NETOPnyt nr. 4 2012

... et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger
nytº04 decemBer 2012 Årgang 09
Aftenskole i Singapore
Fleksibel tilrettelæggelse lader deltagerne gå i aftenskole, mens de er på rejse.
❞Effekten af kurserne overstiger
langt de traditionelle
oplysningskampagner fra
kommunerne.
• Bliv din egen energikonsulent
• nød lærer nøgen kvinde ...
• hjemmesider der sælger
• Folkeoplysning imod ensomhed

2
Gammel Kongevej 39G, 1.
1610 København V
Telefon 33 93 00 96
www.netoplys.dk
info@netoplys.dk
nyt decemBer 2012
❞ Landsmødet er i sig selv et mødested, hvor vi kan snakke
sammen og formidle livsoplysning.
Bente Dahl, Formand for NETOP
NETOP og vidensgryden
Vi, der mener, at oplysning er vigtig i
dag, forudsætter, at mennesker er
nysgerrige. Nysgerrige på livet og
livsbetingelserne. Nysgerrige efter at
vide mere om alting. Mere om andre
folkeslag, mere om børneopdragelse, mere om
sundhed, mere om ernæring, mere om klimaet,
mere om de politiske forhold, mere om månen
og planeterne, mere om litteraturen, mere om
det, vi ikke vidste fandtes.
NySGERRIGHED FøRER et behov for viden med
sig. Et behov, som det enorme mediebårne
informationsflow ikke dækker, men et behov for
en viden, der også kalder på fordybelse og refleksion.
Jo mere vi ved, desto mere opdager vi, at
der er meget, vi ikke ved. Vi kan blive ved med at
øse af vidensgryden hele livet. Hvis vi vil.
MEN HVOR ER så den gryde? Hvor står den?
’Gryden’ er de fysiske og virtuelle mødesteder,
og ’grydens’ indhold er dem, der mødes her om
formidlingen og læringen. At finde frem til de
’gryder’, som er af interesse kræver altså noget
organisation.
Redaktion
Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende
Martin Thirstrup Hansen, redaktør
Redaktionsudvalg
Kaj Andersen, FO Nordfyn, formand
Pernille Roth, FO-Aarhus
Anna Kolind, Radikale venstre
Jan Johansen, Odense Aftenskole
Morten Beck Christensen, NETOP Hvidovre
Layout
Martin Thirstrup Hansen
Tryk: one2one, Odense
Oplag: 1.200 eksemplarer 4 gange om året.
VI HAR ORGANISATIONERNE, for eksempel
vores eget NETOP og alle NETOPs foreninger. I
disse år udvikler vi os også i NETOP. Vi har fået
nye muligheder i det, der hedder ’fleksible tilrettelæggelsesformer’.
Her kan der gives tilskud til
undervisning, der ikke nødvendigvis har en lærer
for bordenden. Her kan der eksperimenteres
med nye former, hvor kun vor egen fantasi sætter
grænser for, hvordan vi formidler viden.
HER ER FOlKE- OG lIVSOPlySNINGENS eksperimentarium.
Her er der rum for nye idéer, der
skal afprøves.
NåR VI Så MøDES til landsmødet 2013, kan
vi fortælle hinanden om, hvordan det gik med
de idéer, vi prøvede af, og helt sikkert få nye
idéer af hinanden. landsmødet er i sig selv en
vidensgryden, hvor vi kan snakke sammen og
formidle livsoplysning, Vi ses der. I det levende
fællesskab.
Bente Dahl
Formand for NETOP
Alle kan indsende relevante indlæg. Redaktionen
forbeholder sig ret til eventuelt at forkorte
uopforderede indlæg. De synspunkter, der
udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis NE-
TOPs synspunkter.
Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.
Næste deadline: 28. januar 2013
Forsiden: En deltager på et yogakursus kunne
med e-læring gennemføre sine øvelser under
en rejse til Singapore. (Foto: 123RF.com)
ISSN 1603-6166

10
18
22
decemBer 2012 Årgang 09
nytº04
TEMA
Folkeoplysning til tiden
04 Fleksible hvad for noget ...?
netopnyt ser nærmere på, hvorfor fleksibel
tilrettelæggelse ikke er mere udbredt.
06 Folkeoplysningens laboratorium
et projekt hjalp foreningerne med fleksibel tilrettelæggelse.
08 Besværet værd
der er fordele ved e-læring.
10 Bliv din egen energikonsulent
succeskursus spredes ud i landcet.
13 Folkeoplysning når det er bedst
klimachefen i middelfart kommune er glad.
16
nød lærer nøgen kvinde ...
en krise i nordsjælland førte til gevinster.
18 nogle træer vokser næsten ind i himlen
svenskerne kan virkelig noget med husflidsudstillinger.
20 Folkeoplysning med holdning
fokus på netop Hvidovre.
22 hjemmesider der sælger
om det nye netopweb 3.
24 Folkeoplysning imod ensomhed
internationalt projekt vil hjælpe ældre ensomme.
nyt decemBer 2012
3

TEMA FolkeoplySning til tiden
FlEksiblE
hvAd For
nogET …?
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
4
nyt decemBer 2012
Nogle tiltag bliver store
succeser fra starten, og
andre slår fuldstændigt
fejl og forsvinder hurtigt
ud i glemslen. Og så er
der dem, der får en stille
begyndelse og langsomt
spreder sig – efterhånden
som værdierne i dem opdages. De fleksible tilrettelæggelsesformer
hører efter vores opfattelse til den
sidste kategori.
Fra januar 2007 var det tilladt at benytte fleksible
tilrettelæggelsesformer, og vi fra NETOP skyndte os
at lave inspirationsworkshops, udforme vejledninger
og anbefale dem overalt, vi kom.
Men vi talte for døve øren de fleste steder. Og bevares,
’fleksibel tilrettelæggelse’ lyder da heller ikke
så mundret og billedskabende, som det måske kunne.
Men sandheden er, at begrebet dækker over nogle meget
interessante muligheder for at forny folkeoplysningen
– og det er der flere og flere aftenskoler, der får øjnene
op for! I dette nummer af NETOPnyt kan du læse om
flere eksempler på NETOP-foreninger, der har succes
med fleksibel tilrettelæggelse.
Kører stille og roligt
Vi spurgte Mogens Karbo, Kommunernes Landsforenings
ekspert på folkeoplysningsområdet, hvad
hans oplevelse er omkring udbredelsen af fleksibel
tilrettelæggelse:
”Vi fik selvfølgelig en del opklarende spørgsmål, efter
at vejledningen blev udsendt i 2007, men derefter ser
det ud til at køre stille og roligt ... Jeg har ikke hørt
om, at kommunerne har problemer med at administrere
regelsættet om de fleksible tilrettelæggelsesformer.”
Roen på området og fraværet af problemer kunne
dog meget vel skyldes, at det ikke har vundet udbredelse
i så mange kommuner, og Mogens Karbo
indrømmede også:
”Den eneste udbredte brug af fleksible tilrettelæggelsesformer,
jeg kan huske at have hørt om, er
Torben Dreiers skole i Aarhus.”
Hjælp kommunen
Vi har også hørt om Torben Dreiers erfaringer. Han
var en af idémagerne bag fleksibel tilrettelæggelse,
da han var med i arbejdsgruppen bag loven, der tillod
dem. Dengang fortalte han, at han betragtede fleksibel
tilrettelæggelse som folkeoplysningens laboratorium.
Det var her, hvor aftenskolen blev løsnet fra krav om
fastaflønning med mere, og kunne tænke i nye, utraditionelle
baner. Torben Dreier og FO-Aarhus har ganske
rigtigt benyttet sig flittigt af fleksibel tilrettelæggelse,
men det har heller ikke været ligetil. For Aarhus Kommune
var – ligesom resten af landets kommuner – heller
ikke afklaret omkring, hvordan de skulle administrere
denne nye mulighed. Det endte – helt oplagt – med,
at FO-Aarhus sammen med Aarhus Kommune lavede
retningslinjerne for administrationen. Således tog de
udgangspunkt i, hvordan kommunen lettest muligt
administrerede, så det samtidig passede til aftenskolens
brug. Torben Dreier mener ikke, man skal sidde
og vente på, at kommunen melder noget ud omkring,
hvordan den vil håndtere fleksibel tilrettelæggelse:
”Aftenskolerne skal nok selv tage initiativet, hvis de
vil i gang i kommuner, der endnu ikke har erfaringerne
...” rådgiver Torben Dreier.
Fleksibel fitness
Et andet sted, hvor de benytter fleksibel undervisning
er i Aalborg. Og selv om faget er fitness og bevægelse,
er det ikke kun fysisk fleksibilitet, der arbejdes med.

I FOKUS Fitness er deltagerne godt nok tilmeldt aftenskolen,
men de kan komme og gå som de vil. De
betaler for et 'klippekort', der giver adgang til et bestemt
antal kursusgange, og så stempler de ind, når de har tid.
Det er så populært, at vi i seneste NETOPnyt kunne
berette om, at de havde åbnet fitnesscenter nummer to.
Skoleleder Bjørn Salling fortæller, at Aalborg Kommune
fra starten har haft fokus på fleksibel tilrettelæggelse.
Faktisk i så stor grad, at der er ydet et
ekstraordinært stort tilskud for at fremme udviklingen.
Kommunen har ikke specifikke retningslinjer, da man
er meget åben over for at prøve mulighederne af. Det
fungerer rigtig godt – hvilket fitness-succesen er et
fint bevis på.
I øvrigt har fitness i aftenskoleregi ikke givet anledning
til problemer med for eksempel kommercielle
fitnesscentre:
”Vi havde for nylig lidt murren i krogene fra et foreningsbaseret
motionscenter i Aalborg Øst, der var bange
for at vi stjal deres medlemmer,” fortæller Bjørn Salling,
”men det er nu i bero. De havde 300 medlemmer, før
vi åbnede i Øst. Nu har de 500 medlemmer. Vi har
fået 500 nye medlemmer i Aalborg Øst. Samlet set er
der sket i tredobling af fitness-medlemstallet i Aalborg
Øst, efter at vi er åbnet. Så nu er ALLE glade!”
Kommunens rådmand for Sundhed- og Bæredygtig
Udvikling og Sundhedsminister Astrid Krag har begge
rost FOKUS Fitness i Øst for at åbne fitnesstilbud i et
belastet boligområde.
Forkerte retningslinjer
I NETOP har vi været helt tæt på en række e-læringsforløb,
der også kører under fleksibel tilrettelæggelse.
Her viser det sig i nogle tilfælde, at kommunen godt
nok har taget sig tid til at kigge nærmere på den nye
mulighed, men ikke nok tid til at få helt styr på det. I FO
De fleksible tilrettelæggelsesformer har
efterhånden nogle år på bagen. Alligevel
er det meget få aftenskoler,
der benytter dem – og det er synd!
NETOPnyt satte sig for at se
nærmere på, hvorfor der ikke
er flere, der benytter fleksibel
tilrettelæggelse.
❞Aftenskolerne
skal nok
selv tage
initiativet,
hvis de vil i
gang i kommuner,
der
endnu ikke
har erfaringerne
...
Nordfyn har de gennem flere år forsøgt
at få kommunen til at rette ind efter den
gældende lov, men uden held. Nordfyns Kommune
har meldt ud, at man skal søge om et særskilt tilskud
til fleksibel tilrettelæggelse, selvom loven tydeligt
siger, at den enkelte tilskudsmodtager selv må vælge
at benytte op til 40 procent af den almindelige bevilling
hertil. Desuden har Nordfyn Kommune bestemt,
at fleksibiliteten kun gælder én vej, når det drejer sig
om aflønning. Trods lovens bestemmelse om, at fleksibel
tilrettelæggelse er fritaget fra at aflønne efter
løncirkulæret, må man i Nordfyn maksimalt aflønne
med løncirkulærets takst – men dog gerne give mindre.
”På den måde begrænser man vores mulighed for at
anvende fleksible tilrettelæggelsesformer fleksibelt i sin
egentlige betydning, ”mener skoleleder i FO Nordfyn,
Kaj Andersen.
Det forhindrer ham dog ikke i fortsat at forsøge at
sætte nye fleksibelt tilrettelagte kurser op.
Prøv det – trods alt
Efter seks år med fleksibel tilrettelæggelse er det meget
blandet, hvor meget og hvordan denne nye mulighed har
bredt sig ud i landets aftenskoler. Det skyldes til dels,
at mange aftenskoler har haft svært ved at se, hvordan
de kunne få glæde af fleksibel tilrettelæggelse. Men
det skyldes i høj grad også kommunerne. Enten har
de – ligesom aftenskolerne – svært ved at overskue
mulighederne. Eller også fejlfortolker de loven, og
skaber ikke de rammer, som det oprindeligt var tænkt.
Men omvendt er der så mange fordele at hente i fleksibel
tilrettelæggelse, at de fleste aftenskoler burde
overvinde forhindringerne og kaste sig ud i det. Og
der skal ikke herske tvivl om, at medarbejderne på
NETOPs landssekretariat hellere end gerne hjælper
til, hvis foreningerne skal have en hånd med.
nyt decemBer 2012
5

TEMA FolkeoplySning til tiden
folkeoplysningens
laBoratorium
De fleksible tilrettelæggelsesformer er en fantastisk mulighed for at
udvikle aftenskolens tilbud – men alt for få har taget det til sig. Det
har NETOP gjort noget ved. Vi har taget en række foreninger i
hånden, og sammen har vi udviklet folkeoplysningen.
Af Bente Skov Machholm, Konsulent
når vi taler om
udvikling i
folkeoplysningen
i denne tid,
så kan vi ikke
komme uden
om at nævne
fleksible tilrettelæggelsesformer.
Mange har hørt om
fleksible tilrettelæggelsesformer, men få har
arbejdet med dem.
Måske er selve begrebet ’fleksible tilrettelæggelsesformer’
en del af årsagen til den
manglende succes. For det lyder bestemt
ikke særlig mundret – eller som noget,
der er let at gå til. Man faktisk lyder det
meget værre end det reelt er. Folkeoplysningslovens
åbning i forhold til fleksibel
tilrettelæggelse er en gave; endelig har vi
fået muligheden for at lave andre ting end
traditionel undervisning og foredrag.
Meget fleksible rammer
Ved fleksibel tilrettelagt undervisning kan
aflønningen fravige løncirkulæret, og der
godkendes støtte til andre udgifter end
løn så som annoncering og lokaleudgifter.
6
nyt decemBer 2012
Dermed er der for eksempel mulighed for
at lave workshops med flere undervisere;
studiecirkler med en studiecirkelleder, der
ikke får løn, og så alligevel regne timerne
med i den samlede afregning.
Kun få foreninger har taget springet og
afprøvet fleksible tilrettelæggelsesformer,
måske fordi den frihed der er i fleksible
tilrettelæggelsesformer i virkeligheden
hæmmer foreningerne i deres kreative
tanker – man er jo vant til relativ faste
rammer i folkeoplysningsloven, så ”Kan det
virkelig passe at vi selv kan bestemme?”.
Men det kan det. Der er væsentlig flere
muligheder, og det er flere steder kun
kreativiteten, der sætter grænsen. Det er
selvfølgelig sådan, at der skal være en godkendelse
af fleksibel tilrettelagt undervisning
i kommunen, og her opstår nok et af de
væsentligste problemer lige nu; nemlig at
kommunerne har lige så lidt erfaring med
fleksibel tilrettelæggelse som foreningerne.
Det var også baggrunden for, at NETOP
søgte Dansk Folkeoplysnings Samråd om
midler til et projekt, hvor fleksible tilrettelæggelsesformer
blev afprøvet af nogle
foreninger, og projektet fulgte forløbene fra
første tanke via gennemførelse og sluttende
med endelig afregning med kommunen.
Tæt fulgte forløb
Projektet blev bevilliget, og i samarbejde
med konsulenter fra DOF, AOF, FOF og
LOF er der igangsat adskillige forløb. Den
sætning, der har været brugt mest blandt
projektdeltagerne, har nok været:
”I første omgang tænker vi ikke i tilskud,
men benytter muligheden for at tænke i nye
aktiviteter, og så bagefter tænker vi i, om
det kan betale sig. Vi vil bruge de fleksible
tilrettelæggelsesformer til at være kreative
og sprænge nogle rammer.”
Om det er den sætning, der har været
banebrydende for mange gode ideer, ved vi
ikke, men de deltagende skoler har udvist
stor fantasi. Har følger en række eksempler
på forløb, der er sat i gang her i efteråret:
’Keramisk sommerskole’
(Klippekortsmodellen)
Undervisning tilrettelagt, så den enkelte deltager
selv har mulighed for at vælge det tidspunkt,
der passer bedst. I løbet af sommeren
afholdes en lang række daglige, keramiske

kurser, og kursisten kan frit vælge hvornår
han/hun ønsker at deltage, indtil det det
købte antal undervisningsgange er opbrugt.
’Fotografer med spejlreflekskamera’
(Blandet læring)
Kombination af almindelig undervisning
ved fremmøde samt undervisning via elektronisk
læringsportal.
Læs mere
Har I fået mod på at gå i gang med fleksible
tilrettelæggelsesformer, så kig på www.
lærerportalen.dk/1101.aspx. Her finder I
en gennemgang af reglerne for fleksible
tilrettelæggelsesformer, ideer til fleksible
tilrettelæggelsesformer samt en grundigere
beskrivelse af ovenstående forløb i
projektet.
Da forløbene i projektet ikke er afsluttet
endnu, kan vi først skrive om det på siden
i løbet af foråret 2013, men så vil det også
være muligt at følge et forløb hele vejen
igennem fra start til slut.
’It for begyndere’ samt
’Cykelslangetasker’
(Kun underviser på dele af tiden)
Begge forløb er tilrettelagt, så der kommer
en underviser og giver grundviden samt
inspiration, hvorefter deltagerne arbejder
videre selv, og med gensidig støtte
’Træ, inspiration og trædrejning’,
’Strik og hækling’ samt
’Kreativt værksted’
(Uden underviser)
Alle tre forløb er tilrettelagt, så det er deltagernes
gensidige inspiration, der er det
bærende. Der er ingen underviser, men i
stedet en værkstedsansvarlig.
Afventer afregning
Ingen af projekterne er afregnet med kommunerne
endnu, og vi kender derfor ikke
kommunernes reaktion på de enkelte forløb.
Men umiddelbart kan alle forløb godkendes
som fleksible tilrettelæggelsesformer.
Det giver et godt billede af, hvor mange
muligheder, der reelt er til stede – og det
er jo stadig primært fantasien, der sætter
grænser for nye.
Vi kan ikke komme udenom at det vil
være banebrydende for mange af vores
foreninger, hvis forløb med gensidig inspiration
uden underviser bliver godkendt
som fleksibel tilrettelæggelse. Så vil mange
af NETOPs foreninger med aktiviteter pludselig
kunne søge støtte til deres virksomhed
– der jo traditionelt ikke har benyttet
faste undervisere. I det hele taget afventer
projektet spændt den endelige afregning
med kommunerne i foråret 2013. Det skal
vi nok bringe nyt om, når vi når så langt.
Få hjæLp
Hvis du er blevet inspireret til at afprøve
fleksibel tilrettelæggelse i din forening kan
du kontakte NETOP for flere oplysninger –
eller hjælp til at komme i gang.
nyt decemBer 2012
7

TEMA FolkeoplySning til tiden
E-læring har vist sig svær at indføre i folkeoplysningen – men når det lykkes
er der stor begejstring fra undervisere og deltagere. Og det har blandt andet
spredt aftenskolen helt til Singapore.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
Hvordan sælger man en fantastisk ting til mennesker,
der ikke ved, at det er fantastisk? Det er i grove træk
udfordringen for e-læring i aftenskolen. Dem, der
prøver e-læring, er ovenud begejstrede, men problemet
er, at kun meget få tilmelder sig. Dette er en af konklusionerne
efter et netop overstået projekt, hvor vi forsøgte at starte en række
e-læringsforløb op.
De tre forsøg
I 2010 udviklede NETOP sammen med andre oplysningsforbund
e-læringsværktøjet eAftenskolen. Målet var at lave et system,
der var enkelt og ligetil at benytte, men som samtidig gav mulighed
for at undervisere og deltagere kunne dele materiale og
kommunikere indbyrdes. Systemet blev vurderet som værende
godt, men underviserne tog det ikke til sig, da de kendte for lidt
til undervisning på nettet.
Året efter deltog vi derfor i et projekt, der undersøgte, hvordan
man underviser med e-læring. Der skal benyttes andre pædagogiske
metoder, når man ikke er fysisk til stede sammen med
kursisterne. Vi arbejdede derfor med at undersøge eksisterende
erfaringer og udvikle dem til aftenskole og folkeoplysning. Men
stadig ramte vi forskellige barrierer.
8
Virtuel læring:
Besværet værd
nyt decemBer 2012
I sommer afsluttede vi så et projekt, der tog undervisere og
skoleledere i hånden igennem planlægning, markedsføring og
gennemførelse af e-læringsforløb. Vi lavede inspirationsmøder,
kurser og workshops i forskellige værktøjer.
Og her i efteråret var det så planen, at vi skulle have en masse
kurser i luften – men desværre. Trods en masse gode tanker fra
en række gode undervisere, var det meget beskedent, hvad der
kom i gang. Men der kom dog nogle forløb i gang – hvoraf det
ene først lige er påbegyndt.
Aftenskole i Singapore
De mest succesfulde forløb blev gennemført i flere foreninger af
samme underviser. Ilse Gaardahl underviser i yoga blandt andet i
FO-Aarhus. Hun så hurtigt fordelen i eAftenskolen, som hun ville
introducere for sine eksisterende yoga-hold. Ideen var nemlig at
benytte eAftenskolen som et ekstra supplement til den almindelige
undervisning. Ilse indspillede en række korte instruktionsfilm
med yogaøvelser, som hun lagde op på eAftenskolen. Her kunne
hendes deltagere så gå ind og se filmene og lave øvelserne, hvor
og når det passede dem. Ud over at det det var et ekstra tilbud
til deltagerne, gav det også mulighed for, at Ilse kunne rejse en
måned til Indien midt i forløbet – og fortsætte undervisningen

Med e-læring kunne en kursusdeltager fortsætte undervisning under en rejse til Singapore. (Foto: 123RF.com)
undervejs via filmene og elektronisk kommunikation.
Det fungerede perfekt, og deltagerne udtrykte stor glæde for
muligheden for at kunne lave øvelserne hjemme – eller andre
steder. En af deltagerne skulle midt i forløbet på forretningsrejse
til Singapore og fortalte efterfølgende begejstret, at hun kunne
holde træningen ved lige fra hotelværelset.
Fremtiden for e-læring
En konklusion på vores arbejde med e-læring i aftenskolen er, at
det ikke er et oplagt valg for nutidens aftenskolebrugere. Derfor
var en af ideerne i sidste projekt også, at sådanne kurser skal
markedsføres af andre kanaler, end dem aftenskolerne normalt
benytter. Det er altså ikke nok, at sætte dem i aftenskolekataloget
eller ind på hjemmesiden. Man skal tænke i, hvilke målgrupper,
der finder sådanne kurser interessante og finde en måde at fortælle
VejLednIng tIL e-LærIng
NETOP har lavet en ’Vejledning til e-læring i aftenskolen’ som du kan
bestille ved henvendelse til Solveig Heldt på 33 93 00 96 eller på
solveig@netoplys.dk
dem om tilbuddet. Det er tydeligvis lettere sagt end gjort. Men
dermed ikke sagt, at man ikke skal gøre forsøget. Vi ved, at den
gennemsnitlige dansker er travl – og bliver mere og mere vant til
at benytte elektroniske medier. Det er to rigtig gode argumenter
for at e-læring har en berettigelse. Og når så tilbagemeldingerne
fra dem, der prøver det, er så positive, er der god grund til fortsat
at prøve.
Der gives desværre ikke garanti for succes, men der synes at være
stort potentiale i at tilbyde e-læring som en ekstra mulighed ved
siden af et traditionelt e-læringsforløb. Det giver både aftenskoler,
undervisere og deltagere mulighed for at afprøve mulighederne –
uden at de kaster sig ud på dybere vand, end hvor de kan bunde.
Og så indeholder eAftenskolen i øvrigt også nogle oplagte værkstøjer
til studiecirkler, hvor man skal kunne gemme dokumenter
centralt og kunne kommunikere på nettet.
Interesseret I eAFtenskoLen?
Kontakt Martin Thirstrup Hansen på 36 93 26 25 eller martin@netoplys.dk
for flere oplysninger om eAftenskolen – eller for at få adgang
til et testhold.
nyt decemBer 2012
9

TEMA FolkeoplySning til tiden
Energikurset tilbyder deltagerne en termografering af deres hus. Har kan man se, hvor varmen siver ud.
kurSuSSucceS:
bliv din egen
energikonsulent
Interessen for energiforbedring var overvældende, da FO Ejby sidste år lavede
en kursusrække for boligejere, der ønsker at bringe deres energiudgifter ned. Nu
spredes ideen ud til flere foreninger – med hjælp fra NETOP.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
nyt decemBer 2012
10

FO Ejby har siden 2011 gennemført tre succesfulde
kursusrækker med overskriften ”Bliv din egen energikonsulent”.
I samarbejde med kommunen, energiselskabet
Tre-For og en række lokale virksomheder
gav aftenskolen en grundig indføring i de forskellige
fagområder, der indgår i energiforbedring af huse. FO
Ejby havde søgt NETOPs udviklingspulje om støtte til opstart af
initiativet, men interessen var så overvældende, at det slet ikke var
nødvendigt med ekstern støtte. Alle deltagende samarbejdspartnere
var så begejstrede, at flere af dem sammen med NETOP nu vil brede
ideen ud til flere aftenskoler i Region Syddanmark – og herefter til
hele landet.
En enkel idé
Egentlig var ideen enkel. Der er mange boligejere, der gerne vil
spare på energiudgifterne og samtidig belaste miljøet mindre.
Der er samtidig en masse virksomheder og organisationer, der
arbejder på præcis samme mål. Så skoleleder i FO Ejby, Lissen
Christensen, så en oplagt mulighed i at bringe alle disse interesser
sammen. Kommunen var helt med på ideen – og ville gerne støtte
op. Dermed tegnede sig hurtigt et kursusforløb. Lokale aktører
på energiområdet skulle på skift fungere som undervisere, og
kommunen tilbød kursusdeltagerne, at de gratis kunne låne et
termografikamera, der viser, hvor varmen strømmer ud af huse.
Kurserne kom til at bestå af seks kursusgange, der havde hvert
sit fokus. Emnerne var:
• Økonomien omkring energiforbedringer.
• Gennemgang af klassiske bygningselementer. Hvad kan
renoveres og hvad kan ikke?
• Skifte til vedvarende energi. Teknologien bag varmepumpen
og ventilation.
• Skifte til vedvarende energi. Teknologien bag solvarme
og solceller.
• Gennemgang af konkrete muligheder: Kuldebroer og varmeudslip.
Blandt andet ved hjælp af termografi billeder.
• Spørg en håndværker og afslutning. Lokale håndværkere
stiller op til spørgsmål om energiforbedring.
Styrmand gennem hele forløbet var en pensioneret VVS installatør,
der var det faste ansigt på alle kursusgangene. Samtidig stod
han også for optagelse af termografibillederne af deltagernes huse.
Fleksibel tilrettelæggelse
Hele kursusrækken var planlagt som fleksibel tilrettelæggelse. De
forskellige oplægsholdere fik ingen løn, men blot et par flasker
vin for deres indsats. Den eneste, der fik løn, var blikkenslageren,
der fungerede som studiekredsleder og et samlet honorar på 3.000
kroner plus kørselspenge. Han havde en del kørsel i forbindelse
med optagelse af de termografiske billeder.
Der var ingen udgifter til lokaler, da de blev stillet til rådighed
af Byggecentrum Middelfart. Her var der ikke blot adgang til
mødelokale med alt nødvendigt tilbehør i form af computere,
projektorer og så videre, men også mulighed for, at deltagerne
kunne gå rundt og kigge på de forskellige materialer og løsninger.
Alle partnere var glade
Kursusforløbet var ikke kun en stor succes for FO Ejby. Alle
forløbets samarbejdspartnere havde stor glæde af deltagelsen:
FO Ejby fik overskud grundet de mange deltagere og nåede ud
til nye målgrupper – heriblandt yngre erhvervsaktive husfædre,
der ellers er en sjælden ’race’ i aftenskolesammenhænge.
Kommunen medvirkede til informationsarbejde, der fungerede
udenfor almindelig arbejdstid og som virkelig rykkede. Det var
mere effektivt end nok så mange reklamekampagner. Desuden
var projektet oplagt i forbindelse med kommunens visioner om
grøn energiomstilling og erhvervsudvikling.
De forskellige undervisere fik også noget med hjem. Grøn Erhvervsvækst
opfyldte sin målsætning om at få gang i små erhverv og
håndværksfirmaer med grøn energiomstilling som motor. Banken
markedsførte sig over for nye potentielle kunder. Energiselskabet
kunne dels markedsføre sig som energibevidst og kunne samtidig
arbejde for nedsættelse af produktionen, hvilket den slags
selskaber er forpligtet til. Og håndværkerne fik kontakt til nye
interesserede, potentielle kunder.
Sidst, men bestemt ikke mindst kunne naturen glæde sig over, at
det var en indsats, der førte til mindre belastning. Forløbet skabte
resultater, fordi det dækkede hele værdikæden indenfor energi;
fra borger, over energiselskab, kommune og lokale håndværkere
og aftenskole!
Ideen spredes ud
FO Ejby har naturligvis planer om at fortsætte med at udbyde disse
kurser. Interessen for energiforbedring er stor i øjeblikket. Den
netop indgåede energiaftale pålægger de danske energiselskaber,
at de over de næste tre år skal blive dobbelt så gode til at få deres
kunder til at spare på energien. Og både energiselskabet TREFOR
og organisationen Grøn Erhvervsvækst – der var blandt partnerne
i de afsluttede forløb – er meget interesserede i at sprede den gode
idé ud til flere kommuner. I samarbejde med NETOP er det derfor
planen, at kurserne udbydes i 10 nye NETOP-foreninger i Region
Syddanmark. Vi er allerede ved at formulere et projekt, og planen
er, at NETOP finder 10 skoleledere/foreninger i Region Syddanmark,
som vil være med til at afholde disse energikurser. Så alle
interesserede er meget velkomne til at henvende sig til NETOP.
Så vil vi hjælpe med at finde lokale, relevante samarbejdspartnere,
for eksempel byggemarkeder, håndværkere, banker, med flere.
Målet er at udbyde kurserne i efteråret 2013.
Men selvfølgelig er man også velkommen til at forsøge sig med
kurserne andre steder i landet. Som sagt er erfaringerne rigtig
gode, og der vil helt sikkert være tilsvarende interesserede og
gode samarbejdspartnere i resten af landets regioner.
John Bonnichsen fra Tre-For gennemgør termobilleder med kursist.
Foto: lissen Christensen
nyt decemBer 2012
11

nyt decemBer 2012
12
Hvorfor deltager du på landsmøde?
Pauserne og den gode lørdag aften
er noget, jeg glæder mig til hver
gang.
Henning Vestergaard, Formand
Ullerslev Husflid
Landsmøde 2013:
Jagten på
folkeoplysningens guld
Alle sejl er sat, når vi sammen drager på skattejagt på dette års landsmøde.
Skibet er ladet med inspiration, ny viden og godt selskab
– og DU skal med ombord!
Hvorfor deltager du på landsmøde?
Her er alle tiders lejlighed til at påvirke
eller bakke op. Tro mig – selv
en dygtig og vidende bestyrelse har
brug for opbakning.
Ole Schuldt-Larsen, Skoleleder
Lejreegnens Husholdnings-
Forening
Følg landsmødeforberedelserne på
Facebook.dk/netoplys
Hvorfor deltager du på landsmøde?
Landsmødet er altid en god anledning
til at møde gode, inspirerende
kollegaer. Gode oplægsholdere giver
ny viden og inspiration.
Winnie Nebbelunde, Skoleleder
NETOP Hvidovre
Hjerneforskeren Ann Knudsen er
vores stifinder på første del af skattejagten,
hvor hun vil lede os rundt i
hjernens kringelkroge. Herefter skal
vi på workshops finde flere ledetråde
i vores søgen efter folkeoplysningens
guld.
Det foregår den 4. til 5. maj 2013 på
Hotel Svendborg. Invitationen er på
trapperne. Hold øje med posten!

TEMA FolkeoplySning til tiden
SAmArbejde med kommune:
Folkeoplysning når
det er bedst
Morten M. Westergaard er en glad mand – for han har samarbejdet
med en aftenskole. Som klimachef i Middelfart Kommune har han
arbejdet sammen med FO Ejby omkring et klimakursus, og det var
”Folkeoplysning når det er bedst!”
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
nogle mennesker er så begejstrede,
at det smitter. Dette er tilfældet med
Morten M. Westergaard. Han var partner
i FOLOF Ejbys klimakursusrække,
og han var overordentlig entydig i sin
vurdering af Middelfart Kommunes samarbejde med
aftenskolen:
”Det har været fuldstændig fantastisk at opleve kurset.
Effekten af kurserne overstiger langt de traditionelle
oplysningskampagner fra kommunerne.”
Morten M. Westergaard har ideer til flere samarbejder mellem kommunen og aftenskolerne. Foto: Middelfart Kommune
➤
nyt decemBer 2012
13

TEMA FolkeoplySning til tiden
Folkeoplysning når det er bedst ...
nyt decemBer 2012
14
Udover at det luner at høre, at en NETOP-skole gør
det godt, så passer det også fantastisk med de senere
års snak om, at folkeoplysningen skal hjælpe det offentlige
Danmark med at løfte centrale opgaver.
Danner skole
Morten M. Westergaard mener ikke blot, at folkeoplysningen
kan hjælpe kommunen, men at den kan
tilføre noget andet og mere end de traditionelle tiltag:
”Samarbejdet med FO Ejby danner på mange måder
skole for klima- og energiarbejdet. Igennem samarbejdet
har vi formået at tilbyde læring om energi i hjemmet
til borgerne. Det er faktisk sket på en sådan måde, at
vi tilmed har oplevet direkte efterspørgsel på kurserne.
Vi ved også, at mange af kursisterne har anvendt deres
viden til at lave energiforbedringer i hjemmet – og når
viden anvendes, så er læringsindsatsen en succes!”
En af fordelene ved aftenskolen er også den tætte
dialog med borgerne, der betyder, at kommunen får
effekt på flere områder end det, man umiddelbart
fokuserer på.
➤
Der deltog også kvinder på energikurserne (øverst) og tovholder samt forhenværende
vvs-installatør Bent Nielsen (nederst). Fotos: lissen Christensen
”Ved at samarbejde med FO Ejby om ’Bliv din egen
energikonsulent’ er vores generelle kampagnearbejde
blevet kvalificeret enormt meget,” forklarer Morten M.
Westergaard. ”Man kan sige, at kurset har givet emnet
langt flere dimensioner end blot ’Energibesparelser’,
fordi vi også har oplevet en stor interesse i, hvordan
huset bliver sundere at leve i, og hvordan co2-udledningen
mindskes. Folk er meget interesserede. Vi ved
også, at kursus-viden vandrer fra kursisterne og ud i
samfundet – nu taler man om energiforbedringer til
middagsselskaber, og man arbejder med det i praksis.
Det er da en succes!”
Kan spredes til andre indsatser
Og Morten M. Westergaard er ikke i tvivl. Han vil
i fremtiden i langt højere grad end tidligere tænke
folkeoplysningen ind i kommunens indsatser.
”Det er helt klart en model, jeg vil anvende fremadrettet.
For det første så bliver vi nødt til at anstrenge
os og finde ud af, hvordan vi gør et emne relevant og
nærværende for borgerne, og dertil er sparringen med
aftenskolerne helt fantastisk. Fremadrettet kan jeg, hvis
vi holder os til klima- og energiområdet, forestille mig
et kursus der hedder ’Vild med vand’, hvor kursisterne
lærer at håndtere den øgede nedbør der kommer igennem
klimaforandringerne. Det kan eksempelvis være
til at dyrke vandmeloner, bruge regnvand til tøjvask
og meget mere i praksis. Netop omsætning af viden til
virkelighed er noget aftenskolen kan bidrage på suveræn
vis til”, siger den begejstrede klimachef og fortsætter:
”Det kursus er den bedste investering, vi har haft i
folkeoplysning om energibesparelser – nogensinde!”
❞Effekten af
kurserne overstiger
langt de
traditionelle
oplysningskampagner
fra
kommunerne.

SkolelederTræf
2013
2. marts
Odense
Tema:
Lærerudvikling - sig det
med efteruddannelse!
Cafe-debat!
Hvordan leder og inspirerer
vi underviserne?
Oplev
Jesper Buhl,
operachef:
"Hvordan får
man meget ud
af lidt?"
Sted: MødeCenter Odense
Invitationer udsendes i januar.
Hold øje med posten!
nyt decemBer 2012
15

kriSeHjælp og FælleS Skolelederordning:
nød lærEr
nøgEn
kvindE …
Nogle gange udspringer gode ting af kriser, der findes solide løsninger
på. Uheldet ramte en række NETOP-foreninger i Nordsjælland, men
forhåbentlig går de styrket ud af udfordringerne.
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
nyt decemBer 2012
16
I
sensommeren kimede telefonen en dag
på NETOPs landskontor. En lokalforeningsformand
var i vildrede: Kommunen
havde smidt foreningen ud af dens hus,
kursusprogrammet stod for at skulle laves
færdigt og tilmed var skolelederen gennem
mange år blevet langtidssyg. Hvad
skulle de gøre? De stod foran årets travleste
tid med kursusindskrivning og holdopstarter, og
den person, der normalt stod for det, var ikke arbejdsdygtig.
Og så kom fraflytningen af deres hus oveni.
Der var ikke noget at sige til, at bestyrelsen følte
sig fristet til at kaste håndklædet i ringen og lukke
ned for kurserne. Men heldigvis ringede de først til
NETOP.
Foreningsførstehjælp
Det første, vi kunne blive enige om, var, at det
naturligvis var synd at lukke ned for en ellers sund og
aktiv aftenskole. Dernæst var udfordringen at berolige
bestyrelsen, og det var heldigvis let gjort. Vi forklarede
formanden, at de havde landsforbundet i ryggen til at
hjælpe med deres udfordringer – og at vi blot skulle
blive enige om, hvad de havde behov for.
Det viste sig, at det største problem var selve aftenskoledriften.
Flytningen havde de styr på, hvis blot
de kunne koncentrere sig om den – og de ville også
gerne benytte lejligheden til at rydde op i arkivalierne.
Men driften af kurserne havde de behov for hjælp til.
Rent tilfældigt havde NETOPs styrelse kort forinden
diskuteret rammerne for en fleksibel krisehjælp til
lokalforeningerne, og her var en oplagt chance til at
teste nogle af ideerne af. En af ideerne var, at krisehjælp
ikke nødvendigvis skal bestå af økonomisk støtte. Nogle
gange er der behov for andre ting. I denne situation var
der behov for en person med viden om, hvordan man
administrerer en aftenskole – og med tiden til at gøre
det. Heldigvis kendte vi til en person, Inge Lindqvist,
der havde evnerne – og endnu mere heldigt var det,
at hun også havde både tid og lyst. Derfor kunne vi
dagen efter, at vi fik det første telefonopkald, sætte
vores nye hjælper i forbindelse med foreningen. Den
hurtige hjælp beroligede formand og bestyrelse, og
en stresset situation blev forvandlet til en – trods omstændighederne
– tilfredsstillende ordning.
Og én gang til
Kort efter blev vi kontaktet af yderligere en forening,
der akut manglede en skoleleder. Vi har længe arbejdet
med ideen om en fælles skolelederordning, og nu
var muligheden for at teste ideen af i praksis. Inge
Lindqvist var med på også at overtage skoleledelsen af
de yderligere to implicerede foreninger. Det krævede
en masse koordinering, afklaring og møder, men efterhånden
har aftenskolearbejdet fundet et fornuftigt leje.
Her spiller NETOPs elektroniske hjælpemidler ikke
mindst en stor rolle. Både administrationsprogrammet
DOFO og hjemmesidesystemet NETOPweb er centrale
i Inges arbejde med aftenskolerne.
En vigtig pointe i forhold til at kunne benytte en

NETOP står klar med hjælp, som kvinden med klædet i Sandro Botticellis maleri af Venus' fødsel – uden sammenligning i øvrigt.
fælles skoleleder er, at man har en god og aktiv bestyrelse.
Det var heldigvis tilfældet i denne historie.
For den fælles skoleleder sidder ikke nødvendigvis
lokalt i den enkelte kommune og har derfor ikke den
nødvendige føling med lokalsamfundet og de lokale
forhold. Selvfølgelig skal man fra gang til gang indbyrdes
aftale den præcise opgavefordeling, men som
udgangspunkt skal skolelederen stå for det rent administrative,
og bestyrelsen skal stå for den kreative
udvikling af foreningen.
Målrettet og tilpasset hjælp
Ovenstående forløb er et eksempel på, hvordan NETOP
kan hjælpe foreninger, der står med ekstraordinære
udfordringer. Som skrevet tidligere, er krisehjælp til
foreningerne noget, som både medarbejdere og styrelse
har diskuteret.
NETOP har altid tilbudt krisehjælp til trængende
foreninger, men den har tidligere formelt haft form
af økonomisk støtte. Det er dog, som ovenstående
forløb viser, ikke altid løsningen blot at få tilført penge.
Derfor har vi ændret på beskrivelsen af støtte til krisehjælp,
så den i højere grad tager udgangspunkt i den
enkelte forening og lige præcis de udfordringer, der
her er gældende.
Det betyder, at krisehjælp fremover vil blive givet
ud fra en analyse af behovet, så den gør størst mulig
gavn. Men det betyder samtidig, at man som forening
ikke kan regne med, at man får præcis samme hjælp,
som for eksempel beskrevet i denne artikel. Vi tilpasser
hjælpen fra sag til sag – men er naturligvis klar til at
’rykke hurtigt ud’, hvis det er det, situationen kræver.
Så I skal endelig give os besked, hvis I står med
udfordringer, der synes større, end I kan klare. Og
hellere en gang for tidligt – end en gang for sent!
netops krIsehjæLp
NETOP kan yde støtte til en lokalforening, der oplever
en krise. Krisehjælp kan gives ved uforudsete årsager
som for eksempel skolelederskift i utide.
Krav ved bevilling
Støtten skal være med til at sikre foreningens fortsatte
virke.
Hjælpen gives kun i enkeltstående tilfælde.
Der skal udarbejdes langsigtet plan for den fortsatte drift.
Hjælpen skal kunne løse problemet endeligt.
Hjælpen kan gives i form af økonomisk støtte, arbejdskraft
eller andet. Det afhænger af en vurdering af den
enkelte situation.
Husk: Jo tidligere der søges om hjælp til en krisesituation,
desto større er chancerne for, at hjælpen virker.
Formalia:
Det er formelt NETOPs forretningsudvalg, der bevilger
krisehjælp. Men det skal gå igennem sekretariatet, der
naturligvis hurtigt kan skaffe den fornødne tilladelse fra
forretningsudvalget, hvis det skal gå stærkt.
nyt decemBer 2012
17

Nogle træer vokser
næsten ind i
Et årsmøde i det internationale forbund for håndværk er meget
inspirerende. I Sverige, der var vært for mødet, har de en tradition
for at aktivere almindelige mennesker – og det beviste de til fulde.
Inge-lise Andersen, Medlem af internationalt udvalg, repræsentant i EFACF, formand og skoleleder i Vestfyns Husflid
nyt decemBer 2012
18
en dejlig sommerdag midt i august mødtes
18 repræsentanter fra ni deltagerlande i
Stockholm til et par dages samvær og møde.
Der var repræsentanter fra Estland, Finland,
Island, Letland, Norge, Polen, Slovakiet,
Sverige og Danmark. European Folk Art and Craft Federation
(EFACF) afholder ‘General Assembly’ hvert
tredje år med valg og så videre, men hvert år afholdes
almindeligt årsmøde i forbindelse med et seminar eller
et andet arrangement i et medlemsland.
Sverige har haft formandsposten de sidste tre år, derfor
skulle mødet afholdes i Stockholm, og det var placeret
samtidig med festligholdelsen af Svensk Husflids 100
års jubilæum. Den halve dags møde forløb planmæssigt
med beretninger fra de deltagende lande,
vedtagelse af vedtægtsændringer, godkendelse
af regnskab og valg af ’formandsland’
for de næste tre år: Finland. Et forslag om
afholdelse af en fælles dag med ’art and craft
workshops’ i alle medlemslande skal den nye
tremandsbestyrelse tage stilling til, inden vi
mødes i 2013 i Finland. For øvrigt bliver det
møde placeret i forbindelse med TAITOs
(Finsk Husflids) 100 års jubilæum.
Udstillinger på Djurgården
Hele året 2012 har der rundt om i Sverige
været arrangementer og udstillinger for at markere
’hemdslöjdens’ jubilæumsår, og kulminationen var
altså i august i Stockholm.
Tre store udstillinger på Djurgården, museumsøen
midt i byen, var indlagt i vores program. Alle tre stort
anlagte og meget, meget seværdige. På det Nordiske
Museum så vi en stor væveudstilling, på Waldemarsudde
en udstilling om en fremtrædende tekstilkunstner
og endelig på Liljevalchs kunstcenter den store
jubilæumsudstilling. Den var simpelt hen utrolig og
fortjener megen positiv omtale. Her var bidrag fra såvel
de bedste kunsthåndværkere i Sverige, som tusindvis
af glade husflidsfolk rundt om i det store land. Jeg var
målløs og bjergtaget over resultatet, over mængden
af ting, over de enkelte bidrag, over opsætningen,
over rammerne, over ideerne, over opbakningen –
simpelthen fantastisk! Desværre sluttede udstillingen
den 2. sept. Hvis den havde varet længere, havde jeg
arrangeret en tur til Stockholm for medlemmerne i
min husflidsforening – bare for at se denne fantastiske
udstilling.
Perfekte rammer
Udstillingen blev set af rigtig mange mennesker
i de måneder, den varede, og jeg skal her prøve
med billeder og tekst at beskrive oplevelsen.
Udstillingen fyldte 13 sale, og rammerne var
perfekte. Hver sal havde sit tema inden for
håndværk, som kunsthåndværkere og/eller
amatører havde nyfortolket med hensyntagen
til den lange tradition. En sal var for eksempel
dedikeret til ’flet’ – et lille eksempel er modestøvlen
her ved siden af.
En anden sal var helliget ’rosenmønstre’
med fantastiske broderier på stof og strik,
samt gamle broderier indsat i moderne
sølvsmykker. I en tredje sal var temaet ’samehåndværk’,
en fjerde ’træskæring’, en femte ’filt’ – og sådan kunne
jeg fortsætte med alle 13 sale. Sverige har en rigdom
af tradition og nytænkning. Man kunne være blevet
på udstillingen hele dagen.
En skov af kreativitet
Men det bedste har jeg gemt til sidst: Tre højloftede
sale fyldt med store træer. På disse i alt 80 store

himlen
træer var monteret kæmpeblade, som var udført af
folk fra hele Sverige. Cirka et år før kunne alle, der
havde lyst, få tilsendt rammen til et blad. Den er på
størrelse med – og ligner – en tennisketsjer, og man
kunne udsmykke bladet præcis, som man ville. Alle
teknikker måtte anvendes og var blevet anvendt – stof,
filt, broderi, strik, hækling, flet, maling, træskæring
og så videre. Både i bogstavelig og overført forstand
var der højt til loftet.
2.000 blade var det blevet det til. Den yngste ’kunstner’
var 8 år – den ældste over 80 år. I gennemsnit
har hvert blad taget en uge at fremstille. Det er altså
blevet til en imponerende masse arbejdstimer rundt
om i Sverige. Alle blade blev monteret på de 80 kæmpestore
træer, og skoven var skabt.
Men hvad blev der så af de 2.000 blade, da udstillingen
sluttede? Alle bladene var på auktion, og efter
auktionens slutning havde man 500.000 svenske kroner
i kassen. Alle pengene går til at plante træer i Afrika.
25.000 træer kan plantes. Det er/var et fantastisk projekt!
Forhåbentlig kan de få billeder i artiklen give en idé
om, at træer faktisk godt kan vokse næsten ind i himlen!
Jeg er overbevist om, at næste års møde samtidig med
TAITOs jubilæum igen bliver en stor oplevelse. Måske
kunne andre fra NETOP tænke sig en sådan oplevelse.
Deltagelse bliver mulig for andre end NETOPs officielle
repræsentant. De planlagte datoer hedder 26.
og 27. oktober 2013.
Læs mere
Du kan se mere om den svenske husflids jubilæum på
www.hemdslojden100ar.se
Alle billeder er taget af Inge-lise Andersen.
nyt decemBer 2012
19

FokuS på netop HVidoVre:
Folkeoplysning
med holdning
i netops forening i Hvidovre har de en mening om de mange
folkeoplysende aktiviteter, de laver. skoleleder Winnie nebbelunde
har et udstrakt ansvar for driften – men bestyrelsen følger med.
nyt decemBer 2012
20
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
NETOP Hvidovre bor sammen med FOF og AOF i et meget centralt hus ved et af byens travleste vejkryds.

I
NETOP Hvidovre har de en holdning til, hvordan de laver
folkeoplysning. Alle undervisere kommer til ansættelsesaftaler,
hvor de taler om gensidige forventninger. Skoleleder Winnie
Nebbelunde vil sikre sig, at det er undervisere, der kan levere
en ordentlig undervisning.
”Jeg skal jo lige se dem an,” griner Winnie, men hun er dog helt
alvorlig omkring kravene. I efteråret så hun sig nødsaget til at
afbryde samarbejdet med en sprogunderviser. Grundet klager fra
deltagerne indkaldte hun til en samtale, og her afslørede underviseren
en holdning til undervisningen, som Winnie ikke mente,
hører hjemme i folkeoplysningen.
”Han var af den gamle skole og mente, at han som en anden
lektor kunne kræve kæft, trit og retning af sine elever,” fortæller
skolelederen. På mødet kunne han slet ikke se problemet i sin
undervisning. Winnie forsøgte forgæves at få ham til at se, at
det var voksne mennesker, der af lyst brugte deres fritid på både
undervisning og hyggeligt samvær – men uden held. Derfor endte
mødet med, at Winnie fortalte ham, at han ikke behøvede at dukke
op til fremtidige kursusgange – på trods af, at hun ikke havde
nogen andre undervisere i pågældende fag. Men aftenskolens
omdømme og værdier var på spil, så hun mente ikke, hun havde
andet valg. Heldigvis fandt hun hurtigt en afløser, der havde en
anderledes, åben tilgang til undervisning i aftenskolen.
Samarbejde med læger
NETOP Hvidovre hører til en af NETOPs store skoler og en af
de få, der har en fuldtidsansat skoleleder. Hvert år udbydes en
lang række kurser inden for mange forskellige fag. Størstedelen
af aktiviteterne er inden for bevægelsesområdet, hvor blandt andet
hensyntagende undervisning fylder en del. Der er blandt andet en
del genoptræningskurser, hvor et samarbejde med læger og behandlere
har vist sig særdeles værdifuldt. Lægerne og behandlerne har
fået en mappe med NETOP Hvidovres forskellige kursustilbud
og kan let henvise patienter til de relevante hold. Samarbejdet
kom i stand for flere år siden efter projektet ’Folkeoplysning på
recept’, hvor en projektleder – ansat til lejligheden – skabte de
mange kontakter.
De har også mere traditionelle bevægelsesfag såsom Zumba
og forskellige former for gymnastik. Hertil kommer fag inden
Winnie Nebbelunde i et af skolens bevægelseslokaler.
for musik, sprog, IT og forskellige håndværk. Og så er der de
ornitologiske kurser. Her har Winnie Nebbelunde fundet en lille
niche, hvor hun i samarbejde med en dygtig ornitolog arrangerer
fire årlige fuglekurser, der har op mod 25 deltagere hver gang.
Rammerne i Hvidovre er ganske gode. Foreningen deler en
etage med FOF, hvor de både har kontorer til administrationen
og undervisningslokaler. Lokalerne ligger meget centralt, lige
ved siden af en S-togsstation. Herudover låner de lokaler rundt
på kommunens skoler og lejer tilmed fast bevægelseslokaler i
den anden ende af Hvidovre.
Fremtidsplaner
Winnie Nebbelunde har konstant blikket rettet mod nye muligheder.
Hun er så småt begyndt at arbejde med IT-kurser målrettet
alle dem, der endnu ikke er rustet til den kommende elektroniske
kontakt med det offentlige. Her mener hun, at en lektiecafe kunne
være et oplagt supplement, så deltagerne kan komme og øve
sig mellem lektionerne. Dette tænkes arrangeret som fleksibel
tilrettelæggelse.
En kreativ kunstskole er også på tegnebrættet. Her kan man
samle en række kreative fag, hvor undervisere og deltagere kan
inspirere hinanden på tværs af fagene. Udfordringen er dog at
finde egnede lokaler, fordi specielt manglen på opbevaringsplads
til materialer, værktøj og så videre er et problem.
Selvom Winnie Nebbelunde i vid udstrækning selv styrer NETOP
Hvidovre i det daglige, så er det ikke fordi, bestyrelsen er inaktiv.
Bestyrelsen følger nøje skolens drift og økonomi – og specielt
formanden, Flemming Thøgersen, deltager i en lang række projekter
ved siden af aftenskoledriften. Desuden udstikker bestyrelsen
de overordnede retningslinjer for foreningen på et heldagsmøde
en gang om året.
Det er også planen, at nogle af bestyrelsesmedlemmerne skal
stå for et oplæg om skolens værdier på et kommende lærermøde.
I det hele taget er lærerpleje et område, som Winnie Nebbelunde
gerne vil gøre mere ud af fremover. Det kunne for eksempel være
kurser i kommunikation eller pædagogik.
Der er således ikke grund til at tro at NETOP Hvidovre sætter
aktivitets- eller ambitionsniveauet ned foreløbig.
nyt decemBer 2012
21

nyt decemBer 2012
22
Internettets brugere er blevet mere forvente forbrugere
– og det gælder ikke mindst aftenskoledeltagere.
Det stiller krav til butikkerne på Internettet
– og dermed også til aftenskolernes hjemmesider.
Derfor har en forbedring af kursusvisning og
-tilmelding været det primære fokusområde i udviklingen
af den nye version af NETOPweb.
En stribe nyheder
Trods mange ændringer og tilføjelser, ligner NETOPweb
i vid udstrækning sig selv – både i administrationen
bag ved og i udseendet på den færdige hjemmeside. Der
er foretaget nogle designmæssige ændringer, men alle
eksisterende hjemmesider i NETOPweb fungerer som
hidtil. Der er dog kommet en række nye funktioner til.
Først og fremmest er integrationen med administrationsprogrammet
DOFO blevet væsentligt forbedret.
Den bagvedliggende teknik er opgraderet, men mere
synligt har kursusvisningen og onlinetilmeldingen fået
en gevaldig ansigtsløftning. Dette sker ved hjælp af
nye skabeloner, som skal tilvælges.
Den største nyhed herudover er bokse. Med NETOPweb
3 introducerer vi en ny måde at slå aktuelt indhold
op på din hjemmeside, nemt og hurtigt. Ved at lave og
indsætte små bokse med billeder, tekst og links rundt
om på din hjemmeside, er det blevet nemt at gøre opmærksom
på næsten-fulde kursushold og kommende
aktiviteter – på forsiden eller en hvilken som helst tekstunderside.
Du bestemmer selv, hvor på dine sider, du
vil have boksene vist, og du kan have så mange, du vil.
I forbindelse med opdateringen af NETOPweb er vi
også gået over til en ny version af det grundlæggende
program, Umbraco, som NETOPweb er bygget af. Dette
har betydet, at opdateringen har givet mere brugervenlighed.
For den øvede hjemmesideredaktør vil det
betyde en række forbedrede funktioner, når man retter
på sin hjemmeside.
En anden stor nyhed i NETOPweb 3 er måden, man

netopweb er opdAteret:
Hjemmesider der
sælger kurser
En ny version af NETOPs hjemmesidetilbud til foreningerne
har set dagens lys. Med NETOPweb 3 får alle hjemmesiderne
et nyt og mere luftigt design, så NETOPs foreninger kan tage
sig moderne ud i cyberspace.
Af Peter Koefoed Brix, IT-konsulent
indsætter billeder på. Det er blevet nemmere, og det
er blevet hurtigere. Hvor man før først skulle lægge
billeder ind i systemets mediearkiv, kan man nu også
indlæse billedet og sætte det på sin side i én arbejdsgang.
Det gør det lettere for foreningerne at dele billeder af
flotte arbejder, glade kursister eller sågar bestyrelsesmedlemmerne
– som forhåbentlig også er glade.
Ny manual
Vi har netop lagt en ny manual ud på NETOPs hjemmeside,
så webmasterne i foreningerne kan få den kontrol,
netopweb-kursus
Kurser i NETOPweb slås op efter behov. Hvis din forening
er interesseret i at få et kursus, kan du kontakte
Solveig på sekretariatet på adressen
solveig@netoplys.dk.
deres titel tilsiger dem. På siden finder du også miniguides
til flere af de nye funktioner.
Der er ikke ændret på måden, man logger på NETOPweb,
så din gamle adgangskode og adresse er stadig
gældende. Og hvis ikke du har besøgt din forenings
hjemmeside for nylig, er der al mulig god grund til
at gøre det nu!
hjæLp At Få
Har du spørgsmål til mulighederne i NETOPweb, er du
altid velkommen til at kontakte Peter Koefoed Brix på
sekretariatet. Peter hjælper med foreningernes hjemmesider
og afholder kurser i NETOPweb.
nyt decemBer 2012
23

Folkeoplysning
imod ensomhed
ensomhed ensomhed ensomhed
Kan folkeoplysning hjælpe ældre ud af ensomheden – eller
ligefrem forhindre at ensomhed opstår? Dette vil et nyt
projekt undersøge – både her i landet og ude i Europa.
Af Agnete Andersson, Medlem af Internationalt Udvalg
nETOP er via Internationalt
Udvalg medlem af et
toårigt partnerskab under
Grundtvig-programmet i
EU. De fire partnerlande er:
Tyrkiet (international koordinator), Frankrig,
Tyskland og Danmark.
Hovedspørgsmålene i projektet er:
• Hvordan kan voksenlæring støtte
mennesker i at beholde deres status
i samfundet trods ændringer i livsbetingelser,
eller
• hvordan kan mennesker opnå en ny
og bedre status i samfundet gennem
voksenlæring?
• Kan man beskrive en ’best praxis’?
Hvert partnerland kan inden for den fælles
ramme udforme sit eget projekt, således
at man kan henvende sig til forskellige
målgrupper, bruge forskellige emner som
udgangspunkt og selv vælge sin metode.
Inklusion imod ensomhed
Mange mennesker bliver ensomme, når
de bliver ældre. Måske falder ægtefællen
væk, eller de voksne børn har for travlt
med deres liv til rigtig at have plads til den
ældre. Inklusion af ensomme ældre vil være
nyt decemBer 2012
24
hovedemnet for den danske del af projektet.
Vi ønsker at arbejde ud fra en hypotese om,
at voksenlæring kan modvirke ensomhed.
Voksenlæring foregår alle steder, hvor man
samles omkring en interesse, som optager
en. Det sociale netværk styrkes gennem
samtaler, diskussioner og workshops.
Deltageren oplever større livskvalitet, og
energien vokser. Mon denne hypotese kan
findes som handlinger i virkeligheden?
Gennem analyse og beskrivelse af et antal
foreninger inden for kultur- og fritidsområdet
vil vi undersøge, hvilke metoder man
mere eller mindre bevidst bruger for at få
nye medlemmer, hvordan man fastholder
dem, og – om muligt – hvordan disse nye
mennesker oplever deltagelsen i foreningen.
Inspiration i udlandet
EU har accepteret vores ansøgning, og det
betyder, at vi har mulighed for at betale 12-
14 rejser til besøg i de andre partnerlande.
Dels har vi et møde i hvert land, hvor både
ledere og medlemmer er velkomne, og dels
vil vi modtage besøgende fra de andre partnerlande
i en ’Åbent hus’-ramme. Vi har
vedtaget, at man kan overnatte i hostels
eller små hoteller, og at måltiderne ikke
behøver at være ’Nyt Nordisk Køkken’ på
Noma. Derved får vi mulighed for at sende
flere deltagere af sted på besøg i Ankara
(Tyrkiet), Nice (Frankrig) eller Leer (Tyskland).
Ligeledes kan vi invitere danskere
til at være med i mødet på dansk grund i
maj 2013.
Fællesskab i Nice
Partneren i Nice, Fai Tira, er meget interessant.
En kerne af frivillige har som mål at
medvirke til, at opfattelsen af fællesskab og
tilhør kan styrkes i en forstad til Nice. De
rige og turisterne færdes i andre kvarterer,
men gruppen ønsker at skabe fællesskab i
deres egen bydel. Derfor sætter de gang i en
række events, for eksempel karneval, workshop
med maleri i fri luft på et torv eller i
en park, musikoplevelser eller gadeteater.
Til hvert arrangement kommer nye frivillige
hjælpere, og fantasi og intensiteten er stor.
I Ankara udformes de endelige planer i
løbet af efteråret, og i Leer arbejdes der
med grupper af rodløse, med unge, med
ældre mænd og så videre. Hver har noget
at tilbyde.

Fagkurserne er NETOPs eget tilbud om efter- og
videreuddannelses til undervisere i folkeoplysningen.
Hovedområdet er håndværksfag. Her forsøges det
at dække nye emner, der hele tiden dukker op, og at
udvikle og videregive kunnen om og kendskab til de
traditionelle teknikker og materialer.
Der er masser af kurser at give sig i kast med i sæsonen
fra foråret 2013. Herunder finder du en oversigt over,
hvad der blandt andet bydes på.
Med mindre andet angives, afholdes kurserne i Odense.
Efteruddannelsesforløb
Disse forløb er længerevarende kurser, der giver både bredere og dybere viden om og erfaring i de
pågældende fag. Efteruddannelsesforløbene er derfor opbygget i moduler, der bringer kursisterne hele vejen
rundt om emnet. Man skal starte med modul 1 for at påbegynde et forløb, så det er oplagt at slå til nu! Du
kan se nærmere om modulernes indhold - og finde datoern for flere moduler på www.fagkursus.dk
Klassisk Knipling
Modulerne i dette forløb skal tages i rækkefølge.
Modul 1: 2. - 3. februar 2013 (13001) - (Horsens)
Frit Broderi
Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge – bortset fra modul 1 og 8, der skal tages som hhv. første og
sidste moduler.
Modul 1: 06. - 08. september (13011) - (Odense)
Korte kurser
Skind- og pelssyning (13020) - Instruktør: Hanne Harnov - 10. febr. og 3. marts 2013
Presseteknik – i beklædningsssyning (13021) - Instruktør: Kia Liisberg Florén - 16. marts 2013
Korsettering (13026) - Instruktør: Birgit Halstein - 13. - 14. april 2013
Maskinstrik – for begyndere (13018) - Instruktør: Jytte Hansen - 19. - 21. april 2013
Farvelære – for quiltere, brodøser m.fl. (13015) - Instruktør: Bettina Andersen - 3. - 4. maj 2013
Komposition – for quiltere, brodøser m.fl. (13016) - Instruktør: Bettina Andersen - 5. maj 2013
Indre ro – meditation (12069) - Instruktør: Benjamin J. Matthew - 18. - 20. januar 2013 (Kerteminde)
NYHED: Workshopdage
Frit Broderi – workshopdag (13023)
Instruktører: Bettina Andersen (maskinbroderi), Jytte Harboesgaard (håndbroderi), Rikke Ruff (håndbroderi)
Lørdag d. 25. maj 2013 - kl. 9-20.30 - 3 workshops, som alle deltagere kommer igennem
Arbejde med træ – workshopdag (13026)
Instruktører: Frank Erichsen (bonderøven fra DR), David Svane (billedskærer) m.fl.
Lørdag d. 24. august 2013 - kl. 9-20.30 - 3 workshops, som alle deltagere kommer igennem (Nordfyn)
Tilmelding til og oplysninger om efter- og videreuddannelseskurser på www.fagkursus.dk
eller ved henvendelse til kursus@netoplys.dk og tlf. 21 38 07 47.
Tilmeldingsfrist er ca. 4 uger før kursusstart. Ret til ændringer forbeholdes.
Læs meget mere om kurserne
– og tilmeld dig –
på www.fagkursus.dk
nyt decemBer 2012
25

Studér studiecirkler i Sverige
Er studiecirkler efter svensk model
et bud på fremtidens tiltag i NETOP?
Svaret er ja! Og nu kan du komme
med og ved selvsyn konstatere det.
NETOPs internationale udvalg inviterer i
foråret NETOPs foreninger til et endags
studiebesøg hos SV (Studieförbundet
Vuxenskolan) i Malmø, hvor vi blandt
andet vil se eksempler på studiecirkler;
men også på andre tiltag, som vi kan
inspireres af.
En studiecirkel er en pædagogisk model
– et stykke pædagogisk værktøj – hvor
man kan arbejde med for eksempel
træsløjd, IT, sprog, litteratur eller hiphop!
I en studiecirkel samarbejder deltagerne
DANSK HUSFLID
DH
DANSK HUSFLID
nyt decemBer 2012
26
&
og lederen ud fra en ide om, hvad deltagerne
vil lære og hvordan! Forskellen kort
sagt er, at der er meget fokus på, at deltagernes
evner og erfaringer inddrages i hele
forløbet – samt at der udarbejdes en fælles
arbejdsplan. Det er ideelt til vores ’fleksible
tilrettelæggelsesformer’.
Baggrunden for studiebesøget er, at NETOP
i 2010 – 2011 tog initiativ til et projekt i regi
af FNV (Förbundet Nordisk Vuxenupplysning)
ved navn ”Praktik och metodeudbytte,
nätverksbyggande” støttet af NordplusVoksen.
17 deltagere fra Norden besøgte cirka
45 foreninger i andre lande. Fra NETOP var
der fem deltagere fra FOKUS ålborg, FO
århus, FO Svendborg og NETOP Hvidovre.
Da projektet blev en
stor succes, ser
FNV’s styrelse
meget gerne,
at der sker nye
tiltag!
Derfor tager vi nu
initiativ til, at vi fra
NETOP aflægger
SV Malmø
et besøg, og
SV Malmø vil
meget gerne
senere besøge en af
NETOPs foreninger.
Når vi har
en dato klar for
studiebesøget vil
I blive informeret
via infomail og på
NETOPs hjemmeside!
Elinor Harder
- for alle med interesse for godt håndværk
Som medlem får du bl.a.
• Medlemsbladet Husflid
• Faglige netværk
• Udvidet adgang til hjemmeside
• Kontakt til lokalforeninger
• Mulighed for at deltage i og
få viden om
• udstillinger
• faglige træf
• kurser og aktiviteter
Brummers Plads 24 1.
5000 Odense
tlf. 81 71 14 82
mail@danskhusflid.dk
www.husflid.dk
VÆR MED - BLIV MEDLEM

Skårup Husflidsforening
125 år
Skårup Husflidsforening fejrer søndag
den 16. december 2012 hele 125 års
jubilæum. I den forbindelse inviteres til
åbent hus på dagen fra kl. 14.00 – kl.
16.00 i lokalerne på Nyborgvej 245
i Skårup. Her bydes på lidt spise og
drikke – og der bliver fortalt om skolens
historie.
Stort tillykke fra NETOPnyt!
MH
40 års jubilæum
Den 24. januar 2013 er det 40 år siden,
FO-Aarhus blev oprettet. Dette planlægges
at blive fejret med en brunch for de
mange medarbejdere og samarbejdspartnere
på selve dagen et eller andet
sted i FO-byen.
Stort tillykke fra NETOPnyt!
MH
Workshopdagen er flyttet
En nyklassiker er NETOPs årlige
kursuskalender er workshopdagen, da
traditionelt afholdes i januar eller februar.
I 2013 bliver den dog flyttet, da det nye
skoleledertræf og landsmødet tilsammen
vil lægge beslag på både landssekretariatets
og de lokale foreningsfolks
tid. I stedet afholder vi den fremover
sidst på året – efter at sæsontravlheden
er overstået.
MH
Juleferie på sekretariatet
NETOPs landssekretariat holder juleferie
mellem jul og nytår. Sidste arbejdsdag
før jul er fredag den 21. december, og vi
er tilbage igen onsdag den 2. januar.
Vi ønsker alle NETOP'ere, venner og
samarbejdspartnere en glædelig jul!
MH
Studietur til Indien
24. marts - 1. april 2013.
Gennemført af: FO Nordfyn
Tilrettelagt af Torben Eirby / Eirby Historiske Rejsemål
Pris kr. 12.700,- per person i delt dobbeltværelse
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.910,-
Prisen inkluderer:
Flyrejser, halvpension, overnatninger, dansktalende rejseleder, tourescort
i Indien, de i programmet anførte transporter, samtlige udflugter inkl.
entreer, bidrag til rejsegarantifonden, dansk og indisk statsafgift, lokale
afgifter og skatter.
Yderligere oplysninger, fuldt program og tilmelding:
FO Frit Oplysningsforbund Nordfyn
mail: kaj-vera@email.dk eller telefon: 64 84 14 56
Husk! sikkerHed
pÅ værksteder
Arbejdstilsynet kræver, at maskiner for eksempel i træværksteder
er forsynet med vejledninger i sikker brug. NETOP har konstrueret
en række relevante sikkerhedsvejledninger, som foreningerne kan
rekvirere. Vejledningerne er opsat på ark i A5 størrelse for hver
enkelt maskine, og det er lamineret, så de er nemmere at håndtere. Opslagene
er forsynet med maskinnavn, aldersgrænse for brug af maskinen, en kortfattet
opregning af regler for brug af maskinen samt opmærksomhed på det nødvendige
sikkerhedskursus.
Du kan finde vejledningerne på www.netoplys.dk (søg på sikkerhed). ønsker du
at få tilsendt vejledningerne, kan du henvende sig til Solveig Heldt på 33 93 00 96
eller solveig@netoplys.dk
PKB
nyt decemBer 2012
27

Returneres ved vedvarende adresseændring NETOP • Gammel Kongevej 39G 1. sal • KBH V
Progressivt,
problematisk
eller bare
provinsielt?
Af lene Andersen, Forfatter med mere
Verden er blevet globaliseret. Ordet var overalt
for nogle år siden, men nu er globaliseringen
bare et faktum, så ordet høres ikke så ofte
mere. Men har det ramt aftenskolerne?
Aftenskolernes kursusprogrammer tilbyder ganske vist alt
fra sprogkurser til rejseberetninger og eksotisk madlavning,
men er der udsyn? Eller går man blot og putter sig i den rare,
varme slipstrøm efter Christen Kold og N.F.S. Grundtvig?
I sommer spenderede jeg et par dage i selskab med folk fra
den danske folkeoplysning. Og magen til 1864-fetichisme skal
man dog lede længe efter!
Vi talte om dannelsesbegrebet og fremtiden og om fornyelse
af folkeoplysningen, og hver gang, der blev efterlyst nytænkning,
gik blikket bagud og nogen sagde noget i retning af
”Hvad var det, Grundtvig gjorde?” eller ”Hvad var det for et
folk, der skulle dannes efter 1864?”
Hallo!!! Vi skriver det 21ende århundrede! Der er en milliard
mennesker på Facebook, og de er kun fire-fem klik væk!
Samtidig ligger der bunkevis af fremragende, gratis foredrag
på engelsk på nettet!
Provokeret af den megen danskhedssnak, Grundtvig-ævlet
og 1864-psykosen spurgte jeg, hvor mange af de tilstedeværende,
som havde en udlænding i deres bestyrelse. Det blev
jeg så belært om, at det må man ikke i folkeoplysningen; der
må kun sidde danskere i bestyrelserne. Nå, men der var da
så en enkelt, som havde en immigreret person med ungarsk
baggrund i sin bestyrelse. Var der nogen, som havde udenlandske
samarbejdspartnere? Grundtvigsk Forum fortalte om
Grundtvig til nogle russere, men ellers ikke en eneste.
Så hvad var det, Grundtvig og Kold gjorde, og som skete med
folkeoplysningen og folkedannelsen efter 1864?
De ramte noget, som pegede fremad! Dengang var Danmark
et pjaltet bondeland, som først skulle til at lære sine bønder
at læse, skrive og tænke selv. Og landet skulle opkvalificeres
til et demokrati. Derfor var det vigtigt, at folk fik noget viden,
som rakte ud over det mest basale.
Fra slutningen af 1800-tallet var der dannet en generation af
danskere, som gennem politisk engagement skabte oplysningsforbund,
så alle, arbejdere, bønder og småborgere,
kunne få udvidet deres horisont og opkvalificere sig til nationalstatsborgere.
I mellemtiden er det netop det, vi er blevet: Nationalt bevidste
borgere! Folkeoplysningsprojektet er lykkedes!
Men forude ligger et nyt projekt og venter: Vi er nødt til at
opkvalificere os til kontinentalborgere, det vil sige europæere,
og vi er også nødt til at blive verdensborgere.
Og spørgsmålet er: Har vi nu værktøjet til at komme videre?
Hvad gør den enkelte aftenskole for at komme ud over
bygrænsen? Bruger den sine mange lokale verdensborgere?
Er en aftenskole noget progressivt eller er folkeoplysningskonceptet
endt med at være provinsielt?
NETOP • Gammel Kongevej 39G 1. sal • 1610 København K • Telefon: 33 93 00 96 • Mail: info@netoplysning.dk • www.netoplysning.dk
B