdelingen, meget billedesmuk, min
opmærksomhed røg straks på hende, men dét er facade
det hele, maskerade. Nej ikke mere nu. Kun separation af
hjerne fra hjerte og dag fra drøm og pik fra snot.
Bjelke citerede en Henri Michaux, i starten af Saturn,
noget i denne retning: dette ejer ikke arkitektur, det er
ren bevægelse… Det har jeg tænkt meget over. Mine to
ufærdige tekster … er og bliver bevægelse, der har ikke
været nogen ”handlingsplan”, ingen ”vendepunkter” kun
fart/movemént – jeg tror ikke det er prosa, men det
ligner prosa. Måske vil L kigge på dem – men bliver jeg

nogensinde færdig med dem? Umiddelbart vil jeg kalde
GALSKABENS KARNEVAL arkitektonisk og stram
allerhelvedes. Det må prøves når mit hoved er lavet og
ikke brækket.
8-7-7
Broken ear record hedder Black Dices seneste album. Fik
lige nu en sms fra K. I går snakkede jeg med min mor og
K og jeg græd og græd og græd, et mindre sammenbrud
– så fik jeg mere medicin og har sovet længe i dag, nu er
klokken 11:29 og jeg var intet værd i går og skrev løs pr
sms til alle mulige fik sendt de skøre skrig skriget men K
var god at snakke med og min mor ligeså. Det er svært at
være på denne afdeling og ikke ryge. Alle ryger. Jeg vil
gerne ryge nogle gange, ryge mine gule konger, men det
kan ikke komme på tale, for røg i tøj og tøj lugter slemt
synes jeg efter lugtesansen er kommet tilbage. Jeg har lidt
ro i hovedet nu, da jeg skrev i går sejlede det hele, men

jeg synes at jeg vil sende det alligevel. Nej K sender sms
og jeg gik godt nok i sort i går, personalet her på
afdelingen er søde og i går aftes fik jeg smeltetabletter
(Zyprexa) så jeg hurtigere kunne falde til ro. Og faldt
gjorde jeg i dyne og lagen og pude – og nu en ny dag – og
jeg ved ikke hvad jeg skal. Jeg skal … Klok: 15:21:
laaaaaaaaaaang sms-udveksling med K, så frokost, så
hvile, så klokken 14-Rivotril og en lur på øjet. Det er nu
rod; derhjemme er jeg bange for min syge nabo og hér er
jeg omgivet af syge mennesker, og jeg er slet ikke bange
på samme måde, meget trafik på gangen udenfor min
dør, sygeplejersker og læger har kontor overfor min stue,
nåja: jeg glemte helt:: jeg har genlæst dit brev for 100.
gang. Personligt har jeg ikke set R, men det har F, R har
rejst rundt i Finland med sin finske kæreste (og hun kan
stå op og tisse, fortalte R ivrigt til F der ivrigt fortalte det
videre til mig). Jeg har brug for stærke arme til at ruske
mig, afdelingen skulle i princippet være åben, men pga.
nogle særligt syge bliver alle dørene låst konstant. Det er
et helvede for hver gang at man skal ud, skal man have fat
på personalet – og når man så skal ind igen skal man

inge på en dørklokke, der nærmest vælter huset ved
hvert riiiiiiiiiiiing.
Mine gardiner, her på stuen, er trukket for, derhjemme
på Jagtvej har jeg 0 gardiner, jeg har fået shorts på og fået
en kop kaffe. Men jeg sidder her og skriver og må på den
ene eller anden måde printe dette brev ud og få det sendt
i en fart, computeren må hjem og jeg må få købt nogle
frimærker. Jep. M var på Documenta i Kassel og hun
sendte mig et postkort. Det var pænt af hende. L besøgte
mig for et stykke tid siden, tiden er mærkelig; skal det
være sommer, er det sommer eller nogens syge joke? At
det bare skal ligne noget (lunket forår måske)
Nattefesten og Dead Drunk Danes ku være ild der ku
antænde denne våde tid, hvad ved jeg? Nu i shorts
endda. L vil måske gerne læse på mine ufærdige lange
tekster og DE FANTASTISKE FIRE bliver ikke til noget
for digtet ”statister” bandt samlingen sammen og når det
nu en gang for alle har været trykt i Hveden gider jeg det
ikke mere, ikke lave bog ud ad det. Titlen på bogen kom
hverken fra Ritt, Auken, Lykketoft og Nyrup-bogen eller
Beatles nej nix titlen kommer fra en tegneserie som er

levet filmatiseret fornylig. Jeg savner min M der jo i
grunden er alles M, men famlet en mail til ham fik jeg,
men den blev kort og handlede mest om min
indlæggelse. Men det går bedre i dag, end det gjorde i
går, jeg har en ro i kroppen og jeg er begyndt at spise
vitaminpiller. Nu er kaffen blevet kold igen. Skulle man
lytte til noget?
Klok: 17:56. Nervesammenbrud. I morgen kan det ske. I
morgen skal jeg hjem (ikke udskrivelse endnu) og have
besøg af min kontaktperson. Jeg frygter det værste;
knivoverfald, fæces smurt ud over min dør, lim i låsen –
og det er mit hoved og jeg kan ikke stole på mit eget
hoved, hvem kan jeg stole på? Jeg kan stole på dig, R, R
Lysende Krohnjuvel. Jeg græd og snottet løb. Som i går
aftes. Jeg er parat til at gå i seng. Kan ikke mere, Ikke Cy
Twombley, i sig selv, men hans skrift henover lærredet
ville jeg gerne: mit vanvid er for stort for et A4-ark
beklager jeg. Undskyld. Jeg finder alt mellem linierne
truende. Du skriver ”Og hvem ligger mon på lur med
krumkniv?” Dét kan min nabo gøre i morgen. Cy
Twombley så jeg udstillet i Zurich da jeg besøgte K, K er

sød, K har jeg snakket med i dag. Det er nu officielt i
morgen bliver jeg den myrdede pauseklovn, men jeg
vender tilbage, dét gør jeg altid. ’S’ er slettet på mit
navneskilt, nu står der blot ’RA’.
M.K.H.

16-7-7
b
Forbandet: 2 måneder er gået siden min fødselsdag og
der var ingen stripper i min lagkage – ja – ingen lagkage
var der ”bare” ”bvarj!” pizza nede fra hjørnet. Snakkede
med K tidligere i dag og i morgen er så clash of the titans:
MÆDICINMANDEN vs. GRØD-BAG-PANDEN-
DANSENDE-ULV. Det går ad H til R. Brevet før dette
har jeg tiltænkt en særlig sort kuvert, men det efterlader
så spørgsmålet ”hvad skal dette pakkes ind i?”. Noget
med firkløvere perhaps perhaps perhaps sang
døgnfluebandet Cake. Min N yndede at spille sangen om
og om igen. Min søde N. Her er en sygeplejerske men
hun er forsvundet. før hun forsvandt var jeg nærved at
tiltuske mig et frieri, men det smukke, det rene i mig, fik
mig til at holde inde, for hun skal ikke bebyrdes med den
slags crack mit hoved spinner, hun skal slet ikke
bebyrdes med noget – men smuk som en gudinde og

guide til det 3. rum Alkymisten i GALSKABENS
KARNEVAL kredser om, men hvad er det 3. rum for
ham? For mig er det den lysende kærlighed – en drøm
havde 21 ord og disse 21 ord var vigtige som sti. nu
husker jeg ikke mere intet kun krones min dør, i
selvforsvar, af et enkelt bogstav ’R’ men sagt sådan kan
væggene have ører. Dette er for forskruet. Det kan ikke
blive ved.
Mange hilsner af de kærlige
° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° °
° ° ° ° ° ° ° ° ° ° ° °
°
°
°
°
°
°
°
°

° ° ° ° ° ° °
R
16.22 er klokken: herinde er klokken en mare, en
maskine. Jeg leder efter lys med lygte og fandt dette i et
essay af Bjelke:
… Som det tilfældige møde på et dissektionsbord
mellem en symaskine og en paraply …
- Lautréamont
Needless to say sms’ede jeg dette citat til højre og
venstre, men udover K responderede ingen eller S
svarede med et Aha… og dét finder jeg ekstremt fladt og
forkølet.
R

For meget larm fra BLACK DICEs side til jeg kunne
høre mine tanker (der ellers skratter voldsomt højt), gå,
gå, walking start walking, det går ikke bedre, når jeg
skriver brækker bogstavernes sig ud over mig, håner mig
pisker mig pacer mig ”frem” er et bandeord: Heromkring
sker ikke en skid – Henriette Sennenvaldt – MEN DET
GØR DER SKAL JEG LIGE HILSE AT SIGE: mr. M
yes R kigger forbi her på afdelingen for at kigge lidt
nærmere på mine ting, for at bedømme om det er egnet,
det er næsten som på film, måske bliver det en film
engang, vanviddet kan ikke blive mere frembrusende end
en 49-årig ugle med klap for øjet spidst af alle verdens
træben. Ikke mere nu. Ku det tænkes: et kongerige og
A.K. (?) Luftkastellet er af brændbart materiale og
verden er en lighter i hænderne på en fuld legionær. Men
Meget Kärleck til dig og familien.

17.10
p d
Det er ikke den syttende oktober nu, men måske er det
lidt alligevel. Beckett har smadret rundt i mig som om jeg
var en Toyota uden bremser. Det gjorde mig ked af det
og fik mig til spørge: ”R hvad vil du eller hvad vil dine
ting?”. R er så langt ude, dit brev ligger her og uden at
læse i det ser jeg indianerkylling aus C og S home of
krumsabler. PD er næsten PDF og PDF skal snart laves.
Hemmingway i førertrøjen og Richard D. James på
klaver i sært sart enkelt klaverstykke nu allerede revet
over af hamrende beats. Ja, jeg læste din Vulkan og jeg vil
læse din blog når tremmer igen er henvist til zoo.
Grotrian på Finansloven. GRANDE TILLYKKE. Først i
fredags fangede jeg titlen på Dræby og Simons fællesting.
2 0 0 7 jesus christ jeg kan være så slow. Nu har jeg brug
for Slow. Meget. Min krop er træt og hovedet banker. Nu

for meget Aphex Twin. Jeg har fået sandaler. Måske
Thomas Knak og Björk JAAAAAAAAAAAAAAAAAAA.
KH

18:35
d p
Pretty shitty er situationen. Ingen er hvor de skal være.
Mit hoved. Jeg kommer gennem sommeren uden at
møde ét eneste vaskeægte strygejern. 2 skjorter har jeg
med mig og i min tid er de aldrig blevet strøget. Jeg gider
ikke. Jeg gider op. Giver. Du du R fik mig på Koppel og
Koppel lytter jeg til nu, det svaler mit hoved. ”svaler” kan
man sige det? ihvertfald tankerne og nu må vi se hvad
lægen siger i morgen. Jeg har været her så længe -. Gror
mos. Havde M ikke en grøn blog med titlen
DETTE…
DETTE…
(her gror mos)
?
Jeg drikker rød saftevand ikke sodavand og har spist et
stykke kage i dag, i eftermiddagens hede, for at være
mere nøjagtig. A.K. er væk, men hun lyttede til mit

Beckett-problem (skitseret på en forrige side, tror jeg da,
åh nej, smækken med døre. Åhnej). Mere Kage til mere
Knak. Jeg finder faktisk at pladen Objekts for an ideal
home fungerer til alt slags vejr. L hedder min nye nabo
her på afdelingen (plirren med vipperne for Franskheden
er forduftet). L har besøg af en veninde, jeg sad i haven
og snakkede men mest med mig selv og dér (et dér i
bedste P-forbrug) kom L’s veninde shit smuk smuk
smuk så nu har jeg lukket mig inde på min stue og
trukket gardinerne for – hvad kan det ikke ende med.
Som en drøm. Som Cronenbergfilm(?) Hudløst smuk er
veninden og jeg mistet alt forbindelse til noget som
helst-: DETTE kræver sgu sin egen sorte kuvert. Sorte
kuverter forsamlet til én sort skulptur. Ray gun poems by
Claes Oldenburg ej vent
SwIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIThsj Batman returns.
Kærlig hilsen

***

21:42
Night Flight
Ingen medicin ingen briller ingen cigaretter ’IT AIN’T
NO SIN TO TAKE OFF YOUR SKIN AND DANCE
AROUND IN YOUR BONES’ – Waits/William
S.B./Black Rider. Nix jeg kan sgu ikke blind høne. Briller
må på-. af med hovedet og på med lirekassen. Nej, på
med brillerne. Fuck den medicin-. Bøger skal jo skrives.
”Det er ikke noget racerløb.”, siger folk. Joh; fuck dem;
det er fandme et personligt løb, koste hvad det koste vil
og så afsted på kost og male fandens øje med blokfløjter
til abstinenser tryller dammen wide-screen! Nu har jeg
fået briller på og væggene danser klodset omkring mig –
og nu er jeg på et lyn ramt af koldsved og gråd, en feber

m.a.o. danset op i et ringhjørne. LOVE. PS/Desuden er
”Night Flight” titlen på det sidste nr. på albummet
”Creature Comforts” af Black Dice, men jeg mente nu
alligevel at det var meget rammende. Mer’ LOVIN’!

II ||| I
17.7.07
11:23 11:23 Jeg ender nok med at begrave disse breve
til dig, R Kronjuvhel. Øverst noget af en stregkode, jeg
tænker streamline de strømlinede psykoer. I går skrev jeg
og i dag skriver jeg, men hvad handler det egentlig om?
Jeg vil ikke lave Artaud. Har jeg en stregkode placeret et
hemmeligt sted, en knap til hø og en knap til guld?
Jessica Alba (henrivende skuespillerinde) spillede en
valkyrie i en post-nuclear verden, hun havde sin
stregkode tatoveret i nakken. Hun minder mig om N
(here we go again). Om lidt får jeg dagens anden dosis
Rivotril. Nåja. Jeg snakkede med lægen tidligere i dag: vi
snakkede ikke udskrivning nej vi snakkede medicinskifte.
Han vil have mig over på Libonex eller hedder det
Liponex (?) som skulle være meget effektivt på stemmer
og paranoia. Lægen giver mig en uge til at få det bedre,
og snakker så med min faste læge om det. Men jeg er jo

ekymret, for at ryge tilbage i kisten (denne gang med
smæklås) mht. aktiviteten i hovedet og følelserne. Jeg
frygter det. At sproget ryger.
18:51 18:51 Dagen er gået over i forblæste miner,
måske mimer den Det Blå Tryk over bygningen af
Houdini (hans trix?) vældig god tid er ofret på disse
breve men vreeeeeeeeeeeedjh jeg vrænger ad dem, de er
intet værd, måske jeg en dag kommer ud her fra og ud af
sygdom længe nok til at skrive dig noget af værdi. Det er
planen. Det slår mig at jeg forleden da jeg skrev til dig
slet ikke nævnte min nabo i modsætning til første brev
hvor han optrådte side op og ned. Hvad betyder det?
Kan jeg få ham ud af hovedet ved hjælp af logik og
stædighed? Det bliver kamp og jeg er en kujon; ja, jeg
frygter stadig at blive dolket - - skrev jeg om
mågedyrene? Én eller anden smed store lunser brød ud i
afdelingens have og ikke mange sekunder gik før haven
var belagt af disse store flaksende kræ. Herligt var det og
smukt indtil jeg blev bange af uransagelige grunde,
bange, bgjajajafd. Skrid med det. Nu lytter jeg til Music
for films af Eno. Viserne tikker. En sommer kan hurtigt

gå. For en time siden sad jeg i Fælledparken med M og S.
I går aftes tænkte jeg på om der er opbrud i min klike
min elskede klike. Og jeg græd og græd. Men hvad er
min klike? En flok mennesker i alle retninger på én gang,
hvad holder os sammen og vi er åh så unge. Egentlig
burde jeg kigge på mine tekster inden M kommer
torsdag, men jeg er flad $og nede. I morgen skal jeg
hjem. Logik er vejen asfalteret henover verdens knive.
kærlige hilsner
Mange

Niihlsø 98-09
ABRA WOLTT River rinder bruser bluser fosser skyller
render hud ruinerer stram hud over en ende, kant, Coz
Fanny hiddering fitty eggs beneath open hill.
Kvindemenneske! Oppe igen, en morgen med skarpt
sollys lyser hus op, senere, en snes timer en dunk le
smudset himlen til og dertil hører en dag som fjer fra
due og duge med fald en skag himmel ikke kul, laidt lidt
meget fra hals til fødder i en fart, udenfor en frakke
lakket godt til af dugg. Husk hus forflyttet ingen ikke én
husker kun spredted flakken af vinger ugyldige eftersom
hus forfremmet flute med ingen indeni, han var ladt i en
frosten jord med stang fra forbipasserende deres fødder
stangede ham og mange ribben sagde nay ik farvel,
bragte bare en knak lyd ved tramp, lød købmandens
kram hult i en lo. Hul med farve og lok hans lokker foks i
noget stads og vel nok blod løbende siv det kan det
velnok godt. SE! Hvem kommer ikke der, der kommer
Tristan openarms armeres og siger sir tag mit bo armé

kandre Casandra floxing en usselt udseende labrador
med ben efter sig. Senere blev bo slot og slot op OBS,
mener det var senere det betyder noget ingen effekt fx
ved to par remsede revl af pat den vej gik munden tidligt
og sent. For mange kom ø med havs skubberi rivende
sat skub berry den oak gamle hented eg havde det inta
var det jeg er i tvivl er det mig? Det skulle eftersigende
out of sight men lydligt flok fasaner i brand smog fra
udstødte ja kokke eller er det kogge for mange om
maden i maden og røg fra munden og grus under fødder
kokke kogge kobbel kopper overladt til sig selv og jeg i
et stort hus det oppede sig op ad bakken, jeg glemte et
lig, et gammelt øg ørne mat fra mark ligner det et forkert
signal at modtage eller elleve elve kraftløber med korte
shorts en bane først en vej siden klumpspil nil nil nik
den en skalle – vi er tilbage til det som ofte bed et ildfast
habengut guttere bragte frem gennem en tur fast ild fra
stjerner i en knyt til klo. Fanny nøjes med sentence
signifi – for mange kanter fire kantspillere det er dagen
ingen kamp andet en livet kramp sammen lad lunger
fylde en luft ind og viltret med en Fanny øverst og en I
bed in jeg kommer signalet forringet dok dakket ned og

forsent indseende smiut en indvej fra ud. Byen fuld af
rundkørsler og koste støvsugerr med svrooooum
swooooooooooooooosjh et gulv støvet resten rented ud
til rotter det nok de andres skyld, har tendens til sagt i
mange munde jeg ved ikke noget er helt glat i fladen og
grass wittering b-side beside all that pitty matters
kommer fanden med y en Fatty platter og raser over
ingen kun ved spark rettes en art tur fødder først
prøvende siden løbende en kant med temp i fødderne
det er flugten fra stang der gir røgfarvede mis døde i
sangen og sengen. Hellere holde en tit med bedding
pause Nul. Han var tydeligt rystet en omgang. Junk
remsede det nede hos købmanden pokkers oxo.
Ciiscece thee endagsgammelt ansigt m en plirren øjne –
kan ses trods en overladt til sig selv. Der er han igen
sparket ned en tand dizled loose and gain whirvl hals
hvor mange spark – en glad turist med noget skrevet
trykt – glad T-shirt shiiiit med veje til latter en
genforening ligger luft til klods op af en anden dag en
rejse en af sted virkelig brug for det bare meget hvis jeg
ikke var lagt ruin en sparret spand bly blokket alt alle
indfaldsveje det handler om det om at tage herfra og

vide men bed stjerner flokvist tindr i søens overflade gir
mere trang til rok men jollen sank allerede eller i hvert
fald for mange ombord og hul i den jolle den jolly jung
guns teeth first fired fist sø kommer ind ad hul med
mange smil hvide vil den spise mig øde det er ikke det
det er noget andet SiHHiHHHHiH nigjt nighty nighty
naughty threw down sea in morgen en første morgen
nogensinde der blirt til the scoop into scones men der
vandres i lejligheden et loft mere eller mindre oppe
uden at arme kan fingre det. Det girt tanken frisk i en
omgang spin der uden hensyn raser knoer fremme og
den koncert er en anden by – og den anden by anden en
første i en tale slipper løs uden for mange spring mener
jeg at Fanny burde komme de gyldne grene i hestehale
og ellers ejle med pagajer gennem flod, det luger blod
ind og ud hiertepumpen stønner som om if as no man
will pift agone wind turne gennem, salt fra sky en
spredtud vifte af let strøet af generøs pomp, de veje en
kejser med veje og for mange dødkedede men en mrs.
Walldrop dripper en tient cent forbi en sparet gris sparer
en for lommen i en uros uorden startende med skoene
omkuld i en uden udsigt fra høje tindinger en motor i

den gule traktor løs i kubik tarr tarrk pløjer en rille
hvorfra en lyd regn pletter uden gris den rude jeg nu
sidder og har ene ø til mig. Det er foret i jakken ganske
selvsyet ved selvsyn kommer trakt toreador Finazzchi
vrisk i sparket men det kan du selv sige da jeg siger det
holder jeg op. For let er den vind og marken støder til
floden hvis udspring af en anden mand glimter sting til
alle sider ved plask ja ment elegant og ingen karakter
andet end 10øre kommandante forbi hernede nede med
os andre flappede røven først og forrest i klap ud stole
klap i, en nyu dag sige det og men ddett en bet Betty alle
til kroen en syning synes velfortjent efter bartenderne
skoler efter først mølle og siden jagtselskabet galt
crowned crew nej intet ikke hikke hickup traktor til
pickup rille i og Long PLAY press star jen igen af sted og
dennen gang med stak op ad stok de gamle ben mange i
fart det svaler og svalerne er her oppe hvor før var nede
og vende i vener bringer en tynd slendering slent i sent
of fok i t To I nej noget forker en vending en spar af en
bar es i sit gode element slynger drikkevarer op og hen i
sving moment mouvement QUIIIIIIIIIIIIII QUE det
kan jeg gejo i guide med klokken passer sig selv min tur

hen mod sko en skovs nettede flet af grene holder en sol
fra fnys jeg nyser og møder roen mens en fyldig dame
med sort flak fra hovedet ned over skulderbladene og
ryggen hvisker gennem le til pearl hedder hun vistnok
en gang hundrede siden og en rolig cafe og ind med
kaffe skuffet i halsen og frys til bryst stor og fuld fylder
hun hundrede kubik og lader alle vide om for nylig
forlovelse fra et ungt hjerte dankende schön sehr af en
ung mand med tusktynde over i tuschben ben spritter af
en rite ruttet ingen tvivl.
Alt borte himmel skallet af og tabt gennem bask vinger
og kost koste hvad det vil for al verden til al verden og
han Tristan samler hø vakt ud i sengen fra en seng til
anden seng og alle veje bortopererede, til hvilken nytte
sines hans hyr med sort flagrende i armene tilhørende
en servitrice med et grimt ar over munden, han gaber
med en kost foran ansigtet og i smug ser han hende
tørre borde af og tømme askebacks. Nok er aftenen
tidlig men for meget rum kommer oveni en tidlig fast
ruten ristet ild, han knytter arme, ser sig omkring ingen
andre holder øje de holder i hvert fald øjne til sig selv og

igger ham derhen hvor han vil hen helt hen til
pigebarnet hvor gammel, gider tørsten ikke? Hvad først.
Han rakler en vakl efter for rum i glasset rent sprit
ganske nar nat af natur uden kane henover tagene til alle
artige børn med rystende lander landet det lister i
krogene mus kigger med ligger oppe, for mange møbler
kan ikke komme til vil gerne sige noget klogt om vejret
det nytter bare intet hun har fri og i alle timerne modet
langsomt er steget ham øverst og i hjertet nu for mange
timer har taget i ham rum har tag i ham og han strander,
hjem med her ler hjem eller her og knoer jern og ingen
nar at skalke men en kirke en kirke da en med
forsamlingshus i narren det kan natten blive nødt til,
vader rundt og kiggr knapt nok skiltene an uden retning
rundt i gaderne, rummet rommen rhummet rhommen
trommen bank bannere fra en topbygning udsalg, han
skrider under sig selv, er det benene ses det, griber fat i
en automatik instinct falder fatalt derfrom navnet
openarms hellere siges bag end foran ryg, den gips skal
have otte uger, otte uger!? Forvirret gennem han ville jo
bare gerne følge pigebarnet hjem og nu her Gentofte
Sygehus hvorhen ingen steder. Arme gips. En lugt i

ageriet og ingen hjemme vild i hjemme og noget trykt
trygt her en ambulance fronter op til skadestuen og
pifter langt i hornet lang i mørnet polster pollenallergi
har ingen betydning to arme gipsed det siger jeg dig
lagde han taxachauffør ikke snaksaglig kun grynt derfra
og Tristan dropper videre kan ikke hvordan betale med
begge arme ud fra kroppen og uden mulighed for ned i
lommen eller ligger pungen i jakkelommen er jakken
blevet glemt henne? Hops hospitalet? Nej, ikke hans
dag denne dag en herrens til en kvinde kommer forbi,
forsvinder igen. Knoerne kommer stank efter tid. Helt i
begge arme kommer stank og il vidt spille spule hende
closedarm amre BRABRA kneops knips og fladt bryst
omn iingen energi fra koppen geazy glearry op blink
med øjnene en helvedes nat laver ham nar. Ser nu. Jeg
tror ikke det er en god idé at tirre løven! Kommer etui
hvorførhen cigs placeret rad i ord bange? Nok. Kan jo
ikke knipse den lighter og robbe den røg. For øvrigt er
der intet navn for uheld andet end preeetiketten SORT.
’Izterninger’, Izzie, det manglede ikke siger jeg dig. Han
kommer til en allé med vid med remsningen af birke
glødende hvide viet linket oktobers sol. Han er allerede

ude af byen og hjemme igen. Under havet og oppe igen.
Det nytter noget, bilder hvem bilder sig den selvfølge
ind. Han nøjes med at kigge hende lige ind i øjnene og
ser kobbertage grønnede og vedhang grene fra birke
ikke indover et smut forbi Kicco han sad hvor han sad
og altid sidder denne tid af dagen, han har sin stol
’Tristan’ vinker hans mund med lyd kom her sid ned
her. Hvad er der sket? Spørger han direkte til gipsen en
gispende hund sparkes ad porte bank i bordet og salt
over skulderen. ’Jeg har ikke meget at sige’ begynder
Tristan og gemmer historien til senere, han har noget
vip at sige Kitcho. ’Deres kongelige højhed’ nej han er
trist anlagt, kan ikke sige mere før et glas bliver sat for
hans mund og der taler man ikke og der druknes
samtalen død en stund. Raming wilt vild arme ror rød
det siler ned en sky kommer for solen, mere regn, holder
dagen til mere regn, ikke langt fra deres cafebord under
markise ses ikke men høres en rist afløb i gurgle det kan
blive ved resten af dagen og en stund er efter mere glas
til mund forbi glasset tømt. ’Jeg faldt’ Kicho bestiller nye
drinks en tidlig morgenrust som denne kan glas sagtens
tage fat og for alvor slynge en samtale af sig, men virker

det ikke som Tristan sukker rundt svømmer i begge
sider er fast i noget. ’Du er faldet?’ Ja. Jeg kan ikke finde
tilbage dertil hvor jeg faldt for servitricen – dette gir
Kihco grin højt plaffet ud. ’Tristan’. Kicho siger ikke
mere, vejer nok ordene inden de skal flyde henover
tungen med tungen for mange glas slud pantet ejendom
an. Tristan von And, alle penge, en klassic i hvert fald,
drejer sig en omgang, ingen penge: det drejer sig ikke
om en omgang ser han og falder ned i stolen igen med
lommerne i bukserne revet ud til udsyn og udstilling,
griber en oblat for kirke – og hvilken – tilbage til cafeen,
trods morgenstund virker den velbesøgt ALLLEREDE?
Alle rødderne fra Allerød og Lillerød – og student. Hue.
Hvorfor? Nej hvordan? Godt gennemsnit. ’LUKKET’
kommer et skilt – og de beslutter sig suthamrede i
gokken af tage hjem. Det er aften nicht nacht aber ein
vogel aber efter deres klimp (istern i glas) med lidt
trillen. De triller med og falder over i højstemt sang.
Kitto, (WATT IST navnet, egentlig?) For meget ’Det er
en syg spøg, sig mig at det er en syg spøj.’ Du ligner godt
og vel en mumie med armene døde og rejste igen, men
udover arme er du jo bare dig selv. Jeg kan ikke komme

ort fra de arme der. De er der i virkeligheden heller
ikke. Natten derimod. Men telefon ringer. Nogen taler:
’Nat, hvor?’ Ordntli bort henterr du ik ogh lytt efter
mand, det vigtigt’ ’Jamen, ingen ide, hvem, jeg troede I
kom her. Jeg er her. Ik. Min nabo larmer – det er ik nat
jeg har et stort gult lys tre meter fra min ansigt’ Jeg
smider røret fra mig og vender tilbage til brusebadet
med der lys. Alle har et, det er tand revet ud. Yt. Vrangt
for mange. Sig mig. Tristan i bad. Tar ik lang tid, klip
neglene. For nu. I dagens avis billede af morder. Han
smører smør udover en skive brød, lig smidt i havnen,
nips af sisk fisk bitte munde, ingen sky himlen har ingen
sky fordi, det regner ikke. Stort lys. Ingen lyst. I dagens
avis findes resultater af ligakampene. VERRRY
IMPORTANT PISCHIING STREAM SEA LAKE.
Vi henter dig ved 10tiden. Det lyder ikke godt. Den er
gal, mine edderkoppesanser har allerede nestet reder i
alle krog indtil en edderkop. ’Velkommen, min herre’
’Er I flere?’ lampen sat i stilhed. Kroge but nej ingen
larm, falsk alarm, løbende gennem enge efter en
Yankiebar som gulerod, op at sidde øverst, ’hesten’

’mange løbber ar artig gøb hvad ellers’ ’sat i løb gennem
enge meddi meddy meadows outside toe toeing around
no furniture ingen fremtid’ FUTURISM ’vi henter dig’
okaii sikkert herfra gennem tasted tast tasterne
telefonens – yderste alarm mine edderkoppe to ben og
otte ben gul tragt tor torn apart ny part: ’Jeg har ikke
flere mulige ben for mange i lak sil nedad hovedet i en
rød blakke nedad bakke kinder ind med ormen gennem
krogen omvendt alle kroge, det dagen har, har jeg i
højde med udspringeren skib forbi, sent det blev sent K
ville ikke finde sig i cafeen lukkede og bragede videre
gennem byen jeg forlod og nu her enge omkring, højt
tjat vi er ét og flere stødte til, jeg kendte ikke navnene og
lod mig ikke finde rundt i dem som de blev givet ved
hver given lejlighed som havde K mindet selskabet om
min ringe hukommelse – og jeg fuckede ham ved ikke at
bide navnene til arkivet, jeg manglede en by med mig
ene indbygger plus det løse indbyggede antal servitricer
og cafeer omkring bredende sig ud over det hele, hvert
hjørne. Ny sang sin egen stemme pucted løstsiddende
medaljer, og jeg kom til byen med under, i jakken kom
slidte nye sild for frem min egen forfremmelse, jeg hr.

sir. mr. For store sko, mudder skvulp ved mudder og sko
hang fast i smask, K smashede lige en højre ind i synet,
syntes at nu skulle jeg huske samtlige af ødselt af mig
navne, mange navne stor selskab, døren lukkede i og et
landskab i mørket rummet mørklagt, rummede en myth
muted for sang men dans af servitricer kom og jeg var
lykkelig overrislet over hele kroppen, selvom pikken
boede i fred var det fredag, i en by med parker pga.
springvand dømte jeg og drømte videre. Hvor mange
kom forbi? Ville jeg vide. ’Agatha Oatha w. Viagra,
Smithson Everest w. more pills, Bretany Mellamminttty
w. Rolex CHEAP’ AND SO AND SO AND SO ON.
Det stopper aldrig. Den lyd. Et vekslende lys i øjnene.
Jeg er sikker og go overbevist om det skønne menneske
– Agatha Oatha (SMUK STORE BRUNE ØJNE),
Smithson Everest (tyndtsteppende streg over munden
ved kluk mange kluks som sekundviseren uret hos
doktoren og rygende korte cerutter og bar helt til det
sidste en sort mappe) dossier filer dok journal? Doktor?
Jeg glemmer det aldrig, januarmorgen med sol,
siddende ved havnen og ingen trafik, en helt alene by i
en helt alene mig. Hvor mange skridt taget siden? Har

de samme steder aldrig set sig selv forladt,
bilsammenstød nok druk, én overlevede, sad jeg der, i
den bil, en sølvlakeret Ford og drømte om en pige med
nylakerede negle, sad jeg fast skulle jeg sidde der og
aldrig, nej, fri igen og fanget af drømmen. Jiddiz jhiddi
jump an Turnpike tumpe mange flyvere og fugle store
motorer og mindre motorer samme hjerte dunkende i
takt, godt ude af vintertiden, den regn der strimer bilens
rude kan ikke ses ruden blev shattered som for mange
uheld med ét og jeg lettede glad med pip i strøm fra
stedet hvor bilen var rampet ind i en kiste, for stor kiste
placeret midt i det hele, men det var ikke en kiste det var
en kuffert og jeg havde ingen kuffert og var noget i
retning trods sele let og glad for jeg havde ingen kuffert
og stod netop overfor en rejse til syden. ’Select’ var trykt
ind i bolden. Bolden var skudt ved siden af, vi har spillet
med de korte afleveringer og en klub holdt efter festen
ved siden af den noget krøllede bil, ikke ikki kicky
afterwards men nu, trods sele, den tog jeg med mig
sammen med et sidespejl der sad løst, hang fra bilen
som et glasøre og mere metallisk i rom sejlede med mig
selv ind i klubben, hvor undervisning om sikker sex blev

afholdt, jeg ved ikke med de andre er det spøgelser
sidder de i bilen hvor mange var vi, jeg havde ingen
navne og ingen ting med mig andet sidespejl og sele, det
hele sad lidt løst, hjertet gabte jaws jailhouse rock heart
beat det tinglede da lidt endnu, selv ikke bly holdt op,
var det nu, netop nu, at undervisningen var slut, den der
sele var min sikkerhed, men jeg følte knust det blod
pible halshugget fra. Hvor kigge? Jeg førte sidespejlet op
foran ansigtet og dømte at det nok skulle ordne sig.
Heldigvis var der smertestillende fly over eftermiddagen
at holde øje med.
Gotur. Heldlyk. Det samme gamle i bio, en bio altid
visende den samme film om og om igen, for at spare
indbyggerne for vold, gamle komedier og altid indlagt
pause til indkøb af flere popcorn, med ekstra salt, derfor
flere popcorn ligmed mere sodavand, men indehaveren
tjente ikke nok og drejede nøglen om, en god forretning
for byens eneste videoforhandler, der, nytilflyttet, ikke
forstod sig klog i de gamle komediers evindelige brud ud
i sang boldgade, ved hver lejlighed, og fnis gakgak
levende illu. af en pegefinger roterende ud fra tindingen,

men han havde nyt til leje. En kvinde bag disken hilser
mig et ’velkommen’. Har I noget med en død pianist
død i fingrene og ingen luft i hjertet? ’Hvat’?’
Prominente preps fra kostskolen i skoleuniformer,
mørke blazere og lyse skjorter, et slips bundet med stor
knude indtog natten i tog mod hovedstaden
presenttablee fin finale finally ending i hovedstaden.
Med tog. Til & fra. Fnat. Game gamle vidundere gravet
af hund efter ben frem i baghaven. Nogen hat? Har
plantet hash i krukker ser jeg fra vasens sø. For mange
vaser gale i sang ved tabt, jeg rydder op! Undskyld,
undskyld mig de herrer. Nej, ingen tid at spilde: bilen
stødte ikke sammen med en bi selvom det kunne tyde
meget bier summer og brummt fra motoren og bang fra
bi. Forbi. Det skete ikke. Vi ankom i ét stykke og brød
ind i den gamle bio, én af os havde lommelygte med,
hvad vi søgte er uvist, men helt elektriske var vi ved
endelig indenfor ved pistol affyret. Men det var den jagt.
En jagt efter én anden der skyldte mange tusinder
afteners forbrug af hash og den elektrificerede os alle, og
alle hang hjørnerne tynde. Stød pisset hegn. Det havde
jeg ikke lige set komme og GOD DAMMY DUMMY

’dlie… smukk aver ønegnet…. ag øyd dje utog… bess
dve hris, dvjet vrar dvhet, muen djie smuk havrer hade
gnonster… aingnen af os khendte. Jeig blejv… heijnted
a vien mjor… ra havvien ojg vie gek sammn hiejem…
ocg spjiste vavler.’ Sagde én for enden af pistolens
munding, det var en besynderlig mumlen med det løb
der pressede hans tunge langt tilbage i munden. Det gav
ingen mening at tyde hans ord, be my guest ok ’de
smukke haver indhegnet af stød det tog bisser ved pis,
det var det, men de smukke haver havde blomster ingen
af os kendte. Jeg blev hentet af min mor fra haven og vi
gik sammen hjem og spiste vafler.’ SMARTASS
slushipants. Mentalt uskyldig. Skyl i hjerne. Skyd
skylden. Skyd ham, bliver skubbet hen til ham han ryster
og har pisset i bukserne, hans bukser klistrer til hans
ben, cowboybukser mørke men mørke omkring skridtet
og ned ad benene foran, han skal dø. En lastbil kører
bort. Med den lyd. En vogn river sig løs dét er lyden,
eller lyden af et S-tog afsporet. Det er lige meget, det
hører fortiden til. Jeg faldt, prøver Tristan igen, men
Kittc har forladt baren og cafeerne er tomme og øde af
vind og bruskett buket regn der regner det regner store

heste med store tunge sko farvet af en himmel i opbrud
fra nok hvad der kaldes hi denne tid. De var ikke langt
fra hjem end en cykeltur hjem gennem gaderne kunne
finde sted og finde hjem i dem med fine fingres tap i
puls, noget skulle der farme ske.
Det kom ikke desto mindre i form af en langsomt
overbetrukket himmels stilstand at to fugle, ud af en flok
ihvertfaldet noget i retning af fem-seks, hang tunger
frem og borede skrig fast som dagens navneskilt til min
dør. Vekslen mellem skingre toner og dødsskrig hver
gang døren lukkede op og i, fik mig hurtigt til at flygte
ind i et flyttefirmas varme arme. Den film var god, men
jeg forstod ikke slut. Hvad? Tristan er optaget af en myg,
da vi var børn viste han mig hvordan man holder
myggen fast mens den suger. Slut. Men den svirrer frem
og tilbage i rummet. Hello Motto. Alt dingler løst, intet
holder sammen. Noget svineri med det blod. Jeg bryder
mig ikke om synet af blod. Michael Sbauer fik hamret
tre hvide kindrokker fra munden ud i rød svamp savl,
det er det samme med myggen man holder fast, klask.
Hvem ringer nu, hvem ringer denne gang? Bilder mig

selv ind at de kan noget nyt fra verdenen. ’Fik du mit
postkort?’, Tristan frem for sig selv – ’Nej, hvad skrev du
til mig?’, mig stor en grand overraskelse – ’Jamen, jeg
sendte det fra flere uger siden’, Tristan lader øjnene ind i
mine – ’Skagen er dejlig’, mig, jeg mener det virkelig –
’Jeg var ikke i Jylland’, Tristan tristy misty i humøret –
’Det rigtigt jeg blander tingene sammen samme save
serve serveret hvide fasaner opstyltet højest mens
fadene placeres mellem os, spisebordet er lidt stort, jeg
føler mig udenfor, stort er det, med grøn dug’ mig i jeg I
me are. Jeg er ladt øde i den røde vin. Solen bløder
forstyrret knyst en knude med varme og fingre gennem
mig. Det er rigtigt, fordi. Det kan jeg bare ikke bruge til
en skid om den tilter, er lige meget mener jeg, hus, sol
over hus, sol ind ad vinduerne. Pllenty later. Hej… hvad
nyt? Alt under kontrol! Kom bare! Rip Rap Rup i
munden. Same: HHHrrr......... KKKnnnoootttttteeennn
kkkooommmmmmeeerrr iiikkkkkkeee
fffooorrreeellløøøbbbiiiggg!!! FFFooorrr nnnuuu
ssskkkaaalll ddduuu bbbaaarrreee hhhøøørrreee
hhheeerrr……… When the whole story is told to
Donald. Marvelous. ECSAKTELY. Mine ord for dine.

BANK! BANK! Nu bliver der banket – men jeg vil ikke
have nogen herind. Eller 3i1 nix no can do: Hr.Hr.Hr.
KnottenKnottenKnotten. Knofedt greazy messy Mister
allerede nede og vente med drinks, jeg tarkker paraply
med en flyver og lander ved 12.slag fra uret. Midt i min
stue holder hidsige ledninger gang i jern over hovedet
dynen gemme farlige, ser det for mig, Tristan agterud
cyklende hals bassiner klo i barndommens kridt det
hvad jeg reduceret til i nul konto, og jeg stopper op og
lander. Km? Mere? Mange fra byen! Vi deler brystet og
lyder ens, høje i fjer fjernet fra toppen af et fjertfnys
bjerg. En art høj lyd skrider en med lange arme og
arresterer løs. Tummeltot Tivoli brandert smidt op ad
kantstenen konfirmér OK konfirmation dagen mandag
stiv smidt ved Tivoli tommeltot totter, en rottes
restaurant rotte indehaver rotte i køkkenet, dejlige
fasaner udenlandsopkald fra kejser ved dod. Rotter
tjenere og ingen hjemme da jeg kommer hjem og lader
et ’hej’ runge i de tomme rotter mødte ingen. Ingen
mere tømte i blikket end Tristan, orden nej en kølig
stirring henover glas. Martina kommer i Martini pulver
omme bag en meget stor rød postkasse.

Man kan godt li mand med magt. En mandag kan godt li
dage med magtfuld nedbør. Shimmy pouring drops
sized as face on Jimmy whampling stars as stairs galt
galop i humøret hanger kast, for meget indenbords, men
den vej kender en jiim kalder endt vej mod toilet, ansigt
sigter og mund rammer en tand ved siden af, men i
morgen kommer ikke i rengørings navn, pokker og
nogle klokker kimer, hun hed noget og han har glemt de
allerede urolige arme der bar slapt det navn, nul
pokkers. Please peace qhit please don’t stand on thiz
side. Pisser i et røvhul af et pissoir. Lufthavn Berlin-
Tegel TXL. Check in, boardingpass, findesidde D17,
sidde ved vinduet og bruge fyrre minutter, hvor tyk
ruden mellem mig og himmel (mange skyeroverskyet)
hvilket materiale? Kubruk stanz in stands i move making
film med rene hvide negle dem pisser jeg ud de gløder
mrs. Glom eggsblom plum plomb skyllet ned. Derhar
mindst regnet mange mm. Nally daf dapt laster ned og
funker ikke regnet tegn The Mark men skudthul i
hukommelse blev hun tudse drømmer jeg hende kastet i
glødende hav af pearlichampfuz. Nuffin’ goods out the

paper. Avis mørnet, ja, det har regnet hele dagen alle
Gladdi pimpe pappy knights, spise noget morgenmad
arme riddere hug ingen arme nullene-ét. Sporvogne
siger sig selv tusindbenshjul i rute fra Rosenthala Platz
myrer har rute ned ad Rosenthala strasse hvor
sporvogne har sving. U-bahnmaf sted Berlin: lynsyn
Mitte af sted røg alle vegne lagkage iaften sgikker vi
french all nightvogel righty nipping myrer sporvogne
flyver vi flydder med strøm i fødder feuderalla majoritet
to ganske gode røg i fart hele formiddagen DDR-
museum bitte lidt bitte hvilke onde nosse forpurrer ikke
munds tunge. Mere røvhulspissoir streget marked af,
cafe Le Fleury hav baldakiner, Weinbergsweg kl. 9:17.
Han har fulde op handsup i alt rummet og en gylden
sirup tingler for mange planeter her kan jeg ikke finde
mig, det betyder ikke noget han ruster en trøsten af sig,
vil hele tiden de hands oppe i mig og jeg kan nok ikke
mere komme for meget det er noget nøglet noget der
forspundet til sengen og ingen vil høre mig hvis jeg tier
et brag og braget gir planets sirup til frosten jord – den
gyldenkopede kvinde Kavasaki lyncher negle fast og jeg
ligger i sengen og hører resultater fra kampe i bundes

undopgør i bundes hvor mange hold kan det virkelig
passe atten hold i Bundes-Ligaen. Det nok sandt halt
hand mitt der mitte. ’Lad Fanny komme til’ siger hun,
jeg elsker virkelig hendes tale om sig selv i tredjeperson.
Ikke én vind pisker fuglene op, men alligevel føles sang
uendelig armet i bank hjerte, det lader Fanny stor
ladeport og store bryster sig tale i munden, det er intet –
og det føles ikke som intet at ligge over hende og baske
løs mens bank i hjertet stiger, for F A N N Y er stavet led
for led i smykke om halsen en tyktfoldet hals, kød til
mange, ked af det og forbi, det sker mange gange, jeg har
ikke talt dem, men føler virkelig at døk katte ettakker
alle ben med i sengen og klipper pels af og jeg ligger bare
med øjnene ud af vinduet med øjne som vinduer
spejlende en himmel, en gul himmel, der kan betyde at
solen er ved at kommer frem eller at solen er ved at
dukke sig, det drejer i mig at der drejes – og mange
katter kan med mødepligt i sengen indsneget hopper
løs, med fine knur og spind fra maven ved tegnet affekt
ingen effekter eller eksempler ud i bedre orden, men lige
udenfor Nannys hus fusser et hav. Det er forbi inden
solen foralvor kan bruse i sin dis den morgen forlader

jeg byen, det er en hvid morgen hvid som blottet brud
kranium eller hvid som brud. Dozent matter anymore
start spreading the news I’m leaving today. I wanna be a
part of hazled dosen whats the matter says I in me and
twogether mere morgen, jeg er kommet udenfor byen
og det hvide kød skriger solsødssulten, det halter efter
mig og kan ikke følge med, sak sig sagt sick men halter
hilter shelter behind up mere røv god udsigt, SKRID
DET ER LUKKET EN FEST skriger én, muligvis
Tristan, med i sengen og overalt lagt i lag af kattene jeg
har nok ikke regnet ham med i natten og ladt bilen
komme efter og jeg kommer lige der hvor kravebenet
møder hals min lim smager salt siger Tristan det var ikke
meningen nu er jeg forvirret over navne jeg brugte jo
mit krudt udover Fanny troede jeg treo. Treo til
hovedet DET DER INTET HOKUSPOKUS I blaster
reklame med en troldmand med mange buler af folk
kaster ting efter ham, peg røg op gennem flammerne
Manuel jeg kender dig undskyld. Kan købes. Hvis
apoteket havde gang i forretning denne nat og dag. By
all hands handske by all mean hands picnic i det grønne,
her møder jeg ingen ringere end selveste Charles der har

følgeskab af sin hustru Beatrice (stor kjole omkring stor
krop) hendes hoved er en lille knop ovenover den store
krop, ikke noget vidunder men tilbøjelig til gode sunde
negle – det kalder skrig jeg bliver nødt til skrig for at
komme ret igen og udrette en vejen hist bugtet omkring
Beatrice men hun er noget ganske 21. nat i øjnene
mindst presso mui favorable impresario con nu er
klokken omkring 21. Det betyder intet for Charles
standser op som et rotte crack house skidenbrun i alle
himle. Det, at sige tingene, men hvilketing, gider ikke
skrives og jeg tog hjem med toget og kom aldrig hjem
igen. En flot anlagt fugl med sort i fjerene sprang over i
molakkorder og mokkede og mob ikke mig du kan se
mig men jeg er her og her. Men det er noget rod at have
hul i hovedet og ingen at tale med. Jeg taler derfor med
jeg og en halv kasse øl er mit tømmer til hus, og hist
huset ligger der hvor vejen snubler over sig selv i iver
efter at blive stor og motoriseret, jeg sir bare motion og
god mad rig, kulhydrater. Den vej er syg mand og ingen
gider at høre anstalterne tale, nej, jeg vil hellere tale med
en stemme og sende røg gennem for mange huse, de er
gong tid til the men hvem fanden fucker rundt i the ved

kaffe var det virkelig virkeligheden i den fugl for lidt
siden kaffe i vingerne og sangen, jeg snyder jeg bruger
det hvide i øjnene fra døren til hvilketing? Rend mig
storladent og skrid mens mine trin bag dig gør bange og
jeg er mig bare jeg og et ord er et ord og ingen ord. Tak.
Jeg burde osse skrive noget smukt dét sir min mor:
Snottet driver og snedriver smelter og havet holder op
da jeg poter ud i det med store lodne poter og god vind
kaptajn. LUK RØVEN! BLAFFER TOML DIN FART
SNEGL! Men Europa renser sine gabende dubl up og
jeg er her hvor jeg helly heletiden har jeg i farten og en
bil er god og gode biler er gode og hvis gode biler
brokker sig ender de i havet hvor mange gode biler ikke
ender men onde biler bistre biler med lysende lygter
lyser fra havets bund op i himlen din hukommelse
genkalder lygtelys som stjerneskud. Nar. Den tid hvor
alting bliver gyldent en sen eftermiddag og jeg er bare
her og skide skridende for jeg skal hjem den tid er ikke
nu, men det kunne ligne det, jeg kommer smil og limer
stikker i brand fast og hvem ellers? Fyrer op. Gør ild op.
Jeg ser mine gamle i mig og dem før dem i mig og
husker at stemple mit klippekort HAK det ude af

verdenen. Uden for udenfor uden udentil forbi i toget til
ende endt slut med fyrre og slut med fyre ophøre med at
slingre gennem gader og hente ild forbi og tale stort og
altid huske at smile det er det vigtigste. Der sidder ned
snot løber sidder silende en helt skole foran mig og
sveder et mørke foran mig jeg kan ikke gribe deres
svedpibl ansigter en kold dag. ’Vil du sige mig hvorfor,
Fanny?’ ’Hvorfor?’ Hun er usikkert helt sig selv men ved
siden af sig selv. ’Ja, hvorfor de fryser?’ ’De sveder.’ Der
sidder en tynditopdame hvid og blodig og hun
bestemmer bussens slinger ind i lokalet med fem
svedende heste og et bakgear sparket fuckl sake, hun
bestemmer, ligefrem, hans ansigts reflexion i dem
tømtnøgne reklameramme jeg mener bare han har
stillet sig selv en pissende varm missende larm mis i
nedbørsudsigt til ansigt ligefrem. Stemmen er ens, en
rede skete det end den ene ned? Jeg sidder fast i huden
med en bar i armen og armen er bar og en restaurant og
alt er bare lige til vind, det kan huden op gennem for
meget hud fokusere op for hvis lim er min stjerne og
hanen sniffer blod gennem to huller kan to huller flyve
gennem himlen og bimle klokkeklar affald, trak kommer

ikke mere ind der men fra 4. sal ned med rejsekuffert i
venstre arm, nu skulder forkert smertende som hvis jeg
havde jaget gang i den med mursten – og det ville nok
forkert glamme men al den serie korte gisp en orgasme
tropper og det piner mig vi er to men jeg er her og tager
toget gentager jeg mig selv jeg gentager gentager jeg mig
selv og hvis hvad ellers det kan betyde nej nu føles hvert
ord som en dobbelt i klink skelly skilling killing skelly
hvid rød reje rejser genn igen op rød øre styver hvem
hvad jeg tror nu nok ikke at det skal. Jeg møder en hr.
Larsen og han gider ikke hilse skulle jeg hilse at sige og
han sidder ved bord (et af de borde cafeen har lovgivet
til udendørs og han har et tungt frak over sig og under
tung frakke gemmer lille hjerte sig og tynde arme han
ryger en lille cigaret og bider ikke andet end intet tegn
jeg gider sgu ikke hilse igenkankan det det nok det og
hvis det skal ven nej ingen ven og jeg har jo kun
efternavnet at et ekstremt ud i detaljen etikettere ham
op ad og op ad muren vrisser han fjols). ’Du finder
ringen igen, elskede’ ’Ja’ siger han ni ud af ti koner
kommer med vaskepulver og rengøringsmiddel og
sikken fart up I dur middel i fart for megen fart henover

Middelfart i helikopter men ingen hele hillicopter vil
flyver uden lønforhøjelse og derfra findes en luftballon
henover. Men cafeen har mange horn og horder af stød
hver gang man strejfer dørens metal, de gange her stød
hver gang noget med fødder og gulv og elektricisteten
mangelvare nu ved klokkeslag og død mand han røg sig
lige gennem dørene til operationsstuen og kaldte end en
dulle for smaddergrin. Gaml morskaber løjer adspredte
fnis ind i der var jeg og en balladen en kvinde nok
omkring de 40 i gamle kolerist kulørt kjole med høj hals
peger en finger for tindingens finger en peg der munder
ud i et skrald, af tordenen drømmer Eva fra byen om
flere cykelstier og gange med kjolørte hatte én til at
fange himlen og sende himlen videre jo hvidere desto
mere hvid og hvad hvid hvis ordentligt malet kan vides
ikke i morgenmad ved stambordet. Over stemmeurnen
asker stambordet og omkring sidder hele Skagen og
maler en stening af ung dame ikke fyret af store brune
køer af mange en mand og flokken er oppe at runde
køkultur de stormer til øjne og ordner slaget i hovedet
og har hatte for solen og natte opkørt hun er helt
forsinket og toget var ikke kommet til perronen den

igtige tid og gad heller ikke kø re resultat forsunket i
jorden i forsinkelsen og festen var kommet i gang om
mange kjoler og mange pingviner spiste is af en fasan og
drømte om fasan og store kontorer med store lakerede
borde og direktørstole med komfort vi kom til dessert
lige efter ost og mange gik hjem men vi blev siddende og
drak videre, jeg bestilte en drink med en tand stan ja
Stan sad tilbage ved nabobordet over en kop stort
anrettet og den flygtede hver gang han tog flygtede fra
bordet op til ham og drak af ham som ham af den. Den
aften gik jeg hjem alene og spiste en hurtig mad og gik
direkte ind i et rødt lys med mange biler til alle sider og
ingen bag rattet og en kat kom hjemmet og hjemmet var
godt et stykke stue med egekronede lakkede gulve
selvom birk havde det hvide lys gennem en skov selv
mørket der nu faldt kendte ikke en overtagelse af
birkhvid og dremdrømte en dømt ved skafot og
skalotteløg gruise cruisede Santa Crux hvad taler du om
menneske shit shiit Shirted nor nein nicht stein stirred
upperthrough vindue. Vi kendte hinanden godt sagde
snurren i alle stumper snort kort forsalt til middag, men
den var forbi, og cyklende gennem byen og ud gennem

forstad kom røven øm. Skraldgrint af nabo. Skil gran fra
fyr kkom ham godt og well i seng og bind hans fødder
gamle kat i morgen er skat og den ved skat er nat og
mange bindelser forbundet med forbinding ending torn
parts. ’Jeg har et seriøst problem.’ Vi taler om det. Rejs
forpippen peppet til bud pr bybyd dem en regning for et
slag regning. Byte. Byttet slunget over skyldrerere smok
en aften nej smok nu. ’Her til venstre ser De det lys, der
gik op for Columbus, da han opdagede, at det var
Amerika, han havde fundet – og ikke søvejen til Indien!’
Gnier Gnieren! Von Fun men det pisser ikke ned mere,
men en himmel og en stol. Og en stol og jeg vender altid
tilbage til slottet i drømme om flyvning heste og
dommere drømmer og jeg siger ’Velkommen wollen sie
est najs majs merr vejr Velkommen til det og lige
udenfor foran døren af flyvning heste fyger lortet fyrer
godt op under en drøm, var det andet en anden nej
drøm er drøm og drøm skal ikke gøre andet end
formange døre gennem halse og vinflasker en mappe en
taske en gammel kone gemt af den anden sides gardin
der kommer natten og jeg er her hertz mean mage jeg
villest mest MEGA m.det mod min vilje bortført til

mørke sale i en ridders rust, den vogn skal
undervognsforsikres mod salt, skid skrid m det den
latter fra en mand mange arme studsende bakken og vi
runder om lidt Kastanje Kastanienweg strasse allé kat
krat det skaf selv af vejen allé armé tonsdryp fra alle
vinkler.’ Til dette raske ragler Fanny godt op i skyen
med munden smagte hun som hun smager mig. ’Jeg, ser
dit ansigt lige ud for mine øjne gule rødder glimt kattens
er gul rod klimt katte og trav findes, er yo soy.’
Prøveløslader jeg mine ord ud i hende. Ind i hende
lysner for øjnene flyvende. ’Orkai, dit navn skal betyde
saki og lønne alle hoffets tjenerne og Sesam han skal
bare lukke røven og alle røvere røv og nøgler fra hals en
knapt synlig rids i lønningspose de haster de øjne du
medsender i stribede fangedragter.’ Tristan back freom
deaod med deo ny under nasten kun masten holder til
de forkerte forke fork og fork siger stork og Stark følger
historien langt ind under sine katte han er tjener og han
tjener hoffet og drikker ikke hof og ryger ikke totterne.
Bar og nøgen og drøm om en skov forrykket langtfra
grene og stammer og smukke rige blomster mit navn
klinger op ad og de er smukke og jeg ved ’Fanny’

forsøger Tristan uden held som luksus og han har
prøvet før knaldgrøn siger de i byen. Ingen fjer bag
ørerne men hat godt gennempenetreret af lodret skarp
regn fra bedste fabrik i fars nosser. Lad os da lave nogle
krystalkugler keyds. Kizz afstedsted hok. Neuf. Zero
Zorrio 27 kvadratemeter ud sort Blak ja forsinket til sin
gen i gren oka igenigen hitt egen begravelse. Hvilken
smssede mist misery mistery ministry. ’Ø mand tegn en
prik.’ Nu Fanny nedlagt i sin nedladenhed er tilfeltti
heiz. ’Af jord en o med / nej for stor og ulex er du ulex
klammo skat inatty natt vattig.’ Jeg skrider skidr blød og
udden ppapir tir tier og det er godt og jeg er meget glad,
strømmer forbi du kom og sagde ’Du er god nok’ men
dét blev aldrig sagt, altid blev der sagt ’kom igen med
regler bundet i negle, sløjfer bunder af neglerødder til
eN flyvende gren der trak jeg forkert. Men det er glad
jeg er, for jeg har ny samvittighed oppe i Christiansborg
og taler og hvem kommer der og tegner streger ude om
det selv jeg er selvmord siger jeg og citter nej flitter langt
bort og jeg brug for dig og du er vej, biler kommer
kørende forbi det er forbi siger du, jeg siger ’Jeg slesker
dig elsker dig’ ’skal vi bare glemme venskab’ gennem 40

ja hun er mindst 40 nu og gider ikke noget lort. Det er
ellers det jeg kommet med, krager oppei brager
luftrummet siger loftrummet om min gamle cykle. Har
du tier i lommen ja løve op af lommen er det sommer
kan det virkelig passe? Jeg mener nok at en sø du lagde
forbi mig en vinke mor end vimplerne vipsede det var
kix af højeste stumtjener og der hang tøjet af for mange
vintre den hov er glatis og ikke gratis ser du andet lavet
af guld i denne biks? Godt. Alt er osse den gode varme
og en fuglesang sinner skind over solen hinde over øjet
jeg hører efter. Tristan trak sig tilbage fra selskabet og
fandt en hyggekrog hvor to reoler mødtes og en lampe
hang opstandet den var lige sat lige over stolen han lod
sig lande i, med et suk. Sukkeret i kaffen havde kaffen
gjort godt, en slurk han manglede hjertets vand, drak
mere af kaffen, selskabets sum kom ham ikke ved følte
han, der var den korte, men gode samtale med en herre
(navnet glemt) undermiddagen (Tristan havde ellers
gjort sig selv den tjeneste at repetere folks navne for det
indre ved navnes opremsning) Det skottede ham
fandens bastard luftbarde an garde. Det handler i
virkeligheden om noget virkelig pinligt, tilbage i sengen,

tiden stikker af for ham, men han sidder mageligt og
hvarfr vof? En hund sikken tricks lige ud ad vejen. Et hav
rejser sig rejser tilbage op i himlen. Havbasker tasker
non fihur. Jeg sagde ’Tristan, du spillede en god kamp,
men tro mig det hunkøn er bare ikke noet for dig.’
Tristan tog ind dyb pude over sit ansigt og lagde sig da i
sengen. Pust mig en engel, men der har nok, eller gjorde
det nogen forskel at Tristan lod lidt sol sive ind ved hans
naturlige opløsning af to lameller i persiennerne. Tristan
stod og kiggede en evighed ud. ’Har du kneppy happy
hour ihr sie sie ist psyk nok’ ’Nej’ Men han gentog bare
sin gamle bedstefar højt, liggende i gardinet og
blomstrede som en myre kommet godt stykt fra tuen.
Jeg gad ham egentlig ikke, ville helst ned og se om
cafeen denne tid af dagen bragte de vanlige højrøvede
røde støvler, dét var dér hvor jeg var. Hun kiggede aldrig
i toget men jeg kiggede hende og hun kiggede ikke og
jeg kiggede, kupeens vinduer var barsk beskidte og jeg
kunne skimte en regnbue gennem lortet møgbelørt møg
med det lørt kønne øjne i et sundt ansigt brune og langt
skuldrene var gode flyvere for hendes skulderlange
ørken var det at sidde og kigge gennem regnbuen og ser

mørke skyer drive sammen over endestationen os to i
badekar i Paris. Blomster er smukke jeg kender ingen
navne og ingen telefonnumre og ingen adresse men rige
blomst kald mig skat og jeg er din skat og der dur det
bare ikke at ligge med ansigtet begravet af blomster
nemmere med sut og drikke en øl mens champagnen
kommer kold og vand varmt og ingen øjenkontakt – og
dog – alt indenfor og indendørs førhen hed det sig at
trappen op til dans menneske dans ned ad trappen ned
ad trappen dans dance down torn trone der var vi nøgne
og nøbe uden at røbe hvad røde støvler gjorde røde men
det er en sag mellem to i en kupe uden udsyn til andet
end regnbue pokkers langt ude hul grav hul graver
maven frem en flok flotte statuer i bedste race mod en
sko af forulykkede glas sko trippet smidt lige lukt i
helvedes entré.
Blabvlcldldldldldldldldldlddldldldmdlmsadmfslamlmfl
mslmlmslmdldsmldmslmdlmdsm Det var skrap
kontrast til virkeligheden, da jeg faldt, jeg faldt ind i en
anden og arme kom fra alle sider og tager omm mig
river og iver hiver ivrige skal jeg da mønster nøgen, et

mønster hvis nøgen. Røgen nøgen i Køge. Men jeg kan
ikke blive ved at vende tilbage til Køge denne
eftermiddag derhen aften af. Derhen røg og to par sko
som alle. Jeg vil ha alle med mig, derhen af og vil ikke
videre OI enden inden alle med mig derhen og hvor jeg
kommer hen er hvor jeg kommer hen og musik. Musik
klaprer løs en løs tangent den ordner lim og slim smil ud
af alle kroge, men musene har ret de gider ikke og jeg
falder tilbage i stolen, og folk er begyndt at dukke
drukne op, baren er velkom men mennem menneske se
dig før du for du gør noget. Har hele dagen mindst af
tiden spejkulrt skønt ingen flyttede med dem om det og
jeg her og jeg tror mere end før at dør kan lukke og jeg
kan sidde rolig uden ro med u foran og U-bahnen kørte
og jeg følte ryst nix ingen ryst eller tanker og eskap
skarpe konturer skrapper op der var fuglen fulgt smukt
af øjne til en panorering gennem hele bio gør sal
stavblind og uden hund til følgeskab sakker bagud det er
ok. Jeg havde heller ikke andet end sko efter min tur til
Berlin Bjørnen ind i pelsen ja IND I PELSEN ind i
hende dér siddende med det de brune og det brune og
den gode teint og ingen betjente i sort gennem ligkiste

og rustvogn og sikkerhed tjekke brems op se dig for før
og eftertiden og ikke mere end et sten af røg og fnug et
fnuglet fnug fnyst derover hvor jeg fremover skal bo og
uden Tjakkekowskij og mange heste WHERE THE
FOCK FOG goggle Fuggerty fuck og hoved let bøjet og
drab alle alt undskyld hun genkendte mig ikke ved
udbrud og sad tilbage med musik uden anstand in stand
instans i ørerne med go men den fog foggerty prince jeg
kan sgiddat ikk ryge Pprince uden Kings! Giv mig en
sjance gik mig lidt liv uden jeg vil Fredag og koko nøds
palmestrande azurhav folieret op til redning af alt v.vv.v
v.v,v Brakker mig nokking up fat lady singing itis thee
end og ender vrapper hul i det morgen ved jeg kommer
mig i favnen høj og med passende haver og smukke dyr i
udkanten af alting en provinsiel lokalavis varsler skyer
og gok med guldt over himmel.
Det var et underligt vejr at skimte langt ude over
fjorden, jeg stod ved strandkanten og samlede sten,
bukserne var smurt op over anklerne, lidt sop blev det
til, og de skvulpisig bølger kom ikke med nogen
synderlig kraft. Jeg var et sted jeg ikke havde sat mine

fødder før, der var spor i det mudder der var kastet af
tidligere byger, men mine fødder havde ikke sat spor, jeg
fandt en sten med hul i, en ny til samlingen. Men vejret
var besynderligt mørke skyer hang et sted derude og det
var ikke til at sige om skyerne trak indover og om de
ville have nedbør i sig. Sikkentid alt efter lukketidligst
markerne var en brand insekterne var fløjtende jeg tog
skoene og forlod strand. Openet Hours vejr at skimte
langt ude over fjorden, jeg stod ved strandkanten og
samlede sten, bukserne var smurt op ten mistelte, let
korte hop ind og ud de kom ikke med nogen synderlig
forkert drejet af og uden retmeget styr over i stue var et
sted ikke mine gader guder før, var gode muskler i mildt
som en sommeraften kastet skygst byg dem mine
føddikke spor, jeg fandt en sten bilen, en gamltudsendt
madame ikke fedtfattig til samlingen. Men som den
gamle febers fabrik var hang det sted abstinenser og det
var ikke til at regne ud om skyerne trak indover og om
de ville have nedbør i sig. Sikkentid alt efter markerne
kaldte og en kande vand var en brand en edderkop
kravlede lampen rundt var fløjtende jeg tog skoene og
satte mig ned. Jeg var underlig vejr at skimte langt ude

over fjorden, jeg stod ved strandkanten og samlede sten,
bukserne var smurt op over byen, den var forbi blev det
til, og de skvulpisig bølger kom ikke med nogen
synderlig kraft. Jeg var et sted var jeg ikke hast sit med
fødder rar der var spor i det mudder der var kastet af
tidligere byger km fra byen. Jeg talte ud af mundvigen
mine fødder havde ikke sat spor, jeg fandt en sten med
hul i, cigs til samlingen. Men vejret var røgen brand
mørke skyer langt ned i derinde lunger og det var ikke til
at sige om skyerne trak indover og om de ville have valg
allerede truffet og trukt var en brand insekterne var
fløjtende jeg tog i natten rejse hele natten og skoene og
forlod strand. Det var et underligt vejr at skimte langt
ude over fjorden, jeg stod ved strandkanten og samlede
sten, bukserne var smurt op ’og’ sekundet over tungen
bliver vi mange det til og de skvulpisig bølger kom ikke
med nogen synderlig koncert. Død levende? Ikke havde
sat mine øjne før, der var or i det mudder der var kastet
af tidligere byger, men mine fødder havde ikke sat spor
jeg fandt en sten med hul virkelig, jeg ser virkelig ud en
ny til samlingen. Men abes var endeligt mørke hjerte
hang et sted derude og det var ikke til at sige om toget

standsede brat jeg sad indover bordet og om fuld ville
have nedbør i mig Sikkentid alt efter flere øl markerne
var en mig ens ansigt i edderkoppen var en mig jeg tog
skoene og strand. De var et underligt vejr at skimte langt
ude over fjorden, jeg stod ved strandkanten og samlede
sten, bukserne var smurt op over det hele med arme, lidt
revs blev knyttet i min krave, og de skvulpisig kom ikke
med nogen synderlig et sted fra ikke havde sat mine
fødder for mig, de var spor i det mudder der var
henkastet af tidligere og nye bekendtskaber en hel del
mange, men mine fødder havde ikke sat spor, jeg fandt
en sten ny til samlingen. Men sok 1 var ny sok 2 ny sok 3
ny sok 4 ny sok 5 ny sok 6 ny sok 7 ny sok 8 ny sok 9 ny
sok 10 ny sok 11 ny sok 12 ny sok 13 ny sok 14 ny sok
15 ny sok 16 ny sok 17 ny sok 18 ny sok 19 ny sok 20
mørke skyer hang et sted derude og det var lad os sige
nok til to par fødder til at sige om skyerne trak indover
og om de ville skrige i sig og i munden Sikkentid alt efter
lukketidligst markerne var en brand insekterne var
fløjtende jeg tog skoene og forlodt flot nøgn strand Det
var et underligt vejr at skimte langt ude over fjorden, jeg
stod ved strandkanten og samlede sten, bukserne var

smurt op over anklerne, lidt sop blev det til dem
skvulpisig bølger og de kom forbi ikke med nogen
synderlig da jeg standsede jeg ikke havde set mine
fødder før, der var spor i det mudder der var kastet af
tidligere fortove klingklang ekko gon, men mine fødder
havde ikke spor jeg fandt en sten med bil i, en ny til
samlingen. Men go var besynderlig farve lak hang et sted
derude og det var ikke til at sige om vi var derinde og fik
mad og om de ville have rødvin i sig Sikkentid alt efter
lukketidligst markerne var en brand insekterne var
fløjtende jeg tog skoene og forlod strand. Det var et
underligt vejr at skimte langt ude over fjorden, jeg stod
ved strandkanten og samlede sten, bukserne var smurt
op i denne lidt sop blev det til, og de skvulpisig bølger
kom ikke med nogen synderlig kraft. Jeg var et sted jeg
havde sikkert betalt mine fødder før, der var spor i den
mudderstrøm missen pletvist frostede kastet af tidligere
byger, men jeg mødte Tristan lukøje, jeg fandt en sten
med hul i ørken (tørke i hals) ny til samlingen. Men
vejret var besynderligt mørke flasker kom et sted derude
og det var ikke til at sige hvorom vinen var god eller dyr
eller begge dele trak indover og om de ville have nedbør

i sig igen. Vi smagte alt ud efter pegende markerne var
en mand der tog skoene og forlod selskabet Fanny
tilbage i ham et brak hjerte uden mur. Den historie ku
vejr at skimte langt ude over fjorden, jeg stod ved
strandkanten og samlede sten, bukserne var smurt op
over kutter til kuffert, lidt op blev det til med ham, og de
kom ikke med nogen synderlig var et sted jeg ikke havde
sat mine fødder før, nu taget hjem vi skal nok hjem nu
jeg har rigeligt i maven og hjertet sbanker stød. mudder
der var kastet af tidligere byger, men mine fødder havde
ikke sat spor, jeg fandt en sten med hul i, en ny til
samlingen. Men vejret var besynderligt mørke skyer
hang et sted derude Og det var ikke til at sige om
skyerne trak indover og om det pissede ned ja. Sikkentid
Alle tog en taxa var en brand insekterne var fløjtende jeg
tog skoene og forlod strand var et underligt vejr at
skimte langt ude over fjorden, jeg stod ved strandkanten
og samlede sten, bukserne var smurt op over de kom
ikke med nogen synderlig kraft. Jeg var et sted fra og nu
hjem jeg ikke havde sat mine fødder før, der var spor i
det mudder der var kastet af tidligere byger kom fra øst
havde ikke sat spor, jeg fandt en sten med hul, en ny til

samlingen. Men vejret var besynderligt mørke skyer
hang et sted derude og det var ikke til at sige om skyerne
trak indover og om de ville have nedbør i sig. Sikkentid
alt efter lukketidligst Det var en anden gang insekterne
var mig og jeg tog skoene et underligt vejr at skimte
langt ude over fjorden, jeg stod ved strandkanten og
samlede sten, bukserne var smurt op over anklerne, lidt
sop blev det til, og de skvulpisig bølger kom ikke med
nogen synderlig kraft. Jeg var et sted til min mappe mine
før, der var mørke var sent, men mine fødder havde ikke
sat spor, jeg fandt en sten med hul i, en ny til samlingen.
Men vejret var besynderligt mørke skyer hang et sted
derude og det var ikke til at sige om skyerne trak indover
og om de ville have nedbør i sig. Sikkentid alt efter
lukketidligst markerne var en brand insekterne var
fløjtende jeg tog skoene og forlod selskabet skidt stiv til
vejrs. Det var et underligt vejr at skimte langt ude over
fjorden, jeg stod ved strandkanten og samlede sten,
bukserne var smurt op over anklerne, lidt sop blev det
til, og De andre i selskabet tog afsked med mig ikke med
nogen synderlig kraft. Jeg var et sted jeg ikke havde sat
mine fødder før, der var spor i det mudder der var kastet

af tidligere byger, men mine fødder havde ikke sat spor,
jeg fandt en sten med hul i, en ny til samlingen. Men
vejret var besynderligt mørke skyer hang et sted derude
og himmel det var ikke til at sige om himmel spejlede
havet eller omvendt indover og om havet ville have
nedbør i sig alt efter lukketidligst markerne var en brand
insekterne. var fløjtende jeg tog skoene og forlod strand.
Det var et glimtn en muk en flok skyer helt derinde i mig
og jeg besluttede mig for at skifte emne vejr at skimte
langt ude over fjorden, jeg stod ved strandkanten og
samlede sten, bukserne var smurt op over i anklerne, lidt
sop blev det til, og de skvulpisig bølger kom ikke med
nogen synderlig kraft. Jeg var det sted jeg ikke havde sat
mine fødder før, der var spor i det mudder der var kastet
af tidligere byger, men mine fødder havde ikke sat spor,
jeg fandt en sten med hul i, en ny til samlingen. Men
vejret var besynderligt mørke skyer hang et sted derude
og det var ikke til at sige Om skyerne trak videre?
TRISTAN: om de ville have nedbør i sig. Sikkentid alt
efter lukketidligst markerne var en brand insekterne var
(fløjtende) wlishflishwisjl skoene og forlod fornok
forladt. Det var et Underligt vejr at skimte langt ude

over fjorden, jeg stod ved strandkanten og samlede sten,
bukserne var smurt op
edt gennempulet note; gemmepule lege skjuhl sig hvor
bedst flygtning er det det flygtning altid alle tiders nisse
uden anden hule end hue med torne som en rose hvis
blade er den sidstlevende telefonbox bokser dét den ene
sandhed at med snegls antrit dette? Den lyd, igen,
smackopen døre smackclosed gir mig de seriøse
nervesammenbrud. Igen op ad trapper och jeg holder til
det, bilen parkeret uden heste i motoren, bar en stund,
jeg pakker mine ting sammen – det er det eneste jeg kan
gøre, men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg ved Tristan
sidder dernede og venter i bilen, fingrenes rastløshed,
som jeg forestiller mig dem, gir mig stress, jeg kunne
virkelig bruge hans mod ligenu og hans forhold til
mange udover Fanny, fann kommer altid igen i godt
velsign. Men det pisser ned, jeg pisser det ned i min
loms og tarrrr en pak zigs op samtidigt, det har ikke
behøvet øvelse, det instincct dér og en accentlinet
stemme farer op fare ingen hjemme, men fordi ingen
hjemme betyder ingen hjemme kan fare ikke lade sig

gøre: Tristan skulle blive hos mig og aldrig gnier med
omsorg og pleje ordineret af dygtige folk, efter
flytningen og gas op og afssted ligemeget ned. Ned og
sidde og en lille én til halsen og et hjerte ikke
tonshamrende rundt i halsen jeg kanks tjo ikke tale mere
om den stilhed der kommer før ALTERNATE TAKE:
Jeg har ingen anelse om hvad jeg taler om nix for lort for
meget den skide tømmerhamrende hammer kommer
ikke til mig, det er mer save end hammer, jeg har den
her ide om at hammer bygger hvad save destruerer,
pistops det vakler henove tungen r nok ikke noget en
spøgefugl spøger ikke det død hjerne og ingen død
pande og for meget uden hjerte. Absence SRY. Jeg har
smadderkasse kassedame vil du smage mine munde
gennem guld lad da guld falde og tale bedre end
formange hun smilte sødt men ommme bag disken
hersked en uorten og det forbandt jeg hurtigt eller jeg
lagde to og to sammen og kom frem til at her: ingen
rene negle og dyr bøf og skod i kaffen en eftermiddagen
whynott choose goose landscab grabbe det der var
tungen rende resten op i røven? Den dEMO han skreg
ligeført frem i tungen, nej skreg ikke mit grin, men jeg

sagde den skreg og dengang var en morgenstund rusten
i hals af for mange Kings var de røde? Nok engang, gav
slemme fingre til fin ved nu her og gule det var en go tid,
at sige farvel ihvertifald til det liv, skal der
gennemstrømme nye gennem strøm i Tristan.
TRISTAN: Jeg savner hende, ved du hvad jeg taler om?
Mod replikkens slut finito definitive defence in
questionmark TALLAS LADOS TALES VED NEJ han
vil vide, mod enden af replik dykker mundvigene noget
udført itakt me tak me enough gennem nej ved repliks
ende dykker stemmelejet tonen blirr merr smurt? Hvad
tror du selv? Lyder ikke go. Han tarrrrr straks en slurk
slurker hele flasken i bund og ganger sig en vej hentil
bilen. Men han er gonok og gentlemens gentleman, vi
gir ham en chance: Velkommen mand. Bryder mig ikke
om at indrømme min tilstede over i bekymringens lune,
et en hvor hvorfor savner han ham? Jeg har hørt nok.
TALLAS LADOS TALES VED TALLAS LADOS
TALES VED TALLAS LADOS TALES VED TALLAS
LADOS TALES VED TALLAS LADOS TALES VED
TALLAS LADOS TALES VED TALLAS LADOS
TALES VED TALLAS LADOS TALES VED TALLAS

LADOS TALES VED TALLAS LADOS TALES VED
TALLAS LADOS TALES VED TALLAS LADOS
TALES VED-rungs det ekko i tomme gange bar kald jeg
er ve din side men ellers her jeg kan gøre andet for det,
undskyld det var ikke mig gi mig et kald om nogle min
jeg skal min ven i nød, da telefonen endelig ringer er der
en stemme i den anden ende røret røget hele tid forkert
det nok chokket over at nogen har forladt nogen og
nøgler jeg har nøgler mange det nogen er der d en nej
det skrider hva satan nogen nøgen nogen røg i totter
godt jeg klipper forbindelsen og gider ikke nejnicht ein
bischen mitte MWER Zaragoza kan han andet han
hedder ikke andet vakler stanget ind i bilen og lukker
døren efter sig med knald (kan ikke gengives i Tristans
tristnede mundvige) Jeg lukker min bildør forsigtigere
og ber om ikke radioen kan bedre end Zaragoza og hans
tilsprittede gennem huden og hodet piblen. Svedperler?
Call mee up an Docktor beskjøt leveren. Da det den
dem ord sagt én straks ud af bilen, men vi er hellerikke
kørt ud af milen. Det vendes ikke, det ville nok for
indiskret at pejle en brudgom som Zaragoza (da han var
Spanien var han alle Taxaer i en kusse dem alle én gang

altid for derefterede at vakle ind i netio vore øse,
behøves det at siges lettere fuglefløjt i fløjene der hvor
regn alligevel altid falder, eller det typish det regner ikke
i flere dage og da vi endelig er klar til at forlade landet og
havet fakkler regn) som fjer fra due og duge med fald en
skag himmel ikke kul, laidt lidt meget fra hals til fødder i
en fart, udenfor en frakke lakket godt til af dugg. Husk
hus forflyttet ingen ikke én husker kun spredted flakken
af vinger ugyldige eftersom hus forfremmet flute med
ingen indeni, han var ladt i en frosten jord med stang fra
forbipasserende deres fødder stangede ham og mange
ribben sagde nay ik farvel, bragte bare en knak lyd ved
tramp, lød glød kram hult i en lo historia non don di
represso itttselfo. Hul med farve og lok hans lokker foks
i noget stads og vel nok blod løbende siv det kan det
velnok godt. SE! Hvem kommer ikke der, der kommer
Tristan openarms armeres og siger sir tag mit bo armé
kandre NU + Casandra floxing en usselt udseende
labrador med ben efter sig. Senere blev bo slot og slot
op OBS, mener det var senere det betyder noget ingen
effekt fx med to par remsede revl af pat flere pats den vej
gik munden tidligt og sent. For mange kom ø med havs

skubberi rivende sat skub berry den oak gamle hented
eg havde det inta var det jeg er i tvivl er det mig? Det
skulle eftersigende out of sight men lydlig flok fasaner i
brand smog fra udstødte ja kokke eller er det kogge for
mange om maden i maden og røg fra munden og grus
under fødder kokke kogge kobbel kopper overladt til sig
selv og jeg i et stort hus det oppede sig op ad bakken, jeg
glimtede glimrende glittr et lig, et gammelt øg ørne mat
fra TV ligner det et forkert signal at modtage eller elleve
elve kraftløber med korte shorts en bane først en vej
siden klumpspil nil nil nik den en skalle – vi er tilbage til
det som ofte bed et ildfast habengut guttere bragte frem
gennem en tur fast ild fra dansegulv i en knyt til klo.
Fanny nøjes med sentence signifi – for mange kanter
fire kantspillere det er dagen ingen kamp andet en livet
kramp sammen lad lunger fylde en luft ind og viltret
med en Fanny øverst og en I bed in jeg kommer signalet
forringet dok dakket ned og forsent indseende smiut en
indvej fra ud. Byen fuld af rundkørsler og koste
støvsugerr med svrooooum swooooooooooooooosjh et
gulv støvet resten rented ud til rotter det nok de andres
skyld, har tendens til sagt i mange munde jeg ved ikke

noget er helt glat i fladen og grass wittering b-side
beside all that pitty matters kommer fanden med y en
Fatty platter og raser over ingen kun ved spark rettes en
art tur fødder først prøvende siden løbende en kant med
temp i fødderne det er flugten fra stang der gir
røgfarvede mis døde i sangen og sengen. Hellere holde
en tit med bedding pause Nul. Han var tydeligt
tydligered earldayrystet en omgang. Junk remsede det
nede hos købmanden pokkers oxo. Ciiscece thee
endagsgammelt ansigt m en plirren øjne – kan ses trods
en overladt til sig selv. Der er han igen sparket ned en
tand dizled loose and gain whirvl hals hvor mange spark
– en glad turist med noget skrevet trykt – glad T-shirt
shiiiit med veje til latter en genforening ligger luft til
klods op af en anden dag en rejse en af sted virkelig brug
for det bare meget hvis jeg ikke var lagt ruin en sparret
spand bly blokket alt alle indfaldsveje det handler om
det om at tage herfra og vide men bed stjerner flokvist
tindr i søens overflade gir mere trang til rok men jollen
sank allerede eller i hvert fald for mange ombord og hul i
den jolle den jolly jung guns teeth first fired fi

oakim von Fedtsyl___:
eg kan. Men taler ikke. Tog en tur ned til havet.
Bølgerne kendte mig ikke, viste vinden nok var
fralandsvind og intet var mere passende, for jeg havde
sagt farvel. Nogle gange er farvel mere end omfavnelse
og afsked, nogle nogen vil det anderledes – og hvem
taler med munden mens nogen holder inde med ord.
Farvel, sagt. Allerede ude af døren. Vinden raser og
vinen bruser. Det er latterligt at elske nogen højere end
jeg elsker dig. Nogen kan godt tage et skridt. Nogen er
allerede bag bakken. Det betød hvad jeg havde
forventet. Omme bag bakken rejste han armen som en
gammel mand og knyttede som en gammel mand (en
violin splintrede vild og aftenen var sort). Det er okay
nu. Jeg er doven. Kan ikke sige andet end hvad der
allerede er sagt: Skal vi vende om. Spurgte vi i munden,
hinandens. Skoven var sort er lag tavse grene lag efter
lag ringede alarm. Karneval: Spraglet sang fra farverige

fugle gør mig usikker. Hvor langt er vi. Hvor langt var vi
fra hinanden. Det kan nok ikke blive ved. Blev du bange.
Da den knoglede gren af en knoglemand rankede ruden,
rystede jeg og blev bange. Bange for at miste dig. Det
hører fortiden til. Jeg ved ikke det er nok forkert, (en
stemme taler om solskinsvejr), jeg ser ikke vejret fra en
radio. Det kan alle. Vil du. Du kommer med mig. Det
handler om at tale. Forme ordene og tale ord. Men det
er ligesom ikke nok. Vil du komme med mig. Det gør du
jo i forvejen, i fremtiden, men lad tanken falde til jorden.
Grav et hul og kald det jul. Der finder du mig. Det er
varmt og solen skinner graven ny mens lamper lyser
tysk. Det er nok det jeg forbinder med forbindinger.
Kan du føle huden forme vinger. Den flyver i skrald
synes skuldrene at lysne ved bragt til skrald. Jeg lader
tale stoppe op, holder fint kulden rank i halsen og
danser ikke. Jeg er glad bilder jeg mig selv ind, men du
er langt bag bakken. Gir du en lyd fra landet hvis det er
godt derfra. Det gør du nok. Fint. Det er en aftale vi
holder halsene om os og kaster skygger. Men det
betyder noget fx en dag at finde sig selv. Vejret er fint,
landet er fint. Er du ked af det. Stemmen siger nabo til

sig selv. Rummet er lyst op af hidsig sol. Det nok
formiddag. Rummet er nøgent bortset fra et skab og en
seng, og jeg ligger i sengen. Hvor blev mit tøj af. Er det
indeni skabet. Det er det nok. Knips. En cigaret til
munden. Ja, ked af det, er rigtigt. Rigtigt sagt. Langt,
røgen kom langt fra mig pustet vidt, langt, efter en dags
rejse, op og ned ad gader udenfor fornuften. Det skete
skam, at Doktoren kom og smed frakken op ad en vind.
Det vides ikke. Doktoren var en gammel sko gnavende
en cigar, men Fruen lod ham ikke ryge indenfor
hjemmet, den dør, et helvede, derfor: hjemmebesøg var
lig med rygepause, pause – var nok rigtigst at sige. Det
generede mig ikke. Der er altid en skildpadde. Den er
fin. Skuldrene/musklerne holder kloden. Et univers.
Holdt oppe af ryg. Er den. Er den bange. Jeg tror at den
gemmer sig. Nej, nu kigger den frem, med sit søvnige
hoved, glipper med øjnene, misser med dem, det er
solen, forbandede gud, forbandede sol. Doktoren er
med Fruen nede hos bageren.Hvad vil I have? Spørger
Bageren. Han har som første mand, i forretningen,
bakset alskens bageri. To rundstykker. Doktoren. Og
dagens avis. Siger Fruen, før Doktoren har

kommanderet sin befaling ud i rummet, til enden. Der
er en flue der bor hos skildpadden og skildpadden bor i
suppen hos en enarmet tysker. Dejlig varme. Mild dag.
Er sommeren ankommet nogle dage tidligere end
vanlig. Det bliver. Doktoren har hurtigt pungen oppe af
jakkens inderlomme. De har drømt landskaber hvor
grene groede til silhuetter og slukkede solen. Uden
solen blev mørket stort. Fruen folder avisen og placerer
den under højre arm, den sidder i klemme dér. De har
drømt et landskab i natten der var nattens landskab. Et
lag aske. Ikke falde og falde gennem laget. Nej.
Landskabet er nattens og skildpadden er den søvnige.
Drømmer den om ommøblering. Den ryger ikke.
Drømmer konstant. Lille skildpadde kom frem. En flue
sidder indersiden af ruden klam som en flue, men den er
pludselig mange fluer og ruden er levende og sort af
mylder. Kom lille skildpadde. Snap dem. Du er landet
og ilden. Op ad vejen. Frem og tilbage: Doktoren med
skildpadden, begge rygende store cigarer – og du hvad
vil du. Jeg ser Doktoren fra lang afstand et lands afstand,
han nikker med hovedet, jeg nikker med hovedet, vi
nikker med hovederne. Er det det. Et lag aske ingen

gløder kun tavshed. Gløden, cigarernes, er en ø, midt i
mørke, jeg er sulten, hvis det begynder at regne regner
alting ad helvede til. Du spørger ikke. Jeg svarer ikke.
Ikke den dag. Doktoren inderst i mig, vil pille. Nøgen
kan man begynde og i en seng, du har ikke sovet et
landskab og har intet navn, kun en pris. Jeg har stadig ar
og du har stadig ar, det er som om vi har boet i
hinanden, ligefrem tilsluttet til hinanden. Forbindelsen
halter. Med kridt en tegnet hjort med kridt en tegnet
hjort altid fanget i springet mellem seng og tilsluttet
natligt askelandskab. Alting skylder os at komme
serveret. Mens vi ligger og hjorten springer kommer
landskabet. Doktoren rider en traktor gennem
landskabet han har roser visnede i visne armhuler, vi
sniffer roserne og han beder os om fred. Vi skal ikke
bruge ham. Kom lille skildpadde. Kun dig. Dagen
svinder, sole flokkes, ilt er livet, stjerner, vi er stjerner
revet fra billeder, ud af dem og ind her, nøgne i sengen,
uden tale, ordene bliver i hovedet, en sort sky kommer
slør om sole, de fylder ikke meget. Sneen er ikke sne.
Det der falder, er aske. Hver skorsten er et krematorium
hver cigaret er en slagter blodig tilsølet af dagens

gerning, jeg skar en genvej, siger han, vi ryster, sole
borte, asken spirer ikke, en rose under rosen der er en
hat ligger vi i skygge, hvorfor, hvor helvedes gab,
hvordan videre, vi ligger under rosen, rosens sarte blade
minder os om varme, men mindet er ikke nok, kroppene
ryster, jeg ser du ryster, med hjem, dobbeltpris. Jeg kan
ikke findes, uanset. Anser markerne. Det er mudder jeg
vil. Fartøjet stryger henover himlen, ekkoet klinger, mit
hysteriske sammenbrud klinger, af den og dens
velsignede dag, en krone jeg krones det er godt at jeg er
mig. Hvem skulle jeg ellers. Rider derudad til sidste
hegn og falder, vender om, gider ikke, fortsat ved du og
ligger i sengen, og jeg ligger der ikke, vi ligger der ikke,
det er rumskibet Apollo 13 ført gennem sorthvid
fjernsyn. Det er: vi ligger her. Mudderet er helt forkert.
Det er blevet sent. Hvad garn har skoven at sige rulle
tunger vinden gennem marv og is. Minder om sand (et
par strygere i hals), jeg kan: det vil blive sent. Det er min
skyld dum og dump en lyd raslen blade gennem tomme
sale bliver til ord og bliver time med ord, men jeg kan.
Rumskibet er kobber og penge, og sus i nar, skrid
klokken er mange flygtende tal, rummet jeg ligger i og

du, dig, du ligger her i sengen og din luft er luftens vilde
løb gennem krat, storm er nok; er det bare ordene.
Kommer du. Jeg kommer nu. Hvor er du henne. Jeg er
her. Tager du mad med. Jeg er fuld. Alt er som det plejer
mit opkast lugter kogt op. Det er en herlig fest, alle er
kommet trods vejret, vi sidder rundt om bordet, med
hvert vores glas, ingen nip her men flod gennem halsen
og ned i maven, det er dejligt, skrid, siger én. Jeg
skridergider ikke mere det er lort, har nok, har nok ikke
mere at sejle bag himlen, men en rytter kommer forbi,
uden hoved og ridende en P. Maxi som bedre dage var
forgyldt hest gennem rummet til ekkoet af glas i benene
bliver hus og hus er skuldrene som bedre dage, dat og en
telefon med funktion klipper gode ledninger.
Handlingen er her forbi. Kommer til en vej og her har vi
skam sat vores fødder før. Kan det passe. – Ja aha. De
dage kommer igen. Med farlig regn. Farlig det hele
skyller ad helvede til. Det kan sengen sige god form for
sø, siger den. Din latter rejser mig op fra sengen og jeg
kravler op vil op ad stigen og helt op. Dropper det. Med
det. Jeg mener noget med det. Jeg ved et sted, siger VVS

manden, hvor I kan finde mere sø for pengene. Vi
takker. Jeg da dig dadum didi.
Japansk? Spise. Jeg mener bare at kvinden virkede
japansk af oprindelse. Det lader det til, sig mig. Oky.
Nej, nu vi ovre i Onky men der var noget. Er du sikst?
Ser du: Hendes kjole den sorte smyg omsig hende hvilk
krop, og stive bryst. Og jeg forelskede mig. Tittere tit
oftere MEN det er der ikke meget MYX over ower and
nejm sagen, jeg siddee i mit ny hjem og uden persienner
og jeg kan akut modtagelse for øjnene alle de smukst og
jeg forelskede mig, Trist. Tristy Tristan vakker vikker er
han bare i bur og abe med den maske, han er smyg
omsig i kjole og hvidtet pisk fløde, al den sut al den slik,
til at jern blivrr jern o op at sidde g og glemme jeg
glemmer at vi før besøget trak lod om hvem med pris
skulle pisse hend i ansigtet og det blev alligevel aldrig til
andet en spekulative søndage nu det søndag og jeg
husker at en anden søndag med min familiefaml Tristan
nede ved søen fangede smut fisk det lukket nej fiskene
er gode nok og gode at have med, jeg stak ham pengene
og sagde, ’Det et dyrt’ ’Ja, den sang skrat’ dyldig i

dydighed og uden for mange dikke og dickedare dick
sinclair og monster kolos appetit, en appelsin min gode,
det helt skriet om, se apple det engelske og appelsin
dansk og orange det engenes englene egenes skjyl med
den skjulte trommemaskine til hjerte og for den gav jeg
ingen pot og rodeded runt i lommerne og fandt intet
spisbart ku mulivis aflive mythen om nej drop det
Tristan løb hjem til Canny fanden til perler smidt smusk
snuske hende der den japanske kvinde kom fra skut ud
af pistol og var pistol andet end fjerbjerg til hver tunge.
Det sent men jeg har en go udsigts udsigt og sidder jo
bare uden for mange døre, Tristan kommer rigtigt forbi
og drikker en kop kaffe uden sukker han forelskede sig
virkelig i natten og nattens lyd og lugt mens jeg derimod
fandt kølig skygge i skylle ned over os – og det vad jeg
vil frem til intet andet end save egentlig burde jeg sende
bud efter millionen og millionen ville bukke sig med
røven nej det betyder intet og hun var ikke med ham til
middagsselskabet og hvem jeg spørger bare havde truet
andre til at komme og truet hende til at komme men
ikke her?

Det lader intet ingen kommer. Rummet nymalet hvidt
mange huller ud under gamle mave mindre. Det
kommer ingen nymalet rummet. Mange huller i mave
her lader intet hvidt. Gamle lader ingen komme hid
hvidt omkring. Nymalet flue om sukker her ud af
rummet igen hvidt ingen mave hellere huller nymalede
og forbi flue men pist igen men igen tilbage i rummet
mange huller til dyr ingen kommer arme taster
nymalede negle sukker ud af flue ud lader kommer
vandet dyr op ad trappe trin hvidt og trin flue i neglene
til taster mindre pincet fingre hid omkring hende uden
navn i sengen en flue med trin ind i rummet og dyr mave
hid kommer intet lader det til at fluen er sukker med
negle i sukker og huller i rummet nymalet hvidt et blik
stirrende op i loftet en flue mange blikke neglene hvide
indeni mave et farvel lader mave op ad trappe forbi flue
op i loftet et dødsens stille blik fra fluen med indeni
trappen knirk af skridt er det det nok hende igen med
trin hvide og anderledes end flue pist for meget plads
ingen kommer rummet hende trin hvide negle rene
negle kop med sukker i flue sukker hun støn langstrakt
arbejder sig op at sidde i sengen og spilder neglene ud

over ingen kommer. Intet flue kom lader noget arbejde
at sidde i sengen ud under himlen hvid i neglene og
gammel flue fanget i flaske oppe hun er oppe og misser
med øjnene mod den skarpe hvide sol der skinner uden
navnet sol atter er oppe i flue trin lette i sengen henover
at sidde oprejst og tale lader det til i rummet ny i
malingen og hullet ud af vinduet uden sengen ingen
hende forbi og tale sammen med fluen hende kommer
af at sidde under himlen men forhindret af loft og tag et
langstrakt nyt rum med mange gamle huller i maven
uden navn men under hovedet isse ny tale igen atter
gammel sol med mange nye rum flue under navn en
anden hende og tager fat trin efter trin let elegant fanget
af flaske en hvid flaske og en himmel oppe i fluen hvor
meget ti gange normalpris intet udsalg men flaske med
sol i fanget flue fanget hun sidder i sengen og kan mange
maver med neglene uden at prisen er vigtig. ’Rigtig’
’forkert’? Uden for mange nye rum men tilpas flue oppe
i det ene lofthjørne det er bare ikke hende spredt ud
over sengen og bange for hvid det flue hvid med øjne
ingen kommer forbi dem porte velsagtens hvor end
hvor mange sole i flasken knust flaske mange negle uden

navne ganske nymalede og smil og hun ligger i sengen
og tager fluen af tøjet kjolen hvid og sol under sol og to
lader det til senge med maver et insekt en insekt griser
smørret ud frontalt bilrude tak Gud det en hvidtoppet
kalender jeg ser ikke en gang op men den hvide insekt
med flotte vinger den flyver den rer flyver indtil smak en
bilrude det lys hvem hvorfor slukket det er hende hun
hvid hud hvis visere konstant peger det armene omkring
peger omkring gestikulerende men jeg søger havluft og
det kommer ikke af at sidde eller ligge i sengen hele
natten nar men ud. Højtdekoreret med sildesalat
kommer jeg ud for beskyldninger om krigsførelse SE
MIN FLOTTE HVID BISSE, men jeg benytter
chancen og trosser balsalen WIENERWALS FOR
DEBBIE AMOL blankpolerede eg jeg tror jegeg
parketgulve et helvede kun med hende fra sengen og
venner og døde familie og skifter til smoking please
fasent seatbelt under trav sku virkeli pisse det kravet om
at stoppe op der kommer oppefra fra en specialist der
stopper travt rens mig red n rend mig, kommer maven
ud over bordet. En bille kravler ud af fuglens øje, fuglen
døder og hvemhvad har tordnet den mod jorden, med

fjer krangt udi alt hvad alle retninger river til sig, el. det
ku tyde noget den retning ihvertfaldt da ikke mer op.
KRYB KRYKJHUSAR KRØBLING oky! Zack
Lightening er ikke sen ude han er inde, helt inde i den
pokkers hede, ja, det kommer bag om ryggen snigende
smygende og bang sal sol brun det sommeren og Zack
Lightening er ikke sent ude han er inde og se sig
omkring hvor indbruddet har bragt dem sammen, mere
end før, hun med sine dejlige bryster og vindfang og
sidespejle, hvad og hvad og hvad er dette, hun med sine
dejlige bryster de sammen i huset indbrukket har brukt
dem summen indtilvidere og se et barn de ser begge
frem og glemmer at de er landet øvest, det en meget
højtravende bygning magen til IBM-bygningen, L,A.,
N.Y.C., Boston, men det havde de ikke forestillet sig, de
har hinanden i dette store hus og ingeni hjemme og bare
opdagelse, de finder, se hvad jeg fundet, kommer han
lungers fulde og det runger for mange af rummene er
plyndret og det hvide rum er allerede forbi, var det i
virkeligheden bilen – var bilen i virkeligheden virkelig
hvis man blandede bil med Jenny, det hed hun bare
ikke, kastede sig ud fra fjertefjer nej bjerg og Zack

Ligtening top hvis det skub hvem skub og hvorfor, de
var hinanden, han talte og hun lyttede og det kom nogle
gange til frem solopgang – som hele natten gik
samtalen, og hvadmere, bilen var ikke deres, de kørte
alligevel, det kan det der flyvning vistnok, ja, jeg drømte
det ba’ helt ved siden af og ikke videre, City of angels
angels everywherek, fire, firevok workss officer HUND
puds dine blanke knapper, kom ikke her, det er virkeli
et smukt vejr ikkos? Egentli har jeg ikke haft nogle
tanker om det før nu. Kan man sige førnu? Smadrer det
ikke noget os. Det gør det nok det gør de nok, har du
haft i hovedet at invitere dine venner ligesom sidst, jeg
synes de er herrenederen, musik spiller musikken vil du
rejse mig ud af sengen, hvis de kommer ligesom sidst jeg
ved ikk de kommer muligvis kan du ikke tage en anden
kjole udover de der fastelavnsris af arme, siger du jeg
skal klippe negle, ja, det ville gøre noget andet end
bryster og bare blyantarme fucka sig mig sandheden jeg
fortjener sandheden o k jeg er ikke glad for at du har din
x tatooed ind i overarmen og mine venner skal ikke se
det mine venner skal se du ingen fortid har haft før
vores, warp hvafor en fisk, bottomup lucu jeg hedder al

det Lucy du kan fremmane frem, kan du ikk fremtrylle
nogle flere stole, spiser vi udenfor, ja vejret er jo ikke
dender aske, men lidt flosset, skodnerver for alskens,
men du kommer ikke, du lovede at komme. Der er larm
der engang ville have ødelagt mig, men nu ser jeg
larmens kreatører, for mit indre, børn spillende bold
nedenfor mit vindue, aldrig mere tilbage til, hvad med
hvid, er hvid god for mig, ja, bare til du kommer hjem i
mit ansigt ZACK: Homerunning sneeze! Jep!
blywipedout flødehimmel. Det er en ingeb. Nay in
ingenmandsland elefantens hvide stød mod alt, lakket
stritter som en anden morgenstund med gul i munden,
det taar ele sig af fandt du det du søgte, bynke høj varsel,
neh ud af sengen op og ligeud i kulden, det hele klaprer
jeg kan se mine knogler gennem huden, et landskab i
udkig fra vinduet stritter det virkjelig faens famly getty
varp dje slaget ved Gettysburg, en høj hat har emblem af
fanden efter midnat, en enkel natugles tuderis pis ridser
mig op, forestil dig du det at en rygsøjlen er en elastik,
det skal, skal noet at drikx bart stykke herm mudder
synet ligner ele i høj med har nar hat slog den sko og

tern buks’ busk ligeouty om ingevej til englene trommer
med knogler fra de døde jeg vokser med hovedpine ud
af sengen, blirp liggende fanger vejret og vinden en sand
vinder og imorgan i Morgan en anden Maughan slum
ddet er bare mig osteklookke vilken sandt
trailerforhandler lige va jeg manglede en rust i stemmen
kommer fuglenes røst, men det har sandsynligvis noget
at gøre med kvindtøjet i mit skabs hyldesystem i mange
nøgne meter og jeg ved ikke at Tristan fx tarr initiativ til
andet end leg med den der togtur bare rundt om hjørnet
en kropstor kvinde uden tøj, hun har røg ud af stemmen
og taler meget om ddne den store gultraktor vi lancerer
som farbart køretøj, det viser sig at vores køretøj med
hvide handsker passer hende perfekt og vi er marvelous
mamalous ryger hun og ud af hendes mund ryger intet
andet blot at det gentages om og om igen og vi er øverst
og hun ernedesrt smelt ned nederst en sten eneret men
enkel i sin reden. Det har vi forklaringen. Nonses vosser
skoene solestjerner en tand bette i biddet ohg udan
forklarnungh vakler hun ud af den sorte traktor og gider
ikke mere selvom vi mindst bruger hele ugen med rette
at steny foran tv men de mange flader af hud vi vokser

ud over kan nok i flere tal sammen udgøre vores
ensrettede stød af sakkende støn mens Tristan bagfra og
jeg ser landskabet taler og dirigerer køretøjet vidtkring
om den storladne over i fedt krop. Hun takker med sit
navn og siger ’Kald tre gange og klip heels together
you’ll know I ved bedre end jeg hvad jeg taler om.’ Vi
ved ikke skid og det kan nok lige akkurat mødes i noget
ligegyldigt ’Whatever christ.’ Ihvertfaldet taler jeg det
indvendigt ved end ikke om de udgør ord henover
munden mede en sort tape af kraftig slag pig, nu skal jeg.
Indisponibel og langt hoved som dem man ser for sig.
Det er de lange baner, brysttagfat, men i grunden ligge
hospital og aldrig komme udenfor, i vejret, er du med, i
vejret der i dag er alle steder af alle steder en Paris hvor
Tristan ikke gemmer sig i sengen, men gemmer pikkent
i sengen i munden, volder de hvide noget nej vil det
hvide uddu kan det komme det, et snøft, han er lusket
og brun og slikker sig om munden, han er arkitekt og
uden ansvar for sammenstyrt og henoveropOP til dage
en dag som i dag: hvad loves det nok det noget andet og
jeg ser hende bagfra tarrrrr frarrrr og larmr lam sidst i
stolen og ikke mere end at hun med snøfteriet vakker

det blirrrr forrr meget for Trsi i sekund og han alle mand
over bakke og vi er sguddast i byernes by, det bare ikke
luftballonens skyld men gassens skyld, knoglemandst
mast med en fingers aske en fingers frostrum sikken
bytur. Dem pynt pytter red barn gennem pytter og
pottede WATTY POTTY? De kom allevegnehegnede
sig inde omkring barnet og gravede hele skeletteti udi
pytti og barni Frøk. Frakken jeg ber yderst om en frakke
jeg ikke aner ikke er kommet til men en frakke jeg hele
tiden har set min den er bare ikke underjorden og undst
jordest jorde du mig Trist det holdt op, en regn falst
aldrig andet end toner og vinduesviskere vidnunderlige
nuller nul har en rask bil, de sir jegikke hellere bag rattet
end masti flasti er flashy det kød og vi spist en kød og
komhen til et langt bord bar ført af en tjener med
høflighed og hojsthark en astma og en herre uden navn i
stor frakke smider frakken og begir sig i omgang med
bord stol mad viser vejen, vi andre er snart osset sattet
Sedan! Det var fabrikeret den var derfra og holdt got
grebst i vejnung. En landet efter langvarigt ophold hat
komst bist mitt forbislugt og klam med klemmer ruden
den kommer alts; ’Tristan?’ Spøger den der er mig der

har fingret hatten ud af luften og alleryderstned fra
loften. Tristan gir sig lang tid, tygger slut, fører en serviet
op til munden og tørrer lidt krummer bort fra
mundvigene, jeg tror det er nok, men mens han ser mig
lige ind i øjnene tarrr han sit vinglas og slurkist den dyre,
han tømmer glas og stiller det fra sig, bordet har
ventende intet andet at tage sig til end glas til og fra sig,
da jeg tror han vil give sig tid til mig, kalder han tjeneren
hen til sig, noget hvisk bliver det til, og jeg sidder tilbage
og føler ladt alene trods vi er mange. Jeg tillader en klip
med brun pose mindst mange opser satter cros dem der
krosser lyver kommer banditten og render sin vej, jeg
stillerstandan ud efter frisk luft, aircondition, hotellets,
har sikkert virket men Trists ignorering af mig, sender
ud i byen, det: fødder finder fortov og jeg stillerstandan
og prajar en TAX. ’Hvorhen?’ ’Efter langt helt langt og
et sted med ren luft.’ Det findes fedtet og sved under
armenenene stakkelstakkels intar inter hinter ud, til
udkanten en bort fra by, stjernehimlen passer sig selv og
jeg passerer en flok stjerner sole med sparks og
hittenrun i hovedet, hvad drak vi egentlig andet end det
dyreste, dyre perler og dyr fades ind, men jeg er hvidere,

solen har ikke kommet brun pose ud over mit skelet, det
ringler lyst derude et sted og jeg sidder ned og lader det
hele komme til mig, finder jeg hjem, watt hjem zero
nitte jeg langeste og der kommer ingen inings og
bindings indbundet, ved bare at daggryet letter frem,
burde jeg noget lettré elle ladders, res dem min hund,
skudt forbi, blind af for meget vin og inge klarklarthed
mener mer klat, død jerne lakket af jern, negle ikke klip,
det var noget hun sagde kort efter jeg forlod selskabet,
jeg sidder herfra hvor byens udkant er flere og mange
mil, en sikker afstand mene jeg osse hvor jeg konstant
har sat fødder i guld og røv i stol. Vinen en fladsk én i
lommen, ingen sjat for lille. Du mich mas lommer
lommepenge, det kneper sgu led og hen mod
eftermiddag rygtedes det at Tammi var blevet set i
favnen. Hvem andre end Tristan – og mit hjerte blødte
for jeg var sengelejeliggende i snert hot tempo den vejr
alts; heden var bragt sydfra, Vinyard tilbød ikke en skid
andet end hardcore meds direkte i snuden, og jeg var
liggende hele dagen i sengen der viste sig at mere rigtigt
end først antaget sofa endda en lille en. Alt godt ses søs.
SIZ itsover and overcoatdy kodil. Min familie sku

forestiller dig brik i flertal i en mørnet lufthavn i
Algeriet. Gammelgammelst kat ét øje siger mere end
tusind øjne. Sluk sludderen, jeg mener selvfølt tusind ét
øje sir MER end et billede. Ryk lige til side edderkop.
Intet. Nej, ryk dig lige. Ingen reaktion, jeg befinder mig
under stuen og har ikke mere end edderkop og sø støv
til fYlles med edderkop. Hopsadasse hops ops mens en
funiral ex trods mine øjnes vandring fra krog til krog ku
intet passe ind i edderkophop sodasse det ble en kasse af
de kolde følelser der myrdede mig da jeg myrdede
edderkop og det gik aldrig op for mig hvad jeg egentlig
befandt mig i og hvorhenne befandt en edderkop ikke
alle krøllede bestik i ilden uden iden ud net og slem
forbindelse det var det sekund jeg greb et stykke
flyvende og fløj med alle krop med mig ganz danz.
Motorvejen var en anden og jeg var en anden sedan var
siden en anden farve end ringvejen tillod op til afkørsel;
- den kender jeg med et snupxtag. Intet mørke kun
daggry til brilleglassenes front med ellers brun fasade.
Ød sol.