Kalenderen - Frikirken Salem i Frederiksværk

ortset fra at man har fjernet mandlerne
og kirsebærsovsen.“
„I Sverige får man appelsinris –
som er en slags risalamande med appelsinstykker
i. Det er dog ikke en tradition,
jeg har taget med mig til Danmark,
vi er meget godt tilfredse med
risalamanden,“ fortæller Kerstin.
Og så kan de ellers begge fortælle
om overdådige kageborde og hyggelige
juleminder. Hos Torhild og familien
har det ikke været vigtigt at holde fast
i specielle norske traditioner. Ikke
mindst fordi det stadig er praksis, at
de fejrer jul hos henholdsvis den danske
og den norske del af familien, og på
den måde får det bedste med sig fra
begge sider.
„Min mor har endda opdaget, at det
kan lade sig gøre at fejre jul uden så
mange kager,“ griner Torhild og fortæller
så i samme ombæring om hendes
mand Ingolf (som er uddannet bager),
og hvert år bager brunkager, som
ligger til afkøling i både stue, gang og
køkken.
Kerstin fortæller, at de i mange år
spiste juleskinke (som ikke er helt som
den skinke, vi kender som juleskinke),
men at de efterhånden også spiser flæskesteg
og and, som mange andre danske
familier. Men hun har faktisk været
glad for traditionen med at starte
juleaften tidligt og åbne gaver om eftermiddagen
– på den måde bliver det
ikke så stresset i børnefamilier, som
det ellers hurtigt kan blive, når man
skal nå middag, gaveudpakning og at
gå om juletræet indenfor kort tid. På
den måde havde man også bedre tid
til at lege med de gaver, man fik...
Kerstin fortsætter med levende at
fortælle om en juleaften, hvor foræl-
6
drene havde købt et ishockeyspil (som
hun påpeger, var det bestemt ikke almindeligt
for de her 50-55 år siden), og
om hvordan hun og hendes brødre
hele eftermiddagen lavede hold og
havde turnering i ishockey sammen
med en ung evangelist, der var ansat i
kirken, og som fejrede juleaften sammen
med dem. Det blev en helt særlig
jul. Men hun kan også fortælle om den
jul, hvor hun fik et dukkehus, fuldt
møbleret som forældrene selv havde
bygget og lignende hyggelige historier.
Torhild slutter med at fortælle om
den jul, som hun specielt husker som
noget særligt: „Det var en juleaften, jeg
fejrede i Grækenland sammen med
omkring 25 andre fra forskellige lande...
danskere, svenskere, amerikanere,
filippinere og flere andre nationaliteter.
Vi skulle fejre juleaften sammen,
og udgangspunktet var sikkert en traditonel
dansk jul – men det var ikke så
nemt at skaffe de ting i Grækenland.
Men det blev en helt speciel aften,
hvor det ikke kom til at handle så meget
om gaver. For man trak bare en
seddel med et navn på den, man skulle
give en gave. Dermed blev der meget
bedre tid til julefejring og fællesskab.
Og så sluttede aftenen med, at vi kiggede
på udsigt til grækernes blinkende
julelys (for tyve år siden var det ikke
helt almindeligt – i hvert fald utraditionelt
i forhold til, hvad vi kendte til).
Samtidig var det min første jul væk
væk fra min familie, og en helt særlig
en af slagsen. Jeg tror, det ofte bliver
sådan, når vi giver os selv og hinanden
tid til at fejre, i stedet for at stresse
gennem en masse traditioner,“ slutter
Torhild.