Kalenderen - Frikirken Salem i Frederiksværk

More documents

Recommendations

Info

ortset fra at man har fjernet mandlerne og kirsebærsovsen.“ „I Sverige får man appelsinris – som er en slags risalamande med appelsinstykker i. Det er dog ikke en tradition, jeg har taget med mig til Danmark, vi er meget godt tilfredse med risalamanden,“ fortæller Kerstin. Og så kan de ellers begge fortælle om overdådige kageborde og hyggelige juleminder. Hos Torhild og familien har det ikke været vigtigt at holde fast i specielle norske traditioner. Ikke mindst fordi det stadig er praksis, at de fejrer jul hos henholdsvis den danske og den norske del af familien, og på den måde får det bedste med sig fra begge sider. „Min mor har endda opdaget, at det kan lade sig gøre at fejre jul uden så mange kager,“ griner Torhild og fortæller så i samme ombæring om hendes mand Ingolf (som er uddannet bager), og hvert år bager brunkager, som ligger til afkøling i både stue, gang og køkken. Kerstin fortæller, at de i mange år spiste juleskinke (som ikke er helt som den skinke, vi kender som juleskinke), men at de efterhånden også spiser flæskesteg og and, som mange andre danske familier. Men hun har faktisk været glad for traditionen med at starte juleaften tidligt og åbne gaver om eftermiddagen – på den måde bliver det ikke så stresset i børnefamilier, som det ellers hurtigt kan blive, når man skal nå middag, gaveudpakning og at gå om juletræet indenfor kort tid. På den måde havde man også bedre tid til at lege med de gaver, man fik... Kerstin fortsætter med levende at fortælle om en juleaften, hvor foræl- 6 drene havde købt et ishockeyspil (som hun påpeger, var det bestemt ikke almindeligt for de her 50-55 år siden), og om hvordan hun og hendes brødre hele eftermiddagen lavede hold og havde turnering i ishockey sammen med en ung evangelist, der var ansat i kirken, og som fejrede juleaften sammen med dem. Det blev en helt særlig jul. Men hun kan også fortælle om den jul, hvor hun fik et dukkehus, fuldt møbleret som forældrene selv havde bygget og lignende hyggelige historier. Torhild slutter med at fortælle om den jul, som hun specielt husker som noget særligt: „Det var en juleaften, jeg fejrede i Grækenland sammen med omkring 25 andre fra forskellige lande... danskere, svenskere, amerikanere, filippinere og flere andre nationaliteter. Vi skulle fejre juleaften sammen, og udgangspunktet var sikkert en traditonel dansk jul – men det var ikke så nemt at skaffe de ting i Grækenland. Men det blev en helt speciel aften, hvor det ikke kom til at handle så meget om gaver. For man trak bare en seddel med et navn på den, man skulle give en gave. Dermed blev der meget bedre tid til julefejring og fællesskab. Og så sluttede aftenen med, at vi kiggede på udsigt til grækernes blinkende julelys (for tyve år siden var det ikke helt almindeligt – i hvert fald utraditionelt i forhold til, hvad vi kendte til). Samtidig var det min første jul væk væk fra min familie, og en helt særlig en af slagsen. Jeg tror, det ofte bliver sådan, når vi giver os selv og hinanden tid til at fejre, i stedet for at stresse gennem en masse traditioner,“ slutter Torhild.
Fri-villig-arbejde i Ilulissat (fortsat fra forsiden) Vi har oplevet, at byggeriet er kommet op at stå på rekordtid, 2 x 130 m 2 på fire måneder. Jens og Maria Sørensen knoklede og tilrettelagde, men Guds planlægning gjorde, at de rigtige mennesker kom på de rigtige tidspunkter og hjalp dem. Der var mange udfordringer, der skulle overvindes. Den dag, vi skulle støbe gulv i stueplan, blande og køre 17 ton beton ind, løb vandtanken tør for vand. Det var lørdag, og vi kunne ikke få vandvognen til at komme. Ti mand var i gang med at støbe, så nu måtte der hentes 1000 liter vand med håndkraft i dunke fra byens vandpost. Om aftenen var det ikke muligt at komme i bad, men heldigvis var der folk i byen, der tilbød bad til alle, der behøvede det. Flere gange manglede vi materialer, der ikke var kommet, men problemerne blev løst. Erik og jeg skulle bo hos en grønlandsk familie i en 2½-værelses lejlighed. Det gik jo nok, for vi skulle kun bo der en uge. Troede vi. Men da der kom flere arbejdere fra Danmark, skulle disse bo i telt inde i den nye kirkesal, hvis vi også skulle bo i kirken. Det endte med, at vi fik lov at bo hos familien under hele opholdet. Vi havde håbet at kunne sejle til hytten i Kangersuneq, men der var alt for meget is, så det var for risikabelt. Josef Mørch, murermester og en af lederne i menigheden, måtte vente tre dage på at komme hjem fra en bygd, hvor han havde repareret skorstene, så han var ikke med, da kirken blev 4 7
Page 1 and 2: STEP november 2011 - januar 2012 Fr
Page 3 and 4: Bekymringer og det væsentlige vær
Page 5: Torhild Holm Kerstin Jessen bliver
Page 9 and 10: ne dag, hvor millioner af mennesker
Page 11 and 12: Dato 1.- 3. klasse 31. okt 7. nov 1

Kalenderen - Frikirken Salem i Frederiksværk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?