Blad 4/2009

Oktober 2009
Årgang 38 nr. 4
ISSN 0905 - 1635
Nyhavns Kaffekop 2009, foto: Annette Dres
1

REDAKTIONEN:
Redaktør: Andrea Gotved, Nøjsomhedsvej 7, kld. tv., 2100 Ø 2275 5135 andrea@ts-skib.dk
Grafiker Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde 4052 9123 / 4913 3928 ts.red@teliamail.dk
Jesper Rossing, Nøddebogade 2, 1. th., 2200 N 2033 9162 grafik@ts-skib.dk
Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk 5945 1015 / 2589 1080 ulf-brammer@youmail.dk
Annoncer Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft 8634 2688 / 2339 3123 arkitekten@softhome. net
Næstformand Nis-Edwin List-Petersen,
Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa, 4017 6132 nis-edwin@list-petersen.dk
Kasserer Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk 2148 7159 kasserer@ts-skib.dk
Best. medlem Alexander Feirup, Søndergade 57, 7620 Lemvig 2484 2646 alexander@ts-skib.dk
Best. medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing 2140 0374 joernhansen@mailcity. com
Best. medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV 2016 1089 gertiversen@comxnet.dk
Best. medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive 9753 1331 administration@skivephs.dk
1. suppleant Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup 2042 9058 karstenheide@mail.dk
2. suppleant Jens Glinvad, Provstskovvej 9,5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk
Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk
Revisor. supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør 3253 4143
TS-LOKALFOLK:
Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg 9813 2957 br@math. aau.dk
Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft 8634 4881 / 6129 4881 t.kirkegaard@mail.dk
Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive 9752 8201 / 2944 5013 nielssohn@c.dk
Vestkysten Svend Lykke, Sandgade 9, 9850 Hirtshals 9897 7173
Østjylland Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige 8624 2440 / 2143 2296 bugge@buggetermografi.dk
Sønderjylland Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev 7458 4124 / 2143 4214 heboell@baad.dk
Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde 6532 3966 / 2169 6455 fribo@stofanet.dk
Vestfyn Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk
Sydfyn Peter Ladefoged, Strandvejen 61a, 5720 V. Skerninge 2947 4321 friluftshajen@live.dk
Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde 4970 8509 ingelise@brandt. mail.dk
Vestsjælland Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev 5885 5446 / 60921504 kirst. mik. flem@mail. tele.dk
Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov 2823 4018 galley@nakskovnet.dk
Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke 4717 9341 / 2449 0779 hejesoka@hus.dk
Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge 5665 0636 / 3022 1298 veritas5pak@live.dk
Kbh. Chr. havn Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K 3254 3853 anvar@post. tdcadsl.dk
Kbh. Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S 3284 0881 / 40856017 ere@tib.dk
Bornholm Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 56954414 / 29935695 pfs@traebaade.dk
REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:
Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens 6471 5860 / 4043 5860 jensassens@gmail. com
John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk
REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden)
REPRÆSENTANT I TRÆSKIBENES FOND Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden)
FORSIKRING Dansk System Assurance 3379 6060
KONSULENTER:
Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8 - 16)
Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N 8616 8184
2

TS-sekretariatet
v/Lisbeth Møller Andersen,
Postbox 146, 5700 Svendborg.
Telefon: 7023 4049.
e-mail: sek@ts-skib.dk
Ekspedition af alle annoncer - d. v. s. medlemsannoncer
(vises i bladet kun som en henvisning
til hjemmesiden) og betalingsannoncer.
TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk
Webmaster: Andrea Gotved
(se redaktionen side 2)
Medlemskontingent for 2009, kr. 350,-
Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150,-
Alle interesserede kan blive medlem. Benyt
indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden
medlemskontingentet betales kontingent for
fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg:
• Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0,-
• Fartøjer mellem 2 og 13,9 BRT kr. 300,-
• Fartøjer mellem14 og 19,9 BRT kr. 600,-
• Fartøjer mellem 20 og 49,9 BRT kr. 900,-
• Fartøjer over 50 BRT kr. 1200,-
For at få glæde af TS-havneordningen kræves
betalt fartøjskontingent og samtidig visning på
fartøjet af årsmærkat og jomfrustander.
Deadline for Årbogen er 15. november 2009
Leder
Så kaster jeg mig ud i endnu en af de mange nye opgaver jeg
har fået ved at være redaktør for dette blad, at skrive en leder!
Jeg føler at jeg så småt er ved at få styr på mine opgaver, men
indrømmer at der nok har været nogle smuttere undervejs, men
jeg lærer hele tiden, og er glad for udfordringen!
En ny grafiker/layouter er ved at blive kørt i stilling, Jesper
Rossing har påtaget sig opgaven at få bladet sat op, der vil
komme en mere fyldestgørende præsentation i næste blad, nu
skal han lige have arbejdsro og tid til at sætte sig ind i tingene
Der kører i skrivende stund en god og konstruktiv ping-pong
mellem Sven og Jesper, og fornemmelsen er herfra, at det kommer
til at fungerer rigtig godt. Sven træder efter dette blad ud af
redaktionen, men har lovet fortsat at bidrage med sine dejlige
tegninger og gode historier!
Tak til Arne og Sven for at træde til og give den uundværlige
hånd der skulle til for at bladet kunne komme ud, det var ikke
lykkes uden Jeres hjælp!
Hjemmesiden får også noget mere opmærksomhed her i efteråret,
den har desværre været lidt overset på det sidste, men det
vil jeg rette op på nu. Der er flere tiltag i vente, så den kan blive
optimeret og blive et endnu bedre værktøj for os alle sammen.
Andrea Gotved
3

Formanden
har ordet
Af Poul-Ertik Clausen, formand
Første universalarving
Den 26 august i år, modtog jeg et brev fra advokatfirmaet
Jacob Christoffersen i Bogense om, at TS er indsat efter boet
fra Torben Larsen som 1. universalarving. En yderst glædelig
nyhed.
Da jeg havde læst brevet et par gange, begyndte jeg at små
smile, for jeg kom i tanker om, hvad den gode Erik Eriksen
der er lokalmand i Nyhavn, sagde på kolofonmødet, det år
hvor vi første gang luftede tanken om træskibenes fond.
Ved at stifte vor egen fond, vil vi helt sikkert komme i betragtning
som arving af midler, som ugifte eller enlige uden
familie, ville donere os.
Og Erik havde ret i sin spådom. På næste bestyrelsesmøde
vil vi med udgangspunkt i vor kulturarv, drøfte hvorledes vi
bedst kan få det beløb vi arver, placeret bedst til gavn for TS.
Skal det være TS medlemmerne eller skal det være TS skibene
der får glæde af arven.
I bestyrelsen er vi lydhør over for gode forslag og initiativer
omkring, hvorledes det beløb vi arver skal anvendes. Skriver
jeg kr. 350.000,- er det ikke helt galt anslået.
4
Pinse 2009
Af Jørn "Jønne" Hansen
Jomfruen 2009
Traditionen tro uddeltes der præmier for forskellige præstationer
under pinsestævnet.
Værtsbyen Stubbekøbing stillede velvilligt med sponsorpræmier
som som uddeltes på havnekajen lørdag eftermiddag –
modtagere udvalg af Alexander og Gert.
Der var tovværk til SPURVEN og LOTTE BRINK for
bjærgningsforsøg i Bøgestrømmen 2008, klægarn til AM-
RIT, som kom uden rig, en fortøjning til THILDE, en lighter
til VEGA som ankom uden natlys, en vase til VICTORIA
i et forøg på at muntre Hans lidt op, en kogebog til BONA
GRATIA efter forlydender om at maden ombord kunne være
bedre, SAFAKA modtog en tovende som trøst for en knækket
mast og CONCORDIA ligeledes en tovende fordi de trængte.
JENS KROGH havde udsejlet den længste distance og
modtog 100 liter dieselolie og for næstlængste sejltur 99 liter
diesel til LODSEN af Holbæk.
Hovedpræmien – Jomfruen – tilfaldt ANNE MARGRETHE.
ANNE MARGRETHE har været trofast deltager i Pinsestævnet
gennem en årrække, hvor den altid møder op i fineste
stand, uden store ændringer og armbevægelser. Det smukke
og originale fiskefartøj falder naturligt ind i havnemiljøet og
er en værdig repræsentant for Træskibs Sammenslutningen.
Præmieuddelingen var i år – ligesom sidste år – til nogens
fortrydelse flyttet til havnekajen, med den begrundelse, at
den kan have interesse for andre end deltagerne i aftenens
middag,og at der kan være tendens til uro når hovedretten
med tilhørende vine er indtaget.
Indslaget var ikke annonceret i programmet, og nogle stævnedeltagere
nåede ikke frem – dette bliver der rådet bod på i
2010.
Tak for god ro og orden og på gensyn i Århus 2010.

Hilsen fra Hardanger
af Arne Gotved
Der er smukt i Norge og ikke mindst i Hardanger når æbletræerne
bugner af frugt. Og selv om fjorden er oplevet fra landsiden,
er der bestemt noget at skrive hjem om til træskibsinteresserede.
At Hardanger Fartøyverncenter i Nordheimsund er et
besøg værd har jeg længe vidst, og det har lige så længe stået
på ønskeseddelen. Nu har jeg så været der (den 6/7. september),
og jeg blev alt andet end skuffet. Der bliver restaureret
fartøjer, bygget nye, og formidlet maritim kulturhistorie på
flotteste vis.
Nordheimsund ligger ikke langt fra Bergen hvor det bekendt
regner det meste af året, og det drypper bestemt også på
Fartøyverncentret, hvilket fik mig til at søge ly i biblioteket,
hvor jeg blev mere end vel modtaget af Karsten Mæhl (KM)
der er konsulent på centeret. I den vedvarende regn fik jeg
læst en del, blandt andet en række numre af bladet FARTØY-
VERN som ’vores’ Tom Rasmussen startede op for år tilbage.
Jeg hæftede mig særligt ved en leder som KM havde skrevet
om de problemer der opstår når havneforholdene forringes på
grund af byggeri og/eller ankerbøjer, og lederen – som vi fik
lov at gengive i TS-bladet – kan kun bestyrke vigtigheden af
oprettelsen af vores hjemlige Kystkulturforening. Det kan ikke
gå stærkt nok med at komme i gang.
Farled i endring
Desember 2006, nr. 10, av Karsten Mæhl
Vi som er opptatt med fartøyvern prøver, utover å ta vare på
båtene, også å formidle noe av det livet som var ved og på
sjøen for ikke så lenge siden.
Etter hvert som transporten på land tar mer og mer over forsvinner
imidlertid den gamle infrastrukturen som er knyttet til
sjøen. Flytebrygger og iler gjør det vanskeligere for Fjordabåten
å legge til på de gamle stoppestedene. Med luksusleilighetene
og kontorbyggene forsvinner de gamle lagerskur, kraner
og verkstedsbygg og med dem hele opplevelsen av de gamle
kaiene. Nedbyggingen av sjøfronten gjør det vanskeligere å
formidle den betydningen som båttrafikken hadde for vare og
persontransporten og i det hele tatt for plasseringen av bebyggelse,
kommunesentre o.s.v.
Ikke bare landskapet rundt sjøen endrer seg, også selve opplevelsen
av å være på sjøen er så å si på full frt vekk.
5
Den langsommere forflytning, det roligere tempoet, det
størrer rommet er under sterkt press. De hurtiggående skjærgårdsjeeper
og capincruisere dominerer i den grad at det å
være på sjøen etter hvert har fått et kvalitativt annet innhold.
Det travle livet på land har forflyttet seg til sjøen.
Jo mer landskapet langs farledene og ferdselen på sjøen
endrer seg jo vanskelige blir det å forstå og formidle den sammenhengen
båtene eksisterte i. Og uten denne sammenhengen
står veteranbåtene våre igjen som fysiske gjenstander i tre og
stål fratatt er viktig meningsinnhold.
I forbindelse med 10 årsmarkeringen for fartøysvernsentrene
er det naturlig å tenke i hvilke retning fartøyvernet går. Det er
på høy tid å øke fokuset på de miljøer som fartøyene inngikk
i. I sannhet en formidabel utfordring.
Efterfølgende har KM sendt følgende oplysninger om årsskriftet:
Fartøyvernmagasinet
Fartøyvernmagasinet utgis av
Hardanger Fartøyvernsenter i
Norge og kommer ut en gang
i året. Så langt er det blitt 12
nummer. Magasinet tar først
og fremst med utgangspunkt
i det norske og det nordiske
fartøyvernmiljøet.
Innholdet dreier seg om alt
som har med fartøyvern å gjøre.
Det kan være om metoder
for vedlikehold, byggeteknikker,
innredningsdetaljer, smiing
av beslag eller konkrete
restaureringsprosjekt. Det kan også dreie seg om artikler som
diskutere problemstillinger knyttet til myndigheter, museenes
rolle og fartøyvernet fremover.
Språket er norsk, dansk og svensk. Omfanget er ca. 60 sider
i svart og hvit. Magasinet koster 100 kroner + porto og kan
fås ved henvendelse til karsten.maehl@fartoyvern.no og på
telefon +4756553371 (han snakker dansk).

Historien om SKJOLD
Af Winnie og Kjeld Larsen
Dette er historien om Skibet SKJOLD og lidt om mig selv.
Da jeg (Kjeld Larsen f. 1934) var barn under 2. Verdenskrig
(l940-1945), boede jeg tæt ved vandet syd for København.
Min tidlige barndom gik ved stranden og ved havnen, hvor vi
sejlede med alt, som kunne flyde.
Fra kysten kunne man se den sejlende trafik til byen. For en
stor del skonnerter og jagter med motor, som når det var vejr til
det, sejlede for sejl.
Hele min barndom var jeg fascineret af den slags skibe. Jeg
tegnede dem, kendte deres navne og skibstyper og vidste hvornår
de ankom.
Da krigen var ovre og olien igen kom til landet, blev der sejlet
mere for motor. Man riggede topstængerne af masterne, fjernede
sejlene og begyndte at bruge mast og bom som lossekran.
Det var sørgeligt at være tilskuer til den slags ødelæggelse af
gode skibe og godt håndværk.
Mange år fremover lå gamle jagter og skonnerter forsømte og
utætte ved kajerne rundt omkring i de små havne. Der oprettedes
ligefrem en skibskirkegård, hvortil man slæbte sunkne
skonnerter.
Mange skibe blev efterhånden bygget af jern. De blev større
og større og for mig at se kønsløse.
Kun lystbåde blev stadig bygget af træ, og således også i mit
barndomshjem. Da krigen var slut købte mine forældre et lille
sejlskib, men den var slet ikke god nok.
6
Så byggede min far en stor motorbåd, som han derefter fandt
ud af, at han ikke kunne lide at sejle i.
Der var ingen vej udenom, han måtte i gang med en sejlbåd,
det blev en Nordisk Krydser.
På den tid skulle min bror og jeg konfirmeres og fik i gave fra
vores forældre, tegninger og materialer til en Piratjolle, som vi
selv byggede. Det var lykken.
Fra det tidspunkt, gik min ungdom med at sejle Piratjolle og
Nordisk Krydser.
I starten af 70erne ejede jeg en sejlskibsbygget fiskekutter,
som jeg ville føre tilbage til sejlskib. Projektet måtte opgives.
Det blev for dyrt og for tidskrævende.
Derefter ejede jeg et plasticskib i nogle år; men jeg fandt det
sjælløst. Jeg opgav at eje skib.
Mange år gik uden skib; men stadig med en velbevaret interesse
for sejlads og skibe.
I 1975 var jeg på bådudstilling i Bella Centret og der så jeg
en lille nybygget jagt ved navn LOTTE. Den var meget smuk
og havde netop vundet udstillingens skønhedskonkurrence.
Det var Michael Kiersgaard der havde genåbnet det gl. værft
Jacobsens plads i Troense på Tåsinge.
Projektet hed ”Den Danske Jagt.”
Undervandsskroget var kopieret efter en gl. Toldjagt. Jeg var
betaget af formen på skroget og af rigningen; men det indvendige
var ikke veludført og pladsen var kun dårligt udnyttet.
Jeg drømte om det skib længe efter, men havde ikke de penge,
der skulle til for at købe det.
13 år senere i Marts måned l988 ser jeg tilfældigt en lille jagt
ligge til salg i Christianshavns Kanal i København. Båden var
forsømt og umalet at se på, men meget smuk i formen.
Jeg ringede til mægleren og spurgte på skibet, ANNA. Mægleren
fortalte, at ANNA havde skiftet ejer 4 gange, og at den
ved søsætningen i 1975 havde heddet LOTTE.
Det var fantastisk for mig, pludselig kunne jeg komme i besiddelse
af det skib, jeg 13 år tidligere havde forelsket mig i og
som jeg nu havde råd til at købe.
ANNA var i en sørgelig forfatning. De forskellige ejere, gennem
de 13 år hun var gammel, havde ikke haft forstand på og
kærlighed til at have med et træskib at gøre.
ANNA var utæt i bund og dæk, maling og lak var afskalllet og
den indvendige aptering var lavet af krydsfiner.
Jeg bragte ANNA hjem på gårdspladsen. Vi havde endnu intet
navn til skibet, men vidste at det ikke skulle hedde ANNA.
Den eneste løsning på renoveringen var at rive alt det indvendige
ud. Derefter tømte jeg skibet helt ind til klædningen,
fjernede agterdækket og det meget lille cockpit, som det var
meget vanskeligt at sejle skibet fra.

Da skibet var helt tømt, fjernede jeg al gammel kalfatring og
gav det hele en ordentlig gang linolie.
Efter omhyggelig opmåling af skibet fjernede jeg den meget
lille blykøl, som var indlejret i stråkølen.
Med vejledning fra Skibsteknisk Laboratorie konstruerede jeg
en jernkøl på 2 tons. Den blev beskyttet af 6 lag tjæreepoxy og
har aldrig vist tegn på rust.
Da jernkølen var godt monteret, fornyede jeg 2100 skruer i
hele klædningen, så denne lå helt fast på spanterne.
Da det var gjort, kalfatrede jeg hele skroget, lukkede over
kalfatringen med ”Proff 10” og malede hele skibet med syv lag
hvid maling. Derover 2 lag sort maling. Hvis der senere skulle
opstå en skade på skibssiden, opdages det hurtigt, idet den
hvide undermaling så vil ses meget tydeligt.
Nu havde jeg således et tæt skib. Det har ikke været kalfatret
siden, og er stadig tæt.
Nu var det dækkets tur. Jeg fræsede samtlige nøjer op, lagde
dækket fast med nye skruer, primede og kom ”Sikaflex” i nøjerne.
Dækket har været helt tæt siden.
Skibet stod i et telt på gårdspladsen, der hvor vi dengang
boede. Der stod det i de 4 år jeg ombyggede og renoverede.
Indvendig var skibet helt tomt, jeg lavede kabys,
kortbord,sofaer, køjer, skabe, skuffer, ovn, toilet og alt andet.
Alt det indvendige blev lavet så det kunne demonteres uden
brug af værktøj. Dvs. man kan til enhver tid inspicere og vedligeholde
klædningen.
Den elektriske installition blev lagt i svære kabler fra forbrugssted
til sikringsskab uden samlinger, der er således ingen
mulighed for strømtab eller kortslutning.
Ved den udvendige opbygning lavede jeg blandt meget andet:
Ændrede den løse klyverbom til bovspryd, støbte galeonsfigur,
agterkahyt, stort cockpit, jollebomme, ankerkranbjælker,
ratstyring samt nye nedgangspartier med døre og skydekapper.
Nedgangspartiet er kopieret efter et modelskib som findes på
Valdemarslot på Tåsinge.
Modellen forestiller et skib som greven ejede tidligt i 1800
tallet. Hun hed PAN og var bygget som lystbåd. Pan er en lille
skovgud med bukkeben.
Under ombygningen af skibet rejste vi, med vores to drenge,
rundt i hele Danmark i en gl. varevogn, med sovepladser og
køkken.
Vi besøgte altid havnebyer og havne. Der var ofte marinemuseer,
hvor jeg fotograferede, tegnede og opmålte alle tænkelige
ting og genstande fra gl. skibe og skibsmodeller.
På den måde fik jeg et stort kendskab til indretning, rigning og
opbygning af alt muligt.
Det var et meget omfattende arbejde, jeg var gået i gang med.
7
Ved et held skaffede jeg et parti teaktræ i assorterede bredder
og tykkelser. Træet blev brugt til alt indvendigt og udvendigt
arbejde.
Alle beslag blev fornyet i rustfrit stål, som jeg sortpatinerede,
for at det ikke skulle ligne noget fra en ”slagterforretning.”
Jeg har altid været på jagt efter gamle skibsting. Længe
førend jeg købte ANNA, fik jeg fat i antikke bronzelåse fra en
gammel skonnert, som skulle hugges op. For en håndfuld øl fik
jeg lov til, at gå ombord og skrue dét af, som jeg havde lyst til.
Det blev til låse, hængsler, rigler, kroge og knager. (Jeg mener
skonnerten hed ÆGIR). Mange af tingene blev benyttet til
færdiggøring af skibet. Rattet stammer fra 1931 fra et fiskeskib
af Kerteminde på Fyn. Hun hed NORDLYSET.
Stilleskruen til skylightet er en gasregulator fra en gl. fiskekuttermotor
ved navn Tuxham. Gearskiftet er gasregulatoren fra en
fiskekuttermotor fra Grenå.
Da jeg næsten var færdig med skibet, solgte min gode ven
Jens Skotte Poulsen sin gl. Jagt ved navn SKJOLD.
Under 2. verdenskrig var Skotte et fremtrædende medlem af
modstandsbevægelsen og havde deltaget i mange kampe og
sabotagehandlinger. Blandt meget andet, brugte han sit skib
SKJOLD til at sejle jøder til Sverige med.
Han var dykker og SKJOLD var et arbejdsskib. Det var en
smuk gammel (ca. 1900) sejljagt fra Havnsø (Nordvestsjælland).
Skotte var imidlertid blevet syg, og kunne ikke længere passe
sit arbejde. SKJOLD blev solgt til nogle folk, som ville bringe
den tilbage til sejlskibsstatus.
De gik i gang med at skrue ting af, dvs. pumper, spil og meget

andet. De åbnede ned til klædningen, skar noget af dækket op
flere steder, for at se hvad der skulle laves. Det bevirkede, at
fribordet tørrede ud i den hårde sol og blæsevejr.
Efter 3 måneder var SKJOLD meget utæt i fribordet.
På et tidspunkt ville de nye ejere bugsere båden til den havn,
hvor den skulle være hjemhørende. De fik fat i et skib til bugseringen
og begyndte på turen.
Den person, der skulle være ombord i SKJOLD, for at se til
at alt forløb vel, kedede sig. Han ville hellere være hos dem der
bugserede, de sad og drak øl. Han kom ombord til dem, og der
var ikke længere nogen som passede på SKJOLD.
Bugseringen skete formentlig med for stor fart, SKJOLD
begyndte at tage vand på fribordet og efter en time kunne de
pludselig ikke trække hende mere. Hun lå nu på 30 meter vand.
Da disse mennesker ikke havde råd til at hæve den, ligger den
der stadig og fik på den måde en værdig begravelse. Og navnet
SKJOLD var ledigt.
Et halvt år senere døde Jens Skotte og for at ære ham, gav
jeg vores skib navnet SKJOLD. Jens Skotte fik selv en ærefuld
begravelse med fanevagt og taler fra frihedsrådet.
8
SKJOLD er den beskyttelsesplade krigere gennem tiderne,
har prøvet at værne sig bag. SKJOLD betyder også værn mod
vind og vejr, altså lig med tryghed.
SKJOLD er tillige navnet på en Dansk sagnkonge. Han kom,
som lille dreng, sejlende alene til Danmarks kyst på et skib
fyldt med våben.
Danmark var uden Konge i den tid og man valgte ham som
Konge. (Kong Skjold) Han var sendt hertil ved gudernes styrelse,
for at hjælpe Danmark i en ond tid. Nogle mener at Odin
sendte ham.
Kong Skjold blev grundlægger af slægten Skjoldungerne. I
sin tid som Konge gjorde han store bedrifter. I nogle variationer
af sagnet var han gift med Gefion som med deres fælles sønner
(i dagens anledning omskabte til tyre) pløjede Sjælland ud af
Sverige.
Ved hans død, som gammel, blev han lagt på det skib han
var kommet med, som derefter, af sig selv, sejlede tilbage til
gudernes kyst.
Vi var glade og stolte, SKJOLD var et godt navn til vores
skib.

Der var efterhånden gået 3½ år, og jeg manglede kun at forny
hele rigningen. Det gjorde jeg efter den Norske skibsbygger
Colin Archer´s anvisninger, som er de bedste og mest omfattende
der findes.
Vores første sejlsæson med SKJOLD begyndte. Det var fantastisk.
Vi havde besluttet, at på vores første sejlerferie ville vi
sejle til Jacobsens Plads i Troense og lægge hende i det gamle
slæbested / bedding. Stedet hvor LOTTE – nu SKJOLD - blev
bygget.
Da vi ankom, lå der en lille jagt ved broen tæt op ad beddingen.
Den lignede SKJOLD meget, men havde ingen agterkahyt.
Den hed ELIZABETH von EMERIK og var fra Tyskland.
Vi var selvfølgelig interesseret i båden og i at tale med folkene
ombord. De var anløbet en time før os.
Det viste sig, at ejeren havde været på bådmesse i Bella Centret
i 1975, og havde som jeg, set LOTTE stå i hallen, havde
forelsket sig i den og havde derfor købt tegninger af Michael
Kiersgaard. Var taget tilbage til Tyskland for at bygge sådan en
båd.
Ejeren fortalte, at det havde taget ham 13 år, at få den færdig.
Familien (forældre plus 2 børn) havde derefter sejlet på nogle
tyske floder og søer; men havde så besluttet at i år (1993),
skulle de til Danmark og til Troense, for at vise båden frem.
Vi havde begge set LOTTE, indenfor de 3 dage udstillingen
varede i 1975, bliver begge begejstrede for LOTTE, går ad
forskellige veje og mødes igen 18 år senere indenfor èn time
med hvert sit skib. Jeg med SKJOLD (LOTTE) og han med
”EIZABETH von EMERIK- en meget mærkelig historie.
For mit vedkommende gik der mange år med vedligeholdelse
og forbedringer. Prægtig feriesejlads i hele Danmark med familien,
gode oplevelser i varme og vindstille samt regn og storm.
SKJOLD klarede alt. Tyskland, Bornholm og Sverige.
Vi deltog i store veteranskibsstævner med bl. a. Træskibs
Sammenslutningens medlemmer i forskellige havne.
Efterhånden som årerne er gået og vores drenge har fået andre
interesser (og jeg er blevet ældre), begyndte Winnie og jeg at
tale om, at det måske var på tide, at finde en ny ejer.
For at få kontakt til en person, som havde det rette sindelag
og en ægte interesse for et skib som SKJOLD, lavede vores søn
Rune en hjemmeside, som viste mest muligt om hende.
Vi var godt klar over, at der kunne gå lang tid, førend manden
med hjertet på rette sted dukkede op. - Så vi ventede. Vores
hjemmeside www. skibetskjold.dk havde mange besøg.
Nogle samlede mod til at komme ombord; men det viste sig
hurtigt, at de fleste intet vidste om gamle sejlskibe eller at de
ingen penge havde.
I efteråret 2007 kontakter en mand fra Australien os. Det er
9
godt nok langt væk; men vi svarer selvfølgelig på hans e-mail.
Det viser sig at være en mand, som elsker gamle træskibe
ligeså meget, som jeg. Han ved tilsyneladende alt og er villig til
at rejse til Danmark, for at se på SKJOLD.
Det viser sig også hurtigt, at hans interesse og kærlighed til
gamle skibe i almindelighed og SKJOLD i særdeleshed er ægte
og varm.
Donald Telfer - af dansk vikingeæt - blev hos os i mange
dage, var med til at sejle flere prøveture, med til at afrigge og
sætte på land.
Donald fik lejlighed til at efterse og undersøge alt meget grundigt
og fandt intet, som fik hans interesse til at kølne. - Han kan
sit kram og ved, hvad man skal kigge efter og hvor.
Efter mange mails, mange spørgsmål og besvarelser kom
Donald til Danmark igen, d. 1. maj 2008 for at købe SKJOLD.
Jeg håber, at han vil passe godt på hende og vogte hende mod
alt dårligt. - Når Donald er sejlet væk med SKJOLD ved jeg,
at han vil elske hende, som jeg selv gør og det er en stor trøst i
den sorg, det er at tage afsked. - Hvis jeg kan undgå at få krisehjælp,
er jeg sluppet billigt.
Jeg mener, at jeg ikke kan undvære at sejle, så jeg vil købe
mig et lille plasticskib, det er ikke godt, - men måske en løsning.
Denne redegørelse er skrevet til Donald Telfer, for at give
ham den fulde forståelse af, hvad det er for et skib, han har købt
og hvorfor det er, som det er.
Kære Donald, vi ønsker alt det bedste for dig og SKJOLD.
Lykkelig rejse
Winnie og Kjeld

Fyn Rundt 2009
Tekst og fotos af Andrea Gotved, HJALM
Endnu en vellykket Fyn Rundt
er overstået, der var vind og
vejr, der blev sejlet og festet lige
præcis som det er meningen!
Der var 30 smukke skibe der
kappedes på etaperne, fordelt på
4 klasser, de store, som MAJA
vandt, mellemklassen som
ANNA MØLLER vandt, den
lille klasse som VEGA vandt og
til sidst speciel klassen som NO
5 ELBE vandt!
Starten gik i Korsør, og første
etape førte os til Kolby Kås,
der krævede det noget at få havene pakket, og vinden tog
til. Heldigvis havde vi de gæve folk ombord på NAKSKOV
HAVN 1 til at hjælpe med at skubbe og trække de rigtige
steder. Mange skibe lå lange og cirkulerede udenfor før der
blev plads, og desværre tog vinden så meget til at det ikke var
muligt at få ANNA MØLLER ind. De havde ellers ligget og
sejlet frem og tilbage i 3-4 timer i håbe om at komme ind til
os andre. Det endte med at de sejlede ned til Odenses Fjord
hvor de heldigvis fik sig en fortjent rolig nat for anker!
Anden etape gik til Middelfart, men pga vinden blev kapsejladsen
desværre aflyst, så der var ”fri sejlads” og mange
valgte at gå for motor det meste af vejen!
Inden anden etape fra Middelfart til Assens var der morgenmad
til alle på Lillebælts Værftet, og der skulle den første Fair Play
konkurrence også foregå. Den gik ud på at hver skib skulle præsentere
sig selv og skibet – der var mange gode og sjove indslag!
Ved afgang fra Middelfart sker der desværre et uheld der gik
ud over YUKON’s mesanmast og BRITA LETH’s bovspryd,
heldigvis kom ingen til skade! BRITA LETH går for motor til
Assens, YUKON sætter sejl og får på trods af den manglende
mesanmast en ret god placering.
Uheldet blev på smukkeste vis en del af årets anden Fair
Play konkurrence, hvor op til 3 personer fra hvert skib skulle
op og synge En sømand har sin enegang. De gode folk fra
BRITA LETH valgte at skrive deres egen tekst til melodien,
som med kærligt glimt i øjet beskrev dagens voldsomme
begivenheder, teksten var denne:
10
På Brita Leth vi glæded os
til fin sejlads i dag
Men nogen kom forbi og raged’
vores bovspryd af.
Men pyt med det vi siger her
for vi fik ingen mén
På hverken Yukon eller Brita
var der brækked’ ben
Vi hygged’ os den hele dag
og vi kom hurtigt frem
for motor og til Assens
var vi dem, der først kom hen.
Og Yukon kom og lagde sig
så pænt ved siden af.
Og Herregud det er jo bar’
et stykke knækket træ
Så hør nu gode søfolk
lad os alle huske på
at lige meget hvad der sker
så skal vi passe på.
På strøm og vind og storm og regn
- hvad der end foregår
Så skal det være sikkert,
at vi ses til næste år.
4. etape går til Faaborg, hvor hvert skib skulle stille med en
Hovmester til årets 3. og sidste Fair Play konkurrence – der
bestod i at pille rejer og anrette dem! Der blev pillet og pillet,
diskuteret og anrettet med
stor fantasi og indlevelse!
5. og sidste etape gik som
vanligt til Svendborg, igen
var der en lidt voldsom
episode der nemt kunne
have udviklet sig, men
som heldigvis ”kun” endte
med et hul i et storsejl på
VALKYRIEN – godt der
ikke skete mere!
Traditionen tro slutter det
hele med en stor fest på
havnen, og efter taler og
præmie, middag og sang

lev der spillet op til dans og vi var så heldige at den gode
Dale Smith gav et par ”gæstenumre” – tak for det!!
Alt i alt var det endnu en dejlig tur rundt om den smukke ø
Fyn, vi ses til næste år!
11

Jollen Vilhelms genskabelse
Af Kristian Fribo
Jollen Vilhelm er bygget i Kerteminde mellem 1885 og 1890
af bådebygger Teodor Martinussen til fisker Johan Chr. Due.
Jollen er fortrinsvis blevet benyttet til fiskeri i Kerteminde
Fjord.
Længde: 16 fod 7 tommer, bredde: 5 fod 4 tommer.
Jollen fører smakke, fok og topsejl.
Dens kendetegn er det karakteristiske negative ”kertemindespring”
for og agter, samt det øverste grønmalede bord.
I foråret 2008 havde vi, Træskibsforeningen Fok, som vanligt
klargjort og søsat vores foreningsjolle, NG 259.
Den lå og tog sig godt ud i havnen, noget ensom, som det
også havde gjort sig gældende i tidligere år.
Den blev ikke brugt meget. Det med at sejle sig en stille
aftentur i jollen, når vi selv havde et skib liggende, var ikke så
aktuelt.
For år tilbage havde jeg set en tilsvarende lille kertemindejolle
ligge på Lillestranden, og også set den på bugten
en enkelt gang.
12
Blandt foreningens medlemmer var der nogle, der vidste,
at det var Elses jolle, og at det var Lars, der passede den for
hende.
Else ville gerne forære os jollen og blev øjeblikkeligt udnævnt
til æresmedlem.
Jollen lå ovre ved roklubben på et stykke ingenmandsland,
med bunden i vejret, der havde den ligget i fire år, så den
havde det ikke så godt.
Ved Lars og Elses hjælp blev Vilhelm transporteret ned til
vores plads, der blev taget mål, så den kunne tegnes op, den
blev tætnet og lappet lidt hist og her, malet og søsat.
Den var rimelig tæt, men for mør til at nogen ville sejle i
den.
Hen over sommeren blev der lavet tegninger, en restaureringsplan
og et budget for restaureringen.
Der blev søgt fonde, temmelig mange.
Vi fik mange afslag og kr. 10.000,- fra Danske Bank Fyns
Fond, og det var tilstrækkeligt til at gå i gang.
Vi har også søgt Træskibenes Fond, og for længe siden,

i efteråret 2008, fået at vide at vor ansøgning var blevet
behandlet, men et svar på udfaldet af behandlingen afventer
vi stadig.
Nu skulle vi så finde et sted hvor vi kunne stå med jollen.
En kold lade var der ingen, der havde lyst til, da vi alle med
alderen (+60) er blevet noget kuldskære.
I Kerteminde er vi så ”heldige”,at vi har en nedlagt husflidshøjskole,
hvor smedeværksted og snedkerværksted står intakt,
efter at skolen blev lukket for få år siden.
Stedet hedder nu Sortekilde og der arbejdes i privat regi bl.a.
med oprettelse af en kunstnerkoloni og forskellige kulturelle
aktiviteter.
Værkstederne bliver ikke brugt ret meget, så vi fik, af ejerne,
lov til at stille jollen ind på snedkerværkstedet og i øvrigt
komme og gå, som det passede os.
På samme værksteder mødes hver torsdag formiddag en flok
mennesker i et projekt, der lokalt kaldes.”De ensomme ældre
Mænd”.
Det burde hedde Aktive Ældre, da der svejses, drejes, smedes,
saves, høvles,males og meget andet af hjertens lyst, og så
er der en frygtelig palaver i kaffepausen.
Der blev set med nogen skepsis på det sorte monster, vi
slæbte ind af døren og byggede et stativ til.
Kølen og begge stævne var det første, der skulle skiftes. Og
hvordan får man lige de gamle ud, uden at ødelægge de bord,
der skal bevares.
Først forsøgte vi at give spigrene kørnerprikker og derefter
bore hovederne af. Det lykkedes nogle gange og andre gange
lavede det meget ravage.
Så tog vi den hårde metode i brug. Med en vinkelsliber godt
fri af spundingens yderkant, blev der skåret ind i køl og stævn
indtil gnister fortalte, at nu blev spigeret skåret over. Derefter
kunne vi med forsigtighed indefra brække bordene fri og pille
spigrene ud.
Denne øvelse med vinkelsliberen gjorde ikke skepsisen
mindre, da sigtbarheden i snedkerværkstedet blev nedsat til
ca. en halv meter og lugten af brændt tjære blev ret gennemtrængende.
Jollen hang i sit stativ. Køl og stævne blev taget ud efter
nogen saven med nedstryger i kølbolte og spigre indefra.
Nu kunne det tydeligt ses i øjnene på de ”enlige ældre” at
der blev tænkt: Mon de ved, hvad de laver? For nu hang det
hele jo ikke rigtig sammen mere.
Det hjalp lidt da vi fik tildannet nye stævne og køl, der efter et
par justeringer passede fint, og fik det hele spigret sammen igen.
13
Så gik det slag i slag, ud med damgavle og i med nye, ud
med bundstokkene der blev renoveret og genindsat, ny tør
dam blev isat, alle spanter og krager blev udskiftet, to øverste
bord i hver side blev skiftet, nye tofter og lænsepumpe blev
monteret samt ny essing, stødliste, årerklamper og tolle. Og
pludselig skulle vi til at tjære og male det hele.
Den grønne farve er meget omdiskuteret, men det skulle
være den originale farve, der hedder Schweinfurtergrün, der
som kendetegn for Kertemindes fiskerbåde var farven på det
øverste bord.
Der blev også lige lavet nye svalejern, rorbeslag, essingbeslag,
stukbolte og bærerrammer til ca. 250 kg bly som blev
udstøbt i 35 stk. barrer.
Projektet blev gennem vinteren et sted, de fleste på Sortekilde
lige skulle forbi hver torsdag for at se, hvor langt vi fem
galninge nu var kommet, og der udspandt sig megen god snak
hen over jollen i vinterens løb.
Kurt, der er en af ejerne af Sortekilde, kom forbi en dag, og
fortalte at han havde en gren liggende af en eg, der var plantet
af Jeppe Åkjær i Sortekildes have, for flere generationer
siden.
Han syntes at det ville være en god ide hvis vi kunne et
stykke af grenen i jollen.
Vi var faktisk nået temmelig langt, og vidste ikke lige hvad
vi skulle bruge det til, men det blev til en ny mastefisk, måske
lidt utraditionel for en jolle, men velfungerende og lidt dekorativ.
Lørdag den 25.04.2009 kl.1400 blev Vilhelm søsat ved en
festlig lejlighed i Kerteminde havn, den lå lidt højt i vandet
indtil ballasten kom i, men den tog ikke en dråbe vand.
Vilhelms sejl er temmelig møre bomuldssejl af ældre dato,
vi sejler ligene ud af de gamle, ved aftensejladser, hver mandag
aften hen over sommeren i konkurrence med NG 259.
Vi har her sidst i juni 2009 af Træskibsfonden fået bevilliget
nye håndsyede sejl til Vilhelm.
Skibsbevaringsfonden vil lave et projekt, hvor produktionen
af sejlene følges nøje, så sejlene bliver produceret som gammelt
autentisk sejlmagerhåndværk.
Det glæder vi os utroligt meget til.

Bedding i Kerteminde
Af Jens Kristensen
En lang række havnemiljøer er blevet raseret til fordel for
mondænt boligbyggeri.
Det er heldigvis – endnu - ikke tilfældet i Kerteminde.
Derfor denne lille orientering – kystkulturen kan bevares i
Kerteminde – kom og brug den!
Her i byen har man vedtaget en udviklingsplan, som søger at
sikre havnens fremtid som levende havn. Havnens bygninger
skal i så vid udstrækning som muligt anvendes til maritimt
relaterede formål. Når der skal bygges på havnen skal det
være en blanding af bolig og erhverv. Hidtil har ingen investorer
bundet an med større projekter, såsom ombygning af
14
siloerne på havnen og lignende. Bådevæftet har ligget brak
i en årrække, mens ejeren formodentlig ventede på andre
tider. Bådebyggeren måtte fortrække til en industrigrund i den
anden ende af byen – længst væk fra havn og marina. Han er
nu på plads igen, så bådeværftet fungerer der, hvor det bør
fungere: på havnen.
Beddingen har også fået en ansigtsløftning. Kommunen/
havnefogeden har i foråret 2009 overtaget driften. Det duer!
Der er opsamlingstank til spulevandet og der er ryddeligt
og ordentligt. Beddingens brugere har adgang til et mindre
værksted med spulegrej, filebænk og alm. håndværktøj. Du

får nøgle til værkstedet mens du er på land. Stillads og stiger
er til rådighed. (Man kan med fordel selv medbringe et par
stiger – især hvis der er pres på beddingen i den periode, man
er på land). Havnens ansatte sørger for land- og søsætning,
imødekommende, venligt og professionelt. På beddingen i
Kerteminde har du god arbejdshøjde under skroget.
Som nævnt er bådebygger Leif igen på plads i sit bådevæft,
mellem fiskerihavnen og sydstranden. På nordkajen i industrihavnen
finder du også Ove’s motorværksted med salg af udstyr
og materialer til kølhaling, og ved marinaen finder du en
velassorteret bådudstyrsforretning. Jantzens malerforretning i
Præstegade forhandler eller skaffer det meste mht. linolie og
trætjære. Lige ved siden af beddingen ligger ”Træskibsforeningen
FOK”s kajanlæg og klubhus.
Kort sagt: Kystkulturen lever (endnu) i Kerteminde. Så hvis
du har vanskeligt ved at finde faciliteter til at overhale skuden
i din hjemhavn, ja så kan jeg kun give følgende brugeroplysning:
Kom te’ Kertemeije, makker!
15
Fakta:
Max/Min bredde: fra 3.5/2.5 til 5.4/2.9 meter.
Priser pr 1/8 2009. Ophaling 997.50 plus 230 kr pr ”stådag”.
Hertil kommer betaling for spuler og antal arbejdstimer til
beddingspersonalet ifm med op- og nedhaling samt rengøring.
Kontakt: Jack Friis på tlf 4065 7306.
Jens Kristensen, medejer af ”Schrødersminde”, sekretær i
”Træskibsforeningen FOK”

Sol, regn, blæst, skumsprøjt, himmel og hav
Nyhavns Kaffekop anno 2009 var et vellykket arrangement
af Annette Dres, Nyhavns Skipperlaug
Sædvanen tro blev Nyhavns Kaffekop afholdt den sidste lørdag
i august. Kaffekoppen, der oprindeligt var et træskibstræf
og kapsejlads for Træskibs Sammenslutningens veteranskibe i
Nyhavn og Christianshavns Kanal, har fået vokseværk.
TS-skibe helt fra Holbæk og Nykøbing Falster havde i år
fundet vej til København, men også den trofaste skare af skibe
fra Gilleleje, Køge, Kastrup, Christianshavn og selvfølgeligt
skibene fra Nyhavn var med i kapsejladsen.
Skippermøde på SVALAN
Besætningen fra de deltagende skibe mødtes til skippermøde
på SVALAN i Nyhavn. Nyhavns Skipperlaug havde planlagt
grill og overnatning på Flakfortet efter sejladsen, alternativt
spisning i fagforeningen TiB 9´s lokaler, hvis regnvejr – men
det blev en tredje løsning, der valgtes af skipperlaugets innovative
bestyrelse!
De varslede regnbyger – der ikke kom – ville falde uden for
spisetid, vinden ville stå lige ind på grillpladsen på Flakfortet,
så løsningen blev i stedet for at samles på de store skibe i
Nyhavn og grille på skipperlaugets flåder efter kapsejladsen.
16
Kapsejlads på Øresund
Grundet DMI´s varsling om hård vind – og vindstød af
kulingstyrke - blev den sædvanlige rute rundt om Middelgrundsfortet
og Flakfortet omlagt, så dysten gik i stedet for til
Tårbæk Rev og retur.
Med frisk vind fra vest-sydvest fik alle skibe en rigtig god
start. I forrygende fart sejledes mod Tårbæk rev, men så gik
vinden i syd og det blev lidt for meget for de fleste skippere.
Mangen en motor blev startet for at få skibet rundt om bøjen.
Til sidst var der vel nok kun 2 - 3 skibe, der kunne klare
hele turen uden motor – at krydse med en gammel gaffelrigget
træskude kan være ”et skridt frem og to tilbage” – i hvert
fald kræver det tålmodighed og snilde. LODSEN af Kastrup
og VILHELM af Gilleleje – der med nye smukke sejl prydede
Øresund – kæmpede en brav kamp om at blive nummer ét i
kapsejladsen.
Fællesspisning i Nyhavn med sponsorgaver
Godt trætte vendte skibene tilbage til Nyhavn, hvor LARUS
og SVALAN lagde dæk til de 75 personer, der deltog i fæl

lesspisningen, og besætningen fra MA-RI sørgede for forrygende
grillmad tilberedt på Nyhavns Skipperlaugs nye flåde.
Vejret holdt, så det blev en rigtig hyggelig aften med smuk
solnedgang over Kongens Nytorv.
Under spisningen var der uddeling af sponsorgaver til de
deltagende skibe. Steen Lykkebo fra WAHINE var som altid
toastmaster og gav kommentarer til de mange fine præmier,
der blev uddelt. Specielt for Nyhavns Kaffekop er, at alle
deltagende skibe får en gavepose, og der trækkes lod om
hovedpræmier.
Efter den traditionelle uddeling af muleposerne, der var stoppet
til randen med dejlige donationer, blev der hygget til omkring
midnat. Tak til alle for en dejlig dag, og ikke mindst tak
til alle sponsorerne, der har bakket op om Nyhavns Kaffekop.
17
Senere på året vil der blive oprettet et link på skipperlaugets
hjemmeside, hvor sponsorere vil blive nævnt: www.nyhavnsskipperlaug.dk
. Som Steen Lykkebo fra WAHINE sagde, så
er det ikke hos vores sponsorer, at krisen kradser.......
Nye faciliteter for gæstesejlere i Nyhavn
Sømandshjemmet BETHEL i Nyhavn har tilbudt, at TS-skibene
i Nyhavn og gæstesejlere generelt, kan benytte deres toiletter
og bad. I receptionen kan købes polet til bad for kr. 10,-.
Til orientering har mange af gæsteskibene i forbindelse
med Nyhavns Kaffekop benyttet sig at dette herlige tilbud,
og morgentoilettet er blevet kombineret med morgenmad på
Sømandshjemmet, der har morgenbuffét til rimelige priser.

19
Foto: Hans Christian Nielsen, Fejø Drivkvaselaug

Hollandske både
Tekst og tegninger: Arne Gotved
20

TS har en halv snes hollandsbyggede både i fartøjsregisteret,
og skibstyperne er velegnede til vores farvande hvor grundt
vand og krapsøer ofte forekommer. Samtidig er bådene rummelige
og velegnede til familiebrug, så flere har hentet eller
fået bygget deres drømmebåd i Holland.
Et af fartøjerne er Vreedenburgh schokkeren ex. SUS af
Horsens/Hou (9,84 – 3,20 – 0,65 – 6 Brt) som arkitekt Otto
Jessien fik bygget i 1977 hos Koijman & De Vries i Deil, NL.
Otto var en årrække skandinavisk agent for værftet. Hvor
mange både han fik formidlet vides ikke, men i dag burde der
være et stort marked på Christianshavn når og hvis det lykkes
bystyret i København, at afspærre kanalerne med gang- og cykelbroer.
De hollandske bådtyper passer smukt i Christian den
4. bydel, og masterne lægges og rejses rimeligt ubesværet.
SUS forsvandt fra fartøjsregisteret i begyndelsen af firserne,
og Otto Jessien også fra medlemsregisteret nogle år senere. Af
Kaj Lunds bog ’Sejler i sigte’ fra 1986, fremgår at SUS nu er
hjemmehørende i Hamborg under navnet PUK.
21
Men her slutter historien ikke her. SUS/PUK dukker op igen
i TS-fartøjslisten for 2008, nu under navnet TO SVANER,
hjemmehørende i Cappeln, hvor den kom i min skitsebog
denne sommer.
TO SVANER sejler meget i danske farvande – ejerne har
endda lært vores sprog – og mange har set den fine båd til pinsestævnet
i Stubbekøbing. Fribordet er nu sort op til fenderlisten
og derover sortgrøn, hvor SUS sejlede med kulørerne
hvidt og blåt. Men farvesætningerne på hollandske både har
altid været et spændende kapitel for sig – ovenstående tegning
fra 1987 af et søsterskib i Amsterdam, viser f.eks. at TO SVA-
NERs kontrastfarve også går an.

Tremastet skonnert
Skibsportrætter fra Marstal Søfartsmuseum
Af Erik Kromann
Konkurrencen med dampskibene blev mere og mere følelig
efterhånden som man nærmede sig århundredeskiftet 1900.
Mandskabskrævende rigningsformer, altså skibe rigget med
mange råsejl, gled derfor efterhånden ud af billedet med
undtagelse af enkelte langfarter, hvor windjammerne stadig
holdt skansen. Sejlskibsrederne taklede derfor nybygningerne
på nye mandskabsbesparende måder. Det er her gaffelsejlet
spiller en større og større rolle. Amerikanerne byggede nogle
ekstremt store forenagtere. På et punkt i forløbet blev sejlene
imidlertid så store, at de var uhåndterlige, og sejlfladerne blev
derfor delt op på flere master. Den tremastede slettopper var
allerede at finde i den amerikanske kystfart fra 1850’erne i kul
og tømmerfarten. Kravene til kapacitet voksede og skibene
voksede med. Omkring 1880 var der således nogle af typen
på 1100 tons. Det var alt for store skibe til denne rigningsform
og man begyndte at rigge skonnerter med fire master,
og hurtigt efter kom femmasterne. Bemærkelsesværdigt er
det, at mange af disse østkystskonnerter var bygget med
sænkekøl akkurat som nogle af os kender fra Piratjollen. Den
største af disse skonnerter med sådan et ”piratjollesværd” var
femmastet skonnert Go v e r n o r Am e s på 1764 brt. og 2600
tons lasteevne, bygget 1888. År 1900 byggedes så den første
seksmastede sletskonnert på et af de mange træskibsværfter i
USA’s nordøstlige hjørne. Nogle få af disse kæmpeskonnerter
blev bygget af stål, heriblandt verdens eneste syvmastede
fartøj den skonnertriggede To m A s W. LAW s o n , der blev bygget
1902.
Omkring dette tidspunkt dukkede den tremastede sletskonnert
op i dansk søfart. Enkelte var bygget på Bornholm, men
ellers var det først nu typen for alvor vandt indpas. Skonnerten
er rigget på samme måde som forenagteren blot med en
gaffelrigget mast mere agten for de to andre. For det meste
var den agterste mast den korteste, i sjældne tilfælde var
alle tre master lige høje, ligesom enkelte var rigget således
at masterne tiltog i højde agterefter efter amerikansk forbillede.
Den tremastede sletskonnert var økonomisk fordelagtig,
idet den sejledes af en skipper, en styrmand og tre drenge og
måske en fuldbefaren. 70 motorløse tremastskonnerter har
22
været hjemmehørende i Marstal med en gennemsnitstonnage
på 131 brt. spændende fra 41 til 383 brt. Fartsområdet afhang
egentlig ikke af skibenes størrelse, mange af de mindre gik
nærfarten - men omvendt var de fleste af de mindste af typen i
Marstalregi placeret i Newfoundlandsfarten, en uhyre krævende
fart på den barske Nordatlant. I den lave tonnageafdeling
for newfoundlandstraderne af denne type kan nævnes
søsterskibene Hamlet og Ofelia på henholdsvis 79 og 77 brt.
Den sidste sejler bygget i Danmark som rent sejlskib, var
netop en tremastet sletskonnert Activ, jagtbygget på 100 brt.,
søsat fra Edvard Hansens værft i Marstal 1925 og beregnet på
newfoundlandsfarten.
Firmastskonnerterne oplevede en kort hektisk periode
startende under 1. krig og afsluttende under 2. Der var i den
periode godt et halvt hundrede af typen under dansk flag, dels
træ- dels stålskibe og mange af dem med hjælpemotor. De
blev aldrig nogen succes. Så godt som alle var klipperbyggede.
Et par femmastede slettoppere kom også under dansk flag,
begge amerikanskbyggede, den ene var her blot for en kort
bemærkning, den anden Cap Nord tilhørende A/S Ærø ved
Hans Petersen, København tidl. Marstal, sejlede en halv snes
år under Dannebrog.
Skibet på billedet her er den tremastede jagtbyggede sletskonnert
Gertrud på 96 brt., der blev leveret 1913 fra Gorm
Clausens værft i Marstal til et lokalt rederi ved N. E. Schmidt,
der drev omfattende fart på Newfoundland. I 1926, da skonnerten
tilhørte et andet lokalt rederi ved Erik B. Kromann og
førtes af K. Rasmussen, forsvandt den sporløst på rejse fra
St. John’s, Newfoundland til Oporto, Portugal. Samme hårde
vinter 1925/26 totalforliste fire andre marstalskonnerter i
newfoundlandsfarten, heraf forsvandt to af de andre ligeledes
sporløst. En af de italienske skibsportrætmalere står for dette
stykke, der er usigneret.

Vinden drar 2009 – på Fejø
af Hans Christian Nielsen, Fejø Drivkvaselaug
Fra d. 5. juli til 11. juli var Fejø Drivkvaselaug vært for årets
Vinden Drar. Der deltog 24 både, primært fra Danmark. Der
var mere end 200 deltagere fra hele Norden, som med deres
over 100 telte fyldte godt op på græsarealet ved havnen. Vi
tog imod med Chili Con Carne og musik fra de lokale Mick
and the Chics.
Til Vinden Drar skal der naturligvis sejles – nogle sejlede
meget, andre tog måske blot med på en enkelt tur. Nogle vil
sikkert fremhæve turen Fejø rundt med frokost på Femø som
en god tur, mens de få der sejlede den planlagte torsdagstur
til Sakskøbing i 15 m/s og regn, kom hjem og så ud som om
de havde haft deres livs tur. Der blev naturligvis også snakket
om bådene, deres historie og de enkelte bådes helt specielle
sejlegenskaber.
Et af ugens højdepunkter var for mange besøget på Fejøs
to bådværfter. Først besøgte vi Henrik Mortensen, der er 4.
generation på Fejø Bådværft. Henriks far Ejner Mortensen,
24
som nu er pensioneret, fortalte lidt om værftet i tidligere tider,
og bagefter viste han sit eget lille værksted frem, hvor han
bygger på en jolle. Efter besøget hos Henrik og Ejner gik vi
over på den anden side af havnen til det nu nedlagte bådbyggeri,
hvor Christian Nielsen fra 1894 til 1914 byggede 40
drivkvaser. Morten Gøthche fra Vikingeskibsmuseet fortalte
om bådbyggeriets- og om Fejø Drivkvasernes historie. Der
var flere ejere af Drivkvaser fra de to Fejøværfter blandt
deltagerne, som tydeligvis var rørt over at se hvor ”vuggen” i
sin tid stod.
For mange trofaste Vinden Drar-deltagere er saunaen arrangementets
højdepunkt. Saunaen blev i år opført på en
tømmerflåde og lagt til kaj for enden af jollebroen. Det var
således ingen sag at få en forfriskende dukkert, når der blev
for varmt i den velbesøgte sauna.
Den sidst dag er ifølge traditionen helliget afslutningsfesten.
For de fleste børn – og en del forældre – er barkbådstävlingen

ugens vigtigste begivenhed. Her kan man udleve sin indre
båddesigner, bådbygger og kapsejler på samme tid. Stilen er
relativt fri, men de nordiske aner lader sig ikke skjule – der er
mange råsejlere blandt de små barkbåde, men som noget nyt
sås i år også en sprydstagsjolle. Der også en meget fri konkurrence
med temaet mosegrise. For begge konkurrencer gjaldt
det, at deltagerne havde stor glæde af, at nærmeste nabo til
teltpladsen var den lokale losseplads, som meget heldigt holder
åbent om fredagen og ikke kender til det ellers så udbredte
klunsningsforbud. Endelig var der indlagt en skilandskamp.
25
Det ville være falsk beskedenhed, hvis vi ikke nævnte, at det
danske hold vandt.
Der blev spist, snakket, sunget og spillet til ud på natten.
Lørdag pakkede deltagerne sammen igen og tog hver til
sit, mange med et ”på gensyn næste år”. Der var lidt tomt
omkring Dybvig Havn de følgende dage. For Fejø Drivkvaselaug
var det en stor oplevelse at have så mange gæster. Vi
var glade for ugen, og vi tror de fleste deltagere havde det på
samme måde. Finland overtog stafetten så gensynet bliver i
Manäs godt oppe i Den Botniske Bugt. Jeg tror vi ta’r bilen…

SBF orienterer
BEVILLING 2009/2010
Skibsbevaringsfonden har på linje med tidligere år ansøgt
Kulturministeriet om en støtte på 8 mio. kr. for indeværende
år. Kulturminister Brian Mikkelsen havde i 2008 bevilget
Fonden ekstra 150.000 kr. til en styrkelse af sekretariatets
arbejde, men allerede i år blev dette beløb halveret, og den
totale udbetaling fra ministeriet i år lyder på 3.573.000 kr.
Desuden har vi modtaget donation på 1 mio. kr. fra Den Danske
Maritime Fond.
Det er besluttet, at Skibsbevaringsfonden fremover skal
være mere offensive i forsøget på at tiltrække flere midler til
bevaringsarbejdet, og dette inkluderer også ansøgninger til
andre fonde.
Skibsbevaringsfonden har i året 2009/2010 modtaget ansøgninger
for i alt kr. 13.376.851. Der er meddelt lånetilsagn for
kr. 2.770.180. Ansøgninger og lån fordeler sig således:
Skibsnavn Ansøgt beløb Lånetilsagn
ALVILDE 500.000 200.000
S/S BJØRN 680.000 400.000
CHRIATIANE 65.180 65.180
ESPINA EHLERS 442.160 250.000
HG 259 47.500 10.000
HJALM 209.000 150.000
IDA 1.160.000 400.000
JOHANNE 418.000 118.000
JOHS. HEJLESEN 35.000 35.000
KDL LODSBÅD 166.000 60.000
LOTTE BRINCH 563.300 150.000
MARIE af Løkken 75.000 25.000
MARIE NIELSEN 53.000 50.000
NORDSTJERNEN 400.000 100.000
RØRET 528.130 475.000
VILHELM 31.000 50.000
W.KLITGAARD 425.000 250.000
HENRY 360.000 0
ANNE MARIE 78.358 0
EMANUEL 193.700 0
KRYDSJAGT NO.VII 6.500.000 0
LIVØ 350.000 0
MØN 576.519 0
VITO 98.362 0
26
Skattesag
Der har i en årrække hersket uklarhed om, hvorvidt midler
fra Skibsbevaringsfonden var skattepligtige for modtagerne.
Fonden forespurgte derfor hos SKAT, som efterfølgende slog
fast, at vores lån var skattepligtige for modtagerne! Skibsbevaringsfonden
ankede derfor sagen til Skatterådet, som efter
en del overvejelser afgjorde sagen til Skibsbevaringsfondens
fordel, således at lånene ikke er skattepligtige. Dette er blot en
cementering af den praksis, der har været gennem de seneste
20 år, og i øvrigt også hvad man i Kulturministeriet altid har
regnet med.
Rekruttering
Mange skibsejere er blevet ældre, ligesom deres skibe er det.
Flere mindre skibe er til salg, og det har i flere tilfælde vist sig
at være svært at finde nye ejere til at overtage dem. Men også
flere af de store skibe skal inden for en overskuelig fremtid
have nye ejere. Heldigvis er der rigtigt mange unge søfolk på
vej, hvilket ses tydeligt her på Limfjorden Rundt, hvor dette
er skrevet. Det er forhåbentlig blot et spørgsmål om tid, inden
de føler trang til at få foden på eget dæk.
Også på bugserdampskibet S/S BJØRN er der brug for, at
yngre kræfter træder til. Skibet har været under restaurering
i snart 30 år, men foreningen bag skibet er nu i gang med de
allersidste arbejder, inden det gamle skib forhåbentlig i 2010
atter skal sejle for egen damp. Skibet er hjemmehørende i
Helsingør, og vi vil stærkt opfordre interesserede i at henvende
sig på skibet og få en helt anderledes oplevelse. Det kunne
jo vise sig at være så interessant, at nogen fik lyst til fremover
at deltage i arbejdet der.
Finanskrisen
Finanskrisen har nu også nået den sejlende kulturarv. Der er
formentlig mange skibsejere med mindre skibe, der føler sig
hårdt trængt i tiden. Men for de store charterskibe kan krisen
meget vel blive en trussel mod deres eksistens. Det er allerede
i krisens første år gået hårdt ud over flere skibe, og der meldes
hos de fartøjer jeg har talt med, om nedgang i omsætningen
på op til 60 %. Det er der selvsagt ingen skibsejeres økonomi,
der kan holde til i længere tid ad gangen, og det må frygtes,
at der kan være skibsejere der går konkurs. Konsekvensen
kan blive, at skibe, der er af vital dansk interesse, må gå på
tvangsauktion og måske endda blive solgt til udlandet. Og
det har Skibsbevaringsfonden desværre ikke midlerne til at
modstå.

Havfrisk julegaveidé Palle Thilo
til sejleren, bolværksmatrosen eller bare den historisk
interesserede. Bogen udkommer omkring 1. oktober.
”Orlogsbriggen Lougen, 18 kanoner” af cand.mag. Palle
Thilo er en ”skibsbiografi” der skildrer et lille orlogsskib fra
stabelafløbning til ophugning. Lougen, byggeår 1791, var tegnet
af fabrikmester Stibolt som den første af en berømmelig
serie, ”De Stiboltske Brigger”.
Det første hovedafsnit giver en indgående beskrivelse, suppleret
med instruktive tegninger, af skibet fra for til agter,
fra dæk til køl. Hertil kommer en tilsvarende gennemgang af
rigning og sejl fra dæk til mastetop samt af artilleriet. Dernæst
behandles ”besejlingen” som prøveturen kaldtes. Herunder
beskriver forfatteren der foruden at være historiker selv er
aktiv sejler og bådejer, vigtige manøvrer som indsætning af
fartøjer, ankerletning, vendinger, selve sejladsen m.m. Alt
sammen med de behørige kommandoer. Behandlingen af
disse sidste emner er faktisk helt enestående i Danmark og betyder
at bogen kan udfylde et stort hul i vor håndbogsbestand.
Det siger sig selv at der i denne første del og andetsteds i
bogen ligeledes er en indgående gennemgang af alle ombord,
ikke mindst officererne, og i det hele taget af organiseringen
af flådens personel.
Det andet hovedafsnit er en beskrivelse af Lougens vestindienstogt
i 1793-94, om den hårde tur gennem Kanalen og over
Atlanten, og om forholdene i Vestindien hvor Lougen skulle
væ-re stationsskib. Hovedopgaven var at beskytte den danske
handel, og det lykkedes at opbringe et par engelske kapere.
Desværre ramtes briggen, foruden af en tropisk orkan, også
af en af de mange epidemiske sygdomme der dengang hærgede
Caraibien. Af de ialt 77 mand blev ikke mindre end 61
syge hvoraf 18 døde. Til gengæld forløb hjemturen udramatisk
, og skibet blev aftaklet og indlagt i Flådens Leje.
I tredie afsnit ses Lougen først som vagtskib på Elben ud for
Altona i 1795-97. Det var en slags grænsevagttjeneste hvor
den blotte tilstedeværelse var det vigtigste. To rolige år uden
store begivenheder. Det blev anderledes da Lougen i 1797
sendtes til Middelhavet som forstærkning af eskadren dér.
Først i hårdt vejr gennem Kanalen og over Biskayen, dernæst
opslidende konvoj- og meldetjeneste krydret med mere eller
mindre krigeriske sammenstød med franske kapere og nord-
27
ORLOGSBRIGGEN LOUGEN
18 kanoner
1791-1802
afrikanske sørøvere. Efter A. P. Bernstorffs død i 1797 betød
en mere aggressiv dansk politik øgede uoverensstemmelser
med englænderne, og Lougen tog sin part. På hjemrejsen
konvojeredes adskillige danske og svenske skibe.
Fjerde afsnit indledes med udturen til Vestindien med et enkelt
skib i konvoj. Mødet med en engelsk fregat der krævede
visitation blev klaret med konduite. Vel fremme lykkedes det
at tage en engelsk kaper, og i de fortsatte skærmydsler med
englænderne kom den berømte træfning ved Fugleklippen
hvor Lougen med held undveg to engelske fregatter efter at
have tilføjet dem be-tydelig skade. I forbindelse med fjendtlighederne
i 1801 overgav de tre danske vestindiske øer sig
til en overlegen britisk flådestyrke. Lougen der da lå i St.
Thomas’ havn, fulgte så at sige med og førtes til Martinique.
Her blev den frigivet efter fredsslutningen, returnerede til St.
Thomas og der-fra tilbage til Danmark. Her blev den synet og
konstateret udslidt. Troperne har alle dage været hårde mod
træskibe, og Lougen havde i englændernes varetægt savnet
enhver vedligeholdelse. I 1802 blev den hugget op.
Bogen der alt overvejende bygger på utrykte kilder fra Søetatens
righoldige arkiv, er hele vejen igennem forsynet med
de nødvendige historiske oversigter.
Dr. Phil. Anders Monrad Møller, Forlaget Falcon
Forlaget Falcon

Øhavet rundt 2009
Vi har fra Eric Erichsen og Annette Dres LOTTE BRINCH modtaget disse dejlige stemningsbilleder fra dette års Øhavet Rundt.
28

Over hækken Nyoptagne fartøjer
Black Flag
En spontan aktion fandt sted i Marstal onsdag den 16. september.
Aktionen er en protest imod de strenge regler der gør det
noget nær umuligt at sejle imellem landende med vores skibe
og gæster!
På www.ts-skib.dk kan der læses meget mere om aktionen,
samt se billeder fra dagen.
LOAs 2. jomfrurejse
Af Sven Bülow
Kan man miste sin mødom flere gange? LOA ku’ og det var
den store tur med piber og trommer: Tall Ships Race fra Aalborg/København
til Gdynia – Skt. Petersborg – Turku (Åbo)
– Kleipeda – og hjem igen. Det blev ikke til det store race pga
mæslinger, fåresyge og røde hunde og nogle formaliteter med
riggen, noget besætning under 15 år og vind fra retninger, hun
ikke helt var trimmet til – endnu, for det skal nok komme!
Der er et mægtigt potentiale i skrog og rig og når/hvis det lykkes
at vride de fire store ører foran roret sejlret, så hun ikke
skal trække en kvadratmeter stor plade gennem vandet - og
dermed kan lægge 1 – 2 knob til farten, og når der er flyttet
lidt på skødepunkter og ændret et par beslag – kommer hun til
at vise baghjul til mange af sine ligekvinder.
Dæksbesætningen skal på TSR være mellem 15 og 25 år
gammel og det præger stemningen med liv og glade dage,
kammeratskab, hjælpsomhed, lærevillighed, formidling af
indvundne erfaringer og ekstatisk begejstring når vinden
rummer og damen smider til, så kokken sætter slingregrej på
komfuret. Nogen kommer ombord med erfaring fra de store
skoleskibe, andre lige fra skolebænken eller uni. Ligegyldigt
– der hales, sættes, bjærges, sejses og splejses på tværs af
alder, køn og fortid. En stor oplevelse.
Skipper og styrmænd har afleveret rapporter om deres
erfaringer fra rejsen og der skal nu tygges på mål og midler.
Kommer man igennem med de væsentligste forbedringer, vil
meget vand i fremtiden blive tæsket tyndt af den slanke dame
fra fjorden.
30
TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer
Har du et fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside
og finde optagelsespapirer - downloade eller kopiere og sende
til sekretariatet. Adressen findes, som altid, på side 3.
Tegninger efter indsendte fotos af Sven Bülow
SARPEN. Segelfartyg. 1892, Benzon Nykøbing Falster.
26 x 5,5 x 2,2m. LOA 20,2m. Eg/eg. VPMD100 180HK.
Simrishamn Scoutkår. Tlf +46 4142 4326

Tegneren er på vej
FREJA. Sjægte. 1990, Hobro Værft. 0,5 BRT.
5,5 x 1,8 x 0,45 m. Lærk/eg.
Kjeld T. Larsen, Sønderby, Skibby. Tlf. 4717 3819
AURORA. 2smakke. 1950, Marstal. 14 x 4,5 x 2 fod.
Lærk/eg.
Harry H. Gullich, Skanderborg. Tlf. 8657 0333
31
ROMA. Dæksbåd. 1943. 4 BRT. 26 x 8 x 3,25 fod.
Benzin 7 HK. Oregon på egesvøb.
Bjarne Korsgaard, Sydfyn. Tlf. 6224 2550
HANSINE. Snurrevodskutter. 1898, J.N. Olsen Værft Frederikshavn.
18,9 x 4,96 x 2m. LOA 26m. Eg/eg. MAN 331 kW.
L & W. Weis, Bremerhaven. Tlf. +49 173716 8673

Grejbørsen
Se mere på TS’ hjemmeside: www.ts-skib.dk
Hold øje med tilbudene på hjemmesiden. Der kan sagtens
komme nyheder mellem bladudgivelserne
Skibe til salg
Spejderskibet DANNEBROG sælges
Original Colin Acher JOAN til salg.
Åledrivkvasen EDITH sælges
Fiskekutter fra Grønland sælges
Grønlandskutter QAPIUT er til salg
Sildebåden ROSITTA sælges
Annoncer for alle ovenstående skibe m.fl kan ses på
hjemmesiden www.ts-skib.dk
32
Sommeren er slut, men jeg syr selvfølgelig
året rundt. Så ring/mail
og få et tilbud.
Et eksempel: Standeren
på symaskinen er er 1.5m
og koster 720 kr. + 30 kr
pr. bogstav.
Ialt 840 kr for at vise
flaget sommer efter
sommer
Asta Graunbøl
Tlf: 2852 6326 mail: asta_graunbl@yahoo.dk

Alle former for fartøjer
modtages i kommission.
Vi har mange ventende købere i vort
kartotek til mange forskellige former
for fartøjer.
Ring uforbindende til os
og hør nærmere.
De får altid reel betjening.
Østsjællands Yacht- og
Skibssalgsbureau
56 50 68 41 - 40 45 69 41
33
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
kurt@kurt-soerensen.dk
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202

Invitationer
Medlemsmøde i Skive, Lørdag den 24 oktober 2009
Efterårest medlemsmøde holdes denne gang på Produktionsskolen
Marienlyst (Marienlystvej 17-19, 7800 Skive)
Program:
Kl. 12.00 Ankomst og frokost
kl. 13.00 Værksted. Tag gerne egne materialer med.
kl. 19.00 Middag.
Der er mulighed for overnatning og morgenmad søndag.
Tilmelding senest 20. oktober til TS-sekretariatet på sek@
ts-skib.dk
Historisk Kapsejlads
6. september 1855 stod en flåde af sejlførende skibe ud af
havnen i Flensborg, hvor der således blev skabt historie, da
der hermed var tale om starten af Danmarks første kapsejlads,
Flensborg var på daværende tid en del af det Danske Rige.
Foranlediget heraf er der lige nu er kræfter i gang med en
genoplivning af kapsejladsen, hvorfor der med denne skrivelse
rettes henvendelse til foreningen Træskibs Sammenslutningen
Den historiske kapsejlads i 1855 havde kongehusets bevågenhed,
idet Kong Frederik VII. stiftede en pokal til begivenheden.
Fra flere sider arbejdes der på at finde pokalen,
alternativt billeder eller skitse af samme, et arbejde som går
meget trægt, selv om der er gravet dybt i mulighedernes land.
Til gennemførelse af Kongelig Classic, som kapsejladsen
nu er døbt, arbejder en gruppe bestående af personer fra begge
sider af den dansk / tyske grænse på at samle alle nødvendige
detaljer, så regattaen sikres et nobelt forløb. Arrangementet
støttes økonomisk af såvel Flensborg Kommune som Aabenraa
Kommune, ligesom EU og den grænseoverskridende
organisation ”Kulturbro” forventes at ville støtte sagen.
Første afvikling af regattaen planlægges med start i Flensborg,
delmål i Sønderborg og mål i Aabenraa. Der arbejdes
med første start 3. september 2010 med ankomst i Aabenraa
5. september, ca. halvanden uge inden Limfjorden Rundt. I
2011 er det planen, at regattaen skal have start i Aabenraa og
mål i Flensborg.
34
De deltagende skibe selekteres som dels bevaringsværdige
erhvervs- træskibe samt klassiske sejlbåde, hvorved såvel
Danmark som Tyskland vil kunne være pænt repræsenteret.
Valg af regler og opbygning af kapsejladsen vil i store træk
være sammenlignelige med kapsejladsen Fyn Rundt.
Med reference til kongehusets daværende viste interesse
for kapsejladsen samt Hans Kongelige Højhed Kronprinsens
åbenlyse interesse for kapsejlads, ser vi fra arrangørernes side
meget frem til Kronprinsens deltagelse i startceremonien i
Flensborg, hertil meget gerne deltagelse i selve kapsejladsen
og sluttelig meget gerne i præmieoverrækkelsen i Aabenraa.
Med disse ord om kapsejladsen håber vi at have skabt interesse
for Kongelig Classic i 2010, med deltagelse af skibe fra
Træskibs Sammenslutningen, skibe fra Fyn Rundt, Klassiske
Sejlskibe og andre fartøjer både fra Danmark og Tyskland,
alt i en skøn samdrægtighed på vandet mellem Flensborg og
Aabenraa.
Ønskes fremsendelse af vores folder og lidt nærmere beskrivelse
af kapsejladsen, kan vi kontaktes pr post og pr mail.
Post: Kongelig Classic, Turistkontoret, H. P. Hanssensgade 5,
6200 Aabenraa, mh@visitaabenraa.dk
Venlig hilsen
Karl Erik Bregnhøj
Dyrhave 46
6200 Aabenraa
På vegne af arbejdsgruppen:
Martin Schultz – Flensborg, Dir. Museumshafen Flensborg
Heinrich L. Kreuz – Flensborg, Kontaktperson til Klassiske
Sejlbåde Nordtyskland
Gorm Casper – Flensborg, Flensborg Kommunes centerperson
for maritim samarbejde over grænsen.
Niels K. Kristiansen – Aabenraa, Havnechef Aabenraa Havn
Preben Nissen – Aabenraa, Halinspektør Aabenraa Hallerne
Michael Hansen, Aabenraa, Turistchef Aabenraa
Karl Erik Bregnhøj – Aabenraa, Formand for Aabenraa Sejl
Club.

Aktivitetskalender 2009/2010
2009
Oktober 4. Afrigger sejlads www.sprydstagen.dk
9. Æbleræs www.maritimt-center.dk
24. - 25. Medlemsmøde i Skive www.ts-skib.dk
December god jul og godt nytår!
2010
Januar 16. - 17. Kolofon seminar I Ebeltoft
Marts 6. - 7. Medlemsmøde i Odden Havn
Maj 22. - 24. Pinsestævne i Århus
Udland
Oktober 16. - 18. Der Appeltörn / Apfelfahrt www.museumshafen-flensburg.de
35

Afsender:
Træskibs Sammenslutningen
v. kasserer Egon Hansen
Engbjerget 4
4300 Holbæk
36