Blad 1/2009

Søsætning
Af Jørn “Jønne” Hansen
To måder at gå i vandet efter beddingsophold
HELENE af Strynø har afsluttet nogle dages ophold på
bedding I Bagenkop.
Der er udført reparation af rorløkker og hele bunden er blevet
eftergået i kalfatringen, et par store nådder er blevet forsynet
med blyplader og alt er bundsmurt og fribordet malet.
Sammen med Sven Erik havde jeg fået opgaven med at
søsætte og sejle hjem til Strynø, en tur på ca 3 timer for motor.
Erfaring siger mig, at man kører beddingsvognen ud, indtil
kølevandindtaget er under vand og motoren kan startes.
Mens skibet stadig står på vognen kontrolleres, at der ikke
strømmer vand ind gennem evt. glemte spigre og bolte eller
andre fejl, og skibet lægges ved kaj et par dage med godt
lænsegrej, og en mand bliver om bord, indtil det er sikret, at
skibet er tæt. Herefter kan hjemsejladsen foregå.
Vi gennemførte en anden procedure:
Med to mand om bord kører beddingsvognen ud – men
spilmanden standser ikke før skibet flyder.
Maskinen springer ikke i gang ved første forsøg, og vi ligger
frit i havnen uden motor eller liner i land. Heldigvis blæser
11
vinden fra den gunstige retning, og det lykkedes, efter
kollision mellem bovsprydet og en lygtepæl, at få en fortrosse
i land.
Vi får motoren i gang, og efter at have ryddet op på beddingen
og batterierne ladet grundigt op, gik det ud af havnen.
Det var december måned, koldt med en frisk vind fra sydvest
som havde stået nogle dage. Efter nogle få minutters sejlads
udenfor havnen viste naturen sig fra den uvenlige side.
Der stod en kraftig sø, som ramte os ret ind på bagbords side,
og kursændringer ville ikke hjælpe noget ; der ville ikke
komme læ før vi nåede godt op i renden ved Marstal,
efter ca. 2 timer.
Efter en halv times sejlads fald bomstolen sammen. Storskødet
var ikke monteret og bommen begyndte at slå kraftigt, men en
strop til luv løste problemet. Jeg gik ned for at se om vi tog
vand, men blev hurtigt kaldt på dæk fordi klyveren havde
slået sig løs og truede med at stå til søs. På grund af søen var
det umuligt at gå på bovsprydet, så klyveren blev trukket
godt til i skødet, og sad rimeligt godt fast. Om læ var der ikke
gjort søklar, så værktøjskasser, beggryde og den sidste rest
proviant susede hen over dørken.
Den værste tanke der ramte mig undervejs var, at der ikke
fandtes en plan B hvis motoren skulle sætte ud. Nødplanen
var at drive op på kysten ved Ristinge og spadsere i land. En
løsning for besætningen, men absolut ikke for skibet.
Det gik godt, og vi kom trætte men fattede til Strynø – men på
en dårlig dag ??