Læsehandleplan Læsehandleplan - Skoleporten HC Andersen Skolen

hcandersenskolen.odense.dk

Læsehandleplan Læsehandleplan - Skoleporten HC Andersen Skolen

H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen

Skolen

——————————————

——————————————

Læsehandleplan

Læsehandleplan

2008 2008 -2009 2009


SIDE SIDE 2

Målsætning Målsætning Side Side 3

Læselysten Læselysten Side 4

Særlige Særlige tiltage tiltage tiltage Side 5

Kurser Kurser

Side Side 6

Læsehandleplan Læsehandleplan Side 7

Tests Tests

Side 9

Den Den foregribende

foregribende

Indsats Indsats

Side 12

IT IT og og læsning læsning Side 13

Læsevejleder

Læsevejleder-

Læsevejleder

Læsevejleder

Funktionen Funktionen Funktionen Side Side 14

Indhold


Målsætning Målsætning

SIDE SIDE 3

Nærværende læsepolitik er skrevet med

udgangspunkt i H. C. Andersen Skolens børnesyn og

teoretiske grundlag.

Det betyder, at vi tager udgangspunkt i et

konstruktivistisk læringssyn, hvor dialogen mellem

lærer og elev er i højsædet.

På H. C. Andersen Skolen er mange elever

tosprogede. PISA viste bl.a., at læseforståelsen er

særligt svær for børn med dansk som andetsprog. Vi

anerkender modersmålet som en ressource i elevens

sprogtilegnelse

Læsning skal være en meningsskabende aktivitet,

som tager udgangspunkt i et afbalanceret læsesyn

Målsætningen Målsætningen med med læsepolitikken læsepolitikken på på på H. H. C. C. Andersen

Andersen

Skolen Skolen er, er, at at alle alle børn:

børn:

• Skal opleve, at læsning og skrivning er to sider

af samme sag.

• Skal opleve læsning som en meningsskabende

aktivitet.

• Opnår læseglæde og føler de lykkes

• Bliver sikre læsere så tidligt som muligt - senest

i slutningen af 2. årgang, men normalt i

slutningen af 1. årgang?)

• Tilegner sig strategier, der kan gøre dem til

selvstændige læsere.

• Gennem bedre læsefærdigheder opnår et bredt

fagligt grundlag for at kunne udvikle sig i alle

skolens fag.


SIDE SIDE 4

Læselysten

Læselysten

Læsningen Læsningen i i undervisningen undervisningen er er ikke ikke kun kun dansklærerens dansklærerens an- anansvar svar. svar

At opleve læselyst er nødvendig, når eleven skal opnå tilfredsstillende

læsefærdighed. Her er det afgørende at vi som skole

skaber vide rammer, så børnenes læsning konstant er i vækst.

Derfor bygger nærværende læsepolitik på at kvalificere miljøet

omkring barnet, så læseoplevelsen til enhver tid opleves som

konkret, relevant og med tilpas forstyrrelse fra omverdenen.


Særlige Særlige tiltag tiltag på på læse læse– læse skriveområdet SIDE SIDE 5

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen er er der der det det kommende kommende skoleår

skoleår

planlagt planlagt følgende følgende følgende tiltag:

tiltag:

Vejledning og rådgivning af alle lærere omkring læsning fra 0.

til 8. årgang.

Som en del af den alm. læseundervisning arbejder vi med

tydelige kunne kunne – vide mål for alle børn. Vi mener, at det er

vigtigt for både eleven, forældre og lærerne at være konkrete

omkring, hvad eleven skal nå frem til i den aktuelle

undervisning, så alle parter kan følge med og ikke mindst byde

kvalificeret ind til processen.

I 2008-09 opstartes

Naturfagsprojekt, hvor

en af hjørnestenene er

læsning i alle fag.

Naturfagsprojektet skal

bl.a. ses som en særlig

indsats i forhold til de

vanskeligheder som

mange elever kommer

i når de kommer på

mellemtrinnet.

Det er særligt svært for

rigtig mange elever

efterhånden som de for

alvor skal til at kunne læse sig til ny viden i faglitteraturens

verden.


Mål Opgave Hvornår Hvem Evaluering

Opnå viden om og

redskaber til at bidrage

til elevens

udvikling af funktionel

læsefærdighed

Opnå viden om og

redskaber til at bidrage

til elevens

udvikling af funktionel

læsefærdighed

Mål Opgave Hvornår Hvem Evaluering

Opnå viden om

tidlig skrivestart

og hvilke tiltag

der støtter barnets

tidlige læse

-/skriveudvikling

Kursus Kursus 1.: 1.: Læseforståelse Læseforståelse i i et et tosproligt tosproligt perspektiv

perspektiv

Undervisning

med udgangspunkt

i konkrete

undervisningsforløb

Undervisning

med udgangspunkt

i konkrete

undervisningsforløb

Kursus Kursus 2.: 2.: Tidlig Tidlig skrivestart skrivestart

skrivestart

Undervisning og

vejledning

Efteråret 2008

3 timer – undervisning

og sparring

Efterfølgende 2

timer - opfølgning

Efteråret 2008

3 timer – undervisning

og sparring

Efterfølgende 2

timer - opfølgning

Alle med

interes-se

Alle med

interes-se

Efteråret 2008 Storteam 1 lærere/pædagoger

1-2 måneder

efter kursets

afholdelse:

2 timer - opfølgning

1-2 måneder

efter kursets

afholdelse:

2 timer - opfølgning

Opfølgning og

begyndende

nedskrivning af

fast procedure

for indsatsen

I I årets årets løb løb vil vil Læsevejlederne Læsevejlederne lave lave målrettede målrettede kurser kurser til til rele- relerele- vante vante lærere lærere om om læsetiltag læsetiltag og og ny ny viden:

viden:

SIDE SIDE 6

Kurser


Handleplan Handleplan Handleplan for for for læsning læsning læsning

SIDE SIDE 7

I Indskolingen tilstræbes det, at undervisningen planlægges,

så der så ofte som muligt er lærere eller en lærer

og en pædagog i en klasse eller på holdet, når der

læseundervises.Derved

sikres

det, at alle

elevers behov

for

hjælp til

læsningen

tilgodeses.

Udover den almindelige undervisning i klassen, dækkes

elevernes individuelle behov i undervisningen og gennem

holddeling i klassen eller mellem årgangens klasser.

På holdene arbejdes der med forskellige sider af læseundervisningen.

Der holddeles efter individuelle behov som f.eks. Tosprogsundervisning

eller ”de mange intelligenser”, læringsstile

og i læse– skriveudvikling udfra forskellige

forudsætninger


SIDE SIDE 8

Det anbefales, at hvert årgangsteam afholder læsekonferencer

om de enkelte elever. Udgangspunktet er de obligatoriske tests

og lærerens observationer i den almindelige undervisning.

Derudover anbefales, at elle klasser har stillelæsning —

koncentreret og individuel i 20 minutter hver dag.

I 0. til 2. klasse kan der afvekslende laves koncentreret og individuel

skrivning i 20 minutter hver dag.

Som en del af den specielpædagospecielpædagospecielpædagospecielpædago-

giske giske giske giske bistand bistand bistand bistand på skolen arbejder

kvis-konsulenten med elever i særlig

læse– skrivevanskeligheder.

Konsulentens opgave er bl.a. at

samarbejde med læsevejlederen og

bidrage med vejledning og sparring

af skolens lærere, bl.a. ved udarbejdelse

af udviklingsplaner for den

enkelte elev eller anbefaling af egnet

undervisningsmateriale


Diagnosticerende og obligatoriske tests SIDE SIDE 9

Test Test Test skal skal kvalificere…

kvalificere…

1. Lærerens muligheder for at differentiere.

2. Undervisningen således, den tager afsæt i elevens læseudviklingspotentiale

På baggrund af elevernes resultater i læsetest kan læsevejlederen

være behjælpelig med at tilrettelægge undervisningsforløb

i en klasse, der giver mulighed for:

• Fælles tekstarbejde for alle elever

• Differentieret læse– og skriveaktiviteter med udgangspunkt

i en tekst, der tilgodeser, at eleverne har forskellige

læseforudsætninger.

• Organisering af undervisningen, hvor en speciellærer evt.

lægger timer i klassen.

Læse Læse– Læse staveprøver:

staveprøver:

0. 0. klasse: klasse: Sprog– og tegnetest: Tages af psykolog og tale

pædagog.

Dansk lyd– og bogstavtest: Tages på alle elever

I 2. halvdel af 0. klasse.

SPU: Tages på alle elver i begyndelsen af

0.klasse og igen i maj (på bekymringselever)

CHIPS: Tages i april på alle elever.

1. 1. klasse: klasse: IL-basis: Hele året

Maj månes OS 64

CHIPS: Tages i maj på bekymringselever


SIDE SIDE 10

2. 2. 2. klasse: klasse: Maj måned OS 120

3. 3. 3. klasse: klasse: klasse: SL60

4. 4. klasse: klasse: SL40

5. 5. 5. klasse: klasse: August/september: ST 4 eller ST 5

Maj måned: SL 40 (opmærksomhedskrævende

læsere)

6. 6. klasse: klasse: August/september: ST 5 eller ST 6

7. 7. klasse: klasse: September: Læseprøve TL1

8. 8. klasse: klasse: August/september: ST 7 eller ST 8

Specielt Specielt Specielt for for to to-sprogede to sprogede elever: elever:

• Intersprogsanalyse, som skal indeholde følgende:

1. Ordforråd

2. Sproglig korrekthed

3. Lytte-, gætte– og kommunikationsstrategier.

- ”medina”, ”du har ik´spørt appelsin”

Det vurderes fra barn til barn, hvilke test, der skal anvendes og

hvornår


Matematikprøver

Matematikprøver

Matematikprøver

0. 0. 0. klasse: klasse: klasse: MG0

1. 1. klasse: klasse: MG1

2. 2. 2. klasse: klasse: MG2

Osv…

Osv…

SIDE SIDE 11

Som værktøj for læreren med elever i læse– og skrivevanskeligheder

kan Frost´s interaktive læsemodel samt ”Det gode

læseforløb” med fordel anvendes til evaluering af elevens læseudvikling.

”Det gode læseforløb”

er et konkret

materiale

med mange anvisninger

til mange

konkrete læse

– skriveøvelser


SIDE SIDE 12

Den Den foregribende foregribende indsats

indsats

Den Den Den foregribende foregribende indsats.

indsats.

Meningen med denne indsats er at mindske eller forhindre va-

rige vanskeligheder og problemforhold med læsning og skriv-

ning. Dette gøres ved læseløft og tidlig læsehjælp.

Vi betragter elever i læse- og stavevanskeligheder ud fra et hel-

hedssyn som i den grad korresponderer med vores børnesyn. I

undervisningen gør vi brug af IT, MI, læringsstile, hvor udgangs-

punktet er barnets styrkesider.

Dette betyder i praksis, at når status på eleven er lavet, skal

der i handleplanen tages udgangspunkt i elevens styrkesider.

Vi anerkender evt. læse- og stavevanskeligheder og ser ikke et

barn MED læse- og skrivevanskeligheder, men et barn I læse-

og skrivevanskeligheder.

IT IT hjælpemidler

hjælpemidler

På skolens bærbare computere findes der programmet

”Skrivestøtten” til brug for alle i undervisningen – en hjælp til

skrivning og oplæsning af elektroniske tekster.


It It og og læsning læsning i i skolen skolen

SIDE SIDE 13

IT IT og og læsning læsning i i i skolen skolen

skolen

IT har skabt mange nye muligheder, muligheder nogle elever

navigerer hjemmevant rundt i.

Hjemmesider, SMS, chat, wikis

og metasøgninger er begreber

som eleven tidligt er bekendt

med og gør brug af. De nye mu-

ligheder stiller nye krav og udfor-

dringer – både for læreren og eleven.

For at gøre god brug af IT, skal man altså ikke ”bare” have

knækket læsekoden, men også være i stand til at mestre man-

ge forskellige læsestrategier: Fokuslæsning, overblikslæsning,

nærlæsning, nærlæsning, skimning skimning og og surfing

surfing

Derudover er det vigtigt at sætte tidligt fokus på kildekritik og

afsender/modtager forhold.

Informationsteknologien har altså skabt nye og svære krav til

elevens læseforståelse og undervisning.


SIDE SIDE 14

IT IT som som indlæringsmæssigt indlæringsmæssigt og og kompensatorisk kompensatorisk kompensatorisk værktøj.

værktøj.

Den nye teknologi stiller ikke kun større krav til undervisnin-

gen, den giver også nye hjælpemidler og pædagogiske værktø-

jer til læse- og skriveindlæring og -processen. På skolernes

computere er pædagogiske programmer, der på en enkel må-

de giver støttende og indlæringsmæssig hjælp.

IT skal altså dels være elevens værktøj til bedre forståelse

samt indsigt og dels et pædagogisk redskab i trænings- og ind-

læringsfasen.

Samtidig med at informationsteknologien skærper kravet til

læse- og formidlingskundskaber. På den måde bliver it også en

del af den forebyggende indsats.

IT skal altså dels være elevens værktøj til bedre forståelse

samt indsigt og dels et pædagogisk redskab i trænings- og ind-

læringsfasen. Samtidig med at informationsteknologien skær-

per kravet til læse- og formidlingskundskaber.


læsevejlederfunktionen læsevejlederfunktionen

SIDE SIDE 15

Læsevejlederfunktionen Læsevejlederfunktionen på på H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen

Skolen

Formål Formål og og rolle:

rolle:

Læsevejlederfunktionens overordnede formål er at sætte fokus

på læsning, fascilitere læring og skubbe på for forandring på

skolen. I en konstruktivistisk sammenhæng bliver læsevejlederens

rolle derfor at fungere som inspirator, ”forstyrrer”, vejleder

eller sparringspartner samt koordinator for skolens samlede

læseindsats.

Selve Selve funktionen: funktionen:

funktionen:

En væsentlig opgave for læsevejlederne er at vejlede lærere i

at iværksætte tiltag på baggrund af skolens evaluering af elevernes

læsekompetencer. Her er læsevejlederens opgaver rettet

mod normalundervisningen i et tæt samarbejde med KVISkonsulenten.

Læsevejlederen bidrager desuden med forslag til skolens læsehandleplan

på læseområdet, sørger for, at nyeste erfaringer,

viden og forskning indgår i netværk på skolen og på tværs af

skolerne.

Opgaver:

Opgaver:

• Udbyde kursusvirksomhed med henblik på den foregribende

indsats med temaer som ”læsning i et tosprogligt

perspektiv” samt ”læseforståelsesstrategier”


Side Side 16

• Vejlede og rådgive alle lærere omkring læsning fra 0. - 8.

årgang.

• Udarbejde individuelle handleplaner for elever i læsevanskeligheder.

• Samarbejde med KVIS-funktionen om elevens læseudvikling.

• Følge med i udvilkingen indenfor læsning, hvad angår

metodik, materialer, prøveudvikling og evaluering.

• Være faglig sparringspartner i naturfagsprojektet med

fokus på læsning i alle fag.

• Uarbejde en vejledningsfolder omkring fælles mødekultur

• Sætte fokus på læseudvilking i skolenslæringscenter

• At fortage en evaluering af læsevejlederfunktionen i slutningen

af marts 2009 med henblik på en eventuel tilpasning

af funktionsbeskrivelsen

En En ugle ugle er er en en ørn ørn til til til at at at læse

læse

More magazines by this user
Similar magazines