LÆSERAKETTEN 2013 1 - Hele Verden i Skole

Anton fortalte ikke noget om mareridtene til sin kone. Hun
havde nok at tænke på med sygdommen. Den eneste, der kendte
til uhyret, var en kollega henne i banken. Kollegaen havde først
grinet af det. - Et uhyre? Det kan du ikke mene! Men hurtigt fik
han dårlig samvittighed. Han kunne jo tydeligt se, at Anton var
helt hvid i hovedet hver morgen, når han trådte ind i banken.
Kollegaen foreslog, at Anton søgte professionel hjælp.
Men det ville Anton ikke høre tale om. Han skulle ikke nyde
noget af at sidde over for en psykolog og fortælle, at han blev
mere og mere overbevist om, at der var et uhyre nede i kælderen.
- Et uhyre, siger du?
Viceværten troede det
var en spøg.
- Jeg ved godt, det lyder
... mærkeligt, sagde Anton.
- Men du hørte rigtigt: Jeg
tror, der er et uhyre nede
i kælderen. Og jeg tror, du
bliver nødt til at hjælpe
mig med at slå det ihjel.
Det har allerede ødelagt
alt for meget for mig. Og
jeg er sikker på, at jeg får
det meget bedre, når det er
forsvundet.
- Nå sådan. Viceværten
nikkede.
Og Anton nikkede.
Sammen gik de ned i
den mørke kælder under
boligblokken. Viceværten
var ubevæbnet.
LÆSERAKETTEN 2013