Marts 2009 - Ørsted Kirke

ØRSTED SOGN
Sognepræst Jens Jørgen Refshauge
Lillegade 30, 8950 Ørsted
Tlf.: 86 48 80 43
E-mail: jjr@km.dk
Om at være forundringsparat?
Jo, den er god nok. Der står forundring.
Det er ikke en stavefejl. Mange
ville måske tro, at der skulle stå
”forandringsparat”. Men det er noget
helt andet. At være forandringsparat
er samfundets krav til os. Vi skal være
parate til omstilling, til omskoling, til
jobskifte, til efteruddannelse,
til efterskole,
efterløn osv. Alt
sammen noget der
har at gøre med forandringsparathed
og
fleksibilitet livet igennem.
Vi skal kunne
indrette os på nye tider
og nye muligheder.
Og vi skal også
kunne indrette os på
de begrænsninger
som fx. alderen betyder.
At se og sanse
At være forundringsparat er noget
andet. Det drejer sig om at se og sanse.
Og det har ikke noget med alder eller
uddannelse eller jobmuligheder at
gøre. Forundring er for alle mennesker
til alle tider.
At være kristen handler ikke
mindst om at være forundringsparat.
Kristendom drejer sig ikke om at
lukke af for en del af virkeligheden.
Tværtimod drejer det sig om at åbne
sig for hele virkeligheden. At se det
store i det små. Det der virkelig betyder
noget i livet er det ufortjente, det
vi undrer os over, det som slår benene
væk under os, det som overrasker os.
Konfirmandens valg
Der var engang en af mine konfirmander
der valgte konfirmationen fra
med den begrundelse at hun ikke syntes
det hang sammen. Kristendommens
fortælling passede ikke med virkeligheden,
sagde hun.
Pigen havde jo ret. For det hænger
ikke sammen. Budskabet passer
ikke bare på virkeligheden som hånd
i handske. Der er noget der ikke går
op i fortællingen om Gud og mennesker.
Og det er lige præcist en vigtig
pointe i kristendommens fortælling:
Det vigtige i livet er ikke logisk. Det
hænger ikke sammen. Livet er ikke et
regnestykke, der går op.
Men livet går an. Og det gør det
fordi Guds kærlighed kommer ind i
vores liv. Gud siger noget til os som
vi ikke kan sige os selv. Det er derfor
vi hele tiden har brug for at høre for-
tællingen, igen og igen, fordi det er
noget vi ikke kan sige os selv.
Løn som forskyldt...?
Kærligheden er ulogisk i den forstand,
at den er ufortjent. Det logiske ville
være, at vi fik som vi har fortjent. Man
får løn som forskyldt,
siger vi. Man ligger som
man har redt, lyder et
andet mundheld. Vi
ved godt, hvordan vi
tænker om os selv og
andres handlinger. Retfærdighed
og konsekvens,
- det er nøgleordene
i verden. Men
Guds sprog er kærlighedens
sprog, og her
hedder det: barmhjertighed
og tilgivelse. Det
er ulogisk, det hænger
ikke sammen med vores
verdensbillede. Men
kærligheden er altid ufortjent. Hvis vi
mener at have fortjent kærlighed fra
andre mennesker, ja så er det jo ikke
kærlighed, men bare løn som forskyldt.
Så skal vi takke os selv, og ikke
den der elsker os.
Kærligheden, barmhjertigheden,
tilgivelsen, - kan vi aldrig fortjene. Det
vil altid være ulogiske og ufortjente
gaver. Men de tre kalder på taknemlighed
og forundring fra os der hver
dag lever af dem. Spørgsmålet er om
vi kan tage imod. Holder vi os til logikken,
eller er vi forundringsparate?
Jens Jørgen Refshauge
Ørsted Sogn / marts, april og maj 2009 7