Læsehandleplan Læsehandleplan - Skoleporten HC Andersen Skolen

H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen
Skolen
——————————————
——————————————
Læsehandleplan
Læsehandleplan
2008 2008 -2009 2009

SIDE SIDE 2
Målsætning Målsætning Side Side 3
Læselysten Læselysten Side 4
Særlige Særlige tiltage tiltage tiltage Side 5
Kurser Kurser
Side Side 6
Læsehandleplan Læsehandleplan Side 7
Tests Tests
Side 9
Den Den foregribende
foregribende
Indsats Indsats
Side 12
IT IT og og læsning læsning Side 13
Læsevejleder
Læsevejleder-
Læsevejleder
Læsevejleder
Funktionen Funktionen Funktionen Side Side 14
Indhold

Målsætning Målsætning
SIDE SIDE 3
Nærværende læsepolitik er skrevet med
udgangspunkt i H. C. Andersen Skolens børnesyn og
teoretiske grundlag.
Det betyder, at vi tager udgangspunkt i et
konstruktivistisk læringssyn, hvor dialogen mellem
lærer og elev er i højsædet.
På H. C. Andersen Skolen er mange elever
tosprogede. PISA viste bl.a., at læseforståelsen er
særligt svær for børn med dansk som andetsprog. Vi
anerkender modersmålet som en ressource i elevens
sprogtilegnelse
Læsning skal være en meningsskabende aktivitet,
som tager udgangspunkt i et afbalanceret læsesyn
Målsætningen Målsætningen med med læsepolitikken læsepolitikken på på på H. H. C. C. Andersen
Andersen
Skolen Skolen er, er, at at alle alle børn:
børn:
• Skal opleve, at læsning og skrivning er to sider
af samme sag.
• Skal opleve læsning som en meningsskabende
aktivitet.
• Opnår læseglæde og føler de lykkes
• Bliver sikre læsere så tidligt som muligt - senest
i slutningen af 2. årgang, men normalt i
slutningen af 1. årgang?)
• Tilegner sig strategier, der kan gøre dem til
selvstændige læsere.
• Gennem bedre læsefærdigheder opnår et bredt
fagligt grundlag for at kunne udvikle sig i alle
skolens fag.

SIDE SIDE 4
Læselysten
Læselysten
Læsningen Læsningen i i undervisningen undervisningen er er ikke ikke kun kun dansklærerens dansklærerens an- anansvar svar. svar
At opleve læselyst er nødvendig, når eleven skal opnå tilfredsstillende
læsefærdighed. Her er det afgørende at vi som skole
skaber vide rammer, så børnenes læsning konstant er i vækst.
Derfor bygger nærværende læsepolitik på at kvalificere miljøet
omkring barnet, så læseoplevelsen til enhver tid opleves som
konkret, relevant og med tilpas forstyrrelse fra omverdenen.

Særlige Særlige tiltag tiltag på på læse læse– læse skriveområdet SIDE SIDE 5
På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen er er der der det det kommende kommende skoleår
skoleår
planlagt planlagt følgende følgende følgende tiltag:
tiltag:
Vejledning og rådgivning af alle lærere omkring læsning fra 0.
til 8. årgang.
Som en del af den alm. læseundervisning arbejder vi med
tydelige kunne kunne – vide mål for alle børn. Vi mener, at det er
vigtigt for både eleven, forældre og lærerne at være konkrete
omkring, hvad eleven skal nå frem til i den aktuelle
undervisning, så alle parter kan følge med og ikke mindst byde
kvalificeret ind til processen.
I 2008-09 opstartes
Naturfagsprojekt, hvor
en af hjørnestenene er
læsning i alle fag.
Naturfagsprojektet skal
bl.a. ses som en særlig
indsats i forhold til de
vanskeligheder som
mange elever kommer
i når de kommer på
mellemtrinnet.
Det er særligt svært for
rigtig mange elever
efterhånden som de for
alvor skal til at kunne læse sig til ny viden i faglitteraturens
verden.

Mål Opgave Hvornår Hvem Evaluering
Opnå viden om og
redskaber til at bidrage
til elevens
udvikling af funktionel
læsefærdighed
Opnå viden om og
redskaber til at bidrage
til elevens
udvikling af funktionel
læsefærdighed
Mål Opgave Hvornår Hvem Evaluering
Opnå viden om
tidlig skrivestart
og hvilke tiltag
der støtter barnets
tidlige læse
-/skriveudvikling
Kursus Kursus 1.: 1.: Læseforståelse Læseforståelse i i et et tosproligt tosproligt perspektiv
perspektiv
Undervisning
med udgangspunkt
i konkrete
undervisningsforløb
Undervisning
med udgangspunkt
i konkrete
undervisningsforløb
Kursus Kursus 2.: 2.: Tidlig Tidlig skrivestart skrivestart
skrivestart
Undervisning og
vejledning
Efteråret 2008
3 timer – undervisning
og sparring
Efterfølgende 2
timer - opfølgning
Efteråret 2008
3 timer – undervisning
og sparring
Efterfølgende 2
timer - opfølgning
Alle med
interes-se
Alle med
interes-se
Efteråret 2008 Storteam 1 lærere/pædagoger
1-2 måneder
efter kursets
afholdelse:
2 timer - opfølgning
1-2 måneder
efter kursets
afholdelse:
2 timer - opfølgning
Opfølgning og
begyndende
nedskrivning af
fast procedure
for indsatsen
I I årets årets løb løb vil vil Læsevejlederne Læsevejlederne lave lave målrettede målrettede kurser kurser til til rele- relerele- vante vante lærere lærere om om læsetiltag læsetiltag og og ny ny viden:
viden:
SIDE SIDE 6
Kurser

Handleplan Handleplan Handleplan for for for læsning læsning læsning
SIDE SIDE 7
I Indskolingen tilstræbes det, at undervisningen planlægges,
så der så ofte som muligt er lærere eller en lærer
og en pædagog i en klasse eller på holdet, når der
læseundervises.Derved
sikres
det, at alle
elevers behov
for
hjælp til
læsningen
tilgodeses.
Udover den almindelige undervisning i klassen, dækkes
elevernes individuelle behov i undervisningen og gennem
holddeling i klassen eller mellem årgangens klasser.
På holdene arbejdes der med forskellige sider af læseundervisningen.
Der holddeles efter individuelle behov som f.eks. Tosprogsundervisning
eller ”de mange intelligenser”, læringsstile
og i læse– skriveudvikling udfra forskellige
forudsætninger

SIDE SIDE 8
Det anbefales, at hvert årgangsteam afholder læsekonferencer
om de enkelte elever. Udgangspunktet er de obligatoriske tests
og lærerens observationer i den almindelige undervisning.
Derudover anbefales, at elle klasser har stillelæsning —
koncentreret og individuel i 20 minutter hver dag.
I 0. til 2. klasse kan der afvekslende laves koncentreret og individuel
skrivning i 20 minutter hver dag.
Som en del af den specielpædagospecielpædagospecielpædagospecielpædago-
giske giske giske giske bistand bistand bistand bistand på skolen arbejder
kvis-konsulenten med elever i særlig
læse– skrivevanskeligheder.
Konsulentens opgave er bl.a. at
samarbejde med læsevejlederen og
bidrage med vejledning og sparring
af skolens lærere, bl.a. ved udarbejdelse
af udviklingsplaner for den
enkelte elev eller anbefaling af egnet
undervisningsmateriale

Diagnosticerende og obligatoriske tests SIDE SIDE 9
Test Test Test skal skal kvalificere…
kvalificere…
1. Lærerens muligheder for at differentiere.
2. Undervisningen således, den tager afsæt i elevens læseudviklingspotentiale
På baggrund af elevernes resultater i læsetest kan læsevejlederen
være behjælpelig med at tilrettelægge undervisningsforløb
i en klasse, der giver mulighed for:
• Fælles tekstarbejde for alle elever
• Differentieret læse– og skriveaktiviteter med udgangspunkt
i en tekst, der tilgodeser, at eleverne har forskellige
læseforudsætninger.
• Organisering af undervisningen, hvor en speciellærer evt.
lægger timer i klassen.
Læse Læse– Læse staveprøver:
staveprøver:
0. 0. klasse: klasse: Sprog– og tegnetest: Tages af psykolog og tale
pædagog.
Dansk lyd– og bogstavtest: Tages på alle elever
I 2. halvdel af 0. klasse.
SPU: Tages på alle elver i begyndelsen af
0.klasse og igen i maj (på bekymringselever)
CHIPS: Tages i april på alle elever.
1. 1. klasse: klasse: IL-basis: Hele året
Maj månes OS 64
CHIPS: Tages i maj på bekymringselever

SIDE SIDE 10
2. 2. 2. klasse: klasse: Maj måned OS 120
3. 3. 3. klasse: klasse: klasse: SL60
4. 4. klasse: klasse: SL40
5. 5. 5. klasse: klasse: August/september: ST 4 eller ST 5
Maj måned: SL 40 (opmærksomhedskrævende
læsere)
6. 6. klasse: klasse: August/september: ST 5 eller ST 6
7. 7. klasse: klasse: September: Læseprøve TL1
8. 8. klasse: klasse: August/september: ST 7 eller ST 8
Specielt Specielt Specielt for for to to-sprogede to sprogede elever: elever:
• Intersprogsanalyse, som skal indeholde følgende:
1. Ordforråd
2. Sproglig korrekthed
3. Lytte-, gætte– og kommunikationsstrategier.
- ”medina”, ”du har ik´spørt appelsin”
Det vurderes fra barn til barn, hvilke test, der skal anvendes og
hvornår

Matematikprøver
Matematikprøver
Matematikprøver
0. 0. 0. klasse: klasse: klasse: MG0
1. 1. klasse: klasse: MG1
2. 2. 2. klasse: klasse: MG2
Osv…
Osv…
SIDE SIDE 11
Som værktøj for læreren med elever i læse– og skrivevanskeligheder
kan Frost´s interaktive læsemodel samt ”Det gode
læseforløb” med fordel anvendes til evaluering af elevens læseudvikling.
”Det gode læseforløb”
er et konkret
materiale
med mange anvisninger
til mange
konkrete læse
– skriveøvelser

SIDE SIDE 12
Den Den foregribende foregribende indsats
indsats
Den Den Den foregribende foregribende indsats.
indsats.
Meningen med denne indsats er at mindske eller forhindre va-
rige vanskeligheder og problemforhold med læsning og skriv-
ning. Dette gøres ved læseløft og tidlig læsehjælp.
Vi betragter elever i læse- og stavevanskeligheder ud fra et hel-
hedssyn som i den grad korresponderer med vores børnesyn. I
undervisningen gør vi brug af IT, MI, læringsstile, hvor udgangs-
punktet er barnets styrkesider.
Dette betyder i praksis, at når status på eleven er lavet, skal
der i handleplanen tages udgangspunkt i elevens styrkesider.
Vi anerkender evt. læse- og stavevanskeligheder og ser ikke et
barn MED læse- og skrivevanskeligheder, men et barn I læse-
og skrivevanskeligheder.
IT IT hjælpemidler
hjælpemidler
På skolens bærbare computere findes der programmet
”Skrivestøtten” til brug for alle i undervisningen – en hjælp til
skrivning og oplæsning af elektroniske tekster.

It It og og læsning læsning i i skolen skolen
SIDE SIDE 13
IT IT og og læsning læsning i i i skolen skolen
skolen
IT har skabt mange nye muligheder, muligheder nogle elever
navigerer hjemmevant rundt i.
Hjemmesider, SMS, chat, wikis
og metasøgninger er begreber
som eleven tidligt er bekendt
med og gør brug af. De nye mu-
ligheder stiller nye krav og udfor-
dringer – både for læreren og eleven.
For at gøre god brug af IT, skal man altså ikke ”bare” have
knækket læsekoden, men også være i stand til at mestre man-
ge forskellige læsestrategier: Fokuslæsning, overblikslæsning,
nærlæsning, nærlæsning, skimning skimning og og surfing
surfing
Derudover er det vigtigt at sætte tidligt fokus på kildekritik og
afsender/modtager forhold.
Informationsteknologien har altså skabt nye og svære krav til
elevens læseforståelse og undervisning.

SIDE SIDE 14
IT IT som som indlæringsmæssigt indlæringsmæssigt og og kompensatorisk kompensatorisk kompensatorisk værktøj.
værktøj.
Den nye teknologi stiller ikke kun større krav til undervisnin-
gen, den giver også nye hjælpemidler og pædagogiske værktø-
jer til læse- og skriveindlæring og -processen. På skolernes
computere er pædagogiske programmer, der på en enkel må-
de giver støttende og indlæringsmæssig hjælp.
IT skal altså dels være elevens værktøj til bedre forståelse
samt indsigt og dels et pædagogisk redskab i trænings- og ind-
læringsfasen.
Samtidig med at informationsteknologien skærper kravet til
læse- og formidlingskundskaber. På den måde bliver it også en
del af den forebyggende indsats.
IT skal altså dels være elevens værktøj til bedre forståelse
samt indsigt og dels et pædagogisk redskab i trænings- og ind-
læringsfasen. Samtidig med at informationsteknologien skær-
per kravet til læse- og formidlingskundskaber.

læsevejlederfunktionen læsevejlederfunktionen
SIDE SIDE 15
Læsevejlederfunktionen Læsevejlederfunktionen på på H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen
Skolen
Formål Formål og og rolle:
rolle:
Læsevejlederfunktionens overordnede formål er at sætte fokus
på læsning, fascilitere læring og skubbe på for forandring på
skolen. I en konstruktivistisk sammenhæng bliver læsevejlederens
rolle derfor at fungere som inspirator, ”forstyrrer”, vejleder
eller sparringspartner samt koordinator for skolens samlede
læseindsats.
Selve Selve funktionen: funktionen:
funktionen:
En væsentlig opgave for læsevejlederne er at vejlede lærere i
at iværksætte tiltag på baggrund af skolens evaluering af elevernes
læsekompetencer. Her er læsevejlederens opgaver rettet
mod normalundervisningen i et tæt samarbejde med KVISkonsulenten.
Læsevejlederen bidrager desuden med forslag til skolens læsehandleplan
på læseområdet, sørger for, at nyeste erfaringer,
viden og forskning indgår i netværk på skolen og på tværs af
skolerne.
Opgaver:
Opgaver:
• Udbyde kursusvirksomhed med henblik på den foregribende
indsats med temaer som ”læsning i et tosprogligt
perspektiv” samt ”læseforståelsesstrategier”

Side Side 16
• Vejlede og rådgive alle lærere omkring læsning fra 0. - 8.
årgang.
• Udarbejde individuelle handleplaner for elever i læsevanskeligheder.
• Samarbejde med KVIS-funktionen om elevens læseudvikling.
• Følge med i udvilkingen indenfor læsning, hvad angår
metodik, materialer, prøveudvikling og evaluering.
• Være faglig sparringspartner i naturfagsprojektet med
fokus på læsning i alle fag.
• Uarbejde en vejledningsfolder omkring fælles mødekultur
• Sætte fokus på læseudvilking i skolenslæringscenter
• At fortage en evaluering af læsevejlederfunktionen i slutningen
af marts 2009 med henblik på en eventuel tilpasning
af funktionsbeskrivelsen
En En ugle ugle er er en en ørn ørn til til til at at at læse
læse