PDF-format - Miljøstyrelsen

Mulige defekter
Reduktion af risiko
Billigste alternativ
Filterbrønde versus
sugespidser
2.8 Sikringsanlæg
Det er et krav til et grundvandssænkningsanlæg, at det fungerer uden afbrydelse i
hele den del af bygge-/anlægsperioden, hvor der er behov for grundvandssænkning.
Som ethvert andet teknisk anlæg er det udsat for defekter, som kan reducere anlæggets
effekt. De oftest forekommende er:
– reduceret ydelse af en eller flere pumper (tilstopning af filter, pumpe eller afgangssystem),
– stop af pumpe (fejl i el-tilslutning, defekt i pumpe),
– stop af gruppe af pumper (fejl i el-tilslutning til gruppen),
– stop af hele anlæg (udfald af strømforsyning)
– defekt i sugeledninger ved et sugespidsanlæg.
For at reducere risikoen for defekter og de deraf følgende konsekvenser er det vigtigt:
– at anlægget består af kvalitetsprodukter (brønde, pumper, el-system, afgangsledninger),
som er etableret professionelt,
– at anlægget overvåges jævnligt med kontrol af vandstand og pumpeydelse, tilsyn
med afgangsvand etc.,
– at anlægget forsynes med et antal automatiske alarmpunkter såsom alarm for høj
vandstand, pumpestop, el-udfald etc.,
– at der i passende omfang er reserve, såsom ekstra brønde, reservepumper og vel
mest vigtigt reservestrømforsyning.
Omfanget af sikringsanlæg skal vurderes i hvert enkelt tilfælde som resultat af en risikoanalyse,
hvori sandsynligheden for defekter samt konsekvenserne af defekter vurderes.
Konsekvenserne ved hel eller delvis svigt af et grundvandssænkningsanlæg er:
– ødelæggelse af byggegrubens bund på grund af opdrift,
– ødelæggelse af byggegrubens sider/skråninger på grund af erosion, vandtryk på
indfatningsvægge mv.,
– ødelæggelse af helt eller delvist færdige bygningsdele på grund af opdrift,
– ødelæggelse af materiel,
– risiko for mandskab.
2.9 Metodevalg
Den tekniske/økonomiske løsning af et tørholdelsesproblem vil oftest være en midlertidig
grundvandssænkning. Alternative metoder i form af afskærende vægge, injicering/frysning
eller trykluft kommer som regel kun på tale, såfremt der er forhold,
som umuliggør grundvandssænkning, fx risiko for følgeskader på naboejendomme,
hensyn til drikkevandsindvinding og lign.
Ved valg mellem de forskellige grundvandssænkningsmetoder vil tørholdelse med
dræn og pumpesumpe være det billigste alternativ og vælges derfor konsekvent, såfremt
metoden vurderes fremkommelig.
Efter således at have valgt de nemme og de vanskelige løsninger fra på objektive
kriterier, tilbagestår valget mellem anlæg baseret på filterbrønde henholdsvis sugespidser.
Der findes ingen faste kriterier for valget, men af Figur 8 fremgår en række af de
forhold, som har betydning for dette valg.
38 grundvandssænkning udvidet geologi og grundvand – miljøstyrelsen