NETOPnyt nr. 4 2012
NETOPnyt nr. 4 2012
NETOPnyt nr. 4 2012
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TEMA FolkeoplySning til tiden<br />
FlEksiblE<br />
hvAd For<br />
nogET …?<br />
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent<br />
4<br />
nyt decemBer <strong>2012</strong><br />
Nogle tiltag bliver store<br />
succeser fra starten, og<br />
andre slår fuldstændigt<br />
fejl og forsvinder hurtigt<br />
ud i glemslen. Og så er<br />
der dem, der får en stille<br />
begyndelse og langsomt<br />
spreder sig – efterhånden<br />
som værdierne i dem opdages. De fleksible tilrettelæggelsesformer<br />
hører efter vores opfattelse til den<br />
sidste kategori.<br />
Fra januar 2007 var det tilladt at benytte fleksible<br />
tilrettelæggelsesformer, og vi fra NETOP skyndte os<br />
at lave inspirationsworkshops, udforme vejledninger<br />
og anbefale dem overalt, vi kom.<br />
Men vi talte for døve øren de fleste steder. Og bevares,<br />
’fleksibel tilrettelæggelse’ lyder da heller ikke<br />
så mundret og billedskabende, som det måske kunne.<br />
Men sandheden er, at begrebet dækker over nogle meget<br />
interessante muligheder for at forny folkeoplysningen<br />
– og det er der flere og flere aftenskoler, der får øjnene<br />
op for! I dette nummer af <strong>NETOPnyt</strong> kan du læse om<br />
flere eksempler på NETOP-foreninger, der har succes<br />
med fleksibel tilrettelæggelse.<br />
Kører stille og roligt<br />
Vi spurgte Mogens Karbo, Kommunernes Landsforenings<br />
ekspert på folkeoplysningsområdet, hvad<br />
hans oplevelse er omkring udbredelsen af fleksibel<br />
tilrettelæggelse:<br />
”Vi fik selvfølgelig en del opklarende spørgsmål, efter<br />
at vejledningen blev udsendt i 2007, men derefter ser<br />
det ud til at køre stille og roligt ... Jeg har ikke hørt<br />
om, at kommunerne har problemer med at administrere<br />
regelsættet om de fleksible tilrettelæggelsesformer.”<br />
Roen på området og fraværet af problemer kunne<br />
dog meget vel skyldes, at det ikke har vundet udbredelse<br />
i så mange kommuner, og Mogens Karbo<br />
indrømmede også:<br />
”Den eneste udbredte brug af fleksible tilrettelæggelsesformer,<br />
jeg kan huske at have hørt om, er<br />
Torben Dreiers skole i Aarhus.”<br />
Hjælp kommunen<br />
Vi har også hørt om Torben Dreiers erfaringer. Han<br />
var en af idémagerne bag fleksibel tilrettelæggelse,<br />
da han var med i arbejdsgruppen bag loven, der tillod<br />
dem. Dengang fortalte han, at han betragtede fleksibel<br />
tilrettelæggelse som folkeoplysningens laboratorium.<br />
Det var her, hvor aftenskolen blev løsnet fra krav om<br />
fastaflønning med mere, og kunne tænke i nye, utraditionelle<br />
baner. Torben Dreier og FO-Aarhus har ganske<br />
rigtigt benyttet sig flittigt af fleksibel tilrettelæggelse,<br />
men det har heller ikke været ligetil. For Aarhus Kommune<br />
var – ligesom resten af landets kommuner – heller<br />
ikke afklaret omkring, hvordan de skulle administrere<br />
denne nye mulighed. Det endte – helt oplagt – med,<br />
at FO-Aarhus sammen med Aarhus Kommune lavede<br />
retningslinjerne for administrationen. Således tog de<br />
udgangspunkt i, hvordan kommunen lettest muligt<br />
administrerede, så det samtidig passede til aftenskolens<br />
brug. Torben Dreier mener ikke, man skal sidde<br />
og vente på, at kommunen melder noget ud omkring,<br />
hvordan den vil håndtere fleksibel tilrettelæggelse:<br />
”Aftenskolerne skal nok selv tage initiativet, hvis de<br />
vil i gang i kommuner, der endnu ikke har erfaringerne<br />
...” rådgiver Torben Dreier.<br />
Fleksibel fitness<br />
Et andet sted, hvor de benytter fleksibel undervisning<br />
er i Aalborg. Og selv om faget er fitness og bevægelse,<br />
er det ikke kun fysisk fleksibilitet, der arbejdes med.