BEREDSKABET I GELLERUP - Center for boligsocial udvikling

Bilag 1:
Generelt om kriminalitetsudviklingen
i udsatte boligområder
Grundlaget for gennemgangen
Denne gennemgang af anmeldelser af
borgervendt kriminalitet i udsatte boligområder
er baseret på en opgørelse foretaget
af Rigspolitiet, der dokumenterer
udviklingen i antal anmeldelser af borgervendt
kriminalitet i perioden 2001 til 2009 i
de 90 mest udsatte boligområder i Danmark
(se bilag 2).
Der fandtes i 2009 150 almene boligområder
i Danmark med over 700 indbyggere.
Ud af disse er valgt de 90 områder med
den største andel beboere uden for arbejdsmarkedet.
De 90 områder har tilsammen
187.643 beboere og udgør således
ca. 3,6 % af den samlede danske befolkning.
For betragtninger omkring det at anvende
anmeldelser af borgervendt kriminalitet
som indikator for kriminalitet i et område
henvises til kapitel 2 om effekterne af de
lokalpræventive tiltag i Gellerup/Toveshøj
og Bispehaven.
De 90 udsatte boligområder overfor
resten af landet
Ser man de 90 mest udsatte boligområder
under ét, viser der sig til at starte med
nogle interessante forhold. Selv om det er
en ofte luftet påstand, så er den gennemsnitlige
anmeldelsesrate i de 90 mest socialt
udsatte boligområder ikke højere end
landsgennemsnittet. I 2009 var der således
på landsplan 51 anmeldelser af borgervendt
kriminalitet pr. 1000 indbyggere,
mens der i de udsatte boligområder var 46
anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Sammenligningen
er ikke helt retfærdig, fordi
en stor del anmeldelser af borgervendt
kriminalitet på landsplan finder sted i be-
stemte byområder i centrum af de største
byer. Disse områder er typisk præget af
et aktivt natteliv og turisme, der medfører
kraftige stigninger i anmeldelser af bl.a.
tyverier og personfarlig kriminalitet. I København
gælder det f.eks. områderne omkring
Strøget og Hovedbanegården. Disse
områder trækker gennemsnittet for anmeldelser
på landsplan op, selvom de ikke
har noget med ikke-udsatte boligområder
at gøre. Sammenligningen burde her være
mellem udsatte boligområder og ikkeudsatte
boligområder, men det har i denne
undersøgelse desværre ikke været muligt
at gennemføre denne.
Det antages samtidig i denne undersøgelse,
at mørketallet i de udsatte boligområder
samlet set ligger højere end landsgennemsnittet.
Det skyldes primært, at der
her kan antages at være mere udbredt
mistillid til myndighederne, og dette forhold
skal haves for øje, når den officielle
anmeldelsesstatistik for de udsatte boligområder
sammenlignes med landsgennemsnittet
(se nærmere betragtninger om
dette i kapitel 2).
Konsekvensen af ovenstående to forhold
er, at udsatte boligområder må antages at
have en højere faktisk kriminalitetsrate
end ikke-udsatte boligområder, men at
især mørketallet gør det svært at sige,
hvor meget højere den ligger.
Store variationer mellem udsatte
boligområder
Alt dette er imidlertid kun set ud fra en
gennemsnitsbetragtning. For statistikken
dokumenterer først og fremmest, at der
er meget store forskelle mellem de udsatte
boligområder, når man ser på anmeldelser
af borgervendt kriminalitet. Diagram
10 viser de 5 udsatte boligområder med
mindst anmeldelsesrate overfor de med 5
med størst anmeldelsesrate. Landsgennemsnittet
ses i midten som reference.
Beredskabet i Gellerup – Bilag 58