Hvad skal kunst? - henrik busk

Flemming Rolighed
Mit afgangsprojekt startede er som partnere, der er blevet skilt fra I denne samling, bestående af ca.
hinanden. To af samme type danner 1.500 enlige unikke handsker, er der
med, at jeg begyndte at samle
par. To lige danner par. Som brugte
objekter peger de efterladte handsker
kun en af hver handske. Der er ikke et
ens par, end ikke blandt de sorte. Der
på det vestlige konsumsamfund og er til gengæld et utal af små forskelle,
på handsker, der var tabt eller
bærer tydelige tegn af køn.
som man måske ikke ser eller lægger
mærke til normalt. Man er ofte tilbøj-
I ophængningen danner handskerne elig til ikke at kunne identificere for-
glemt, som jeg fandt rundt
et grid på den hvide væg. Dette grid er
en reference til andre af mine værker,
hvor jeg arbejder med gridsystemet
omkring på gader og andre
som en metafor for at illustrere de
forskellige biofysiske og intrapsykiske
lag i mennesker, som også illustreres
steder. Jeg begyndte at holde
indenfor psykiatriens verden i forskellige
assessment og interventions-
af handskernes mange forskelligheder
og detaljer og mit
fokus var at skabe størst mulig
bredde i udvalget.
modeller.
Handskerne ser jeg som repræsentanter
for individer, individer af samme
type. Flere spørgsmål begyndte at
rejse sig om handskernes historie som
hvem har båret dem, kan de indeholde
spor af dna? osv.
Jeg blev fascineret af handskernes
enlighed – hvor er partneren, er den
mon stadig gemt? De enlige handsker
17. oktober 1968: Et par sorte handsker skaber skandale
Da USA’s nationalmelodi begynder
at spille under De
Olympiske Lege i Mexico, bøjer
Smith og Carlos pludseligt
deres hoveder og løfter hver en
knyttet hånd beklædt med en
sort handske.
Den 17. oktober 1968 rammer en
nyhed fra sportens verden ned i den
mest bitre politiske konflikt i USA.
Midt under de igangværende Olympiske
Lege i Mexico har der fundet en
0022
Jeg ser kunstnerrollen som en position,
der gør det muligt at komme
med forskellige slags udsagn. Der kan
være mange faktorer der gør, at man
er kvalificeret til at komme med disse
udsagn og indsigt er hér en vigtigt
faktor. Det at producere kunst og generere
udsagn forpligter og det indebærer,
at man må påtage sig et ansvar.
Kunsten kan noget helt særligt i
krydsfeltet mellem politik, æstetik,
meninger og materialitet. Min livsgnist
brænder ud, hvis ikke der er plads
til kreativitet, udfoldelse, leg og ansvar.
Min kunst er skabt ud fra et ønske
om, at skabe dialog omkring de tematikker
og erfaringsfelter, mine værker
beskæftiger sig med. Jeg vil gerne
rykke verden – bare lidt.
protest sted, som ryster både det
hvide, amerikanske borgerskab og
Den Olympiske Komité. Om aftenen
den 16. oktober vinder de to sorte
amerikanske atleter Tommie Smith
og John Carlos henholdsvis guld og
bronze i mændenes 200 meter løb, og
Smith slår endda verdensrekorden.
Da atleterne efterfølgende står på
sejrsskammelen, og USA’s nationalmelodi
begynder at spille, bøjer Smith
og Carlos pludseligt deres hoveder og
løfter hver en knyttet hånd beklædt
med en sort handske. Dette er den såkaldte
Black Power-hilsen, der er
kommet til at symbolisere de mere
militante dele af borgerrettighedsbevægelsen,
der kæmper for sorte
amerikaneres rettigheder. Smith og
Carlos er inden medaljeoverrækkelsen
blevet enige om den fælles politiske
cykel
målmand
special
pvc
fingerløs
scooter
fitness
army
jagt
bokser
fleece
skyde
sikkerhed
slagter
mønt
bmx
skater
cross
lak
dykker
ski
officer
blonde
skære
arbejde
svejse
lingeri
beskyttelse
latex
satin
aktion og deles om et par sorte
handsker, som Smith har medbragt.
Da løbets sølvvinder, den hvide australier
Peter Norman, hører om planerne,
fortæller han Smith og Carlos, at
han sympatiserer med deres kamp og
ifører sig et badge fra kampagnen
‘Olympic Project for Human Rights’
til medaljeoverrækkelsen.
Den efterfølgende skandale er til at
forudse. Den politiske debat i USA
bliver sat på den anden ende, og Den
Olympiske Komité er i oprør, de mener,
at demonstrationen er en utidig
sammenblanding af sport og politik.
Komitéen truer det amerikanske hold
med, at ekskludere USA fra Legene,
hvis ikke Smith og Carlos omgående
sættes af holdet. Til at begynde med
nægter formanden for det amerikan-
skelligheder når noget er anderledes
end det man kender, som når hvide
vesterlændinge synes asiatere ser ens
ud. Handsker såvel som mennesker
er forskellige. Samlingen rummer
minimum en repræsentant fra hver af
følgende handskekategorier:
lyrex
net
dame
herre
barn
dukkefører
selskab
nylon
lycra
vinter
ishockey
grill
konfirmation
bryllup
rustning
pige
drenge
motorcykel
fiskeri
frysehus
olie
termo
kemikalie
speedway
engangs
ride
hamp
skrubbe
have
alpaka
læder
ruskind
husholdning
industri
dukke
tidsel
strik
montage
laminat
bomuld
ske hold, men til sidst bliver presset
fra både komitéen og den politiske
hjemmefront for stort: Smith og Carlos
bliver frataget deres medaljer og
sendt hjem i unåde. Også Peter Normans
sympatiaktion bliver straffet:
Han modtager en kraftig reprimande,
og bliver lagt for had i australske
medier og trods fortsat gode resultater,
bliver han aldrig igen udtaget til
de Olympiske Lege.
Både Smith og Carlos får gode karrierer,
som amerikanske fodboldspillere
og kan i dag ernære sig som foredragsholdere.
Peter Norman udviklede en
depression som følge af en skade, der
for altid stoppede hans karriere, og
han endte med at drikke sig ihjel.
Kilde: www.arbejderen.dk