Spaniens illustratorer – i en k

38
Spaniens illustrato
Krisen i Spanien har gjort det endnu sværere for illustratorerne at få ende
Børn & Bøger tager Spaniens tegner-temperatur hos et par af landets ab
Af Ditte Blædel Børn & Bøger møder den internationalt Derhjemme tegner han ”mere seriøst”,
anerkendte illustrator og tegneserieforfat- og ud på eftermiddagen bliver dagens tegter
Max – hans rigtige navn er Francesc ning farvelagt, og computeren tændt for
Capdevila, men han har ikke heddet an- at lave ”tricks”. Max er – blandt indviede
det end sit kunstnernavn Max de seneste – kendt i det meste af verden, især for sine
30 år – på en cafe i Sineu, en lille landsby tegneserier, men Max illustrerer også bør-
midt på Mallorca.
nebøger og er dertil præsident for en del af
Han er netop kommet hjem fra en ud- den spanske illustratorforening.
stilling i Brasilien, dedikeret til Max’ fan- - Det gode ved tegning er, at man har
tastiske illustrationer gennem tiden. ret mange steder at gå hen – man kan
Max er nem at kende blandt de an- lave storyboards for lmfolk, animationer,
dre gæster: En sortgrånet lang hestehale. tegneserier, covers, reklamer og så videre,
Cigaret i mundvigen. En opslået bog og men dét at illustrere bøger er selvfølgelig
cortado (espresso med steamet mælk, red.) cremen af cremen, siger Max.
på bordet.
Han har nok at lave, men for kollegaerne
ser det slemt ud:
Bøger er cremen af cremen
- Det er blevet klart sværere med kri-
Den 56-årige illustrator er oprindeligt sen! Jo, der er stadig arbejde, men vi bli-
fra Barcelona og er en kreativ sjæl af de ver presset hårdt på prisen – som i øvrigt
Francesc Capdevila, 1956, sjældne – men også et lidt skeptisk gemyt ikke har bevæget sig de seneste 15 år eller
kendt som Max, er en med hang til rutiner.
deromkring. I krisens slipstrøm er der også
af de få illustratorer i Hver dag går han fra sit hus lidt uden- sket det, at de tilbudte kontrakter til illu-
Spanien, som kan leve af for landsbyen ind for at sidde og arbejde stratorerne er blevet meget ringe.
sit talent. Max’ originale på en lille stamcafé. To timer hver dag for
og skæve streg kan ses at få ideer og lave udkast til det, han er Kontrakter på afveje
på www.maxbardin.com. gang i med. Så går turen hjem igen, hvor - Det bliver værre og værre, fordi den
(Foto: Xavi Català.)
et andet arbejde venter.
negative spiral endnu ikke har ramt udgiverne
med fuld vægt – de este i mit fag
forventer, at krisen for alvor rammer dette
område i slutningen af i år eller begyndelsen
af næste.
Max har gennem årene fået sit talent
udgivet på forlag i blandt andet Paris,
London, København, New York, Helsinki,
Montréal, Berlin, Brasil, Seattle og Bologna.
Han er engageret i sit fag på mere
end ét plan. Panderynkerne og stemmens
bekymrende mine supplerer hans ord hele
vejen gennem interviewet i et ellers mildt
klima udendørs.

er – i en krisetid
rne til at mødes. I dag kan kun en lille håndfuld leve af deres talent.
solut dygtigste.
Mange forbinder nok Spanien med kooperativer
og stærke faglige fællesskaber.
Sådan er det (i hvert fald) ikke blandt illustratorerne.
Næsten alle, der i Spanien
beskæftiger sig med at tegne, arbejder freelance,
og især mindre kendte illustratorer
har kraftigt reduceret i forvejen beskedne
honorarer på grund af krisen. Dertil kommer
ophavsretten:
- Bag de store forlag her i Spanien er der
meget store nansgrupper, som hele tiden
presser hårdt på, når de indgår kontrakter,
for at få rettighederne væk fra blandt andet
illustratorerne, fortæller Max.
Svært at beskytte rettighederne
- Ældre illustratorer som mig selv, er bedre
i stand til at deale med det her, griner han
– ikke uden stolthed.
- Vi kan sige nej – men de yngre mangler
arbejde og har så hårdt brug for pengene,
at de skriver under på næsten hvad
som helst. Dét er det største problem i
illustrationsverdenen i Spanien lige nu –
endnu mere end krisen, fortæller Max.
skytte
jeres rettigheder?
- Jo. Jeg er formand for illustratororganisationen
i Spanien, som er den ene af
fem forenet i én stor organisation. Vores
største arbejde er netop forbundet med
denne type problemer – beskyttelse af illustratorernes
rettigheder – men vores status
er ikke ligefrem stor, fordi vi ikke er en
fagforening.
- Vi er også med i den Europæiske illustratorforening,
men der går tingene
meget langsomt, fordi alle lande har deres
egne love og så videre.
- Det er svært at lægge pres på udgi-
verne, fordi mange illustratorer stadig ikke
er med i vores organisation. Når vi får informationer
om dårlige kontrakter fra en
bestemt udgiver, gennemgår vi kontrakten
med en advokat og giver en henstilling
– men vi har ikke engang magt til at
sagsøge...
- Det er noget, kun den enkelte illustrator
kan gøre, fortæller han.
Tegneserier – på universitetsniveau
Max lever langt fra udelukkende af at illustrere
bøger: Hver uge venter artikler
i det landsdækkende dagblad El Pais på
hans streg, og hver måned har han faste
illustrationsopgaver for et rejsemagasin.
Dertil kommer arbejde med at lave omslag
for musikere og workshops, som oftest
foregår i Tyskland over en uge eller to.
- Fra tegneserieverdenen kender jeg
mange tyskere, som i dag underviser i genren
på universitetsniveau. Det kan vi desværre
ikke endnu i Spanien. Vi har i vores
organisation prøvet at få det lavet om –
men så skifter regeringen, og så skal man
starte forfra. Og nu med krisen vil ingen
snakke om det...
Josep Antoni Tàssies Penella,
1963, kendt som Tàssies.
Blandt andre udmærkelser,
er Tàssies den første spanier
til at vinde Grand Prix,
en prestigefyldt international
pris for illustration.
39