Kalenderen - Frikirken Salem i Frederiksværk

More documents

Recommendations

Info

Lutfisk, pinnekjøtt og andesteg Interview med Torhild Holm, som er opvokset på Flekkeøya i Norge – i nærheden af Kristianssand, og Kerstin Nederby Jessen som er opvokset i Lidköbing i Sverige (lige under søen Vänern, hvis man kigger på et kort). Af Tomas Lindholm Jul i Danmark, Norge og Sverige ligner meget hinanden. Dog er der selvfølgelig enkelte ting, der adskiller sig. Men hvordan er det, når barndommens traditioner møder nutidens virkelighed. Hvilke står distancen og hvilke tilpasses? Vi har talt med et par kvinder, som har rødder i vores nabolande mod nord, men som nu har stiftet familie, slået sig ned og fejrer jul i Danmark. Igennem flere år har vi diskuteret hvornår juleaften begynder – hvis den begynder med julegudstjeneste, så er det hos os kl. 14 i år. Men andre navigerer efter Disneys juleshow og andre igen har slet ikke de problemer. „Jeg tror, det er noget helt særligt norsk, at man begynder juleaften kl. 17 – ved at man åbner for fjernsyn eller radio og hører ‘Sølvgutterne‘ synge julen ind. Det er et klassisk drengekor i sømandstøj, som giver mig et helt speciel lyd af julen i Norge. Det er starten på juleaften i mange norske hjem, og flere steder ringer kirkeklokkerne også på det tidspunkt,“ fortæller Torhild. „I Sverige begynder man meget tidligere – juleaftensdag er ikke en helligdag på samme måde som i Danmark. Så det betyder eksempelvis, at frikirkerne ikke har tradition for at holde 4 gudstjenester den dag. Men vi begyndte med at spise lutfisk og kartofler omkring kl. 12 og læse juleevangeliet. Midt på eftermiddagen pakkede vi så gaver ud, spiste julesmåkager og den slags, og så var der endelig det store julemåltid omkring kl. 20 med juleskinken,“ fortæller Kerstin. Hvad man ellers kan bide mærke i er juletraditioner, som er anderledes end vi kender dem i Danmark. „I Norge er adventstiden lilla – ligesom farven i kirkeåret. Og det er meget vigtigt i Norge, at adventskransen har lilla lys – det ville nærmest være helligbrøde, hvis man brugte røde lys til den,“ siger Torhild og nævner, at det er noget, hun ind imellem har tænkt over i mødet med dansk jul. „I Norge findes der også stadig en tradition, der kaldes ‘at gå julebuk‘, som foregår 3. eller 4. juledag, og som egentligt minder meget om det, danske børn nogle steder gør til fastelavn. Man klæder sig ud og går fra dør til dør og synger julesange og modtager for ulejligheden en småkage, en appelsin eller måske en lille mønt. Kerstin fortæller: „Sverige er jo meget kendt for Lucia – men Lucia fejres meget anderledes i Sverige end i Danmark. Det har en meget højtidlig stemning med sig i Sverige og er noget, som man tager meget seriøst, nogle steder
Torhild Holm Kerstin Jessen bliver værdigheden som luciabrud overrakt fra sidste års luciabrud til den nuværende, og man modtager måske et smykke som bevis. Det eneste fra denne tradition, som jeg selv har holdt fast i, er, at jeg bager Luciaboller med Safran. Men ellers er advent også en væsentlig højtid i Sverige. Jeg husker som barn, at det var første søndag i advent, at juleudsmykningen i butikkerne blev afsløret, og frikirkerne i byen gik sammen om store arrangementer den første søndag i advent. Det var også den dag, hvor man i mange hjem hængte julestjernen op. Men ellers er det mest specielle i svensk jul, at man 1. juledag står op kl. 6 og går i kirke – bogstaveligt talt går man (så vidt det nu er muligt) til kirke, og fejrer en gudstjeneste kl. 7 julemorgen. Noget, jeg husker som en rigtig hyggelig tradition.“ Juleaften er ens på mange måder. Mange af de samme julesange, som kendes i alle de nordiske lande, men selvfølgelig også bestemte sange, som hører til henholdsvis Norge eller Sverige. Maden er måske der, hvor man adskiller sig mest. Danske hjem spiser vel oftest and, flæskesteg eller i nogle tilfælde gåsesteg. Men alt efter hvilken egn man stammer fra i henholdsvis Sverige eller Norge, så var det andre specialiteter, der kom på bordet. „Nogle steder i Norge spiser man fisk – eksempelvis frisk torsk,“ fortæller Torhild. „Andre steder spiser man ‚pinnekjøtt‘, som er fårekød tilberedt på en særlig måde – det lugter ikke særligt godt og har også en meget speciel smag. Faktisk er der også steder i Norge, hvor traditionen byder, at man spiser fårehoved eller lignende. Mens andre egne spiser ‚ribbe‘, som egentligt er det samme som ribbensteg, bare skåret på en lidt anden vis. Og selvfølgelig surkål og rødkål. Desserten hedder ikke risalamande – men riscreme. Det er næsten det samme, 5
Page 1 and 2: STEP november 2011 - januar 2012 Fr
Page 3: Bekymringer og det væsentlige vær
Page 7 and 8: Fri-villig-arbejde i Ilulissat (for
Page 9 and 10: ne dag, hvor millioner af mennesker
Page 11 and 12: Dato 1.- 3. klasse 31. okt 7. nov 1

Kalenderen - Frikirken Salem i Frederiksværk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?