Kalenderen - Frikirken Salem i Frederiksværk

STEP
november 2011
- januar 2012
Frikirken Salem / Missionsforbundet / Havnevej 15 / 3300 Frederiksværk
Frivillig i fantastiske omgivelser
16. august - 9. september var vi så
heldige at få lov til at være med til
at bygge kirke i Ilulissat.
Vi er seks personer her fra menigheden,
som har bidraget: Kurt
Nielsen var der i tre måneder (hvilket
vi tager hatten af for), Andreas
Hjort brugte sin sommerferie på at
lave vvs-arbejde, Aase og Børge
Jensen, samt os, Kirsten og Erik Mogensen.
Vi hørte om behovet, og her var
der noget, vi kunne gøre. Erik og
Børge deltog i byggeriet, Aase lavede
bl.a. en masse tiltrængt oprydning.
Jeg lavede mad, bagte og vaskede
op i store mængder.
(fortsættes side 7)

Frikirken Salem
Havnevej 15, 3300 Frederiksværk
Hjemmeside: www.salem.dk
Formand for menigheden:
Poul Schødt, Gormsvej 6,
3300 Frederiksværk. Tlf. 4777 2267
E-mail: poul.schoedt@salem.dk
Præst:
Tomas Lindholm, Hillerødvej 2B,
3300 Frederiksværk. Tlf. 2710 7611
E-mail: tomas.lindholm@salem.dk
Økonomisekretær:
Erik Mogensen, Troldebjergvej 52,
3370 Melby. Tlf. 2667 6283
Frikirkens kontonr.: 5031 – 1023456
Børne- og ungdomsarbejde:
Jytte Jensen, Nøddebovejen 31,
3390 Hundested. Tlf. 4798 8819
Børnekirke:
Line Skov, Åsebro 65, 3300 Frederiksværk.
Tlf. 4777 1004
International mission:
Ingolf Bjørsted, Åvej 40,
3300 Frederiksværk. Tlf. 4776 1021
Medlemsbladet STEP
Redaktør:
Leif E. Kristensen, tlf. 51 41 43 77
E-mail: leif@boedal.dk
I redaktionen: Tomas Lindholm og
Ingolf Bjørsted
Uddeling: Lone Nielsen
Deadline for næste nr.: 15. jan. 2012
2
Af Tomas Lindholm
DEN TID vi går i møde er højtid – på
flere måder. Det er højtid for familier,
der går i opløsning, depressioner, selvmord
og bekymringer.
Der findes en god historie om en
mand, som bekymrede sig om alting –
Han bekymrede sig for sin kone, for
børnene og deres fremtid, for jobsituationen,
den politiske situaton, sit helbred,
klimaet, naboerne, vennerne osv.
En dag kommer han på arbejde, og
hans kollega observerer, at han ser
meget lettet ud…
„Hvad er der sket med dig, siden du
ser så lettet ud?“ spørger han.
„Jeg har ansat en mand til at tage
sig af mine bekymringer,“ lyder svaret.
„Nå, da, da, det lyder smart – men
hvad koster sådan en mand at have
gående?“
„10.000 kroner om ugen!“
„Jamen, det har du da ikke råd til!“
„Nej, men det må han jo bekymre
sig om…!“
VI VED det jo godt – det med at bekymre
sig er spild af tid. Det er ufrugtbart,
og i øvrigt med til at skabe frygt.
Jesus spørger endda i bjergprædikenen:
„Kan nogen af jer mon ved at bekymre
sig forlænge sit liv med bare en
eneste dag?“ Men vi kan ikke helt lade

Bekymringer
og det væsentlige
være alligevel, det er som om vores
sind gerne vil bekymre sig.
Der findes både en bog (Et umuligt
valg) og en film (127 hours) om Aron
Ralston, som er amerikaner og naturmenneske.
En dag for seks-syv år siden,
da han er 27 år, tager han ud for
at klatre i bjerge, uden at fortælle nogen,
hvor han tager hen. Desværre falder
han ned, og hans arm bliver fastklemt
mellem en sten og selve klippen.
Efter at have siddet fastklemt i tre
døgn træffer han den beslutning at
skære sin egen arm af... og det fører til,
at han faktisk lykkes med at overleve.
Han klatrer ned fra klippen med kun
en arm, og begynder at vandre tilbage
mod civilisationen. Her møder han en
familie fra Holland, som tilkalder
hjælp via deres mobiltelefon.
Det interessante i den historie er, at
Aron fortæller, at han på et tidspunkt
kom til den konklusion, at det „bare
var en arm“. At tingene, når man sætter
dem i perspektiv, kan gøre en væsentlig
kropsdel til „bare en arm“...
SÅ DET handler ganske enkelt om prioriteringer
– og dem har vi ikke altid
helt styr på. Men det handler om at
finde ud af hvad der er der får os til at
sidde fast.
Jeg skal forsøge at slutte med at give
LEDER
dig nogle redskaber til at slås mod bekymringerne
når de kommer næste
gang...
1. Søg først Guds rige!
Jesus forkynder, at Guds virkelighed er
lige her foran os, og vi kan tage del i
den. Guds rige er der, hvor mennesker
bliver hjulpet, hvor synder bliver tilgivet,
og liv bliver genoprettet. Guds rige
er der, hvor Guds vilje sker, og det er
det, vi er kaldet til at være en del af...
2. Sæt farten ned og lev en dag ad gangen!
Hvis der er for meget vi skal nå, så er
der også for meget vi bekymrer os om.
Så slap af. Giv slip på noget! ...og øv
dig i at leve en enkelt dag ad gangen.
3. Hold fokus på fremtiden – det ultimative!
Hold fast i målet – i det du går efter.
Hold Gud op på hans løfter om fremtid
og håb. Glem ikke himlen og de velsignelser,
som Gud har lovet os...
4. Husk på Guds trofasthed!
Han har gjort det før, og han kan gøre
det igen! Hvis Gud er Gud på bjerget,
så er han også Gud i dalen.
Og må du så få lov at opleve den kommende
vinter som en af de mest velsignede
i dit liv!
3

Lutfisk, pinnekjøtt og andesteg
Interview med Torhild Holm, som er opvokset på Flekkeøya i Norge – i
nærheden af Kristianssand, og Kerstin Nederby Jessen som er opvokset i
Lidköbing i Sverige (lige under søen Vänern, hvis man kigger på et kort).
Af Tomas Lindholm
Jul i Danmark, Norge og Sverige ligner
meget hinanden. Dog er der selvfølgelig
enkelte ting, der adskiller sig. Men
hvordan er det, når barndommens
traditioner møder nutidens virkelighed.
Hvilke står distancen og hvilke
tilpasses?
Vi har talt med et par kvinder, som
har rødder i vores nabolande mod
nord, men som nu har stiftet familie,
slået sig ned og fejrer jul i Danmark.
Igennem flere år har vi diskuteret
hvornår juleaften begynder – hvis den
begynder med julegudstjeneste, så er
det hos os kl. 14 i år. Men andre navigerer
efter Disneys juleshow og andre
igen har slet ikke de problemer.
„Jeg tror, det er noget helt særligt
norsk, at man begynder juleaften kl. 17
– ved at man åbner for fjernsyn eller
radio og hører ‘Sølvgutterne‘ synge
julen ind. Det er et klassisk drengekor i
sømandstøj, som giver mig et helt speciel
lyd af julen i Norge. Det er starten
på juleaften i mange norske hjem, og
flere steder ringer kirkeklokkerne også
på det tidspunkt,“ fortæller Torhild.
„I Sverige begynder man meget tidligere
– juleaftensdag er ikke en helligdag
på samme måde som i Danmark.
Så det betyder eksempelvis, at frikirkerne
ikke har tradition for at holde
4
gudstjenester den dag. Men vi begyndte
med at spise lutfisk og kartofler
omkring kl. 12 og læse juleevangeliet.
Midt på eftermiddagen pakkede vi
så gaver ud, spiste julesmåkager og
den slags, og så var der endelig det
store julemåltid omkring kl. 20 med
juleskinken,“ fortæller Kerstin.
Hvad man ellers kan bide mærke i
er juletraditioner, som er anderledes
end vi kender dem i Danmark.
„I Norge er adventstiden lilla – ligesom
farven i kirkeåret. Og det er meget
vigtigt i Norge, at adventskransen har
lilla lys – det ville nærmest være helligbrøde,
hvis man brugte røde lys til
den,“ siger Torhild og nævner, at det
er noget, hun ind imellem har tænkt
over i mødet med dansk jul.
„I Norge findes der også stadig en
tradition, der kaldes ‘at gå julebuk‘,
som foregår 3. eller 4. juledag, og som
egentligt minder meget om det, danske
børn nogle steder gør til fastelavn.
Man klæder sig ud og går fra dør til
dør og synger julesange og modtager
for ulejligheden en småkage, en appelsin
eller måske en lille mønt.
Kerstin fortæller: „Sverige er jo meget
kendt for Lucia – men Lucia fejres
meget anderledes i Sverige end i Danmark.
Det har en meget højtidlig stemning
med sig i Sverige og er noget, som
man tager meget seriøst, nogle steder

Torhild Holm
Kerstin Jessen
bliver værdigheden som luciabrud
overrakt fra sidste års luciabrud til
den nuværende, og man modtager
måske et smykke som bevis. Det eneste
fra denne tradition, som jeg selv har
holdt fast i, er, at jeg bager Luciaboller
med Safran.
Men ellers er advent også en væsentlig
højtid i Sverige. Jeg husker som
barn, at det var første søndag i advent,
at juleudsmykningen i butikkerne
blev afsløret, og frikirkerne i byen
gik sammen om store arrangementer
den første søndag i advent. Det var
også den dag, hvor man i mange hjem
hængte julestjernen op.
Men ellers er det mest specielle i
svensk jul, at man 1. juledag står op
kl. 6 og går i kirke – bogstaveligt talt
går man (så vidt det nu er muligt) til
kirke, og fejrer en gudstjeneste kl. 7
julemorgen. Noget, jeg husker som en
rigtig hyggelig tradition.“
Juleaften er ens på mange måder.
Mange af de samme julesange, som
kendes i alle de nordiske lande, men
selvfølgelig også bestemte sange, som
hører til henholdsvis Norge eller Sverige.
Maden er måske der, hvor man
adskiller sig mest. Danske hjem spiser
vel oftest and, flæskesteg eller i nogle
tilfælde gåsesteg. Men alt efter hvilken
egn man stammer fra i henholdsvis
Sverige eller Norge, så var det andre
specialiteter, der kom på bordet.
„Nogle steder i Norge spiser man
fisk – eksempelvis frisk torsk,“ fortæller
Torhild. „Andre steder spiser man
‚pinnekjøtt‘, som er fårekød tilberedt
på en særlig måde – det lugter ikke
særligt godt og har også en meget speciel
smag. Faktisk er der også steder i
Norge, hvor traditionen byder, at man
spiser fårehoved eller lignende. Mens
andre egne spiser ‚ribbe‘, som egentligt
er det samme som ribbensteg,
bare skåret på en lidt anden vis. Og
selvfølgelig surkål og rødkål. Desserten
hedder ikke risalamande – men
riscreme. Det er næsten det samme,
5

ortset fra at man har fjernet mandlerne
og kirsebærsovsen.“
„I Sverige får man appelsinris –
som er en slags risalamande med appelsinstykker
i. Det er dog ikke en tradition,
jeg har taget med mig til Danmark,
vi er meget godt tilfredse med
risalamanden,“ fortæller Kerstin.
Og så kan de ellers begge fortælle
om overdådige kageborde og hyggelige
juleminder. Hos Torhild og familien
har det ikke været vigtigt at holde fast
i specielle norske traditioner. Ikke
mindst fordi det stadig er praksis, at
de fejrer jul hos henholdsvis den danske
og den norske del af familien, og på
den måde får det bedste med sig fra
begge sider.
„Min mor har endda opdaget, at det
kan lade sig gøre at fejre jul uden så
mange kager,“ griner Torhild og fortæller
så i samme ombæring om hendes
mand Ingolf (som er uddannet bager),
og hvert år bager brunkager, som
ligger til afkøling i både stue, gang og
køkken.
Kerstin fortæller, at de i mange år
spiste juleskinke (som ikke er helt som
den skinke, vi kender som juleskinke),
men at de efterhånden også spiser flæskesteg
og and, som mange andre danske
familier. Men hun har faktisk været
glad for traditionen med at starte
juleaften tidligt og åbne gaver om eftermiddagen
– på den måde bliver det
ikke så stresset i børnefamilier, som
det ellers hurtigt kan blive, når man
skal nå middag, gaveudpakning og at
gå om juletræet indenfor kort tid. På
den måde havde man også bedre tid
til at lege med de gaver, man fik...
Kerstin fortsætter med levende at
fortælle om en juleaften, hvor foræl-
6
drene havde købt et ishockeyspil (som
hun påpeger, var det bestemt ikke almindeligt
for de her 50-55 år siden), og
om hvordan hun og hendes brødre
hele eftermiddagen lavede hold og
havde turnering i ishockey sammen
med en ung evangelist, der var ansat i
kirken, og som fejrede juleaften sammen
med dem. Det blev en helt særlig
jul. Men hun kan også fortælle om den
jul, hvor hun fik et dukkehus, fuldt
møbleret som forældrene selv havde
bygget og lignende hyggelige historier.
Torhild slutter med at fortælle om
den jul, som hun specielt husker som
noget særligt: „Det var en juleaften, jeg
fejrede i Grækenland sammen med
omkring 25 andre fra forskellige lande...
danskere, svenskere, amerikanere,
filippinere og flere andre nationaliteter.
Vi skulle fejre juleaften sammen,
og udgangspunktet var sikkert en traditonel
dansk jul – men det var ikke så
nemt at skaffe de ting i Grækenland.
Men det blev en helt speciel aften,
hvor det ikke kom til at handle så meget
om gaver. For man trak bare en
seddel med et navn på den, man skulle
give en gave. Dermed blev der meget
bedre tid til julefejring og fællesskab.
Og så sluttede aftenen med, at vi kiggede
på udsigt til grækernes blinkende
julelys (for tyve år siden var det ikke
helt almindeligt – i hvert fald utraditionelt
i forhold til, hvad vi kendte til).
Samtidig var det min første jul væk
væk fra min familie, og en helt særlig
en af slagsen. Jeg tror, det ofte bliver
sådan, når vi giver os selv og hinanden
tid til at fejre, i stedet for at stresse
gennem en masse traditioner,“ slutter
Torhild.

Fri-villig-arbejde i Ilulissat
(fortsat fra forsiden)
Vi har oplevet, at byggeriet er kommet
op at stå på rekordtid, 2 x 130 m 2
på fire måneder. Jens og Maria Sørensen
knoklede og tilrettelagde, men
Guds planlægning gjorde, at de rigtige
mennesker kom på de rigtige tidspunkter
og hjalp dem.
Der var mange udfordringer, der
skulle overvindes. Den dag, vi skulle
støbe gulv i stueplan, blande og køre
17 ton beton ind, løb vandtanken tør
for vand. Det var lørdag, og vi kunne
ikke få vandvognen til at komme. Ti
mand var i gang med at støbe, så nu
måtte der hentes 1000 liter vand med
håndkraft i dunke fra byens vandpost.
Om aftenen var det ikke muligt at
komme i bad, men heldigvis var der
folk i byen, der tilbød bad til alle, der
behøvede det. Flere gange manglede vi
materialer, der ikke var kommet, men
problemerne blev løst.
Erik og jeg skulle bo hos en grønlandsk
familie i en 2½-værelses lejlighed.
Det gik jo nok, for vi skulle kun bo
der en uge. Troede vi. Men da der kom
flere arbejdere fra Danmark, skulle
disse bo i telt inde i den nye kirkesal,
hvis vi også skulle bo i kirken. Det
endte med, at vi fik lov at bo hos familien
under hele opholdet.
Vi havde håbet at kunne sejle til
hytten i Kangersuneq, men der var alt
for meget is, så det var for risikabelt.
Josef Mørch, murermester og en af lederne
i menigheden, måtte vente tre
dage på at komme hjem fra en bygd,
hvor han havde repareret skorstene,
så han var ikke med, da kirken blev
4 7

overdraget til den grønlandske menighed.
Det var svært at få grønlandsk mad,
da fangerne ikke kunne sejle pga. isen.
Det betyder også mistet indtægt. Der
var dog nogle, der fik fanget lidt fisk,
så vi kunne få fiskefrikadeller. Vi fik
også smagt kogt sæl og hvalbøf. Vi var
mellem ti og atten spisende pr. dag. De
eneste pauser, der blev holdt var seks
spise/kaffe-pauser. Kartofler kostede
40 kr. pr. kilo, så vi fik tit ris. To gange
var vi så heldige at købe en halv gris
til 500 kr. for 25 kg.
Desuden blev vi inviteret på kaffemik,
der nu om dage ofte også er en
buffet med grønlandske retter.
Som du kan se af overskriften, gjorde
vi det af fri vilje, men man skal ville
det, for det var ofte 10-12 timers arbejde
om dagen.
Det var dejligt at deltage i bedemøder,
lovsang og gudstjenester. Der er
en voksende menighed. Når de beder,
er der ikke langt fra hoved til hjerte/
mund. Vi fik lov til at være med til at
bygge et hus, men vi ved, at Gud bygger
sit åndelige hus, sin kirke. Gud har
lovet, at dødsrigets porte aldrig skal få
magt over hans menighed. Derfor ser
vi fortrøstningsfuldt på menighedens
fremtid i Ilulissat.
Der blev givet to ord til menigheden:
„Se jeg har stillet dig foran en
åben dør, som ingen kan lukke“ (Johs.
Åb.) og „I skal blive en kilde for mange
tørstige mennesker“.
Hvis der bliver brug for hjælp igen,
påtager vi os gerne fri-villigheds-arbejde.
Husk menigheden i Ilulissat i forbøn.
Kærlig hilsen
Erik og Kirsten Mogensen
8
DET SKER I KIRKEN
Lysandagt – søndag d. 6. nov. kl. 19.00
Vi bruger tid på at fejre allehelgen og
tænke tilbage på dem som før har været
lys for os, og på dem som vi gerne
vil være lys for. Derfor denne korte aftenandagt
på allehelgen, med lystænding,
salmer, tekstlæsninger og stilhed.
Adventsgudstjeneste
– søndag d. 27. nov.
1. søndag i advendt holder vi særlig
gudstjeneste, med fokus på adventstiden.
Vi har tidligere brugt tid på at
gennemgå de 9 læsninger som peger
frem mod julen og Messias komme. I
år bliver det en anderledes form for
gudstjeneste, med bl.a. en masse sang.
Julebrunch – søndag d. 11. dec.
Triditionen tro fejrer vi julefest for
hele kirken, en søndag i december. I år
bliver det en smule anderledes, idet
der inviteres til julebrunch... Læs mere
om dette et andet sted i bladet.
Juleaftensgudstjeneste – kl. 14.00
Selve juleaften begynder hos os allerede
kl. 14 – Erfaringerne siger at mange
gerne vil nå en masse efter gudstjenesten.
Vi inviterer hele familien til
gudstjeneste, denne eftermiddag. Med
mulighed for at ønske glædelig jul til
hele kirken.
1. juledag – gudstjeneste kl. 16.00
Juledagene i år falder sådan, at det er
søndag på 1. juledag – og vi har besluttet
at invitere til gudstjeneste den

ne dag, hvor millioner af mennesker
verden over fejrer jul. Hos os bliver
det en gudstjeneste med specielt fokus
på alle de smukke julesalmer.
Nytårsandagt – d. 31. dec. kl. 14.00
Traditionen tro afholdes der igen i år,
en lille liturgisk nytårsandagt, hvor vi
med stilhed og eftertænksomhed får
mulighed for at gå det nye år i møde
og tænke tilbage på alt, hvad det gamle
har givet os. Programmet er givet
på forhånd, og gennem salmer, tekstlæsninger,
stilhed og refleksioner guides
vi gennem andagten.
Søndag d. 1. januar 2012
Ingen gudstjeneste i Frikirken. Vi henviser
til vores søsterkirker i Halsnæs.
Samtalegudstjeneste
– søndag d. 15. jan. 2012
Midt i januar forsøger vi en ny gudstjenesteform,
kaldet samtalegudstjenester.
Som ordet antyder, lægger det op
til samtale. Man har mulighed for at
snakke med omkring det emne, der bliver
gennemgået, og høre andres input.
Gæstetalere
Ruth Cilwik Andersen – 6. november
Ruth er netop stoppet i sin stilling
som præst i Strandvejskirken i Humlebæk.
Hun brænder for, at kirken
kommer „uden for murene“ og bliver
vedkommende og autentisk. Ruth er
gift med Torben og har en søn på efterskole
og en plejedatter, som endnu ikke
går i skole. Ruth har besøgt Frikirken
flere gange tidligere.
Leon Have Thomsen – 20. november
Leon fungerer som præst i Frikirken
Sorø, men er egentligt pensioneret.
Han har en fortid i Skandinavisk
Børnemission og som præst i forskellige
kirker i Missionsforbundet. Han
har flere voksne børn og en lang række
børnebørn. Leon har besøgt Frikirken
tidligere.
Niels Fhær Larsen – 18. december
Niels har til dagligt sin gang i Frikirken
Salem, og et job i Gribskov kommune.
Han er far til tre voksne børn,
og der er børnebørn på vej lige om
hjørnet. Niels har flere gange tidligere
stået på talerstolen i Frikirken.
Temaer for de næste måneder
November: „Arbejde og hvile“ I en tid
hvor stress og travlhed er en folkesygdom,
bruger vi novembers gudstjenester
på at fokusere på sammenhængen
mellem arbejde og hvile, udfra Bibelske
perspektiver.
December: „For der står skrevet...“ Et
fokus på Jesus-profetier fra Det Gamle
Testamente, og om hvad de pegede og
peger frem imod!
Januar: „Ordsprogenes bog“ De 31
dage i januar spejler fint de 31 kapitler
i Ordsprogenes Bog. Så vi håber, nogen
vil tage udfordringen op og læse et kapitel
om dagen i denne bog. Samtidig
vil vi bruge vores gudstjenester på at
dykke ned i nogle af de ordsprog, som
er nedskrevet, og forsøge at kigge nærmere
på meninger og betydninger.
Mere information følger!
9

N Y H E D N Y H E D N Y H E D
Som noget helt nyt vil vi i år holde julefest om formiddagen.
Det bliver en fest med jule brunch, jule sange, jule optrin,
jule budskab og rigtigt meget julehygge.
Der er allerede mange i gang med at forberede de spændende indslag, som tilsammen
vil gøre det til en festlig og fornøjelig formiddag.
Bl.a. vil spejderne deltage med både sang og optræden inspireret dels af julens
budskab og dels af tempelridder-temaet fra efterårets weekendtur.
10
Så glæd dig og sæt X i kalenderen,
så du ikke går glip af denne fantastiske begivenhed.
Jule-brunch er for alle, så tag bare hele familien, naboer og venner med.
Vi slutter ca. kl. 12.30
og mon ikke det bliver med en godtepose???
På glædeligt gensyn!
Festudvalget

Dato 1.- 3. klasse
31. okt
7. nov
14. nov
21. nov
28 . nov
11. dec
2012
30. jan
Spejderprogram
BÆVERE & ULVE
Ahorn mærke: Medbring cykel, der
skal pudses og smøres
Junglemærket
Junglemærket
Junglemærket / Ahornmærket
Junglemærket / Ahornmærket
Julebrunch - gudstjeneste med
spejderoptræden
Spejder start
Bævere & Ulve er blevet slået sammen
til én gruppe, der er fra 1. til 3. klasse,
mens Junior & Trop er fra 4. klasse og
opefter. På den måde er vi to grupper.
Nuværende ledere er for Bævere/Ulve:
Birgit Fæhr Larsen (25730612), Lena Lumholtz
(20866948), Frederik Jensen (3025
8819) og Pia Nielsen (lederassistent), og
Junior/Trop: Sejer Anneberg (47724056)
& Ejnar Kanding (20761179).
Spejder foregår udendørs. Det er derfor
vigtigt at være klædt på til at være
ude uanset regn og kulde eller sol.
JUNIOR & TROP
4. klasse og opefter
Ahorn mærke: Medbring cykel, der
skal pudses og smøres
Ahorn afsluttes og udleveres
Telt nedpakning
Brik mærke
Birk mærke
Julebrunch - gudstjeneste med
spejderoptræden
Spejder start
Spejderkontingent for august - december
er 150,- kr, opkræves på girokort.
Ny spejderskjorte bestilles hos Birgit,
den koster 340,- kr (incl. moms) bedes
betalt ved bestilling. Man kan sælge
sine gamle skjorter til spejderarbejdet
for 125,- kr (incl moms).
Man kan læse om de enkelte mærker
på KFUMs hjemmeside:
http://spejdernet.dk
Vær opmærksom på den store internationale
spejderlejr 2012:
http://spejderneslejr2012.dk/da
11

Kalenderen
November:
Tema: Arbejde og hvile
Lørdag d. 5. kl. 10.00: Kvinder til brunch m. Anette Holt Larsen
Søndag d. 6. kl. 10.30: Gudstjeneste – Ruth Cilwik Andersen
Derefter menighedsmøde
Søndag d. 6. kl. 19.00: Allehelgen / lysandagt
Søndag d. 13. kl. 10.30: Gudstjeneste – Tomas Lindholm
Mandag d. 14. kl. 14.30: Café 50+
Besøg fra Julemærkehjemmet Kildemose
Søndag d. 20. kl. 10.30: Gudstjeneste – Leon Have Thomsen
Søndag d. 27. kl. 10.30: Adventsgudstjeneste – Hanne Maibom
December:
Tema: For der står skrevet...
Lørdag d. 3. kl. 10.00: Kvinder til brunch m. Christina Leinum
Søndag d. 4. kl. 10.30: Gudstjeneste – Tomas Lindholm
Søndag d. 11. kl. 10.30: Julebrunch
Søndag d. 18. kl. 10.30: Gudstjeneste – Niels Fhær Larsen
Lørdag d. 24. kl. 14.00: Julegudstjeneste – Tomas Lindholm
Søndag d. 25. kl. 16.00: Gudstjeneste – Tomas Lindholm
Lørdag d. 31. kl. 14.00: Nytårsandagt
Januar:
Tema: Ordsprogenes Bog
Søndag d. 1. Ingen gudstjeneste
Søndag d. 8. kl. 10.30: Gudstjeneste – Tomas Lindholm
Søndag d. 15. kl. 10.30: Samtalegudstjeneste
Søndag d. 22. kl. 10.30 Gudstjeneste – Tomas Lindholm
Lørdag d. 28. kl. 10.00: Kvinder til brunch m. Hanne Søgaard
Søndag d. 29. kl. 10.30 Gudstjeneste – Tomas Lindholm,
Hanne Jensen m.fl.
Februar:
Søndag d. 5. kl. 10.30: Gudstjeneste – Tomas Lindholm
Faste ugentlige aktiviteter i Frikirken, Havnevej 15
Mandag kl. 18.00: Spejder
Tirsdag kl. 17.30, onsdag kl. 9.00 + 17.00: Bøn
Tirsdag kl. 19.00: “Radius“ for teenagere