Naturen i Fanø Kommune - Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen

More documents

Recommendations

Info

Høneengen Strandtudse Fuglelivet strand-annelgræs almindeligt. Den ældste strandengsdannelse på Keldsand umiddelbart øst for Sønderho domineres på de højereliggende dele af almindelig kvik og derudover findes tætblomstret hindebæger og knude-firling. Der er også en ny strandeng under udvikling på stranden mellem Pælebjerg og opkørslen ved Sønderho. Denne strandeng adskiller sig fra strandengsdannelserne på østkysten ved ikke at være gennemskåret af priler, og ved at her ikke sker en aflejring af næringsrig slik. Strandengen domineres af strand-annelgræs med indslag af kryb-hvene, mark-rødtop, strand-sennep, salturt og sandkryb. Den nye strandeng er formentlig et forstadie til dannelsen af en ny klitrække. Syd for Sønderho ligger et fint gammelt strandengsområde, hvor størstedelen gennem en årrække er blevet afgræsset af højlandskvæg. Der er en tydelig forskel i vegetationen på de græssede og ugræssede dele. Det ugræssede område er helt domineret af tagrør, mens det græssede område har en mere varieret flora. I 2005 er det indhegnede område udvidet så en del af rørsumpen nu er inddraget i græsningsområdet. På de nedre dele af den græssede strandeng dominerer tætblomstret hindebæger, strand-malurt, stilkløs kilebæger og rød svingel. På de øvre dele findes harril og sandkryb almindeligt udbredt. Figur 19. Tætblomstret hindebæger på Høneengen. I strandrørsumpen mod vest findes en stor bestand af strandtudse, der er hørt kvække på op til 20 lokaliteter i rørsumpen. Strandtudse er også fundet på Høneengen og et enkelt sted ved stranden syd for Sønderho. Fanøs sydspids med tilstødende strandenge, tidevandsområder og højsander er et usædvanligt godt fugleområde. Her yngler forholdsvis store bestande af en lang række af vore kystfugle, ligesom området er meget vigtigt for rastende ande- og vadefugle. Det er primært de helt kystnære eller havbaserede naturtyper, der spiller denne betydelige rolle for fuglelivet, mens de tørre naturtyper huser et noget mere arts- og individbegrænset fugleliv. Blandt ynglefuglene kan nævnes fåtallige danske arter som ederfugl, klyde, hvidbrystet præstekrave, sandterne og dværgterne. Hede- og klitområder- 32
Værdi- og målsætning Indsats for at forbedre klitheden ne er især vigtige for arter som stor regnspove og rødrygget tornskade, og tidligere ynglede også hedehøgen her. Som trækfuglelokalitet er området i særklasse, og arter som knortegås, gravand, pibeand, spidsand, krikand, ederfugl, strandskade, strandhjejle, islandsk ryle, almindelig ryle, lille kobbersneppe, stor regnspove, rødben, hættemåge, stormmåge og sølvmåge optræder i tusindvis i forårs- og efterårsmånederne. Lokaliteten er af international betydning for en række af arterne. Samlet vurdering Sydfanø rummer helt særlige naturområder og landskaber, der stadig er friholdt fra væsentlig påvirkning af menneskelig aktivitet. Som et af de få steder i Ribe Amt er det her muligt at få en oplevelse af et naturligt og på mange måder oprindeligt landskab. De fleste lokaliteter på Sydfanø har et naturindhold, der lever op til den højeste målsætning. Nord og vest for Sønderho findes en række kulturenge og sommerhusområder, der er så påvirket af menneskelige aktiviteter at de har en middel eller begrænset naturværdi. På nogle strandenge og i nogle moseområder er naturværdierne truet af tilgroning med specielt tagrør og gråris. Behov for pleje og ekstensivering • Flere strandenge og moser har behov for græsning eller slåning for at naturværdierne kan bevares. • Dannelse af private græsnings- eller høsletlaug kan betyde en styrkelse af plejeinsatsen. • Hedearealer der er under tilgroning med bjerg-fyr skal plejes med rydning og evt. græsning. • De nye strandengsdannelser skal friholdes for indgreb hvis den naturlige udvikling skal fortsætte. Klithedeprojekt Langs den jyske vestkyst strækker sig et storslået klitlandskab. Klitheden er her hjemsted for en lang række dyr og planter der er helt afhængige af denne naturtype. Mange steder er klitheden i dag på tilbagetog, eftersom den gror til i skov og græs, og sumpede lavninger er i tidens løb blevet drænet. Skov- og Naturstyrelsens skovdistrikter samt Nordjyllands-, Viborg -, Ribe – og Sønderjyllands amter og Forsvaret er gået sammen i en fælles indsats for at forbedre forholdene for klitheden. Plejeindsatsen omfatter: mosaikafbrænding, rydning af massiv opvækst, genskabelse af naturlig afvanding, genskabelse af paddelokaliteter, etablering af græsning og slåning. I Danmark omfatter klitheden knap 50.000 ha, hvilket svarer til ca. 1% af landets areal. Med projektet plejes godt 10% af den samlede klithede. I Ribe Amt er Filsø Hede, Lyngbo Hede, Kallesmærsk Hede og hederne på Fanø en del af det samlede projektområde. EU støtter klithedeprojektet gennem LIFE-ordningen, da klitheden er sjælden på europæisk plan. Projektet startede 1. november 2001 og løber over 5 år. Overvågning og behov for overvågning • I Havside Bjerge er der, som led i NOVANA, udlagt et prøvefelt for årligt at følge vegetationsudviklingen i den grønne/grå klit. 33
Page 1 and 2: Naturen i Fanø Kommune Bilagsrappo
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning
Page 5 and 6: Amtets viden og administration Prin
Page 7 and 8: Fanø - en ø i Vadehavet En ø i f
Page 9 and 10: § 3-arealerne Figur 2. Klit-limurt
Page 11 and 12: Værdiklasse Værdisætning af natu
Page 13 and 14: De 106 A-værdisatte lokaliteters f
Page 15 and 16: Principper Regionplanen Målsætnin
Page 17 and 18: Natura 2000-nettet Den biologiske h
Page 19 and 20: Beskrivelser af særligt værdifuld
Page 21 and 22: Afgræssede klitter med overdrev La
Page 23 and 24: Store heder, moser og strandenge La
Page 25 and 26: Stort hedeområde Klitlavninger med
Page 27 and 28: Behov for pleje og ekstensivering
Page 29 and 30: Fuglefangst og ringmærkning Klokke
Page 31 and 32: Imponerende klitlandskab Fanø syd
Page 33: Græsset og ugræsset mose Sumphull
Page 37 and 38: Velbevaret klithede Del af Fanø sy
Page 39 and 40: Fra hedemose til pilekrat og birk.
Page 41 and 42: Behov for pleje og ekstensivering F
Page 43 and 44: Natura 2000-nettet: Naturgenopretni
Page 45: 6.0 Anvendt litteratur og henvisnin

Naturen i Fanø Kommune - Bilagsrapport til Naturkvalitetsplanen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?