LÆSERAKETTEN 2013 1 - Hele Verden i Skole

at hans kone blev syg: Han havde svært ved at afgøre, hvilke
ting han skulle tillægge stor værdi, og hvilke han bare skulle lade
være. Det var virkelig en mærkelig sygdom.
- Tak for jagten, makker.
Viceværten smilede, inden han drak ud og rejste sig. - Jeg
må op og sove nu. Jeg har en masse ting, jeg skal have ordnet i
morgen.
Anton nikkede. Et øjeblik irriteret over, at han ikke måtte
vide, hvad det var for nogle ting.
De gik ud på gangen. Belysningen var sparsom. Anton holdt
hammeren i hånden. Bare for en sikkerheds skyld.
Selvom han var ked af, at de ikke havde fundet uhyret, accepterede
han situationen. Man kunne jo ikke tvinge et uhyre frem.
Det var vist også på tide at vende hans kone. Hun fik sådan nogle
frygtelige mærker på ryggen, hvis hun ikke blev hjulpet om på
siden engang i mellem. Og der gik betændelse i dem.
Et område af gangen lå hen i mørke, fordi tre pærer ved siden
af hinanden var sprunget. Det var som en sort lomme, de skulle
igennem. Anton holdt stramt om hammeren, inden de begav
sig ind i mørket. For som han tænkte: Dette er et oplagt sted
for uhyret at slå til.
Viceværten gik forrest. Anton var lige bag ham, da de forsvandt
ind i mørket. Han kunne ikke se viceværten, men han
kunne lugte hans sved. De var næsten igennem, da der pludselig
lød et skrig, der først og fremmest udtrykte forbløffelse.
Anton råbte: - Hvad sker der?
Og tænkte først bagefter over, at det var viceværten, der
havde skreget.
Anton trådte ud i lyset.
Et øjeblik var han lammet.
Nervebanerne, tænkte han, og kastede den blodige ham-
106
LÆSERAKETTEN 2013