Bitcoin opgave 1.6 endelig version.pdf - Roskilde University Digital ...

Abstract
Vejleder: Arne Møller Christensen
Hus: K. 1.2
Gruppenummer: 3
Studienumre:
Nils Houmann: 47145
Martin Diedrichs: 47470
Nicklas Sørensen: 47200
Cecilie Høgh Egmose: 47093
Mathias Sindberg: 46717
Daniel Sølvtofte: 47484
This paper examines how the cryptocurrency Bitcoin potentially can resolve the finan-
cial crisis of 2007, as well as how the currency can be adopted in the monetary system
of the western society. To understand how the financial crisis impacted, an Austrian
economics analysis is used to identify the key-events leading up to the financial crisis.
An emphasis is here laid on the crisis management following the dot.com-crack,inspired
by Austrian Business-Cycle theory. To excavate the solution potential of Bitcoin, the
features of the currency are compared with the Austrian proposal for a better economy.
Finally, the adoption potential of Bitcoin is explored, in a socio-technical frame, with
theory created by Frank Geels. The analysis draws on key-notions such as trajectories,
environmental change, niches and the concept of “window of opportunity”. These terms
are all identified in the perspective of the financial crisis, and the result of the interplay
of the notions, is flagged as the adoption potential. In this way the project is designed in
a way where the analysis of the financial crisis acts as a steppingstone for the solution-
and adoption potential analysis. The paper concludes that Bitcoin despite its monetary
advances, and possible solutions to the financial crisis, will not be adopted by the mone-
tary system. The currency is simply breaking with too many trajectories founded by the
dominating system, which refrains society for a simple transition.
Side 2 af 88

Indholdsfortegnelse
Abstract .................................................................................................. 2
Begrebsafklaring ..................................................................................... 5
1. Introduktion ....................................................................................... 8
1.1. Præsentation af Bitcoin .................................................................................. 8
1.2. Problemfelt .................................................................................................. 10
1.3. Problemformulering ..................................................................................... 14
1.4. Arbejdsspørgsmål ......................................................................................... 14
2. Metode ............................................................................................. 15
2.1. Projektdesign ............................................................................................... 15
2.2. Metodeovervejelser ..................................................................................... 17
2.2.1 Implementeringsteori .................................................................................... 19
2.4. Østrigsk metode ........................................................................................... 20
2.5. Geels’ metode .............................................................................................. 21
2.6. Brugen af Geels i projektet ........................................................................... 23
2.7. Overvejelser om det varierende genstandsfelt .............................................. 24
3. Teori ................................................................................................. 25
3.1. Præsentation af Rothbard og den østrigske skole ......................................... 25
3.1.1 Tidspræferencer og kapitalordener ............................................................... 25
3.1.2 Konjunktursvingninger ................................................................................... 26
3.1.3 Inflation .......................................................................................................... 27
3.1.4 Fra guldstandard til Fiat ................................................................................. 28
3.1.5 Pengeskabelsesprocessen .............................................................................. 29
3.1.6 Det frie banksystem ....................................................................................... 29
3.1.7 Rothbards løsningsforslag .............................................................................. 30
3.2 Kritik af den østrigske skole ........................................................................... 31
3.2.1 Metodologi ..................................................................................................... 31
3.2.2 Teorikritik ....................................................................................................... 33
3.3 Socio-tekniske systemer ................................................................................ 35
3.3.1 Geels’ teori om transitioner i et flerlagsperspektiv. ...................................... 36
3.4. Kritik af Geels’ teori om socio-tekniske systemer og vores anvendelse heraf . 39
3.5. Forsvar af Geels’ metodiske fundament: Casestudiet som videnskabeligt
empiri ................................................................................................................. 41
3.5.1 Den ideelle kilde ............................................................................................. 42
4. Empiri ............................................................................................... 45
4.1. Empiridiskussion .......................................................................................... 45
Side 3 af 88

5. Analyse ............................................................................................. 48
5.1. Hvad er de primære årsager til finanskrisen ud fra et østrigsk perspektiv? .... 48
5.1.1 Præsentation af årsagerne til finanskrisen i et keynesiansk perspektiv ........ 48
5.1.2 De primære årsager ....................................................................................... 49
5.1.3 Hvilke årsager, der lå til grund for krisens tilblivelse ..................................... 50
5.1.3.1 Begivenheder frem til krisen ............................................................................ 51
5.1.3.2 Boligboblen ....................................................................................................... 53
5.1.4 Hvordan krisen er kommet til udtryk og hvordan den stadig udfolder sig.... 55
5.1.4.1 Credit Crunch ..................................................................................................... 55
5.1.5 Hvilken krisehåndtering man fra politisk side har valgt................................. 57
5.2 Imødekommer Bitcoin årsagerne til finanskrisen, jvf. den østrigske analyse? . 59
5.2.1 Krisehåndtering .............................................................................................. 60
5.2.2 Bitcoins løsningspotentiale ............................................................................ 61
5.3 Finanskrisen 2007 – en landskabsændring i det socio-tekniske system ........... 63
5.3.1 Bitcoin som teknologisk niche........................................................................ 65
5.3.2 Udviklingen af det monetære system ............................................................ 68
5.3.3 Sporafhængigheder i det nuværende monetære socio-tekniske system ..... 69
5.3.4 Adoptionspotentialet for Bitcoin ................................................................... 73
6. Konklusion ........................................................................................ 77
7. Perspektivering ................................................................................. 79
8. Litteraturliste .................................................................................... 81
8.1 Bøger ............................................................................................................ 81
8.2 Artikler .......................................................................................................... 82
8.3 Internet-links ................................................................................................ 84
8.4 Video ............................................................................................................ 87
8.5 Figurer .......................................................................................................... 87
9. Bilag .................................................................................................. 88
Uddrag af interwiev med Ole Bjerg: ..................................................................... 88
Side 4 af 88

Begrebsafklaring
Aksiom: En grundantagelse i et system, der ikke kan bevises. Vi benytter begrebet i
forbindelse med Rothbards uddybning af praxeologi, hvor aksiomerne er et sæt lære-
sætninger der antages at være sande og danner fundamentet, for at bevise andre sætnin-
ger.
Bitcoin/bitcoin: Vi vil løbende gennem opgaven referere til henholdsvis Bitcoin med
stort forbogstav og bitcoin med lille forbogstav.
1. ”Bitcoin” bliver brugt når vi omtaler systemet, softwaren og konceptet Bitcoin.
2. ”bitcoin” bliver brugt når vi omtaler selve møntenheden.
For en dybdegående forklaring at Bitcoin henvises til afsnit 1.1; ”Præsentation af Bitco-
in”.
Den østrigske skole er en skole indenfor økonomisk teori, der i sin begyndelse primært
bestod af østrigske teoretikere. I dag består den østrigske skole af økonomer fra forskel-
lige lande, der alle bygger sine teorier ud fra de oprindelige østrigske teoretikeres tan-
kegods, herunder blandt andet Carl Menger, Ludwing Von Mises og Friedrich Hayek. I
løbet af opgaven vil vi en gang i mellem referere til den østrigske skole, som ”østriger-
ne” for den sproglige variations skyld. Vi vil ydermere kildereferere til en masse for-
skellige økonomer af den østrigske skole, selvom vi omtaler den østrigske skole, som ét
subjekt. Dette gør vi kun når der er enighed i forhold til den generelle linje. Når der her-
sker uenighed blandt de østrigske økonomer vil dette påpeges.
Fiat-valuta: Fiat kommer fra latin og betyder ”lad det ske”. En fiat-valuta er en mønt-
fod der ikke baserer sig på guld, eller andre fysiske standarder. I stedet defineres, garan-
teres og opretholdes pengenes værdi af en statslig eller overstatslig regering. Det sker
eksempelvis gennem beskatning, hvor regering ved lov kræver møntfoden anvendt. En
fiat-møntfod er altså ikke bundet til nogen reél værdi, men fungerer repræsentativt. Si-
den ophævelsen af den amerikanske guldstandard i 1971 har langt størstedelen af ver-
dens valutaer været fiat-valuta (Financial Times lexicon, 2012).
Fractional reserve banking (FRB): Med FRB forstår vi kun den bankvirksomhed,
hvor banken gennem kreditudstedelse er med til at generere sekundær valuta. Denne
afgrænsning foretager vi, da det kun er denne FRB, der påvirker pengemængden, hvil-
Side 5 af 88

ket er relevant med henblik på vores teorivalg. Fractional reserve banking forekommer
ved at banken låner kreditorers indehavende ud, til gengæld for udstedelse af gældsbe-
viser. Disse gældsbeviser er skabt af banken og repræsenterer den forøgelse af likvidi-
tet, FRB medfører. Banker vil oftest være begrænset af en statslig bestemt grænse, eller
reservekrav, for hvor stor en andel af deres egenkapital, bankerne skal have i likvide
midler (Burton, 2006:474-477).
Glass-Steagall akten: Lov der blev vedtaget i USA i 1933 efter den store depression.
Formålet var at tvinge banker til at vælge imellem at være kommercielle eller investe-
ringsbanker. Således blev der opstillet regler for hvilke aktiviteter opsparingsbanker,
måtte engagere sig i. Gennem 80’erne og 90’erne havde kommercielle banker fået lov
til at lave flere og flere værdipapirtransaktioner. I 1999 blev loven afskaffet og det blev
muligt for banker at fusionere(Crawford, 2011).
Interbank-markedet: Markedet hvor centralbanken og de resterende banker udfører
transaktioner med hinanden. De forskellige banker optræder henholdsvis, som låntagere
og långivere for at justere de enkelte pengeinstitutioners likviditet (Balling, 2009).
Multi-level-perspective (MLP): Navnet på Frank W. Geels’ transitionsmodel, der be-
skriver hvordan en given teknologisk innovation skal gennemgå flere forskellige udvik-
lingsstadier, inden den optages i eller overtager det overordnede socio-tekniske regime.
Niche-teknologi: Teknologisk innovation der endnu ikke er udbredt eller optaget i det
socio-tekniske regime. Niche-teknologier befinder sig i det første stadie, på vej mod en
eventuel optagelse i regimet, set i MLP.
Open market operations: Sker når en centralbank handler med statsobligationer på det
åbne marked. De bliver som regel brugt for at implementere pengepolitik. Målet er som
regel at påvirke renteniveauet. Købes obligationer, øges pengemængden og renten fal-
der. Sælges obligationer, reduceres pengemængden, og renten stiger (Burton,
2006:471).
Side 6 af 88

Open Source: Et digitalt teknologisk princip, der bygger på tanken om kollektiv op-
havsret. Programmer af denne type er kendetegnet ved, at programkoden ligger frit til-
gængeligt, sådan at det står åbent for alle, til hver en tid at forbedre denne. Endvidere er
programmer af denne type uden patent, hvorfor man frit kan benytte sig af programko-
den. Eksempler på denne type teknologi er styresystemet Linux, Wikipedia og Bitcoin
(opensource.org, 2012).
Peer to peer (P2P): Digital teknologi rettet mod deling af filer uden om centrale tredje-
partsservere. Teknologien fungerer ved, at man henter en ”stifinderfil”, der viser vej til
computere med den ønskede fil. I Bitcoins tilfælde er denne fil den samlede historik for
samtlige transaktioner i systemet (Wolff, 2005).
Sporafhængighed: Begreb brugt af Geels for at beskrive indlejrede strukturer i sam-
fundet, der gør det svært for nye teknologier at vinde markedsandele. Sporafhængighe-
der kan være såvel materielle som kognitive. Et eksempel på en materiel sporafhængig-
hed er det store netværk af tankstationer verdenen over. Skulle den globale bilpark om-
stilles til el-biler ville alle tankstationer enten skulle nedlægges eller omstilles til batteri-
skifte eller ladestationer. En kognitiv sporafhængighed kan være den almene diskurs om
nødvendigheden af en bil i børnefamilier (Hartmann-Petersen et al, 2007:410).
Side 7 af 88

1. Introduktion
1.1. Præsentation af Bitcoin
Bitcoin er en virtuel valuta, der blev skabt i år 2009. Skaberen af valutaen er japaneren
Satoshi Nakamoto, der muligvis er et pseudonym og som efter offentliggørelsen ikke
har ladet høre fra sig. Efterfølgende har en gruppe af frivillige programmører, igennem
open source licensen, kunnet arbejdet videre på udviklingen af programmet (Bitcoin
Wiki, 2012B).
Bitcoin eksisterer kun på nettet og er en decentraliseret valuta. Det vil sige, at der ikke
eksisterer nogen centralbank og at valutaen ikke er knyttet til nogen stat eller til et fy-
sisk materiale, såsom guld. Dermed er der ingen institutioner til at regulere valutakurs
og pengemængde (Bitcoin Wiki, 2012A).
Man tilegner sig bitcoins enten ved at købe dem, som ved almindeligt valutakøb, eller
ved at ”mine” dem. At ”mine” bitcoins fungerer således, at man downloader et program,
der består af avancerede ligninger, som løses gennem et ”trial and error” princip. ”Trial
and error” er en løsningsstrategi, hvor aktøren, i dette tilfælde en computer, forsøger sig
med en tilfældig løsning. Viser denne sig ikke at være rigtig, forsøger aktøren igen med
den nye tilegnede viden. Denne proces fortsætter indtil løsningen er fundet. Sværheds-
graden af disse ligninger er afhængig af, hvor meget computerkraft samtlige brugere
lægger i at løse disse ligninger, så der tilnærmelsesvis bliver løst en ligning hvert 10.
minut (Bitcoin Wiki, 2012A). Ved løsning af en ligning bliver den pågældende bruger
herefter tildelt en præmie i form af bitcoins. Desto mere computerkraft en bruger lægger
i at løse ligningerne desto større chance er der for at den pågældende bruger løser lig-
ningen.
Systemet bygger på et lotteriprincip, hvor samtlige brugere konstant er lige tæt på
at løse den næste ligning. For at illustrere dette princip, kan et traditionelt lotteri bruges
som analogi, hvor man kan antage at der i alt er 99 nitter og én gevinst med i alt tre spil-
lere. En deltager (A) har i kraft af sin større computerkraft tilegnet sig 50 lodder, mens
de to resterende (B og C) har tilegnet sig 25 hver. Således vil der teoretisk være lige stor
chance for at det er A der vinder som hhv. B og C. De tre spillere er altså lige tæt på at
vinde lotteriet, men A har, jvf. hans ekstra lodder, flere chancer.
Processen bliver kaldt ”mining” fordi den simulerer udvindingen af mineraler, da man
sætter sin computer i gang med at løse disse ligninger. På samme måde sætter man ar-
Side 8 af 88

ejdskraft til at mine efter mineraler, der som bekendt i form af guld tidligere udgjorde
fundamentet for pengeskabelsen (Wallace, 2011). Løsningen af ligningerne beror på
samme tilfældighed som datidens fund af mineraler gjorde det. Den største tilførsel af
ressourcer giver således størst sandsynlighed for at vinde, men det er ingen garanti.
De løste ligninger kaldes for blokke, og indeholder information om de seneste transakti-
oner der er foretaget i systemet (Nakamoto, 2008:3). Hver gang det lykkes en bruger at
løse en blok, udbetales en ”præmie” på 50 bitcoins, der skabes af systemet. Det er såle-
des indrettet til at en løsning bliver fundet, hvilket vil sige en blok gennemsnitligt løses
hvert 10. Minut (Bitcoin Wiki, 2012A).
Antallet af mønter brugeren får i ”præmie” for at løse én ligning falder hvert 4 år
med 50 % (Bitcoin Wiki, 2012A). Således vil der fra 2013 blive udbetalt 25 bitcoins,
for hver løst blok, fra 2017 blive udbetalt 12,5 bitcoins for hver løst blok osv. indtil år
2141, hvorefter der ikke tilføres flere bitcoins til systemet. På nedenstående graf i figur
1 er det afbilledet hvorledes den totale mængde af bitcoins vil udvikle sig over tid.
Figur 1.1
“Total estimated Bitcoins over time, assuming a perfect 10-minute interval” (Insti, 2012)
I år 2141 vil den endelige pengemængde på 21 millioner bitcoins være opnået. Hver
eneste bitcoin kan endvidere opdeles i ned til 8 decimaler. Den samlede mængde penge,
opgjort i mindste enheder løber således op i 21 * 10 14 (Bitcoin Wiki, 2012C). Indenfor
dette monetære system er fremtidens inflation hermed kendt og aktørerne har dermed
bedre information om fremtidens inflation.
Side 9 af 88

Bitcoin er et fuldstændigt anonymt betalingssystem, som er baseret på ”peer-to-peer”
teknologien. Alle transaktioner er fuldt offentlige, men brugerne er dog skjult af en Bit-
coin-adresse, der ikke kan kædes sammen med individet. Bitcoins overføres ved at man
angiver sin Bitcoin-adresse til andre, hvorefter denne kan indtastes i et modtagerfelt.
Herved er man i stand til at overføre penge direkte til den ønskede modtager uden at
give oplysninger, der kan kædes tilbage til afsenderen. Dette er ikke tilfældet når man
betaler vha. tredjeparter som eksempelvis Visa, Paypal og lignende udbydere. Når man
benytter sig af disse korttransaktioner giver man kreditor lov til at trække penge fra sin
konto med sine kreditkortoplysninger. Disse oplysninger bliver først forældet og ubru-
gelige den dag man ikke har dem tilknyttet sin bankkonto mere. Dette gør brugere sår-
bare overfor misbrug. Indenfor Bitcoin-systemet er denne form for misbrug ikke til-
gængelig. Derudover har alle brugere mulighed for at spore historikken af hver enkelt
bitcoin helt tilbage til dens oprindelse og hermed bortfalder nødvendigheden af en tred-
jepart, som for eksempel Visa eller Paypal (Nakamoto 2008:6).
Brugere samler deres bitcoins i en virtuel tegnebog. Tegnebogen er en samling af flere
Bitcoin-adresser, der bruges som traditionelle konti. Således opgiver man en Bitcoin-
adresse til en afsender, hvis man ønsker at modtage bitcoins. Bitcoin-tegnebogen opbe-
vares lokalt på én computer. Således kan en bestemt tegnebog kun ligge på én pc,
hvorved den kan forsvinde, skulle pc’en gå i stykker, eller blive hacket. Som sikring er
der opstået ”Bitcoin-banker,” der tilbyder at opbevare brugernes bitcoins med løftet om
højere sikkerhed (Wallace, 2011). Alternativt er det muligt at printe sine bitcoins, i form
af en længere kode på papir. Herved forsvinder bitcoins’ eksistens på pc’en, hvorfor at
brugeren i så fald skal passe på sit udprint. Dette print kan siden hen igen omdannes til
en virtuel tegnebog og herefter vil papirkoden være ubrugelig.
1.2. Problemfelt
Finanskrisen á 2007 har vendt verdensøkonomien på den anden ende (Greve, 2011).
Efter flere år med fuld beskæftigelse og store vækstrater, er verdensøkonomien nu tippet
over til en periode med lavvækst, recession og stater på randen af konkurs. Selve fi-
nanskrisen kan bedst beskrives som en dominoeffekt, hvor krakket af nogle få store
finansinstitutioner, har bredt sig som ringe i vandet med globale konsekvenser (Jesper-
sen, 2009:184-185). De første krak startede i USA, som en konsekvens af bankers inter-
Side 10 af 88

ne handel med derivater og lån; lån som det viste sig ikke blev tilbage betalt (Greve,
2011).
I dag står vi i en situation, hvor hele den vestlige verden lider under likviditets- og
vækstproblemer. Frem mod finanskrisen var finanssektoren kendetegnet af store kredit-
udvidelser og lempelser af reguleringen af finanssektoren, som eksempelvis ophævelsen
af den amerikanske Glass-Steagall akt fra 1933 (Crawford, 2011). Digitaliseringen af
banksystemet har muliggjort en stigende skabelse af sekundær likviditet, hvorfor brug
af kontanter er blevet marginaliseret. Således står elektroniske korttransaktioner i dag
for størstedelen af handlen i vestlige lande, mens antallet af kontante transaktioner er
faldende. De elektroniske transaktioner kan beskrives som en løbende notering af
gældsbeviser mellem de forskellige finansinstitutter. Den forøgede sekundære likviditet
har sammen med den lave rentesats 1 skabt stigende vækst og investeringer, som f.eks.
de kraftigt stigende boligpriser, i starten af 00’erne (Dam et al, 2011). Herved opstod en
konstant værdiforøgelse, da prisen på fast ejendom per definition steg over tid, dog uden
en nødvendig produktion af reel værdi.
Kreditudvidelserne har, i kombination med den teknologiske udvikling og mere lempe-
lige regulering, skabt rammerne for en større værdimæssig investerings- og finanshan-
del, hvor der er blevet handlet med lånepakker, derivater og aktier. Samtidigt har der
været en tendens til at staten er gået ind og overtaget de ikke-rentable dele af fallittruede
banker. Ydermere har de pumpet likviditet ud til fungerende banker for at skabe sikker-
hed og tillid mellem befolkningen og bank, såvel som bankerne imellem (Jespersen,
2009:186). Denne statssikring har været med til at skabe incitament til risikable investe-
ringer, da gevinsten har været høj, mens tabet har været til at overse, i kraft af at staten i
sidste ende ville dække tab, grundet dårlige investeringer. I Danmark er der således ble-
vet givet flere hjælpepakker til bankerne, der har skabt stor opstand i befolkningen
(Haslebo, 2009). Bankpakkerne blev mødt af kritik og modvilje i befolkningen, da de
enorme beløb ikke harmoniserede med den brede befolknings økonomiske retfærdig-
hedsfølelse. Således oplevede folk at deres skattekroner blev brugt til at rydde op efter
”grådige og inkompetente bankdirektører” (Haslebo, 2009). Denne modvilje i befolk-
ningen resulterede i skabelsen af flere grupperinger (eks. Occupy Wall Street) og en
mere udbredt skepsis til det herskende økonomiske system. Der opstod altså en mistillid
i befolkningen til bankernes økonomiførelse (Kjær/Ritzau, 2008).
1 I 2001 blev renten sænkede i USA, som resultat af IT-boblens brist og begivenhederne den 11.09.01
(Soros, 2009:18-19)
Side 11 af 88

I Europa har der været forskellige diskurser, for hvordan krisen har skullet håndteres,
men der har dog hovedsageligt været fokus på monetaristisk krisestyrelse baseret på
besparelser i et forsøg på at få kontrol over gælden og derigennem forbedre balancen på
de offentlige budgetter (Ritzau, 2012A). I Danmark hersker der endvidere en diskurs
om vækst som løsning (Ritzau, 2012B), og regeringen har i kombination med nedskæ-
ringer fremrykket offentlige investeringer og udbetalt SP-pensionen i håb om at stimule-
re efterspørgslen i samfundet.
Denne blanding af restriktiv og ekspansiv finanspolitik vidner om de forskellige
metoder og økonomiske skoler, politikerne har brugt i forsøget på at håndtere krisen.
Magthaverne har skullet forsøge at mindske budgetunderskud og gæld, samtidig med at
holde arbejdsløsheden nede. Den fagøkonomiske elite kan altså menes at have haft vidt
forskelige løsningsmodeller til krisen, ligesom disse ikke har kunnet forudsige krisen.
Dette har bevirket en vis erodering af tilliden til økonomer, politikere samt økonomisk
metode og fremskrivninger generelt (Schrøder, 2009).
I januar 2009 offentliggjorde Satoshi Nakatomo programmet "Bitcoin" gennem mailing-
listen "Cryptography mailing list" (Finney, 2009). Programmet er et komplet monetært
system, baseret på en anonym P2P-teknologi. Økonomisk-teoretisk kendetegnes Bitcoin
som en decentraliseret type standardvaluta, hvori inflationen er fast aftagende - gående
mod nul (Bitcoin Wiki, 2012A). Ydermere besværliggøres skabelsen af sekundær likvi-
ditet inden for rammerne af softwaren. Man kan hævde at Bitcoin-programmet imøde-
kommer den mistillid befolkningen nærer til det herskende finansielle system, og svarer
samtidigt på bekymringerne om stigende overvågning i samfundet. Programmet opnåe-
de gennem disse egenskaber hurtigt en vis popularitet inden for specifikke netværk
(Wallace, 2011). I gruppen finder vi Bitcoin særligt interessant, da systemet gør op med
fundamentale paradigmer, som inflation og statsgaranterede møntfod. Herudover er det
særligt interessant hvordan en møntfod kan fungere med en endelig fastlagt penge-
mængde og uden en centralbank til at styre inflation og rente.
Tilhængere af den østrigske skole påpeger at centralbankens indgriben i det monetære
system kan anskues som medvirkende til finanskrisen (Rothbard, 2008). Bitcoin kan
derfor vurderes at have flere attributter, der ville være ønskværdige i forebyggelsen af
finanskriser som den af 2007. På trods af dette står Bitcoin overfor en række strukturelle
og kognitive forhindringer. Således vil der ofte herske en skepsis i samfundet over for
Side 12 af 88

nye banebrydende teknologier, der grundlæggende bryder med vante forestillinger og
praksisser (Geels, 2004:33).
At penge oven i købet er et helt essentielt fænomen for de fleste mennesker, medfører at
risikovilligheden til at adoptere nye banebrydende møntfod vil være meget begrænset.
Det nuværende pengesystem har samtidigt opbygget en større struktur, som Bitcoin ikke
umiddelbart kan trække på. Således er banker, aflønning, finanspolitik og vækstpara-
digmer opstået i et inflationært pengesystem, og er derfor specialiseret i forhold til dette.
Dette besværliggør adoptionen af Bitcoin, da alle disse institutioner således skal om-
struktureres, for at Bitcoin vil kunne fungere optimalt. Samtidigt vil man kunne forvente
en vis modreaktion fra de institutioner, der i kraft af det nuværende pengesystem nyder
privilegier (Søndergård et. al, 2007:292-293). Disse vil enten modarbejde Bitcoin, eller
forsøge at genopfinde sig selv. Hermed kan de forskellige bankpakker, og stigende re-
gulering ses som et forsøg på at genskabe tillid til det nuværende system, og dermed
overflødiggøre Bitcoin, ligesom enkelte politikere har forsøgt at så tvivl om lovligheden
af Bitcoin (Wolf, 2011 & Claburn, 2009).
Bitcoin har potentielt flere løsningsmuligheder til den nuværende finanskrise og de før-
nævnte problemstillinger. Bitcoin er designet således at skabelsen af sekundær likviditet
er umulig, hvorved den som møntfod kan siges at have et teoretisk løsningspotentiale til
nogle af problemerne der forårsagede finanskrisen. Som møntfod står Bitcoin dog over
for barrierer af kognitiv såvel som strukturel karakter. Bitcoin-teknologien skal altså
skabe et helt specifikt og værdifuldt incitament, for at man kan forvente at Bitcoin lyk-
kes som almen møntfod. Denne problemstilling leder op til projektets problemformule-
ring:
Side 13 af 88

1.3. Problemformulering
Hvorvidt har Bitcoin et løsningspotentiale til den nuværende finanskrise og
hvorledes kan Bitcoin indgå i de socio-tekniske system som det nuværende mo-
netære system udgør?
Problemformuleringen leder op til en tværfaglig tilgang, hvori en økonomisk analyse af
finanskrisen vil kunne forklare manglerne ved det nuværende pengesystem, og derved
muliggøre en vurdering af hvorvidt Bitcoin kan afhjælpe disse. Analysen af finanskrisen
vil ligeledes være fundament for en socio-tekniske analyse, da Bitcoins adoptionsmu-
ligheder i finanssystemet er forbundet til finanskrisen. Vi har valgt især at fokusere på
den sekundære likviditet og kreditudvidelse i forbindelse med analysen af finanskrisen.
1.4. Arbejdsspørgsmål
1. Hvad er de primære årsager til finanskrisen ud fra et østrigsk perspektiv?
2. Imødekommer Bitcoin årsagerne til finanskrisen, jvf. den østrigske analyse?
3. Hvilket adoptionspotentiale har Bitcoin i det nuværende monetære system?
Side 14 af 88

2. Metode
2.1. Projektdesign
For at besvare vores problemformulering har vi valgt en tværfaglig tilgang, hvor vi be-
nytter os af metoder fra den økonomiske og kulturgeografiske videnskabstradition. For
at kunne forklare hvilket løsningspotentiale Bitcoin har i forbindelse med finanskrisen á
2007, vælger vi først og fremmest at lave en analyse af årsagerne til finanskrisen. Dette
gør vi for at få en forståelse af hvilke faktorer der var medskabende til finanskrisen og
for at give et udgangspunkt for videre analyse. Analysen er funderet i empiri fra nutidi-
ge analyser af finanskrisen samt statistisk materiale fra den amerikanske centralbank.
Empirien vil endvidere blive underlagt en analyse ud fra den østrigske skoles økonomi-
ske teori, med henblik på at identificere årsagerne til krisen. I den forbindelse vil vi især
operationalisere den amerikanske økonom Murray Rothbards tanker om det monetære
system samt hans tilgang til metodologien bag økonomi.
Med udgangspunkt i ovennævnte analyse, vil det være muligt at komme med et
bud på de eventuelle fejl og mangler i det nuværende monetære system, som Bitcoin
potentielt har en løsning på. Bitcoins mulighed for at påvirke det nuværende pengesy-
stem afhænger i høj grad af de svagheder i systemet Bitcoin kan løse. Efter finanskrise-
analysen vil vi lave en kort analyse af Bitcoin-systemets løsningspotentiale i forhold til
de hovedsagelige årsagsforklaringer, den østrigske analyse udledte. Efterfølgende vil vi
undersøge Bitcoins chance for at blive optaget i, eller erstatte, det eksisterende monetæ-
re regime. Derfor kommer analysen af Bitcoins indtræden i pengesystemet i nogen grad
til at afhænge af de konklusioner analysen af finanskrisen drager. Dog vil der uanset
analysens udfald være visse forhold og betragtninger i dét analyseafsnit der fungerer
uafhængigt af finanskriseanalysen.
For at kunne forstå Bitcoins muligheder for at indgå i den nuværende verdens-
økonomi, er det nødvendigt med et teoriapparat der beskæftiger sig med omstillingspro-
cesser. Til dette bruges den hollandske innovationsforsker Frank W. Geels’ teori og
model om transitionsprocesser i et fler-lags-persspektiv. Denne teori er nyttig, da den
beskriver hvordan omstillinger forekommer som resultat af både teknologisk innovati-
on, historisk kontekst såvel som kognitiv adfærd. Geels’ teori bygger på casestudier
inden for teknologiske omstillingsprocesser, og har et klart kultur-geografisk islæt. Ge-
els har dog selv forsøgt at dokumentere, hvordan denne teori også kan benyttes på ikke-
teknologiske transitioner, ved selv at benytte den i undersøgelser af transitionsprocesser
Side 15 af 88

indenfor bl.a. rockmusik og dyrevelfærd. Derfor mener vi at kunne bruge Geels til at
beskrive Bitcoins omstillingsmuligheder.
I projektet anvendes der metoder og teorier, hvor der i visse tilfælde er stor debat om
gyldigheden, og i andre tilfælde ikke er en traditionel kobling mellem teori og gen-
standsfelt, derfor vil der endvidere være et metodeafsnit hvori de valg og fravalg der er
taget i projektet diskuteres.
For overblikkets skyld har vi udformet en visuel udgave af projektdesignet, som vist i
figur 2.1.
Figur 2.1:
Side 16 af 88

2.2. Metodeovervejelser
Tidligt i arbejdsforløbet lå vores hovedfokus på Bitcoin-møntens egenskaber og forskel-
lige økonomiske teorier, som skulle inddrages til at vurdere, hvorvidt et givent sam-
funds økonomi ville kunne fungere med denne valuta. I denne del af processen havde vi
stadig interesse i penge som en social konstruktion, og her var Georg Simmel med i
overvejelserne, med henblik på en mere sociologisk orienteret opgave. Simmel beskri-
ver, hvordan penge fungerer som et altomfattende værktøj vi konstant bruger til at forstå
og beskrive verdenen. Langt de fleste ting kan beskrives gennem penge, og mennesket
bliver således fremmedgjort over for de fænomener penge ikke kan beskrive (Larsen,
2007:117-118). Efter en kortere research af Simmel, blev vi i gruppen enige om at en
sådan indgangsvinkel ville lægge op til en mere spekulativ og virkelighedsfjern opgave,
hvorfor vi forkastede Simmel til fordel for Geels.
Teknologien bag Bitcoin skaber mulighed for anonymitet blandt ejerne af Bitcoin-
konti. Mens denne anonymitet kan diskuteres som en ønskværdig egenskab, og i den
forstand bidrager med incitament til en omstilling til Bitcoin, rejser den samtidig vel-
færds- og skattemæssige problemstillinger. Således vil anonymiteten besværliggøre en
skatteopkrævelse fra statens side, hvilket vil hæmme finansieringen af velfærdssamfun-
det. Dette er af interesse når det kommer til transitionen til Bitcoin, da sådanne proble-
matikker kan skabe en modvilje til Bitcoin, men selve skatte-spørgsmålet, vil ikke blive
behandlet dybere. For at behandle skattespørgsmålet dybere vil det være nødvendigt
med en dybdegående indsigt i det nuværende skattesystem, med her tilhørende mulig-
heder for opkrævning. Da vi i gruppen ikke er i besiddelse af en sådan viden, ligesom at
vinklen ikke hænger direkte sammen med vores problemformulering, valgte vi at forka-
ste skattespørgsmålet.
Bitcoin-programmet, med dets indlejrede anonymitet, kan endvidere anskues som
endnu et led i opstandelsen mod den stigende overvågning der foregår i samfundet og
på internettet. Denne opstandelse ledes bl.a. af grupperinger som Anonymous 2 , Cypher-
punk-bevægelsen samt det svenske Piratparti. Hvor disse grupperinger er interessante i
forbindelse med hvilke netværk og strukturer, der kan støtte op om Bitcoins som tekno-
logisk niche, vælger vi at afgrænse os fra at undersøge hvordan sådanne grupperinger
opstår som reaktion på flere årtiers stigende overvågning, da en sådan viden ikke kon-
kret kan besvare vores problemformulering.
2 Gruppering af internethackere der beskæftiger sig med “hacktivism”. Gruppen har i flere omgange
hacket hjemmesider af politiske årsager, eksempelvis blev Visas og Mastercards hjemmesider hacket,
som reaktion på lukningen af Wikileaks konti.
Side 17 af 88

Vi anskuer finanskrisen af 2007, som en landskabsændring, der potentielt sætter det
nuværende socio-tekniske system under pres. Vi vil undersøge om den monetære struk-
tur bag Bitcoins imødegår nogle af de problemer i den nuværende struktur der førte til
finanskrisen. Dermed har finanskrisen en vigtig rolle i projektrapporten, og ligeledes er
økonomisk teoretisk årsagsforklaring et bærende element. Finanskrisen er et højaktuelt
emne, og der findes hyldemetervis af litteratur om emnet, hvorfor en skarp afgrænsning
vil være nødvendig. Vi vælger i projektet hovedsageligt at beskæftige os med de umid-
delbare årsager til finanskrisen, herunder kreditskabende institutioner og finansmarke-
det. Der eksisterer fra politisk side et bredt ønske om at komme ud af krisen, med vidt
forskellige løsningsforslag. Da disse løsningsforslag konstant ændrer sig, og i sidste
ende er begrænset af parlamentariske mandater, afgrænser vi os fra at arbejde dybere
med disse.
Finanskrisen har endvidere været medvirkende til en større social opstand. Således er
der opstået kritiske bevægelser som “99 %”, der forholder sig stærkt kritisk til den nu-
værende finansverdens indretning. Denne skepsis mod finansverdenen vil kunne kom-
me Bitcoin til gode som teknologisk niche, men vi afgrænser os ligeledes i projektet fra
at behandle disse bevægelser dybdegående. Det ender altså med at blive årsagerne til
finanskrisen, der forbinder Bitcoin med finanskrisen, da vi herved får mulighed for at
vurdere Bitcoins løsningspotentiale.
For at lave en årsagsforklaring til finanskrisen overvejede vi først at benytte John M.
Keynes’ teori, da vi i vores økonomikurser primært var blevet introduceret til denne
skole af økonomisk tænkning. På daværende tidspunkt var vores analyse af finanskrisen
tiltænkt en mindre bærende rolle i projektet. Den skulle frem for alt fastlægge bankernes
skabelse af sekundær likviditet som et vigtigt element til den videre analyse. I den optik
virkede det mest nærliggende med Keynes, da vi var bedst bekendt med hans anskuelser
af økonomi.
Da vi senere begyndte at orientere os bredere inden for de forskellige økonomiske sko-
ler fandt vi en række lighedspunkter mellem den østrigske skole og Bitcoin-systemet,
herunder en ambition om fast pengemængde, tilbagevendelse til en bunden standard for
penge og en afskaffelse af centralbanken. Eftersom vores problemformulering udvikle-
de sig til at indbefatte Bitcoins løsningspotentiale i forhold til finanskrisen, blev det
Side 18 af 88

nærliggende at lægge et østrigsk perspektiv på finanskrisen. Dette gjorde vi dels for at
skabe en rød tråd i opgaven, men også for at danne et teoretisk fundament for vores ana-
lyse af Bitcoins løsningspotentiale. Vores brug af den østrigske skoles teori, har styret
opgaven i en retning, hvor vi har afgrænset os fra internationale forhold indenfor analy-
sen af finanskrisen. På den måde har vores teori været styrende for den case vi valgte at
analysere.
Havde vi kigget på de internationale tendenser havde den valgte økonomiske teori
måske ikke været brugbar i forhold til andre økonomiske skoler. Uden en årsagsanalyse
af finanskrisen, baseret på østrigsk konjunkturteori, ville der sandsynligvis ikke være et
teoretisk grundlag for at beskrive Bitcoins løsningspotentiale som andet end beskedent.
Finanskriseanalysen bliver en mere aktiv del af opgavens hovedsagelige analyse, i og
med at vi styrker sammenhængen mellem årsagsforklaringen og Bitcoins løsningspoten-
tiale, i kraft af de talrige strukturelle lighedspunkter mellem den østrigske skoles mål-
sætninger for et monetært system og Bitcoin. Vi er bevidste om at andre økonomiske
skoler vil kunne komme med andre årsager, og derved løsninger til finanskrisen. Derfor
vil arbejdsspørgsmål 1 også indeholde et kort afsnit behandlende et keynesianske syn på
finanskrisen.
2.2.1 Implementeringsteori
I starten var hovedfokus, som tidligere nævnt på Bitcoins egenskaber. Gentagne gange
endte vi dog i flyvske diskussioner, der bevægede sig væk fra virkeligheden. Indled-
ningsvist i arbejdsprocessen havde vi ingen planer om at anvende et jordnært geografisk
perspektiv på genstandsfeltet Bitcoin, men i forbindelse med vores planlægning-, rum-
og ressourcerkursus blev vi introduceret til Geels’ teori om transitioner i et fler-lags
perspektiv. Efter at have arbejdet grundigt med Geels i både opfølgningstimerne samt i
forbindelse med en bunden eksamensopgave, fik vi en dybdegående forståelse af teori-
en, og begyndte at se ligheder med det monetære system som socio-teknisk regime og
Bitcoin som teknologisk innovation opstået i en niche. Ydermere søgte vi inspiration
gennem et interview med sociologen Ole Bjerg, hvor vi diskuterede penge som tvang,
hvordan lokale og små valutaer kunne fungere samt hvilket formål de ville kunne bru-
ges til. Dette har bidraget med inspiration til analysen og perspektiveringen.
For at undgå at projektet udelukkende består af teoretiske abstraktioner vælger vi
at indføre et fokus omkring implementeringsmulighederne for Bitcoin. Det gør vi for at
konfrontere, den ellers teoretisk funderede opgave, med helt konkrete forhindringer for
Side 19 af 88

implementeringen. Geels’ model er anvendelig til netop dette, da den søger at kortlægge
socio-tekniske systemer, de pres der opstår på disse samt hvordan disse pres kan skabe
mulighed for en ændring af det socio-tekniske system. På den måde sigter vi efter at
holde opgaven jordbunden og målrettet. Således er vores valg af Geels ikke funderet på
et indgående kendskab til teorikataloget over omstillingsteorier, men i højere grad for-
bundet med gruppens subjektive kobling af Geels’ teori på den virkelighed Bitcoin som
genstandsfelt befinder sig i.
Gennem disse overvejelser valgte vi i gruppen at belyse vores problemformule-
ring vha. økonomisk teori med inspiration fra den østrigske skole samt Geels’ transiti-
onsteori. Ved at foretage en østrigsk analyse af finanskrisen får vi kortlagt Bitcoins løs-
ningspotentiale. Efter denne placering af Bitcoin i en moderne teoretisk ramme, arbejder
vi efter en fremgangsmåde, hvor vi forsøger at forstå noget, der ikke er blevet beskrevet
før (Bitsch, 2011:176). Her forsøger vi med hjælp fra Geels’ flerlagsmodel at vurdere
adoptionspotentialet for Bitcoins. Dette kan ses som en afprøvning af Bitcoins’ teoreti-
ske grundlag, hvor vi ved at undersøge det nuværende pengesystem i en Geelsk optik
kan drage nogle logiske slutninger om Bitcoins’ mulighed for adoption.
Arbejdet i projektet vil primært være af kvalitativ karakter, da hverken den østrig-
ske skole og Geels beskæftiger sig med kvantitativ empiri. Der vil dog forekomme stati-
stisk materiale i analysen af finanskrisen, da vi gennem denne kvantitative empiri bliver
i stand til at udstille kendetegn og årsager til finanskrisen.
2.4. Østrigsk metode
Den østrigske skoles arbejde er funderet i en søgen efter strukturelle kausalitetssam-
menhænge, der ligger til grund for økonomiens dynamik og form. Ud fra sine konklusi-
oner fremlægges teori, der følger et nomotetisk videnskabsideal, og derfor skal fungere
som universelle lovmæssigheder for økonomisk kausalitet. Den østrigske skoles teorier
er ofte udsprunget fra en samtidskritik af andre skolers ønske om at intervenere i øko-
nomien. Dermed står den østrigske skole i skarp kontrast til den keynesianske aktive
monetære politik. Den østrigske skoles lovmæssigheder omhandler frem for alt effek-
terne af unaturlig indblanding, der skader økonomiens reelle tilstand.
Den østrigske skoles metodologi adskiller sig på mange punkter fra de andre klas-
siske skolers tilgang til økonomisk teoretisering. Man stiller sig i opposition til de øko-
nomer, der mener at man kan bruge induktivt metodearbejde til at kortlægge økonomi-
ske sammenhænge (Olesen m.fl., 2002:175). Den naturvidenskabelige empiriske til-
Side 20 af 88

gang, hvor man indsamler data og derefter teoretiserer ud fra disse tal, mener østrigerne
ikke er gangbar i økonomisk teori. Dette skyldes at al empirisk materiale, i østrigsk op-
tik, er heterogent og ikke homogent. Der er tale om enkelte unikke tilfælde, da de er
udgjort af unikke aktører i en unik sammenhæng. Den østrigske skole tager altså grund-
læggende afstand til benyttelsen af indsamlet empiri for at belyse kausalitet inden for
menneskelig adfærd (Rothbard 1997:72-74). Af disse grunde benytter den østrigske
skole sig af en logisk deduktiv metode. Denne tilgang kalder østrigerne praxeologi.
Praxeologi handler om at udlede logiske slutninger ud fra aksiomer, hvilket vil si-
ge underliggende uigendrivelige fakta om menneskets handlinger (Rothbard, 1997:58-
59). Manglen på tiltro til empirisk grundede konklusioner, gør at den østrigske skole i
meget lav grad beskæftiger sig med matematiske modeller og formler, da de mener at
disse alligevel altid vil være så kontekstafhængige, at det ikke giver mening og i værste
fald kan være skadeligt at bruge dem som værktøj (Rothbard, 1997:60-61). I stedet er
udbuds– og efterspørgselskurven fundamental for de logiske slutninger der bliver udledt
i den samlede økonomiforståelse. Østrigerne er derfor stærke modstandere af opdelin-
gen af økonomien i en mikro– og makrosektion (Rothbard, 2008:29). Ud fra sit praxeo-
logiske standpunkt om grundlaget i de uigendrivelige fakta, bliver man nødt til at se
økonomien som en helhed. Praxeologi diskuteret yderligere i afsnit 3.2.1.
2.5. Geels’ metode
Vi vælger i projektet at bruge Geels’ teori om transition indenfor socio-tekniske syste-
mer, til at forklare hvordan Bitcoin potentielt kan influere de eksisterende økonomier.
Dette lader sig gøre, da vi betragter Bitcoin som en nicheteknologi i dét socio-tekniske
system, som det monetære system udgør. Da vi, jvf. problemformuleringen, ønsker at
undersøge hvordan Bitcoin kan influere pengesystemet, fungerer Geels’ teori som et
nyttigt redskab til at undersøge denne transition nærmere. Geels’ teori kan anskues som
en deskriptiv, kvalitativ teori, da den beskriver hvorledes transitioner foregår. Teorien er
hovedsageligt funderet i flere enkelte, usammenhængende cases Geels benytter som
empiri til at slutte sine konklusioner. Disse cases er bredt udvalgt, og omhandler alt fra
“Musikkens udvikling 1930-70” over “Søtransport 1850-90” til “El-forsyning 1960-
2004” (Geels, 2012). En grundlæggende forudsætning for Geels’ (m.fl.) analyser af de
mange cases, er en evolutionær formalistisk grundtanke (Genus & Coles, 2008:4). Ge-
els’ antager altså, at der er en naturlig evolutionær fremdrift mod det teknisk-
økonomiske bedre i den socio-teknologiske udvikling. Det er en grundlæggende præmis
Side 21 af 88

for teoriens udfærdigelse, at de enkelte aktørers ageren marginaliseres til fordel for et
strukturalistisk udviklingssyn, hvor agenterne generaliseres som rationelt handlende.
Samtidig stammer teorien fra en kulturgeografisk videnskabstradition, hvor fokus ikke
har ligget på det videnskabeligt målelige empiri, men i højere grad på analytiske obser-
vationer.
Geels baserer langt hen ad vejen sin transitionsmodel på en lang række ideografiske
studier af enkeltstående cases. Hans hyppige anvendelse af cases, omhandler vidt for-
skellige sektorer i ligeledes forskellige socio-tekniske systemer. På baggrund af det vide
case-valg vurderer vi, at han har anlagt en “maksimum variation”-strategi i sit arbejde
med cases. “Maksimum variation cases” er en metodisk tilgang til case-studiet, hvor
undersøgeren vælger en serie af væsentligt forskellige cases, for derefter at kunne sige
noget om graden af forskellige omstændigheders betydning, samt noget generelt om den
undersøgte proces, uafhængigt af de konkrete omstændigheder (Flyvbjerg, 1991:150).
På den måde undersøger Geels selve processen ved socio-teknisk innovation, eller tran-
sitions-dynamikken. Geels formår således at drage nomotetisk gældende konklusioner,
på baggrund af en række forskellige ideografisk funderede case-studier.
Til trods for transitionsmodellens kvalitative metode og karakter har den altså et
udpræget nomotetisk sigte, da den forsøger at beskrive en angiveligt universelt gælden-
de omstillingsdynamik på tværs af vidt forskellige socio-tekniske regimer. Der kan der-
for menes at ligge en vis selvmodsigelse i Geels’ metodiske fremgangsmåde, da der
forsøges at drages almengyldige konklusioner, baseret ud fra enkelte subjektivt valgte
cases. Der vil blive reflekteret over det umiddelbart paradoksale forhold mellem Geels’
ideografiske studier og nomotetiske slutninger i afsnit 3.7.
Geels teori ligger i høj grad op til en kontekstafhængig analyse, hvori analysen
reguleres i takt med de delkonklusioner der opstår løbende. Denne ad-hoc tilgang mod-
virker fastsættelsen af ultimative krav, da det er umuligt at bestemme alle retninger ana-
lysen vil gå i fra starten af. En velbegrundet årsag til en eventuel ændring af rammerne
for analysen vil dog være nødvendig, for at pålideligheden bevares. Ellers risikerer un-
dersøgeren at kriteriet bliver arbitrært og flydende (Bitsch, 2011:197).
Side 22 af 88

2.6. Brugen af Geels i projektet
Frank Geels’ MLP-models formål er at beskrive den proces, der tillader eller nægter en
innovations adoption, eller overtagelse af det herskende regime. Genstandsfeltet for
MLP-modellen er teknologisk innovation og transition, typisk med formålet at beskrive
mulighederne for bæredygtig omstilling af eksempelvis produktion og transport. Vi
vælger i denne opgave at operationalisere modellen på et genstandsfelt den oprindeligt
ikke er tiltænkt.
Teorien er som udgangspunkt tiltænkt at beskrive teknologisk omstilling i et bæ-
redygtighedsperspektiv. Det kan derfor problematiseres at vi operationaliserer teorien
på det monetære system, der ikke umiddelbart defineres som et socio-teknisk system.
Flere af Geels’ begreber kan dog godt benyttes i analysen af et monetært system, hvor-
for vi mener at teorien alligevel er anvendelig. I dette perspektiv kan det monetære sy-
stem indeholde sporafhængigheder, landskabsændringer samt nicheteknologier. Dette
uddybes yderligere i afsnit 5.3. I og med at vi betragter Bitcoin som en teknologisk
innovationsniche (jvf. 3.3), der står overfor en vanskelig potentiel implementeringspro-
ces bliver det mindre væsentligt at penge ikke entydigt kan defineres som et socio-
teknisk regime. Teoriens mål bliver derfor at beskrive selve transitionsprocessen snarere
end at definere det enkelte regime.
Geels’ teori benyttes i projektet til at vurdere hvordan Bitcoin kan influere det nu-
værende økonomiske system. Økonomisk teori har i det 20. århundrede i høj grad været
baseret på en positivistisk, kvantitativ tilgang, hvor økonomer som Friedman, Keynes
og Philips mente at kunne forudsige og beskrive virkeligheden præcist, i form af model-
ler og formler. Man kan derfor diskutere hvordan en teori, med et helt anderledes viden-
skabeligt udgangspunkt, kan forklare ændringspotentialet i økonomien. Derfor vælger
vi med udgangspunkt i Geels, hovedsageligt at fokusere på transitionsmulighederne for
Bitcoin i det socio-tekniske system, og i mindre grad på de bagvedliggende matematiske
rationaler. Dette fokus gør det i en hvis grad muligt at betragte den vestlige økonomi
som helhed og derved mulighederne for at Bitcoin kan påvirke denne. Ligeledes har
Geels i sit arbejde selv beskæftiget sig med umiddelbart ikke-teknologiske systemer,
som i hans analyse af rockmusikkens gennembrud i perioden 1930-50, og udviklingen
af etikken bag dyrevelfærd (Geels, 2012), hvormed man kan retfærdiggøre brugen af
teorien på et ikke-teknologisk begreb som penge. Hermed er der skabt en form for teo-
retisk præcedens for at operationalisere modellen, ved flere typer af transitionsproces-
Side 23 af 88

ser, der indeholder de anvendte begreber og processer i modellen. Vi vil i analyse-
afsnittet argumentere for at Bitcoin opfylder de kriterier.
Endvidere er der til stadighed en økonomisk teoretisk diskussion om hvorvidt
økonomi er en positivistisk videnskab, som keynesianere og monetarister hævder, hvil-
ket fremgår uddybende i afsnit 3.1 om den østrigske skole. Denne teoretiske diskussion
har som sådan ikke noget at gøre med undersøgelsen af Bitcoin som socio-teknisk ni-
che, men bidrager til at forsvare vores mindre formalistiske metode til forståelsen af
Bitcoin i det økonomiske system.
2.7. Overvejelser om det varierende genstandsfelt
Vi behandler i første analysedel (jvf. 5.1) østrigske årsagsforklaringer til finanskrisen med
USA, som genstandsfelt. I den tredje analysedel, hvor vi bruger Geels’ MLP-teori, benytter
vi dog en international vinkel, hvorfor der kan stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt afgræns-
ningen af finanskrisen er konsekvent. Således er genstandsfeltet i tredje analysedel udvidet
fra et begrænset område og marked, hvilket i sagens natur medfører en større kompleksitet.
Vi er opmærksomme på at dette kan anskues som et videnskabeligt problem. Der er dog
adskillige argumenter for at behandle forskellige genstandsfelter i de to analysedele.
I forbindelse med den første analysedel vælger vi at fokusere på én bestemt nation,
da den østrigske skole ikke beskæftiger sig med internationale forhold. Hermed får vi sikret
en fyldestgørende analyse af finanskrisen, hvor teori og empiri kan komplementere hinan-
den. Samtidig er der en meget stor og tilgængelig mængde empiri omhandlende den ameri-
kanske finanskrise, hvorfor denne danner et velfunderet grundlag for analyse. Til sidst er
der også den gængse opfattelse at den amerikanske boligbobles bristen har haft en væsentlig
indflydelse på den globale finanskrise.
I forbindelse med den tredje analysedel vælger vi at fokusere globalt, da Bitcoin er
en decentraliseret valuta, der ikke tager højde for nationalstater. Det vil derfor ikke være
gunstigt at analysere den ud fra en enkelt nations perspektiv. I den sammenhæng er det vig-
tigt at arbejde ud fra genstandsfeltets præmisser, for at opnå god samfundsvidenskabelig
forskning (jvf. afsnit 3.5.1)
Side 24 af 88

3. Teori
3.1. Præsentation af Rothbard og den østrigske skole
I følgende afsnit vil vi præsentere den østrigske skoles økonomiske teori, med Murray
Rothbard som primær repræsentant. Denne teori vil senere benyttes til at analysere
årsagsforklaringer til finanskrisen.
Murray Rothbard (1926 – 1995) var en amerikansk økonom, der i sin eftertid er blevet
udpeget som en af hovedrepræsentanterne for den østrigske skole. Hans arbejde kom
først og fremmest til udtryk som en kritik af samtidens monetære system. Han var til-
hænger af den konjunkturteori, som Ludwig von Mises udarbejde i løbet af 1920’erne
(Rothbard, 1969). Karl Marx lancerede tanken om, at kapitalismen har nogle iboende
modsætningsforhold, der fordrer cyklisk fremkommende op- og nedgansperioder.
(Groth, 2009). Denne forståelse har været delt af blandt andet keynesianske økonomer
hvor den gængse opfattelse er, at den frie markedsøkonomi og konjunktursvingninger
uløseligt hænger sammen. Rothbard stillede sig kritisk over for dette, da han mente at
den frie markedsøkonomi, gennem udbud og efterspørgsel, når et naturligt ligevægts-
punkt (Rothbard, 1969). Her ligger Rothbards og resten af den østrigske skoles tanker i
linje med den neoklassiske måde at anskue økonomiens sammenhænge på (Jespersen,
2009:63). Slutningen om det selvregulerende marked, drog Rothbard ud fra sin overbe-
visning om at mikro- og makroøkonomi ikke kan adskilles, men hænger uløseligt sam-
men. Rothbard mente derfor at udbud- og efterspørgselskurverne er essentielle, også i
forståelsen af makroøkonomiske spørgsmål (Rothbard, 1969). Forholdet til mikro- og
makroøkonomi deler den østrigske skole i stor grad med neoklassikerne. Hvis ikke den
frie markedsøkonomi skaber konjunktursvingninger, hvad gør så? For at besvare dette,
må vi først udpensle to grundlæggende østrigske begreber, der er fundamentale for for-
ståelsen af den østrigske skoles teori.
3.1.1 Tidspræferencer og kapitalordener
Den østrigske skole arbejder med begrebet tidspræferencer. Med dette forstås befolk-
ningens valg mellem at bruge sin indkomst med det samme, eller lægge den til side
gennem opsparing og investering. Ved høj tidspræference forbruges indkomsten med
det samme, og ved lav tidspræference lægges pengene til side (Rothbard, 1969).
Side 25 af 88

Disse forskellige tidspræferencer resulterer i en produktion af goder, der er tilknyttede
forskellige kapitalordener. Med dette begreb forstås de led hvormed, et konsumptions-
gode er produceret. En vare der er til direkte konsumption er en vare af første kapitalor-
den. En vare der bruges til at fremstille denne konsumptionsvare er af anden orden, og
så videre (Olesen et al, 2002:177-178). For at eksemplificere, så er et brød en vare af
første kapitalorden, og en ovn en vare af anden kapitalorden. Produktionen af varer kan
opdeles i et utal af kapitalordener, men vi vælger at afgrænse opdelingen til goder af lav
orden (konsumptionsgoder) og goder af høj orden (produktionsgoder). Der er en direkte
sammenhængen mellem tidspræferencer og kapitalordener. Når tidspræferencen er høj
resulterer det i et øget forbrug af goder af lav orden. Omvendt når tidspræferencen er
lav resulterer det i et øget forbrug af goder af høj orden.
Figur 3.1: Hayeks trekant
Oprindeligt introduceret i 1931 af Friedrich Hayek.
3.1.2 Konjunktursvingninger
Grundlaget for konjunktursvingninger er, i den østrigske optik, forøgelse af penge-
mængden 3 . En forøgelse af pengemængden vil få renten til at falde. Renten er, i et ure-
guleret marked, udtryk for forbrugernes tidspræferencer mellem henholdsvis at opspa-
3 I afsnit (bum bum) vil grundlaget for pengeforøgelsen, herunder bankernes funktion, blive uddybet.
Side 26 af 88

e/investere 4 eller forbruge inden for en kort tidsramme (Rothbard, 1969). Ved en pen-
geforøgelse bliver indlånene i bankerne større og dermed falder renten. Dette sker dog
ikke på baggrund af en ændring af forbrugernes tidspræferencer, og derfor anser den
østrigske skole renten som kunstigt lav og ikke afspejlende den reelle situation (Roth-
bard, 1969). Entreprenører vil ud fra den misvisende rente vurdere at befolkningen har
opsparet eller investeret flere midler til forbrug af produktionsgoder. De vil tilpasse de-
res produktion og investering derefter. Resultatet vil være omfattende fejlinvesteringer i
produktionsgoder, da der ikke eksisterer en modsvarende efterspørgsel i samfundet efter
disse. Fejlinvesteringer vil forsætte så længe konjunkturen er i opsving. Når bankerne,
af frygt for manglende likviditet, stopper eller decelererer forøgelsen af pengemængden
vil konjunkturen vende og dette vil være startskuddet på krisen. Her vil det blive klar-
lagt at befolkningen ikke efterspørger disse produktionsgoder. En recession bliver der-
med i østrigsk optik set som en tilpasning af økonomien til den reelle situation (Roth-
bard, 1969). Med udgangspunkt i denne konjunkturteori kritiserer Rothbard inflationære
forhold indenfor monetær økonomi.
3.1.3 Inflation
I Rothbards optik er der intet samfundstjenstligt ved en inflation, forstået som prisstig-
ninger (Rothbard, 2008:46). Der er nemlig ikke sket nogen ændring i de reelle ressour-
cer, som for eksempel arbejdskraft, produktionsmidler og naturressourcer. Derimod
noterer han at selvom, der ikke er nogen vinding for samfundet, kan enkelte personer
godt opnå fordele på bekostning af andre. Dette er et spørgsmål om den enkelte persons
reaktionstid. Med andre ord handler det om, hvor hurtigt man kan nå at tilpasse sig til
prisændringerne, i forhold til andre. Vi kan her foretage et eksempel med selvstændige
og lønmodtagere. Hvis efterspørgslen stiger markant fra den ene dag til den anden, vil
købmanden få solgt flere varer. Han vil hurtigt kunne opdage dette og sætte prisen op.
Dermed bliver hans indkomst forbedret og han kan tjene på at forbruge sin forøgede
indkomst i et samfund hvor priserne ikke har tilpasset sig endnu. Lønmodtageren vil
ikke få sin indkomst tilpasset før næste lønforhandling og han har dermed ikke haft
samme chance for at tjene på inflationen, og måske har han endda levet for en dårligere
realløn et stykke tid. Dermed er der, ifølge Rothbard en ulighedsskabende tendens ind-
lejret i inflationen (Rothbard, 2008:47).
4 Opsparing og investering er ligestillede, da begge er funktioner for at deponere sine penge med henblik på et senere
forbrug. Ydermere er en stigende opsparing hos befolkningen lig med et større investeringskapital for banken.
Side 27 af 88

Rothbard mente, ud fra udbuds- og efterspørgselskurven, at der er to måder hvorpå ge-
nerel inflation kan opstå i et samfund:
Gennem et fald i udbud af stort set alle varer og tjenester.
Gennem en forøgelse af pengemængden. (Rothbard, 2008:28)
Rothbard fremhævede at hvis man kigger på historien, er der generelt sket en forøgelse
af produktionen og dermed udbuddet af varer og tjenester. Ud fra dette konkluderede
Rothbard at det kun kan være forøgelsen af pengemængden, der er skyld i den kroniske
prisinflation, der kendetegner det moderne samfund (Rothbard, 2008:28).
3.1.4 Fra guldstandard til Fiat
For at forstå forøgelsen af pengemængden er det vigtigt at klargøre skellet mellem me-
tal- og papirbaseret økonomi. Herunder er begreberne guldstandard og fiat essentielle.
At have en metalbaseret valuta vil sige at betalingsmidlerne er funderet i et fysisk tilste-
deværende metal. Historisk set har guld været det mest benyttede metal, der udgjorde en
bestemt procentdel af de fysiske betalingsmidler i form af mønter. Dette vil sige at pen-
gemængden er bestemt ud fra hvor meget guld der eksisterer i samfundet og som ud-
gangspunkt har samfundet ingen mulighed for at ændre på disse forhold, da det ikke er
muligt at fremstille guld. Næste skridt var skabelsen af metalbaserede papirpenge, som
for eksempel Bretton Woods-systemet i USA. Dette betød at guldet blev centraliseret og
dermed ikke længere var involveret i betalingsoverførelserne. Pengene var dog stadig
bundet på et fysisk tilstedeværende metal (Rothbard, 2005:2). Den sidste overgang til
det fiat-system som vi benytter os af i dag, skete da man frigjorde pengemængden fra
den metalliske standard. Dette krævede en kognitiv omstilling, hvor folk ikke længere
forbandt betalingsmidlerne med deres metalindhold, men alene ud fra tilliden til ”nav-
net” (Rothbard, 2008:11). Efter frigørelsen af pengemængden videregav man pengeska-
belsesprocessen til to institutioner, centralbanken og den kommercielle bankvirksom-
hed:
Side 28 af 88

3.1.5 Pengeskabelsesprocessen
Centralbanken: Udsteder primær likviditet, hvilket er betalingsmidler hvor central-
banken står som debitor. Dette er penge som centralbanken selv skaber efter behov.
Derudover står centralbanken også for udstedelsen af kontanter, hvor den har monopol
(Jespersen, 2009:179).
Den kommercielle bankvirksomhed: Skaber sekundær likviditet ved det der kaldes
fractional reserve banking. Grundlaget for at denne funktion kan lade sig gøre er, at
bankerne har en rolle som debitor i forhold til befolkningens opsparinger (Rothbard,
2008:93). Det vil sige at man som kunde i en bank låner sine penge til banken, der der-
efter har råderet over dem. Fra centralbankens side er der fastlagt et krav om en pro-
centmæssig likviditet i forhold til bankens aktiver. Den kan for eksempel ligge på 20 %,
hvor banken dermed har pligt til at indehave 20 % af sine aktiver i likvide midler. Dette
giver med andre ord banken mulighed for at skabe penge gennem udlån, op til en kvote
på 80 %. Hvis centralbanken yder en primær likviditet på 100 kr. til den kommercielle
bank, kan denne skabe udlån til 400 kr. da 20 % af 500 kr. er 100 kr. Disse kan efterføl-
gende sættes i cirkulation i samfundet (Burton et al, 2006:470-472).
Da Rothbard, som tidligere nævnt var imod inflationære tendenser, og dermed al form
for forøgelse af pengemængden, er det altså centralbanken og de kommercielle bankers
funktionalitet der bør omlægges.
3.1.6 Det frie banksystem
Rothbard hævdede at i et fuldstændig frit banksystem med fuld konkurrence og ingen
regulering, vil der være to afgørende fænomener indlejret i systemet, der vil forhindre
en forøgelse af pengemængden. Bank runs og limited clientele of each bank:
Bank runs: Et bank run forekommer når der opstår mistillid til bankens likviditet. Af
frygt for at miste sine penge opstår der et kollektivt krav hos bankkunderne om indløs-
ning. Banken skal derfor være likvid for hver en krone, ellers vil den gå konkurs. Et
bank run vil dog kun ske som en kulmination på en længere tids voldsom sekundær li-
kviditetsskabelse af en enkelt bank (Rothbard, 2008:112-114).
Limited clientele of each bank (LCEB): Dette punkt omhandler den strukturelle sik-
ring der ligger i den begrænsede mængde kunder hver bank har. Når folk laver handler
med hinanden på tværs af banker bliver bankerne automatisk tvunget til at være likvide
Side 29 af 88

overfor hinanden. Dette kaldte Rothbard for indløsningsværktøjet. Modsat et bank run
er LCEB et dagligt sikkerhedstjek, der ikke kræver nogen mistillid hos bankkunderne.
Rothbard argumenterede for at flere banker effektiviserer indløsningsværktøjet. På den
måde står bankerne oftere med indløsningsproblemet (Rothbard, 2008:116).
Disse to fænomener bliver ifølge Rothbard undermineret i det nuværende central-
bankssystem. Bank runs vil miste sin effekt, da centralbanken altid vil stå klar til at låne
penge når en bank har likviditetsproblemer. Dette kan gøres enten ved en redningspak-
ke, køb af bankers aktiver eller ved et lån. Derfor vil banken sjældent stå med et likvidi-
tetsproblem, hvilket mindsker risikoen for mistillid til banken.
Gennem sin primære likviditetsskabelse, samt reguleringen omkring fractional re-
serve banking, vil centralbanken også begrænse indløsningsværktøjets effekt. Ved at
koordinere bankernes tilgang til primær likviditet, sikrer centralbanken at bankerne kan
ekspandere pengemængden sammen, hvilket gør at bankernes skyldige beløb overfor
hinanden vil udlignes. Centralbanken skaber en form for karteldannelse bankerne imel-
lem, hvor pengeskabelsesprocessen kan ske ensartet (Rothbard, 2008:133). På baggrund
af sin tiltro til det frie banksystem, var Rothbard, ligesom resten af den østrigske skole,
fortalere for en laissez faire tilgang til pengepolitik. Dermed ligger man tæt op af den
neoklassiske skole, når det kommer til finanspolitikken.
3.1.7 Rothbards løsningsforslag
For at vende tilbage til en fornuftig økonomi, mente Rothbard at der skal foretages føl-
gende ændringer:
Vend tilbage til en guldstandard. Samfundet bør vende tilbage til et system, hvor hver
dollar altid kan indløses i guld og tilbagebetaling aldrig kan suspenderes. Når prisfast-
sættelsen mellem guld og seddel er fastlagt er den for evigt låst fast. Dette vil medføre
at pengeskabelsesprocessen er fjernet fra centralbanken og de kommercielle banker.
Afskaf centralbanken. Centralbanken bør derefter afskaffes og erstattes af et banksy-
stem med fuld konkurrence. Dette vil sikre kundernes mulighed for at lave bankruns og
styrke LCEB-værktøjets funktion. Som følge af dette vil fractional reserve banking og
dermed sekundær likviditetsskabelse ophøre.
Separation af penge og regering. Der skal ske en denationalisering af guldet. Rothbard
foreslog at man først udregner forholdet mellem penge og guld i samfundet. Herefter
opkøber centralbanken samtlige penge for den beregnede guldpris, så pengemængden
Side 30 af 88

opretholdes og der ikke opstår deflation (Rothbard, 2008:263-264). Bankerne har deref-
ter fri mulighed for at presse kontanter, svarende til det guld de har indestående.
Indførelse af 100 % fractional banking. Selvom Rothbard anså at et frit banksystem
vil stoppe sekundær likviditetsskabelse, kan det blive nødvendigt med en lov, der lige-
stiller fractional reserve banking med forfalskning. Han problematiserede dog mulighe-
den for at håndhæve loven, da banker kan skabe alternative valutaer for at undgå at bli-
ve overvåget (Rothbard, 2008:261).
Vi vil benytte den ovenstående teoriredegørelse i den videre analyse af finanskrisen set
ud fra et østrigsk perspektiv. Herunder vil der være et særligt fokus på konjunkturteori-
en, samt Rothbards løsningsforslag.
3.2 Kritik af den østrigske skole
Kritikken af den østrigske skole er omfattende og vi vælger her kun at diskutere den
kritik vi mener, er relevant, enten som værende fundament i teorierne, eller med særlig
henblik på vores to empiriske felter: Finanskrisen og Bitcoin. Den grundlæggende
uenighed mellem neoklassikere/østrigere og keynesianerne om hvorvidt markedet er
selvregulerende eller ej, kan ligge til grundlag for en omfattende diskussion, men vi
vælger at afgrænse os fra en dybere debat, dog uden at lade emnet gå forbi uberørt.
3.2.1 Metodologi
Den primære kritik af den østrigske skole, går på den metodologiske tilgang, hvorpå
teorierne er opbygget. Denne metodologiske kritik kan deles op i to punkter, der hver
især illustrerer hvor den østrigske skole adskiller sig fra henholdsvis neoklassikerne og
keynesianerne:
1. Praxeologiens betydning
2. Forholdet mellem mikro –og makroøkonomi.
1. Som tidligere nævnt, arbejder østrigerne ud fra en praxeologisk orientering, hvor den
logiske deduktion står i centrum. Af den årsag benytter man sig ikke af matematisk em-
piri i opbyggelsen af sine teorier. Dette står i skarp kontrast til den positivistiske tilgang,
der bruges af de fleste økonomer, og dette er formodentlig grunden til at den østrigske
skole generelt ikke anerkendes i bredere økonomiske kredse (Caplan, 2002). Kritikere
Side 31 af 88

fra både de keynesianske og neoklassiske skoler har kaldt østrigernes humanfilosofiske
tilgang for uholdbar, da den ikke tager stilling til empiriske realiteter (Radnitzky et al,
1995:194). Der er uenighed blandt de østrigske teoretikere omkring dette punkt, men vi
vælger at give Rothbards forklaring. Han er af den opfattelse at de fundamentale aksio-
mer, i sidste ende er funderet i grundlæggende empiriske erfaringer om menneskets
handlinger (Rothbard, 1997:63-64). Ud fra aksiomer, der i sin natur er sande, rationerer
man sig logisk frem til nogle konklusioner. Det er dermed, ifølge den østrigske skole,
ikke tilstrækkeligt at tilbagevise disse konklusioner på baggrund af empirisk materiale.
Matematisk statistik kan kun beskrive et økonomisk fænomen på ét bestemt tidspunkt
og ét givet sted. Med andre ord kan statistik kun fremvise et historisk faktum. Ønsker
man at kritisere den østrigske skole må man finde huller i den logisk-deduktive udled-
ning af aksiomerne. Her fejler statistik, da den ikke kan ikke fortælle noget, om hvorfor
og hvordan et økonomisk fænomen forekommer (Von Mises, 2008:55-56). I naturvi-
denskaben kan man bruge empiriske statistikker, men mennesket har en fri vilje, og der
kan derfor ikke benyttes matematik til at fremregne menneskelig adfærd (Rothbard,
1997:73).
Når østrigerne drager nomotetiske slutninger om menneskelig adfærd, eksempel-
vis ved anvendelse af udbuds- og efterspørgselskurverne, er det altså ikke et resultat af
kvantitativt materiale, men et produkt af logisk deduktion. Man kan argumentere for, at
denne videnskabelige tilgang er en måde hvorpå man kan afvise erfaringsmæssige
kendsgerninger, således at teorien ikke kan anfægtes. Dermed kan østrigerne kritiseres
for kun at ville diskutere teorien på deres præmisser. Dette er vi opmærksomme på,
hvorfor vi selv benytter empirisk materiale (jvf. 4.1.).
2. Den østrigske skole arbejder ud fra en metodologisk individualisme. Det vil sige at
man tager udgangspunkt i det enkelte menneske, der betragtes som ene om at kunne
føle, tænke og agere (Rothbard, 1997:71). Ud fra den opfattelse er den østrigske skole,
ligesom neoklassikerne, tilhængere af en helhedsorienteret opfattelse af økonomi, fun-
deret i udbud –og efterspørgselskurven. Man modsætter sig dermed enhver opdeling af
økonomien i et mikro –og makroniveau. På den modsatte fløj står den keynesianske
skole, der akkurat argumenter for en sådan opdeling af økonomien. Ifølge den keynesi-
anske skole kan man bruge aggregerede størrelser, såsom BNP, til at beskrive den sam-
lede nationaløkonomiske situation. John Keynes havde i 1930’erne erfaret at markeds-
økonomien var effektiv, men fundamentalt ustabil, og ud fra det indså han behovet for
Side 32 af 88

et makroniveau indenfor det økonomiske felt (Jespersen, 2009:213). At der skulle ligge
en strukturel ustabilitet i markedsøkonomien, går direkte imod den østrigske konjunk-
turteori, der anser forøgelsen af pengemængden, som værende grundlaget for ustabilitet.
Det var med denne teori at den østrigske økonom Ludwig Von Mises i 1928 forudså
30’ernes depression, ifølge østrigske tilhængere (Thornton, 2006:14). Markedsøkono-
mien er ifølge den østrigske skole fuldstændig selvregulerende, hvis bare ladt til sig
selv. Ydermere modsætter den østrigske skole sig, ud fra funderingen i metodologisk
individualisme, brugen af aggregerede forhold i økonomi. Aggregeret økonomi leder
kun til misforståelser af den reelle økonomi.
3.2.2 Teorikritik
Kritikken af de teorier den østrigske skole udleder på baggrund af sin metodologi, kan
deles op i 3 punkter.
1. Konjunkturteoriens asymmetri
2. Entreprenørernes rentetilpasning
3. Det manglende internationale aspekt
1. Som tidligere nævnt i teoripræsentationen bygger et opsving i økonomien på massive
fejlinvesteringer i produktionsgoder. Ud fra den grundlæggende opfattelse at befolknin-
gen enten forbruger eller sparer op, må en stigning i forbruget af produktionsgoder være
lig med et fald i forbruget af konsumptionsgoder. Omvendt falder forbruget af produkti-
onsgoder under en recession, og samtidig sker der en stigning i forbruget af konsumpti-
onsgoder. Ud fra denne tese har blandt andet den keynesianske økonom Paul Krugman
problematiseret at der, ud fra østrigernes optik skulle eksistere en stigning i konsumpti-
onsproduktionen i nedgangstider (Krugman, 1998:1). Ydermere kritiserer den ameri-
kanske økonom Jeffrey Hummel den østrigske skole for ikke at kunne forklare hvorfor
selve forbruget kan være symmetrisk, men ikke arbejdsløsheden, da denne altid er større
i nedgangstider (Hummel, 1979:43).
En østrigsk indvending ville dog pointere at begge økonomer, har glemt at med-
regne den monetære deflation der ofte sker i en nedgangstid. Det vil sige at penge for-
svinder fra samfundet. Dermed kan der ske en overgang hen imod et større procentmæs-
sigt forbrug af konsumptionsvarer, uden at der sker en reel stigning i produktionen
Side 33 af 88

(Gordon, 1999:1). Samme monetære deflation forklarer samtidig hvorfor arbejdsløshe-
den er større under en recession.
2. Ifølge den østrigske skole, er et opsving kendetegnet ved fejlinvesteringer, da entre-
prenørerne bliver snydt af den kunstigt lave rente. Denne antagelse er blevet stærkt kri-
tiseret for at undervurdere entreprenørernes evne til at gennemskue centralbankens på-
virkning af det økonomiske landskab. Således stiller den amerikanske økonom Bryan
Caplan spørgsmålstegn ved hvordan Rothbard kunne tildele entreprenørerne evnerne til
at forstå udviklingen i finansmarkederne og tilpasse sig irregulære fluktueringer, men
samtidigt lod dem blive snydt gang på gang af centralbankens simple intervention
(Caplan, 2002). Østrigerne vil dog fremhæve at skønt en entreprenør kan vurdere en
rente til at være kunstigt lav, kan han ikke justere sine investeringer derefter. Dette
skyldes at renten er den kommunikative måde, hvorpå entreprenøren kan opnå viden om
økonomiens tilstand. Derfor er det umuligt at vurdere hvad den reelle rentesats er, og
tilpasse sine investeringer til dem (Murphy, 2009:).
3. En generel kritik af hele den østrigske skole omhandler den manglende stillingstagen
til internationale forhold. Det mest problematiske anliggende gælder sameksistensen
mellem en nationaløkonomi indrettet efter, de af Rothbard fremsatte krav, og en almin-
delig nationaløkonomi funderet i en centralbank. Med andre ord, kan et land der har lagt
sin økonomi ind efter den østrigske skoles anbefalinger sameksistere med andre lande,
hvis økonomi følger det nuværende system. Hvorvidt vil 100 % fractional banking for
eksempel beskytte et lands økonomi mod de fejlinvesteringer, der kan opstå som følge
af monetær inflation i et andet lands økonomi (Hummel, 1979:52)? Det har ikke været
muligt for os at finde et østrigsk svar på denne kritik. Når Rothbard forholder sig til
nationalstater er det kun for at eksemplificere det frie banksystems funktionalitet med
hensyn til inflationsbegrænsende strukturer (Rothbard, 2008:120).
Side 34 af 88

3.3 Socio-tekniske systemer
I dette afsnit vil vi præsentere den hollandske innovations- og transitionsforsker Frank
Geels’ teori om socio-tekniske transitioner i et Multi-level-perspective (MLP). Teorien
er formuleret og udviklet af flere teoretikere, men vi vælger at anvende Geels’ udlæg-
ning. Det gør vi da han er en af de mest prominente og hædrede fortalere for teorien i
det 21. århundrede (Geels, 2012). Vi vil indledningsvist definere socio-tekniske syste-
mer, og dernæst præsentere selve transitionsteorien.
Ved socio-tekniske systemer forstås komplekse strukturelle systemer, der gennem læn-
gere tids tilpasning af samfundet, er blevet dybt indlejret i samfundet på flere niveauer.
Systemet er ikke knyttet til enkelte teknologiformer, men beskriver fænomener i helhed.
Socio-tekniske systemer virker konstant i et utal af relationer med det omgivende sam-
fund, på mange niveauer (Søndergård et al, 2007:293-294). Et typisk eksempel for et
socio-teknisk system med dyb forankring i samfundet er privattransport, som kan deles
op i flere underdele. Her spiller privatbilismen en dominerende rolle. Således er større
dele af samfundet bygget op under forudsætning af dieselbilens muligheder, eller for at
servicere de behov der opstår ved anvendelse af biler. Eksempler på dette kan være ve-
je, mekanikere, produktion, lovgivning og regulering, brændstof- og industriel infra-
struktur, samt byplanlægning. Hertil kommer kognitive forhold som brugerpraksis og
kulturel tilknytning, som eksempel tanken om den individuelle frihed, mobiliteten pri-
vatbilen tilbyder, samt det identitetsskabende forhold mennesket kan få til sin bil gen-
nem besjæling (Geels, 2007:2).
Geels omtaler to typer af teknologisk innovation i forbindelse med socio-tekniske
systemer. Innovation, der ikke ligger i umiddelbar forlængelse af det eksisterende regi-
me, kaldes radikal innovation, hvor innovation der søger mod at forbedre det nuværende
system kaldes inkrementel.
Radikal innovation er kendetegnet ved et klart brud med det herskende socio-
tekniske system på afgørende punkter, og er i startfasen ofte underudviklede og uhold-
bare. Geels beskriver hvordan sådanne innovationer opstår under beskyttede forhold, i
nicher hvor teknologien ikke konkurrerer på markedsvilkår men på forsøgsbasis. Det er
hovedsageligt stater og store virksomheder der har økonomisk råderum til sådanne sats-
ninger, men grupperinger af borgere kan også blive politisk mobiliseret til at støtte op
om en ny teknologi. Man ser således ofte at udviklingen af radikal innovation sker inden
Side 35 af 88

for nicher som militæret og universitet, eller at ildsjæle investerer i ikke-færdigudviklet
teknologi af ideologiske årsager (Geels, 2004A:35).
Innovation der sker inden for rammerne af regerende socio-tekniske systemer kal-
des, som tidligere nævnt, for inkrementel innovation (Geels, 2007:9). Herved forstås
opfindelser der i højere grad sigter mod at forbedre og effektivisere teknologien, frem
for direkte at bryde med den. De seneste årtiers effektivisering af dieselmotoren kan
således ses som udtryk for en sådan inkrementel innovation. Øget inkrementel innovati-
on ses ofte i forbindelse med en radikal innovations indtrængning i socio-tekniske sy-
stemer, i et forsøg på at modsvare de muligheder den radikale opfindelse giver.
3.3.1 Geels’ teori om transitioner i et flerlagsperspektiv.
I analysen bruges Geels’ teori om transitioner set i et flerlagsperspektiv til at forklare,
hvordan Bitcoin kan øve indflydelse på det eksisterende monetære system. Teorien
hænger nøje sammen med tanken om socio-tekniske systemer.
For at vende tilbage til transporteksemplet spiller dieselbilen en afgørende rolle for pri-
vattransporten. Der er dog mange problemer ved dieselbilen, hvorfor der forskes i alter-
nativer til denne. Disse alternativer er i mere eller mindre grad konkurrerende til diesel-
bilen, alt efter hvilket parameter der undersøges. Er parameteret her den automekaniske,
individuelle bil-transport, kan de afgørende konkurrenter her indsnævres til el-bilen,
brint-bilen og hybridbiler.
Nye teknologier opstår som sagt i niche-zoner som ufærdige teknologiske forsøg. Ud-
viklingen af de forskellige teknologiske nicher skal i lige så høj grad ses som en læ-
ringsproces, hvor der bliver etableret brugererfaringer og dannet aktørkoalitioner, snare-
re end reel produktion. Med tiden vil det dog vise sig hvilke teknologier, der har poten-
tiale til at udfordre eller påvirke det herskende regime, hvorefter aktører med interesse i
det socio-tekniske brud vil fokusere på disse. Således vil der efter en længere tid med
mange forskellige teknologiske forsøg af radikal karakter opstå få modne teknologier,
med potentiale til at blive en del af det herskende regime (Geels, 2007:2).
Et dominerende socio-teknisk regime vil dog som udgangspunkt modarbejde en
implementering af radikal teknologisk innovation i regimet. Ifølge Geels skal et socio-
teknisk regime ses som en ”semi-sammenhængende” struktur af forskellige aktører, der
implicit koordinerer deres ageren for at opnå den størst mulige grad af effektivitet og
Side 36 af 88

stabilitet. Denne koordination sker på tværs af vidt forskellige aktører som lovgivere,
ingeniører, banker, leverandører osv., der i en vis grad synkroniseres til at følge samme
innovative spor (Geels, 2004A:33). Dette fordrer dog en sporafhængighed der besvær-
liggør optagelsen af radikal teknologisk innovation. Hertil hører at flere aktører har er-
hvervet privilegier i kraft af det eksisterende regime, og disse vil som udgangspunkt
forholde sig modvilligt overfor radikal innovation der kan true disse privilegier. Et ek-
sempel herpå er musikbranchens højt profilerede sagsanlæg mod diverse fil-
delingstjenester, der (med overtrædelse af ophavsretten) forsøgte at innovere musik-
deling på global basis (Sandoval, 2006).
På trods af den relativt høje grad af stabilitet inden for det enkelte regime (meso-
niveau), sikret ved netop beskrevne forhold, forekommer ændringer af de socio-tekniske
regimer dog. Ændringer kan forekomme ved spændinger intern i regimet, såsom ændre-
de brugerpræferencer eller nye regulativer der presser regimet til innovation og reforme-
ring, men sker overvejende i forbindelse med ændringer i det socio-tekniske landskab
(makro-niveau). Geels anvender begrebet ”landskab”, til at beskrive de eksterne fakto-
rer der forekommer i samfundet, uafhængigt af det socio-tekniske system. Dette er altså
begivenheder der ligger uden for det socio-tekniske systems handleområde, men som
påvirker det socio-tekniske system i en eller anden grad. Typiske landskabsændringer
kan være krig, stigende råvarepriser, eller opdagelsen af nye trusler. Det er gennem æn-
dringer i landskabet, at der opstår mulighed for at nye teknologier kan trænge ind i do-
minerende socio-tekniske systemer. En sådan ændring af det socio-tekniske landskab,
og dermed forudsætningerne for et givent regime, kan potentielt generere et såkaldt
“window of opportunity”, hvor nicher har mulighed for at overtage eller påvirke regimet
(Kern, 2011). Landskabsændringen skaber et tomrum eller en mangel inden for det so-
cio-tekniske regime, hvilket tillader at nye teknologier træder ind.
Side 37 af 88

Figur 3.2
Transistion in multi level perspective (Kern, 2011)
Geels opdeler landskabsændringer i 4 typer, alt efter hvor kraftig en ændring der fore-
kommer, hastigheden af ændringerne, hvor meget ændringerne breder sig og hvor ofte
de forekommer (Geels, 2004B:6). Forsimplet set defineres ændringer hvor intensitet
samt omfang er lavt, men hyppighed og hastighed høj som hyperturbulens, eksempelvis
kornprisernes hyppige prisfald og -stigninger der løbende påvirker visse produktions-
sektorer. Ændringer kendetegnet ved en stor intensitet og høj hastighed, men lav fre-
kvens og omfang kaldes specifikt chok, f.eks. da man i sin tid opdagede at asbest var et
sundhedsskadeligt byggemateriale, og specifikke sektorer inden for det eksisterende
byggeregime meget hurtigt måtte omstille produktionen. Er intensiteten høj, men alle
andre parametre lave kaldes ændringen for forstyrrende. Ændringer med en lav hyppig-
hed men ellers høje parametre betegnes som en lavine. Et eksempel på dette er murens
fald i 1989, der intensiverede Sovjets sammenbrud og hvor der indenfor en meget kort
tidsramme forekom flere statsdannelser. Typen af landskabsændring kommer ligeledes
til at influere hvilke niche-teknologier der får mulighed for at påvirke det dominerende
system (Geels, 2004B:6).
Side 38 af 88

Det er altså gennem, de af landskabet skabte “windows of opportunities”, nye teknolo-
giske nicher får mulighed for at influere det nuværende socio-tekniske system. Indfly-
delsen forekommer i varierende grad, fra mindre påvirkning til erstatning, alt efter hvil-
ken type af landskabsændring der sker, og hvor stabilt det pågældende regime er i forve-
jen. Dette fører i sidste ende til et reformeret eller helt nyt socio-teknisk system, der
bedre svarer til de forhold landskabsændringen har medført.
3.4. Kritik af Geels’ teori om socio-tekniske systemer og
vores anvendelse heraf
Geels’ arbejde er blevet kritiseret fra flere vinkler, bl.a. har de to engelske innovations-
forskere Audley Genus og Anne-Marie Coles påpeget flere problematiske aspekter ved
Geels’ teori (Genus & Coles, 2008).
Først og fremmest kritiseres Geels for ikke at have en nødvendig videnskabelig
systematik, gennemskuelighed og konsekvent metodisk tilgang. Geels’ studier baserer
sig i vid udstrækning på cases af stor varians. Både valgene og bearbejdelsen af disse
cases er blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt skematiseret og ensartet udført,
og kriterierne for valget af cases er ikke beskrevet (Genus & Coles, 2008:4). Der er så-
ledes ikke en klar sammenhæng mellem de case-studier Geels udfører, og case-valget
kan anklages for at være særligt strategisk. Generelt lægger metoden op til at mange
valg og fortolkninger skal overvejes kontekstafhængigt af undersøgeren fra gang til
gang. Dette giver ifølge Genus og Coles en usystematisk og usammenhængende metode
(Genus & Coles, 2008:6). Ovenstående forhold gør det besværligt at sammenligne case-
studierne med hinanden, da rammerne for undersøgelserne varierer meget. Det samme
gør sig gældende for afgrænsningen og definitionen af de vidt forskellige socio-tekniske
regimer, der derfor ligeledes bliver svært sammenlignelige. Disse mange valg og fravalg
ender med at komme til at betyde at den videnskabelige undersøgelse i høj grad kom-
mer til at afhænge af undersøgeren, og derved bliver det videnskabelige ideal om den til
enhver tid mulige reproduktion af undersøgelsen besværliggjort, hvilket er problematisk
i en positivistisk optik.
Geels’ teori er endvidere uklar på flere andre punkter. Det lykkedes ikke Geels
præcist at afgrænse det socio-tekniske system, ligesom at en transitions start- og slut-
tidspunkter varierer vilkårligt fra case til case. Dette gør selve transitionsbegrebet dif-
fust, da der ikke hersker klare almengældende definitioner for hvornår en transition er
igangsat eller fuldendt (Genus & Coles, 2008:5). Disse forhold problematiserer teoriens
Side 39 af 88

generelle gyldighed og anvendelighed, da den i vid udstrækning er et produkt af en lang
række valg truffet på baggrund af enkelte undersøgelser.
Et andet kritikpunkt går på at teorien og casene ikke inddrager agenters handling
(Whitmarsh, 2012:3), og ofte er baseret på en evolutionær funktionalisme, hvor i der
ikke indgår tilfælde hvor irrationel adfærd eller fejlvurderinger leder til fejlslagne transi-
tioner. Som eksempel kan man nævne QWERTY-tastaturets sejr over flere, videnskabe-
ligt dokumenteret mere effektive, tastaturer. Således opstår der et usagt paradigme om
at det dominerende socio-tekniske system altid er det økonomisk-teknisk bedste (Genus
og Coles, 2008:5). Dette fordrer et lineært udviklingssyn, der ikke medregner irrationel
ageren fra udviklingens forskellige aktører.
Geels italesætter selv problematikken ved at socio-tekniske systemer kan afgrænses og
opdeles i lag på flere forskellige måder, at det kan være svært at vurdere hvorvidt en
ændring i et lag er en ændring for hele det socio-tekniske system, og i så fald hvilken art
innovation det er (Geels, 2007:2). Eksempelvis kunne det i projektet anvendte socio-
tekniske system for penge, have været afgrænset som systemet for handel generelt (in-
klusiv bytte og tjenester), systemet for internethandel, eller det socio-tekniske system
for vestlige økonomier. Derudover er Geels’ landskabsbegreb meget løst defineret, og
bliver kritiseret for bedre at kunne anvendes til at beskrive processer og aktøradfærd i
niche- og regimeniveauet. Makro-niveauet er en uklar og udefinerbar størrelse, hvilket
besværliggør teoriens anvendelse i meget omfattende omstillinger (Whitmarsh, 2012:1).
Endvidere ligger der en flydende grænse mellem inkrementel og radikal innovati-
on. Eksempelvis kunne DVD-maskinen ses som radikalt fornyende, da den bryder med
den grundlæggende teknologi fra VHS-maskinen og medførte en gennemgribende digi-
talisering med store konsekvenser for bl.a. beskyttelsen af ophavsrettigheder for film-
produktionsselskaberne. Omvendt kan man også argumentere for at det var en inkre-
mentel innovation, da den ikke medførte nogen større udskiftning af producenter eller
aktører, og produktet (filmafspilningen) var identisk, blot i højere kvalitet. Samtidig kan
løbende inkrementel innovation over tid gå hen og afvige så meget fra udgangspunktet,
at det socio-tekniske system slutteligt er blevet radikalt reformeret. Her kan det dog
være svært at fastsætte præcist hvornår den radikale innovation finder sted. Mange ek-
sempler placerer sig entydigt indenfor det ene begreb. I nogle tilfælde bliver innovatio-
ners art et fortolkningsspørgsmål, og man kan efterspørge en mere fast definition.
Side 40 af 88

Derudover bliver modellen, qua dens historiske udgangspunkt, kritiseret af bære-
dygtighedsfortalere for ikke at kunne rumme omstilling der gør forskellige vilkår min-
dre komfortable for den enkelte forbruger. Kritikerne hævder at modellen baserer sig på
historiske cases fra en periode i industrialiseringen, hvor den teknologiske innovation
kontinuerligt øgede den enkelte borgers komfort- og produktionseffektivitet – hvilket
ind til for 20-30 år siden blev betragtet som uproblematisk og uden konsekvenser. Der-
for kan modellen kritiseres for ikke at være i stand til at beskrive bæredygtig omstilling,
da komforten ikke nødvendigvis stiger for den enkelte forbruger, men oplysningen om
nødvendigheden af begrænset udledning stiger (Whitmarsh, 2012:5).
3.5. Forsvar af Geels’ metodiske fundament: Casestudiet som videnskabeligt
empiri
I og med at case-studierne er det hovedsagelige metodiske fundament for Geels’ arbej-
de (Geels, 2012), mener vi det er væsentligt at forsvare og underbygge denne metode
fyldestgørende, hvorfor vi har valgt at bruge endnu en teoretiker i vores forsvar af me-
toden. For at underbygge vores forsvar, vil vi anvende den danske planlægningsteoreti-
ker Bent Flyvbjerg og hans værk ”Rationalitet og magt – det konkretes videnskab”.
Som det fremgår af afsnit 3.4, er omdrejningspunktet i kritikken af Geels den flittige
brug af casestudier, som videnskabelig fremgangsmåde. Geels’ gentagne anvendelse af
eksempler, som videnskabelig argumentation bliver grundlæggende kritiseret for ikke at
kunne danne fundament for en universelt gældende videnskabelig teori. Dette er be-
stemt ikke nogen ny akademisk konflikt i samfundsvidenskaberne, hvor casestudiers
videnskabelige legitimitet gentagende gange har været genstand for debat. Denne debat
har været præget af to metodiske fronter. Den ene tager udgangspunkt i en positivistisk
videnskabstradition og ønsker naturvidenskabernes stringente krav om universel kon-
tekstuafhængig gyldighed og verifikation påført de samfundsvidenskabelige fag. Den
anden front hævder, at studiet af menneske og samfund ikke kan tillægges samme lov-
mæssigheder, som studiet af naturen, da undersøgelsesfeltet altid vil være kontekstaf-
hængigt i et eller andet omfang - modsat naturen der lader sig beskrive med universalt
gældende love og almengyldige sandheder. I den sammenhæng kan det hævdes at det
samfundsvidenskabelige genstandsfelt adskiller sig radikalt fra det naturvidenskabelige,
Side 41 af 88

og at det derfor er problematisk at påføre de samfundsvidenskabelige fag samme meto-
diske fremgangsmåde og krav (Flybjerg, 1991:140-41).
Bent Flyvbjerg hævder i sin bog, ”Magt og rationalitet” fra 1991, at:
“I sidste instans eksisterer der kun kontekstafhængig viden i studiet af men-
neske og samfund og ikke ægte kontekstuafhængig viden, som er forudsæt-
ningen for epistemisk teoridannelse” (Flybjerg, 1991:142).
I ovenstående citat afviser Bent Flyvbjerg helt præmissen om at det er muligt at opstille
almengyldige lovmæssigheder for menneske og samfund, og praktisk viden baseret på
erfaringer (cases) er en nødvendighed for god samfundsvidenskabelig forskning. Han
hævder at studiet af menneske og samfund ikke har haft tilnærmelsesvist samme succes
med at opstille almengyldige lovmæssigheder som naturvidenskaben. Dog forceret af
naturvidenskabernes succes, har samfundsvidenskaberne pålagt sig selv samme viden-
skabsteoretiske idealer, til trods for deres manglende gennembrud som epistemiske vi-
denskaber. Flybjerg hævder at epistemologi kun fungerer i samfundsvidenskaberne i
samspil med praktisk viden baseret på kontekstafhængige erfaringer (Flyvbjerg
1991:143).
3.5.1 Den ideelle kilde
Bent Flyvbjerg mener at case-studiet er en ideel kilde til viden om menneske og sam-
fund, i og med det dybdegående case-studie forholder sig aktivt til den specifikke kon-
tekst, hvori eksemplet har udspillet sig. Dermed mener han også at den dybdegående
undersøgelse af ét specifikt eksempel er en bedre kilde til viden om mennesker og sam-
fund, end en bred stikprøveundersøgelse, der ikke indeholder samme nuancerede virke-
lighedsopfattelser. Flyvbjerg afviser ikke den formelle generalisering som en legitim
metodisk arbejdsmåde indenfor samfundsfagene, men mener den blot er én ud af mange
måder, hvorpå mennesket skaber og akkumulerer viden. Han mener endvidere at det er
et stærkt hæmmende og begrænsende perspektiv at opfatte formel generalisering som
den eneste legitime videnskabelige metode (Flyvbjerg 1991:145).
Et af case-studiets hovedsagelige attributter er at den bidrager med konkret erfa-
ringsopsamling til at underbygge den teori eller tese undersøgeren ønsker at fremføre.
Dermed fungerer cases, ifølge Flyvbjerg, som en underbygning af forskningen, og ikke
et videnskabeligt problem, som det tidligere i opgaven er fremført af Genus og Coles
Side 42 af 88

(jvf. afsnit 3.4). De fremhæver det problematiske ved de mange subjektive valg, der skal
træffes af undersøgeren i forbindelse med et case-studie, og mener at dette kompromit-
terer den videnskabelige værdi ved case-studiet som metodisk fremgangsmåde. Her
vægter Flyvbjerg helt anderledes. Til trods for at han anerkender at den enkelte under-
søgers valg kan have store konsekvenser for studiet, fremhæver han i stedet det langt
mere nuancerede og konkrete virkelighedsbillede, der produceres ved et godt eksempel,
end ved brede overfladiske stikprøver, der forgæves forsøger at forholde sig kontekst-
uafhængigt til feltet (Flyvbjerg, 1991:139). Samtidig mener han ikke at tendensen til
subjektivisme er større i arbejdet med en enkeltstående case, end eksempelvis større
spørgeskema-undersøgelser, hvor der blot er truffet en lang række anderledes valg, så-
som svarmuligheder. På den måde er arbitrær subjektivisme et problem indenfor alle
kvalitative forskningsmetoder, men Flyvbjerg mener faktisk det i ringere grad er et pro-
blem i den dybdegående undersøgelse af en case, da case-studiet har sin egen rigorisme
(Flyvbjerg 1991:155).
Den rigorisme er en direkte konsekvens af at gå tæt på virkeligheden og teste hvordan
den udfolder sig i praksis. Det dybdegående casestudie er en undersøgelse af virke-
ligheden på dens egne præmisser, og ikke på undersøgerens, som ved et på forhånd ka-
tegoriseret spørgeskema. For at understøtte denne påstand hævder Flyvbjerg, at der er
en større tendens til en radikal ændring af forudindtagede antagelser og teser, for forske-
re der arbejder dybdegående med enkeltcases (Flyvbjerg, 1991:155).
Dette forklarer Flyvbjerg med at den nærhed til virkeligheden, som case-studiet
indebærer, når undersøgeren placerer sig selv i den kontekst han/hun undersøger, fører
til en mere avanceret forståelse for genstandsfeltet, end ved kvantitative undersøgelser.
Man kan argumentere for at den hyppige falsifikation af forudindtagede antagel-
ser, fungerer legitimerende for case-studiet som metode, og hjælper til at tilbagevise
påstanden om større bias fra forskerens side, ved undersøgelser af cases (Flyvbjerg
1991:156).
Den britiske miljø-psykolog Lorraine Whitmarsh retter en anden væsentlig kritik mod
Geels’ arbejde. Kritikken koncentrerer sig om det forhold, at modellen ikke formår at
inkludere aktør-handling der ikke er teknisk-økonomisk rationel (Whitmarsh, 2012:3).
Dette er en kritik Geels selv behandler og forsøger at imødekomme. Han omtaler en
forståelse for at MLP-figuren(figur 3.2) kan give indtryk af, at aktør-handling ikke bli-
Side 43 af 88

ver inddraget tilstrækkeligt, og beskriver det selv som “faren” ved at opstille forsimple-
de figurer (Geels, 2007:4). Han nuancerer sit anvendte aktør-begreb, ved at hævde han
forholder sig til “the totality of actors”, altså summen af aktørerne i et givent netværk,
og deres kollektive handlen. Han anerkender efterfølgende at mennesket ikke nødven-
digvis agerer teknisk-økonomisk rationelt, men at langt de fleste netværk, kollektivt set,
vil agere således. Endvidere behandler han yderligere, i MLP-modellens teoretiske
grundlag, netværk der ikke handler ud fra teknologiske eller økonomiske rationaler,
men mobiliserer sig og agerer ud fra ideologiske bevæggrunde. Dét gør han i sin omtale
af niche-udvikling, der kan forekomme i et beskyttet miljø af ideologiske ildsjæle, der
investerer i ufærdig eller urentabel teknologi (Geels, 2007:2). Geels forholder sig altså
ikke til det enkelte individs handlen, men til “the totality of actors” i et givent regimes
handling. Men det enkelte netværks ageren bliver - helt i tråd med ovenstående Flyv-
bjerg-argumentation - vurderet kontekstafhængigt fra case til case. På baggrund af en
række kontekstafhængige case-undersøgelser forsøger Geels herved at drage nogle no-
motetisk sigtende konklusioner om dynamikken i transitionsprocessen.
Side 44 af 88

4. Empiri
4.1. Empiridiskussion
Det empiriske materiale der danner baggrund for vores undersøgelse af Bitcoin, er ken-
detegnet ved det relativt begrænsede udvalg af videnskabeligt materiale omkring emnet.
Således består empirien primært af møntfodens “dåbsattest”, Satoshi Nakamotos hvid-
bog, og sekundært af blogs og artikler fra miljøet omkring Bitcoin, der hovedsageligt
består af internetentutiaster, overvågningsmodstandere og kritikere af det eksisterende
monetære system. Nakamoto udsendte i 2008 hvidbogen for Bitcoin-systemet, hvori
han beskriver den tekniske opbygning af systemet, samt den normative baggrund for
skabelsen af valutaen. Vi betragter hvidbogen som et essentielt dokument for at under-
søge Bitcoin-systemet, da det til dato er det eneste dokument, Bitcoin-skaberen officielt
har udsendt, og ydermere fungerer som teknologisk og normativt manifest for udvikler-
ne af Bitcoin. Vi tager dog forbehold for kildens troværdighed. Først og fremmest grun-
det det forhold, at Satoshi Nakamoto ikke var kendt i miljøet, før offentliggørelsen af
Bitcoin. Derudover er Nakamoto gået under jorden ligesom han aldrig er blevet set i
person. Det har ført til en bred konsensus i internetmiljøet, om at Nakamoto med al
sandsynlighed er et pseudonym, og at der muligvis står en gruppe af mennesker bag
dette pseudonym.
Som udgangspunkt må man altid være yderst kritisk over for empiri uden en of-
fentligt tilgængelig afsender, da det ikke vil være muligt at kontakte afsenderen i for-
bindelse med eventuelle opfølgende spørgsmål. Således vil vi også i projektet forholde
os kritisk til Nakamotos hvidbog. Til forsvar for brugen af Nakamoto skal det dog un-
derstreges, at der generelt i hele Bitcoin-teknologien er indlejret et ønske om anonymi-
tet. Softwaren er baseret på anonymitet og således vil en undersøgelse af softwaren væ-
re tvunget til at acceptere en vis grad af anonymitet. Flyvbjerg henviser netop også til
nødvendigheden af at acceptere genstandfeltets præmisser, for at kunne opnå bedst mu-
lig viden (jvf. afsnit 3.5). Som følge af dette vil vi acceptere anonymitet blandt vores
kilder omkring Bitcoin. Hertil skal nævnes at Nakamoto i høj grad er accepteret af flere
nuværende Bitcoin-programmører, som eftersigende også har været i kontakt med ham,
hvilket fordrer en vis pålidelighed.
Side 45 af 88

Ved siden af Nakamoto bruges en række andenhåndskilder, dette i form af blogs
og artikler fra diverse mere eller mindre anerkendte hjemmesider. Større anerkendte
tidsskrifter som Forbes og The Economist har beskæftiget sig med emnet, men bevæger
sig typisk på et populærvidenskabeligt niveau. Det reelle videnskabelige materiale om
Bitcoin er endvidere meget beskedent, og beskæftiger sig hovedsageligt med de tekni-
ske detaljer. Af disse grunde vælger vi at benytte Bitcoin-brugere som kilder, da disse
typisk vil beskæftige sig mere dybdegående med emnet. Disse brugere kan ikke beteg-
nes som værende videnskabelige kilder, men da Bitcoin er et forholdsvist nyt fænomen,
udgør denne type kilder langt størstedelen af det empiriske materiale. Det ligger i hele
filosofien bag ”Open-source” at alle skal have mulighed for at programmere videre på
det til en hver tid gældende program, hvorfor den almindelige Bitcoin-brugers mening
er interessant. Open-source-teknologien og anonymitet vil dog altid udfordre de aka-
demiske idealer om gennemskuelighed. Således bliver det umådeligt svært at holde en-
keltpersoner til regnskab for de udviklinger der forekommer i teknologien, hvorfor det
også kan være svært at forstå motivationen for disse.
Vi har dertil selv beskæftiget os med Bitcoin-programmet. Således har vi downlo-
adet programmet, købt bitcoins, og for disse købt varer. Dette har vi gjort for at få en
dybere forståelse af, hvordan programmet præcist fungerer, hertil den specifikke han-
delstransaktion. Selv om denne direkte undersøgelse af genstandsfeltet ikke direkte bi-
drager med viden om tankerne bag programmet, vil en sådan undersøgelse altid give en
praktisk viden om programmet, ligesom at vi i gruppen én gang for alle får dokumente-
ret programmets eksistens, og møntfodens gangbarhed.
I analysen af finanskrisen vælger vi at gøre brug af både kvalitativ og kvantitativ
empiri. Den kvalitative indsamling består af bøger og artikler omhandlende finanskri-
sens årsager, samt deskriptive fremstillinger af dens udfoldelse. Finanskrisen er ikke
overstået endnu, og der findes (og opstår stadig) vidt forskellig litteratur, der alle søger
det mål at forklare finanskrisen. Vi er opmærksomme på den eventuelle politisering, der
kan ligge indlejret i en økonomisk årsagsforklaring af den finansielle krise og forholder
os kritisk dertil. Den kvantitative empiri består af datamateriale fra Federal Reserve
Bank of St. Louis, der er en del af den regionsbaserede opdeling af The Federal Reserve
Bank. Med hjælp af, et til hjemmesiden tilhørende grafprogram, har vi tegnet nogle gra-
fer, der bliver brugt for at påvise forskellige aspekter af den historiske udvikling.
Side 46 af 88

Vi vurderer kilden som værende pålidelig, i forhold til det brugte datamateriale, der
består af deskriptive fremstillinger af udviklingen indenfor blandt andet rente, huspriser
og forskellige produktionsbrancher. Vi er opmærksomme på det paradoksale forhold i
brugen af empiriske statistikker, i forbindelse med en østrigsk analyse af finanskrisen.
Vi ser os dog ikke låst fast til et praxeologisk metodebrug, og vurderer at det empiriske
materiale kan komplementere og understøtte de, af østrigske teoretikere, fremsatte ar-
gumenter.
Side 47 af 88

5. Analyse
5.1. Hvad er de primære årsager til finanskrisen ud fra et østrigsk perspektiv?
Vi vil søge at besvare ovenstående arbejdsspørgsmål ved først at give et kortfattet ke-
ynesiansk perspektiv på årsagerne til krisen, samt den efterfølgende håndtering. Deref-
ter vil vi foretage en uddybende analyse af finanskrisen, set i en østrigsk optik. I denne
analyse vil der ydermere refereres til den keynesianske præsentation for at klargøre
forskellene mellem de to skolers syn på finanskrisen. Til sidst vil vi præsentere østrigske
løsningsforslag, der leder videre til Bitcoins løsningspotentiale i næste arbejdsspørgs-
mål.
5.1.1 Præsentation af årsagerne til finanskrisen i et keynesiansk perspektiv
I det nedenstående afsnit præsenterer vi kort en keynesiansk opfattelse af årsagerne til
finanskrisen. De analytiske slutninger skal altså opfattes som keynesiansk funderet.
Keynesianerne beskæftiger sig ikke med en generel årsagsforklaring på kriser, men de
er dog altid kendetegnet af en faldende efterspørgsel i samfundet, hvilket resulterer i at
udbuddet ikke kan afsættes. Den faldende efterspørgsel medfører en høj arbejdsløshed
der i kraft af faldende lønninger, ikke vil være selvregulerende. Tværtimod vil det gene-
relle lønfald resultere i en yderligere faldende efterspørgsel (Jespersen, 2009: 216).
Dermed indledes en negativ multiplikatoreffekt. For at løse dette problem, er der brug
for intervention fra statslig side.
Da internetboblen i år 2000 brast, ansås det fra et keynesiansk synspunkt, som væ-
rende nødvendigt at sænke renten for at forebygge en lavkonjunktur (Wessel, 2009:55).
Ved at sænke renten skabte man tillid på markedet og øgede likviditeten blandt de fi-
nansielle institutioner (Jespersen, 2009: 179). Fastsættelsen af renten er et væsentligt
pengepolitisk værktøj, der benyttes i stabile tider, såvel som i krisetider. Renten på in-
terbankmarkedet styres gennem centralbanken, der regulerer diskontorenten for at imø-
dekomme konjunktursvingningerne. I tider med lavkonjunktur sænkes renten for der-
ved, at skabe større incitament til flere udlån, der kan fordre yderligere privat forbrug. I
tider med højkonjunktur skal renten sættes op for, at sætte en dæmper på økonomien og
undgå inflation (Jespersen, 2009:180-181). Rentesænkningen efter internetboblens brist
ansås som en nødvendighed og keynesianerne vil ikke vurdere sænkningen, som med-
virkende til finanskrisen af 2007.
Side 48 af 88

De omfattende dereguleringer, som man foretog i årene op til finanskrisen, var af-
gørende for krisens tilblivelse. Den løbende afvikling af Glass-Steagall akten, og den
omfattende og spekulative handel med derivater, aktier og obligationer ses alle som
medvirkende til finanskrisen. Således har bankerne i stigende grad handlet på et fiktivt
grundlag, uden en egentlig sikkerhed bag deres udlån. Samtidig medvirkede deregule-
ringerne til at nye institutioner, der ikke fungere som normale banker, begyndte at vare-
tage bankaktiviteter (Krugman, 2012) Der skal være reguleringer i finansverdenen, der
gør systemet let gennemskueligt og velfungerende. Bankerne skal have faste rammer de
må arbejde indenfor. Reguleringerne skal ske løbende i takt med at finansverdenen er
kreativ og finder andre uregulerede kreditkanaler (Jespersen, 2009:196).
Da boligboblen brast i 2008, og mange banker kom i likviditetsproblemer, vedtog
den amerikanske regering og centralbank, bankpakker i et forsøg på at stabilisere sy-
stemet (Jespersen, 2009:187). Dette var en essentiel aktion, der forhindrede at krisen
udmundede i en depression (Krugman, 2012). Det er nødvendigt at skabe primær likvi-
ditet til banker, der er i risiko for betalingsstandsning, for at genetablere tillid på marke-
det og dermed på kort sigt sætte gang i hjulene. Dette vil på lang sigt medføre at marke-
det regulerer sig selv. I den forbindelse kan situationen, hvor den amerikanske central-
bank lod Lehman Brothers gå i konkurs, anskues som et brud på keynesiansk krisehånd-
tering. Selv et krak i en mellemstor bank vil kunne skabe en dominoeffekt ud i hele
markedet (Jespersen, 2009:185). Derudover er der fra den keynesianske økonom Paul
Krugman blevet ført en kritik mod manglende aktion for at stimulere det private for-
brug. (Krugman, 2012)
I en keynesiansk optik er årsagen til krisen at de reguleringer, der skulle “tæmme” fi-
nans- og banksektoren blev afviklet. Således betragter keynesianerne krisen, som et
udtryk for en ureguleret og misvedligeholdt sektor, hvor østrigske økonomiske teoreti-
kere vil forklare krisen som et resultat af nogle helt fundamentale strukturelle proble-
mer med bl.a. pengeskabelses- og rentesætningsprocessen. Vi vil i det kommende afsnit
undersøge og forklare krisens opståen gennem et østrigsk økonomisk perspektiv.
5.1.2 De primære årsager
Den finansielle krise, der stadig berører os i dag er verdensomspændende, med kausale
sammenhænge mellem flere økonomier. For overblikkets skyld, og ydermere grundet
det faktum at den østrigske skole i lav grad beskæftiger sig med internationale forhold,
Side 49 af 88

vælger vi at begrænse os ved at fokusere på krisens udfoldelse i USA, herunder den
amerikanske centralbanks intervention. Gennem besvarelsen af tre spørgsmål vil vi lø-
bende analysere empirien ud fra den østrigske skoles økonomiske teorier. For at be-
grænse os fra tidligere kriser vælger vi primært at tage udgangspunkt i begivenheder
efter internet-boblen, der forekom ved årtusindeskiftet (Lounsbury. Hirsch, 2010:39).
For at få besvaret ovenstående arbejdsspørgsmål vil vi analysere finanskrisen ud fra
følgende tredelte punktopstilling.
5.1.3: Hvilke årsager, der lå til grund for krisens tilblivelse
5.1.4: Hvordan krisen er kommet til udtryk og hvordan den stadig udfolder sig
5.1.5: Hvilken krisehåndtering man fra politisk side har valgt
5.1.3 Hvilke årsager, der lå til grund for krisens tilblivelse
Finanskrisen bliver ofte omtalt som værende et resultat af bankverdenens dårlige for-
valtning (Lounsbury & Hirsch, 2010:10). Set ud fra et østrigsk perspektiv er det dog
relevant først at fokusere på centralbankens ageren i årene op til krisen, da man mener
at banken blot handler ud fra de rammer, der strukturelt er legitimeret af centralbanken,
via statens regulering (Rothbard, 2008:136-137). I den forbindelse bliver det relevant
først at nævne to vigtige begivenheder, der leder op til de følgende begivenheder inden-
for den tidsramme vi har valgt at undersøge dybere.
• Overgangen fra en guldstandard til Fiat-økonomi ved “Nixon-chokket” i 1971 (Roth-
bard, 2008:251)
• Løbende deregulering og endelig afskaffelse af “Glass-Steagall”-akten i 1999 (Craw-
ford,2011).
Allerede ved disse to lovmæssige ændringer ville østrigerne finde fundamentale årsager
til opkomsten af krisen. Overgangen fra en guldstandard til en Fiat-økonomi resulterede
i at beslutningen om yderligere pengeskabelse blev lagt i hænderne på centralbanken i
form af skabelsen af primær likviditet. På den baggrund fik de kommercielle bankvirk-
somheder også mulighed for at generere penge, i form af sekundær likviditet (jvf. afsnit
3.1.4). Under guldstandarden skete der kun forøgelser af pengemængden, som resultat
af nye guldfund, men i det nuværende system kan centralbanken skabe penge, når den
mener der er behov. Dette er ifølge den østrigske skole højst problematisk af grunde vi
Side 50 af 88

vil behandle senere i analysen.
Glass-Steagall-akten er siden 80’erne løbende blevet udhulet, med en kulmination
i 1999, hvor bankerne fik lov til at indgå i de markeder de ønskede. Dette har blandt
andet løsnet reguleringen af fractional reserve banking (Lounsbury & Hirsch, 2010:43),
hvilket har givet bankerne mulighed for at udvide pengemængden ved at yde udlån på et
mindre og mindre procentmæssigt grundlag funderet i egenkapitalen. Dette har gjort at
pengemængden er forøget i en accelererende fart (Lounsbury & Hirsch, 2010:42), hvil-
ket den østrigske skole ser som et grundlæggende problem for samfundsøkonomien.
Samtidig har afskaffelsen også resulteret i at markedet for Mortgage Backed Securities-
pakker (MBS-pakker) er åbnet op for investeringsbankerne (Lounsbury & Hirsch,
2010:60). MBS-pakkerne er en samling af lån, der kan sælges videre til investorer, og
efter 1999 også til investeringsbanker, som for eksempel Lehman Brothers. Glass Stea-
gal-aktens afskaffelse er også et punkt, som keynesianerne har problematiseret, da regu-
lering er et nødvendigt værktøj ifølge den keynesianske forståelse af økonomien. I den
østrigske idealtilstand vil der dog slet ikke være behov for sådan en regulering, hvilket
behandles senere i analysen.
Disse to forhold er vi bevidste om, men da de ikke er specifikke kendetegn for den
nuværende finansielle krise, vælger vi ikke at uddybe dem yderligere i årsagsforklarin-
gen. Vi vil dog senere berøre emnerne i forhold til en østrigsk vurdering af krisehåndte-
ringen, der beskæftiger sig med de grundlæggende rammer indenfor det nuværende
økonomiske system.
5.1.3.1 Begivenheder frem til krisen
I starten af 2001 begynder den amerikanske centralbank at sænke sin diskontorente. Fra
et niveau på 6,5 % i januar 2001 sænkes renten over de næste par år, for at til sidst nå 1
% i juni 2003. Rentesænkningen skal ses som en keynesiansk løsningsmodel i forhold
til den tidligere internetboble (Wessel, 2009:55). Det tilsigtede formål med rentesænk-
ning var, at øge den generelle efterspørgsel i samfundet. Da den rente centralbanken
fastlægger på interbankmarkedet direkte påvirker den rente, hvormed kommercielle
banker udsteder lån til enkeltpersoner og virksomheder, har centralbanken en stor ind-
flydelse på hvor mange lån der optages i samfundet (Danmarks Nationalbank, 2009:
kap. 2). I figur 5.1 kan man se hvordan denne dependens, bankernes udlånsrente har til
centralbankens diskontorente, kommer til udtryk.
Side 51 af 88

Figur 5.1
Forholdet mellem centralbanksrenten og den kommercielle bankrente (St. Louis Fed, egne ud-
ledte grafer, reference 4.1. )
Ifølge den østrigske skole, er den naturlige fastsættelse af renten styret af befolkningens
tidspræferencer. Et fald i den generelle tidspræference i samfundet vil resultere i et øget
opsparings- eller investeringsbehov. Som følge heraf vil bankverdenen opleve en for-
øgelse af sine reserver, hvilket vil resultere i en rentesænkning. Som tidligere nævnt i
teorikapitlet er renten dermed den kommunikative måde hvorpå entreprenørerne kan
vurdere indenfor hvilken rang af kapitalgoder, der er et stort afsætningspotentiale (jvf.
afsnit 3.1.2). Entreprenørerne vil derefter indrette deres investeringer efter disse kapital-
goder. I 2001 skete rentesænkningen dog ikke på grund af ændrede tidspræferencer i
befolkningen (Soros, 2008:18). Bankens reserver forøgedes i årene 2001-2004, men
forøgelsen var et resultat af centralbankens open market operations. Da dette ifølge den
østrigske skole ikke kan gennemskues af entreprenørerne, intensiveredes produktionen
af goder af høj orden i løbet af 2001-2004. I figur 5.2 kan vi se hvordan, der har været
en stigning i varig produktion i forhold til ikke-varig produktion. Dette vidner om den
omlægning af produktionen hen imod en større procentmæssig andel produktionsgoder
af højere kapitalordener, der forekommer i opgangstider. Omlægningen i årene 2001-
2004 er dog sket på baggrund af en centralbanksstyret rentesænkning, og entreprenører-
Side 52 af 88

nes investeringer her på bliver derfor, i østrigsk optik, set som fejlinvesteringer. Dette
vil senere gøre recessionens tilpasning af økonomien mere smertelig.
Figur 5.2
Udviklingen i kapitalordensgoder (St. Louis Fed, egne udledte grafer, reference 4.1.)
For at konkludere er den amerikanske centralbank en vital aktør, i en østrigsk forståelse
af den nuværende krise. Den sænkning af renten, som centralbanken gennemførte ved
hjælp af en forøgelse af pengemængden via open market operations, skabte i østrigsk
optik grundlaget for simultane fejlinvesteringer blandt en stor del af entreprenørerne.
5.1.3.2 Boligboblen
Ud fra den østrigske skoles teorier, er det svært at vurdere hvor krisen præcist startede,
da hele det finansielle system er fyldt med mange strukturelle funktioner, der forårsager
cykliske fluktueringer med dertilhørende opgang- og nedgangstider (jvf. afsnit 3.1.2).
Boligboblen i USA har dog haft en afgørende betydning for den nuværende krises ud-
løsning (Lounsbury & Hirsch, 2010:36).
Side 53 af 88

På baggrund af den primære likviditet centralbanken supplerede i forbindelse med
sine open market operations, kunne den kommercielle bankvirksomhed, ved brug af frac-
tional reserve banking, skabe ny sekundær likviditet i form af udlån. Da en bankvirksom-
hed ikke profiterer på at have penge indestående, vil den altid prøve at udlåne maksimalt,
indenfor de reservekrav der er pålagt af centralbanken (Lounsbury & Hirsch, 2010:35). I
takt med at centralbanken har ydet mere og mere primær likviditet, og derved sænket
renten, blev den kommercielle bankvirksomhed fordret til at finde flere potentielle lånta-
gere (Lounsbury & Hirsch, 2010:40). Eftersom markedet for almindelige lån var mættet,
intensiverede bankerne udstedelsen af sub-primelån, da dette åbnede lånemarkedet for de
dele af befolkningen, der ikke kunne stille den nødvendige sikkerhed til almindelige lån.
Til disse befolkningsgrupper udstedte man sub-primelån, der var funderede i en forvent-
ning om boligens fremtidige prisstigning (Lounsbury & Hirsch. 2010:130). Vi ser derfor
ud fra en østrigsk opfattelse, centralbankens pengeforøgelse, som værende den direkte
årsag til bankens intensivering af sub-primelån. Med samme inflationære forventning,
hvorpå sub-primelånene blev udstedt, opkøbte mange investeringsbanker MBS-pakkerne
i håb om profit (Lounsbury & Hirsch, 2010:60). På den måde spredte sig sub-
primelånenes påvirkningsfelt. Den generelle stigning i boliglån resulterede i en øget ef-
terspørgsel, hvilket resulterede i prisinflation. Det bekræfter udviklingen i de amerikan-
ske boligpriser, hvilket kan aflæses i figur 5.3.
Figur 5.3
Huspriser (St. Louis Fed, reference 4.1.)
Side 54 af 88

5.1.4 Hvordan krisen er kommet til udtryk og hvordan den stadig udfolder sig
I en østrigsk optik, vil den uundgåelige krise, der altid efterfølger en opgangsperiode,
initieres når pengeforøgelsen decelereres, hvilket vil sige at centralbanken trapper ned
med forøgelsen af pengemængden. Dette skete i midten af 2004, hvor centralbanken
begyndte at hæve diskontorenten, hvilket kan ses i figur 5.1. Den direkte konsekvens af
rentehævelsen blev, at de kommercielle bankvirksomheder også hævede deres renter,
hvilket påvirkede efterspørgslen på boligmarkedet. Som resultat deraf toppede de ame-
rikanske boligpriser i 2005. Mange låntagere fik problemer, da deres rente steg, mens
værdistigningen i huset stoppede. Tidligere havde illikvide låntagere kunnet tage nye
lån i den øgede friværdi, som prisstigningerne i huset indebar. Da priserne dog først
toppede og senere i 2006 begyndte at falde (figur 5.3) fik også de mere solide låntagere
problemer med tilbagebetaling. Udstederne af de usikre sub-primelån måtte afskrive
disse og kom dermed i finansielle problemer (Lounsbury & Hirsch, 2010:372). Desuden
var mange sub-primelån opkøbt af investeringsbankerne i form af MBS-pakker. Investe-
ringsbankerne fik dermed også problemer. På den måde spredte den manglende likvidi-
tet sig gennem de forskellige finansinstitutioner. (Lounsbury & Hirsch, 2010:60-61).
5.1.4.1 Credit Crunch
I følge den østrigske skole, er en recession ofte kendetegnet ved et såkaldt credit crunch.
Med et credit crunch forstås at der opstår en mangel på likviditet i samfundet, og at det-
te kan ske uafhængigt af en rentehævelse. I løbet af finanskrisen har det, på baggrund af
bankernes manglende likviditet, angiveligt været problematisk for virksomheder at låne
penge. Kigger vi på renteudviklingen i løbet af krisen i figur 5.1. kan vi se at central-
banken valgte at sænke renten drastisk fra september 2007 frem til i dag, hvor renten er
under 1 %. Rent teoretisk burde der, som følge af denne intervention fra den amerikan-
ske centralbank, være sket en forøgelse af likviditet i form af udlån til befolkningen
over denne periode. Holdes disse tal op mod den faktiske udvikling i bankudlån, hvilket
kan ses i figur 5.4, sker der ingen forøgelse af udlån. Tværtimod kan der aflæses et
pludseligt fald i udlån fra ca. 2009, samme tidspunkt hvor renten ellers når et lavpunkt
på under 1 %. Bankernes modvilje mod at udlåne skyldtes dels en større mistillid over-
for låntagerne (Hovanesian & Palmieri, 2009), men også det faktum at bankernes mu-
lighed for at låne penge hos hinanden blev stærkt svækket. De inflationære forventnin-
ger var væk, og bankerne stolede ikke længere på hinandens likviditet (Micklethwait,
Side 55 af 88

2007).
Der er altså ingen sammenhæng mellem rente- og låneudviklingen, og situationen
kan dermed, i en østrigsk optik, defineres som et credit crunch.
Figur 5.4.
Kommercielle og industrielle lån ved de kommercielle banker (St. Louis Fed, egne udledte gra-
fer, reference 4.1.)
Dette credit crunch er, ud fra den østrigske forståelse, den direkte årsag til højere ar-
bejdsløshedsrater i samfundet generelt (jvf. afsnit 3.1.2). Dette skyldes de færre penge,
der eksisterer i samfundet, hvilket medfører faldende efterspørgsel, og dermed et fald i
produktionen. Hvor keynesianerne kun fokuserer på dette generelle fald i efterspørgsel,
finder den østrigske skole det relevant ydermere at undersøge i, hvilke produktionsom-
råder efterspørgslen er faldende. I følge den østrigske teori om kapitalordener er op-
gangstiden, som tidligere nævnt, præget af fejlinvesteringer i produktionsgoder af høje-
re orden. Ud fra den dialektiske opfattelse af befolkningens forbrugsvaner, afgrænset i
afsnit 3.1.1, vil recessionen være en tid, hvor økonomien retter sig ind til befolkningens
reelle tidspræferencer. Dette medfører en procentmæssig overgang til et forøget forbrug
af konsumptionsgoder af lavere orden. I figur 5.5. kan vi se det procentmæssige fald i
arbejdspladser henholdsvis indenfor ikke-varige goder (lav orden), varige goder (høj
orden) og byggebranchen (højere orden).
Side 56 af 88

Figur. 5.5 (Murphy, 2010)
Ud fra figur 5.5 kan vi udlede at, der er sket et markant større procentmæssigt fald i
arbejdspladser indenfor byggebranchen dels i forhold til varige goder, men i særdeles-
hed i forhold til ikke-varige goder. Disse tal argumenterer for den østrigske opfattelse af
en krises udfoldelse i forhold til produktionssektoren. Samtidig viser grafen også et stort
fald i byggebranchen, hvilket ifølge en østrigsk analyse er på grund af de kunstigt høje
huspriser, der var funderet i en den amerikanske centralbanks pengeforøgelse.
5.1.5 Hvilken krisehåndtering man fra politisk side har valgt
De reaktioner den amerikanske regering og centralbanken havde på den manglende li-
kviditet og det deraf ledte produktionsfald, kan opsummeres som værende en forøgelse
af pengemængden. I 2008 vælger centralbanken at gennemføre en massiv udvidelse af
den monetære base, hvor man i løbet af et par måneder fordobler mængden. Forøgelsen
kan aflæses i figur 5.6. Denne pengeforøgelse foretog centralbanken ud fra en forvent-
ning om, at bankerne skulle forøge mængden af udlån, på baggrund af fractional reserve
banking. Den endelige målsætning, der kendetegner et keynesiansk synspunkt, var at
skabe en positiv spiral af forbrug, produktion og beskæftigelse på baggrund af den sti-
mulus man gav det private forbrug. I forhold til en omfattende udvidelse af den mone-
Side 57 af 88

tære base, er den østrigske opfattelse, at dette kun vil forlænge krisens varighed, da man
forstyrrer den naturlige tilpasning, som kendetegner en recession. Derudover vil man
skabe grobund for en videre cyklus-tilstand med en ny opgangstid kendetegnet ved fejl-
investeringer, hvor en krise vil være det uundgåelige resultat.
Figur. 5.6.
(St. Louis Fed, egne udledte grafer, reference 4.1)
Den amerikanske centralbank og regeringen yder redningspakker og lån til finansielle
institutioner, der er i problemer (Wessel, 2009:2-3). Herunder blandt andet kreditinstitu-
tionerne Fannie Mae og Freddie Mac, forsikringsselskabet AIG, investeringsbankerne
Bear Sterns og Citigroup og lånebanken Bank of America. Dette stemmer overens med
den keynesianske opfattelse om at sikre tillid på markedet. Her vil den østrigske skoles
vurdering dog være, at man forstyrrer den darwinistiske udrensning, som en recession er
kendetegnet ved. Ved at redde disse fejlende institutioner får man, ifølge den østrigske
skole ikke frasorteret de dårlige virksomheder på markedet, og derudover sender man et
signal til finansverdenen om, at den kan agere uansvarligt, da regering og centralbank
altid står som garant for at hjælpe, hvis uheldet forekommer. Reaktionerne på krisen har
dog ikke kun været af keynesiansk karakter, da en stram finansiel linje er blevet pålagt
den offentlige sektor med henblik på en nedbringelse af statens budgetunderskud
(Krugman, 2011). Denne politik kan vurderes at være et resultat af neoklassisk indfly-
Side 58 af 88

delse, som den østrigske skole ikke finder problematisk. Omvendt bliver en sådan age-
ren heller ikke set som decideret løsningsorienteret, da man ikke ændrer på de underlig-
gende strukturer, der forårsager kriser.
Den nuværende krise er, som tidligere nævnt, i en østrigsk optik et resultat af central-
bankens intervention via den nedsættelse af renten man foretog for at overkomme inter-
netboblen. Rentesænkningen resulterede i fejlinvesteringer, der blandt andet blev afspej-
let i den overgang til kapitalgoder af højere orden, der kendetegner et økonomisk op-
sving, set med østrigske briller. Samtidig resulterede centralbankens pengeforøgelser i
store reservetilskud til banksektoren. På baggrund af de forøgede reserver intensiverede
bankerne udstedelsen af sub-primelån, der dermed kan tilskrives centralbankens inflati-
onære aktiviteter. Grundet afskaffelsen af Glass-Steagall akten kunne bankerne sælge
sub-primelånene videre til investeringsbankerne i form af MBS-pakker.
Da centralbanken i 2004 begyndte at hæve renten, påbegyndtes krisen, da låntagere fik
problemer med tilbagebetaling. På baggrund af bankernes manglende likviditet opstod
et credit crunch, hvor manglen på penge fortsatte uafhængigt af renteændringer. Som
resultat deraf udstedte den amerikanske centralbank og regering redningspakker, hvilket
dog i en østrigsk optik kun forhindrer den fornødne darwinistiske udrensning af dårlige
virksomheder. Man kan derfor anskue den nuværende krise som et klassisk udtryk for
den østrigske konjunkturteori. Dog med den undtagelse at finanskrisen ikke får lov til at
gennemleve en naturlig recession, hvor der sker en tilpasning til økonomiens reelle situ-
ation. I stedet har centralbanken interveneret gennem massive pengeforøgelser, og ska-
ber dermed byggestenene til næste krise.
5.2 Imødekommer Bitcoin årsagerne til finanskrisen, jvf. den østrigske analy-
se?
I første analysedel har vi behandlet finanskrisen ud fra et østrigsk økonomisk perspek-
tiv, hvori vi har analyseret hvilke årsager, der har ligget til grund for krisen ifølge den
østrigske skole. I den følgende analyse vil vi diskutere, hvorledes Bitcoin-systemet imø-
dekommer de årsager første analyse udmundede i.
Ved hjælp af den østrigske analyse af finanskrisen, fandt vi at én af årsagerne til krisen,
var centralbankens rentehåndtering. I en østrigsk optik fremprovokerede den kunstigt
Side 59 af 88

lave rente et væld af fejlinvesteringer, da entreprenørerne havde misforstået befolknin-
gens tidspræferencer. Som beskrevet i afsnit 5.1, foretog entreprenørerne investeringer
indenfor visse brancher, der baserede sig på en efterspørgsel, der var kunstig høj qua
den lave rente. I Bitcoin-systemet er der ingen centralbank eller dertilhørende mulighed
for at justere renten. Renter i Bitcoin-systemet vil som følge af dette, være udtryk for
udbud og efterspørgsel, og dermed afspejle folks reelle tidspræferencer. Bitcoins natur-
ligt frembragte rente vil altså kunne betyde, at der ikke bliver fejlinvesteret i forhold til
varernes orden, i og med det vil være muligt for entreprenørerne at gennemskue marke-
det på dets sande forudsætninger (jvf afsnit 3.1). I relation til finanskrisen ville det, iføl-
ge en østrigsk forståelse, kunne have forhindret at der var foregået så omfattende fejlin-
vesteringer på blandt andet boligmarkedet.
Et andet problematisk punkt, set ud fra et østrigsk perspektiv, er den deflation der kan
forekomme indenfor en Fiat-økonomi. Det var dette credit crunch, der under finanskri-
sen, gjorde det besværligt for virksomheder at låne penge. Bitcoins kan dog, ligesom
guld, ikke forsvinde fra systemet, og derfor er en monetær deflation umuliggjort. Pro-
duktionen vil indrette sig efter de bitcoins, der reelt eksisterer, og en mangel på likvidi-
tet, vil efter den østrigske opfattelse ikke kunne opstå.
5.2.1 Krisehåndtering
Den keynesianske krisehåndtering, der søgte at løse finanskrisen af 2007’s problemer,
vil ikke kunne lade sig gøre indenfor Bitcoin-systemet. Der vil derimod kunne sikres en
laissez-faire tilgang til løsningerne. Idet at Bitcoin er en decentraliseret valuta, der ikke
er underlagt nogen stat eller centralbank, vil det være umuligt at foretage pengepolitiske
interventioner i tilfælde af en finansiel krise. Det vil derfor være umuligt at forøge den
monetære base (som den amerikanske centralbank gjorde i år 2008) indenfor Bitcoin-
systemet. Dette ligger i forlængelse af de østrigske teoretikeres ønske om et selvregule-
rende marked, der løbende tilpasser sig, uden intervention fra staten. Dog skal det næv-
nes at det teoretisk set ville være muligt at gennemføre statsfinansierede redningspakker
indenfor Bitcoin-systemet, skulle en stat adoptere møntfoden. En statsfinansieret red-
ningspakke er ikke afhængig af en monetær inflation, men kræver kun en omfordeling i
statsbudgettet. Dermed vil den, af østrigske teoretikere efterspurgte “økonomisk darwi-
nisme”, hvor staten lader de usunde virksomheder, kreditinstitutter eller banker gå kon-
kurs, ikke opnå fuld effekt. Dog vil ressourcerne være begrænsede i forhold til det nu-
Side 60 af 88

værende system, hvor den amerikanske centralbank i 2008 bl.a. skabte primær likvidi-
tet, for at redde den konkurstruede AIG (Wessel, 2009:197).
5.2.2 Bitcoins løsningspotentiale
Den østrigske skole er, som nævnt i teorikapitlet, fortalere for en laissez-faire håndte-
ring af krisesituationer. Det vil sige at man modsætter sig enhver form for rentestyring,
pengeforøgelse eller krisehjælp i form af bankpakker. For at følge en østrigsk løsnings-
model med hensyn til fremtidige kriser kræves dog nogle strukturelle ændringer af sam-
fundsøkonomiens mest grundlæggende enheder. I det følgende afsnit vil vi vurdere Bit-
coins potentiale i forhold til Rothbards løsningsforslag (jvf. afsnit 3.1.7):
Vend tilbage til en guldstandard. Fiat-systemet skal erstattes af en guldstandard.
Dette sikrer at hverken centralbank eller kommerciel bankvirksomhed kan presse
flere penge efter behov, sådan som det har været tilfældet i den seneste krise. Det
betyder at centralbanken ikke kan yde likviditet, der resulterer i bankers desperate
behov for at låne penge ud. Dermed fremelskes ikke ugunstige lånemodeller som
for eksempel subprime-lån. Samtidig vil der heller ikke kunne opstå et credit
crunch, hvor pengemængden oplever deflation, da guldstandarder ikke kan svinde
ind.
Bitcoin er som møntfod ikke bundet op på en guldstandard, som østrigerne
advokerer for. Til gengæld kan Bitcoin siges at imitere selve guldet som ædelme-
tal, i form af den måde hvor mønterne skabes. Handel med bitcoins svarer således
på mange måder til handel med guld. De nutidige østrigske økonomers væsentlig-
ste anke mod Bitcoin-systemet er dog, at til trods for Bitcoins guldlignende struk-
tur, er valutaen ikke bundet til noget af en reel værdi, andet end som handelsme-
dium (Kramer, 2011). Som nævnt i teoriafsnittet advokerer de østrigske økonomer
for en guldstandard, da det ikke blot fungerer som et transaktionsmedium, men
har en selvstændig varig værdi som ædelmetal.
Afskaf centralbanken. For det første er dens arbejdsopgaver overflødiggjorte. For
det andet er det vigtigt at de finansielle institutioner ikke kan handle ud fra viden
om det sikkerhedsnet, som regering og centralbank, kan yde i form af krisepakker.
Bitcoins faste inflation og kontrollerede pengemængde skaber rammerne for
et stabilt monetært system, hvor pengeskabelsen er overlagt til programkoden.
Dermed udelukker Bitcoin-systemet eksistensen af en centralbank. Fraværet af en
Side 61 af 88

centralbank, vil fordre et system, hvor markedet i højere grad bliver renset for
usunde virksomheder og banker, da centralbanken ikke kan finansiere rednings-
pakker til konkurstruede virksomheder gennem kreditekspansion. Selvom det sta-
digt vil være muligt for stater at implementere redningspakker vil de dog være be-
grænsede idet, at de ikke kan skabe yderligere likviditet end den som allerede eksi-
sterer.
Separation af penge og regering. I og med at Bitcoin ikke kun imiterer en guld-
standard, men svarer til at handle med guld brugerne imellem, er separationen af
penge og regering fuldkommen. Den måde hvorpå bitcoins mines svarer til at pen-
geskabelsesprocessen er videregivet til brugeren.
Indførelse af 100 % fractional reserve banking. Til sidst vil det eventuelt blive
nødvendigt at indføre lovforbud mod at udøve fractional reserve banking. Den
kommercielle bankvirksomhed skal være likvid for hver en krone, og må ikke ska-
be penge, der ikke er funderet i guldreserver.
Funktionen hvorpå penge skabes indenfor Bitcoin-systemet danner grundlag
for den softwareløsning der imødegår double spending. Den offentlige historik,
hvori alle transaktioner indgår, vil ikke acceptere at penge bliver brugt flere steder
samtidigt (jvf. 1.1). Det vil derfor være umuligt for en bank at skabe udlånskonti,
der er baseret på fractional reserve banking, da disse bankskabte gældsbeviser, ik-
ke kan implementeres i systemet. Dermed umuliggøres eksistensen af sekundær
likviditetsskabelse. På den måde vil Bitcoin imødekomme et af finanskrisens
grundlæggende problemer; de mange udlån der var foretaget grundet kreditek-
spansionen.
Mængden af bitcoins er voksende indtil år 2141, hvorefter pengemængden er fastlagt på
21. mio. bitcoins. En fast pengemængde vil sikre, at der ikke kan tilkomme yderligere
primær likviditet. Al form for monetær inflation er dermed udelukket, og generelle pris-
stigninger i samfundet vil kun kunne ske som resultat af et generelt fald i produktionen.
En implementering af Bitcoin-systemet vil opfylde de strukturelle krav fremsat af
den østrigske skole, der eliminerer de grundlæggende årsager til finanskrisen (Rothbard,
2008:263-265).
Side 62 af 88

Efter at have vurderet hvorvidt Bitcoin har et reelt løsningspotentiale til de problemer
finanskrisen af 2007 var kendetegnet af, vil vi nu fortsætte med en analyse af hvorvidt
Bitcoin kan entreere det nuværende socio-tekniske system for handel vha. penge.
5.3 Finanskrisen 2007 – en landskabsændring i det socio-tekniske system
Med finanskrisen af 2007 er det socio-tekniske system for penge blevet udsat for en stor
landskabsændring. De talrige bankkrak, besparelser og lave vækstrater har fremprovo-
keret en udbredt skepsis overfor de finansielle og monetære institutioner (Schrøder,
2009), der har lagt pres på et system gearet til vækst, kreditudvidelser og monetari-
stiske dereguleringer. I det følgende afsnit vil vi analysere finanskrisen ud fra Geels
definitioner af landskabsændringer, for sidenhen at vurdere hvorvidt der eksisterer et
window of opportunity.
Vi anskuer finanskrisen som værende en landskabsændring af lavinekarakter (Geels,
2007:6). Finanskrisen er således kendetegnet ved dens vide omfang, hurtige spredning
og høje intensitet. Lehman Brothers’ krak påvirkede banker i hele verden indenfor et
meget kort tidsrum, da banken havde gæld for over 613 mia. dollars spredt globalt (Hal-
skov, 2009). Krisen fik dermed international karakter, da den ubetalte gæld fik andre
banker til at gå i betalingsstandsning og skabte en udbredt tilbageholdenhed, til at udlå-
ne penge, blandt bankerne (Damløv, 2012). Netop landskabsændringen har lagt pres på
det herskende finansielle system, da krisens udbredelse og intensitet har skabt en debat
omkring måden hvorpå vesten har organiseret det monetære og finansielle system på.
Denne opbygning havde ellers været forholdsvist uanfægtet i den offentlige debat siden
kommunismens sammenbrud, hvorefter der i den offentlige debat og realpolitisk ikke
var noget reelt alternativ til den vestlige samfundsstruktur (Ali, 2012). Derudover har
krisen også støbt fundamentet for deciderede protestbevægelser, som “Tea Party” og
”Occupy Wall Street”-bevægelsen, der er i opposition til det eksisterende monetære
system (Greve, 2011).
Der er fremkommet kritik fra alle større økonomiske skoler, der hver især har
fremlagt deres respektive vurdering af fejl og mangler i det nuværende monetære sy-
stem. Sideløbende med kritikken har der været en hvis selvransagelse i dele af finans-
verden, eksempelvis den ansete schweiziske professor Klaus Schwab bastante kritik af
kapitalismens udvikling (Jespersen, 2012). Den offentlige og interne kritik af finanssek-
toren som socio-teknisk system kommer således til at fungere som et landskabspres på
Side 63 af 88

meso-niveau, hvorefter flere aktører forsøger at reformere systemet ved innovation på
mikro-niveau. Den nyopståede kritik og debat i forbindelse med landskabsændringen, er
ikke ensbetydende med at systemet nødvendigvis står overfor en radikal omvæltning.
Som Geels beskriver det, vil det eksisterende regime til hver en tid forsøge at beskytte
deres privilegier (afsnit 3.3.1). Det eksisterende regime vil dels forsøge at modarbejde
den truende innovation, og dels arbejde på at optimere deres eget produkt og holde det
konkurrencedygtigt gennem inkrementel innovation. Udfordrende niche-innovation vil
typisk blive modarbejdet aktivt. Lovforslag om ulovliggørelse af Bitcoin i USA (Wolf,
2011) og allerede vedtagne restriktioner i Kina (Claburn, 2009) kan anskues som en
sådan modarbejdning. Derudover kan man betragte de vedtagne og foreslåede regule-
ringer om blandt andet beskatning af finansielle transaktioner, som forsøg på inkremen-
tel innovation. Det monetære system, herunder også regeringer og centralbanker, har
allerede gennemført inkrementel innovation bl.a. i form af EUs meget omfattende fi-
nanspagt, der ændrer helt grundlæggende strukturelle forhold i de enkelte medlemslan-
de. Finanspagten har bl.a. fået medlemslande til at tilføje omfattende begrænsninger for
det nationale budgetunderskud i deres respektive forfatninger (Ritzau, 2012A). Den
hovedsagelige årsag til at indføre lovgivningen var ikke at imødekomme den folkelige
harme, men snarere at generere tillid til euro-zonen hos de finansielle markeder. Øko-
nomi- og indenrigsminister Magrethe Vestager har udtalt:
”Finanspagten skal spille en afgørende rolle i forhold til at genoprette eu-
ropæernes tillid til, at de folkevalgte tager ansvar for økonomien” (Dyr-
skjøt, 2012).
Dette harmoniserer med Geels’ teori, der beskriver hvorledes presset til inkrementel
innovation lejlighedsvist opstår internt i et allerede eksisterende regime, som følge af
ændringer på makro-niveau (jvf. afsnit 3.3.1). Den meget omtalte “Tobinskat” er en
foreslået inkrementel innovation, der forsøger at beskatte finansielle transaktioner. Det
eventuelle indgreb kan, ud fra et MLP-perspektiv, betragtes som en inkrementel innova-
tion, sigtende mod at styrke den folkelige opinion og tillid til det finansielle system,
samt forebygge kommende finanskriser (Rodrik, 2009).
Landskabsændringen i form af finanskrisen, har altså fordret en offentlig såvel som po-
litisk reaktion, samt en bred debat omkring behovet for en vis grad af reformation af det
monetære system og den finansielle struktur. Der er naturligvis stor uenighed om om-
Side 64 af 88

fanget af reformeringen, men det faktum at de strukturelle forhold i disse år er til debat
vil, ifølge Geels, generere et såkaldt “window of opportunity” til strukturelle ændringer
og alternative monetære systemer, såsom Bitcoin. Finanskrisen har rykket fundamentalt
ved den offentlige og politiske opinion omkring det finansielle system. Det er dette nye
klima vi konkret betragter som et “window of opportunity” i forhold til implementering
af socio-tekniske nicher, såsom Bitcoin.
Landskabspresset skaber altså et såkaldt window of opportunity, hvor forskellige arter
af innovation får mulighed for at påvirke systemet. I det følgende afsnit vil vi fastslå
Bitcoins innovationsart, samt hvad der kendetegner Bitcoin som teknologisk niche. En
forståelse af disse punkter vil være nødvendig for at kunne vurdere Bitcoins adoptions-
potentiale.
5.3.1 Bitcoin som teknologisk niche
Bitcoin er som møntfod banebrydende i forhold til nuværende monetære systemer på
flere væsentlige områder. Således er det blandt andet fundamentalt anderledes, at Bitco-
in har en fastlagt, aftagende inflation, at systemet fungerer uden centralbank og statstil-
knytning, samt at møntfoden har en virtuel oprindelse. Bitcoin er endvidere i en situati-
on, hvor teknologien ikke umiddelbart kan trække på de strukturer inflationsøkonomien
har indlejret. Ved indførelse af Bitcoin vil finanssektoren således grundet afskaffelsen
af FRB miste store dele af sine forretningsmuligheder, regeringer vil som følge af den
manglende centralbank blive svækket i forhold til krisehåndteringsmuligheder og be-
folkningen vil skulle acceptere en møntfod der ikke er statsgaranteret. På baggrund af
disse attributter vurderer vi Bitcoin som værende en radikal innovation.
Bitcoin ses som opstået og udviklet i et teknologisk nichemiljø, bestående af ild-
sjæle og aktører der har kunnet drage fordel af de rammer Bitcoin sætter. Således blev
Bitcoin annonceret på den såkaldte “Cryptography mailing list”, en mailingliste mange
internetentusiaster tilhørende den såkaldte “cypherpunk-bevægelse” abonnerer på (Fin-
ney, 2009). Bevægelsen har rødder tilbage til 90’erne, og modsætter sig overvågning og
kontrol af internettet (Hughes, 1993). Således var der efterspørgsel på den anonymitet
Bitcoin tilbyder. Open-source teknologien bag Bitcoin skaber endvidere rammerne for
at mange aktører konstant og nemt kan videreudvikle systemet, hvilket bl.a. kan ses på
den brede vifte af programmører, der har arbejdet på teknologien (Bitcoin Wiki,
2012B). Kredsen af entusiaster og aktører med behov for Bitcoins attributter danner
Side 65 af 88

tilsammen en beskyttet niche, hvori Bitcoin har kunnet udvikle sig under beskyttede
forhold. Eksempelvis fortsatte tilslutningen til Bitcoin på trods af flere fejl, som da man
den 15. august 2010 opdagede en fejl i systemet, der bevirkede at to Bitcoin-adresser fik
over 184 mia. bitcoins overført (Bitcoin Wiki, 2012D). Ydermere er Bitcoin-
grænsefladen stadig i et tidligt udviklingsstadie, hvorfor brugerne skal have en teknisk
forståelse, ud over det sædvanlige, for at benytte systemet. Det ikke markedstilpassede
nichemiljø, som entusiaster og specifikke aktører udgør, har derfor givet plads til at tek-
nologien har kunnet udvikle sig beskyttet, og lide flere tilbageslag uden fatale omkost-
ninger (Søndergaard et al, 2007:298).
Bitcoin kan endvidere ses som et resultat af flere forsøg på at skabe en teknolo-
gisk niche inden for elektroniske penge. En anonymiseret elektronisk valutaoverførsel
blev første gang foreslået i 1982 (Chaum, 1982) og sidenhen har der været flere bud på
en sådan valuta som eksempelvis “Bitgold” og “B-Money” (Dai, 1998). Teknologierne
har dog haft problemer med flere tekniske aspekter, eksempelvis hvordan en tredjepart
til registrering af alle transaktioner kunne undgås. Disse tidlige teknologier kan jvf. af-
snit 3.3.1 forklares som en del af en større læringsproces hvor aktørnetværk er blevet
dannet, og brugererfaringer udvekslet. Således henviser Nakamoto også til “B-money”,
og sikkerhedssystemet “Hashcash” (Nakamoto, 2008:3). Det kan endvidere observeres,
hvordan cryptography-mailinglisten har dannet rammerne for dannelsen af en aktørkoa-
lition, hvori personer med interesse for crypto-økonomier har diskuteret Bitcoin, siden
Nakamoto i 2008, første gang offentliggjorde “skitserne” til Bitcoin (Nakamoto et al,
2008).
Siden Nakamoto frigav Bitcoin d. 9. januar 2009 er aktørnetværket blevet udvidet i
form af hjemmesider, der tilbyder at veksle fiat-valutaer om til bitcoins. Disse hjemme-
sider skaber et grundlag for at brugere kan indehave anseelige beløb i deres Bitcoin-
wallets uden at skulle bruge tid på mining. Bankoverførsler, betalingskort og endda vir-
tuelle valuta fra spil, som Second Life 5 , kan benyttes til at erhverve sig bitcoins (Bitcoin
Wiki, 2012E). I kølvandet på det stigende antal Bitcoin-brugere har flere forskellige
butikker åbnet op for betaling med bitcoins, ligesom at der er opstået nye internetbutik-
ker med det specifikke særpræg, at de kun tager imod bitcoins. Samtidigt er der opstået
5 Second Life er et spil der simulerer det normale liv for mennesket. Det er således muligt at arbejde,
købe ejendele og indgå parforhold. Spillet har udmærket sig ved at alle købte genstande i sidste ende
skulle betales for i USD.
Side 66 af 88

mindre internationale markeder, hvor Bitcoin-entusiaster sælger diverse ejendele og
services for bitcoins (Bitcointalk.org, 2012).
Teknologien bag Bitcoin skaber som omtalt komplet anonymitet i forbindelse
med transaktioner. Efter man har erhvervet sig bitcoins, er pengenes videre indehavere
ikke til at spore. Det forhold har medført kriminel aktivitet indenfor systemet, hvor vå-
ben- og narkotikahandel, samt støtte til organisationer der florerer på EUs eller USAs
terrorlister, kan eksekveres i sikkerhed fra myndighedernes overvågning. Således skaber
Bitcoin-teknologien bedre forhold for ulovlig handel, da anonymiteten skaber færre
risici for både køber og sælger. Omfanget af den kriminelle aktivitet er i sagens natur
ukendt, men antages at være anseelig, og der har været flere guides til narkotika-handel
med bitcoins (Chen, 2011). I 2011 udkom flere artikler på hhv. Gawker.com og For-
bes.com om muligheden for at handle stoffer med bitcoins (Wallace, 2011). Som følge
heraf steg interessen for bitcoins eksplosivt og resulterede i at prisen steg til omkring 29
USD/BTC (Bitcoin Charts, 2012). Derfor har Bitcoin pådraget sig opmærksomhed fra
flere lovgivere, eksempelvis i det amerikanske senat, hvor der er stillet forslag om et
forbud mod møntfoden, med den begrundelse at det er et arnested for førnævnte krimi-
nelle aktivitet. Anonymiteten i transaktionerne kan dog også betragtes som en væsentlig
attribut i systemet, da det tiltrækker brugere - også dem med legale ærinder.
Anonymitet er samtidig et væsentligt begreb i den tidligere beskrevne cypher-
punk-bevægelses ideologiske udgangspunkt og altså en vigtig forudsætning for at Bitco-
in kan udvikle sig som beskyttet niche i netop dette netværk. Anonymiteten og dertilhø-
rende mulighed for kriminel aktivitet kan betragtes som en fordel i forhold til nicheud-
viklings-processen, men fungerer også som et problem i forhold til politisk og bred of-
fentlig accept af systemet. Herved kan anonymiteten altså ende med at besværliggøre
adoptionen i samme grad, som den skaber incitament til brugen.
Som en del af udviklingen af Bitcoin som niche, har valutakursen været kraftigt
svingende. Således har kursen svinget fra 1 USD/BTC den 13. februar 2011, til at ligge
på 29 USD/BTC den 9. juni 2011. Kursen har sidenhen dog stabiliseret sig omkring
5USD/BTC, hvor den med få undtagelser har befundet sig siden september
2011(Bitcoin Charts, 2012). Denne kurssvingning kan betragtes som en del af lærings-
processen for nichen, hvor aktørnetværket har opnået en bedre forståelse for den reelle
værdi af møntfoden. Stabiliseringen af bitcoin-kursen kan således anskues som en mod-
ning af nichen, hvor der er opnået en mere kontinuerlig værdi af bitcoins.
Side 67 af 88

Ændringen i landskabet (makro-niveauet), finanskrisen, lægger pres på det socio-
tekniske system (meso-niveauet). Herefter skabes der mulighed for, at nye teknologiske
nicher, såsom Bitcoin, (mikro-niveauet) kan influere meso-niveauet, da visse af de aktø-
rer der allerede indgår i det socio-tekniske system kommer til at betvivle systemet.
Dermed åbner der sig en mulighed for at nye nicher kan opstå. I den senere analyse vil
vi komme detaljeret ind på hvilke udfordringer Bitcoin står over for, i forbindelse med
indtrædelsen i det monetære system.
5.3.2 Udviklingen af det monetære system
Set som en teknologisk niche afhænger Bitcoins potentiale for adoption i det monetære
system bl.a. af hvor mange af de eksisterende indlejrede strukturer eller “spor” tekno-
logien kan trække på. Desto flere forudkonstruerede strukturer Bitcoin kan anvende, jo
lettere er det for Bitcoin at trænge ind i det socio-tekniske system. I dette afsnit vil vi
først kortlægge det monetære socio-tekniske system, og udviklingen af dette. Vi vælger
at betragte den monetære verdensorden som et socio-teknisk system på trods af, at vi
ikke er bekendt med nogen tidligere operationalisering af MLP på dette genstandsfelt.
I løbet af industrialiseringens fremkomst og udvidelse, forekom der i slutningen af det
18. århundrede en løbende systematisering af penge- og handelsvæsenet, hvor der bl.a.
opstod banker, børser og udstedelse af gældsbeviser og pengesedler (Yang et. al, 2011).
I takt med industrialiseringen og opførelsen af større produktionsanlæg, har banker fået
en mere fremtrædende position i handlen, da større lån har været nødvendige i forbin-
delse med opførelsen af anlæg, ligesom udstedelsen af aktier og derivater sidenhen er
blevet brugt for at sprede risikoen. Denne udvikling har efterfølgende skabt grobund for
fremkomsten af investeringsbanker og finansielle institutioner, der har bevæget sig fra
at være en ekstra indtjeningskilde for bankerne, til nu selv at have egenkapitaler i milli-
ardstørrelsen (Gordon, 2011). Sideløbende er flere inkrementelle innovationer fundet
sted, i form af en løbende regulering såvel som deregulering. Et eksempel er Glass-
Stegall-akten, der blev indført i år 1933 i USA blandt andet med det formål at regulere,
hvor store banker måtte blive. Man indførte akten for at undgå, at banker blev for store
og magtfulde til, at et evt. krak kunne accepteres. Akten blev gradvist afviklet i løbet af
1980’erne og 1990’erne, hvor det neoliberale synspunkt dominerede finanspolitikken
(Crawford, 2011). Dereguleringen førte i årene efter til en række fusioner indenfor
bankverdenen. Det betyder altså, at det socio-tekniske system er domineret af få magt-
Side 68 af 88

fulde aktører (Lounsbury & Hirsch, 2010;33). Denne skiftende politik kan ses som ud-
tryk for hvordan regeringer har innoveret deres system i takt med landskabsændringer-
ne.
I dag er det socio-tekniske system for penge kendetegnet ved en høj grad af inter-
national samhandel, hvor store beløb hurtigt kan overføres på tværs af kloden. Bankvæ-
senet er digitaliseret, og global aktiehandel foregår konstant. Samtidigt har bankerne
fået en dominerende rolle i skabelsen af penge, hvor de er med til at skabe vækst, lige-
som disse er med til at skabe kriser gennem fejlinvesteringer og -vurderinger (Lounsbu-
ry & Hirsch, 2010;8). Der hersker en høj grad af monetær mangfoldighed, men i sidste
ende er de fleste valuta bundet op på større økonomier, som Yuanen, Dollaren og Euro-
en.
5.3.3 Sporafhængigheder i det nuværende monetære socio-tekniske system
Med afsæt i beskrivelsen af det monetære systems udvikling, vil vi diskutere hvordan
Bitcoin kan indgå i systemet, og på hvilke områder Bitcoin må betragtes som et regu-
lært brud på gældende strukturer og sporafhængigheder i det eksisterende monetære
system. Vi vil i følgende afsnit gennemgå de kognitive sporafhængigheder.
Der eksisterer sporafhængigheder på flere niveauer inden for det socio-tekniske system
af penge, som Bitcoin skal overkomme før en adoption er mulig. Først og fremmest har
penge traditionelt set været funderet i en garanti fra statens side. Før introduktionen af
fiat-økonomier var penges værdi funderet i guld og det var muligt, at omveksle penge til
guld i forhold til den gældende pris. Som levn fra dette fænomen kan det stadig obser-
veres, at der på nutidens pund-sterling-sedler står printet “I promise to pay the bearer on
demand the sum of…”. Således var man som besidder af pundet altid garanteret en mu-
lighed for veksling til guld, den universelle valuta, hvorfor man kunne stole på pundets
værdi (jvf. afsnit 3.1.4). Med introduktionen af fiat-økonomien er penges værdi derimod
funderet i en kombination af tillid og tvang. Således har penge først og fremmest værdi,
fordi næsten alle mennesker bliver aflønnet i dette, og befolkningen ved at det er en
efterspurgt “vare”. Logikken kan formuleres: “Det var muligt at omsætte penge til varer
i dag, derfor må det også være det i morgen.” Herved skabes værdien af fiat-penge.
Samtidigt er penge et begreb, som den statslige autoritet hæfter for. Dette medvirker at
penge i befolkningens øjne, om ikke andet, kan byttes til varer og services tilbudt af
staten. Staten tilføjer dog også et andet aspekt ved penge; tvang. Staten er i stand til at
Side 69 af 88

tvinge befolkningen til at forholde sig til en bestemt møntfod gennem skatteopkræv-
ning. Således kan staten introducere en møntfod, for sidenhen at opkræve skatter blandt
lokalbefolkningen i denne. Herved skabes der en efterspørgsel på den pågældende
møntfod, og møntfoden sikres en værdi da evnen til at betale skat i denne, sikrer befolk-
ningen mod retslige sanktioner (Bilag 9.1, Ole Bjerg).
Bitcoin har derimod ingen central autoritet til at garantere for møntfodens værdi,
hvorfor man som bruger af møntfoden aldrig vil have en garanti for møntens gangbar-
hed. Endvidere eksisterer der ingen politiske autoriteter til at opkræve skatter i bitcoins,
hvorved befolkningen ikke bliver tvunget til at anskaffe sig sådanne. Bitcoin er endvide-
re unik i form af dets udelukkende virtuelle transaktioner. Således er det praktisk talt
umuligt at handle i bitcoins uden en computer, ligesom at bitcoin-tegnebøger kun kan
printes i form af komplicerede koder. Derved bliver adgang til internettet en bærende
forudsætning for at Bitcoin kan fungere. Dette vil helt automatisk udelukke en stor del
af klodens befolkning, da disse ikke har umiddelbar adgang til internettet. Derved bliver
det umuligt fysisk at stå med bitcoins i hånden, for at bekræfte deres eksistens. Dog er
det i dag blot 6 % af alle penge, der findes fysisk i form af mønter eller pengesedler,
men det er stadig udgangspunktet for mange menneskers opfattelse af penge (Bjerg,
2011). Således er forestillingen om at den digitaliserede valuta principielt kan omsættes
til fysiske penge på et hvert givent tidspunkt vigtig for tilliden til valutaen. Dette skaber
en udbredt nødvendighed for en gennemgribende tillid i befolkningen til møntfodens
værdi, nu såvel som i fremtiden. En sådan tillid vil formentligt først kunne opbygges
efter en længere periode, hvor mønten har vist sin styrke i form af stabile handelsmøn-
stre og valutakurser. Således vil tidsaspektet i sig selv være en faktor, der kan modne
teknologien i befolkningens øjne. Som det er med mange kognitive aspekter er det ofte i
lige så høj grad et spørgsmål om tilvænningen til nyskabelsen, som det er et spørgsmål
om den rationelle forbedring.
Efter at have gennemgået de kognitive sporafhængigheder Bitcoin bryder med, vil vi nu
behandle de institutionelle sporafhængigheder i det nuværende monetære system.
I det nuværende monetære system har centralbanken, som tidligere beskrevet, en meget
vigtig rolle. Magthaverne i et land har gennem denne institution mulighed for, at føre
ekspansiv finanspolitik og skabe mulighed for at finansiere de politiske tiltag de har
lovet deres vælgere. Således er det centralbanken, der påvirket af politikerne, fastsætter
Side 70 af 88

enten og valutakursen. Af samme årsag er det i det nuværende monetære system svært,
at adskille demokrati og inflationsøkonomi, da de inkorporerede redskaber muliggør
ekspansiv finanspolitik, hvilket sikrer gennemførelsen af politiske løfter til vælgerne
(Bernholz, 2003:11-12). Da Bitcoin ikke er centralt styret fjernes muligheden for at
gennemføre sådanne politiske tiltag. Bitcoins decentraliserede og deflationære natur vil
altså kunne forventes at blive mødt af en vis modstand fra politisk side. Politikerne vil
miste et vigtigt redskab til keynesiansk krisestyring, ligesom at den aftagende inflation
ikke muliggør en pludselig kreditudvidelse. Af disse årsager kommer Bitcoin i konflikt
med sporafhængigheden, at det er muligt at føre ekspansiv finanspolitik.
Den umuliggørelse af FRB, som Bitcoin-systemet medfører, vil endvidere hæm-
me den finansielle sektors aktiviteter (jvf. afsnit 5.2.2). Således vil banker være begræn-
set i deres investeringsmuligheder, da deres økonomiske råderum vil være mindre. Da
FRB er et af bankernes væsentligste værktøjer, vil umuliggørelsen heraf højst sandsyn-
ligt blive mødt af modvilje fra banksektoren overfor Bitcoin. Da bankerne endvidere er
vigtige aktører i det socio-tekniske system for penge, vil en sådan modvilje med rime-
lighed kunne forventes at blive tillagt en vis tyngde.
Som følge af Vestens tilgang til økonomisk politik, er vækst blevet et ideal, samfundet
skal hige efter og vedligeholde (Jespersen, 2009:214-215). Vækst anses som værende
en stigning i BNP, hvilket kan opnås gennem stigning i såvel privat som offentligt for-
brug (Jespersen, 2009:31). Vækst er en ofte foreslået løsning på finanskrisen af 2007.
Det keynesianske argument er at en stigning i forbruget gennem offentlige eller private
investeringer vil medføre en lavere arbejdsløshed, der igen fordrer privatøkonomisk
råderum. Dette råderum muliggør en stigning i privat forbrug, hvilket påvirker BNP
positivt.
Som direkte følge af den kraftige vækst, der især prægede 1950’erne og 1960’erne samt
produktionens kraftige stigning og teknologiens hastige udvikling, er der opstået en
forventning om en stigning i pengemængden (Jespersen 2009:114). Dette vækstpara-
digme er ikke foreneligt med Bitcoins faste pengemængde, hvorfor en kognitiv omstil-
ling vil være nødvendig for at bryde med denne sporafhængighed.
Side 71 af 88

Ovennævnte sporafhængigheder i det socio-tekniske system vurderes at være de mest
relevante i Bitcoin-sammenhæng, da disse præsenterer de største udfordringer for Bit-
coin. For overblikkets skyld har vi designet en figur med de forskellige sporafhængig-
heder.
Efter at have opridset de mest væsentlige sporafhængigheder Bitcoin vil være nødsaget
til at bryde med, vil vi nu beskrive hvilke forudindlejrede strukturer i systemet, Bitcoin
vil kunne trække på. Dette gør vi for at vurdere adoptionspotentialet.
Banksystemet har gennem det seneste årti oplevet en gennemgående digitalisering,
hvilket har medvirket til at langt de fleste bankopgaver nu udelukkende sker ved brug af
netbank. Således kan alt fra bankoverførsler, betaling af regninger og køb af aktier nu
foretages digitalt af bankkunderne selv. Bitcoin-systemet er, som før omtalt, udelukken-
de digitalt funderet. Herved vil det stigende antal kunder, der i forvejen kender til digital
bankvirksomhed, have lettere ved at benytte sig af Bitcoin-systemet. Bitcoin kan endda
muligvis overgå de nuværende digitale banksystemer, da softwaren muliggør hurtige,
simple og billige internationale overførsler. Internationale overførsler er i dag kendeteg-
net ved transaktionsgebyrer på op mod 600 kr., ventetider på flere dage og en nødven-
dighed af kendskab til komplekse bankoplysninger, så som SWIFT og IBAN-koder
(Danske Bank, 2012:5-7). Bitcoin har her en klar fordel, i og med, at Bitcoin-overførsler
typisk verificeres på under en time, har meget lave (0,0005BTC/0,14øre), hvis ikke gra-
tis, transaktionsgebyrer og gennemføres på basis af kendskab til én modtageradresse
(Bitcoin Wiki, 2012C).
Side 72 af 88

De lave transaktionsgebyrer skaber incitament for overførsler af meget små pengebeløb
på internettet, da disse ikke vil blive opslugt af gebyrets lave størrelse. Samtidigt er mu-
ligheden for modtagelse af bitcoins let og omkostningsfri at sætte op. Således vil man
som nystartet virksomhed hurtigt kunne åbne op for e-handel, uden at skulle bekymre
sig om dyre webshop-løsninger, sikkerhedsforanstaltninger og gebyrer til kreditkort-
selskaber. I kombination med muligheden for mikro-transaktioner bliver det altså væ-
sentligt nemmere at modtage penge online. Dette skaber mulighed for en ny type ar-
bejdspladser, hvor indtægten er baseret på minimale beløb givet af millionvis af kunder.
Således vil man kunne forestille sig at flere skabere af populære Youtube-videoer kunne
opkræve et minimalt beløb for visningen af deres film, for på denne måde at finansiere
nye filmprojekter. Omvendt ville man kunne bruge mikrooverførslerne til at undgå
spam-emails. Dette skulle fungere ved at udforme en teknologi, hvor afsendelse af e-
mails kostede et meget lille beløb i bitcoins, eksempelsvis hvad der svarer til 1/10 af én
øre. På den måde ville man undgå storstilede spam-angreb, med minimale omkostninger
for de lovlydige brugere af e-mail. En sådan afgift er ikke mulig i det eksisterende sy-
stem af digitale penge, pga. overførselsafgifterne.
I og med Bitcoin-transaktioner er 1; anonyme og 2; tilnærmelsesvis gratis, deler
Bitcoin flere karakteristika med kontanter. Bitcoin-overførsler er, ligesom kontant
transaktioner, ekstremt svære at spore og uden overførselsgebyrer. Dermed kan Bitcoin
betragtes som en virtuel valuta, der fungerer som kontanter (CEPOS, 2011: minuttal
36:01). Heri ligger altså to forudindlejrede strukturer, eller spor, fra det nuværende mo-
netære socio-tekniske regime, som Bitcoin ligger i forlængelse af.
5.3.4 Adoptionspotentialet for Bitcoin
For at vurdere Bitcoins adoptionspotentiale ud fra Geels MLP-model har vi gennemgå-
et såvel forhindringer, i form af sporafhængighed, og muligheder i forhold til det nuvæ-
rende system. Det er ikke muligt at opstille disse direkte overfor hinanden, da en spor-
afhængigheds påvirkning af potentialet ikke nødvendigvis er lig muligheden. I følgende
afsnit vil vi dog gennemgå, hvad vi ser som de mest essentielle sporafhængigheder og -
muligheder, for at vurdere hvordan disse påvirker Bitcoin.
Bitcoin kommer først og fremmest til at stå overfor en større udfordring i forbindelse
med den tillid, der skal skabes i befolkningen til teknologien. Da teknologien på mange
måder er unik og nyskabende, kan det tænkes at befolkningen vil forholde sig skeptisk
Side 73 af 88

til den. Således vil egenskaber som den brugerbaserede pengeskabelse, den decentrali-
serede og forudbestemte pengemængde, samt pengenes virtuelle fundament, bryde med
flere dybt indlejrede spor i befolkningens bevidsthed. Der vil være behov for en større
folkelig forståelse for Bitcoins egenskaber, ligesom at en tillid til teknologiens validitet
vil være nødvendig.
Som før nævnt er der opstået flere sociale grupperinger, der arbejder imod det nu-
værende finansielle system. Derfor kan Bitcoin tiltale disse grupperinger, da teknologi-
ens struktur umuliggør FRB, der er et af de centrale kritikpunkter. Også internt i finans-
verden er der opstået en modvilje mod det nuværende finansielle system, herunder især
det som kritikere betegner som spekulative investeringer (Nørgaard og Lammers, 2012).
På trods af den stigende mobilisering af modstand mod det finansielle system, må
denne alligevel vurderes at være relativt beskeden i de fleste vestlige lande. Selvom der
er forekommet påfaldende mange magtskifter i flere vestlige demokratier, siden finans-
krisens omfang blev kendt, er magten dog stadig centraliseret om aktører der arbejder
for en mild reformation af det monetære system. Eksempelvis kan valget af Hollande i
Frankrig ses som en reaktion på den finansielle krise, men de sejrende partier arbejder
stadig inden for rammerne af det nuværende monetære system med ændringer af inkre-
mentel karakter.
Der har været en stærk reaktion på de økonomiske problemer i Grækenland, der er det
land i EU, hvor krisen har haft de største konsekvenser. Her gav valget i maj stor frem-
gang til yderpartier på begge fløje. Grækenland har været i store økonomiske vanske-
ligheder siden finanskrisens begyndelse, hvilket har påvirket befolkningens real-
tilværelse i form af arbejdsløshed og markante socialpolitiske nedskæringer. Det fasci-
stiske parti “Gyldent Morgengry” er gået meget frem ved sidste valg, hvor årsagen ge-
nerelt antages at være utilfredshed med de etablerede partier, nærmere end støtte til den
fascistiske ideologi (Røndal, 2012). Også yderst på den modsatte fløj, har kommuni-
sterne opnået stor valgtilslutning, mens det socialdemokratiske Pasok har mistet 31,7
procentpoint i forhold til valget før. Midterpartiet Nyt Demokrati som normalt har været
det andet store parti i Grækenland, har også mistet tilslutning, hvilket kan ses ved at de
gik 14,9 procentpoint ned ved sidste valg (Rogers, 2012). Ud fra koblingen af de græske
og franske valgresultater, kan det vurderes at landskabsændringen muligvis ikke har
været tilstrækkelig stor i de fleste vestlige økonomier, til at en udbredt skepsis over for
det monetære system er opstået.
Side 74 af 88

Bitcoin-teknologiens decentrale struktur bryder endvidere med de pengepolitiske
værktøjer, vestlige regeringer løbende benytter sig af i forbindelse med regulering af
økonomien. Således er det, grundet den manglende centralbank i Bitcoin-systemet, ikke
muligt at fastsætte renter - et pengepolitisk værktøj som ellers typisk bruges i moderne
krisestyring (jvf. afsnit 5.1). Grundlaget for den nuværende krisestyring er i høj grad
monetaristisk funderet, jvf. f.eks. EUs finanspagt. Selv om en monetarisk krisestyring
nærmer sig østrigsk teori, vil det være nødvendigt med en mere fundamental debat om
det monetære system, med fokus på en afvikling af centralbanken. Det ville kunne lede
til en mere østrigsk-funderet krisestyring som på sigt ville kunne få regeringer til at ac-
ceptere Bitcoin som en moden teknologi. På baggrund af dette kan man altså forvente
en vis skepsis i regeringer overfor Bitcoin. En skepsis der dog ikke er absolut, men vil
kræve en større anerkendelse af østrigsk-økonomisk teori.
Efter at have opridset de vigtigste sporafhængigheder og muligheder for Bitcoin vil
forsøge at besvare vores arbejdsspørgsmål 3:
Delkonklusion: Hvilket adoptionspotentiale har Bitcoin i det nuværende monetære
system?
Vi vurderer ud fra ovenstående analyse af Bitcoin at adoptionspotentialet er lavt. Først
og fremmest står teknologien over for en større kognitiv forhindring, i og med at der i
civilbefolkningen skal opstå en tillid til valutaens fremtid. Der eksisterer en vis mistillid
til det nuværende monetære system, men denne vurderer vi til ikke at være tilstrække-
ligt bredt forankret i befolkningen. Da Bitcoin ikke har oprindelse i en statslig autoritet,
er der endvidere ikke nogen autoritet til at tvinge befolkningen til at benytte sig af den-
ne.
Herved er incitamentet til at overgå til Bitcoin udelukkende baseret på den enkel-
tes nytteværdi af teknologien. Således vil man kunne forestille sig at mindre internetbu-
tikker med lav omsætning, og aktører med behov for anonyme pengetransaktioner kan
drage nytte af teknologien. Dog er en gennemgående tillid til møntfoden nødvendig for
at butikkerne vil vælge Bitcoin som betalingsmulighed. Endvidere vil man kunne fore-
stille sig en modreaktion fra det herskende regime, skulle Bitcoin overtage betydelige
markedsandele inden for pengetransaktioner. Hertil kommer at man, så længe møntfo-
den ikke er anerkendt af stater, vil være tvunget til at betale skat i nationers respektive
valuta. Herved tvinger man befolkningen til at anskaffe sig en vis mængde national va-
Side 75 af 88

luta, og skulle befolkningen vælge at omveksle fra bitcoins, kan den (med de nuværende
kurser) ende med at betale dyre omvekslingsgebyrer. Dermed beholdes incitamentet i
befolkningen til hovedsageligt at benytte sig af nationalvaluta, da de alligevel er tvunget
til at betale skat i denne.
Bitcoin vil grundet dens særlige egenskaber samtidigt være hæmmende for den
nuværende politisk-økonomisk styring. På trods af den stigende debat om økonomiske
teoriers gyldighed, drejer debatten sig i høj grad om valget mellem keynesianisme og
monetarisme, mens den østrigske skole stadig har en tilbageholdende position. Banker-
nes og transaktionsselskabernes høje gebyrer, for transnationale pengetransaktioner vil
stadig være et incitament, for at benytte og udvikle Bitcoin. Dette kræver dog en udvik-
ling af Bitcoin-klientens grænseflade, således at det ikke kun er kryptoøkonomiens til-
hængere, der har let ved at benytte systemet.
Vi mener ikke, at mulighederne Bitcoin fordrer, er markante nok til at bryde de før-
nævnte sporafhængigheder, hvorfor adoptionspotentialet nødvendigvis må være lavt.
Potentialet kan muligvis stige, hvis det nuværende monetære system ikke skulle være i
stand til at vende krisen og tilliden til systemet skulle falde yderligere. Vi vil dog undla-
de at spekulere yderligere i de forskellige fremtidsudsigter på nuværende tidspunkt.
Side 76 af 88

6. Konklusion
Efter at have analyseret og besvaret de tre arbejdsspørgsmål, vil vi på baggrund af det-
te besvare vores problemformulering.
“Hvorvidt har Bitcoin et løsningspotentiale til den nuværende finanskrise og hvorle-
des kan Bitcoin indgå i det socio-tekniske system som det nuværende monetære sy-
stem udgør?”
Vi vurderer at Bitcoins løsningspotentiale til finanskrisen er betragteligt. Finanskrisen
opstod, ifølge østrigsk økonomisk teori, som resultat af centralbankens intervention i
finanssektoren i forbindelse med rentesætning og pengeforøgelse, samt de kommercielle
bankvirksomheders flittige brug af FRB. Dette er fænomener, der ikke er mulige inden
for Bitcoin, hvorfor den nuværende finanskrise ikke ville være opstået i en økonomi
baseret på Bitcoins præmisser. Bitcoin-teknologiens faste pengemængde, fordrer en
naturlig rente, der umuliggør boom-bust-cykler, hvorved de massive fejlinvesteringer
finanskrisen var kendetegnet af, aldrig ville være forekommet. På trods af Bitcoins
umiddelbart oplagte løsningspotentiale, vurderes det som usandsynligt, at Bitcoin kan
adopteres i det nuværende socio-tekniske system. Der foreligger, som beskrevet i analy-
sen, en lang række sporafhængigheder i samfundet, der nødvendiggør at en legitim poli-
tisk autoritet fungerer som monetær myndighed og garanterer valutaens værdi. Bitcoin
bryder i kraft af dets decentrale struktur med denne forestilling, og det kan derfor blive
svært for teknologien at opnå tillid hos befolkningen.
Finanskrisen har fungeret som window of opportunity, og har skabt en tiltagende
kritik af det monetære system. Landskabsændringen vurderes dog stadigt at være for
svag til at kunne manifestere sig i en valutatransition, da dette kræver omfattende dele
af samfundet omstillet. Bitcoin har dog en klar fordel i forhold til det nuværende socio-
tekniske system i form af dets billige transaktionsgebyrer, der kan gøre arbejdsopgaver
rentable, der ikke er det på nuværende tidspunkt. Således opstår der incitament blandt
enkelte aktører til at benytte sig af Bitcoin-teknologien. Transaktionsgebyret er dog et
betænkeligt punkt at konkurrere på, da etablerede institutioner kan gennemføre inkre-
mentel innovation og udfordre Bitcoin ved at sænke deres priser, og derved svække
incitamentet til at anvende Bitcoin.
På baggrund af dette kan Bitcoin vurderes til at være en teknologi sigtende mod
omvæltning i et system, der kun er parat til milde reformer. Befolkningen såvel som det
Side 77 af 88

monetære system, indvilliger i en vis kritik af systemet, men vi vurderer på baggrund af
efterfølgende valgresultater og politiske udspil at der kun foreligger vilje til en begræn-
set reformation af systemet. Teknologien er altså for vidtgående i sin natur, til at den vil
kunne blive adopteret i det nuværende socio-tekniske system, ud fra det kriseskabte
landskabspres, størstedelen af den vestlige verden oplever.
Vi kan altså konkludere at Bitcoin-systemet præsenterer potentielle løsninger på en
række af de årsager til finanskrisen, vi udledte via operationalisering af den østrigske
skoles økonomiske teori. Bitcoin indeholder dog en række begrænsninger i forhold til
anvendelighed, tillid og folkelig appel, der gør det svært usandsynligt at Bitcoin i frem-
tiden vil repræsentere et reelt alternativ til statsgaranteret valuta. Teknologien og aktør-
netværket har dog utvivlsomt gennemgået en læringsproces, der vil kunne bidrage med
inspiration for fremtidens pengedesign. Således kan vi konkludere at Bitcoin har et
væsentligt teoretisk løsningspotentiale, men det praktiske løsningspotentiale er ikke
eksisterende, da teknologien er for radikal til at implementeres, hvorfor Bitcoin ikke kan
løse de problemer finanskrisen er udtryk for.
Side 78 af 88

7. Perspektivering
Projektopgavens tværfaglighed er kommet til udtryk ved en kombination af fagene øko-
nomi og “Planlægning, Rum og Ressourcer” (PRR). Her har den valgte økonomiske
teori primært bidraget til en forståelse af finanskrisen og dermed et grundlag for Bitco-
in-systemets implementeringsmuligheder. PRR-teorien har været brugt i forbindelse
med selve implementeringspotentialet for Bitcoin. I stedet for Geels, kunne vi have
valgt, at arbejde med sociologi. Her kunne vi eksempelvis inddrage sociologisk teori om
penge som social konstruktion. Dette ville gøre opgaven mindre pragmatisk, da vi ikke
ville undersøge forhindringer for implementering af Bitcoin, som brugen af Geels har
resulteret i. Møntfoden ville i stedet kun skulle stå til måls overfor enkelte sociologiske
teoretikeres krav.
Ved operationaliseringen af Geels’ MLP-model har vi fundet flere nye problem-
stillinger, der mangler at blive besvaret. Disse ville alle være relevante at undersøge
dybere, hvis man skulle få en udtømmende besvarelse af Bitcoins løsningspotentiale. Vi
har af tidsmæssige årsager kun kortlagt problemerne, og ikke fundet potentielle løsnin-
ger til disse. Af interessante og relevante problemstillinger kan blandt andet nævnes
udregningen af nationalproduktive forhold i en økonomi med fast pengemængde. BNP-
begrebet vil ikke give mening, som måleinstrument for nationaløkonomien i en økono-
mi med fast pengemængde, da en vækst i produktion ikke ville blive efterfulgt af en
tilsvarende vækst i pengemængden. De dele der indgår i nationalregnskabsligningen, og
som benyttes til at beregne BNP, kan forskydes, men BNP vil kun være anvendelig til at
måle den pågældende økonomiske vækst relativt i forhold til andre økonomier. Hertil
kunne man forestille sig en projektopgave, der søger at finde nye måleredskaber for
produktion inden for en økonomi med fast pengemængde. Her kunne man benytte en
tværvidenskablig tilgang bestående af matematik og økonomi. Vi vurderer at der kræves
stillingstagen til dette problem, før en endelig implementering af Bitcoin er mulig. Dog
ser vi en sådan opgave, som værende uden for vores fag- og kompetenceområde.
Af interessante problemstillinger, der ikke er knyttet til vores problemformule-
ring, kunne det være relevant at undersøge forskellige teoretiske standpunkter, angående
den globale valutaudvikling. Her hersker der uenighed blandt teoretikere om hvorvidt
der bør ske en generalisering eller en diversificering af betalingsmidlerne. Det kunne
her være oplagt med en komparativ analyse af de to forskellige teoretiske perspektiver.
Dels empirisk, men også metodologisk og fagvidenskabeligt. Af umiddelbare fordele
ved en generalisering af penge kan man nævne; forsimplingen af transnational handel
Side 79 af 88

med dertilhørende stordriftsfordele, fredsskabende interdependens landene imellem
(såsom tanken var bag EU) samt en begrænsning af valutaspekulation. Repræsenterende
en diversificering vil blandt andet Thomas Greco og pengesociologen Ole Bjerg anbefa-
le en bred diversitet af valutaer, der kan tilpasses den helt konkrete økonomiske og kul-
turelle kontekst hvori møntfoden skal fungere. Derudover kan en høj valutadiversitet
skabe arbejdspladser lokalt, og fordre nærproduktion, da vekselgebyrer genererer inci-
tament til at forbruge lokalt. En anden, og aktuel fordel, er at en mindre grad af interde-
pendens økonomierne imellem ville hæmme kommende finanskrisers hurtige spredning.
Heri ligger en ydermere interessant problemstilling, der sagtens kunne danne grundlag
for et spændende projekt.
Vi er gennem arbejdsprocessen blevet bevidste om den politisering, der ligger indlejret i
alle monetære systemer. Enhver monetær struktur danner grundlag for bestemte sty-
ringsredskaber inden for finanspolitik. I løbet af projektopgaven er vi blevet overbevist
om at der ikke eksisterer neutrale valutaer. Eksempelvis kan man argumentere for at der
er en inflationær bias indlejret i den demokratiske styreform. Dette skyldes de mulighe-
der som inflationsøkonomier skaber for at opnå politiske resultater. Dermed er vores
nuværende monetære system et resultat af politiske overvejelser. Ydermere har vi opnå-
et en større indsigt i økonomiens ontologi og fagvidenskabelige område. Vi er blevet
bevidste om det paradigme der eksisterer i vores samfund om at økonomiens kausale
sammenhænge er et felt, der kun kan beskrives ved hjælp af matematik, samt kun kan
ses ud fra et positivistisk synspunkt. Som følge af vores arbejde har vi dannet os det
indtryk, at økonomien er en meget kompleks størrelse, der gennemsyrer enhver form for
menneskelig interaktion og ikke kan undersøges fyldestgørende ved brug af én fagvi-
denskab
Side 80 af 88

8. Litteraturliste
8.1 Bøger
Bernholz, Peter :”Monetary Regimes and Inflation” 2003, Edward Elgar Publishing Inc., Cheltenham.
Bitsch Olsen, Poul & Kaare Pedersen ”Problemorienteret Projektarbejde”, Roskilde Universitetsforlag,
Frederiksberg, 2011.
Burton, Maureen & Ray Lombra: ”The Financial System and the Economy”, Thomson Corporation,
Mason, 2006.
Danmarks Nationalbank (forfatternavn ikke oplyst): “Pengepolitik i Danmark” 2009, Danmarks Natio-
nalbank, København.
Flyvbjerg, Bent: “Rationalitet og magt”, bind 1, Akademisk forlag A/S, Århus, 1991.
Geels, Frank et al: ”System Innovation and the Transition to Sustainability: Theory, Evidence and Poli-
cy”, 2004A. Edward Elgar Publishing Inc., Cheltenham,
Hartmann-Petersen, Katrine et. al ”Mobilitetens optik på det moderne liv”, i Kurt Aagaard Nielsen (ed)
”Planlægning i teori og praksis”, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, 2007
Jespersen, Jesper “Introduktion til Makroøkonomi” 2009, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Køben-
havn,
Larsen, Christian Stenbak: “Georg Simmel” i Lars Bo Kaspersen (ed) og Heine Andersen “Klassisk og
moderne samfundsteori” 2007, Hans Reitzels Forlag, København,
Lounsbury, Michael & Pouk M. Hirsch: “Markets on Trial” 2010, Emerald Group Publishing, Bingley.
Olesen, Finn og Kurt Pedersen: “Den økonomiske teoris rødder: fra Aristoteles til Lucas” 2002, Systime
Academic, Århus.
Rothbard, Murray: “The Mystery of Banking” 2008, Ludwig Von Mises Institute, Aubum.
Rothbard, Murray: “Praxeology: The Methodology of Austrian Economics” 1997, Edward Elgar Publish-
ing Inc Cheltenham.
Soros, George: “Finanskrisen 2008-2009 : nye værdier og spilleregler på finansmarkederne” 2008, Ho-
vedland, Gjern.
Søndergård, Bent et. al ”Bæredygtig omstilling af samfundets produktions- og forbrugssystemer”, I Kurt
Aagaard Nielsen (ed) ”Planlægning i teori og praksis” 2007, Roskilde Universitetsforlag, Frede-
riksberg,
Von Mises, Ludwig: “Human action: A treatise on economics.” 2008, side 55-56. Laissez Faire Books,
New York.
Side 81 af 88

Wessel, David: “In Fed We Trust”, 2009, Crown Publishing Group, New York.
8.2 Artikler
Ali, Tariq ”Europa brøler som en såret tyr”, 2012, Politiken,
http://politiken.dk/debat/ECE1549137/europa-broeler-som-en-saaret-tyr/, Besøgt d 10.05.2012
Bjerg, Ole “Skyldnerne mod kreditorerne” 2012, Information
http://www.information.dk/283471, Besøgt d 29.05.2012
Caplan, Bryan ”Why I am not an Austrian economist”, 2002, George Mason University
http://econfaculty.gmu.edu/bcaplan/whyaust.htm, Besøgt d 09.05.2012
Chen, Adrian ”The Underground Website Where You Can Buy Any Drug Imaginable” 2011, Gawk-
er.com,http://gawker.com/5805928/the-underground-website-where-you-can-buy-any-drug- imaginable, Besøgt d 25.05.2012
Claburn, Thomas ”China Limits Use Of Virtual Currency”, 2009
http://www.informationweek.com/news/internet/ebusiness/218101859 , Besøgt d 10.05.2012
Crawford, Corienne: “The Repeal Of The Glass- Steagall Act And The Current Financial Crisis”, 2011,
Journal of Business & Economics Research – January, 2011, Vol. 11 http://www.unarts.org/H-
II/ref/949-3747-1-PB-1.pdf, Besøgt d 25.05.2012
Damløv, Louise ”Ekspert: Flere banker mangler penge” 2012, Danmarks Radio
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/01/30/110322.htm, Besøgt d 10.05.12
Dyrskjøt, Mette “Vestager: Finanspagt skal genskabe tillid til demokratiet”, 2012 Børsen,
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/225323/vestager_finanspagt_skal_genskabe_tillid_til_de
mokratiet.html, Besøgt d 10.05.2012
Geels, Frank W. & Schot, Johan: “Typology of sociotechnical transition pathways”, 2007, Summon link
adgang via Portalino, http://dx.doi.org.molly.ruc.dk/10.1016/j.respol.2007.01.003, Besøgt d
29.04.2012
Geels, Frank W. “Processes and patterns in transitions and system innovations: Refining the co-
evolutionary multi-level perspective”, 2004B, Summon link adgang via Portalino,
http://dx.doi.org.molly.ruc.dk/10.1016/j.techfore.2004.08.014, Besøgt d 29.04.2012
Genus, Audley og Anne-Marie Coles “Rethinking the multi-level perspective of technological transi-
tions”, 2008, Summon link adgang via Portalino,
http://dx.doi.org.molly.ruc.dk/10.1016/j.respol.2008.05.006, Besøgt d 29.04.2012
Side 82 af 88

Gordon, Robert Marc “Too-big-to-fail banks: 3 buys and 1 to avoid” 2011,
http://seekingalpha.com/article/310997-too-big-to-fail-banks-3-buys-and-1-to-avoid, Besøgt d
14.05.2012
Halskov, Christian “Lehman-krak er verdens største”, 2009, EPN/Jyllands Posten,
http://epn.dk/brancher/finans/article1438261.ece, Besøgt d 10.05.12
Haslebo, Magnus ”Danskerne er imod bankpakker”, 15.02.2009, EPN/Jyllands Posten,
http://epn.dk/brancher/finans/bank/article1603449.ece, Besøgt d 29.04.2012
Hovanesian, Mara Der og Cristopher Palmieri: “Why Banks Still Won't Lend.” Business Week,
19.01.2009 ,http://businessweek.com/magazine/content/09_03/b4116020094458.htm, Besøgt d
17.05.2012
Hummel, Jeffrey Rogers ”Problems with Austrian business cycle theory”, 1979, Reason Papers,
http://www.reasonpapers.com/pdf/05/rp_5_4.pdf, Besøgt d 09.05.2012
Jespersen, Per Michael “Hov, hvad med selvransagelsen til højre?” 2012, Politiken
http://politiken.dk/debat/profiler/permichael/ECE1526203/hov-hvad-med-selvransagelsen-til-
hoejre/, Besøgt d 10.05.12
Kern, Florain ” Using the multi-level perspective on socio-technical transitions to assess innovation poli-
cy” 2011 Science Direct, Summon link adgang via Portalino,
http://www.sciencedirect.com.molly.ruc.dk/science/article/pii/S0040162511001405, Besøgt d
28.05.2012
Kjær/Ritzau “Folkelig bank-tillid svinder”, 2008, TV2 Finans, http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-
19276075:folkelig-banktillid-svinder.html?ss, Besøgt d 27.05.2012
Micklethwait, John (ed) “CSI: Credit Crunch.” 2007, The Economist,
http://www.economist.com/node/9972489, Besøgt d 17.05.2012
Nørgaard, Niels og Anders Høeg Lammers ”Finansverdenen blev en gøgeunge”, 2012 Politiken,
http://politiken.dk/debat/ECE1615688/finansverdenen-blev-en-goegeunge/, Besøgt d 17.05.2012
Ritzau “Se hvad finanspagten går ud på”, 2012A, Jyllandsposten,
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2711322.ece, Besøgt d 10.05.2012
Ritzau “Thorning til EU: Vækst er vejen frem”, 2012B, Børsen,
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/232567/thorning_til_eu_vaekst_er_vejen_frem.html
Besøgt d 12.05.2012
Rodrik, Dani “Tobin-skatten lever igen” 2009, Information http://www.information.dk/204152, Besøgt d
29.05.2012
Side 83 af 88

Rogers, Simon: ”Greece election result mapped”, 6. maj 2012, The Guardian
http://www.guardian.co.uk/news/datablog/interactive/2012/may/06/greece-elections-results-map,
Besøgt d. 17. maj 2012
Rothbard, Murray ”The Case for a 100 Percent Gold Dollar” 2005
Ludwig von Mises Institute, http://www.mises.org/daily/1829, Besøgt d 28.05.2012
Røndal, Marianne Luna ”Græsk politikerlede giver valgsucces til fascister, kommunister og nationali-
ster”, 2012, Kristeligt Dagblad, http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/461221:Udland--Graesk-
politikerlede-giver-valgsucces-til-fascister--kommunister-og-nationalister?article_page=1, Besøgt
d. 17. maj 2012
Schrøder, Casper Fruergaard ”Danskerne mister tillid til landets banker”, 2009, Børsen,
http://finans.borsen.dk/artikel/1/167187/danskerne_mister_tillid_til_landets_banker.html, Besøgt
12.05.2012.
Thornton, Mark ”Mises vs. Fisher on Money, Method, and Prediction: The Case of the Great Depres-
sion”, 2006, Ludwig von Mises Institute http://mises.org/journals/scholar/Thornton16.pdf , Besøgt
d. 09.05.2012
Wallace, Benjamin “The Rise and Fall of Bitcoin”, 2011, Wired.com,
http://www.wired.com/magazine/2011/11/mf_bitcoin/all/1, Besøgt d. 11.05.2012
Whitmarsh, Lorraine “How useful is the Multi-level perspective for transport and sustainability re-
search?” 2012, Summon link adgang via portalino,
http://www.sciencedirect.com.molly.ruc.dk/science/article/pii/S0966692312000270 Besøgt d.
10.05.2012
Wolf, Brett ”Senators seek crackdown on ”Bitcoin” currency”, 2011, Reuters
http://www.reuters.com/article/2011/06/08/us-financial-bitcoins-idUSTRE7573T320110608 Be-
søgt d. 27.05.2012
Sandoval, Greg “Music industry sues P2P firm Lime Wire”, 2006, Cnet News,
http://news.cnet.com/Music-industry-sues-P2P-firm-LimeWire/2100-1025_3-
6102509.html?tag=nefd.top, Besøgt d 27.04.12
8.3 Internet-links
Balling, Morten et al: “Interbankmarkedet” 2009, Den store danske,
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Pengeinstitutter_mv./interban
kmarkedet, Besøgt d 21.05.12
Bitcoin Charts, “Bitcoinpriser i USD” 2012, Graf tegnet ud fra database, Bitcoin Charts
http://bitcoincharts.com/charts/mtgoxUSD#tgTzm1g10zm2g25, Besøgt den 18.05.2012
Side 84 af 88

Bitcoin Wiki, forfatter ukendt “Controlled Currency Supply” 2012A, Bitcoin Wiki,
https://en.bitcoin.it/wiki/Controlled_Currency_Supply, Besøgt d 29.04.2012
Bitcoin Wiki, forfatter ukendt ”Developers” 2012B, Bitcoin Wiki, https://en.bitcoin.it/wiki/Developers,
Besøgt d 10.05.2012
Bitcoin Wiki, forfatter ukendt: “FAQ”2012C, Bitcoin Wiki, https://en.bitcoin.it/wiki/FAQ, Besøgt d
29.04.2012
Bitcoin Wiki, forfatter ukendt ”Incidents” 2012D, Bitcoin Wiki,
https://en.bitcoin.it/wiki/Incidents#Value_overflow, Besøgt d 10.05.2012
Bitcoin Wiki, forfatter ukendt ”Selling bitcoins” 2012E, Bitcoin Wiki,
https://en.bitcoin.it/wiki/Selling_bitcoins, Besøgt d 11.05.2012
Bitcointalk.org, forfatter ukendt ”Goods” 2012, Bitcointalk
https://bitcointalk.org/index.php?board=51.0, Besøgt d 11.05.2012
Chaum, David ”Blind Signature for Untraceable Payments” 1982, Budapest University of Technology
and Economics,
http://www.hit.bme.hu/~buttyan/courses/BMEVIHIM219/2009/Chaum.BlindSigForPayment.1982
.PDF, Besøgt d 11.05.12
Dai, Wei ”B-Money” 1998, Weidai, http://www.weidai.com/bmoney.txt, Besøgt d 11.05.2012
Dam, Niels Arne et al ”Boligboblen der bristede” 2011 , Nationalbanken
http://www.nationalbanken.dk/c1256be2005737d3/side/Kvartalsoversigt_2011_1_kvartal_Del_1/$
file/kap02.htm, Besøgt d 10.05.2012
Danske Bank (forfatternavn ikke angivet) ”Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark
samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark – forbrugere” 2012
Danske Bank, http://www.danskebank.dk/PDF/Priser-vilkaar-faktaark/Betalinger/Priser-og-
vilkaar-for-udenlandske-overfoersler.pdf, Besøgt d 29.05.2012
Financial Times Lexicon, forfatter ukendt “Fiat Money” 2012, Financial Times Lexicon,
http://lexicon.ft.com/Term?term=fiat-money, besøgt d. 11.05.2012
Finney, Hal ”Re: Bitcoin v.01 Released” 2009, Crytography Mail Archive, http://www.mail-
archive.com/cryptography@metzdowd.com/msg10152.html, Besøgt d. 09.04.12
Geels, Frank W “Prof Frank Geels” 2012, University of Sussex
http://www.sussex.ac.uk/profiles/228052, Besøgt den 23.04.12
Gordon, David “The Hangover Theory” 1999, Ludwig von Mises Institute,
http://mises.org/misesreview_detail.aspx?control=53, Besøgt d 29.05.2012
Side 85 af 88

Greve, Bent og Jørn Busch Olsen (ed) “Finanskrisen” 2011, Den store danske,
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Samfunds%C3%B8ko
nomiske_forhold/Finanskrisen, Besøgt d 10.05.2012
Groth, Christian “Marxisme – Marxistisk Økonomi” 2012, Den Store Danske
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Marxisme,_socialisme_og_ko
mmunisme/marxisme/marxisme_%28Marxistisk_%C3%B8konomi%29, Besøgt d 29.05.2012
Hughes, Eric “A Cypherpunk’s manifesto” 1993, Activism.com
http://www.activism.net/cypherpunk/manifesto.html, Besøgt d. 09.04.12
Kramer, David ”Bitcoin: just another Bogus medium of Exchange” 2011, Lew Rockwell,
http://www.lewrockwell.com/blog/lewrw/archives/89471.html, Besøgt d 25.05.2012
Krugman, Paul “Economics in the Crisis” 2012, Krugman’s Blog – NY Times
http://krugman.blogs.nytimes.com/2012/03/05/economics-in-the-crisis/, Besøgt d 29.05.2012
Krugman, Paul “The Hangover Theory” 1998, Slate
http://www.slate.com/articles/business/the_dismal_science/1998/12/the_hangover_theory.html,
Besøgt d 29.05.2012
Krugman, Paul “The Hijacked Crisis” 2011, Opinion Pages – NY Times
http://www.nytimes.com/2011/08/12/opinion/the-hijacked-crisis.html?_r=1 Besøgt den
29.05.2012
Murphy, Robert ”Correcting Quiggin On Austrian Business-Cycle Theory”, 2009, Ludwig von Mises
Institute, http://mises.org/daily/3466, Besøgt d. 28.05.2012
Nakamoto, Satoshi “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System” 2008, Bitcoin.org,
http://bitcoin.org/bitcoin.pdf, Besøgt d. 09.04.12
Nakamoto, Satoshi et al “Bitcoin P2P e-cash paper”, Cryptography Mail Archive, http://www.mail-
archive.com/cryptography@metzdowd.com/msg09959.html, Besøgt d 11.05.2012
Opensource.org, ”Mission” 2012, Open Source Initiative
http://opensource.org, Besøgt d. 27.05.2012
Radnitzky, Gerard “Reply to Hoppe – on apriorism in Austrian Economics”, 1995, Web Archive
http://web.archive.org/web/20060222133412/http://radnitzky.de/pub/1995d.pdf Besøgt d. 3.5.2012
Rothbard, Murray N. ”Economic Depressions – their Cause and Cure”, 1969, Udgivet af Ludwig von
Mises Instituttet, http://mises.org/tradcycl/econdepr.asp, Besøgt d. 27.04.2012
Wolff, Donna ”Peer-2-Peer” 2005, TechTarget, http://searchnetworking.techtarget.com/definition/peer-
to-peer, Besøgt d. 27.05.2012
Side 86 af 88

Yang, Guan et al “Børs” 2011, Den store danske
8.4 Video
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Finans/b%C3%B8rs,
Besøgt d. 25.05.2012
CEPOS: ”Nyt betalingsmiddel - Bitcoin - fup eller frihed?” 2011,
http://www.cepos.dk/arrangementer/singlearrangement/artikel/nyt-betalingsmiddel-bitcoin-fupeller-frihed/,
Besøgt d 9.05.2012
8.5 Figurer
Figur 1.1: Insti (Muligvis et pseudonym): “Total Estimated Bitcoins over time” 2012
https://en.bitcoin.it/wiki/File:Total_bitcoins_over_time_graph.png, Besøgt d 29.04.2012
Figur 3.1: “Hayeks trekant” tegnet efter forbillede. Kilde: Hayek, Friedrich: “Prices & Production”, Side
39-40, Augustus M. Kelly Publishers, New York, 1967
Figur 3.2: ”Transition in multi level perspective” Kilde: Søndergård, Bent et. al ”Bæredygtig omstilling af
samfundets produktions- og forbrugssystemer”, side 297, i Kurt Aagaard Nielsen (ed) ”Planlæg-
ning i teori og praksis”, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg, 2007
Figur 5.1 -5.4 og figur 5.6: St Louis Fed – Database fra hvilken vi har tegnet grafer.
www.research.stlouisfed.org, Besøgt den 12.05.2012
Figur 5.5: Robert Murphy: All Employees: Construction (USCONS), 2010
Ludwig von Mises Institute, http://mises.org/daily/4682, Besøgt d 12.05.2012
Side 87 af 88

9. Bilag
Uddrag af interwiev med Ole Bjerg:
”Hvis du tager fx statsteori om penge, så kan man jo sige, der behøver folk ikke tro på
det – hvis de skal betale lortet (penge, ed) ind i skat, så behøver de ikke tro på det, alt-
så… Så behøver de ikke have tillid til det, så skal de bare synes det er fedt ikke at kom-
me i spjældet.”
Hele interviewet kan findes på følgende link. Bjerg har givet samtykke til at vi i forbin-
delse med projektet frit kan bruge hans udtalelser.
https://www.dropbox.com/s/qzyli4cmi0m0wle/Interview%20med%20Ole%20Bjerg%2
0d%20160412.MP3 Besøgt d. 29.05.2012
Side 88 af 88