Børn & Bøger følger i hælene på en prismodtager og hans ...

24
Jeg er alle v
Børn & Bøger følger i hælene på en prismodtager og hans forunderlige b
Af Steffen Larsen Som de este ved, strejfer Bent Haller det hører vi ikke så meget om. Bedstefar er
rundt om natten i Thisted. Der er ikke så billedhugger. Han har netop færdiggjort
mange, der har set ham, men han har set en statue af en pige, som Adrian forelsker
dem alle sammen. Og det skal han hjem sig tordnende i. Så meget, at Gud – eller
og fortælle om.
hvem det nu er! – giver statuen liv og kær-
Han gider ikke snakke om det. Heller ligheden vinger. Måske?
ikke til en ven. Og slet ikke over en kop Det er en gyser om kunst og kærlighed.
kaffe. Kan du ikke bare skrive et eller andet, Adrian slipper billigt denne gang. Han
skriver han pr. mail. (Dog pr. mail!) Du skal videre, og måske lærer han noget af
må skrive hvad som helst med min velsignelse. begivenhederne. Bent Haller er en stor
Så det gør jeg.
kender af anderledeshed.
I Kaptajn Grunstedt (da. 1979) lader Ir-
Ikke eventyr
melin Sandman Lilius fra Finland sin ho-
Som bekendt fortæller En tordenagtig forelvedperson sige som trøst: Vær ikke bange.
skelse om drengen Adrian på – ja, på hvor Det er ikke et eventyr.
mange år? – der tilbringer sommerferien Bent Haller har en rar snert af samme
hos bedsteforældrene på Læsø. De hedder holdning, selv om han sikkert ikke vil
Granfar og Birkemor. Adrian er hyperak- indrømme det. Og der er da også ere dobtiv
med autistiske træk.
beltbunde, da pigen trøster drengen.
Der er knas på hans hjemmefront, men Hun er lavet af gips. Blevet til kød og
blod. Lært det hele på en tusindedel tid.
Kysset og svømmet. Og nu siger hun: Det
er inde i dit hoved, Adrian, det har ikke noget
med virkeligheden at gøre. For Bent Haller
skriver ikke eventyr.
Den 1. oktober modtager
Bent Haller KommunernesSkolebiblioteksforenings
Forfatterpris 2012
ved Edvard Pedersens
Biblioteksfond for romanen
En tordenagtig
forelskelse.
Granfar fortæller
Vi læsere ved jo godt, at romanernes personer
har et efterliv. De bliver så at sige
hængende i gardinerne eller på gadehjørnerne.
Også i Thisted.
Så efter at have kigget længe, længselsfuldt
og kaffetørstigt på det store, ne hus
på Dragsbækvej, hvorfra personerne er
udklækket, er det tid til at tage mikrofonen
i den anden hånd og opsøge dem, der
kender ham. De er her endnu. Måske kan
det lokke ham ud af busken.
De ved nemlig noget. Det gør Granfar

egne
og – og slår ned i Thisted.
og Birkemor, Rocker-Brian, som i virkeligheden
hedder Asger, den talende præst,
urolige Adrian og dertil det halve Læsø.
Mindst.
Nede på torvet står Granfar. Han er
ikke helt appelsinfri. Egentlig skulle han
hjem til Læsø, men der er også Fernet
Branca i Thisted.
Jo, han klør sig i det vældige skæg. Jo,
han husker skam godt den unge forfatter –
Granfar er nemlig 170 år gammel. Jo, han
husker en mager fyr med fyldepen, som
spurgte om alverdens ting.
Og jo! Granfar havde mødt ham før, da
han snusede rundt for at fange indtryk til
andre bøger. Underlige titler. Granfar husker
både Leda og Indtil sommeren er forbi.
Han har vist et uafsluttet regnskab med
kunsten – og sommeren.
- Han hang ud i skuret hos mig, mens
jeg arbejdede på pigeskulpturen, fortæller
Granfar.
- Og han blev vist mere forliebt i den,
end jeg selv blev. Han gad heller ikke se
Tour de France.
Andre skudsmål
Rocker-Brian holder til i nærheden. Han
hænger ud foran Thisted Dyrehandel,
hvor de lige har fået et parti sumpskildpadder.
Rocker-Brian kan godt lide forfat-
En tordenagtig forfatter
Bent Haller er født den 5. juni 1946 i Bangsbostrand, der nu er vokset sammen med Frederikshavn. Og han fortryder
ingenting. Måske kunne han have ønsket en mere stilfærdig indgang til skriverlivet. Men næppe.
Bent Hallers entre på forfatterscenen skete i 1976 med ungdomsromanen Katamaranen, der vandt en konkurrence
og udløste et ramaskrig. Ikke siden reformationen har vi været tættere på bogafbrænding her i Danmark.
Især i Thisted, hvor forfatteren så valgte at bosætte sig senere. Man er vel ikke en halv Haller!
Forfatteren færdes forunderlig hjemmevant over det hele. Han har skrevet sjove hestebøger sammen med
fruen. Og de ER sjove! Han har genfortalt alskens gamle sagn og myter.
Men hovedvægten i forfatterskabet er striben af ægte og vedkommende historier om liv og død. For store og
små. Ofte i grænselandet imellem drøm og virkelighed. Til de allerstørste læsere har Bent Haller et rigt udvalg
af såkaldt voksenbøger.
Han regnes ikke rigtigt i København, derfor er han heller ikke med i den nyeste litteraturhistorie. Det er alt
sammen med til at give brændstof til et forfatterskab, der er ætsende, viltert, vrængende og vanedannende. Bent
Haller er sjældent blid. Men han kan godt.
Man kan lave en personlig kanon ud af forfatterens mange snese bøger. Men det er ikke nemt. Så her to, som
du ikke kan leve uden at have læst.
Den ene er Sinkeklassen (2002), der er en voksenbog for alle mennesker. Bevægende og uforglemmelig. Og den
anden er en børnebog for alle mennesker. Grænsebørn (2008) rummer 43 ultrakorte snapshots fra en virkelighed
i børnehøjde. Vekslende imellem ubærligt og trist. Klart og nøgent.
Det er som Louis Jensens hundredevis af små, rkantede historier – i syrebad. Her er også historier, man aldrig
glemmer.
25

I en tid, hvor mange danske
forfattere optræder
halvt afklædt og med et
diabolsk smil på læben på
forlagsfotoerne, så er Bent
Haller på dette foto –
taget af John G. Dinesen
– sort og hvid og bister.
Ham Gud
Bent Haller har et afslappet forhold til Vorherre. Han regner ham
som ligemand og medspiller. Godt nok kan Gud noget, som Bent
Haller ikke kan – vække en statue til live f.eks. – men forfatteren er
hele tiden i hælene på sin skaber. Smukt og klogt som i børnebogen
Neondrengens profeti (1993).
I Ham der søger døden (2010) leger han stort med skæbne og død.
Sinkeklassen har et af forfatterskabets mest inderlige øjeblikke, da
miraklet sker i den katolske lejlighed i en sidegade til Danmarksgade
i Frederikshavn.
26
teren. Så han får dette skudsmål:
- En slapsvans. En lurer. Og han er sikkert
også skabs-FCK’er.
Rocker-Brian, der jo hedder Asger, ser
det sådan lidt fra dyrenes standpunkt. I løbet
af den korte roman mister han både
hunde og kvælerslanger.
Derfor kan han se ind i en dreng som
Adrian, der kommer rundt om hjørnet
i det samme, og hilse ham venligt: Skrid
med dig knægt!
- Forfatteren har rørt ved mig, siger
Adrian. Så løber han lige et par gange
rundt om rytterstatuen af Ridder Rap, som
bliver opstillet på torvet om natten, og
så kommer han forpustet tilbage og siger:
Hils ham!
Senere bli’r han hentet af nogen. Men
af hvem?
Et enkelt svar
Det er næppe rent tilfældigt, at Børn &
Bøgers udsendte til sidst støder ind i forfatteren
himself foran Fakta med en bakke
økologiske æg. Det skal udnyttes. Og der
er også en hilsen at give videre.
Så med mikrofonen for struben må han
svare på et enkelt spørgsmål:
- Jeg ved ikke rigtigt, hvor gammel den
gut er, det har ikke været nødvendigt for
mig at vide det, fem, seks år vil jeg skyde
på, han er i fantasialderen.
Om kunst og kaos
Som gammel elektrikerlærling ved Bent Haller godt – eller gør han egentlig?
– hvordan man sætter strømmen til.
Bent Haller bli’r aldrig færdig med at undersøge kunstnerens rolle.
Mest i form af enspændere, særlinge eller galninge. Der er i hvert fald
klare linjer fra En tordenagtig forelskelse tilbage til Leda (1999) og Indtil
sommeren er forbi (2003), der regnes for voksenbøger.
For børn er Tossernes kærlighed (1997), der er en hyldest til det rene
herte. Her digter forfatteren også til sidst:
Giv aldrig fortabt / over for sorgen, / for dagen i dag / er aldrig i morgen.
Sådan!
Tossernes kærlighed er i familie med Anita Krumbacks prisbelønnede Et
mærkeligt skib (2009). I Leda fremstilles kunstnerrollen i al sin ertydighed. Det er
historien om den selvglæde og mangel på medfølelse, som præger en rigtig kunstner!
Indtil sommeren er forbi svøber sig sommerblidt om læseren, der uden hastigt
trav får oprullet en hel verden af anelser og fortielser rundt om en feriedreng. Han
hedder Alf.