Mikrokraftvarme i Danmark Driftsstrategier og økonomi - Danmarks ...

Belma Mehinagic 

Mikrokraftvarme i Danmark 

Driftsstrategier og økonomi 

Masterprojekt, august 2008


Mikrokraftvarme i Danmark 

Driftsstrategier og økonomi 

Masterprojekt, august 2008

Mikrokraftvarme i Danmark, Driftsstrategier og økonomi 

Rapporten er udarbejdet af: 


Vejleder(e): 

Esben Larsen 

Ørsted•DTU 

Center for Elteknologi (CET) 

Danmarks Tekniske Universitet 

Elektrovej 

Bygning 325 

2800 Kgs. Lyngby 

Denmark 

www.oersted.dtu.dk/cet 

Tel: (+45) 45 25 35 00 

Fax: (+45) 45 88 61 11 

E-mail: cet@oersted.dtu.dk 

Udgivelsesdato: 

Klasse: 

Udgave: 

Bemærkninger: 

Rettigheder: 

2 

31.august2008 

1 (offentlig) 

1. udgave 

Denne rapport er indleveret som led i opfyldelse af kravene for 

opnåelse af Master of Science in Engineering (MSc)på Danmarks 

Tekniske Universitet. 

Rapporten repræsenterer 35 ECTS point. 

© Belma Mehinagic, 2008

ABSTRACT 

Many studies of CHP- technology in Denmark have shown that there still is a big potential 

for installation of such units in isolated regions (without connection to the public 

district heat system).Heat supply in those areas is today served by individually heating 

of the houses with oil burners. Electricity is bought from a local energy supply company. 

Here, micro combined heat and power production (CHP) gives a possibility for decentralized 

heat and electricity production, with better usage of energy. The aim of this 

project is to investigate how we can make CHP technology more economically feasible 

for owners of ordinary family houses in Denmark. Micro CHP unit from German SenerTec 

(DACHS) is used in all analyses of this project. 

In the first stages of this project there is a short introduction on Micro-CHP, technical 

specifications of DACHS unit and its installations principles. 

In the second part of this project I have made an investigation to find out which taxes 

should be paid when micro CHP plant is installed, are there any subsidies for electricity 

generated by combined heat and power plants (CHP), and which low requirements 

should be fulfilled. I have developed 6 operating strategies for CHP unit, and they have 

been analyzed. The analyses were carried out to identify the operations strategies that 

give the highest value for the electricity production from the CHP unit. I found out that 

the most feasible operating strategy is electricity based operation strategy (CHP unit is 

always operating when we have highest electricity demand in the house) together with 

possibility of el accumulation, where (V2G) car is used for the electricity storage. Self- 

supply of electricity was in the range of 93 %. Simulation results of those strategies 

where used for economical evaluation of CHP unit. Those evaluations where compared 

with economical evaluations of oil burner. A comparison has shown that it is better to 

invest in oil burner then in a new micro CHP unit. That is because the price of micro 

CHP unit is higher than a price of oil burner, but also because of a heavy taxation system 

in Denmark. But if it was possible to change some of the settlement rules ,like getting 

a support when buying micro CHP unit and getting a good prices for electricity 

(when selling), then micro CHP unit was be the most feasible technology the user could 

choose (compared with oil burner). In the end of this rapport I have seen on how I can 

regulate CHP unit’s electricity production on the basis of price signal. If owner of such 

units should sell electricity on marked terms and still earn some money, the settlement 

rules should be changed. 

3

RESUMÉ 

Flere undersøgelser i Danmark har vist, at der fortsat findes et stort potentiale for installation 

af mini/mikrokraftvarme uden for de kollektivt varme-forsynede områder i Danmark. 

Varmeforsyningen i de ”åbne land” foregår i dag med et gas eller oliefyr. Strømmen 

købes hos det lokale elselskab. Mikrokraftvarmeteknologien giver her en mulighed 

for decentral el og varmeproduktion, med en bedre udnyttelse af energien sammenlignet 

med f.eks. et oliefyr. 

Projektets formål er at undersøge hvordan man kan fremme implementeringen af mikrokraftvarmeanlæg 

i Danmark og gør denne teknologi økonomisk attraktiv for forbrugerne 

f.eks. de steder hvor forbrugerne ikke har adgang til den kollektive varmeforsyning. 

Alle analyser i rapporten tag udgangspunkt i et mikrokraftvarmeanlæg fra den tyske 

producent SenerTec.(DACHS). 

I den første del af rapporten giver jeg en kort beskrivelse af mikrokraftvarmeteknologien, 

anlæggets(DACHS) tekniske specifikationer samt installationsforhold. 

I den næste del af rapporten har jeg undersøgt de gældende lovmæssige samt afgiftsmæssige 

forhold ved driften af et mikrokraftvarmeanlæg, samt om det er muligt at få 

tilskud. 

Med udgangspunkt i de gældende afgiftsregler har jeg udviklet 6 driftsstrategier og 

undersøgt hvordan de påvirker driften af mikrokraftvarmeanlæg. De forskellige simulationer 

viste at økonomien af et mikrokraftvarmeanlæg var meget bedre hvis man styrede 

dets el-produktion efter elforbruget i husstanden, samt havde en el bil som husstande 

brugte som el-lager. Med denne form for styring kunne man dække ca. 93 % af husstandens 

elforbrug vha. anlægget. 

Simulationsresultaterne blev benyttet til at analysere de brugeøkonomiske forhold ved 

driften af anlægget. Brugerøkonomien af mikrokraftvarme blev sammenlignet med et 

oliefyr, hvor de viste sig at mikrokraftvarmeanlæg er dyrere i drift end et oliefyr ved de 

gældende afregningsregler. Hvis det var muligt at ændre afregningsreglerne således at 

man fik tilskud til køb af anlægget og en god pris ved salg af strøm til nettet vil mikrokraftvarmeteknologien 

være den bedste husstanden kan vælge.(sammenlignet med 

oliefyr). Til sidst kiggede jeg på hvordan man kunne styre driften af anlægget vha. et 

prissignal. De har dog vist sig at afregningsreglerne bør ændres hvis MKV- anlæg skal 

sælge strøm på markedsvilkår. 

5

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Abstract ....................................................................................................................... 3 

Resumé ......................................................................................................................... 5 

Liste over figurer ....................................................................................................... 11 

Liste over tabeller ...................................................................................................... 15 

1 Indledning ............................................................................................................... 23 

1.1 Baggrund ........................................................................................................... 23 

1.2 Problemformulering ........................................................................................... 25 

1.3 Metode, afgrænsning og forudsætninger ............................................................ 26 

1.4 Læsevejledning .................................................................................................. 27 

2 Mikrokraftvarmeanlæg .......................................................................................... 29 

2.1 Hvad er mikrokraftvarme? ................................................................................. 29 

2.2 SenerTec DACHS HKA H anlæg ...................................................................... 30 

2.3 Installationsforhold ............................................................................................ 32 

2.4 Diskussion ......................................................................................................... 35 

3 Lovmæssige og afgiftsmæssigeforhold ved drift af Mikrokraftvarme ................. 37 

3.1 Lovmæssige krav til mikrokraftvarme ................................................................ 37 

3.2 Energi afgifter ................................................................................................... 38 

3.3 El pris ved køb fra nettet .................................................................................... 45 

3.4 Diskussion ......................................................................................................... 49 

4 Driftsstrategier ....................................................................................................... 51 

4.1 Modellen ........................................................................................................... 51 

4.2 Simulationer ...................................................................................................... 56 

4.3 Ingen styring – Strategi 1 ................................................................................... 63 

4.5 Diskussion af resultater ...................................................................................... 79 

4.6 Varme grænser – Strategi 2 ................................................................................ 83 

4.7 Diskussion af resultater ...................................................................................... 88 

4.8 To huse (strategi 2) ............................................................................................ 90 

4.9 Tre huse (strategi 2) ........................................................................................... 94 

4.10 Diskussion af resultater .................................................................................... 97 

4.11 El grænse – Strategi 3 ...................................................................................... 98 

7

Indholdsfortegnelse 

8 

4.12 Diskussion af resultater ..................................................................................109 

4.13 To huse (Strategi 3) ........................................................................................110 

4.14 Tre huse (Strategi 3) .......................................................................................113 


4.16 El akkumulering og en el grænse – Strategi 4 .................................................117 

4.17 Diskussion .....................................................................................................132 

4.18 To huse (strategi 4) ........................................................................................133 

4.19 Tre huse (strategi 4) .......................................................................................137 

4.20 Diskussion .....................................................................................................142 

4.21 El grænser for hver måned – Strategi 5 ...........................................................143 


4.23 To huse – Strategi 5 .......................................................................................154 

4.24 Tre huse – Strategi 5 .....................................................................................157 

4.25 Diskussion .....................................................................................................159 

4.26 El grænser for hver måned med mulighed for el akkumulering – Strategi 6 ....160 

4.27 To husstande ..................................................................................................163 

4.28 Tre husstande .................................................................................................165 

4.29 Samlet diskussion...........................................................................................167 

5 BrugerØkonomiske forhold for mikrokraftvarme ..............................................171 

5.1 Forudsætninger for beregninger .......................................................................171 

5.2 Økonomisk vurdering af mikrokraftvarme .......................................................172 

5.3 Samlede årlige omkostninger ...........................................................................174 

5.4 Økonomisk vurdering af et oliefyr....................................................................182 

5.5 Sammenligning af mikrokraftvarme med oliefyr ..............................................185 

5.6 Diskussion af resultater ....................................................................................187 

6 Prissignal ...............................................................................................................189 

6.1 Elmarkedet i Danmark .....................................................................................189 

6.2 Elbas ................................................................................................................190 

6.3 Elpris variation på Spotmarkedet ......................................................................192 

6.4 Elprissignal ......................................................................................................194 

6.5 Diskussion .......................................................................................................205 

7 Perspektivering .....................................................................................................207 

8 Konklusion ............................................................................................................209 

Litteraturliste(Referencer) ......................................................................................213 

A Microsoft Visual studio C# ..................................................................................215 

Program klassen ..................................................................................................215 

Dachs klassen .......................................................................................................216 

Under klasser .......................................................................................................228

Indholdsfortegnelse 

9

LISTE OVER FIGURER 

Figur 2-1: Kobling af MKV anlæg til el net. ............................................................... 33 

Figur 3-1: Viser afgiftsregler for dieselanlæg der ikke er registreret efter 

elafgiftsloven. .................................................................................................... 40 

Figur 3-2: Viser afgiftsregler for dieselanlæg der er registreret efter 

elafgiftsloven ..................................................................................................... 41 

Figur 3-3: Målekrav når anlægget er registreret efter elafgiftslov ............................... 43 

Figur 3-4: Målekrav når anlægget ikke er registreret efter elafgiftslov ....................... 44 

Figur 3-5: Viser prissammensætning af el i Danmark. ................................................ 45 

Figur 3-6: El pris ved køb fra nettet ( d.01.05.2008) ................................................... 47 

Figur 4-1: Elfobruget i husstanden i kWh per måned .................................................. 53 

Figur 4-2: Varmeforbruget i husstanden i kWh per måned ......................................... 53 

Figur 4-3: Døgnprofil for elforbruget på en lørdag i januar måned .............................. 54 

Figur 4-4: Døgnprofil for varmeforbruget på en lørdag i januar måned ....................... 55 

Figur 4-5:Klassediagram ............................................................................................ 58 

Figur 4-6: Viser tomt programvindue med variable som kan vælges. .......................... 60 

Figur 4-7: Viser det uddrag af resultater da kommer frem ved simuleringen af 

anlæggets drift (strategi 1). ................................................................................. 66 

Figur 4-8: Viser antal start /stop af anlægget, hvordan indholdet i varmetanken 

varierer samt varmebehovet i husstanden på en hverdag i januar måned 

med en varmeakkumuleringstank på 14 kWh og start med en tom tank. ............. 69 

Figur 4-9: Viser antal start /stop af anlægget, hvordan indholdet i varmetanken 

varierer samt varmebehovet i husstanden på en hverdag i april måned 

med en varmeakkumuleringstank på 14 kWh og start med en tom tank. ............. 71 

Figur 4-10: Viser antal start /stop af anlægget, hvordan indholdet i 

varmetanken varierer samt varmebehovet i husstanden på en hverdag i 

juli måned med en varmeakkumuleringstank på 14 kWh og start med en 

tom tank. ............................................................................................................ 73 

Figur 4-11: Viser el produktionen ved forskellige startbetingelser med en 

varmetank på 14 kWh......................................................................................... 79 

11

Liste over figurer 

Figur 4-12: Viser hvor mange gange anlægget starter i løbet af året med de 

forskellige varmetanke (start med en tom tank). .................................................. 79 

Figur 4-13: Viser driftstiden af anlægget i løbet af et år starter i løbet af året 

med de forskellige varmetanke (start med en tom tank)....................................... 80 

Figur 4-14:Viser elkøbet fra nettet samt husstandens elbehov og el dækning i 

janur,april og juli måned med en varmetank på 14 kWh ...................................... 81 

Figur 4-15:Viser driftstiderne af anlægget med en varmetank på 14 kWh ved 

simuleringer af strategi 1 og strategi 2. ............................................................... 88 

Figur 4-16:Uddrag af simleringen med en varmetank på 23kWh nedre 

tømningsgrænse på 20 % , og øvre fyldningsgrænse på 98 % af tankens 

maksimele indhold.............................................................................................. 92 

Figur 4-17: Viser driftstiden af anlægget ..................................................................... 93 

Figur 4-18:Viser hvordan indholdet i varmetanken varierer samt hvornår 

anlægget er i drift i januar måned med en varmetank på 232kWh og 3 

husstande tilsluttet til anlægget. .......................................................................... 95 

Figur 4-19:Viser hvordan indholdet i varmetanken varierer samt hvornår 

anlægget er i drift i januar måned med en varmetank på 232kWh og 3 

husstande tilsluttet til anlægget ........................................................................... 96 

Figur 4-20: Viser uddrag af de resultater der kommer frem ved simuleringen af 

anlæggets drift ved strategi 3 med en varmetank på 232 kWh, og en el 

grænse > 0,25 kWh. .......................................................................................... 101 

Figur 4-21:Viser el købet ved de forskellige el grænser med en varmetank på 

70 kWh. ............................................................................................................ 105 

Figur 4-22: Viser hvornår anlægget er i drift, husstandens el forbrug samt 

indholdet i varmetanken i løbet af en dag i januar måned med en 

varmetank på 14 kWh og en el grænse der er > 0,15 kWh/kvarter. .................... 107 

Figur 4-23: Viser hvornår anlægget er i drift når el grænsen er > 0,75kWh/ 

kvarter med en varmetank på 70 kWh i løbet af januar måned. ....................... 115 

Figur 4-24: Viser hvornår anlægget er i drift når el grænsen er > 0,75kWh 

/kvarter med en varmetank på 70 kWh i løbet af en uge i juni måned. ............ 115 

Figur 4-25: Flowchart strategi 4 ................................................................................ 118 

Figur 4-26: Viser hvornår anlægget er i drift,indholdet i el og varmetanken 

samt el forbrug i løbet af en uge i januar måned (varme tank 232kWh, el 

tank 5,3kWh, og elgrænse > 0,35kWh/kvarter) ................................................. 121 

Figur 4-27: Viser hvornår anlægget er i drift, indholdet i el og varmetanken og 

el forbrug i løbet af 3 dage i maj måned ( kvartal 12098- 12385) med en 

12


varmetank på 232kWh, en elgrænse >0,35 kWh/kvarter og en el 

akkumuleringstank på 5,3 kWh. ....................................................................... 124 

Figur 4-28: Viser strøm købet i husstanden i løbet af året, husstandens el 

forbrug samt hvormeget af strømmen i husstanden bliver dækket ved 

hjlæp af anlæggets produktion. (varmetank 23 kWh, eltank 5,3kWh). .............. 128 

Figur 4-29: viser el køb fra nettet i løbet af året (varmetank 14kWh, eltank 

5,3kWh) ........................................................................................................... 129 

Figur 4-30: Viser at el tanken også kan tømmes mens anlægget er i drift 

(Elforbrug > el produktion kvarter nr. 73 til 76)................................................ 133 

Figur 4-31:Viser husstandens el forbrug , indholdet i eltanken og el køb når 

eltankkapacitet er på 5,3 kWh........................................................................... 139 

Figur 4-32: Indholdet i eltanken og el køb når eltankkapacitet er på 10,6 kWh. ........ 140 

Figur 4-33: Viser hvornå anlægget er i drift i løbet af 3 dage i juli måned, når 

man sænker el grænser i maj, juni, og august til >0,15 kWh / kvarter ............... 145 

Figur 4-34: Viser hvornå anlægget er i drift i løbet af 3 dage i juli måned, med 

en el grænse som er ens for alle årets måneder og er > 0,25 kWh / 

kvarter .............................................................................................................. 146 

Figur 4-35: Viser anlæggets driftstid i løbet af et år, med en to og 3 husstande 

tilsluttet til anlægget. ........................................................................................ 167 

Figur 4-36: Viser el købet i husstanden i løbet af et år, ved de forskellige 

driftsstrategier(varmetank 14 kWh og en husstand tilsluttet til anlægget). ......... 168 

Figur 5-1: Viser de samlede årlige omkostninger ved forskellige 

driftsstrategier for MKV anlæg. ........................................................................ 181 

Figur 5-2: Viser de samlede årlige omkostninger for MKV anlægget og 

oliekedlen......................................................................................................... 185 

Figur 6-1: Beregning af systemprisen for en driftstime ud fra de til Nordpool 

indkommende udbud og efterspørgsel .............................................................. 190 

Figur 6-2: Tidsinddeling af markedet for handel med el i forhold til en 

driftstime fra kl. 20-21...................................................................................... 191 

Figur 6-3: Typisk spotpris variationer i Øst Danmark onsdag d.13 februar 

2008. ................................................................................................................ 192 

Figur 6-4: Viser hvordan elspotprisen varierer på en ”unormal” dag d. 

28.11.2005 ....................................................................................................... 193 

Figur 6-5: Elforbruget i husstanden på en hverdag i februar måned........................... 195 

Figur 6-6: Varmeforbruget i husstanden på en hverdag i februar måned. .................. 196 

Figur 6-7: Mulig el salg (uendeli stor varmetank onsdag d 13. Februar) .................... 198 

Figur 6-8: Viser det man kan tjene hvis anlægget er i drift hele onsdagen. ................ 199 

13


Figur 6-9: Viser hvad de vil koste husstanden hvis den købte el fra nettet. ................ 200 

Figur 6-10: Viser hvordan indholdet i varmetanken varierer ( start 25kWh 

varmetanksstørrelse 37kWh)............................................................................. 202 

Figur 6-11: Hvodan indholdet i varmetanken varierer hvis man starter med et 

indhold på 23,21 kWh ...................................................................................... 203 

Figur 6-12: Hvodan indholdet i varmetanken varierer hvis man starter med et 

indhold på 25 kWh . ......................................................................................... 204 

14

LISTE OVER TABELLER 

Tabel 2-1: Tekniske specifikationer for DACHS HKA H ........................................... 31 

Tabel 4-1: Viser en række data vedrørende modelhus B.............................................. 52 

Tabel 4-2: Vise el og varmeforbruget i husstand B per måned .................................... 54 

Tabel 4-3: Varmetankens beholdervolumen, dens energi indhold samt prisen ............. 56 

Tabel 4-4: Viser de forskellige variable man kan vælge ved hver strategi. .................. 62 

Tabel 4-5:Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 14 kWh .............. 67 

Tabel 4-6:Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 23,2 kWh ............ 75 

Tabel 4-7: Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 70 kWh ............. 76 

Tabel 4-8: Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 232 kWh............ 77 

Tabel 4-9: Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 14 kWh, 

nedre tømningsgrænse på 20 % og øvre fyldningsgrænse på 98 % ...................... 84 


nedre tømningsgrænse på 20 % og øvre fyldningsgrænse på 98 % ...................... 85 


nedre tømningsgrænse på 5 % (3,5 kWh) og øvre fyldningsgrænse på 80 

% ....................................................................................................................... 86 

Tabel 4-12: Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 232 

kWh, nedre tømningsgrænse på 1,5 % (3,5 kWh) og øvre 

fyldningsgrænse på 80 %.................................................................................... 87 

Tabel 4-13: Viser produktionen af anlægget, antal starter, el salg og el køb ved 

forskellige størrelse af varmetanke når der er tilsluttet to husstande med 

identisk el og varme forbrug. .............................................................................. 90 

Tabel 4-14:Simulationer med forskellige varmetanke og 3 husstande tilsluttet 

til anlægget ........................................................................................................ 94 

Tabel 4-15: Viser hvor mange gange forskellige el forbrugsværdier 

fremkommer i løbet af et år. ............................................................................. 100 

Tabel 4-16: Viser simulationen af anlæggets drift ved de forskellige el 

grænser, en varmetank på 232 kWh, fyldningsgrænse på 80 % og 

tømnings grænse på ca.3,5kWh. ....................................................................... 102 

15

Liste over tabeller 


fremkommer i løbet af et år når anlægget ikke er i drift med en el grænse 

> 0,25 ............................................................................................................... 103 


fremkommer i løbet af et år når anlægget ikke er i drift med en el grænse 

> 0,15 ............................................................................................................... 104 


grænser, en varmetank på 70kWh, fyldningsgrænse på 80 % og tømnings 

grænse på 3,5kWh ............................................................................................ 104 


grænser, en varme tank på 23,2kWh, fyldningsgrænse på 98% og 

tømnings grænse på 20 %. ............................................................................... 105 


grænser, en varme tank på 14kWh, fyldningsgrænse på 98 % og 

tømnings grænse på 10 %. ................................................................................ 106 


grænser, en varme tank på 232Wh, fyldningsgrænse på 95 % og 

tømnings grænse på 10 % med to husstande tilsluttet til anlægget. .................... 110 

Tabel 4-23: Viser simulationen af anlæggets drift ved det forskellige el 

grænser, en varme tank på 70Wh fyldningsgrænse på 95 % og tømnings 

grænse på 5 % med to husstande tilsluttet til anlægget. ..................................... 111 



grænse på 30 %, med to husstande tilsluttet til anlægget. .................................. 112 



tømnings grænse på 20 % med tre husstande tilsluttet til anlægget. ................... 113 



tømnings grænse på 30 % med tre husstande tilsluttet til anlægget. ................... 114 


grænser, en varme tank på 232 kWh, fyldningsgrænse på 80 %, tømnings 

grænse på ca.3,5kWh og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh. ........................ 120 



grænse på ca.3,5kWh og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh. ........................ 126 

16



grænser, en varme tank på 23 kWh, fyldningsgrænse på98 %, tømnings 

grænse på 20% og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh. .................................. 127 



grænse på 10% og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh. .................................. 129 


grænser, forskellige varmetanke, og en el akkumuleringstank på 10,6 

kWh ................................................................................................................. 130 


grænser, en varme tank på 232Wh, fyldningsgrænse på 95 % og 

tømnings grænse på 10 % med to husstande tilsluttet til anlægget og en el 

akkumuleringstank på 5,3 kWh. ....................................................................... 134 



grænse på 5 % med to husstande tilsluttet til anlægget og en el 

akkumuleringstank på 5,3 kWh ........................................................................ 135 



grænse på 30 % med to husstande tilsluttet til anlægget og en el 


Tabel 4-35:Viser simulationen af anlæggets drift ved de forskellige el grænser, 

en varme tank på 232kWh, fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse 

på 20 % med tre husstande tilsluttet til anlægget og en el 


Tabel 4-36: Viser simulationen af anlæggets drift ved el grænsen større end 

0,3kWh/kvarter, en varme tank på 232kWh, fyldningsgrænse på 95 % og 

tømnings grænse på 20 % med to husstande tilsluttet til anlægget og 

forskellige el akkumuleringstanke. ................................................................... 138 

Tabel 4-37:Viser simulationen af anlæggets drift ved de forskellige el grænser, 

en varme tank på 70kWh, fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse 

på 30 % med tre husstande tilsluttet til anlægget og en el 


Tabel 4-38: Viser simulationen af anlæggets drift ved de forskellige måneds el 

grænser, en varme tank på 232 kWh, fyldningsgrænse på 80 % og 

tømnings grænse på 1,5 % med en husstand tilsluttet til anlægget. ................... 144 

Tabel 4-39: Viser driften af anlægget i en periode i juli måned med en el 

grænse > 0,25 ................................................................................................... 147 

17



grænse > 0,5 ..................................................................................................... 147 

Tabel 4-41: Viser simulationen af anlæggets drift med forskellige måneds el 


tømnings grænse på 5 % med en husstand tilsluttet til anlægget. ..................... 148 



tømnings grænse på 20 % med en husstand tilsluttet til anlægget. ................... 149 



tømnings grænse på 10 % og en husstand tilsluttet til anlægget. ...................... 152 


grænser, en varme tank på 23,2 kWh, fyldningsgrænse på 98 % og 

tømnings grænse på 30 % med to husstande tilsluttet til anlægget ..................... 155 

Tabel 4-45: Viser driften af anlægget i en periode i juli måned med en ..................... 156 


grænse > 1 kWh/kvarter. El købet i denne periode er på 4,98 kWh. .................. 156 



tømnings grænse på 30 % med tre husstande tilsluttet til anlægget .................... 158 

Tabel 4-48: Viser simulationen af anlæggets drift med forskellige el grænser, 

en varme tank på 14 kWh, fyldningsgrænse på 98 % og tømnings grænse 

på 30 % med en husstand tilsluttet til anlægget og en el 

akkumuleringstank på 5,3 kWh. ........................................................................ 161 

Tabel 4-49: Simulationen med en varmetank på 23 kWh........................................... 163 

Tabel 4-50: Simulationer med en varmetank på 70 kWh ........................................... 165 

Tabel 5-1: Anlæggets produktion per time samt den indfyrede effekt ........................ 172 

Tabel 5-2: Anlægsinvestering for DACHS anlæg ...................................................... 174 

Tabel 5-3: Viser driftsresultaterne af mikrokraftvarmeanlæg når anlægget 

kører uden nogen form for styring .................................................................... 175 

Tabel 5-4: Viser de samlede årlige indtægter og omkostninger husstanden har 

ved driften af mikrokraftvarme, når MKV anlæg er i drift uden nogen 

form for styring (varmetank 14 kWh). .............................................................. 176 

Tabel 5-5: Viser driftsresultaterne af mikrokraftvarmeanlæg når anlægget er 

el-styret og man har mulighed for at gemme strøm i en kortere periode. ........... 177 

Tabel 5-6: Viser de samlede årlige indtægter og omkostninger husstanden har 

ved driften af mikrokraftvarme, når MKV anlæggets drift er el-styret og 

18


man har mulighed for at gemme en time af anlæggets el-produktion 

(varmetank 14 kWh)......................................................................................... 178 

Tabel 5-7: Viser driftsresultaterne af mikrokraftvarmeanlæg når anlægget er 

el-styret og man har mulighed for at gemme strøm i en kortere periode 

med 3 forbrugere tilsluttet til anlægget. ............................................................ 179 

Tabel 5-8: Viser de samlede årlige indtægter og omkostninger de 3 husstande 

har ved driften af mikrokraftvarme, når MKV anlæg el-styret og der er 

mulighed for at gemme el-produktionen af anlægget i en kortere periode. ........ 180 

Tabel 5-9: Oliekedlens tekniske specifikationer ........................................................ 182 

Tabel 5-10: Viser de samlede omkostninger husstanden har, når varme skal 

produceres ved hjælp af et oliefyr og strømmen skal købes fra el-nettet. ........... 184 

Tabel 5-11: Viser de samlede omkostninger husstanden vil have hvis man fik 

tilskud til køb af anlægget og kunne sælge strøm til en fast pris på 40 øre......... 186 

Tabel 5-12:Samlede årlige omkostninger for MKV og oliekedel ............................... 186 

Tabel 6-1: El og varmeforbruget i husstanden samt el spotpris (onsdag 

d.13.02.2008) ................................................................................................... 196 

Tabel 6-2: Variation i el spotprisen samt MKV anlæggets el produktion, 

husstandens el forbrug, mulig el salg og indtjening ved el salget i løbet af 

onsdag d. 13.02.2008........................................................................................ 197 

19

1 

INDLEDNING 

Den danske energisektor skal i fremtiden udvikles i en bæredygtig retning hvor ressourceanvendelsen 

skal være effektiv, og i højere grad basere sig på fornyelige energikilder. 

I praksis vil det betyde, at energisystemet skal udvikles således at miljøbelastningen fra 

el - og varmeproduktionen reduceres væsentlig. 

1.1 Baggrund 

Danmark er et af de lande der har et væsentligt bruttoenergiforbrug i husholdningerne. 

En stor del af dette forbrug går til opvarmning af boliger. En vision om bygninger stort 

set uden energitab er derfor et scenario, der rummer store samfundsøkonomiske, miljømæssige 

og energipolitiske perspektiver. 

Forbruget af energi mindskes, herved opnås både færre miljøproblemer bl.a. i form af 

mindre CO2-udslip og desuden mindskes behovet for udbygning med ny central produktionskapacitet. 

Hvis decentrale VE-teknologier, mikrokraftvarmeanlæg og brændselsceller 

samtidig kommer i spil, vil der ud fra et energisynspunkt være mulighed for på sigt 

at udfase centrale – og ofte miljøtunge – kraftværkblokke. 

I dag dækkes en stor del af det danske energiforbrug af fossile brændsler. Det indebærer 

på længere sigt væsentlige problemer, som man skal tage initiativ til at løse: 

Faldende pålidelighed i energiforsyningen, da de store forekomster af olie og naturgas 

er koncentreret i meget få og ofte ustabile regioner i verden. 

Tiltagende drivhuseffekt, der har store miljømæssige og økonomiske omkostninger 

og som truer udviklingsmulighederne i store dele af verden. 

Danmark har et solidt udgangspunkt for at håndtere disse problemer, da man i Danmark 

har stor erfaring med at udvikle nye og effektive energiteknologier, og tage dem i anvendelse. 

Nye teknologier som f.eks. mikrokraftvarme og brændselsceller kan blive en 

af det nye energiteknologier, der kan bidrage til en bæredygtig energiforsyning i fremtiden. 

23

Indledning 

Tidligere undersøgelser i Danmark har vist at der i det” åbne land” samt i ”naturgas 

området” er et potentiale for mini/mirfokraftvarmeanlæg med en elektrisk effekt på op 

til ca. 2000MW 1 , dvs. at der kunne installeres MKV anlæg med en elektrisk effekt op 

til 20000MW, for kunne dække det nødvendige varmeforbrug disse steder. 

Hovedparten af dette potentiale er beliggende i stort antal stuehuse, parcelhuse, landbrug, 

mindre institutioner mm. Kun huse, der har helårsstatus, samt huse med centralvarmeanlæg, 

er medtaget i ovennævnte potentiale. Områderne har i alt ca. 660.000 sådanne 

huse. Installationen af 1000MW elektrisk effekt vil årligt spare ca. 1mio. ton 

CO2.[1] 

Det åbne land er defineret som alle de områder i Danmark, der ikke har eller ikke er 

planlagt til kollektiv varmeforsyning med fjernvarme eller naturgas. 

Husstandene udenfor den kollektive varmeforsyning opvarmes typisk med gas eller 

oliefyr. Elektriciteten købes hos den lokale el selskab. I et land med høje energi priser 

som i Danmark, vil det kunne betale sig at producerer sin egen strøm. Det kan man gøre 

hvis man installere et mikrokraftvarmeanlæg. Med et sådant anlæg, er det muligt for 

husstandene at producere både el og varme og blive helt eller delvist selvforsynende. 

Dette giver en bedre udnyttelse af energien i forhold til en gas/ olie fyr. Der er også andre 

fordele ved mikrokraftvarme som f.eks. en delvis uafhængighed af elektricitetsnettet, 

således at husstanden undgår at være uden strøm under eventuelle strømafbrydelser 

på det centrale elektricitetsnet. 

Tidligere projekter omhandlende mikrokraftvarme har ofte koncentreret sig om økonomiske 

forhold ved de gældende tariffer og har derved fundet, at mikrokraftvarme ikke er 

særlig rentabelt. 

Derfor vil jeg i dette projekt koncentrere mig om, at finde ud af hvordan en ændring af 

de gældende love samt afregningsprincipper vil påvirke den økonomiske rentabilitet af 

mikrokraftvarme, dvs. hvad der skal til for at fremme implementering af mikrokraftvarme 

i Danmark. 

1 Mini-og mikrokraftvarme, teknologi, potentiale og barrierer 

24

1.2 Problemformulering 

Indledning 

Mikrokraftvarme(MKV) er en ny produktionsteknologi baseret på samproduktion af el 

og varme med enheder i størrelser fra nogle få kW og op til 20-25 kW. Teknologien har 

et stort potentiale for udbredelse i energisystemet idet fleksibiliteten, størrelsen, prisen 

og en række andre ting skaber nogle fordele, som relativ lav effektpris, høj virkningsgrad, 

produktion af el og varme ”uden tab”, CO2 besparelse osv. 

Selv om MKV teknologien har et stort potentiale har tidligere studier af teknologien 

vist, at MKV teknologien ikke er særlig rentabelt. 

Derfor er det projektets formål at undersøge hvad der skal til for at fremme MKV teknologiens 

indpasning i den Danske el-system. 

Dette formål leder frem til en problemformulering med hovedspørgsmålet: 

Hvad skal de teknisk-økonomiske rammer samt lovgivninger være for at gøre 

mikrokraftvararmeteknologien mere økonomisk attraktiv for forbrugerne og 

dermed fremme en indpasning af MKV enheder i el- og varmeforsyningssystemet 

i Danmark? 

Hovedspørgsmål uddybes i følgende tre underspørgsmål: 

Hvordan er lovmæssige og afgiftsmæssige forhold ved drift af MKV anlæg i 

dag? 

Hvordan kan man ved hjælp af nogle simple styringsstrategier som baseres på 

lovmæssige og afgiftsændringer påvirke rentabiliteten af MKV anlæg? 

Hvordan kan man planlæge driften af et mikrokraftvarmeanlæg ud fra et prissignal? 

25

Indledning 

1.3 Metode, afgrænsning og forudsætninger 

Problemformuleringen besvares ved at tage udgangspunkt i et mikrokraftvarmeanlæg 

som findes på DTU. Det er et dieselanlæg af typen DACHS-HKA H og er konstrueret 

af det tyske firma SenerTec. Beskrivelsen af anlægget findes i opgavens afsnit 2.2. 

Selve anlægget giver dog nogle begrænsninger med hensyn til besvarelsen af problemformuleringen, 

da mikrokraftvarmeanlæg findes med vidt forskellige specifikationer og 

forskellige produktionskapaciteter. Men i princippet vil de resultater der komme frem i 

denne rapport kunne overføres til hvilket som helst mikrokraftvarmeanlæg. 

Projektet omhandler flere emner b. la. forskellige scenarier ved drift af et mikrokraftvarmeanlæg 

under forskellige forhold, hos en eller flere forbrugere. Projektet 

sætter kun fokus på, hvordan man kan forbedre rentabiliteten af mikrokraftvarmeanlæg, 

set udelukkende fra forbrugerens side. Da mikrokraftvarme er en individuel energiforsyningsteknologi, 

vil der være afgørende for teknologiens fremtidige udvikling at forbrugerne 

har incitament til at etablere den. 

Projektet er opdelt i flere dele: 

Den første del af projektet (kapitel 2) beskriver mikrokraftvarmeteknologien, og det 

anlæg der findes på DTU. 

I kapitel 3 kortlægges og beskrives de forskellige rammebetingelser som er gældende 

ved drift af mikrokraftvarmeanlæg herunder de lovmæssige og afgiftsmæssige forhold. 

I kapitel 4 benyttes de tidligere opnåede resultater og undersøgelser (lovmæssige og 

afgiftsmæssig forhold) til at opstille nogle strategier der er baseret på et virkeligt forbrugsmønster, 

og har til formål at forbedre energiøkonomien af mikrokraftvarmeanlæggets 

drift. 

Til de forskellige simulationer benyttes el- og varmeprofil der stammer fra en virkelig 

ejendom. Simulationerne bliver udført i Microsoft Visual Studio 2005 med c# programmeringssprog. 

De forskellige simulationer bliver udført over et år, og der ses bort 

fra alle de tab der kan forekomme som f.eks. varmetabet i akkumuleringstanken, varmetabet 

til omgivelserne mm. Der ses også bort fra at anlægget har en opstartstid inden det 

producerer mærkeeffekten. 

I kapitel 5 benyttes de opnåede simuleringsresultater til at analysere brugerøkonomiske 

forhold ved driften af mikrokraftvarmeanlæg. 

26

Indledning 

I den sidste kapitel kigges der på hvordan man kan styre driften af et mikrokraftvarmeanlæg 

ved hjælp af et prissignal og tjene mest muligt, men samtidig dække husstandens 

varmebehov døgn rundt. 

1.4 Læsevejledning 

I denne rapport er fodnote nummer det samme som litteraturliste nummer, dvs. fodnote 

nr. 1 svarer til litteraturliste nummer 1, fodnote nr.2 svarer til litteraturliste nr. 2 osv. 

I løbet af projektet blev der indsamlet en del data som kun findes som pdf. filer. Disse 

filer er vedlagt som elektroniske bilag på en CD. 

Alle de elektroniske bilag er vedlagt i en mappe med navnet elektroniske bilag. Hvert 

bilag ligger i en separat mappe, hvor mappe nummer svarer til bilagsnummer. 

F.eks. ligger elektronisk bilag nr. 1 i mappen med navnet elektronisk bilag 1. 

Ligeledes er den programkode som er udviklet til simuleringer af forskellige driftsstrategier 

også vedlagt på CD`en. 

27

2 

MIKROKRAFTVARMEANLÆG 

I dette kapitel gives der en kort beskrivelse af MKV- teknologien samt mikrokraftvarmeanlægget 

som findes på DTU. Desuden gives der en kort beskrivelse af installationsforhold 

ved driften af DACHS- anlægget. 

2.1 Hvad er mikrokraftvarme? 

Mikrokraftvarme (MKV) er en produktionsteknologi som er baseret på samproduktion 

af el og varme med enheder i størrelser fra nogle få kW og op til 20-25 kW. Et sådan el 

og varmebehov findes typisk i husholdninger bestående af enfamiliehus, flerfamiliehus, 

mindre institutioner såsom skoler, plejehjem, kontorer, etc. 

Mikrokraftvarmeanlæg der findes på markedet i dag har vidt forskellige tekniske specifikationer, 

og findes som ikke modulerende og modulerende anlæg i ydelse. Produktionen 

af anlæg som er modulerende i ydelse kan op og nedreguleres, dvs. man kan f.eks. 

kører på fuldlast i en periode og derefter sætte både el og varmeproduktionen ned og 

kører på dellast. Et ikke moduleret anlæg kan kun køre on / off. 

Produktionen for de anlæg som er de ikke modulerende, stiller stort krav til forbrugerens 

el- og varmeprofil, hvis de skal fungere som selvstændige enheder uden en varme 

akkumuleringstank med en væsentlig kapacitet til lagring af varmt vand. For at øge rentabilitet 

af sådant et anlæg skal kørselstiden være høj. Desuden skal anlæggets varmeproduktion 

være tilstrækkelig stor til at dække varmebehovet året rundt. 

Flere af de undersøgelser som er udført i Danmark viser, at der findes stort potentiale 

for mini/mikrokraftvarme i det ”åbne land”, i et stort antal husstande samt i mindre industrielle 

virksomheder med olie eller gas som nuværende opvarmning. Installationen af 

mikrokraftvarme i disse områder kombineret med anvendelse af miljøvenlige brændsler 

vil kunne bidrage til nedsættelse af den samlede emission af CO2 i Danmark, samt øge 

kraftvarmeproduktion herunder også kraftvarmeproduktion i det ”åbne land ”. 

29

Mikrokraftvarmeanlæg 

Anvendelse af mikrokraftvarmanlæg har en række fordele. Af fordele kan der nævnes: 

30 

Der kan spares på lokal elnet udbygning, da el produktionen foregår samme sted 

hvor den forbruges (små udbygninger af mikrokraftvarme) 

Der kan opnås en CO2 besparelse. 

Enhederne kan fungere som nødstrømsanlæg f.eks. ved strømudfald (dog kun typer 

med synkronmaskiner) 

produktion af el og varme ”uden tab” 

Relativ lav effekt pris 

2.2 SenerTec DACHS HKA H anlæg 

DACHS’en er konstrueret af tyske SenerTech 2 og er af typen HKA H. Anlægget bestå 

af en éncylindret Otto dieselmotor der er direkte koblet på generatoren. Ved at koble 

kølingen af generator og motor på tilslutningsejendommens varmesystem udnyttes 

overskudsvarmen fra el-produktionen til opvarmning i ejendommen. 

Brændstoffet til dieselmotoren er gasolie, men anlægget kan også fås i udgaver der benytter 

naturgas eller LPG som brændstof. 

Anlæggets fysiske dimensioner er 1x0,7x1m (H x B x D) og har ifølge producenten 

SenerTec en termisk ydeevne på 10,5 kW og en elektrisk ydeevne på 5,3kW. Anlægget 

er ikke modulerende i ydelse og dens produktion kan derfor kun styres ved tænd / sluk 

knap. 

De tekniske specifikationer af mikrokraftvarmeanlægget kan ses i tabel 2.1. 

2 SenerTec-Kraft • Wärme •Energiesysteme – Carl Zeiß Strasse 18, 97424 Schweinfurt (elektronisk bilag 

nr.1)

Tabel 2-1: Tekniske specifikationer for DACHS HKA H 

SenerTec DACHS HKA H olie 

Output el [kW] 5,3 

Output varme [kW] 10,5 

Input fuel [kW] 17,9 

Elvirkningsgrad [%] 30 

Varmvirkningsgrad [%] 59 

Total virkningsgrad [%] 89 


31


2.3 Installationsforhold 

Udgifterne til installationen af anlægget betales af husstanden hvor anlægget skal installeres 

og installationen skal udføres af autoriserede installatører. Der anbefales at de eksisterende 

installationer gennemgås for fejl før mikrokraftvarmeanlægget installeres, da 

erfaringer fra tidligere projekter har vist at lang de fleste fejl skydes udefra kommende 

omstændigheder 3 som f.eks. urenheder. 

Urenheder fra det eksisterende varmesystem kan give tilstopning i mikrokraftvarmeanlæg. 

Derfor anbefales der at man installerer en snavssamler umiddelbart inden MKV anlægget. 

Der anbefales også at rense snavssamleren efter de første 1- 2 ugers drift eftersom 

alle urenheder i det eksisterende varmesystem der har kørt uden en snavssamler i en 

længere periode, hurtig vil forårsage tilstopning af samleren. Derefter kan samleren afhængig 

af urenheder i vandet renses ved hvert eftersyn af anlægget. 

2.3.1 Varme tilslutning 

DACHS `en tilsluttes det eksisterende varmesystem enten som enkeltstående enhed eller 

sammen med en olie/gaskedel. Samtidigt er det muligt at installerer en akkumuleringstank 

i systemet således at overproduktion af varme kan gemmes i en kortere periode. 

Den maksimale fremløbstemperatur er på 83 °C og den maksimale retur temperatur er 

på 70 °C da generatoren ved højere temperaturer ikke bliver tilstrækkelig kølet.[2] 

2.3.2 Varmelagring 

En varmeakkumuleringstank tilsluttet til MKV- anlægget giver større driftsfleksibilitet 

og mulighed for at gemme varmen til senere brug. I kapitel 4 er det muligt at læse mere 

detaljeret om hvordan man beregner størrelsen af akkumuleringstanken og hvor meget 

de forskellige varmeakkumuleringstanke koster. 

3 NESA pilotinstallation af mikrokraftvarme 

32

2.3.3 Elinstallation 

MKV anlægget leverer el til husstanden jf. figur 2-1. 

Generator 

MKV 

Egen installation 

Eget elforbrug 

M1 

Produktions 

måler 

Figur 2-1: Kobling af MKV anlæg til el net 4 . 

M2 

Dobbeltrettet 

måler 


El net 

Som man kan se ud fra overstående figur er der ved mikrokraftvarmeanlægget etableret 

en produktionsmåler som har til formål at registrere anlæggets produktion af strøm. 

Hvis elforbruget i husstanden er større end det anlægget kan producere købes der el fra 

nettet, og købet bliver registreret af dobbelt måleren. Når der produceres mere el end der 

forbruges sælger man el til nettet, og dette salg bliver også registreret af dobbeltmåleren. 

For MKV anlæg hvor der fortages salg af el til nettet er der af hensyn til afregning påkrævet 

at installere en dobbeltrettet elmåler, således at man har mulighed for at registrere 

køb og salg til og fra nettet. Målerne aflæses og afregnes via abonnementet med distributionsselskabet. 

Der anbefales også at man installerer en dobbeltrettet måler ved 

MKV anlægget så man kan registrere den producerende mængde af el samt elforbruget 

til opstart af anlægget eftersom denne er afgiftsfritaget.[4] 

4 Elsam afprøvning af Mikrokraftvarmeanlæg (elektronisk bilag nr. 2 ) 

33


2.3.4 Brændselstilslutning 

Der anbefales at man etablerer en ny olie tank selv om husstanden har en der er anvendt 

tidligere, fordi NESA har i tidligere projekter observeret tilstopning af dieseloliefilteret 

ved anvendelse af den eksisterende olietank.[3] 

2.3.5 Styreboks 

DACHS anlæg leveres med en intelligent mikrokontroller, som overvåger og styrer anlægget. 

Styreboksen har en del prædefinerende kørselsstrategier således at man f.eks. har mulighed 

for at styre anlægget efter el eller varmebehovet, med der er også mulighed for 

aflæsning af f.eks. driftstimer, el og varmeydelse, ind- og afgangstemperatur af kølevand 

etc. 

Via en PC og tilhørende programmer er det desuden muligt at overføre data fra anlægget 

til PC via den serielle port.[2] 

Den intelligente styring vil ikke blive benyttet i dette projekt. 

34

2.4 Diskussion 


Mikrokraftvarme er produktionsteknologi baseret på samproduktion af el og varme. 

MKV- anlæg findes med vidt forskellige tekniske specifikationer, hvad angår deres produktionskapacitet 

/fleksibilitet. Den produktionsmæssige fleksibilitet kommer særlig til 

udtryk, hvis anlægget er modulerende i ydelse, da man kan op og nedregulerer anlæggets 

produktion. 

DACHS- anlægget som danner grundlag for besvarelse af projektet er ikke modulerende 

i ydelse og derfor stiller krav til forbrugerens el og varmeprofil, hvis anlægget skal kunne 

fungere selvstændigt uden et buffersystem med en væsentlig kapacitet til lagring af 

varmtvand. 

Da DACHS’en og de installationsmæssige forhold giver rammer for besvarelsen af opgaven 

blev disse forhold også beskrevet. Jeg har altså fundet ud af hvordan anlægget 

skal installeres og kobles til det eksisterende varmesystem samt hvordan elinstallationen 

skal være. 

35

3 

LOVMÆSSIGE OG AFGIFTSMÆSSIGEFORHOLD 

VED DRIFT AF MIKROKRAFTVARME 

Dette kapitel beskriver de lovmæssige og afgiftsmæssige forhold ved drift af MKV, 

samt de gældende priser ved køb og salg af strøm. Desuden beskrives de generelle økonomiske 

omkostninger som man har ved drift af et MKV- anlæg. 

3.1 Lovmæssige krav til mikrokraftvarme 

El markedet i Danmark er reguleret af Elforsyningsloven 5 og varmemarkedet er reguleret 

af Varmeforsyningsloven. 6 

Der findes en række andre love der gør sig gældende ved drift af MKV. Der kan nævnes: 

Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet 7 , Lov om kuldioxidafgift af visse 

energiprodukter 8 og Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove 9 . 

5 LBK nr.1115 af 08.11.2006 Elforsyningslov 

6 LBK nr. 347 AF 17.05.2005 Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Kaldet: Varmeforsyningslov) 

7 LBK nr. 421, af 03.05.2006 Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet (Kaldet: Elafgiftsloven ) 

8 LBK nr. 889 af 17. august 2006 Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (Kaldet: CO2- 

afgiftsloven). 

9 LBK nr. 1417 af 21.12.2005 lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove 

37

Lovmæssige og afgiftsmæssigeforhold ved drift af Mikrokraftvarme 

3.2 Energi afgifter 

Ifølge elafgiftsloven kan mikrokraftvarme anlægs ejer vælge imellem to afregningsmodeller: 

1. Model 1. Anlægget er ikke registreret efter el afgiftsloven og dermed undtaget 

for elafgiften jvf. lov om afgift af elektricitet § 2. stk. 2. 

38 

2. Model 2. Anlægget er registreret efter el afgiftsloven, og dermed er omfattet af 

elafgift jvf. lov om afgift af elektricitet § 2. stk. 2. 

Hvilke anlæg kan registreres efter elafgiftsloven? 

”Der betales forskellige afgifter afhængig af om anlægget kan eller ikke kan registreres 

efter elafgiftsloven. Alle anlæg over 150 kW skal registreres. 

Anlæg mellem 50kW og 150kW kan registreres, hvis anlægget har en årlig produktion 

på over 50000 kWh. 

Anlæg mellem 0 og 150 kW kan registreres hvis anlægget er stationær og har en kontinuert 

produktion af el. 

Anlæggene under 150kW kan dog kun blive registreret hvis afgiften af den fremstillede 

elektricitet er helt eller delvist godtgørelsesberettiget dvs. det er kun muligt for fuldt 

eller delvist momspligtige virksomheder.” 10 

Fordelene ved at være registreret er at man delvist er fritaget for afgiften af afgiftspligtige 

brændsler som anvendes i anlægget og at afgiften på elektricitet nettoafregnes. 

Der findes en del anlægs ejere, som producerer el eller varme med henblik på at dække 

eget energiforbrug. En forbruger der i princippet er selvforsynende med el, skal stadig 

betale en PSO-tarif. Den sats anlægs ejerne betaler er dog lavere end for almindelige 

forbrugere. Dermed opstår begrebet "netto afregning”. 

Det er afregning af differencen mellem den produktion et anlæg producerer, og ejerens 

forbrug. 

Ud fra den overstående beskrivelse af elafgiftsloven kan man se MKV anlæg der benyttes 

i projektet ikke opfylder alle krav for at blive registreret efter elafgiftsloven, da anlæggets 

el-produktion ikke vil være kontinuert, men afhængig af husstandens behov for 

elektricitet. 

10 Deloitte - Energi afgifter nu og i fremtid (elektronisk bilag nr. 3)


Der er dog kommet nogle afgiftslempelser og forenklinger af afgiftsreglerne for MKV. 

Folketinget har vedtaget en ny lov LBK nr. 1417, om ændring af forskellige miljø- og 

energiafgiftslove. Loven indebærer blandt andet en forenkling af mineralolieafgiftsloven 

og gasafgiftsloven for motordrevne mini/mikrokraftvarmeanlæg. Der betales lidt 

lavere afgifter af hele forbruget af olie til fremstilling af el og varme (de ikke registrerede 

anlæg). Før loven blev vedtaget betalte man afgift efter stasen for motorbrændstof af 

hele forbruget af olie til fremstilling af el og varme. Afgiftssatsen for dieselolie der anvendes 

som motor brandstof er på 2,83 DKK / l. dvs. lidt højere end det man betaler i 

dag. (1,85DKK/l). 

For de registrerede anlæg er reglerne dog uændrede. 

Overordnede afgiftsregler for el-produktionen 

Efter afgiftsreglerne skal der betales afgift af alt elforbrug, uanset om elektriciteten købes 

eller fremstilles af brugeren selv. 

Til gengæld er den del af brændsel der går til fremstilling af elektricitet fritaget for afgift. 

Elektricitet, der fremstilles på anlæg under 150 kW el-kapacitet, er fritaget for afgift. 

I stedet skal der betales afgift af hele brændselsforbruget. 

39


Model 1. Anlægget er ikke registreret efter elafgiftsloven 

Hvis anlægget ikke er registreret efter elafgiftsloven, betales der ikke el og CO2 afgift 

af den producerede elektricitet og der gives ikke godtgørelse af afgiften af olie, der 

medgår til fremstilling af elektricitet. Der betales afgift efter den lavere fyringssats (satsen 

for andet gas og diesel olie) 11 af hele forbruget af olie/gas til fremstilling af elektricitet 

og varme. Der betales kuldioxid afgift af hele forbruget af olie. Ikke registrerede 

anlæg har ikke mulighed for at sælge strøm på markedsvilkår. 

Figur 3-1: Viser afgiftsregler for dieselanlæg der ikke er registreret efter elafgiftsloven. 

11 Mikrokraftvarme forenkling af afgiftsregler (elektronisk bilag nr. 4.) 

40 

Elproduktion 

Anvendt privat 

Elproduktion 

er fritaget fra 

el og CO2 afgift. 

Ingen refusion 

af energi og 

CO2 afgift af 

olieforbrug 

medgået til el 

produktion. 

Dieseldrevet mikrokraftvarmeanlæg 

Gældende afgifter: 

Olie afgift 189 øre/l 

CO2 afgift 24,7 øre/l 

Varmeproduktion 

Anvend privat til 

opvarmning /varmt 

vand 

Ingen refusion 

af afgifter


DACHS anlægget kan ikke registreres efter elafgiftsloven, men jeg har også valgt at 

vise de regler der gælder når anlægget kan registreres efter elafgiftsloven. Det er for at 

vise, at disse regler også findes og at reglerne er forskellige. 

Model 2. Anlægget er registreret efter el afgiftsloven 

For de registrerede anlæg som er registreret efter elafgiftsloven § 2. stk. 2. skal der ifølge 

ovenstående lov ikke betales afgift af den del af brændselsforbruget, der går til fremstilling 

af elektricitet, idet den producerede elektricitet omfattes af afgiftspligten efter 

elafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven. Virksomheden kan få afgiften godtgjort af olieforbruget 

til el-fremstilling, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 3. Det er derfor kun den 

del af energiforbruget, der kan henregnes til varmefremstilling, der skal betales afgift af. 

Der betales afgift efter den sats, der gælder for olie til fyringsformål.[12] Der skal dog 

betales CO2 afgift af elektricitet. Der skal betales energiafgift af produceret el. 

Brændsel der medgår til elproduktion: 

fritaget for olieafgift og CO2 

afgift. 

CO2 afgift på el skal betales. 

Der skal betales energiafgift 

af produceret el. 

Dieseldrevet MKV-anlæg 

Brændsel der medgår til 

varmeproduktion: 

Olie afgift på 189 øre/l 

CO2 afgift på 24,7 øre/l 

Figur 3-2: Viser afgiftsregler for dieselanlæg der er registreret efter elafgiftsloven 

41


Afgiftssatser: 

Afgiftssatser gældende fra 1. januar 2008. 

PSO-tarif 

42 

Energiafgift på dieselolie, planteolie og biodiesel (RME) er 189 øre/liter 

(fyringssats) 

CO2-afgift på dieselolie er 24,7 øre/liter 

Energiafgift på naturgas er 207,9 øre/Nm3 (fyringssats) 

CO2-afgift på naturgas er 20,2 øre/Nm3 

Energiafgift på el er 58,7 øre/kWh 

CO2-afgift på el er 8,8 øre/kWh 12 . 

På el-området er den systemansvarlige virksomhed og netvirksomhederne pålagt en 

række forpligtigelser, det såkaldte PSO (public service obligations). Det er eksempelvis 

sikring af forsyningssikkerhed, udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elektricitet samt 

forskning og udvikling i miljøvenlige elproduktionsteknologier. 

I henhold til elforsyningsloven skal der betales PSO-tarif af al den el-energi der bruges i 

Danmark, her under den der produceres på mikrokraftvarmeanlæg. Mikrokraftvarme 

ejere kan dog vælge at blive nettoafregnet og dermed betale en reduceret PSO-tarif af 

den del af strømmen som produceres til egetforbrug. 

Hvem kan netto afregnes? 

Forbrugerne kan netto afregnes såfremt de producerer elektricitet alene eller på anlæg 

med kombineret el og varmeproduktion med henblik på at dække egetforbrug (egenproducenter) 

på betingelse af: 

1. Elproduktionsanlæg ligger på forbrugsstedet 

2. Elproduktionsanlægget er 100 % ejet af forbrugeren 

Afhængig af anlæggets størrelse er kraverne til måler forskellige. Anlæg med en installeret 

effekt som er < 25kW skal have månedsaflæsning eller kvarter aflæsning. 

Anlæg som er registreret efter el afgiftslov 

12 www.skat.dk http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=111116&chk=201714#pos


Der skal være en produktionsmåler (M1) til registrering af el-produktion, samt en dobbeltmåler 

til registrering af el køb/salg til og fra nettet. 13 Omkostningerne til opsætning 

af måler, opgørelse og administration af målinger samt drift og vedligeholdelse af måleren 

skal dækkes af mikrokraftvarmanlæggets ejer uanset om anlægget er registreret efter 

el afgiftsloven eller ikke er. 

PSO-tariffen for første kvartal 2008 er vest for Storebælt 4,3 øre pr. kWh, hvorimod den 

i resten af landet er 5,2 øre pr. kWh. 

Den reducerede tarif for egenproducenter er 2,3 øre pr. kWh i øst Danmark og 2,2 øre 

pr. kWh i vest Danmark. 14 

Der betales almindelig PSO- tarif for el salg til nettet. 

Figur 3-3: Målekrav når anlægget er registreret efter elafgiftslov 

Målepunkterne M1, M2 og M3 defineres som : 

M1 = Nettoproduktion, M2 = Målt leverance til det kolektive elforsyning, M3 = Målt 

leverance fra det kolektive elforsyning 

Anlæg som ikke er registreret efter el afgiftslov 

13 Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter (elektronisk bilag nr. 5) 

14 www.energinet.dk 

43


Har ikke mulighed for at sælge strøm på markedsvilkår og dermed leveres strøm til elnettet 

gratis. Der betales dog reduceret PSO tarif af den mængde af elektricitet som leveres 

til el nettet. 

Derfor behøver man ikke at have dobbelt måler, men kun en måler (M3) der registrerer 

el købet fra nettet og en til at registrere el produktionen(M1). 

Figur 3-4: Målekrav når anlægget ikke er registreret efter elafgiftslov 

44


3.3 El pris ved køb fra nettet 

Alle forbrugere af strøm i Danmark kan købe el på det frie marked. Det betyder, at elektricitet 

er en almindelig handelsvare, og at alle el-forbrugere siden 1. januar 2003 frit har 

kunnet vælge el-leverandør. 

Prisen på den ”frie” el afhænger af udbud og efterspørgsel. Dagsprisen fastsættes på 

elbørsen Nordpool, hvor danske og udenlandske el-producenter udbyder deres el, og 

hvor elhandelsselskaberne køber el til deres kunder. En stor del af den pris, man betaler 

for el, har man dog ingen indflydelse på. Det gælder den del, som går til transport, vedligehold 

af ledninger, afgifter til staten m.v. Den del af prisen betaler man til ens forsyningsselskab 

og forsyningsselskabet kan man ikke frit vælge. Det afhænger af hvor i 

landet man bor. 

I Danmark er prisen på elektricitet sammensat af følgende: 

Fri El (el indkøbt på markedsvilkår) 

PSO-tarif (offentlige forpligtelser) 

Net-tarif (transport af elektricitet) 

Moms og energiafgifter 

Figur 3-5: Viser prissammensætning af el i Danmark. 

45


Ved afregning af strømforbruget er det muligt at blive afregnet på forskellige måder alt 

efter hvilket forsyningselskab man er tilknyttet. Man kan f.eks. bilver afregnet efter en 

fastpris hele året, variabel kvartalpris osv. 

Hvis mikrokraftvarmeanlæg ikke kan producerer al den strøm der forbruges i 

husstanden, skal man købe strøm fra el-nettet. Der betales almindelig strøm pris for køb 

fra nettet. 

For at gøre afregningen nemmere vil jeg benytte en fast pris året rundt ved køb af strøm 

fra nettet i dette projekt. 

Jeg har valgt at bruge Energi Fyn A/S som leverandør af strømmen i dette projekt. Det 

har jeg gjort fordi, strøm prisen fra denne leverandør er en af det billigste iflg. elpristavlen 

15 . Forudsætninger for el-prisen er at elforbruget er på 5030kWh, med en fastpris 

hele 2008. Elforbruget på 5030 kWh er elforbruget husstanden har i de forskellige 

driftssimuleringer som vil blive udført i næste kapitel. Da prisen for køb af strømmen 

fra nettet også indgår i de brugerøkonomiske vurderinger for installationen af mikrokraftvarmeanlæg(kapitel 

5) hos en virkelig forbruger, er det meget vigtig at denne 

pris er så lav som muligt. Højere el pris betyder større udgifter til husstanden. 

Som mit netselskab har jeg valgt Frederiksberg Elnet A/S. På den næste side kan man se 

hvordan elprisen beregnes under de glædende forudsætninger, som jeg lige har beskrevet. 

–Prisen 

15 www.elpristavlen.dk 

46

Prisudregning: 

Forbrugsstørrelse: 

5030 

Energi Fyn (fp) A/S - Fri el: 

Pris fri el 


Produkt: 

Fast pris 12 mdr 

49,03 øre/kWh 

Abonnement (18 kr/kvartal) 1,43 øre/kWh 

Frederiksberg Elnet A/S - Transport af el. m.v. (obligatorisk) 

Transportbetaling - lokalt net 18,83 øre/kWh 

Transportbetaling - overliggende net 6,20 øre/kWh 

Offentlige forpligtigelser 7,90 øre/kWh 

Effektbetaling (0 kr/år) 0,00 øre/kWh 

Abonnement (162 kr/kvartal) 12,88 øre/kWh 

Samlet elpris eksl.afgifter og moms: 96,27 øre/kWh 

Afgifter og moms 

OBS: Afgifter og moms er angivet ens for alle forbrugsstørrelser. For virksomheder kan der være tale om 

refusion af nogle afgifter. For husstande med elvarme kan afgiften nedsættes for forbrug > 4000 kWh/år. 

Elafgift 54,10 øre/kWh 

Eldistributionsafgift 4,00 øre/kWh 

Elsparebidrag 0,60 øre/kWh 

CO2 afgift 8,80 øre/kWh 

Moms (25 % af samlet beløb) 40,94 øre/kWh 

Total 204,72 øre/kWh 

Figur 3-6: El pris ved køb fra nettet ( d.01.05.2008) 

Det koster altså 2,0472 DKK at købe 1kWh strøm fra nettet. 

47


3.3.1 Brændsels priser 

Prisen på fyringsolie er steget meget de seneste år. Den er varierende og er afhængig af 

b. la. forholdene i verden, samt energiafgifter til staten. I Danmark er afgifter på fyringsolie 

rimeligt høje og består af en energiafgift og CO2-afgift. Den gennemsnitlige 

pris for en liter fyringsolie med navn Shell Thermo fyringsolie hos Shell i 2007 var 8,6 

DKK inkl. afgifter og moms. 

I dette projekt vælger jeg prisen på fyringsolie til at være 8,5 DKK/l inkl. alle afgifter, 

da prisen er varierende fra dag til dag. Det er også muligt at få individuelle rabataftaler 

med olieleverandører hvis man køber en større mængde af diesel i løbet af året. En liter 

fyrings olie har et energiindhold på 10kWh/l. 

48



Jeg har fundet ud af hvilke love og afgiftsmæssige forhold gør sig gældende ved drift af 

mikrokraftvarmeanlæg. 

Ifølge elafgiftsloven kan ejeren af et mikrokraftvarmeanlæg vælge imellem to afregningsmodeller: 

1. Anlægget er ikke registreret efter el afgiftsloven 

2. Anlægget er registreret efter el afgiftsloven. 

Alle anlæg kan dog ikke registreres efter elafgiftsloven. Anlæg mellem 0 og 150 kW 

kan registreres hvis anlægget er stationær og har en kontinuert produktion af el. 

DACHS anlægget som danner grundlaget for projektbesvarelsen kan ikke registreres 

efter el afgiftsloven, da anlæggets el-produktion ikke vil være kontinuert, men afhængig 

af husstandens behov for elektricitet. Derfor afregnes el og varmeproduktionen af 

DACHS anlægget, efter de gældende regler for de ikke registrerede anlæg. 

Der betales afgift efter den lavere fyringssats (satsen for andet gas og diesel olie) af hele 

forbruget af olie/gas til fremstilling af elektricitet og varme. Denne afgift er på 187,5 

øre/l. Der betales kuldioxid afgift af hele forbruget af olie. Afgiften er på 24,3 øre/ l. 

Der betales ikke el og CO2 afgift af den producerede elektricitet og der gives ikke godtgørelse 

af afgiften af olie, der medgår til fremstilling af elektricitet. 

Desuden betales der en reduceret PSO-tarif af den del af strømmen som produceres til 

egetforbrug, og af den del af strømmen som leveres til el nettet. 

Strømmen leveres gratis til el nettet, da de ikke registrerede anlæg ikke kan sælge strøm 

på markedsvilkår. Anlægs ejeren skal dække elselskabets udgifter til måling og opgørelse 

af el-produktionen samt beregning af PSO-afgiften. 

Mikrokraftvarmeproducenter (ejerne) køber strømmen fra el-nettet på lige fod med andre 

forbrugere, dvs. der betales fuld pris for strømmen inkl. alle afgifter. Det samme gør 

sig gældende ved køb af fyringsolie hos olieselskaber. 

Det er ikke muligt af få tilskud hverken til køb af anlægget eller ved el-produktionen fra 

anlægget når man ikke er momsregisteret. 

Jeg har også fundet ud af hvilke afregningsprincipper gør sig gældende ved drift af mikrokraftvarmeanlæg 

som kan registreres efter elafgiftsloven. 

49


50

4 

DRIFTSSTRATEGIER 

I dette kapitel vil resultater og erfaringer fra de foregående undersøgelser blive benyttet 

til at fremstille forskellige kørselsstrategier(af DACHS anlægget) hos en eller flere virkelige 

forbrugere. Projektet sætter dog fokus på private huse som forbrugere, idet den 

store masse, de udgør, betyder, at selv en mindre holdningsændring, i denne kan medføre 

store forandringer. 

Kørselsstrategier vil blive udviklet i Microsoft Visual Studio 2005 vha. programmeringssproget 

c#. Mikrokraftvarmeanlæg der benyttes ved de forskellige simulationer er 

et DACHS anlæg, der er til rådighed på DTU. 

De forskellige kørselsstrategier bliver udført over et år, og der ses bort fra alle de tab der 

kan forekomme som f.eks. varmetabet i akkumuleringstanken. Der ses også bort fra at 

anlægget har en opstartstid inden det producerer mærkeeffekten. 

4.1 Modellen 

Forudsætninger for modellen: 

Målinger der anvendes til fremstilling af modellen stammer fra modelhus B (DGC projekt 

rapport 2005) 16 . Forbrugsprofilerne for el, rumvarme samt varmt vand er alle foretaget 

som timemiddelværdier i kWh for døgnets 24 timer for hhv. hverdage, lørdage og 

søndage henover årets 12 måneder. Der er dog ikke foretaget særskilte målinger af rumvarme 

og varmt vand, men disse to er sammenlagt. 

16 Projektrapport 1, 2005 Jan de Wit og Henrik Iskov 

http://www.dgc.dk/publikationer/rapporter/data/PDF/minimikro.pdf 

51

Driftsstrategier 

Ud fra de målinger der er til rådighed fremstilles der en et-års-model for forbruget af el 

og varme i den pågældende husstand. Middeltimeværdier af el og varmemålinger omregnes 

til kvartersværdier, da det giver mindre og mere præcise tidskridt hop ved simuleringen 

af driften af anlægget i forhold til per time. 

Modellen fremstilles efter kalenderen således at året begynder med en mandag. 

Forbrugsprofilerne (timemiddelbasis) for el, rumvarme samt varmtvand for 

modelhus B findes i Projekt rapporten 1, 2005 (se litteraturlisten[16] på side 64 og 65). 

Tabel 4-1: Viser en række data vedrørende modelhus B 

Størrelse 

[m 2 ] 

52 

Årlig 

elforbrug 

[kWh/år] 

Rumopvarmning 

[kWh/år] 

Energi til 

varmtvandsforsyning 

[kWh/år] 

Antal 

personer i 

husstanden 

130 5000 12000 5000 4 

I projekt rapporten hvor målingerne stammer fra står der ikke noget om hvilket år, de er 

foretaget i, og når men laver en et- års-model, hvor året starter med en mandag, bliver 

elbehovet i husstanden lidt større (5030,19kWh/år) og rumvarme + varmt vand behovet 

lidt mindre(16 917,62 kWh /år). Hvis året begynder på en lørdag / søndag er der henholdsvis 

53 lørdage eller søndage i året, hvorimod hvis året begynder med en mandag er 

der 52 lørdage/ søndage i året. Fejlen er dog meget lille og er på under en procent. 

Figur.4-1 viser elforbruget i husstanden per måned og figur 4-2 viser varmeforbruget 

(rum varme+ varmtvands) forbrug i husstanden per måned.

Figur 4-1: Elfobruget i husstanden i kWh per måned 

Figur 4-2: Varmeforbruget i husstanden i kWh per måned 


53


Tabel 4-2: Vise el og varmeforbruget i husstand B per måned 

( årets start mandag) 

Forbrug per måned El forbrug 

[kWh] 

54 

Varme forbrug 

[kWh] 

Januar 482,94 2502,01 

Februar 483,96 2352,69 

Marts 456,19 2122,95 

April 407,04 1620,61 

Maj 355,79 693,63 

Juni 353,9 547,49 

Juli 355,75 542,01 

August 355,79 541,41 

September 405,85 612,15 

Oktober 407,16 1282,42 

November 457,54 1829,46 

December 508,28 2270,80 

El og varmebehovens udvikling i løbet af dagen kan ses på de nedste figurer. Der vises 

hvordan el og varmebehovet i husstanden varierer i løbet af en lørdag i januar måned. 

Figur 4-3: Døgnprofil for elforbruget på en lørdag i januar måned

Figur 4-4: Døgnprofil for varmeforbruget på en lørdag i januar måned 


Som nævnt tidligere i projektet er det nødvendig at installere en varmeakkumuleringstank, 

så man har mulighed for at gemme varme i en kortere periode og dermed øge 

driftsfleksibiliteten af DACHS- anlægget. 

Energi indholdet i tanken kan beregnes på følgende måde: 

Qtan k vvand 

vand cvand 

T 

( 4.1) 

Varmeakkumuleringstanke findes i forskellige størrelser. Jo større en varmetank er, jo 

højere er prisen. De fleste projekter med mikrokraftvarmeanlæg der er udført i Danmark 

med en-familie huse anvender en varmeakkumuleringstank som kan rumme 300 liter. 

Sådan et tank fås som et 60 ×60 cm skabsmodul og vil dermed kunne indpasses i de 

fleste hjem 17 . 

Derfor vil jeg også bruge den tank i de forskellige simuleringer. 

Hvis forbrugeren har installeret en varmetank på vvand 300l og at ΔT = 40 °C kan 

energiindholdet i tanken beregnes vha. den overstående formel og bliver ca. 14kWh. 

Tabel 4-3. viser varmetankens beholdervolumen i liter samt dens tilhørende energi indhold 

i kWh som er beregnet vha. formel (4.1) og prisen inkl. moms 18 . 

17 Frederiksen 2003 

18 www.hedestoker.dk 

55


Tabel 4-3: Varmetankens beholdervolumen, dens energi indhold samt prisen 

56 

Varmetankens volumen 

[l] 

Energiindholdet i 

tanken[ kWh] 

Pris inkl. moms 

[DKK] 

300 14 3.500 

500 23 5.000 

800 37 7.000 

1500 70 12.250 

2000 93 13.250 

5000 232 32.875 

Varmetankens pris er vigtig da den indgår som en fast omkostning ved beregning af 

de samlede økonomiske omkostninger ved driften af DACHS anlægget og skal derfor 

være så lav som mulig, da anlæggets indkøbspris er på ca. 80.000 DKK dvs. høj i 

forvejen. Samtidig skal størrelsen af varmeakkumuleringstanken være tilstrækkelig 

stor så man altid kan dække varmeforbruget i husstanden, også på den koldeste dag i 

løbet af året. 

4.2 Simulationer 

Introduktion til simulationer 

Som forbruger i simulationerne vælger jeg husstanden fra den tidligere beskrevne model 

(modelhus B). 

Der udvikles seks driftsstrategier. 

Driftsstrategier baseres på flere simulationer i Microsoft Visual Studio, hvor der opbygges 

en algoritme der indeholder alle de energistrømme, som er nødvendige for at kunne 

beskrive systemet bestående af DACHS’en, varmetanken og forbruget. 

Den første driftsstrategi går ud på at simulere driften af anlægget uden nogen form for 

styring. Den anden driftsstrategi går ud på at lade anlægget kører uden ekstrastyring, 

med der skal altid være varme til husstanden. 

Da man generelt er interesseret i at udnytte anlæggets produktionskapacitet bedst muligt, 

er det fornuftig at sørge for at anlægget er i drift mens husstanden har det største 

elektriske forbrug. Derfor går strategi 3 ud på at lad anlægget kører mens husstanden 

har det største elektriske forbrug. I strategi 4 styres driften af anlægget igen efter el for-


bruget, men der er også muligt at gemme anlæggets elproduktion i en kortere periode og 

forbruge det når anlægget ikke er i drift. El styringen foretages ved hjælp af en el grænse 

som er ens for hver eneste måned. 

Da el forbruget i husstanden varierer, vil det være fornuftig at have en el grænse for 

hver eneste måned, så man også sikrer at anlægget vil være i drift når el forbruget i husstanden 

er størst i de måneder med lavere el forbrug. 

I strategi 5 styres driften af mikrokraftvarmeanlægget ved hjælp af 12 forskellige el 

grænser (en grænse for hver måned), og i strategi 6 har man ud over 12 el grænser, også 

mulighed for at gemme anlæggets elproduktion i en kortere periode. 

Metode 

I hver eneste driftsstrategi udføres der simuleringer med forskellige størrelser af varmetanke. 

Der udføres simuleringer med en, to og tre husstande tilsluttet til anlægget. 

Da jeg har omregnet forbruget (el og varmeforbruget) i min model til kvartersmålinger, 

har jeg valgt at arbejde med kvartersværdier for alle variable i stedet for energistrømme 

som sådan. Simulationerne bliver udført over et år. I hver eneste simulation laver man 

tidsskridts analyser (efter hvert kvarter), hvor man kigger på de forskellige variable 

(som f.eks. indholdet i varmetanken) og beslutter sig for hvad der skal ske næste gang (i 

næste kvarter). Hvis varmeakkumuleringstanken f.eks. er fuld skal anlægget slukkes. Til 

sidst lavers der analyser af det samlede regneark der kommer frem efter endt simulation. 

Implementering 

Simulationer udvikles i Microsoft Visual Studio 2005 hvor c# benyttes som programmeringssprog. 

Programmet og dets opbygning beskrives ved hjælp af et klassediagram. De mere komplicerede 

kørselsstrategier vil også blive beskrevet ved hjælp af flow chart. 

Klassediagrammet kan ses på figur. 4-5. 

57


Figur 4-5:Klassediagram 

Som man kan se på figur 4-5. består programmet af en Program klasse, en klasse med 

navnet Dachs, Data2TextEksporter klassen og seks underklasser strategy1, strategy2, 

strategy3, strategy4, strategy5 og strategy6. 

Da skal dog bemærkes, at funktionerne som bliver udført i de forskellige klasser (der er 

vist på figur 4-5.) er vist i alfabetisk orden og ikke i den rækkefølge de bliver kaldt og 

udført i. 

Beskrivelsen af de forskellige klasser, underklasser og funktioner findes i appendiks A. 

Programkode kan også findes i appendiks A. 

58

Hvordan virker programmet 


Først indlæses der el og varmeforbrugsdata per kvarter fra en tekst fil. Derefter opbygges 

der et programvindue hvor man har mulighed for at vælge strategi og dens tilhørende 

variable. Programvinduet kan ses på figur 4-6. 

Når man har valgt strategi og de variable der kan vælges i den pågældende strategi dannes 

der en tabel i den virtuelle ”memory” hvor de forskellige rækker og koloner bliver 

tilført med tilhørende data. Når simulationen er færdig (kvarter nr.35 040) vises alle 

dataene i en tabel som kommer frem i programvinduet efter endt simulation. 

59


Figur 4-6: Viser tomt programvindue med variable som kan vælges. 

Som man kan se på figur 4-6. har man mulighed for at vælge 6 strategier. Alt efter hvilken 

strategi man vælger har man forskellige muligheder. Beskrivelser af de 6 strategier 

vil blive behandlet senere i rapporten. 

Som man også kan se på figur 4-6 er der nogle blanke bokse og nogle bokse med tal i. 

De bokse hvor der er tal i har man mulighed for at ændre. Tællerne viser default- værdier 

af de forskellige variable. 

I strategi 1 er det muligt at vælge størrelsen af varmeakkumuleringstanken, varmetankens 

start betingelse, dvs. om man f.eks. vil starte med en helt tom varmetank eller en 

60


halv fuld tank, antal af husstande man ønsker at tilslutte til anlægget, og om man vil 

gemme de resultater der kommer efter simulationen i en tekst fil. Dette gøres ved at 

trykke på knappen export data som kan ses på figur 4-6. Det kan først gøres når simulationen 

af den valgte strategi er færdig, og export data knappen bliver aktiv. 

Tekst filen kan importeres i Microsoft Office Excel. 

Antal af husstande er sat til en. Hvis man f.eks. ønsker at tilslutte to husstande er det 

muligt, da modelhusets el og varmeforbrug ganges med to. Det vil sige, at det er muligt 

at tilslutte to husstande med identiske el og varmeforbrug. Det er også muligt at tilslutte 

flere end to husstande. 

Alle de ovennævnte muligheder har man også i de andre strategier. 

Ud over de nævnte muligheder kan man i strategi 2 også vælge en nedre tømningsgrænse 

og en fyldningsgrænse. Den nedre tømningsgrænse defineres som varmetankens minimale 

varmeindhold og fyldningsgrænsen defineres som varmetankens maksimale 

varmeindhold. Det vil sige når man tømmer tanken trækker man termisk energi ud af 

varmetanken og når man fylder tanken op tilfører man termisk energi til varmetanken. I 

resten af rapporten vil disse to grænser blive kald for nedre tømningsgrænse og fyldningsgrænse. 

Disse (varme) grænser bliver også benyttet i strategi 3,4, 5 og 6. 

I strategi 3 kan man ud over de nævnte muligheder også vælge en el grænse (el cons. 

limit) og tank trigger limit. Tank trigger limit er sat til 10 kWh. 

I strategi 4 har man alle de muligheder som blev beskrevet i de sidste 3 strategier plus 

mulighed for at vælge størrelsen af el-akkumuleringstanken. Størrelsen af elakkumuleringstanken 

er sat til 5,3 kWh. 

Strategi 5 ligner meget strategi 3 og den eneste forskel er, at man kan vælge en el grænse 

for hver eneste måned i løbet af året. 

Strategi 6 er en viderebyggelse af strategi 4 og den eneste forskel er, at man kan vælge 

en el grænse for hver eneste måned i løbet af året. 

61


Tabel 4-4: Viser de forskellige variable man kan vælge ved hver strategi. 

Valgmuligheder Varmetank 

størrelse 

62 

Start 

akkum. 

Nedre 

varme 

grænse 

Øvre 

varme 

grænse 

Tamk 

trigger 

limit 

El 

grænse 

El 

akk. 

tank 

Antal 

huse 

Strategi 1 x x x 

Strategi 2 x x x x x 

Strategi 3 x x x x x x x 

Strategi 4 x x x x x x x x 

Strategi 5 x x x x x x x 

Strategi 6 x x x x x x x x 

Præsentation af resultater 

Resultaterne af simuleringer præsenteres ved hjælp af det programvindue der fremkommer 

efter simulationen, tabeller og figurer. 

Da man ved alle strategier skal sørge for at varmeforbruget i husstanden altid kan dækkes 

vælger jeg tre måneder af året som jeg vil bruge ved alle simulationer til fremstilling 

af forskellige figurer. 

Januar måned er valgt fordi husstanden har det største varmeforbrug i denne måned. I 

sommer perioden har jeg valgt juli måned da varmeforbruget i husstanden næsten er ens 

for alle sommer måneder. Juli er en af det måneder hvor husstanden har det mindste 

varmeforbrug. 

For at kunne se hvad der sker i forårs og efterårsmåneder vælger jeg april måned da 

forbruget af varme i denne måned ligger næsten midt i mellem den minimale og maksimale 

varmeforbrug i husstanden per måned. Disse tre måneder bliver derfor brugt som 

sammenligningsperioder for strategierne. 

El 

grænser 

for hver 

måned

4.3 Ingen styring – Strategi 1 


Den første strategi er den simpleste kørselsstrategi hvor der opbygges en algoritme der 

indeholder alle de energistrømme som er nødvendige for at kunne beskrive systemet 

bestående af DACHS anlæg, varmeakkumuleringstanken og forbrugeren. 

Strategien går ud på at lad anlægget kører uden noget form for styring. Der skal dog 

altid sikres at husstandens varmebehov bliver dækket. 

Anlægget er altså i drift så længe der kan gemmes varme i varmeakkumuleringstanken. 

Indholdet af varme i varmeakkumuleringstanken når anlægget er i drift beregnes som: 

Nuværende indhold i tanken +(Varme produktionen af anlægget per kvarter – varme 

forbrug i husstanden per kvarter) osv. 

Når anlægget er tænd producerer anlægget strøm og varme til husstanden. Den overskyldende 

strøm som husstanden ikke har brug for sælges til nettet. 

Salg af den overskyldende strøm per kvarter beregnes vha. funktionen CalculateElsale 

og beregnes som: 

El produktion i det pågældende kvarter – El forbrug i det pågældende kvarter. 

Når man ikke kan gemme mere varme stoppes anlægget, og da ventes med at tænde 

anlægget så længe man har varme inde i varmeakkumuleringstanken dvs. så længe man 

kan dække varmeforbruget i husstanden. 

Når anlægget er ude af drift beregnes forbruget af varmen fra akkumuleringstanken 

vha. funktionen CalculateConsumptionFromTank på følgende måde: 

Indholdet af varmen i tanken på dette tidspunkt – forbruget af varmen i næste kvarter 

osv. 

Elproduktion og varme produktion sættes til nul dvs. der er ingen produktion. Derfor 

skal man købe strømmen for at dække husstandens elbehov. 

Alle disse funktioner som jeg lige har omtalt bliver kaldt og udført også i de andre strategier, 

og de forskellige variable som elproduktion, el salg, el køb, varmeakkumuleringen 

osv. bliver beregnet på sammen måde og derfor vil jeg ikke skrive om dem ved de 

andre strategier. 

63


Der udføres en analyse af de forskellige startbetingelser af varmetankens indhold. De er 

medtaget for at undersøge om de har en betydning for driften af anlægget, dvs. om man 

producerer mere eller mindre strøm, når man starter med f.eks. en varmetank der er tom 

for varme eller med en varmetank som er helt fyld op med varme. Dette gøres for alle 

varmetankstørrelser. 

4.4.1 Resultater 

Her vises og kommenteres resultaterne som er kommet frem ved simulering af anlæggets 

drift ved strategi 1. Der er udført simuleringer med forskellige størrelser af varmeakkumuleringstanke 

samt forskellige startbetingelser af indholdet i varmetanken. 

Der er udført fire simuleringer for alle størrelser af varmetanke. En simulering hvor man 

starter med en tom tank, den anden hvor man starter med 33 % af det samlede indhold i 

tanken, en med 66 % af det samlede indhold i tanken og den sidste hvor man starter med 

en helt fuld tank. 

Der skal dog tilføjes at uanset hvilket indhold af varmetanken man starter med i de forskellige 

simulationer (strategier), så er indholdet i varmetank det første kvarter af simulationen 

ikke medregnet. 

Hvis man starter med en varmetank som er helt fyldt op f.eks. en varmetank på 14kWh 

så er indholdet i varmetanken i det første kvarter lige med: 

14kWh – varmeforbruget i det første kvarter. 

Hvis man dermed starter med en varmetank som er helt tom for varme så er indholdet i 

varmetanken i det første kvarter lige med: 

(0+ (anlæggets varmeproduktion i første kvarter – varmeforbrug i første kvarter). 

Der skal også bemærkes at man ikke altid fylder varmetanken op til det samme niveau. 

Nogle gange fyldes tanken op til f.eks. 13,5 kWh, mens andre gange fyldes tanken op til 

12,5 kWh afhængig af varmebehovet i husstanden. Nogle gange kan man også komme 

lidt over tankens maksimale indhold. 

Den første varmetank som er blevet simuleret i drift med anlægget er en varmetank på 

300 liter med et energiindhold på 14 kWh. 

64

4.4.2 Varmetank 14 kWh 


Først vises der en uddrag af resultater der kommer frem ved simulering af strategi 1 

med en varmetank på 14 kWh. Dette gøres ved hjælp af programvinduet som kommer 

frem i form af en tabel efter endt simulation. Derefter vises resultaterne af simulationen 

i en tabel. 

Programvinduet med resultater kan ses på næste side. 

65


Figur 4-7: Viser det uddrag af resultater da kommer frem ved simuleringen af anlæggets 

drift (strategi 1). 

Figur 4-7. viser de resultater der kommer frem når man i det tidligere viste programvindue 

på figur 4-6 vælger strategi 1, en akkumuleringstank med et energiindhold på 

14kWh, start med en tom varmetank og et hus tilsluttet anlægget. 

66


Som man kan se på den overstående figur befinder vi os i januar måned på en hverdag i 

kvartererne fra 2449 til 2477. 

I kvarter 2449 er anlægget ikke i drift. Workingstatus er derfor lige med 0. El og varmeproduktionen 

er lige med 0, og der købes strøm fra nettet så man kan dække elbehovet 

i husstanden. 

Varmeakkumuleringstanken er næsten tom og indeholder 0,045 kWh varme. I det næste 

kvarter er det altså ikke muligt at dække varmeforbruget i husstanden da det ligger 

på 0,725kWh. Derfor tændes anlægget (kvarter nr. 2450) og workingstatus sættes til 1. 

Anlægget producerer el og varme til husstanden, og den strøm husstanden ikke har brug 

for sælges til el nettet. Den overskydende varme akkumuleres i varmeakkumuleringstanken. 

Når varmetanken er fuldt op(kvarter 2456) med varme slukkes anlægget igen 

(kvarter 2457) og tømmes for varme så længe man kan dække varmeforbruget i husstanden. 

Produktionsdata, antal starter, driftstid af anlægget, el køb, el salg, samt el og varmeforbrug 

efter et års drift af anlægget kan ses i de forskellige bokse på figur 4-6. 

Her vises resultaterne af simulationen i en tabel. 

Tabel 4-5:Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 14 kWh 

Tank kapacitet 

14kWh 

300 liter 

El produktion 

[kWh] 

Start 0 % Start 33 % Start 66 % Start fuld 

tank 

8543,60 8538,29 8536,97 8538,29 

El salg [kWh] 7320,03 7313,42 7305,01 7333,65 

El køb [kWh] 3806,61kW 3805,314 3798,22 3825,54 

Varme produktion 

[kWh] 

16 926 16 915,5 16 912,87 16 915,5 

Antal starter 972 974 975 970 

Drifts tid [h] 1612h 1611h 1610.75h 1611 h 

Indhold i varmetanken 

i det sidste 

kvarter [kWh] 

8,38 anlægget 

er 

ikke i drift 

2,5 anlægget 

er i drift 

4.49 anlægget 

er i drift 


er 

ikke i drift 

Som man kan se i tabel 4-5 hvis man har en varmeakkumuleringstank med et indhold på 

14kWh og starter med en helt tom tank producerer anlægget i løbet af et år 8543,59kWh 

strøm til husstanden. Der sælges 7320 kWh strøm. 

Det er ikke altid muligt at dække husstanden el forbrug og derfor skal der købes 

3806,61kWh strøm fra el-nettet. 

67


Det er altså muligt at dække ca. 25 % af husstandens el behov, i løbet af året. 

Anlæggets maksimale driftstid i løbet af et år er på 8760 timer (kontinuert drift) dvs. at 

anlægget med den driftstid som det har i simulationen (start 0 %), kun er i drift 18,4 % 

af dets maksimale driftstid. Det er fordi at både forbruget af el og varme i husstanden er 

for lille til sådan et anlæg, og derfor vil jeg i de næste strategier prøve at tilslutte flere 

husstande med identisk el og varmeforbrug, for bedre at udnytte produktionskapaciteten 

af anlægget. 

Anlægget starter 972 gange i løbet af året (start tom tank) dvs. ca. 3 gange om dagen. 

Men sådan er det ikke i alle perioder af året. I sommerperioden er varmebehovet i husstanden 

beskeden og derfor vil varmetanken tømmes langsommere og dermed får man 

ikke de 3 starter af anlægget. I vinterperioden vil anlægget starte flere gange i løbet af 

dagen, da varmeforbruget i husstanden er større end i sommerperioden, og varmeakkumuleringstanken 

vil dermed tømmes hurtigere. Som man også kan se i tabellen køber 

man mindst strøm når man starter med et indhold som er på 66 % af det maksimale indhold 

i varmetanken. Det er tilfældigt hvornår anlægget ikke er i drift, dvs. hvilket el 

forbrug man har når anlægget ikke er i drift. Derfor rammer man et lidt lavere elforbrug 

når man starter med denne varmetank størrelse og dermed køber mindre strøm. 

68


Figur 4-8: Viser antal start /stop af anlægget, hvordan indholdet i varmetanken varierer 

samt varmebehovet i husstanden på en hverdag i januar måned med en varmeakkumuleringstank 

på 14 kWh og start med en tom tank. 

Som man kan se på figur 4-8 starter anlægget 5 gange i løbet at en hverdag i vinterperioden. 

Anlæggets driftsperioder er ikke lige så lange som perioderne hvor anlægget ikke 

69


er i drift, da det er en forholdsvis lille tank som hurtig fyldes op. Som man også kan se 

på figuren er perioderne hvor anlægget ikke er i drift heller ikke lige lange, fordi varmebehovet 

i nogle perioder er større end i andre og dermed tømmes varmetanken hurtigere. 

Anlægget starter 127 gange i løbet af januar måned og er typisk i drift 6 - 9 kvarter af 

gangen. I januar måned køber husstanden i alt 234,75 kWh strøm fra nettet og der sælges 

i alt 1021,16 kWh strøm til nettet. Anlægget er i drift i 239 timer og 30 minutter i 

løbet af januar måned. 

Anlæggets maksimale driftstid i løbet af januar måned er på 744 timer (kontinuert drift) 

dvs. at anlægget med en driftstid på 239,5 timer (start 0 %), kun er i drift 32,4 % af dets 

maksimale driftstid i januar måned. 

I januar måned har husstanden et el forbrug på 483 kWh, dvs. det er muligt at dække 

248,25 kWh (51,4 %) af husstandens elforbrug ved hjælp af anlæggets el-produktion. 

Husstanden har det største varmeforbrug i denne måned. 

I løbet af februar måned starter anlægget 116 gange. Der købes i alt 254,11 kWh strøm 

fra el nettet og der sælges i alt 957,35 kWh til el nettet. Anlægget er i drift i 224 timer i 

løbet af februar måned. 

Anlæggets maksimale driftstid i løbet af februar måned er på 672 timer (kontinuert 

drift) dvs. at anlægget med en driftstid på 224 timer (start 0 %), kun er i drift 33,3 % af 

dets maksimale driftstid i februar måned. 

I februar måned har husstanden et el forbrug på 484 kWh, dvs. det er muligt at dække 

229,9 kWh (47,5 %) af husstandens elforbrug ved hjælp af anlæggets el-produktion. 

I løbet af marts måned starter anlægget 115 gange. Der købes i alt 329,2 kWh strøm fra 

nettet og der sælges 942,3kWh til nettet. Anlægget er i drift i 201,75 timer i løbet af 

marts måned. 

Anlæggets maksimale driftstid i løbet af marts måned er på 744 timer (kontinuert drift) 

dvs. at anlægget med en driftstid på 201,75 timer (start 0 %), kun er i drift 27,1 % af 

dets maksimale driftstid i marts måned. 

I marts måned er husstandens elforbrug på 456 kWh, dvs. det er muligt at dække 126,8 

kWh (27,8 %) af husstandens elforbrug ved hjælp af anlæggets el-produktion. 

70



samt varmebehovet i husstanden på en hverdag i april måned med en varmeakkumuleringstank 


71


Som man kan se på figur nr. 4-9. er anlægget ikke i drift ved dagens begyndelse. I april 

måned starter anlægget 3 gange i løbet af en dag. 

I løbet af april måned starter anlægget 97 gange. Der købes i alt 317, 6kWh fra nettet og 

der sælges 729,5 kWh strøm til nettet i løbet af april måned. 

Anlægget er i drift i 154,5 timer i løbet af april måned. 

Anlæggets maksimale driftstid i løbet af april måned er på 720 timer (kontinuert drift) 

dvs. at anlægget med en driftstid på 154,5 timer (start 0 %), kun er i drift 21,4 % af dets 

maksimale driftstid i april måned. 

I april måned har husstanden et el forbrug på 407kWh, dvs. det er muligt at dække 90 

kWh (22,1 %) af husstandens el forbrug ved hjælp af anlæggets el-produktion. 

I løbet af maj måned starter anlægget 49 gange. Anlægget er kun i drift i 65,25 timer i 

løbet af maj måned. Der købes i alt 329,7kWh fra el nettet og der sælges i alt 319,7 

kWh strøm til el nettet i løbet af denne måned. El forbruget i husstanden i maj måned er 

på 355,8 kWh og anlæggets el produktion er på 345,825 kWh. El forbruget i husstanden 

bliver altså dækket ved hjælp af el køb fra nettet, da kun 26,1 kWh strøm dækkes ved 

hjælp af anlæggets el-produktion. 

I løbet af juni måned er anlægget i drift i 52,25 timer. El købet er på 315,6kWh. Da el 

behovet i husstanden i juni måned er på 353,9 kWh er det altså muligt at dække 

38,2kWh af strøm forbruget i husstanden ved anlæggets el-produktion. Resten skal man 

købe fra nettet. 

72



samt varmebehovet i husstanden på en hverdag i juli måned med en varmeakkumuleringstank 


73


Som man altså kan se på de overstående figur er anlægget kun i drift i en kortperiode i 

løbet af dagen, og anlægget har kun et start. Driftstiden af anlægget er heller ikke lige så 

lang som om vinteren da varmebehovet er beskeden. I starten af figuren er anlægget 

ikke i drift og varmetanken leverer den nødvendige varme til husstanden. 

I juli måned starter anlægget 39 gange og er i drift i ca. 6 kvarter af gangen. Anlægget er 

i drift i 52 timer i løbet af måneden. Igen køber man de meste af husstandens el forbrug 

fra el nettet. El behovet i husstanden i juli måned er på 355,75 kWh og el købet er på 

324,31 kWh. 

I august måned har vi den samme situation som i de andre sommermåneder pga. beskeden 

varmebehov i husstanden. 

I september måned er anlægget i drift i 58 timer. 

I oktober, november og december er anlægget i drift i 513,25 timer. Hvis anlægget havde 

kontinuert drift i disse måneder vil driftstiden være på 2208 timer, dvs. at anlægget 

kun er i drift 23,4 % af dets maksimale driftstid i løbet af disse måneder. 

74


Her vises resultater af simulationen med en varmetank på 23,2 kWh 

Tabel 4-6:Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 23,2 kWh 


23,2kWh 

500 liter 

El produktion 

[kWh] 


tank 

8546,24 8542,27499 8538,29 8534,32 

El salg [kWh] 6968,07 6965,65 6971,19 6974,05 

El køb [kWh] 3452,01 3453,56 3463,07 3469,92 

Varm produktion 

[ kWh] 

16 931,25 16 923,37 16 915,5 16 907,62 

Antal start/stop 558 559 557 556 

Drifts tid [ h] 1612.5 1611,75 1611 1610.25 

Indholdet i varmetanken 

i det sidste 

kvarter [kWh] 

13.629 

anlægget 

er ikke i 

drift 

13.41 anlægget 

er 

ikke i drift 

13,191anlæg 

get er ikke i 

drift 

13.209 

anlægget 

er ikke i 

drift 


Det er tilfældigt at man køber og sælger mindst strøm når man har installeret en varmetank 

på 23,2kWh. Som man kan se ud fra tabellen køber man og sælger mindre strøm i 

forhold til en varmetank på 14 kWh. 

El produktionen falder ”tilfældigt ud ” afhængig af driftstidspunkter i forhold til el forbrug. 

Hvis man flest gange er i stand til at ramme de tidspunkter hvor el forbruget i husstanden 

er lidt større sælges der mindre strøm og omvendt. Når anlægget ikke er i drift 

og man er i stand til at ramme de tidspunkter hvor el forbruget er lavere vil man købe 

mindre strøm. Derfor sælger man og køber mindre strøm med en varmetank på 23,2 

kWh. 

Når man starter med en tom varmetank producerer anlægget 8546,24kWh strøm til husstanden. 

Der sælges 6968,07 kWh og der købes 3542,01. Der er altså muligt at dække 

1578,17kWh af husstandens el forbrug og resten køber men fra nettet. Anlægget starter 

558 gange i løbet af et år. Om vinteren får man forholdsvis flere starter og om sommeren 

færre starter på grund af varmebehovet i husstanden. 

I januar måned starter anlægget 72 gange og er i drift i 239,75 timer. Der sælges i alt 

1023 kWh strøm til el nettet og der købes 235,4 kWh strøm fra el nettet. Da elforbruget 

i husstanden i denne måned er på 483kWh er det muligt at dække 247,6 kWh af husstandens 

elforbrug ved hjælp af anlæggets produktion. 

75


I april måned er anlægget i drift i 155,75 timer. Der sælges i alt 747 kWh strøm og der 

købes 329 kWh strøm fra el nettet. Anlægget starter 60 gange i løbet af denne måned. 

Da husstandens elforbrug i april måned er på 407 kWh er det altså muligt at dække 78 

kWh af husstandens elforbrug ved hjælp af anlægget. 

I juli måned er anlægget i drift i 52,5 timer og der sælges i alt 236,8 kWh strøm. Anlægget 

starter 23 gange i løbet af juli. I juli måned er husstandens elforbrug på 

355,7kWh og el købet fra nettet er på. 314 kWh. Det er kun muligt at dække 41 kWh 

strøm ved hjælp af anlægget i løbet af denne måned. 


Her vises resultater af simulationen med en varmetank på 70 kWh. 

Tabel 4-7: Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 70 kWh 


70 kWh 

1500 liter 

El produktion 

[kWh] 

76 


tank 

8574,07 8529,02 8539,62 8538,29 

El salg [kWh] 7622,42 7618,81 7510,29 7523,51 

El køb [kWh] 4078,53 4119,97 4000,86 4015,40 


[kWh] 

16986,37 16897,125 16918,125 16915,5 

Antal start/stop 189 190 190 189 

Drifts tid [h] 1617,75 1609,25 1611,25 1611 


i det 

sidste kvarter 

[kWh] 


er 

ikke i drift 


er i 

drift 


er i 

drift 


er 

ikke i drift 

Som man kan se i tabel nr. 4-7 producerer anlægget 8547,07 kWh strøm til husstanden 

når der er installeret en varmeakkumuleringstank på 70 kWh og der startes med en tom 

tank. Der sælges 7622,42 kWh strøm og der købes 4078,53kWh strøm fra nettet. Anlægget 

starter 189 gange i løbet af et år. 

Anlægget starter 26 gange i løbet af januar måned og er i drift i 243 timer. Der sælges i 

alt 1143,3 kWh strøm til el nettet. Der købes i alt 338,4 kWh strøm fra el nettet i løbet af 

måneden. Husstandens elforbrug i januar måned er på 483 kWh.


I april måned er anlægget i drift i 157,5 timer og starter 18 gange. Der sælges 759,2 

kWh strøm til el nettet og der købes 331,5 kWh strøm fra el nettet. Husstandens elforbrug 

i april måned er på 407 kWh. 

I juli måned starter anlægget kun 7 gange da det er en forholdsvis stor tank. Varmetanken 

tømmes langsomt pga. de beskedne varmeforbrug i husstanden. Driftsperioderne 

bliver dog lidt længere i forhold til de små varmetanke pga. tankens størrelse. 

Anlægget er i drift i 51,25 timer i løbet af juli måned. Husstandens elforbrug i juli måned 

er på 355,7 kWh. 


Her vises resultater af simulationen med en varmetank på 232 kWh. 

Tabel 4-8: Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 232 kWh 


232 kWh 

5000 liter 

El produktion 

[kWh] 


tank 

8567,45 8505,17 8466,75 8519,74 

El salg [kWh] 7525,90 7500,18 7441,90 7494,88 

El køb [kWh] 3988,64 4025,19 4005,34 4005,32 


[kWh] 

16 973,25 16 849,88 16 773,75 16 878,75 

Antal start stop 56 56 56 56 

Drifts tid [h] 1616,5 1604,75 1597,5 1607,5 


i det 


[kWh] 

55,62 

anlægget er 

ikke i drift 


er ikke i 

drift 


er ikke i 

drift 

193,12 

anlægget 

er ikke i 

drift 

Som man kan se i den overstående tabel producerer anlægget med en tom tank til at 

starte med 8567,45 kWh strøm i løbet af et år. Der købes dog lidt mere strøm end ved 

det mindre tanke. Det er fordi at anlægget har nogle langvarige driftsperioder, men også 

77


lange tømningsperioder især i sommer månederne hvor varmebehovet i husstanden ikke 

er så stor. 

Anlægget har dog betydelig færre starter, når en stor varmetank er installeret. Anlægget 

starter 56 gange i løbet af året. Dette skydes varmetankens størrelse. Driftstiden er heller 

ikke meget større end ved de mindre tanke. 

Anlægget starter 8 gange i løbet af januar måned og er i drift i 259,25 timer i løbet af 

måneden. 

Anlægget er i drift fra 124 – 132 kvarterer af gangen. Der sælges i alt 1207,8 kWh 

strøm til el nettet og der købes 316,75 kWh strøm fra nettet. 

I april måned starter anlægget 6 gange, er i drift i fra 110 til 112 kvarter. Anlægget er i 

drift i 168,25 timer i løbet af april måned. 

Anlægget har kun 2 starter i løbet af juli. Det meste af tiden er anlægget dog ikke i drift. 

Dette skyldes de beskedne varmeforbrug husstanden har i løbet juli måned. Når varmeakkumuleringstanken 

fyldes helt op, tømmes den meget langsom. Anlægget er i drift i 

93 kvarterer ved første og anden start. 

78

4.5 Diskussion af resultater 


Figur 4-11: Viser el produktionen ved forskellige startbetingelser med en varmetank på 

14 kWh. 

Som man kan se på figur 4-11 (og som man også kunne se ved de forskellige simulationer) 

spiller startbetingelsen af indholdet i akkumuleringstanke ikke en stor rolle ved 

driften af DACHS anlægget, da forskellen i el-produktionen ved de forskellige startbetingelser 

er på ca. en procent. 

Tilgængeldt spiller størrelsen af akkumuleringstanken en rolle ved driften af anlægget. 

Med en større varmeakkumuleringstank kan anlægget være i drift i længere perioder af 

gangen og dermed får man færre starter af anlægget. 

Denne reduktion har en stor betydning for anlægget da det slides mere jo flere gange 

anlægget stopper og dermed reduceres dets levetid. 

Figur 4-12: Viser hvor mange gange anlægget starter i løbet af året med de forskellige 

varmetanke (start med en tom tank). 

79


Driftstiden ændrer sig ikke markant fra den ene størrelse af akkumuleringstanken til den 

anden og dermed er der ikke større ændringer i produktionen. Det er fordi at husstandens 

varmeforbrug ikke er så stor i sommer måneder og ved større tanke vil det tage 

længere tid før tanken tømmes og anlægget startes igen. De lidt større varmetanke har 

dog lidt længere driftstid i forhold til de mindre tanke. 

Figur 4-13: Viser driftstiden af anlægget i løbet af et år starter i løbet af året med de 

forskellige varmetanke (start med en tom tank). 

Som man kan se på figur 4-13. er anlægget længst i drift med en varmetank på 70 kWh. 

Dette skyldes de varierende varmeforbrug husstanden har. 

I sommer perioden har anlægget kortere driftstid og færre starter, og i vinter perioden 

har anlægget flere starter og lidt længere driftstid ved alle varmetanksstørrelser. Om 

foråret/efteråret har man en situation der ligger midt imellem vinter og sommer. 

80

Figur 4-14:Viser elkøbet fra nettet samt husstandens elbehov og el dækning i 

janur,april og juli måned med en varmetank på 14 kWh 


Om vinteren er de muligt at dække ca. 50 % af husstanden elforbrug ved hjælp af anlæggets 

el produktion. 

De meste af el behovet i husstanden om sommeren men også om foråret / efteråret 

dækkes ved køb af el fra nettet. Dette skyldes det beskedne varmeforbrug husstanden 

har om sommeren, som medfører at anlægget få en driftstid som er ca. 4 gange kortere 

end i vinterperioden. Når anlægget ikke er i drift i længere perioder køber man mere 

strøm. 

81


Man kan altså konkludere at anlægget er kraftig overdimensioneret i forhold til el - og 

varmeforbruget i model husstanden især om sommeren, men også resten af året. 

82

4.6 Varme grænser – Strategi 2 


Strategi 2 går ud på at man altid skal sikre at husstanden har et vist indhold af varme i 

varmetanken og derfor tømmes akkumuleringstank til en vis procent af det samlede indhold. 

Denne tømningsgrænse vil jeg kalde for nedre tømningsgrænse. 

De små varme akkumuleringstanke (14kWh og 23 kWh) tømmes til indholdet i varmetanken 

er på ca. 20 % af varmetankens maksimale indhold (hhv.2,8kWh og 4,6kWh). 

Nedre tømningsgrænse er valgt således, at den sikrer at husstanden altid har varme til 

rådighed. Dette kan anskueliggøres ved at vurdere denne grænse i forhold til husstandens 

maksimale varmeforbrug per kvarter og anlæggets produktion per kvarter. Da det 

maksimale varmeforbrug er på ca. 1,7kWh og anlæggets produktion er på 2,625 kWh, 

og selv når tanken kun indeholder 2,8kWh (20 % af f.eks. varmetank med indhold på 

14kWh) vil indholdet i akkumuleringstanken højst kommer ned på 1,1kWh før anlægget 

startes op og øger indholdet i tanken. 

Ved andre tankkapaciteter(70 kWh og 232 kWh) tømmes tanken til ca. 3,5 kWh. Denne 

grænse er valgt således at begge varmetanke tømmes til ens niveau, men samtidig sikres 

der at husstanden altid har et vist indhold af varme i varmetanken. 

De større varmeakkumuleringstanke fyldes op til 80 % af tanken maksimale indhold. De 

større tanke fyldes ikke helt op, pga. det beskedne varmeforbrug i sommerperioden. 

Når varmetanke fyldes op til 80 % af tankernes maksimale indhold vil det ikke tage så 

lang tid at tømme varmetanken som når varmetanken fyldes op til 100 % (især i de måneder 

hvor varmebehovet er beskeden). Dvs. de perioder hvor anlægget ikke er i drift i 

sommermåneder forkortes og anlægget vil få flere starter. Tilgængeldt vil fyldningsperioderne 

også forkortes i forhold til strategi 1, da man nu har en mindre varmeakkumuleringstank. 

De små varmetanke fyldes op til 98 % af tankens maksimale indhold. Denne grænse er 

valgt således, at den sikrer, at anlægget altid stopper før indholdet i varmetanken er 

kommet over f.eks. 14kWh. Nogle gange stopper anlægget når indholdet i varmetanken 

er på 14, 09 kWh. Når indholdet i varmetanken (som er på 14kWh) flere gange kommer 

over 14 kWh, vil anlægget automatisk slukke af sig selv, da det ikke kan komme af med 

varmen[2]. Derfor buges denne grænse. Denne fyldningsgrænse vil jeg kalde for øvre 

fyldningsgrænse. 

Det bør dog bemærkes, at hvis man ved simulationen vælger at starte med en varmetank 

som er fuld starter man med 98 % af tankens maksimale indhold(gælder for de to små 

83


tanke) eller 80 % af tanken maksimale indhold (gælder for de to større tanke). Dvs. hvis 

man har en tank på 14 kWh og vil gerne starte med en fuld tank vil indholdet i tanken i 

de første kvarter være 13,7kWh(98 % af 14 kWh) – varmeforbruget i første kvarter. Det 

samme gælder for en start med hhv. 33 % og 66 % af tankens maksimale indhold. Ved 

alle simuleringer med forskellig tank størrelser er det ikke altid muligt præcis at ramme 

den nedre tømningsgrænse. Det samme gælder for den øvre fyldningsgrænse. 

Da sørges for at varmebehovet i husstanden altid bliver dækket ved alle størrelser af 

varmeakkumuleringstanke. 

Da anlæggets produktion er varmestyret lige som ved simuleringer i strategi1 forventer 

jeg at driftstiden samt el og varmeproduktionen ikke ændrer sig så meget i forhold til 

simuleringer udført i strategi 1. 


Her vises resultater der kommer efter simulationen af strategi 2 med en varmetank på 14 

kWh. 

Tabel 4-9: Resultater af simuleringer med en akkumuleringstank på 14 kWh, nedre 

tømningsgrænse på 20 % og øvre fyldningsgrænse på 98 % 


14 kWh 

300 liter 

Start 0 % Start 33 % Start 66 % Start fuld tank 

El produktion 

[kWh] 

8543,60 8540,95 8538,30 8536,98 

El salg [kWh] 7495,96 7486,34 7459,82 7435,10 

El køb kWh 3982,55 3975,58 3951,71 3928,31 


[kWh] 

16926 16920,75 16915,5 16912,88 


Drifts tid [h] 1612 1611,5 1611 1610,75 


i det sidste 

kvarter [kWh] 

84 


er ikke i drift 







I januar måned når man starter med en tom varmetank er anlægget i drift i 239 timer og 

15 minutter. Der sælges i alt 1086, 5kWh strøm til el nettet og der købes i alt 301,5kWh 

strøm fra nettet. Anlægget starter 154 gange i løbet af måneden.


I april måned er anlægget i drift i 154 timer og 15 minutter. Anlægget starter 120 gange 

i løbet af denne måned. Der sælges i alt 706kWh strøm til el nettet og der købes i alt 

295kWh strøm. 

I juli måned er anlægget i drift i 51 timer. Der købes 341 kWh strøm fra el nettet og der 

sælges 206 kWh strøm til nettet. Anlægget starter 48 gange i løbet af juli måned. 



kWh. 


tømningsgrænse på 20 % og øvre fyldningsgrænse på 98 % 


23,2 kWh 

500 liter 

El produktion 

[kWh] 


tank 

8550,22 8540,95 8542,27 8538,30 

El salg [kWh] 7235,36 7195,96 7226,97 7223,88 

El køb kWh 3715,33 3685,19 3714,88 3715,77 


[kWh] 

16939,13 16920,75 16923,38 16915,50 


Drifts tid [h] 1613,25 1611,5 1611,75 1611 


i det 


[kWh] 


er 

ikke i drift 


er i 

drift 


er 

ikke i drift 


er 

ikke i drift 

I løbet af januar måned er anlægget i drift i 239 timer og 15 minutter. Der sælges i alt 

1086 kWh strøm til el nettet og der købes i alt 301,3 kWh strøm fra nettet. Anlægget 

starter 93 gange i løbet af januar måned. 

I april måned er anlægget i drift i 154 timer. Der sælges i alt 686kWh til el nettet og der 

købes 278kWh strøm fra nettet. Anlægget starter 69 gange i løbet af måneden. 

I løbet af juli måned sælges der i alt 232kWh strøm til el nettet og der købes i alt 

316kWh strøm fra el nettet. Anlægget er i drift i 51 timer og 15 minutter. 

85




kWh. 


tømningsgrænse på 5 % (3,5 kWh) og øvre fyldningsgrænse på 80 % 

Tank kapacitet 70 

kWh 

1500 liter 

El produktion 

[kWh] 

86 


tank 

8567,45 8558,17 8547,57 8538,30 

El salg [kWh] 7158,87 7136,87 7148,82 7073,13 

El køb [kWh] 3621,61 3608,88 3631,44 3565,02 


[kWh] 

16973,25 16954,88 16933,88 16915,50 


Drifts tid [h] 1616,5 1614,75 1612,75 


i det sidste 

kvarter 


er i 

drift 


er i 

drift 


er 

ikke i drift 


er 

ikke i drift 

I januar måned er anlægget i drift i 243 timer(start med en tom tank). Der sælges i alt 

969kWh strøm til el nettet og der købes i alt 165 kWh strøm fra nettet. Anlægget starter 

32 gange i løbet af denne måned. 

I april måned sælger der i alt 720kWh strøm til el nettet og der købes i alt 333kWh fra el 

nettet så man kan dække elforbruget i husstanden. Anlægget er i drift i 149 timer og 45 

minutter og starter 24 gange. 

I juli måned er anlægget i drift i 50 timer og der købes i alt 346 kWh strøm fra el nettet. 

El salget er på 256 kWh og anlægget har 10 starter i løbet at måneden.



Her vises resultater der kommer efter simulationen af strategi 2 med en varmetank på 

232 kWh. 


tømningsgrænse på 1,5 % (3,5 kWh) og øvre fyldningsgrænse på 80 % 


232 kWh 

5000 liter 

El produktion 

[kWh] 


tank 

8584,67 8552,87 8519,75 8509,15 

El salg [kWh] 7572,47 7571,29 7544,58 7513,78 

El køb kWh 4017,98 4048,60 4055,02 4034,81 


[kWh] 

17007,38 16944,38 16878,75 16857,75 


Drifts tid [h] 1619,75 1613,75 1607,5 1605,5 


i det sidste 

kvarter 


er i 

drift 

88 

anlægget er 

i drift 


er i 

drift 

125,73 

anlægget 

er i drift 

Anlægget er i drift i 255 timer oh 30 minutter i løbet af januar måned. Anlægget starter 

10 gange i løbet af måneden. Der sælges i alt 1184 kWh strøm til nettet. El købet fra 

nettet er på 313 kWh. 

I april måned har anlægget en driftstid på 153 timer og starter 7 gange. El købet fra nettet 

er på 320 kWh og el salget til nettet er på 724kWh. 

I Juli måned er anlægget i drift i 55 timer og 30 minutter. Anlægget har 3 starter. El køb 

fra nettet er på 324 kWh og el salget til nettet er på 263kWh. 

87



Som man kan se igen får man færre starter af anlægget ved en større akkumuleringstank. 

Hvis man sammenligner antal af starter ved simulationer i strategi 2 (alle tank 

størrelser) i forhold til strategi 1 kan man se at man som forventet får flere starter af 

anlægget. Det gør man pga. indførelsen af den nedre tømningsgrænse og øvre fyldningsgrænse. 

Varmetanken bliver mindre og fyldes og tømmes hurtigere når man har 

disse grænser i forhold til simuleringer i strategi 1. Indførelse af styregrænser er alene 

forårsaget af, at vi ikke skal komme udenfor lagerbeholderens kapacitet. Dette gælder 

dog ikke for den øvre tømningsgrænse (stor varmetanke), da den er indført for hurtigere 

at tømme varmebeholderen i de perioder hvor varmeforbruget er beskeden. 

Da anlæggets produktion er varmestyret er driftstiden, el og varmeproduktionen som 

forventet næsten ens som i de forskellige simulationer der blev udført i strategi 1. 

Figur 4-15:Viser driftstiderne af anlægget med en varmetank på 14 kWh ved 

simuleringer af strategi 1 og strategi 2. 

88


El købet og el salget er dog forskellige i forhold til strategi 1 (gælder alle varmetank 

størrelser). El købet og el salget falder ”tilfældigt ud ” afhængig af driftstidspunktet i 

forhold til elforbruget. 

89


4.8 To huse (strategi 2) 

Dansk lovgivning tillader ikke i skrivende stund at to eller flere husstande deles om et 

el-produktionsanlæg medmindre, der dannes et distributionsselskab. Da anlægget er 

kraftig overdimensioneret i forhold til el - og varmeforbruget i model husstanden vil jeg 

tilslutte 2 husstande med identiske el og varmeforbrug til anlægget, for bedre at udnytte 

dets produktionskapacitet. Jeg vil altså prøve at undersøge hvordan tilslutning af to husstande 

vil påvirke driften af DACHS anlægget, og om det vil være mere rentabelt for 

ejerne af anlægget hvis de kunne deles om det. 

Der købes strøm i de timer hvor forbruget af strøm overstiger anlæggets produktion. Der 

sørges for at varme behovet i husstanden altid bliver dækket. Driften af anlægget afprøves 

igen med flere størrelse af akkumuleringstankerne. 

Samlede el og varmebehov: 

El behøv 10060,38kWh 

Varme behøv 33.835,24 kWh 

Driften af anlægget afprøves igen med flere størrelse af akkumuleringstankerne. 

Der afprøves med flere forskellige tømnings og fyldningsgrænser ved alle varmetank 

størrelser. 

Tabel 4-13: Viser produktionen af anlægget, antal starter, el salg og el køb ved forskellige 

størrelse af varmetanke når der er tilsluttet to husstande med identisk el og varme 

forbrug. 

Tank kapacitet 23[kWh] 70 [kWh] 232 [kWh] 

El produktion 

[kWh] 

17089,85 17108,40 17121,65 

El salg [kWh] 12870,54 12409,85 13518,05 

El køb [kWh] 5841,07 5361,83 6456,78 

Varme produktion[ 

kWh] 

33857,25 33920,25 33920,25 

Antal start stop 1004 292 91 

Drifts tid [h] 3224,5 3228 3230,5 

Start 0 0 0 

Øvre grænse 98 % 95 % 95 % 

Nedre grænse 30 % 5 % 10 % 


i det 


[kWh] 

90 

22,01 

Anlægget er 

ikke i drift. 

58,75 

anlægget er i drift 

85,01 anlægget er i 

drift


Som man kan se i tabellen har jeg kun udført simulationer med 3 tank størrelser. Desuden 

kan man se at de forskellige tanke har forskellige tømningsgrænser og fyldningsgrænser. 

Da jeg nu har dobbelt så stor el og varmeforbrug har jeg valgt at den lille varmetank 

(23 kWh) fyldes om til 98 % af tankens maksimale indhold. Det er fordi at tankens 

nedre tømningsgrænse ikke kan være mindre end de 30 % af varmetankens maksimale 

indhold, da det ellers ikke vil være muligt at dække varmeforbruget i de to husstande. 

Hvorfor kan man ikke dække varmeforbruget hvis man f. eks vælger en nedre tømningsgrænse 

til 20 % af tankens maksimale indhold og en varmetank på 23 kWh? 

Forklaringen kan ses på næste side (figur 4-16). De to timer hvor varmeforbruget overstiger 

anlæggets varmeproduktion kan ses i den sort-gule boks på figuren. Den røde 

boks viser negativt varmeforbrug. 

Som man kan se på figuren har man i løbet af februar måned, men også i løbet af nogle 

andre måneder (januar, marts og december) to timer(lige efter hinanden) om dagen (både 

hverdag og weekend) hvor varmeforbruget er større end anlæggets varmeproduktion. 

I februar måned har man dog de maksimale varmeforbrug per kvarter. Dette varmeforbrug 

er på 3,28kWh. I februar måned har man også det største varmeforbrug i to timer 

som er på 23,84kWh. Disse varmeforbrug forekommer lige efter hinanden. 

Da anlæggets varmeproduktion per time er på 10,5kWh skal den nedre tømningsgrænse 

mindst være på ca. 3kWh, for at man altid kan dække varmeforbruget i de to husstande. 

Dvs. hvis anlægget bliver tændt i de perioder hvor vi har de to timer med højt varmeforbrug 

skal der mindst være 3kWh varme i tanken. Simulationsprogrammet er lavet således 

at man ikke altid kan stoppe præcis ved den nedre tømningsgrænse og derfor skal 

man altid sikre sig at den nedre tømningsgrænse er på 5 – 6 kWh så man kan dække 

varmeforbruget. 

Nogle gange kan man dog være ”heldig” lige som ved simuleringer med en varmetank 

på 70 kWh hvor man altid kan dække varmeforbruget selv om nedre tømningsgrænse er 

på 3,5 kWh. Det er fordi at man aldrig kommer i den situation hvor anlægget tændes 

samtidig med at varmeforbruget overstiger anlæggets varmeproduktion (i de to timer). 

Disse timer forekommer altid mens anlægget er eller ikke er i drift. 

Ved en varmetank på 232 kWh er det dog muligt at dække varmeforbrug selv om tømningsgrænsen 

kommer under det 10 %. Men jeg har valgt denne grænse da det også skal 

være muligt at tømme tanken lidt hurtigere i de måneder hvor varmeforbruget ikke er så 

stort. Derfor fyldes tanken også kun til det 95 %. 

91


Figur 4-16:Uddrag af simleringen med en varmetank på 23kWh nedre tømningsgrænse 

på 20 % , og øvre fyldningsgrænse på 98 % af tankens maksimele indhold. 

92


Da det er varmestyret strategi bliver el-produktionen og varmeproduktionen ca. dobbelt 

så stor i forhold til når man kun har et hus tilsluttet til anlægget. 

Figur 4-17: Viser driftstiden af anlægget 

Ved det mindre tanke for man igen flere starter og lidt lavere produktion. 

Det er a muligt at udnytte lidt mere af anlæggets produktionskapacitet når der tilsluttes 2 

huse med identisk el og varmeforbrug. Anlægget er i drift i 36,8 % af dets maksimale 

driftstid i løbet af et år(varmetank 232kWh). 

Den mindste varmeakkumuleringstank for hvilken varmebehovet i husstanden altid 

kunne dækkes er på 23,2 kWh. Med en varmetank på 14kWh var det muligt at dække 

varmeforbruget i husstandene når den nedre tømningsgrænse var sæt til 40 %. Dette 

medførte dog at anlægget fik 2000 starter om året og var i drift i nogle korte perioder af 

gangen. Derfor har jeg valgt ikke at bruge denne tank i mine simuleringer. 

93


4.9 Tre huse (strategi 2) 

Jeg har også prøvet at tilslutte 3 husstande med identiske el og varmeforbrug til anlægget. 

El-behov bliver derfor 15090,57kWh og varmebehov 50752,86kWh. 

Ved simulationer med 3 husstande som har identiske el og varmeforbrug var jeg nød til 

at ændre nedre tømningsgrænser for at kunne dække varmebehovet i de tre husstande. 

Tabel 4-14:Simulationer med forskellige varmetanke og 3 husstande tilsluttet til anlægget 

Tank kapacitet 70[kWh] 232[kWh] 

El produktion 

[kWh] 

25637 25646, 

El salg [kWh] 18070 18702, 

El køb [kWh] 7523 8146 

Varme produktion[ 

kWh] 

50791 50809 

Antal start stop 305 84 

Drifts tid [h] 4837,25 4839 

Start 0 0 

Øvre grænse 95 % 95 % 

Nedre grænse 30 % 20 % 


i det 


[kWh] 

94 

38,25 

anlægget er i drift 

56,3 anlægget er 

ikke i drift. 

Det der er meget interessent når man tilslutter 3 husstande til anlægget er, hvad der sker 

med varmeakkumuleringstanken i vinterperioden. Det der sker, er at indholdet i varmeakkumuleringstanken 

mens anlægget er i drift, kan både vokse og falde. Dermed får 

anlægget længere driftsperioder. Normalt beregnes indholdet i varmetanken når anlægget 

er i drifts som indholdet i varmetanken til at starte med +(varme produktion – varme 

forbrug). Da varmeforbruget i vores tilfælde flere gange er større end det der produceres 

vil indholdet i varmeakkumuleringstanken ikke vokse men falde. 

Ved at tilslutte 3 husstande med identiske el og varmeforbrug og installere en varmetank 

på 70kWh kan der udnyttes ca. 55,21 % af anlæggets samlede produktionskapacitet. 

Anlægget vil få længere driftsperioder af gangen i vinter månederne.


Figur 4-18:Viser hvordan indholdet i varmetanken varierer samt hvornår anlægget er i 

drift i januar måned med en varmetank på 232kWh og 3 husstande tilsluttet til anlægget. 

I forårs /efterårs periode vil man kun nogle gange have et varmeforbrug i husstanden der 

er større end anlæggets varmeproduktion. Dermed vil indholdet i varmetanken kun i 

nogle enkelte perioder være faldende mens anlægget er i drift. Det kan ses på figur 4-19 

som de spidser der forekommer mens indholdet i varmetanken er voksende. Anlægget 

starter 10 gange i løbet af april måned 

95


Figur 4-19:Viser hvordan indholdet i varmetanken varierer samt hvornår anlægget er i 

drift i januar måned med en varmetank på 232kWh og 3 husstande tilsluttet til anlægget 

I sommerperioden får vi ikke de situationer med faldende indhold i varmeakkumuleringstanken 

mens anlægget er i drift, da varmeforbruget i de 3 husstande aldrig overstiger 

anlæggets produktion. Anlægget starter 7 gange i løbet af juli måned. 

96



Det man kan konkludere ud fra det overståede resultater er at det vil være meget bedre 

hvis det var tilladt at flere husstande kunne deles om DACHS anlægget, da man på den 

måde vil være i stand til at udnytte anlæggets produktionskapacitet meget bedre. 

I vinterperioden har anlægget nogle langvarige driftsperioder, og ikke så mange starter. 

I efterår/forårs måneder har man kun enkelte gange varmeforbrug som overstiger varmeproduktionen 

mens anlægget er i drift og derfor får man ikke så lange driftsperioder 

som i vinter månederne. I sommerperioden vil anlægget have flere starter og kortere 

driftstid pga. varmeforbruget i husstandene. Varmeakkumuleringstanken vil fyldes hurtigt 

op og tømmes langsomt da varmebehovet er væsentlig mindre i denne periode. 

Med 3 husstande som har identiske el og varmeforbrug tilsluttet anlægget, kan anlægget 

i være i drift i over 55 % af dets maksimale driftstid. 

Set fra et økonomisk synspunkt vil det også være meget bedre hvis flere husstande kunne 

deles om sådan et produktionsanlæg da, anlæggets pris er på 80.000 DKK, og dermed 

vil en deling reducerer husstandenes omkostninger til køb af anlægget, dvs. det vil 

være mere rentabelt for forbrugerne at anskaffe sig et mikrokraftvarmeanlæg. 

97


4.11 El grænse – Strategi 3 

Da man generelt er interesseret i at udnytte anlæggets produktionskapacitet bedst muligt, 

vil det være fornuftig at sørge for at anlæggets drift foregår i de perioder hvor husstanden 

har det største elektriske forbrug. Dette vil jeg prøve at gør i denne strategi. 

Strategien går ud på, at man ved hjælp af en simpel el styring prøver at dække så meget 

som muligt at husstandens el behov i stedet for at købe el fra nettet dvs. have anlægget i 

drift i de perioder hvor husstanden har højt elforbrug. Anlæggets økonomi er bedre, når 

man selv forbruger så meget som muligt at den strøm anlægget producerer, og køber så 

lidt som muligt af den dyre strøm fra nettet. 

Derfor introduceres der en el grænse, som har til opgave at tænde anlægget, når el forbruget 

i husstanden er højt. Køb af strøm fra nettet er dyrere i forhold til strømmen der 

produceres på anlægget. 

Der afprøves med flere værdier af el grænsen. 

El grænsen kan kun aktiveres når anlægget ikke er i drift, og elforbruget i husstanden er 

større end el grænsen. El grænsen kan dog ikke starte anlægget før indholdet i varmetanken 

er kommet til et vist niveau.(tank trigger limit). 

Det er fordi at nogle gange vil man komme i den situation hvor varmeakkumuleringstanken 

vil være fyldt op samtidig med at el grænsen er opfyldt og programmet vil ikke 

kunne finde ud af hvilken betingelse det skal reagere på.(varmeakkumuleringstanken 

eller el grænsen). 

Programmet kan altså ikke udføre 2 ting samtidig og derfor vil man få forkerte resultater 

ved simuleringen. 

De små tanke fyldes igen op til de 98 % af tankens maksimale indhold, mens de store 

varmetanke fyldes op til 80 % af dens maksimale indhold. 

Der udføres simuleringer med et, to og tre husstande tilsluttet anlægget. 

Alle simulationer med et eller to eller tre husstande tilsluttet til anlægget udføres med en 

varmeakkumuleringstank som er tom til at starte med. 

Nedre tømningsgrænse er den samme som ved de forskellige simulationer i strategi 2. 

Flow chart for strategi 3 kan ses på næste side. 

98

Yes 

No 

Start 

Read data from 

files 

Start dachs 

Heatacc 

tank is full 

No 

Accumulate heat 

Heatacc 

tank is full 

El prod 

< Elcons 

SELL EL 

Is there 

more data ? 

No 

No 

Yes 

Stop dachs 

Yes No 

Yes 

BYE EL 

End 

Yes 

Display results 


Consumate heat 

from heatacc. tank 

Tank trigger 

limit & elconsumption 

limit 

triggers 

activated 

Heat acc 

tank empty 

No 


from heat tank 

Is there 

more data ? 

No 

99 

Yes 

Yes


Jeg har lavet en undersøgelse for at se hvor mange gange forskellige elforbrugsværdier 

fremkommer i løbet af et år. Resultaterne kan ses i tabel nr. 4-15. 

Tabel 4-15: Viser hvor mange gange forskellige el forbrugsværdier fremkommer i løbet 

af et år. 

Interval [kWh] 0-0,1 0,1-0,5 0,5-1 Over 1 

Antal gange 22044 10676 1716 604 

Total forbrug 

[kWh] 

826,59 2264,35 1232,19 707,06 

Total forbrug 

[%] 

16,4 45 24,5 14,1 

Som man kan se ud fra tabellen forekommer de små elforbrug i intervallet fra 0 til 0,1 

flest gange i løbet af et år, man det samlede forbrug i dette interval er kun på 826,59 

kWh. 

Denne undersøgelse har jeg lavet da jeg skal bruge den senere i projektet for at vise 

hvorfor man køber mindst strøm ved f.eks. en el grænse som er større end 0,25kWh i 

forhold til en el grænse større end 0,15 kWh. 

Da husstanden har et varierende elforbrug vil man ved nogle el grænser være bedre til at 

købe mindre strøm, da anlægget flere gange ikke vil være i drift i de perioder hvor elforbruget 

er lavere. 

4.11.1 Varmetank 232kWh 

Der startes med en varmeakkumuleringstank på 232kWh. 

Værdien for tank tømning er < 179 kWh dvs. da kan først reagere på el grænsebetingelsen 

når tanken er tømt til en værdig der er mindre end 179 kWh. 

Da det største varme forbrug i husstanden er ca. 6 kWh, sikrer man at varmeakkumuleringstanken 

i hvert fald i den koldeste måned kan tømmes i en time. Tanken flydes op til 

80 % af tankens maksimale indhold og tømmes til en nedre grænse som er ca. 3.5kWh, 

dvs. 1,5 procent af det maksimale indhold i tanken. 

Det gennemsnitlige årlige elforbrug er ca. lig med 0, 15kWh/kvarter (årlig el forbrug 

/antal kvarter per år). Derfor bruges denne værdi som grænse og grænserne der er lidt 

større og lidt mindre end den, da det forekommer flest gange.(se tabel 4-15). 

100

Resultater: 


Figur 4-20: Viser uddrag af de resultater der kommer frem ved simuleringen af anlæggets drift 

ved strategi 3 med en varmetank på 232 kWh, og en el grænse > 0,25 kWh. 

101


I kvarter nr. 112 er indholdet i varmetanken kommer under tank trigger limit (179 

kWh), men el forbruget i husstanden er ikke større end 0,25kWh og derfor tændes anlægget 

ikke. Først i 121. kvarter er el forbruget i husstanden større end 0,25 kWh og 

anlægget bliver tændt. Når indholdet i varmetanken kommer tæt på fyldningsgrænsen 

(185 kWh) stopper anlægget. Dette sker i kvarter nr. 130. 

Tabel 4-16: Viser simulationen af anlæggets drift ved de forskellige el grænser, en 

varmetank på 232 kWh, fyldningsgrænse på 80 % og tømnings grænse på ca.3,5kWh. 

Tank kapacitet 232kWh 

El produktion 

[kWh] 

8632,37 8632,37 8632,37 8629,72 8632,37 8628,40 

El salg[ kWh] 7159,11 7124,04 6875,45 6343,38 5688,98 5725,81 

El køb [kWh] 3556,92 3521,85 3273,26 2743,84 2086,80 2123,62 


[kWh] 

17 101,88 17 101,88 17101,88 17096,63 17101,88 17094 

Antal start stop 1190 1064 1011 786 421 385 

Drifts tid [h] 1628,75 1628,75 1628,75 1628,25 1628,75 1628 

Øvre grænse [%] 80 80 80 80 80 80 

Nedre grænse[kWh] 

3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 

El grænsen 0,06 0,08 0,1 0,15 0,25 0,3 

Da det er en stor tank og med denne form for el styring, nå indholdet i varmeakkumuleringstanken 

aldrig at komme tæt på den nedre tømningsgrænse. 

Ved en el grænse på 0,25 kWh/kvarter køber husstanden mindst strøm i løbet af året. 

Ved en el grænse på 0,25 kWh/kvarter er det muligt at dække 2944kWh af el forbruget i 

husstanden dvs. der er muligt at dække 58,5 % af husstanden samlede elbehov ved 

hjælp af anlæggets elproduktion. 

Ved de grænser der er mindre end de 0,25 kWh/kvarter får man flere starter af anlægget, 

køber og sælger mere strøm. Flere starter af anlægget ved de små grænser skyldes det 

elforbrug som husstanden har. De mindre elforbrug forekommer flest gange i løbet af et 

år og derfor vil el grænsebetingelsen blive opfyldt flere gange end ved de lidt større el 

grænser. 

Når el grænsen kommer over det 0,25 kWh/kvarter får man færre starter af anlægget, 

da forbruget af el i husstanden ikke så tit vil ligge over de lidt større grænser i forhold til 

de små (intervallet fra 0-0,1). Ud fra tabellen kan man også se at det er muligt ved hjælp 

af et relativ simpel el styring at dække lidt mere af husstandens elforbrug end ved de 

første to strategier. Dermed reduceres køb af strøm fra nettet. 

102


Ved en el grænse større end 0,25 kWh/kvarter starter anlægget i januar måned 53 gange 

og har en drifts tid på 255 timer. Husstandens el forbrug i januar måned er på 

482,93kWh. Der produceres i alt 1351,kWh strøm til husstanden. Der sælges 

989,9475kWh til nettet og der købes 121,3875kWh fra nettet. Det er altså muligt at 

dække 74,8 % af husstandens el behov ved hjælp af anlæggets elproduktion. 

I april måned er anlægget i drift i 154 timer og 45 minutter og starter 30 gange. Der 

sælges i alt 550,8 kWh strøm til nettet og der købes i alt 137,6 kWh strøm fra el nettet. 

Da el forbruget i april måned er på 407kWh er det altså muligt at dække 66,3 % af husstandens 

el forbrug i denne måned ved hjælp af anlæggets el produktion. 

Anlægget er næsten altid i drift når husstande har højt forbrug af el i løbet af januar og 

april. 

I juli måned er anlægget i drift 6 – 7 kvarter af gangen og starter 31 gange. Anlægget er 

i drift i 51 timer og 45 minutter. El forbruget i husstanden i juli måned er på 355 kWh. 

Anlægget producerer 274,2kWh strøm til husstanden. Der sælges 153 kWh til el net og 

der købes 235kWh strøm fra nettet. 

I juli måned producerer anlægget betydelig mindre strøm end i januar måned. Det er 

fordi at el grænsen ikke forekommer så tit, da forbruget i husstanden det meste af tiden 

vil ligge under el grænsen. Varmeforbruget i husstanden er også meget lavere og derfor 

vil det ikke tage så lang tid at fylde varmetanken op når anlægget er i drift. Det tager 

længere tid af tømme varmeakkumuleringstanken, når anlægget ikke er i drift. 

Anlægget er ikke altid i drift når husstanden har højt el forbrug da varmetanken fyldes 

hurtigt op. 

Jeg har lavet en undersøgelse for at vise hvorfor man køber mindre strøm ved en el 

grænse > 0,25 kWh/kvarter i forhold til en el grænse > 0,15 kWh/kvarter. Det jeg har 

kigget på er hvor mange gange forskellige el forbrug forekommer i løbet af året når anlægget 

ikke er i drift for en el grænse > 0,25 kWh/kvarter og en el grænse > 0,15 

kWh/kvarter. Resultaterne af undersøgelsen kan ses i de næste to tabeller. 


af et år når anlægget ikke er i drift med en el grænse > 0,25 

Interval [kWh] 0-0,25 0,26-0,5 0,5-1 Over 1 

Antal gange 27907 544 90 0 

Total forbrug 

[kWh] 

1764 248 76 0 

103



af et år når anlægget ikke er i drift med en el grænse > 0,15 

Interval [kWh] 0-0,25 0,26 -0,5 0,5-1 Over 1 

Antal gange 26528 1143 821 35 

Total forbrug 

[kWh] 

1537 538 623,8 44,5 

Ud fra de to overstående tabeller kan man altså se hvorfor der købes mere strøm ved en 

el grænse > 0,15 kWh/kvarter. Der købes mere strøm ved en el grænse større end 

0,15kWh/kvarter fordi anlægget flere gange ikke er i drift i de perioder hvor husstanden 

har højt el forbrug. 


Her vises resultaterne af simuleringer med en varmetank på 70 kWh. 

Varmetanken fyldes op til 80 % af tankens maksimale indhold (56 kWh). Nedre tømningsgrænse 

er på. 5 %. 

Der kan ikke reageres på en el grænse for indholdet i varmetanken er kommet under 50 

kWh (tank tigger limit). 


varmetank på 70kWh, fyldningsgrænse på 80 % og tømnings grænse på 3,5kWh 


El produktion 

[kWh] 

8566,12 8563,47 8564,80 8560,82 8566,12 8567,45 

El salg [kWh] 7124,81 7076,77 6831,20 6265,86 5644,08 5675,56 

El køb [kWh] 3588,87 3543,38 3296,59 2735,22 2108,15 2138,30 


[kWh] 

16970,63 16965,38 16968 16960,13 16970,63 16973,25 


Drifts tid [h] 1616,25 1615,75 1616 1615,25 1616,25 1616,5 

Øvre grænse 

[%] 

80 80 80 80 80 80 

Nedre grænse 

[kWh] 

3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 

El grænsen 0,06 0,08 0,1 0,15 0,25 0,3 

104


Figur 4-21:Viser el købet ved de forskellige el grænser med en varmetank på 70 kWh. 

Der købes mindst strøm ved en el grænse >0,25kWh, men som der kan ses på figur 4- 

22 køber man heller ikke meget mere strøm ved f.eks. en el grænse > 0,24kWh. 

Ved en el grænse på 0,25 er det muligt at dække 2922 kWh af husstandens el forbrug. 

4.11.3 Varmetank 23,2kWh 

Værdien at tank tømning er < 12kWh, dvs. der kan ikke reageres på en el grænse før indholdet i 

varmetanken er kommet under 12 kWh. Varmetanken fyldes op til 98 % af dens maksimale 

indhold, og tømmes til 20 % af dens maksimale indehold. 


varme tank på 23,2kWh, fyldningsgrænse på 98 % og tømnings grænse på 20 %. 

Tank kapacitet 23,2kWh 

El produktion 

[kWh] 

8547,57 8548,90 8548,90 8543,60 8543,60 8543,60 

El salg [kWh] 7293,52 7321,07 7330,66 7008,19 6774,51 6841,63 

El køb [kWh] 3776,13 3802,35 3811,95 3494,78 3261,10 3328,22 


[kWh] 

16933,88 16 936,50 16 936,50 16 926,00 16 926,00 16 926,00 


Drifts tid 1612,75 1613 1613 1612 1612 1612 

Øvre grænse [%] 98 98 98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

20 20 20 20 20 20 

El grænsen 0,06 0,08 0,1 0,15 0,25 0,3 

105


Der købes mindst strøm ved en el grænse på 0,25 kWh/kvarter. Der er muligt at dække 

1769,09 kWh af husstanden el forbrug i løbet af et år. 

Da størrelsen af varmeakkumuleringstanken er mindre end ved de to simulationer som 

er udført tidligere bliver driftstiden af anlægget kortere. 


Værdien at tank tømning er < 7kWh, dvs. der kan ikke reageres på en el grænse før indholdet 

i varmetanken er kommet under de7 kWh. Varmetanken fyldes op til 98 % af 

dens maksimale indhold, og tømmes til 10 % af dens maksimale indehold. 


varme tank på 14kWh, fyldningsgrænse på 98 % og tømnings grænse på 10 %. 

Tank kapacitet 14kWh = 300 l 

El produktion 

[kWh] 

8544,92 8542,27 8542,27 8542,27 8546,25 8546,25 

El salg [kWh] 7294,70 7252,32 7324,66 7148,76 7177,89 7189,31 

El køb [kWh] 3779,96 3740,23 3812,57 3636,67 3661,82 3673,25 


[kWh] 

16928,63 16923,38 16923,38 16923,38 16 931,25 16 931,25 


Drifts tid 1612,25 1611,75 1611,75 1611,75 1612,5 1612,5 

Øvre grænse [%] 98 98 98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

10 10 10 10 10 10 

El grænsen 0,06 0,08 0,1 0,15 0,25 0,3 

Med en varmetank på 14kWh og en el grænse der er større end 0,15 kWh/kvarter er det 

muligt at dække 1393,52kWh af husstanden samlede el forbrug i løbet af et år. Der forekommer 

flere starter af anlægget end ved de andre varmetanke, da størrelsen af varmeakkumuleringstanken 

ved denne simulation ikke er særlig stor. 

På den næste figur er det muligt at se hvordan elforbruget, anlæggets drift og indholdet i 

varmetanken varierer i løbet af en dag i januar måned med en varmetank på 14kWh og 

en el grænse større end 0,15 kWh/kvarter. 

106


Figur 4-22: Viser hvornår anlægget er i drift, husstandens el forbrug samt indholdet i 

varmetanken i løbet af en dag i januar måned med en varmetank på 14 kWh og en el 

grænse der er > 0,15 kWh/kvarter. 

Som man kan se på figuren forekommer el grænse > 0,15 kWh/kvarter et par gange når 

anlægget ikke er i drift (f.eks. i ca. kvarter nr. 34). Da indholdet i varmetanken ikke er 

kommet under de 7 kWh kan anlægget ikke startes, selv om grænsebetingelsen er opfyldt. 

Anlægget starter kun en gang ved et indhold i varmeakkumuleringstanken som er 

107


mindre end 7 kWh samtidig med at grænsebetingelsen er opfyldt. Dette sker ca. i kvartal 

nr. 77. 

Det vil sige at anlægget flere gange starter fordi indholdet i varmetanken kommer til den 

nedre tømningsgrænse og lidt færre gange tændes anlægget af en el grænse. 

Anlægget er i drift i 238 timer og 45 minutter i løbet af januar måned og starter 147 

gange. Anlægget startes 29 gange af en el grænse (og tank trigger limit). 

Anlægget starter flere gange fordi indholdet i varmetanken kommer til den nedre tømningsgrænse 

og lidt færre gange tændes anlægget af en el grænse. 

Når anlægget startes pga. at grænsebetingelsen er opfyldt er det typisk i drift fra 3– 5 

kvarter af gangen, hvorimod når anlægget starter pga. at indholdet i varmetanken er 

kommet til den nedre tømningsgrænse er anlægget i drift fra 5 – 10 kvarter af gangen. 

Der sælges i alt 1051 kWh i løbet af januar måned og der købes 269,7 kWh strøm fra 

nettet. 

I april måned er anlægget i drift i 154 timer og starter 126 gange. Anlægget startes 43 

gange af en el grænse. Der sælges i alt 707 kWh strøm og købes 298 kWh fra nettet ved 

en el grænse > 0,15 kWh / kvarter i løbet af april måned. 

I juli måned starter anlægget 63 gange. Anlægget startes 33 gange af en el-grænse. Anlægget 

er i drift i 51 timer og 45 minutter. Der købes i alt 293kWh og da husstandens 

elforbrug i denne måned er på 355kWh er det altså muligt at dække 17,5 % af husstandens 

strømforbrug i denne måned. Der sælges i alt 212kWh strøm til nettet. 

Når anlægget startes pga. at grænsebetingelse er opfyldt er det typisk i drift fra 2– 3 

kvarter af gangen, hvorimod når anlægget starter pga. at indholdet i varmetanken er 

kommet til den nedre tømningsgrænse er anlægget i drift fra 3 – 5 kvarter af gangen. 

108



Som man kunne se ud fra resultaterne ændrer den etablerede el styring væsentlig på 

kørselsmønstret af DACHS- anlægget. Der forekommer flere start/ stop af anlægget ved 

de små el grænser, da disse el-grænser forekommer oftere end de større el-grænser. Selv 

om disse grænser forekommer oftere end de større grænser står de kun for et elforbrug 

der er på 826 kWh over et år. 

Ved næsten alle varmetankstørrelser køber man mindst strøm når el grænser er større 

end 0,25 kWh/kvarter. Den eneste varmetank, hvor man køber mindst strøm ved en anden 

el grænse end grænsen større end 0,25 kWh/kvarter er varmetanken med et indhold 

på 14 kWh. Der køber man mindst strøm ved en el grænse større end 0,15 kWh/kvarter. 

Den mest optimale el grænse dvs. den el grænse hvor der købes mindst strøm er den el 

grænse hvor man i det perioder hvor anlægget ikke er i drift ved simulationen er i stand 

til at ramme flest gange de mindre el-forbrug i husstanden og hvor man ikke køber 

strøm så mange gange når forbruget af strøm i husstanden er høj. 

Med de store varmetanke er det muligt at dække mere af husstanden el-forbrug i forholdt 

til de mindre tanke da anlægget er i drift i lidt længere perioder. 

Det er altså muligt med en simpel el styring at reducere købet af strøm fra nettet ved alle 

varmetankstørrelser. Dermed forbedres økonomien af DACHS anlægget da købet af 

strøm fra nettet er dyrere end strømmen da produceres på anlægget. 

Anlægget er næsten altid i drift når husstanden har højt forbrug af el i vinterperioden, 

men ikke resten af året. 

109


4.13 To huse (Strategi 3) 

I dette afsnit undersøges der hvad der sker når to husstande med identisk el og varmeforbrug 

tilsluttes anlægget med den samme el styring som den der bliv udført for en 

husstand. Der afprøves flere el grænser. El grænse værdier der bruges er dobbelt så stor 

som i forholdt til 1 hus tilsluttet anlægget. Det er fordi at grænserne vil komme de samme 

antal gange som vil den undersøgelse jeg har lavet for hus 1, men det vil være dobbelt 

så stor. 


Der kan ikke reageres på en el grænse før indholdet i varmeakkumuleringstanken er 

kommet under det 208kWh, da det også skal være muligt at tømme varmetanken i 

mindst en time i vintermånederne, hvor det maksimale varmeforbrug i nogle timer 

kommer over det 12. Varmetanken fyldes op til ca. 220 kWh og tømmes til et indhold i 

tanken på 23,2kWh. 


varme tank på 232Wh, fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse på 10 % med to 

husstande tilsluttet til anlægget. 

Tank kapacitet 232kWh = 5000l 

El produktion 

[kWh] 

17185,25 17185,25 17185,25 17178,63 17174,65 17153,45 

El salg[ kWh] 11829,19 11868,93 11782,01 11429,79 10994,30 11025,90 

El køb [kWh] 4704,32 4744,06 4657,14 4311,54 3880,03 3932,83 


[kWh] 

34046,25 34046,25 34046,25 34033,13 34025,25 33983,25 


Drifts tid [h] 3242,5 3242,5 3242,5 3241,25 3240,5 3236,5 

Øvre grænse [%] 95 95 95 95 95 95 

Nedre grænse[[%] 

10 10 10 10 10 10 

El grænsen 0,12 0,16 0,2 0,3 0,5 0,6 

110


Den el grænse for hvilken husstanden køber mindst strøm er el grænse > 0,5 

kWh/kvarter. Der købes i alt 3880,03kWh strøm i løbet af året. Da el behovet i de to 

husstande er på 10 060,38 kWh er det altså muligt at dække 6180,08 kWh strøm i de to 

husstande ved hjælp af DACHS anlægget. Det svarer til 61,43 % af den samlede le forbrug 

i de to husstande. 



kommet under det 54kWh, da det også skal være muligt at tømme varmetanken i mindst 

en time i vintermånederne hvor det maksimale forbrug i nogle timer kommer over det 

10,5kWh. Tanken fyldes op til 66,5kWh og tømmes til ca. 3,5kWh. 

Tabel 4-23: Viser simulationen af anlæggets drift ved det forskellige el grænser, en 

varme tank på 70Wh fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse på 5 % med to husstande 

tilsluttet til anlægget. 


El produktion 

[kWh] 

17109,73 17107,08 17107,08 17107,08 17109,73 17108,40 

El salg [kWh] 11791,69 11785,99 11670,29 11377,28 10750,57 10834,78 

El køb [kWh] 4742,35 4739,30 4623,59 4330,58 3701,23 3786,75 


[kWh] 

33896,63 33891,38 33891,38 33891,38 33896,63 33894,00 


Drifts tid [h] 3228,25 3227,75 3227,75 3227,75 3228,25 3228 

Øvre grænse 

[%] 

95 95 95 95 95 95 

Nedre grænse 

[%] 

5 5 5 5 5 5 

El grænsen 0,12 0,16 0,2 0,3 0,5 0,6 

Den el grænse for hvilken husstanden køber mindst strøm er el grænse > 0,5 

kWh/kvarter. Der købes i alt 3701,23kWh strøm i løbet af året. Da el-behovet i de to 

husstande er på 10 060,38 kWh er det altså muligt at dække 6359,15kWh strøm i de to 

husstande ved hjælp af DACHS anlægget. 

111




kommet under det 12 kWh, da det også skal være muligt at tømme varmetanken i 

mindst en time i vintermånederne hvor det maksimale forbrug i nogle timer kommer 

over 12kWh. 

Tabel 4-24: Viser simulationen af anlæggets drift ved det forskellige el grænser, en varme tank 

på 23Wh fyldningsgrænse på 98 % og tømnings grænse på 30 %, med to husstande tilsluttet til 

anlægget. 

Tank kapacitet 23,2kWh = 500l 

El produktion 

[kWh] 

17088,53 17088,53 17088,53 17087,20 17089,85 17089,85 

El salg [kWh] 12815,32 12790,26 12850,63 12566,03 12528,68 12510,66 

El køb [kWh] 5787,17 5762,12 5822,48 5539,21 5499,21 5481,19 


[kWh] 

33854,63 33854,63 33854,63 33852 33857,25 17089,85 


Drifts tid 3224,25 3224,25 3224,25 3224 3224,5 3224,5 

Øvre grænse [%] 98 98 98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

30 30 30 30 30 30 

El grænsen 0,12 0,16 0,2 0,3 0,5 0,6 

Der købes mindst strøm ved en el grænse > 0,6kWh/kvarter. Der købes i alt 5481 kWh 

strøm fra el nettet. 

112

4.14 Tre huse (Strategi 3) 


I dette afsnit undersøges der hvad der sker når tre husstande med identiske el og varmeforbrug 

tilsluttes anlægget med den samme el-styring som den der bliv udført for en 

husstand. Der afprøves med flere el grænser. El grænseværdier der bruges er tre gange 

større i forholdt til 1 hus tilsluttet anlægget. Det er fordi at grænserne vil komme de 

samme antal gange som vil den undersøgelse jeg har lavet for hus 1, men det vil være 

tre gange større. 


Der kan ikke reageres på en el grænse før indholdet i varmetanken er kommet til < 202 

kWh. 


varme tank på 232kWh, fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse på 20 % med tre 



El produktion 

[kWh] 

25722,23 25722,23 25722,23 25722,23 25701,03 25701,03 

El salg[ kWh] 16750,55 16738,44 16602,77 16533,62 16288,06 16296,07 

El køb [kWh] 6118,90 6106,78 5971,12 5901,96 5677,61 5685,62 


[kWh] 

50959,13 50959,13 50959,13 50959,13 50917,13 50917,13 


Drifts tid [h] 4853,25 4853,25 4853,25 4853,25 4849,25 4849,25 

Øvre grænse [%] 95 95 95 95 95 95 


20 20 20 20 20 20 

El grænsen 0,18 0,24 0,3 0,45 0,75 0,9 

Der købes mindst strøm når el grænse er > 0,75kWh /kvarter. Der købes i alt 5677,61 

kWh. Der el behovet er på 15090,57kWh er det altså muligt at dække 9412,96 kWh af 

strøm behovet i de tre husstande ved hjælp af DACHS anlæggets produktion. 

113



Der kan ikke reageres på en el grænse før indholdet i varmetanke kommer på < 48 kWh. 


varme tank på 70kWh, fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse på 30 % med tre 



El produktion 

[kWh] 

25637,43 25637,43 25637,43 25649,35 25649,35 25637,43 

El salg [kWh] 16618,71 16627,36 16510,65 16421,06 16042,13 16122,98 

El køb [kWh] 6071,86 6080,51 5963,80 5874,20 5483,35 5576,12 


[kWh] 

50791,13 50791,13 50791,13 50791,13 50814,75 50791,13 


Drifts tid [h] 4837,25 4837,25 4837,25 4837,25 4839,5 4837,25 

Øvre grænse 

[%] 

95 95 95 95 95 95 

Nedre grænse 

[%] 

30 30 30 30 30 30 

El grænsen 0,18 0,24 0,3 0,45 0,75 0,9 

Der købes mindst strøm når el grænsen er > 0,75kWh /kvarter.. Der købes i alt 5483,35 

kWh strøm fra el nettet. Der el behovet er på 15090,57kWh er det altså muligt at dække 

9607,22 kWh af strøm behovet i de tre husstande ved hjælp af DACHS anlæggets produktion. 

Anlægget startes også flere gange fordi indholdet i varmeakkumuleringstanken er ved at 

blive tom, men også nogle gange fordi el grænsen forekommer. 

114


Figur 4-23: Viser hvornår anlægget er i drift når el grænsen er > 0,75kWh/ kvarter med 

en varmetank på 70 kWh i løbet af januar måned. 

Som man kan se på figur 4-23. er anlægget næsten i drift hele januar måned. Det er fordi 

at varmeakkumuleringstankens indhold kan både vokse og falde og derfor fyldes 

varmeakkumuleringstanken langsommere op. 

Anlægget startes 4 gange fordi indholdet i varmeakkumuleringstanken er ved at komme 

tæt på den nedre tømningsgrænse. De blå pille viser hvor anlæggets startes af den nedre 

tømningsgrænse (indholdet i varmetanken tæt på nedre tømningsgrænse). De steder 

hvor der ikke er pille startes anlægget af el grænsen. 

Anlægget starter altså 8 gange i løbet af januar måned. I februar måned er anlægget altid 

i drift, og der købes kun strøm i de perioder hvor elforbruget i husstanden er større en 

anlæggets strøm produktion. 

Figur 4-24: Viser hvornår anlægget er i drift når el grænsen er > 0,75kWh /kvarter med 

en varmetank på 70 kWh i løbet af en uge i juni måned. 

115


Anlægget bliver udelukkende tænd fordi der forekommer en el grænser og indholdet i 

varmetanken er kommet under 48 i løbet af den viste uge i juli måned. Anlægget starter 

7 gange i løbet af en uge, men er ikke i drift i lang tid pga. varmeforbruget husstanden 

har om sommeren. 


Som man kunne se ud fra resultaterne ændre den etablerede el styring væsentlig på kørselsmønster 

af DACHS- anlægget også når der er tilsluttet flere end en husstand til anlægget. 

Der forekommer flere start/ stop af anlægget ved det små grænser, da disse 

grænser forekommer oftere end det større grænser. 

Det er muligt at dække op til ca.65 % af husstandens el-forbrug ved hjælp af anlæggets 

el-produktion. 

Der købes mindre strøm i forholdt til den ustyrede strategi. 

116

4.16 El akkumulering og en el grænse – Strategi 4 


I Danmark er det ikke tilladt, at bruge el nettet som en slags buffer, dvs. de er ikke muligt 

at gemme strøm på nettet til senere brug. 

I denne her strategi vil jeg gerne undersøge hvordan driften af DACHS anlægget ville 

være hvis det var tilladt at bruge nettet som buffet og gemme strømmen til senere brug. 

I stedet for at bruge nettet som buffer og gør noget som ikke er tilladt kan man f.eks. 

bruge en el bil(vehicle-to-grid også kaldt for V2G). Med denne type el bil har man altså 

mulighed for at gemme strømmen som husstanden ikke har brug for i en kortere periode(enkelt 

sagt oplader man bilens batteri når husstanden ikke har brug for al den strøm 

som MKV producerer). Bilens batteri bruges altså til at opbevare strømmen som husstanden 

ikke har brug for. Når anlægget slukkes aflades batteriet og husstanden forbruger 

strømmen fra bilen i stedet for at købe den fra el-nettet. Når der ikke er mere strøm i 

batteriet og anlægget ikke er i drift begynder man at købe strøm fra el-nettet for at dække 

husstandens elforbrug. 

Der forudsættes altså at husstanden har en el bil hvor der er muligt at gemme strøm i 

kortere perioder og bruge den når anlægget er ikke i drift. Der ses bort fra alle de tab 

ved denne lagring. 

Strategien er en viderebyggelse af strategi nummer 3 hvor den eneste forskel er at men i 

denne strategi har en el akkumuleringstank og har mulighed for at gemme strømmen i 

en kort periode. 

El akkumuleringstank fyldes op til dens maksimale værdi. Først når el akkumuleringstank 

er fyldt op, begynder man at sælge den overskyldende strøm til nettet. Der er ingen 

salg til el nettet så længe el akkumuleringstank fyldes op. 

Indholdet i el akkumuleringstanken beregnes på samme måde som indholdet i varmeakkumuleringstanken 

både vil fyldning og tømning af el-tanken. 

117


118 

Start 

Read data from 

files 

Start dachs 

Heatacc 

tank is full 

No 

Accumulate heat 

Heatacc 

tank is full 

No 

Accumulate 

electricity 

El prod 

< Elcons 

Elacc tank 

is full 

No 

Yes 

Stop dachs 

Yes No 

Yes 

Sell el 

End 


from heatacc. tank 

Heatacc limit 

& elconsumption 

limit triggers 

activated 

Heatacc tank 

empty 

No 

Consumate el 

from elacc. tank 

No 

Yes Yes 

Is there 

Is there 

more data ? 

No 

Yes 

Figur 4-25: Flowchart strategi 4 

Consumate el 

from el tank 

or bye el 

Display results 

El tank 

empty 

No 

more data ? 

No 

Yes 

Yes 

Yes 

Buy el


Jeg vil starte med at undersøge hvordan driften af anlægget ville være, hvis man gemmer 

en time af anlægget el produktion (5,3kWh) og bruger den gemte strøm når anlægget 

bliver slukket. Der sørges for at varmebehovet i husstanden altid bliver dækket. 

Der forventes at el produktionen ved alle størrelser af varmetanken bliver den samme 

som ved simulationer der er blevet udført i strategi 3 ved den samme el grænse, og at el 

købet bliver mindre, da man nu har en el-akkumuleringstank, hvor en time af anlæggets 

produktion kan gemmes dvs. 5,3 kWh. Varmetanke flydes og tømmes til de samme niveauer 

som ved strategi 3. 

Det kan dog ikke forventes at den optimale el grænse vil være den samme som ved strategi 

3. Det er fordi, at når anlægget slukkes og el-akkumuleringstank tømmes har man 

ikke det samme elforbrug hver gang, dvs. nogle gange vil el-akkumuleringstank tømmes 

hurtigere og andre gange langsommere, afhængig af elforbruget i husstanden på tømningstidspunktet. 

Elforbruget vil også være forskelligt og varierende og derfor kan man 

ikke regne med at man får den samme optimums grænse som ved strategi 3. 

Det forventes at el salg bliver mindre ved alle størrelser af varmeakkumuleringstanke, 

da man først begynder at sælge strøm når indholdet i el-tanken er kommet til maksimum 

hver gang anlægget starter. Da anlægget vil starte flere gange i løbet af et år vil man 

sælge mindre strøm i forhold til andre strategier. 

Hvor hurtig el-tanken fyldes op afhænger af det elforbrug husstanden har på fyldningstidspunktet. 

Hvis forbruget er lav vil tanken fyldes hurtig op og dermed vil man begynde 

at sælge strøm hurtigere, og omvendt hvis el forbruget er lidt større i det perioder 

hvor tanken fyldes op, vil man begynde at sælge strøm på et senere tidspunkt, end ved 

hurtig fyldning af tanken. 

Ved alle tank størrelser startes der med en tom tank. Der afprøves med flere el grænser. 

El grænserne er lidt forskellige fra dem i strategi 3. Den mindste el grænse er på 0,1 

kWh da det har vist sig i strategi 3 at man aldrig finder den mest optimale el grænse 

under 0,1kWh. 

119



Værdien for tank tømning er < 179kWh, dvs. at man først kan reagere på el grænsebetingelsen 

når tanken er tømt til en værdig der er mindre end 179kWh. 


varme tank på 232 kWh, fyldningsgrænse på 80 %, tømnings grænse på ca.3,5kWh og 

en el akkumuleringstank på 5,3 kWh. 


El produktion 

[kWh] 

8632,37 8629,72 8632,37 8632,37 8632,37 8632,37 

El salg[ kWh] 4231,41 4061,65 3984,13 3975,08 3969,33 3976,56 

El køb [kWh] 634,38 466,34 387,24 378,20 372,44 379,68 


[kWh] 

17101,88 17096,63 17101,88 17094 17101,88 17101,88 


Drifts tid [h] 1628,75 1628,25 1628,75 1628,75 1628,75 1628,75 

Øvre grænse [%] 80 80 80 80 80 80 

Nedre grænse[%] 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 

El tanks kapacitet 

[kWh ] 

5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 

El grænsen 0,1 0,15 0,25 0,3 0,35 0,45 

Indholdet i 5,15 an- 4,22 5,3 an- 5,3 an- 5,3 an- 5,3 

el tanken i det lægget er anlægget lægget er lægget er lægget er anlægget 

sidste kvarter ikke i drift er ikke i 

drift 

i drift i drift i drift er i drift 

Som man kan se ud fra tabellen køber man mindst strøm ved en el grænse > 0,35 kWh. 

Der købes i alt 372,44 kWh strøm i løbet af et år. Da elbehovet i husstanden er på 

5030,19 kWh er det altså muligt at dække 4657,75 kWh af strøm forbruget i husstanden 

ved hjælp af DACHS anlæggets produktion. Det svarer til 92,6 %. 

Der sælges også mindre strøm ved alle el grænser i forhold til de andre strategier, da 

man først begynder at sælge strøm når el akkumuleringstanken er fyldt op til de 

5,3kWh. Driftstiden af anlægget ændrer sig ikke så meget, men man får dog flere starter 

ved de mindre grænser da de forekommer flere gange end de lidt større. 

På den næste side, kan man se hvornår anlægget er i drift, hvordan indholdet i el og 

varmetanken varierer samt husstandens el forbrug i løbet af en uge i januar måned. 

120


Figur 4-26: Viser hvornår anlægget er i drift,indholdet i el og varmetanken samt el 

forbrug i løbet af en uge i januar måned (varme tank 232kWh, el tank 5,3kWh, og 

elgrænse > 0,35kWh/kvarter) 

121


Som man kan se på figur 4-26 køber man aldrig strøm i løbet af den viste uge da indholdet 

i el tanken aldrig er lige med 0. På figuren er det også muligt at se hvornår el 

forbruget i husstanden kommer over 0,35kWh som er den el grænse for hvilket anlægget 

skal tændes hvis det ikke er i drift. Den første lille top man kan se på figuren har en 

værdi på 0,2975kWh og er altså mindre end vores el grænse (kvarter nr. 27) 

De første to gange elforbruget i husstanden kommer over det 0,35kWh er anlægget i 

drift. ( forbrug 0,595kWh efterfulgt af el forbrug på 1,1875kWh). I ca. 124 kvarter har 

vi igen en lille top men der er forbruget mindre end 0,35kW ). I kvarter nr. 102 er indholdet 

i varmeakkumuleringstanken nået maksimum og anlægget stoppes. 

Anlægget kommer i drift igen i kvarter nr. 165. fordi indholdet i varmeakkumuleringstanken 

er kommet under 179kWh og der er et elforbrug som er større end 0,35 kW og er 

på ca. 0,6 kW Indholdet i el-tanken vokser igen og fyldes op til de 5,3kWh. Mens anlægget 

er i drift er indholdet i el-tanken, når den er fyldt op altid på 5,3kWh, og begynder 

først at tømmes når anlægget ikke er i drift mere. 

I Januar måned køber man aldrig strøm ved en el grænse > 0,35 da anlægget har nogle 

”langvarige” driftsperioder pga. det varmeforbrug husstanden har i denne måned. Når 

anlægget ikke er i drift tømmes varmetanken hurtigere (pga. ”højt” varmeforbrug) og 

når anlægget starter er indholdet i varmetanken lavere end f.eks. ved den samme situation 

i sommer månederne. Når anlægget starter dvs. er i drift igen vil indholdet i varmetanken 

fyldes langsommere op (end f.eks. om sommeren) da varmeforbruget i husstanden 

er ”stor” i denne måned. 

Samtidig er det muligt når anlægget ikke er i drift at dække det elforbrug husstanden har 

ved hjælp fra el-akkumuleringstanken inden indholdet i varmetanken er nået til < 179 

og el grænse betingelsen bliver opfyldt, dvs. inden anlægget kommer i drift igen. Man 

kan med andre ord sige at når anlægget ikke er i drift forekommer der forholdsvis mindre 

elforbrug der kan dækkes af de indhold man har i el-akkumuleringstanken samtidig 

med at grænse betingelsen bliver opfyldt inden indholdet i el akkumuleringstanken bliver 

0. 

I februar måned køber man kun 1,525kWh da el akkumuleringstanken bliver tømt flere 

gange et kvarter før el grænsebetingelsen bliver opfyldt. 

122


I løbet af marts måned køber man aldrig strøm, da man hver gang får opfyldt grænsebetingelsen 

(og indholdet i varmetanken er < 179kWh) før el- akkumuleringstanken bliver 

tom. 

Der købes ikke strøm i april måned. Hver gang el-tanken er, ved at være tom bliver 

grænsebetingelsen opfyldt. 

I maj måned har vi et forholdsvis lille varmeforbrug og derfor tømmes varmeakkumuleringstanken 

meget langsomt og selv om grænse betingelsen bliver opfyldt samtidig med 

at indholdet i varmetanken kommer under det 179kWh, har anlægget forholdsvis korte 

driftsperioder da varmetankens indhold til at starte med er ”høj”(selv om anlægget ikke 

er i drift i f.eks. 87 kvarter tømmes varmetanken kun til f.eks. kun 165 inden grænsebetingelsen 

bliver opfyldt og anlægget startes igen se figur 4-27 indholdet i varmetanken). 

Når anlægget starter igen har vi igen et beskedent varmeforbrug og derfor vil varmetanken 

fyldes hurtigt op. El grænsen vil også forekomme færre gange da elforbruget i husstanden 

kun få gange er større end el grænsen. (se figur 4-27 el forbrug). 

123


Figur 4-27: Viser hvornår anlægget er i drift, indholdet i el og varmetanken og el 

forbrug i løbet af 3 dage i maj måned ( kvartal 12098- 12385) med en varmetank på 

232kWh, en elgrænse >0,35 kWh/kvarter og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh. 

124


Det er altså ikke muligt at dække elforbruget husstanden har i maj måned ved hjælp af 

el tanken da varmeakkumuleringstanken tømmes langsommere end i vinterperioden og 

el grænsen forekommer ikke så tit. De tog 35 – 40 kvarter før indholdet i varmeakkumuleringstanken 

kom under 179kWh. Derfor købes der mere strøm end i de andre måneder. 

Der købes i alt 30,85kWh strøm i løbet af maj måned. 

I juni måned køber husstanden 77, 03kWh el fra nettet. Dette gøres fordi vi har en lignende 

situation som i maj måned med et beskedent varmeforbrug og et el forbrug som 

ikke så tit kommer over de 0,35kWh. El akkumuleringstanken bliver kun få gange fyldt 

op, da anlægget ikke er i drift i så lange perioder af gangen. Dette betyder også at man 

ikke sælger så meget strøm i juni måned. 

I juli og august køber man 163,5 kWh strøm. Igen har man længere perioder hvor anlægget 

ikke er i drift og el grænsen ikke kommer. El tanken fyldes op nogle enkelte 

gange. 

I september måned har husstanden stadigvæk lavt varmeforbrug og derfor har vi den 

samme situation som i maj måned og i de 3 sommermåneder. Da købes dog lidt mere 

strøm når anlægget ikke er i drift da el forbruget i september er større end i juni. Der 

købes i alt 96,93kWh. 

I oktober måned køber man strøm kun en gang, mens i november og december købes da 

aldrig strøm da el grænsebetingelsen bliver opfyldt. I oktober måned køber husstanden 

2,58kWh strøm fra nettet. 

125



Her vises resultater af simuleringer med en varmetank på 70kWh. 

Værdien for tank tømning er < 50kWh, dvs. der kan ikke reageres på en el grænse før 

indholdet i varmetanken er kommet under de 50 kWh. 


varme tank på 70 kWh, fyldningsgrænse på 80 %, tømnings grænse på ca.3,5kWh og en 

el akkumuleringstank på 5,3 kWh. 

Tank kapacitet 70 kWh 

El produktion 

[kWh] 

8564,80 8560,82 8566,12 8567,45 8567,45 8567,45 

El salg [kWh] 4083,85 3976,32 3910,08 3907,54 3992,21 4000,76 

El køb [kWh] 551,82 447,53 379,14 375,58 460,25 468,81 

Varme produkti- 16968 16960,13 16970,63 16 973,25 16 16 

on [kWh] 

973,25 973,25 


Drifts tid [h] 1616 1615,25 1616,25 1616,5 1616,5 1616,5 

Øvre grænse 

[%] 

80 80 80 80 80 80 

Nedre grænse 

[%] 

5 5 5 5 5 5 

El grænsen 0,1 0,15 0,25 0,3 0,35 0,45 

Indholdet i el 2,58 1,85 an- 5 anlæg- 5,3 anlæg- 5,3 5,3 

tanken i det sid- Anlægget lægget er get er get er i drift anlægget anlægget 

ste kvarter er ikke i ikke i drift ikke i drift 

er i drift er i drift 

[kWh] 

drift 

Man køber mindst strøm ved en el grænse som er større end 0,3kWh. Der købes i alt 

375,58kWh strøm i løbet af et år. 

Som forventet er el og varmeproduktionen ens ved den samme el grænse i både strategi 

3 og 4. I både strategi 3 og strategi 4 er el produktionen ved en el grænse større end 

0,1kWh 8564,80 kWh og varmeproduktionen er på 16 968 kWh. 

126



Værdien for tank tømning er < 12kWh, dvs. der kan ikke reageres på en el grænse før 

indholdet i varmetanken er kommet under de 12 kWh. Varmetanken fyldes op til 98 % 

af dens maksimale indhold, og tømmes til 20 % af dens maksimale indehold. 


varme tank på 23 kWh, fyldningsgrænse på98 %, tømnings grænse på 20 % og en el 

akkumuleringstank på 5,3 kWh. 


El produktion 

[kWh] 

8548,90 8543,60 8543,60 8543,60 8543,60 8543,60 

El salg [kWh] 4545,48 4377,49 4303,58 4394,78 4398,45 4402,43 

El køb [kWh] 1031,65 864,08 790,17 881,37 885,04 889,02 


[kWh] 

16936,50 16 926,00 16 926,00 16 926,00 16 926,00 16926,00 


Drifts tid 1613 1612 1612 1612 1612 1612 

Øvre grænse [%] 98 98 98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

20 20 20 20 20 20 

El grænsen 0,1 0,15 0,25 0,3 0,35 0,45 

Indholdet i el 4,88 an- 0 anlægget 0 anlægget 0 anlægget 0 anlægget 0 anlægget 

tanken i det sidlægget er er ikke i er ikke i er ikke i drift er ikke i er ikke i 

ste kvarter [kWh] ikke i drift drift drift 

drift drift 

Man køber mindst strøm ved en el grænse som er større end 0,25kWh. Der købes i alt 

790,17kWh i løbet af et år. 

Strøm i løbet af et år. Igen kan man se at driftstiden af maskinen ændre sig ikke markant 

selv om man har en anden el grænse og at man sælger mindre strøm i forhold til de andre 

3 strategier. 

Som forventet er el og varmeproduktionen ens ved den samme el grænse i både strategi 

3 og 4 for den samme størrelse af varmetanken. 

127


Figur 4-28: Viser strøm købet i husstanden i løbet af året, husstandens el forbrug samt 

hvormeget af strømmen i husstanden bliver dækket ved hjlæp af anlæggets produktion. 

(varmetank 23 kWh, eltank 5,3kWh). 

128


Værdien for tank tømning er < 7kWh. 



varme tank på 14 kWh, fyldningsgrænse på 98 %, tømnings grænse på 10 % og en el 

akkumuleringstank på 5,3 kWh. 

Tank kapacitet 14kWh = 300 l 

El produktion 

[kWh] 

8542,27 8542,27 8546,25 8546,25 8546,25 8546,25 

El salg [kWh] 4152,68 4095,56 4244,09 4249,87 4266,22 4244,60 

El køb [kWh] 642,76 585,74 733,33 739,11 755,46 733,84 


[kWh] 

16923,38 16923,38 16 931,25 16 931,25 16 931,25 16 931,25 


Drifts tid 1611,75 1611,75 1612,5 1612,5 1612,5 

Øvre grænse [%] 98 98 98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

10 10 10 10 10 10 

El grænsen 0,1 0,15 0,25 0,3 0,35 0,45 

Indholdet i el 2,16 an- 2,26 an- 5,3 anlæg- 5,3 anlæg- 5,3 anlæg- 5,3 anlæg- 

tanken i det sidlægget er lægget er get er i drift get er i drift get er i drift get er i drift 

ste kvarter [kWh] ikke i drift ikke i drift 

Vi har en lille tank og hvis anlægget ikke tændes fordi grænse betingelsen er opfyldt 

bliver anlægget tændt da indholdet i varmetanken når den nedre tømningsgrænse. (Dette 

gælder i de perioder hvor vi har lidt større varmeforbrug). 

Der købes mindst strøm ved en el grænse som er større end 0,15. Der købes i alt 585,74 

kWh strøm i løbet af et år. 

Figur 4-29: viser el køb fra nettet i løbet af året (varmetank 14kWh, eltank 5,3kWh) 

129


Jeg har også prøvet at se hvad da sker når man gemmer to timer af anlæggets produktionskapacitet, 

dvs. hvis det maksimale indhold af el tanken sættes til 10,6kWh. Det har 

jeg gjort for alle varmetanksstørrelser, men dog kun med en el grænse, altså den el 

grænse som viste sig at være mest optimal ved sidste simulation, og tank trigger limit er 

den samme som ved simulationen med en el tank på 5,3 kWh. 

Tabel 4-31: Viser simulationen af anlæggets drift ved de forskellige el grænser, forskellige 

varmetanke, og en el akkumuleringstank på 10,6 kWh 

Tank kapacitet 232kWh 70 kWh 23,2 kWh 14 kWh 

El produktion 

[kWh] 

8632,37 8567,45 8543,60 8542,27 

El salg [kWh] 3932,81 3866,56 3856,96 3845,59 

El køb [kWh] 341,23 339,90 348,33 341,06 


kWh 

17101,88 16 973,25 16 926,00 16923,38 


Drifts tid [h] 1628,75 1616,5 1612 1611,75 

Øvre grænse 

[%] 

80 80 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

1,5 5 20 10 

El grænse 0,35 0,3 0,25 0,15 

El tank kapacitet 

[kWh] 

10,6 10,6 10,6 10,6 

Indholdet i el 10,6 

10,6 

4,7725 anlæg- 7,56 anlæg- 

tanken i det anlægget er i anlægget er i get er ikke i get er ikke i 


[kWh] 

drift 

drift 

drift 

drift. 

Som man kan se ud fra tabellen er det muligt yderligere at reducere el køb og el salg 

hvis man gemmer to timer af anlæggets el produktion og forbruger den når anlægget 

ikke er i drift. Når man har mulighed for at gemme to timer af anlæggets el produktion, 

er reduktionen af strøm købet større når de mindre varmetanke er tilsluttet til anlægget i 

forhold til de større tanke, dvs. da købes ikke meget mindre strøm når man kan gemme 

to timer af anlæggets produktion i forhold til en time ved de større varmetanke. 

Spørgsmålet er så hvorfor man opnår en større besparelse i form af det mindre strøm 

køb ved de mindre tanke? 

Med en varmetank på 232kWh og en el tank på 10,6kWh køber man i maj måned kun 

1.325 kWh strøm da det næsten altid er muligt at dække el forbruget i husstanden ved 

130


hjælp af el tanken. Det er den eneste markante forskel i forhold til når man gemte en 

time af anlægget el produktion og købte 30,86 kWh i maj måned. 

Med en varmeakkumuleringstank på 23,2 kWh og en el tank på 10,6kWh køber man 

ikke strøm før maj måned da det er muligt at dække strømforbruget i husstanden ved 

hjælp af el tanken når anlægget ikke er i drift. Da man havde mulighed for at gemme en 

times el produktion købte man i alt 110,1025kWh strøm i løbet af årets første fire måneder. 

I maj juni, juli og august købes der i alt 247,15kWh når man kan gemme to timer 

af el produktionen, hvor man med en times produktion købte 425kWh i løbet af disse 

måneder. 

Forklaringen er altså at el købet falder ”tilfældigt ud ” afhængig af driftstidspunktet i 


131



Da anlægget ikke kan registreres efter el afgiftsloven og man skal forære strømmen til 

net selskaberne, er det en god ide at have en el akkumuleringstank som ved simulationen 

i strategi 4, med den betingelse at man ikke kan sælge strøm før el tanken er fyldt 

op. På den møde vil man forære mindre strøm gratis til el nettet. 

Der købes mindre strøm når man har mulighed for at gemme en time af anlæggets el 

produktion, og bruge den senere når anlægget ikke er i drift. 

Strøm købet kan reduceres yderligere hvis man gemmer to timer af anlæggets el produktion. 

Det er muligt at dække op til ca. 93 % af husstandens elforbrug når man bruger en elbil 

som lager. 

Hvis man antager at husstanden har en elbil og et mikrokraftvarmeanlæg, kan el bilen 

bruges til at forbedre økonomien af mikrokraftvarmeanlæg, da man i stedet for at sælge 

strømmen gratis kunne bruge den til at køre i elbilen. Strømmen som produceres på et 

mikrokraftvarmeanlæg er ca. 2 gange billigere end den strøm man køber fra nettet. 

Som forventet har vi den samme driftstid af maskinen ved ens grænser både i strategi 3 

og 4. Kun el købet og el salget ændrer sig i strategi 4 i forholdt til strategi 3 ved den 

samme el grænse. 

Man kan også se at der købes mere strøm ved alle størrelse af tanke i løbet af perioden 

fra maj til og med september. Dette skyldes det beskedne varmeforbrug husstanden har. 

132

4.18 To huse (strategi 4) 


I dette afsnit undersøges der hvad der sker når to husstande med identisk el og varmeforbrug 


husstand. Der afprøves med flere el grænser. Der gemmes en time af anlæggets el produktion. 

Når der tilsluttes flere end en husstand til anlægget kan man også have den 

situation at el elforbrug bliver større end det der produceres når anlægget er i drift. Når 

det sker forbruger man først det strøm man har i el akkumuleringstanken. Når el tanken 

er tom køber man strøm. (så længe el-produktionen er mindre end forbruget). Når det 

ikke er tilfælde akkumulere man el igen og begynder at sælge strøm først når el tanken 

er fyldt op. Dette kan ses på næste figur. El forbrug >el produktion kan ses i den sorte 

boks på figuren. El-akkumulering er gul. 

Figur 4-30: Viser at el tanken også kan tømmes mens anlægget er i drift (Elforbrug > el 

produktion kvarter nr. 73 til 76) 

133




kommet under 208kWh. 


varme tank på 232Wh, fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse på 10 % med to 

husstande tilsluttet til anlægget og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh. 


El produktion 

[kWh] 

17185,25 17185,25 17185,25 17178,63 17174,65 17153,45 

El salg[ kWh] 9073,53 9145,08 9079,21 8900,27 8804,30 8897,91 

El køb [kWh] 1952,40 2023,94 1958,07 1782,02 1690,03 1810,14 


[kWh] 

34046,25 34046,25 34046,25 34033,13 34025,25 33983,25 


Drifts tid [h] 3242,5 3242,5 3242,5 3241,25 3240,5 3236,5 

Øvre grænse [%] 95 95 95 95 95 95 


10 10 10 10 10 10 

El grænsen 0,12 0,16 0,2 0,3 0,5 0,6 


[kWh] 

5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 

Indholdet i el 3,74 an- 3,74 an- 3,74 an- 0 anlæg- 0 anlæg- 5,3 an- 

tanken i det sidlægget er lægget er lægget er get er get er lægget er 

ste kvarter ikke i drift ikke i drift ikke i drift ikke i drift ikke i drift i drift 

Den el grænse for hvilken husstanden køber mindst strøm er el grænse > 

0,5kWh/kvarter. Der købes i alt 1690,03kWh strøm i løbet af året. Da el behovet i de to 

husstande er på 10 060,38 kWh er det altså muligt at dække 8730,35kWh strøm i de to 

husstande ved hjælp af DACHS anlægget. Det svarer til 83,2 % af den samlede el forbrug 


Med en el grænse > 0,5 købes der i alt 804,5 kWh strøm i perioden fra maj til og med 

september. 

134




kommet under 54kWh. 


varme tank på 70Wh fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse på 5 % med to husstande 

tilsluttet til anlægget og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh 


El produktion 

[kWh] 

17109,73 17107,08 17107,08 17107,08 17108,40 17108,40 

El salg [kWh] 9014,22 9065,35 8981,12 8809,07 8141,21 8141,21 

El køb [kWh] 1970,17 2022,09 1937,86 1765,82 1098 1098 


[kWh] 

33896,63 33891,38 33891,38 33891,38 33894,00 33894,00 


Drifts tid [h] 3228,25 3227,75 3227,75 3227,75 3228 3228 

Øvre grænse [%] 95 95 95 95 95 95 

Nedre grænse 

[%] 

5 5 5 5 5 5 

El grænsen 0,12 0,16 0,2 0,3 0,7 0,8 


[kWh] 

5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 

Indholdet i el 5,3 an- 3,445 3,445 3,445 5,3 anlæg- 5,3 an- 

tanken i det sidlægget er anlægget anlægget anlægget get er i drift læggetste 

kvarter i drift er ikke i er ikke i er ikke i 

er i drift 

drift drift drift 

I intervallet fra 0,7kWh til 0,83kWh findes der et fladt minimum for hvilket da købes 

mindst strøm. Ved hver grænse i dette interval køber husstanden 1098kWh strøm i løbet 

af året. Da el-behovet i de to husstande er på 10 060,38 kWh er det altså muligt at dække 

8936,35kWh strøm i de to husstande ved hjælp af DACHS anlægget (84,5 %). 

Da findes altså ikke kun en el grænse hvor man købet mindst strøm. 

Med en el grænse > 0,84kWh/kvarter køber husstanden 1364 kWh strøm i løbet af et år. 

Der købes i alt 1098 strøm i løbet af året. 

135




kommet under 12 kWh. 


varme tank på 23Wh fyldningsgrænse på 98 % og tømnings grænse på 30 % med to 

husstande tilsluttet til anlægget og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh 


El produktion 

[kWh] 

17088,53 17088,53 17088,53 17087,20 17089,85 17089,85 

El salg [kWh] 9399,70 9369,89 9415,25 9346,58 9419,79 9382,28 

El køb [kWh] 2377,49 2347,23 2393,23 2325,49 2396,90 2358,74 


[kWh] 

33854,63 33854,63 33854,63 33852 33857,25 17089,85 


Drifts tid 3224,25 3224,25 3224,25 3224 3224,5 3224,5 

Øvre grænse [%] 98 98 98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

30 30 30 30 30 30 

El grænsen 0,12 0,16 0,2 0,3 0,5 0,6 


[kWh] 

5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 

Indholdet i el 5,3 an- 4,85 4,85 4,46 5,3 anlæg- 5,3 anlæg- 

tanken i det sidlægget er i anlægget anlægget anlægget er get er i drift get er i drift 

ste kvarter drift er ikke drift er ikke drift ikke i drift 

Den el grænse for hvilken husstanden køber mindst strøm er el grænse > 0,3 Der købes i 

alt 2325,5 kWh strøm i løbet af året. Da el behovet i de to husstande er på 10 060,38 

kWh er det altså muligt at dække 7734,88 kWh strøm i de to husstande ved hjælp af 

DACHS anlægget. 

Med en el grænse > 0,3 købes der i alt 1461,41 kWh strøm i perioden fra maj til og med 

september. 

136

4.19 Tre huse (strategi 4) 


I dette afsnit undersøges der hvad der sker når tre husstande med identiske el og varmeforbrug 


husstand. Der afprøves med flere el grænser. Der gemmes en time af anlæggets el produktion. 


Der kan ikke reageres på en el grænse før indholdet i varmetanken er kommet under 202 

kWh. 

Tabel 4-35:Viser simulationen af anlæggets drift ved de forskellige el grænser, en varme 

tank på 232kWh, fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse på 20 % med tre 

husstande tilsluttet til anlægget og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh 


El produktion 

[kWh] 

25722,23 25722,23 25722,23 25722,23 25701,03 25701,03 

El salg[ kWh] 14028,64 14024,48 13907,76 14026,11 14311,26 14323,58 

El køb [kWh] 3403,05 3398,98 3281,97 3408,76 3710,01 3721,21 


[kWh] 

50959,13 50959,13 50959,13 50959,13 50917,13 50917,13 


Drifts tid [h] 4853,25 4853,25 4853,25 4853,25 4849,25 4849,25 

Øvre grænse [%] 95 95 95 95 95 95 


20 20 20 20 20 20 

El grænsen 0,18 0,24 0,3 0,45 0,75 0,9 


[kWh] 

5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 

Indholdet i el 5,3 an- 5,3 an- 5,3 anlæg- 5,3 an- 5,3 an- 5,3 an- 

tanken i det sidlægget er i lægget er i get er i drift lægget er lægget er lægget er 

ste kvarter drift drift 

i drift i drift i drift 

Der købes mindst strøm ved en el grænse > 0,3kWh/kvarter. 

I perioden fra maj til og med september købes da i alt 1897,97 kWh strøm til de 3 husstande. 

Der laves yderligere to simulationer hvor man har mulighed for at gemme to og tre timer 

af anlægget el-produktion. Simulationerne udføres med den el grænse, som har vist 

sig at være den bedste ved simulationen med en el tank på 5,3kWh (el grænse større end 

137


0,3kWh/kvarter). Tank trigger limit samt øvre og nedre tømningsgrænse er den samme 

som ved den sidste simulation. 

Tabel 4-36: Viser simulationen af anlæggets drift ved el grænsen større end 

0,3kWh/kvarter, en varme tank på 232kWh, fyldningsgrænse på 95 % og tømnings 

grænse på 20 % med to husstande tilsluttet til anlægget og forskellige el akkumuleringstanke. 

Varme tank 

232kWh 

Sim. nr.1 Sim. nr.2 

El produktion 

[kWh] 

25722,23 25722,23 

El salg[ kWh] 12236,72 11739,66 

El køb [kWh] 1631,34 1193,70 


[kWh] 

50959,13 50959,13 

Antal start stop 451 437 

Drifts tid [h] 4853,25 4853,25 

Øvre grænse [%] 95 95 

Nedre grænse[[%] 20 20 

El grænsen 0,3 0,3 


[kWh] 

10,6 15,9 

Indholdet i el tanken 

i det sidste 

kvarter 

138 


er i 

drift 


er 

i drift 

Som man kan se ud fra tabellen er det muligt at reducerer el købet yderligere når man 

har mulighed for at gemme 2 og tre timer af anlæggets el produktion. 

På de næste figurer vil jeg vise hvor meget strøm husstanden køber når det er muligt at 

gemme en og to timer af anlæggets produktion i løbet af 11 kvarter.

Figur 4-31:Viser husstandens el forbrug , indholdet i eltanken og el køb når 

eltankkapacitet er på 5,3 kWh. 

. 


139


Figur 4-32: Indholdet i eltanken og el køb når eltankkapacitet er på 10,6 kWh. 

El tanken på 5,3 kWh tømmes hurtigere end en eltank på 10,6 kWh og derfor køber man 

også mere strøm når anlægget ikke er i drift i den viste periode. 

Det væsentlige er dog at man på begge figurer kan se at tømning af eltanken sker meget 

hurtig. F.eks. bliver el tanken på 10,6kWh tømt i løbet af 8 kvarter (2 timer)og at man i 

løbet af en time tømmer tanken for 9 kWh(kvarter5-9). En typisk el bil kan oplade og 

aflade med 2,5- 3 kW per time. Derfor vil man have brug for en særlig leder i elbilen, 

samt særlig installation i huset for at kunne oplade og aflede elbilen så hurtig. 

140




kWh. 

Tabel 4-37:Viser simulationen af anlæggets drift ved de forskellige el grænser, en varme 

tank på 70kWh, fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse på 30 % med tre husstande 

tilsluttet til anlægget og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh 


El produktion 

[kWh] 

25637,43 25637,43 25637,43 25637,43 25649,35 25637,43 

El salg[ kWh] 13864,18 13862,88 13757,49 13812,93 13636,48 13649,36 

El køb [kWh] 3323,50 3321,91 3216,51 3275,69 3083,28 3119,28 


[kWh] 

50791,13 50791,13 50791,13 50791,13 50814,75 50791,13 


Drifts tid [h] 4837,25 4837,25 4837,25 4837,25 4839,5 4837,25 

Øvre grænse [%] 95 95 95 95 95 95 


30 30 30 30 30 30 

El grænsen 0,18 0,24 0,3 0,45 0,75 0,9 


[kWh] 

5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 

Indholdet i el 5,3 an- 5,3 an- 5,3 anlæg- 5,3 an- 5,3 an- 5,3 an- 

tanken i det sidlægget er i lægget er get er i drift lægget er lægget er lægget er 

ste kvarter drift i drift 

i drift i drift i drift 

Man kan altså se ud fra den overstående tabel at der købes mindst strøm ved en el grænse 

som er større end 0,7kWh. Der købes i alt 3083,28 kWh i løbet af året når man har 

mulighed for at gemme en time af anlæggets el-produktion og bruge den når anlægget 

ikke er i drift. Uden en el akkumuleringstank købte man med en el grænse der er større 

end 0,75 i alt 5483,35 kWh i løbet af året. 

141



Når man har mulighed for at gemme strøm i en periode kan man altså reducerer strøm 

købet fra el-nette. Dette gælder både når der er 2 og 3 husstande med identisk el og 

varme forbrug tilsluttet til anlægget. Der kan dækkes ca. 82 % af husstandenes el køb 

ved hjælp af anlæggets el-produktion. 

Med en husstand kunne man dække op til ca. 92 %. 

Hvorfor er det muligt at dække mere af strømforbruget i husstanden når der kun er tilsluttet 

1 hus til anlægget? 

Det er fordi at man aldrig kan komme i de situationer hvor elforbruget bliver større end 

elproduktionen mens anlægget er i drift. I disse perioder tømmes el-tanken. Når eltanken 

er tom køber man altså strøm fra nettet selv om anlægget er i drift. Det sker aldrig 

med en husstand tilsluttet til anlægget. 

Strøm købet vil stadigvæk være størst i perioden fra maj til september da anlægget har 

kortere drifts tid end om vinteren og el tanken vil flere gange ikke nå at blive helt fyldt 

op. Perioder hvor anlægget ikke er i drift er også længere i denne periode end om vinteren 

pga. de varmeforbrug husstanden har. 

142

4.21 El grænser for hver måned – Strategi 5 


Strategi 5 er en udbygning af strategi 3. Den eneste forskel er at der nu findes en el 

grænse for hver eneste måned i stedet for en el grænse som er den samme for hele året. 

Dette gøres for at optimere anlæggets drift endnu bedre end ved strategi 3. Som vi så i 

strategi 3 var anlægget ikke altid i drift når husstanden havde stort elforbrug i sommer 

perioden. Derfor vil jeg undersøges om man kan ”flytte” driften af anlægget i løbet af 

maj måned og om sommeren og placerer den i de perioder hvor el forbruget i husstanden 

er stor (ved hjælp af el grænsen). 

Simulationen startes med de gennemsnitlige grænser man har for hver måned. El grænsen 

for januar måned findes som det el forbrug man har i januar divideret med antal 

kvarter i januar måned. El grænserne for de andre måneder findes på samme måde. 

Men det er altså ikke muligt at finde de mest optimale el grænser ved simulationen af 

strategi 5, da vi i alt har mange mulige el grænsekombinationer. Hvis man skulle finde 

de mest optimale el grænser, kunne dette gøres ved hjælp af Monte Carlo simulering 

hvor alle mulige grænsekombinationer kunne afprøves. Dette vil dog kræve meget tid 

og ligger udenfor projektets mål og afgrænsning. 


Der kan stadigvæk ikke reageres på el grænsen før varmeakkumuleringstanken har tømt 

sig til en vis niveau. El forbrugerne i maj, juni, juli og august er næsten ens og derfor vil 

det gennemsnitlige el grænser også være ens. 

Den første simulering der udføres er med en varmetank på 232 kWh og de gennemsnitlige 

el grænser for hver måned. Der udføres i alt 6 simuleringer ved alle størrelser af 

varmetanke. Den første simulering er dog altid den med gennemsnitlige el grænser. 

Varmetanke tømmes og fyldes op til de samme niveauer som i strategi 3. Tank trigger 

limit er også den samme som ved simuleringer i strategi 3 for alle størrelser af varmetanke. 

Der kan ikke reageres på en el grænse før varmetanken har tømt sig til mindre end 

179kWh når vi har en varmetank på 232 kWh. Resultaterne kan ses i tabellen på næste 

side. 

143


Tabel 4-38: Viser simulationen af anlæggets drift ved de forskellige måneds el grænser, 

en varme tank på 232 kWh, fyldningsgrænse på 80 % og tømnings grænse på 1,5 % 

med en husstand tilsluttet til anlægget. 

Varme tanks 

kapacitet 

144 

232 kWh 

El produktion 

[kWh] 

8629,72 8632,37 8632,37 8632,374 8632,37 8632,37 

El salg [kWh] 6306,45 5946,90 5962,29 5656,24 5659,31 6118,24 

El køb [kWh] 2706,922 2333,58 2360,10 2054,05 2057,13 2516,06 


[kWh] 

17096,62 17101,88 17 101,88 17101,87 17101,88 17101,87 

Antal start 

stop 

760 544 566 421 421 564 

Drifts tid [h] 1628,25 1628,75 1628,75 1628,75 1628,75 1628,75 

Øvre grænse 

[%] 

80 80 80 80 80 80 

Nedre grænse 

[%] 

1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 

El grænse: 

januar 

0,16 0,25 0,24 0,31 0,25 0,3 

februar 0,18 0,25 0,24 0,25 0,25 0,35 

marts 0,15 0,25 0,24 0,25 0,25 0,20 

april 0,14 0,25 0,24 0,25 0,25 0,19 

maj 0,12 0,15 0,13 0,5 0,25 0,13 

juni 0,12 0,15 0,13 0,5 0,25 0,14 

juli 0,12 0,15 0,13 0,5 0,5 0,13 

august 0,12 0,15 0,13 0,5 0,5 0,13 

september 0,14 0,25 0,23 0,25 0,25 0,18 

oktober 0,13 0,25 0,24 0,25 0,25 0,19 

november 0,15 0,25 0,24 0,25 0,25 0,25 

december 0,17 0,25 0,24 0,25 0,25 0,3 

Ud fra tabellen kan man se at når man starter med de gennemsnitlige el grænser for hver 

måned køber man meget mere strøm end i strategi 3. I strategi 3 med en el grænse som 

var > 0,25kWh/kvarter købte man i alt 2086, 80 kWh i løbet af et år. Det gjorde man 

fordi man var i stand at ramme flest gange de lavere el forbrug når anlægget ikke var i 

drift. 

Når man har de gennemsnitlige el-grænser kan man altså ikke ramme de små forbrug 

flest gange, men man køber også strømmen i nogle perioder hvor forbruget er stort. 

Derfor har jeg prøvet at se hvad der skete med el købet, hvis el grænserne i maj, juni, 

juli og august blev sat til > 0,15kWh/kvarter og de andre el grænser til > 

0,25kWh/kvarter. I denne periode forekommer el grænser der er større end 0,25kWh


ikke lige så mange gange som f.eks. i vinterperioden. Derfor er det interessant at se hvad 

der sker med driften af anlægget og el købet når man sænker el grænser i denne periode. 

Det viste sig dog ikke at være en god ide i det man købte mere strøm i forholdt til den 

bedste el grænse i strategi 3. Anlægget fik som forventet flere starter(544) end ved den 

mest optimale el grænse i strategi 3 hvor anlægget startede 421 gange. Det der skete, når 

man sænkede el grænser om sommeren er, at anlægget bliv tændt hver gang tank trigger 

limit kom under 179kWh, man driftstiden af anlægget blev kortere. Anlægget var typisk 

i drift i 2- 4 kvarter af gangen inden varmeakkumuleringstanken bliv fyldt op. I strategi 

3 var anlægget typisk i drift i ca. 7 kvarter af gangen før varmeakkumuleringstanken 

blev fyldt op. 

Det der skete i løbet af sommeren vises på de næste figurer. 

Figur 4-33: Viser hvornå anlægget er i drift i løbet af 3 dage i juli måned, når man 

sænker el grænser i maj, juni, og august til >0,15 kWh / kvarter 

145


Figur 4-34: Viser hvornå anlægget er i drift i løbet af 3 dage i juli måned, med en el 

grænse som er ens for alle årets måneder og er > 0,25 kWh / kvarter 

Som man kan se ud fra de to overstående figurer, får anlægget flere starter i løbet af 3 

dage i juli måned når man sænker el grænser i maj juni, juli og august til 

0,15kWh/kvarter. 

Man kan også se at anlæggets driftstid bliver kortere. Det er fordi at anlægget næsten 

hver gang starter igen, lige så snart trigger limit er opfyldt og dermed får kortere drift. I 

det tilfælde hvor el grænsen er > 0,25 i juli måned tømmes indholdet i varmetanken i en 

længere periode end ved en el grænse på 0,15 og derfor får man længere driftstid. 

Jeg har også prøvet at se hvordan man kunne flytte driften af anlægget i sommerperioden, 

således at man køber lidt mindre strøm i løbet af året i forhold til strategi 3. Dette 

kunne man gøre ved at sætte el grænser op (i forhold til strategi 3) i juni, juli og august 

til 0,5kWh/kvarter og beholder el grænsen > 0,25kWh/kvarter resten af åre. Med disse 

el grænser køber man mindre strøm, end i strategi 3.( ved en el grænse > 0,25 i hver 

måned). Der købes i alt 2054 kWh strøm i løbet af året. 

Det er altså muligt at købe 32,8 kWh mindre strøm når man sætter el grænserne til at 

være > 0,5kWh / kvarter i de 4 måneder. Driftstiden at anlægget, el og varmeproduktion 

samt antal start er ens i begge situationer. Hvorfor køber man så mindre strøm når el 

grænserne er 0,5kWh/kvarter i disse 4 måneder? 

Det vil jeg vise ved hjælp af to tabeller hvor jeg vil sammenligne driften af anlægget i 

juli måned fra kvarter nr. 18 213 til 18 224, når der hhv. reageres på en el grænsebetingelsen 

som er > 0,25kWh/kvarter og el grænse >0,5kWh/kvarter. 

146


Tabel 4-39: Viser driften af anlægget i en periode i juli måned med en el grænse > 0,25 

El købet i denne periode er på 3,325 kWh. 

Kvarter 

Workingstatus 

El forbrug 

[kWh] 

Indhold i 

varmetanken 

[kWh] 

18213 1 0,415 172,66 

18214 1 0,415 174,95 

18215 1 0,415 177,185 

18216 1 0,415 179,445 

18217 1 0,8325 181,8225 

18218 1 0,8325 184,2 

18219 0 0,8325 183,9525 

18220 0 0,8325 183,705 

18221 0 0,415 183,4575 

18222 0 0,415 183,21 

18223 0 0,415 182,9625 

18224 0 0,415 182,715 

. 

Tabel 4-40: Viser driften af anlægget i en periode i juli måned med en el grænse > 0,5 

El købet i denne periode er på 2,075 kWh. 

Kvarter 

Workingstatus 

El forbrug 

[kWh] 

Indhold i 

varmetanken 

[kWh] 

18213 0 0,415 170,04 

18214 0 0,415 169,675 

18215 0 0,415 169,31 

18216 0 0,415 168,945 

18217 1 0,8325 171,3225 

18218 1 0,8325 173,7 

18219 1 0,8325 176,0775 

18220 1 0,8325 178,455 

18221 1 0,415 180,8325 

18222 1 0,415 183,21 

18223 1 0,415 185,5875 

18224 0 0,415 185,34 

147


Det man kan se altså er at man ved en el grænse > 0,5kWh/kvarter flytter driften af anlægget. 

Driften flyttes til en periode hvor elforbruget er lidt større og derfor køber man 

mindre strøm. Da dette sker flere gange i løbet af juli, men også i de andre 3 måneder, 

vil man derfor købe mindre strøm end ved en el grænse > 0,25kWh/kvarter. 


Tabel 4-41: Viser simulationen af anlæggets drift med forskellige måneds el grænser, 

en varme tank på 70 kWh, fyldningsgrænse på 80 % og tømnings grænse på 5 % med en 

husstand tilsluttet til anlægget. 

Varme tanks 

kapacitet 

148 

70 kWh 

El produktion 

[kWh] 

8560,82 8566,12 8566,12 8567,45 8567,45 8567,45 

El salg [kWh] 6229,53 5915,83 5918,01 6304,82 5611,92 6178,46 

El køb [kWh] 2698,89 2379,89 2382,07 2767,56 2075,99 2641,19 


[kWh] 

16960,13 16970,63 16 970,63 16 973,25 16 973,25 8567,45 

Antal start 

stop 

798 548 572 658 422 584 

Drifts tid [h] 1615,25 1616,25 1616,25 1616,5 1616,5 1616,5 

Øvre grænse 

[%] 

80 80 80 80 80 80 

Nedre grænse 

[%] 

5 5 5 5 5 5 

El grænse: 

januar 

0,16 0,25 0,3 0,31 0,25 0,3 

februar 0,18 0,25 0,24 0,4 0,25 0,35 

marts 0,15 0,25 0,24 0,18 0,25 0,20 

april 0,14 0,25 0,24 0,16 0,25 0,19 

maj 0,12 0,15 0,13 0,11 0,5 0,13 

juni 0,12 0,15 0,13 0,11 0,5 0,14 

juli 0,12 0,15 0,13 0,11 0,5 0,13 

august 0,12 0,15 0,13 0,11 0,5 0,13 

september 0,14 0,25 0,23 0,16 0,25 0,18 

oktober 0,13 0,25 0,24 0,15 0,25 0,19 

november 0,15 0,25 0,24 0,27 0,25 0,25 

december 0,17 0,25 0,24 0,31 0,25 0,3 

I strategi 3 hvor jeg havde en el grænse for alle året måneder købte man mindst strøm 

ved en el grænse > 0,25kWh/kvarter. El købet var på 2108,15 kWh. Når man gør det 

samme for denne varmetank størrelse som man gjorde med en tank på 232 kWh, kan


man yderligere spare på strøm købet. Når man sætter el grænser i maj, juni, juli og august 

til 0,5kWh/kvarter og flytter driften af anlægget i løbet af sommerperioden køber 

man i alt 2075,99 kWh strøm i løbet af et år. Besparelsen er på 32,16 kWh. 

Når anlægget ikke er i drift, bliver det altid tændt af en el grænse med aldrig pga. at indholdet 

i varmetanken er nået til den nedre tømningsgrænse. Dette glæder også for varmetanken 

med et indhold på 232kWh. 


Tabel 4-42: Viser simulationen af anlæggets drift med forskellige måneds el grænser, en varme 

tank på 23kWh, fyldningsgrænse på 98 % og tømnings grænse på 20 % med en husstand 

tilsluttet til anlægget. 

149


Varme tanks 

kapacitet 

150 

23,2 kWh 

El produktion 

[kWh] 

8543,60 8543,60 8543,60 8543,60 8543,60 8543,60 

El salg [kWh] 7005,79 6895,35 6927,79 6968,33 6740,05 6987,02 

El køb [kWh] 3492,37 3381,94 3414,37 3454,91 3226,63 3473,61 


[kWh] 

16 926,00 16 926,00 16 926,00 16 926,00 16 926,00 16 926,00 

Antal start 

stop 

826 807 809 804 770 805 

Drifts tid [h] 1612 1612 1612 1612 1612 1612 

Øvre grænse 

[%] 

98 98 98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

20 20 20 20 20 20 

El grænse: 

januar 

0,16 0,15 0,3 0,31 0,25 0,3 

februar 0,18 0,25 0,24 0,4 0,25 0,35 

marts 0,15 0,25 0,24 0,18 0,25 0,20 

april 0,14 0,25 0,24 0,16 0,25 0,19 

maj 0,12 0,15 0,13 0,11 0,5 0,13 

juni 0,12 0,15 0,13 0,11 0,5 0,14 

juli 0,12 0,15 0,13 0,11 0,5 0,13 

august 0,12 0,15 0,13 0,11 0,5 0,13 

september 0,14 0,25 0,23 0,16 0,25 0,18 

oktober 0,13 0,25 0,24 0,15 0,25 0,19 

november 0,15 0,25 0,24 0,27 0,25 0,25 

december 0,17 0,25 0,24 0,31 0,25 0,3 

I strategi 3 hvor alle grænser for hver måned var ens købte man mindst strøm ved en el 

grænse > 0,25kWh/kvarter. El købet var på 3261,10 kWh. Når man gør det samme for 

denne varmetank størrelse som man gjorde med en tank på 232 kWh, kan man yderligere 

spare på strøm købet. Når man sætter el grænser i maj, juni, juli og august til 0,5 og 

flytter driften af anlægget er el købet på 3226,63kWh i løbet af et år. Besparelsen er på 

34,47 kWh. 

Anlægget kan også blive tændt ved denne varmetankstørrelse alene af varmeakkumuleringstanken, 

da det er en mindre tank, og nogle gange tømmes den til nedre tømnings 

grænse uden at der forekommer en el grænse. 

Derfor er anlægget ikke altid i drift ved det større forbrug i løbet af maj og juni. I løbet 

af juli og august har man det samme drift som ved en varmetank på 232 kWh hvor var-


meakkumuleringstanken og el grænsen starter anlægget. Anlægget startes altså aldrig 

fordi varmetanken er tom i løbet af juli og august. 

151



Tabel 4-43: Viser simulationen af anlæggets drift med forskellige måneds el grænser, en varme 

tank på 14kWh, fyldningsgrænse på 98 % og tømnings grænse på 10 % og en husstand tilsluttet 

til anlægget. 

Varme tanks 

kapacitet 

152 

14 kWh 

El produktion 

[kWh] 

8542,27 8546,25 8546,25 8546,25 8546,25 8546,25 

El salg [kWh] 7119,08 7131,89 7109,92 7194,44 7217,71 7180,31 

El køb [kWh] 3606,99 3615,83 3597,84 3678,37 3701,64 3664,25 


[kWh] 

16923,38 16923,38 16931,25 16931,25 16931,25 1612,5 

Antal start 

stop 

1281 1189 1218 1230 1239 1212 

Drifts tid [h] 1611,75 1612,5 1612,5 1612,5 1612,5 1612,5 

Øvre grænse 

[%] 

98 98 98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

10 10 10 10 10 10 

El grænse: 

januar 

0,16 0,25 0,3 0,31 0,33 0,3 

februar 0,18 0,25 0,15 0,4 0,39 0,35 

marts 0,15 0,25 0,15 0,18 0,20 0,20 

april 0,14 0,15 0,15 0,16 0,17 0,19 

maj 0,12 0,15 0,5 0,11 0,10 0,13 

juni 0,12 0,15 0,5 0,11 0,11 0,14 

juli 0,12 0,15 0,5 0,11 0,10 0,13 

august 0,12 0,25 0,5 0,11 0,10 0,13 

september 0,14 0,25 0,15 0,16 0,17 0,18 

oktober 0,13 0,25 0,15 0,15 0,20 0,19 

november 0,15 0,25 0,15 0,27 0,27 0,25 

december 0,17 0,25 0,15 0,31 0,33 0,3 

I strategi 3 hvor alle grænser for hver måned var ens købte man mindst strøm ved en el 

grænse > 0,25kWh/kvarter. El købet var på 3636,67 kWh. Når man gør det samme for 

denne varmetank størrelse som man gjorde med en tank på 232 kWh, kan man yderligere 

spare på strøm købet. Når man sætter el grænser i maj, juni, juli og august til 

0,5kWh/kvarter og flytter driften af anlægget købes der i alt 3597,84 kWh strøm i løbet 

af et år. Besparelsen er på 38,16kWh.


Som man kan se ud fra tabellen kolonne 2 kan man med denne tank og det gennemsnitlige 

el grænser for hver måned også spare på strøm købet. Dette kunne man ikke med de 

andre størrelser af varmetanken. Det er fordi at denne tank er mindre end de andre og vil 

i løbet af sommeren også blive tændt fordi indholdet i varmeakkumuleringstanken vil 

være tæt på den nedre tømningsgrænse og ikke alene af el-grænsen. 


Det har vist sig at man ved at sætte el grænserne op i løbet af sommer månederne og 

maj måned kunne opnår en besparelse af strøm købet i forhold til strategi 3. Når man 

sætter el grænserne op flytter man driften af anlægget flere gange til de perioder hvor el 

forbruget er større og derfor køber man mindre strøm. 

Der det vil kræve meget tid og ligger udenfor projektets afgrænsning at finde de mest 

optimale el grænser for hver eneste varmeakkumuleringstank, har jeg prøvet at finde 

nogle el grænser for hvilke man købte mindre strøm end i strategi 3. Selv om besparelserne 

ikke er særlig store, har jeg vist at man yderligere kan spare på strøm købet når 

man har forskellige el grænser i løbet af et år i forholdt til når man kun har en el grænse 

som er den samme for hver måned. 

Hvis man finder de mest optimale el grænser forventer jeg at man kan spare endnu mere 

på strøm købet, end det jeg er kommet til. 

153


4.23 To huse – Strategi 5 

I dette afsnit undersøges jeg hvad der sker når to husstande med identiske el og varmeforbrug 


husstand. Der afprøves med flere el grænser. El grænseværdier der bruges er dobbelt så 

stor i forholdt til 1 hus tilsluttet anlægget. 

Der udføres dog kun simuleringer med en varmetankstørrelse da det har vist sig ved 

tidligere simuleringer med en husstand, at der sker de samme uanset varmetankens størrelse, 

dvs. at de er muligt at flytte driften af anlægget til perioder med større elforbrug. 

El grænseværdier der bruges er to gange større i forholdt til el grænser med 1 hus tilsluttet 

anlægget. 

Simulationer udføres for en varmetank på 23,2 kWh. Varmetanken tømmes til 30 % af 

dens maksimale indhold og fyldes op til 98 % af tanken maksimale indhold. 



kommet under 12 kWh, da det også skal være muligt at tømme varmetanken i mindst en 

time i vinter månederne hvor det maksimale forbrug i nogle timer kommer over 

10,5kWh. 

Tanken fyldes op 98 % af dens maksimale indhold og tømmes til 30 %. 

Der købes strøm i det enkelte timer hvor produktionen er mindre end el forbrug. 

Varmeforbruget i de to husstande skal altid dækkes. 

154



varme tank på 23,2 kWh, fyldningsgrænse på 98 % og tømnings grænse på 30 % med to 

husstande tilsluttet til anlægget 

El produktion 

[kWh] 

17087,20 17089,85 17089,85 17089,85 

El salg [kWh] 12566,03 12568,72 12327,93 12345,96 

El køb [kWh] 5539,21 5539,25 5298,46 5316,49 


[kWh] 

33852 33857,25 33857,25 33857,25 


Drifts tid [h] 3224 3224,5 3224,5 3224,5 

Øvre grænse 

[%] 

98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

30 

30 30 30 

El grænse: 

januar 

0,32 0,5 0,6 0,5 

februar 0,36 0,5 0,6 0,5 

marts 0,30 0,5 0,6 0,5 

april 0,28 0,5 0,6 0,5 

maj 0,24 0,30 1 1 

juni 0,24 0,30 1 1 

juli 0,24 0,30 1 1 

august 0,24 0,30 1 1 

september 0,28 0,5 0,6 0, 5 

oktober 0,26 0,5 0,6 0,5 

november 0,30 0,5 0,6 0,5 

december 0,34 0,5 0,6 0,5 

Den mest optimale el grænse i strategi 3 hvor man købte mindst strøm var en el grænse 

> 0,6kWh/kvarter. Der købte man i alt 5481 kWh strøm fra el nettet. Igen er det dog 

muligt at spare på strøm købet ved at flytte anlæggets drift i løbet af sommeren.(hæve el 

grænser til 1kWh/kvarter) Der købes i alt 5298,46 kWh. Dette giver en besparelse på 

182,54 kWh. Besparelsen er dog lidt større end ved et hus. 

155


Tabel 4-45: Viser driften af anlægget i en periode i juli måned med en 

el grænse > 0,6kWh/kvarter. El købet i denne periode er på 7,48 kWh. 

Kvarter 

156 

Workingstatus 

El forbrug 

[kWh] 

18213 0 0,83 

18214 1 0,83 

18215 1 0,83 

18216 1 0,83 

18217 1 1,665 

18218 1 1,665 

18219 0 1,665 

18220 0 1,665 

18221 0 0,83 

18222 0 0,83 

18223 0 0,83 

18224 0 0,83 

Tabel 4-46: Viser driften af anlægget i en periode i juli måned med en el grænse > 1 

kWh/kvarter. El købet i denne periode er på 4,98 kWh. 

Kvarter 

Workingstatus 

El forbrug 

[kWh] 

18213 0 0,83 

18214 0 0,83 

18215 0 0,83 

18216 0 0,83 

18217 1 1,665 

18218 1 1,665 

18219 1 1,665 

18220 1 1,665 

18221 1 0,83 

18222 1 0,83 

18223 0 0,83 

18224 0 0,83 

El købet i denne periode er på 4,98kWh. Da det sker flere gange i løbet af sommeren får 

man en større besparelse når el grænsen sættes til > 0,5.

4.24 Tre huse – Strategi 5 


I dette afsnit undersøges der hvad der sker når tre husstande med identisk el og varmeforbrug 


husstand. Der afprøves med flere el grænser. El grænse værdier der bruges er tre gange 

større i forholdt til el grænser med 1 hus tilsluttet anlægget 

Der udføres dog kun simuleringer med en varmetankstørrelse. Simulationer udføres for 

en varmetank på 70 kWh. 

Der købes strøm fra el nettet i det timer hvor anlæggets el produktion er mindre end el 

forbruget. 

157



Simulationer udføres for en varmetank på 70 kWh. Varmetanken tømmes til 20 % af 

dens maksimale indhold og fyldes op til 95 % af tanken maksimale indhold. 

Der kan ikke reageres på en el grænse før indholdet i varmetanke kommer på < 48 kWh. 


varme tank på 70 kWh, fyldningsgrænse på 95 % og tømnings grænse på 30 % med tre 

husstande tilsluttet til anlægget 

El produktion 

[kWh] 

158 

25637,43 25649,35 25649,35 25649,35 25637,43 

El salg [kWh] 16421,06 16258,21 16452,30 16016,02 15988,62 

El køb [kWh] 5874,20 5699,43 5893,52 5457,24 5441,76 


[kWh] 

50791,13 50791,13 50814,75 50814,75 50791,13 

Antal start stop 451 393 320 324 325 

Drifts tid [h] 4837,25 4839,5 4843,5 4839,5 4837,25 

Øvre grænse 

[%] 

95 95 95 95 95 

Nedre grænse 

[%] 

30 

30 30 30 30 

El grænse: 

januar 

0,48 0,6 0,75 0, 6 0,6 

februar 0,54 0,75 0,75 0, 7 0, 7 

marts 0,45 0,75 0,75 0, 7 0, 7 

april 0,42 0,75 1,5 1 0, 7 

maj 0,36 0,45 1,5 1 1 

juni 0,36 0,45 1,5 1 1 

juli 0,36 0,45 1,5 1 1 

august 0,36 0,75 1,5 1 1 

september 0,42 0,75 0,75 1 0,7 

oktober 0,39 0,75 0,75 0, 6 0,7 

november 0,45 0,75 0,75 0, 6 0,7 

december 0,51 0,75 0,75 0, 7 0,6 

I strategi 3 købte man mindst strøm når el grænse var > 0,75kWh/kvarter. El købet var 

på 5483,35 kWh strøm i løbet af året. 

Da det har vist sig i strategi 3 at anlægget flere gange også bliver startet fordi varmetanken 

er ved at være tæt på den nedre tømningsgrænse og der vi nu i flere gange har


situationer hvor el produktionen er mindre end el forbrug kan man ikke bare flytte driften 

i anlægget i løbet af sommeren og opnår besparelser. 

I stedet for har jeg prøvet at kigge på om man kan flytte driften af anlægget i vintermånederne 

så man altid tænder anlægget vha. en el grænse. I juni, juli og august startes 

anlægget kun af el grænser som altid er >1kWh/kvarter. Derfor er driften af anlægget 

ens ved både en el grænse >0,75 kWh/ kvarter og el grænse > 1 kWh om sommeren. 

F.eks. i januar måned ved at sænke el grænsen fra 0,75kWh/kvarter til 0,6 kWh/kvarter 

startes anlægget kun af el grænsen og heat tigger limit og aldrig fordi varmetanken er 

tom. Med en el grænse > 0,75 startes anlægget to gange af nedre tømningsgrænse. 

El grænsen på 0,6 kWh/kvarter forekommer flere gange i januar måned når anlægget 

ikke er i drift end en el grænse > 0,75 kWh/kvarter. 

Med en el grænse på > 0,75 kWh/kvarter køber man i januar måned 363 kWh strøm 

hvor man med den mindre grænse køber 357 kWh. 

Anlægget har nogle langvarige driftsperioder i januar måned da indholdet i varmetanken 

både kan vokse og falde mens anlægget er i drift. 

Anlægget er i drift hele februar måned og derfor køber man kun strøm i de timer hvor 

anlægget er i drift og elforbruget overstiger anlæggets elproduktion. 

El besparelsen i forhold til strategi 3 er på ca. 42 kWh. 


Det er muligt at købe mindre strøm når man indfører el grænser for hver eneste måned 

både med 2 og 3 husstande tilsluttet til anlægget. Når man har to husstande tilsluttet til 

anlægget kan man bare nøjes med at flytte driften af anlægget i løbet af sommeren og 

opnår en besparelse 

(el køb i forhold til strategi 3.) 

Når man har 3 husstande så er situationen lidt anderledes. Der skal man med det el forbrug 

husstanden har kigget på hvordan man kan flytte driften af anlægget i løbet af vinter 

månederne til de perioder hvor el forbruget er lidt større for at opnår en besparelse i 

forhold til el købet i strategi 3. 

159


4.26 El grænser for hver måned med mulighed for el akkumulering 

– Strategi 6 

Strategi 6 er en udbygning af strategi 4. Den eneste forskel er at der nu findes en el 

grænse for hver eneste måned i stedet for en el grænse som er den samme for alle året 

måneder. Der forudsættes at husstanden har en el bil, hvor man kan gemme strømmen i 

en kort periode og bruge den når anlægget ikke er i drift. 

Der forventes at man køber mindre strøm end i strategi 5 da man nu har mulighed for at 

gemme en eller to timer af anlæggets el produktion og bruge den gemte strøm når anlægget 

ikke er i drift. 

I de timer hvor anlægget er i drift og el produktionen er mindre end el forbruget, forbruges 

strømmen først fra el akkumuleringstanken hvis det er muligt, og derefter køber 

man strøm fra nettet. Der købes altså strøm fra nettet når el tanken bliver tom. Der sørges 

for at varmebehovet i husstanden altid kan dækkes. 

Der udføres kun simulationer med en varmetank størrelse for en to og tre husstande. 

De første simulationer der udføres er med en varmetank på 14 kWh og et husstand tilsluttet 

anlægget. 

Der sørges stadigvæk for at varmebehovet altid kan dækkes både ved simulationer med 

et, to og tre husstande. 

Det er heller ikke muligt at finde de mest optimale el grænser ved simulationer af strategi 

6, da det vil kræve at man brugte Monte Carlo simuleringsværktøj. Det lægger 

udenfor projektets rammer. 

160




kWh. Tanken tømmes til 10 % af tanken maksimale indhold som er på 14 kWh og fyldes 

op til 98 %. 

Tabel 4-48: Viser simulationen af anlæggets drift med forskellige el grænser, en varme 

tank på 14 kWh, fyldningsgrænse på 98 % og tømnings grænse på 30 % med en husstand 

tilsluttet til anlægget og en el akkumuleringstank på 5,3 kWh. 

El produktion 

[kWh] 

8542,27 8542,27 8546,25 8546,25 

El salg [kWh] 4080,53 4125,23 4185,31 4211,29 

El køb [kWh] 570,70 615,41 674,55 700,53 


[kWh] 

16923,38 16923,38 16931,25 16931,25 


Drifts tid [h] 1611,75 1611,75 1612,5 1612,5 

Øvre grænse 

[%] 

98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

10 

10 10 10 

El grænse: 

januar 

0,16 0,15 0,31 0,33 

februar 0,18 0,15 0,4 0,39 

marts 0,15 0,15 0,18 0,20 

april 0,14 0,15 0,16 0,17 

maj 0,12 0,5 0,11 0,10 

juni 0,12 0,5 0,11 0,11 

juli 0,12 0,5 0,11 0,10 

august 0,12 0,5 0,11 0,10 

september 0,14 0,15 0,16 0,17 

oktober 0,13 0,15 0,15 0,20 

november 0,15 0,15 0,27 0,27 

december 0,17 0,15 0,31 0,33 


[kWh] 

5,3 5,3 5,3 5,3 

Indholdet i el 

tanken i det 



er i 

ikke drift 


er i 

ikke drift 

5,3 anlægget 

er i drift 

5,3 anlægget 

er i drift 

161


Som man kan se ud fra den overstående tabel køber man som forventet mindre strøm 

end i strategi 5, når man har mulighed for at gemme en time af anlæggets produktion og 

bruge den gemte strøm når anlægget ikke er i drift. Med de gennemsnitlige grænser køber 

(kolonne 2) man i alt 570kWh strøm i løbet af året. 

Der købes også mindre i forholdt til strategi 4 hvor man havde ens grænser hele året. I 

strategi 4 købte man i alt 585,74 kWh i løbet af året. 

Med el grænserne i kolonne (2) og en el akkumuleringstank på 10,6 kWh, dvs. hvor 

man gemmer to timer af anlæggets el produktion er det muligt yderligere at spare på 

strøm købet. Der købes i alt 341,06 kWh strøm i løbet af året og der sælges 3849,5 kWh 

i løbet af året. 

Der kan ikke længere opnås en besparelse af strøm købet ved at flytte driften af anlægget 

i løbet af sommeren. Det er fordi at nu, er der en el akkumuleringstank som fyldes 

og tømmes på forskellig vis når anlægget er og ikke er i drift. 

162

4.27 To husstande 


Der udføres simulering med en varmetank på 23,2 kWh. Der kan ikke reageres på en el 

grænse før indholdet i varmetanken er kommet under 12 kWh. Varmetanken tømmes til 

30 % af dens maksimale indhold og fyldes op til 98 % af dens maksimale indhold. Der 

gemmes en time af anlæggets el produktion, og der sørges at man altid kan dække varmeforbruget 


Tabel 4-49: Simulationen med en varmetank på 23 kWh 

El produktion 

[kWh] 

17080,58 17080,58 17089,85 17087,20 

El salg [kWh] 9188,60 9177,85 9289,83 9343,93 

El køb [kWh] 2168,40 2157,65 2266,29 2322,85 


[kWh] 

33852 33838,88 33857,25 33852 


Drifts tid [h] 3222,75 3222,75 3224,5 3224 

Øvre grænse 

[%] 

98 98 98 98 

Nedre grænse 

[%] 

30 

30 30 30 

El grænse: 

januar 

0,32 0,6 0,6 0,6 

februar 0,36 0,3 0,6 0,3 

marts 0,30 0,3 0,6 0,3 

april 0,28 0,3 0,6 0,3 

maj 0,24 0,3 1 0,3 

juni 0,24 0,5 1 0,3 

juli 0,24 0,3 1 0,3 

august 0,24 0,5 1 0,5 

september 0,28 0,3 0,6 0,3 

oktober 0,26 0,3 0,6 0,3 

november 0,30 0,3 0,6 0,3 

december 0,34 0,3 0,6 0,3 


[kWh] 

5,3 5,3 5,3 5,3 


tanken i det 


0 anlægget 

er ikke i 

drift 

0 anlægget 

er ikke i 

drift 

5,3 anlægget 

er i drift 


er ikke i 

drift 

163


Som man kan se i tabellen køber man mindre strøm med alle grænsekombinationer i 

forholdt til strategi 5 da man nu har mulighed for at gemme en time af anlæggets strømproduktion 

og bruge den når anlægget ikke er i drift. Man kan også spare på købet af 

strøm i forhold til strategi 4 hvor alle grænser var ens. I strategi 4 købte man i alt 2325,5 

kWh ved en el grænse > 0,3 kWh for alle måneder. 

Der spares dog mest i med de el grænser i kolonne nr. 3 hvor der købes i alt 2157,65 

kWh strøm i løbet af året, når man har en el tank på 5,3 kWh. Hvis man kunne gemme 

to timer af anlæggets el produktion vil man med el grænser i kolonne 2 i alt købe 931,15 

kWh strøm og sælge 7905,12 kWh strøm i løbet af et år. 

164

4.28 Tre husstande 


Der udføres simulering med en varmetank på 70 kWh. Der kan ikke reageres på en el 

grænse før indholdet i varmetanken er kommet under48 kWh. Varmetanken tømmes til 

30 % af dens maksimale indhold og fyldes op til 95 % af dens maksimale indhold. Der 

gemmes en time af anlæggets el produktion, og der sørges at man altid kan dække varmeforbruget 


Tabel 4-50: Simulationer med en varmetank på 70 kWh 

El produktion 

[kWh] 

25637,43 25649,35 25649,35 25637,43 

El salg [kWh] 13812,93 13781,67 13600,76 13579,21 

El køb [kWh] 3275,69 3228,46 3049,36 3039,74 


[kWh] 

50791,13 50791,13 50814,75 50791,13 


Drifts tid [h] 4837,25 4839,5 4839,5 4837,25 

Øvre grænse 

[%] 

95 95 95 95 

Nedre grænse 

[%] 

30 

30 30 30 

El grænse: 

januar 

0,48 0,6 0, 6 0,6 

februar 0,54 0,75 0, 7 0, 7 

marts 0,45 0,75 0, 7 0, 7 

april 0,42 0,75 1 0, 7 

maj 0,36 0,45 1 1 

juni 0,36 0,45 1 1 

juli 0,36 0,45 1 1 

august 0,36 0,75 1 1 

september 0,42 0,75 1 0,7 

oktober 0,39 0,75 0, 6 0,7 

november 0,45 0,75 0, 6 0,7 

december 0,51 0,75 0, 7 0,6 


[kWh] 

5,3 5,3 5,3 5,3 


tanken i det 


5,3 anlægget 

er i drift 

5,3 anlægget 

er i drift 

5,3 anlægget 

er i drift 

5,3 anlægget 

er i drift 

165


Som man kan se i tabellen køber man mindre strøm ved alle grænsekombinationer i 

forholdt til strategi 5 da man nu har mulighed for at gemme en time af anlæggets strømproduktion 

og bruge den når anlægget ikke er i drift. Man sparer også på købet af strøm 

i forhold til strategi 4 hvor alle grænser var ens. I strategi 4 med en el grænse 

>0,75kWh/kvarter købte man i alt 3083 kWh. I strategi 5 var strøm købet på 5441 kWh. 

Med en el køb på 3039kWh er det altså muligt at spare 2402 kWh i forhold til strategi 5 

og 44 kWh strøm i forhold til strategi 4. 

Når man gemmer to timer af anlæggets el produktion er det muligt yderligere at spare 

på strøm købet. Der købes i alt 1479,03 kWh strøm (med el grænser i kolonne 5) og en 

el akkumuleringstank på 10,6 kWh. Det er altså muligt at dække ca. 90 % af husstandens 

el forbrug vha. anlæggets elproduktion (med en el tank på 10,6 kWh). 

Der sælges i alt 12 011,17 kWh strøm. 

166

4.29 Samlet diskussion 


Anlægget er kraftig overdimensioneret i forhold til el - og varmeforbruget i model husstanden 

især om sommeren, men også resten af året. 

For at udnytte anlæggets produktionskapacitet bedst muligt skal der i hvert fald være 

muligt at tilslutte flere end en husstand til anlægget. 

Figur 4-35: Viser anlæggets driftstid i løbet af et år, med en to og 3 husstande tilsluttet 

til anlægget. 

Det har vist sig at man ved hjælp af simple styringsstrategier kan væsentlig ændre på 

kørselsmønster af DACHS anlægget. 

Strategi 4 og strategi 6 er de strategier hvor man køber mindst strøm med alle varmetanksstørrelser. 

Anlæggets økonomi er bedst hvis hele dets el produktion kan forbruges 

indenfor el måleren. 

167


Figur 4-36: Viser el købet i husstanden i løbet af et år, ved de forskellige driftsstrategier(varmetank 

14 kWh og en husstand tilsluttet til anlægget). 

El købet og el salget falder ”tilfældigt ud ” afhængig af driftstidspunktet i forhold til 

elforbruget. Derfor køber man f.eks. mere strøm i strategi 2 (figur 4-36) end i strategi 1. 

Der forekommer flere starter af anlægget når man begynder at styre anlægget efter elforbruget 

i husstanden. 

I strategi4 kan man dække op til 92 % af husstandens el behov vha. anlægget. Når man 

tilslutter to/tre husstande med identisk el og varmeforbrug er det muligt at dække op til 

ca. 82 % af elforbruget vha. anlægget. 

Besparelsen er dog lidt mindre end når man har en husstand tilsluttet til anlægget. Det er 

fordi at man også kan have perioder hvor anlægget er i drift og elforbruget > elproduktionen. 

I disse perioder er man nød til at købe strøm fra nettet for at dække el behovet. 

Det gør man aldrig med en husstand tilsluttet til anlægget. 

Driftstiden af anlægget ændrer sig ikke så meget uanset strategi og størrelsen af varmetanken. 

Strategi 4 og 6 er også det bedste når man snakker om el salget til nettet. Da mit anlæg 

ikke kan registreres efter el afgiftsloven betyder det at den strøm som sælges bliver leveret 

til elnettet gratis, dvs. man få ikke penge for strømmen. Derfor har jeg valgt i strategi 

4 og 6 først at begynde at sælge strøm når el tanken el helt fyldt op. På den måde 

sælges der mindre strøm til nettet. 

168


169

5 

BRUGERØKONOMISKE FORHOLD FOR MIKRO- 

KRAFTVARME 

I dette kapitel vurderes de økonomiske forhold for implementering af mikrokraftvarme i 

modelhuset B fra sidste kapitel. Analysen tag udgangspunkt i de opnåede simuleringsresultater 

fra kapitel 4. Forholdene vurderes ved hjælp af de gældende afregningsregler og 

prisen for anlægget. 

Da mikrokraftvarme kan komme i betragtning i de områder som ligger udenfor de kollektive 

fjernvarmeforsyningsområder, hvor husstandene typisk bliver opvarmet med et 

olie eller gas fyr, vil jeg også lave en sammenligning af brugerøkonomien for DACHS 

anlæg og et oliefyr. 

De økonomiske forhold vurderes ved en privatøkonomisk kalkule. 

5.1 Forudsætninger for beregninger 

Mikrokraftvarmeanlægget der analyseres i dette kapitel er et DACHS anlæg, som forsyner 

modelhus B med el og varme. Der vurderes hvordan økonomien er i to tilfælde. Således 

vurderes forholdene for etablering og drift af DACHS – anlæg, hvor anlægget 

kører uden nogen for styring (strategi 1) og hvor anlæggets drift styres efter husstandens 

elforbrug, med mulighed for at gemme anlæggets elproduktion i en kortere periode 

(strategi 6). Størrelsen af varmetanken vælges til at være 14 kWh. Det er fordi at denne 

varmetank er den billigste, men også fordi at det har vist sig i sidste kapitel at driftstiden 

af anlægget ikke bliver betydelig længere, selv om man installerer en stor varmetank. 

Der kigges også på brugerøkonomien for mikrokraftvarme hvor 3 husstande er tilsluttet 

til anlægget og hvor anlægget styres efter de elforbrug husstandene har, med mulighed 

for at gemme anlæggets el produktion i en kort periode(strategi 6). 

Der regnes med en fyringsolie koster 8,5 DKK/l, og at en liter fyringsolie har et energiindhold 

på 10kWh/l. 

Prisen for køb af strøm fra nettet er sæt til 2,05 DKK/kWh. 

Den reducerede PSO- tarif for egenproducenter er 2,3 øre pr. kWh i øst- Danmark, og 

betales for den del af strømmen som produceres til egetforbrug. 

171

BrugerØkonomiske forhold for mikrokraftvarme 

Da DACHS anlæg ikke kan registreres efter elafgiftsloven er det ikke muligt at sælge 

strøm til el nettet. Strømmen leveres gratis til el-nettet. Der betales dog reduceret PSOtarif 

af den mængde af elektricitet som leveres til el-nettet. 

5.2 Økonomisk vurdering af mikrokraftvarme 

Forudsætninger for den privatøkonomiske kalkule er de afregningsregler der eksisterer 

for el og varmeforsyning (diesel), som blev beskrevet i kapitel 3. 

For at lave en økonomisk vurdering af mikrokraftvarme, skal man først beregne produktionsomkostninger, 

dvs. hvad det koster at producere 1 kWh el/ varme. 

5.2.1 Produktionsomkostninger 

Som beskrevet i kapitel 3 kan DACHS anlæg ikke registreres efter elafgiftsloven, da 

anlægget ikke har en kontinuert elproduktion, men derimod en elproduktion som er afhængig 

af husstandens behov for elektricitet. Derfor afregnes el og varmeproduktion af 

DACHS anlægget efter de gældende afgiftssatser for anlæg der ikke kan registreres efter 

elafgiftslov. Anlæggets produktion per time kan findes i tabel nr. 5.1 

Tabel 5-1: Anlæggets produktion per time samt den indfyrede effekt 

Output el [kW] 5,3 

Output varme [kW] 10,5 

Input fuel [kW] 17,9 

Elvirkningsgrad [%] 30 

Varmvirkningsgrad [%] 59 

Total virkningsgrad [%] 89 

Som man kan se i tabel 5-1 er den indfyrede effekt på 17,9 kW. El effekten er på 5,3 

kW og varmeeffekten er på 10,5 kW. Tab er på 2,1kW og svarer til 11 %. 

Da der ikke findes regler for hvordan taberne fordeles mellem el og varmeproduktionen, 

vil jeg fordele taberne således at 2/3 af taberne går til varmeproduktion, og 1/3 af taberne 

går til el produktion. Hvis man forudsætter at fyringsolie har et energiindhold på 10 

kWh/l skal der i alt bruge 1,79 liter fyringsolie per time.(anlæggets drift). 

172

5.2.1 El-produktionsomkostninger per time 


El produktion per time med tab er lige med 6 kWh. For at producerer 6 kWh skal man 

bruge 0,6 liter fyringsolie. 

El produktion per time koster derfor: 

Elproduktion 0 , 6l 

* 8, 

5DKK 

/ l 5, 

1DKK 

Da der i alt produceres 5,3 kWh strøm per time koster 1 kWh el produktion i alt 0,96 

DKK. 

Med den reducerede PSO tarif koster 1 kWh strøm i alt 0,98 DKK. 

Som man kan se koster det ca. dobbelt så meget at købe strøm fra el nettet i forhold til at 

producere den ved hjælp af DACHS anlægget. 

5.2.2. Varmeproduktionsomkostninger per time 

Varmeproduktion per time med tab er lige med 11,9 kWh. For at producerer de 11,9 

kWh skal man bruge 1,19 liter fyringsolie. 

Varmeproduktion per time koster derfor: 

Varmeproduktion 1 , 19l 

* 8, 

5DKK 

/ l 10, 

1DKK 

Da der i alt produceres 10,5 kWh varme per time koster 1 kWh varme produktion i alt 

0,96 DKK. 

5.2.3. Anlægsomkostninger 

De samlede anlægsomkostninger er sammensæt af følgende: 

1. Start omkostninger 

Pris for anlæg 

Pris for installationen 

Køb af varmetank 

2. Løbende omkostninger 

Service udgifter (inkl. diverse komponentudskiftninger) 

Udgift til produktion (fyringsolie) 

173


Anlægsinvestering for DACHS anlæg kan ses i tabel 5-2. 

Tabel 5-2: Anlægsinvestering for DACHS anlæg 

Anlægspris 80.000 DKK 

Nødvendig el installation 5000 DKK 

Anden tilslutning, varmesystem, udstødning mm. 15.000 DKK 

Varme tank 300 liter 3500 DKK 

Samlet investering 103.500 DKK 

Anlæggets totale levetid er sat til 80.000 driftstimer. Herunder skal en række udskiftninger 

af enkelte komponenter samt serviceeftersyn løbende foretages. Serviceudgifterne 

er en væsentlig, økonomisk parameter for MKV-anlæg. 

De samlede serviceudgifter per kWh elektriskenergi for DACHS anlæg er på 

sved(Ee) = 24 øre/kWh. Dette inkluderer både forudset og uforudset vedligehold[4]. 

Derfor beregnes den totale serviceudgift som: 

Svedtotal Qel( 

mkv) 

* sved( 

Ee) 

( 5.1) 

5.3 Samlede årlige omkostninger 

I dette afsnit kigges der på husstandes samlede årlige omkostninger ved driften af 

DACHS anlægget. Der kigges på hvordan anlæggets økonomi er når det kører uden 

nogen form for styring, når anlægget er el styret og der er mulighed for at gemme strøm 

i en kortere periode, og hvordan økonomien vil være hvis huset bestod af 3 lejligheder 

med identiske el og varmeforbrug. 

Alle beregninger indeholder udgifter til anlægget, driften af anlægget, køb af el fra nettet 

og indtægter ved fortrængning af el køb fra nettet. 

Der forudsættes at man ved alle driftsstrategier starter med en varmetank som er helt 

tom for varme. 

De faste omkostninger beregnes som en annuitet over en periode på 10 år med en kalkulationsrente 

på 6 %. 

174


5.3.1. Anlæg i drift uden nogen form for styring (strategi 1.) 

Den valgte anlægskonfiguration hvor anlægget kørte uden nogen form for styring, og 

hvor varmeforbruget i husstanden altid skulle dækkes gav i kapitel 4 med en varmetank 

på 14 kWh følgende drifts resultater på årsbasis: 

El behovet i husstanden er på 5030,19 kWh/ år og varmebehovet er på 16 917,62 kWh 

/år. 

Tabel 5-3: Viser driftsresultaterne af mikrokraftvarmeanlæg når anlægget kører uden 

nogen form for styring 

El produktion 

[kWh] 

8543,60 

El salg [kWh] 7320,03 

El køb [kWh] 3806,61 

Egenproduktion 

[kWh] 


[kWh] 

1223,58 

16 926 

Antal starter 972 

Varmedækningsgrad 

[%] 

100 

Drifts tid [h] 1612h 

Fyringsolieforbrug 

[ l ] 

2885,5 

Resultaterne fra tabel 5-3. benyttes nu til at beregne husstandens samlede årlige omkostninger 

ved driften af DACHS anlægget. 

175


Tabel 5-4: Viser de samlede årlige indtægter og omkostninger husstanden har ved driften 

af mikrokraftvarme, når MKV anlæg er i drift uden nogen form for styring (varmetank 

14 kWh). 

Forudsætninger 

Rente % 6 

Afskrivning år 10 

Samlet anlægsinvestering 

DKK 103500 

Driftstid [h / år ] 1612 

Fyringsolieforbrug [l / h] 1,79 

Brændstofpris [DKK /l] 8,5 

El pris (køb fra nettet) 

El pris (MKV produktion) 

176 

[DKK/kWh] 2,05 


PSO - tarif [DKK/kWh] 0,023 

Serviceudgift [DKK/kWh] 0,24 

Indtægt 

El besparelse [DKK/år] 1334 

Variable omkostninger 

Køb af fyringsolie [DKK/år] 24 527 

El køb [DKK/år] 7802, 

Service udgifter [DKK/år] 2051 

PSO - tarif [DKK/år] 196 

I alt [DKK/år] 34576 

Faste omkostninger 

Forretning og afskrivning 

Samlede omkostninger 

[DKK/år] 14062 

[DKK /år] 48638


Som man kan se i tabel 5- 4.er de samlede omkostninger på 48638DKK / år. Hvis man 

trækker indtægterne fra bliver omkostninger lige med 47 304 DKK/ år. 

Beregningerne viser at de faste omkostninger udgår ca. en tredjedel af de samlede årlige 

omkostninger, hvilket er meget i forhold til andre varmeproduktionsteknologier. Det 

betyder også, at en stor del af produktionsprisen er faste omkostninger og dermed vil 

nedgang i forbruget ikke betyde så meget for den samlede energiudgift, da de faste udgifter 

til anlægget ikke ændres, derimod vil de faste omkostninger udgøre en større del 

af de samlede omkostninger. 

5.3.2. Anlæg i drift med styring (strategi 6.) 

I dette afsnit kigges der på hvordan de samlede årlige omkostninger ved drift af DACHS 

anlægget er når anlæggets drift styres efter husstandens elforbrug med mulighed for at 

gemme elproduktionen af anlægget i en kortere periode. 

Driftsdata på årsbasis kan findes i den næste tabel. Dataene stammer fra simuleringer 

udført i kapitel 4. Med en varmetank på 14 kW (strategi 6). 

Tabel 5-5: Viser driftsresultaterne af mikrokraftvarmeanlæg når anlægget er el-styret og 

man har mulighed for at gemme strøm i en kortere periode. 

El produktion 

[kWh] 

8542,27 

El salg [kWh] 4080,53 

El køb [kWh] 570,70 


[kWh] 


[kWh] 

4459,5 

16 923,38 

[kWh] Antal starter 1281 


[%] 

100 

Drifts tid [h] 1611,75 


[ l ] 

2885 

177


Tabel 5-6: Viser de samlede årlige indtægter og omkostninger husstanden har ved driften 

af mikrokraftvarme, når MKV anlæggets drift er el-styret og man har mulighed for 

at gemme en time af anlæggets el-produktion (varmetank 14 kWh). 


Rente % 6 



178 

DKK 103500 

Driftstid [h / år ] 1611,75 









Indtægt 

El besparelse DKK 4861 


Køb af fyringsolie DKK 24 522 

El køb DKK 1170 

Service udgifter DKK 2050 

PSO - tarif DKK 196 

I alt DKK 27938 




DKK 14062 

DKK 42000


Som man kan se i tabel 5-6. er de samlede omkostninger på 42000DKK. Hvis man 

trækker indtægterne fra bliver omkostninger lige med 37139DKK/ år. 

5.3.2. Hus med 3 lejligheder (strategi 6.) 

I dette afsnit kigges der på hvordan økonomien af mikrokraftvarmeanlæg vil være hvis 

det var tilladt at flere lejligheder i en husstand kunne deles om et mikrokraftvarmeanlæg. 

Størrelsen af varmetanken vælges til at være 70 kWh. Jeg går ud fra at de 3 lejligheder 

i huset har fælles opvarmningssystem. Dette betyder at anlæggets samlede investering 

bliver på 112 250 DKK(Anlægsinvestering for DACHS anlæg + en varmetank). 

Prisen for en varmetank på 70 kWh er på 12 250 DKK. 

Der kigges på hvordan de samlede årlige omkostninger ved drift af DACHS anlægget er 

når anlæggets drift styres efter de el forbrug husstanden har, med mulighed for at gemme 

el produktionen af anlægget i en kortere periode. 

Der forudsættes at de 3 lejligheder har identisk el og varmebehov. El behovet per år er 

på 15090,57 kWh / år og varmebehovet er på 50752,86 kWh/ år. 

Driftsdata på årsbasis kan findes i den næste tabel. Dataene stammer fra simuleringer 

udført i kapitel 4 (strategi 6). 

Tabel 5-7: Viser driftsresultaterne af mikrokraftvarmeanlæg når anlægget er el-styret og 

man har mulighed for at gemme strøm i en kortere periode med 3 forbrugere tilsluttet til 

anlægget. 

El produktion 

[kWh] 

25 637,43 

El salg [kWh] 13579,21 

El køb [kWh] 3039,74 


[kWh] 


[kWh] 

[kWh] Antal starter 325 

12050,83 

50791,13 


[%] 

100 

Drifts tid [h] 4837,25 


[ l ] 

8658,7 

179


Tabel 5-8: Viser de samlede årlige indtægter og omkostninger de 3 husstande har ved 

driften af mikrokraftvarme, når MKV anlæg el-styret og der er mulighed for at gemme 

el-produktionen af anlægget i en kortere periode. 


Rente % 6 



180 

DKK 112250 

Driftstid [h / år ] 4837,25 









Indtægt 

El besparelse DKK 13135 


Køb af fyringsolie DKK 73599 

El køb DKK 6231 

Service udgifter DKK 6153 

PSO - tarif DKK 590 





DKK 15252 

DKK 101825 

Samlet udgift per lejlighed i løbet af et år bliver derfor på 33941DKK.


Når man trækker indtægter fra de samlede omkostninger bliver det i alt til en udgift på 

88690 DKK om året dvs. 29563 DKK per lejlighed om året. 

Figur 5-1: Viser de samlede årlige omkostninger ved forskellige driftsstrategier for 

MKV anlæg. 

De samlede årlige omkostninger er fratrukket de indtægter man har, dvs. det man sparer 

ved selv at producerer en del af strømmen. 

Det man kan konkludere ud fra figuren er at en god økonomi ved driften af et mikrokraftvarmeanlæg 

kan opnås hvis anlægget er i drift i de timer hvor husstanden har 

høj el forbrug. 

Den bedste økonomi opnås hvis det bliver tilladt at flere lejligheder i et hus kan deles 

om et mikrokraftvarme anlæg, og samtidig kunne gemme anlæggets el-produktion i en 

kortere periode. 

181


5.4 Økonomisk vurdering af et oliefyr 

Brugerøkonomien for mikrokraftvarme bør sammenlignes med andre forsyningsteknologier, 

som husstanden kan vælge i det ” åbne land”. Derfor beregnes der hvad energiomkostningerne 

vil blive hvis husstanden skulle investere i nyt oliefyr. Varmen produceres 

ved hjælp af oliefyr og strømforbruget dækkes af den kollektive el forsyning. 

5.4.1. Beskrivelse af anlægget 

For at dække varmebehovet i husstanden som er på 16 917,62 kWh / år skal der bruges 

en oliekedel der har en minimumsydelse på 18 kWh.(samtaler over telefon med flere 

VVS installatører). Derfor har jeg valgt en oliekedel fra Milton. Det er en Milton Oilline 

18 oliekedel som altid leveres med integreret oliebrænder og kan også leveres med 

en varmtvandsbeholder på 85 liter. 

Tabel 5-9: Oliekedlens tekniske specifikationer 

Tekniske specifikationer Milton oliekedel 

Mærkningsydelse [kWh] 18 

Maksimal ydelse: [kWh] 26 

Nyttevirkning ved maksimal 92,9 

ydelse [%] 

Årsvirkningsgrad [%] 92, 3 % 

Prisen for oliekedlen inkl. varmtvandsbeholder er på ca. 25. 000 DKK. Installationsprisen 

sættes til ca. 15.000 DKK og dækker b. la. indkøb af ny olietank samt installationen 

af anlægget. Med de samme forudsætninger som dem der er beskrevet ved tidligere beregninger 

med mikrokraftvarmeanlæg beregnes det samlede økonomiske omkostninger 

ved driften af oliekedel. 

De samlede årlige omkostninger indregner derfor investering i selve varmeproduktionsanlægget 

og drift og vedligeholdelse af det. Desuden indgår udgifterne til brændsel og 

den årlige el-udgift. Der forudsættes at udgifterne for drift og vedligeholdelse er på 

1700 DKK / år (kun planlagt vedligeholdelse). 

182

5.4.2. Produktionsomkostninger 


For at kunne producere 16 917,62 kWh varme som husstanden bruger i løbet af et år 

med års-virkningsgraden på 92,3 %, energiindholdet i fyringsolie på 10 kWh/ l og den 

indfyrede effekt på 18 kWh skal oliekedlen være i drift i 1019 timer. Der skal i alt bruges 

1,8 liter fyringsolie for en time af oliekedlens varmeproduktion. Derfor skal man 

bruge 1834 liter fyringsolie i løbet af et år. 

183


5.4.3. Samlede årlige omkostninger (oliefyr) 

Tabel 5-10: Viser de samlede omkostninger husstanden har, når varme skal produceres 

ved hjælp af et oliefyr og strømmen skal købes fra el-nettet. 


Rente % 6 


Samlet anlægsinvertering 

Elektricitet som skal 

købes 

Varme som skal 

genereres i oliefyr 

Oliekedlens virkningsgrad 

Energiindhold i fyringsolie 

184 

DKK 40000 

[kWh/år] 5030,19 

[kWh/år] 16917,62 

[%] 92,3 

[kWh/l] 10 

Elpris [DKK/kWh] 2,05 

Oliepris [DKK/l] 8,5 


Køb af fyringsolie DKK/år 15589 

El køb DKK/år 10312 

Service udgifter DKK/år 1700 

I alt DKK/år 27601 




DKK/år 5435 

DKK/år 33 036


5.5 Sammenligning af mikrokraftvarme med oliefyr 

Figur 5-2: Viser de samlede årlige omkostninger for MKV anlægget og oliekedlen. 

Som der fremgår af figur 5-2 er de samlede årlige omkostninger for mikrokraftvarme 

større end for en oliekedel. Det er fordi at MKV teknologien har meget højere faste omkostninger 

end oliekedel, da prisen af mikrokraftvarmeanlæg er væsentlig højere end 

prisen for en oliekedel. Samtidig ses det, at de to teknologier næsten har ens variable 

omkostninger. Der er dog ikke regnet med de indtægter MKV anlægget har. Hvis disse 

indtægter regnes med vil de variable omkostninger for mikrokraftvarme være mindre 

end de variable omkostninger for oliekedel. 

Men hvordan vil økonomien for MKV anlægget (som er el-styret med mulighed for at 

gemme strøm i en kortere periode) være, hvis man fik tilskud til anlægsinvestering. Der 

forudsættes at man kan for 30 % i tilskud til køb af anlægget. Samlet anlægsinvestering 

bliver derfor 79 500 DKK. 

I andre europæiske lande som f.eks. i Tyskland er mikrokraftvarmeteknologien meget 

udbredt og afregningsregler er meget bedre. Strømmen der produceres på et MKV anlæg 

og sælges til elforsyningsselskaber afregnes med 40 øre/kWh. Hvis man forudsætter 

at man også i Danmark får 40 øre/kWh for den strøm der produceres på et MKV anlæg 

og sælges til el selskaber vil de samlede årlige omkostninger for MKV anlæg være som 

i tabel nr. 5-11. 

185


Tabel 5-11: Viser de samlede omkostninger husstanden vil have hvis man fik tilskud til 

køb af anlægget og kunne sælge strøm til en fast pris på 40 øre. 

Indtægt 

El besparelse DKK/år 4861 

El salg af 

4080,5kWh 

DKK/år 1632 

I alt DKK/år 6493 


Køb af fyringsolie DKK/år 24 522 

El køb DKK /år 1170 

Service udgifter 

186 

DKK/år 2050 

PSO - tarif DKK /år 196,5 





DKK 10801 

DKK 38479 

Når man trækker de samlede indtægter fra det samlede omkostninger bliver omkostninger 

i alt 31986Dkk / år. 

Hvis man sammenligner de lige beregnede omkostninger med de omkostninger husstanden 

havde med en oliekedel får man følgende resultater: 

Tabel 5-12:Samlede årlige omkostninger for MKV og oliekedel 

MKV Oliefyr 

Indtægt [Dkk/år] 6493 0 

Variable omkostninger[Dkk/år] 27938 27601 

Faste omkostninger[Dkk/år] 10801 5435 

Samlede omkostninger[Dkk/år] 38479 33036 

Omkostninger - indtægter 32040 33036


Ud fra tabellen kan man se, at hvis man fik tilskud på 30 % til køb af MKV anlægget 

(som er el-styret og med mulighed for at gemme strøm i en kort periode) og samtidig fik 

en fast afregningspris for salget af strøm vil det kunne betale sig, at købe en mikrokraftvarme 

anlæg da omkostningerne ved driften af et MKV anlæg vil være mindre, 

end de omkostninger man får ved driften af en oliekedel. 


Med de nuværende love og afregningsregler for mikrokraftvarme er brugerøkonomien 

ikke tilfredsstillende sammenlignet med de andre forsyningsteknologier som husstanden 

kan vælge. Det samlede årlige omkostninger er stadigvæk højere ved driften af MKV 

anlæg sammenlignet med et oliefyr. 

MKV- anlæggets samlede årlige omkostninger er på 37 139 DKK (el -styret med eltank). 

Oliefyrets samlede årlige omkostninger er på 33 036DKK. 

Hvis man tillader at 3 husstande kan deles om et mikrokraftvarmeanlæg bliver samlede 

årlige omkostninger 33941DKK. 

Når man ændrer nogle af de glædende afregningsregler og f.eks. forudsætter at ejerne af 

MKV- anlæg kan få 30 % i tilskud til køb af anlægget samt en fast afregningspris for 

salget af strøm til nettet på 40 øre bliver samlede årlige omkostninger ved driften af 

MKV- anlæg mindre end ved driften af et oliefyr. Samlede årlige omkostninger er på 

32040DKK (fratrukket indtægter). 

Man kan altså konkludere at nuværende love og afregningsprincipper bør ændres, hvis 

man vil have at forbrugerne skal købe et mikrokraftvarmeanlæg frem for et oliefyr. 

187

6 

PRISSIGNAL 

I dette kapitel vil jeg beskrive hvordan man kan styre driften af et mikrokraftvarme anlæg 

ud fra et prissignal. Prissignalet kommer fra Nordpool i form af spotpriser, som 

varierer fra time til time. Da man kl. 13. dagen før selve driftsdøgnet kender spotpriserne 

for det kommende driftsdøgn, er det muligt at regne sig frem til hvornår det bedst 

kan betale sig, at producere strøm på et mikrokraftvarmeanlæg og sælge den på Nordpool. 

Desuden kan man udregne hvor stor en varmetank husstanden skal have hvis anlægget 

skal være styret af et prissignal og samtidig kunne dække husstandens varmebehov. 

6.1 Elmarkedet i Danmark 

Markedsprisen for el fastsættes på Den Nordiske Elbørs Nord Pool der omfatter Danmark, 

Norge, Sverige og Finland. Nord pool består af to markeder: Elspot og Elbas. 

Elspot er spotmarkedet for elektricitet, hvor markedsprisen fastsættes time for time. 

De aktører, der ønsker at købe og sælge elektricitet på Elspot, skal sende 

deres handelsbud til Elspot senest klokken 12 dagen før driftstimen. 

Producenterne indsender hvor stor en mængde el de er villige til at producere time for 

time og til hvilken pris. El-handlere indsender hvor stor en mængde el de vil købe eller 

sælge time for time og til hvilken pris. 

På baggrund af alle købs- og salgsbud dannes hhv. en udbuds og 

en efterspørgselskurve for hver enkelt time i døgnet, og det sted de to kurver krydser, 

bliver den såkaldte spotpris i den pågældende time. 

Spotprisen samt de enkelte producenters produktion samt aftageres køb meldes dernæst 

ud til købere og sælgere, som kan planlægge det kommende døgn derefter. 

Spotprisen fastsættes for hver time ud fra udbud og efterspørgsel, jf. Figur 6-1. De aktører 

som har budt ind på spotmarkedet får kl. 13 at vide hvad de har handlet og til hvilken 

pris. 

189

Prissignal 

Figur 6-1: Beregning af systemprisen for en driftstime ud fra de til Nordpool indkommende 

udbud og efterspørgsel 

Som man kan se på figur 6-1. er el udbudskurven trappeformet. Produktionsteknologier 

med de laveste marginale produktionsomkostninger udgør de nederste trin på figuren, 

hvorimod produktionsteknologier der udgør de øverste trin på figuren er produktionsteknologier 

med høje marginale produktionsomkostninger. De bliver typisk aktiveret for 

at dække spidslastbehov. 

Den indtegnede efterspørgselskurve, som er den markedet oplever, vil forskydes indad i 

en lavlastsituation og udad i en spidslastsituation. Herved vil prisen på el også forskydes. 

6.2 Elbas 

Hvor spotmarkedet har en forholdsvis lang tidshorisont, kan der på Elbas-markedet 

handles el indtil én time før timen for leverancen. Elbas-markedet åbner efter Elspot 

markedet er lukket og spotprisen er fundet, og fortsætter således med kontinuerlig handel 

det kommende halvandet døgn dog kun indtil timen før leverancen. Bortset fra tidsdimensionen, 

fungerer Elbas i store træk som Spotmarkedet. På Elbas er det dog kun 

muligt at handle til forbrugere i Finland, Sverige og Danmark. Elbas markedet åbner kl. 

15, men i Danmark kan der handles på Elbas først fra kl. 17. 

190

Driftsdøgn 

12.00 13.00 17.00 19.00 19.30 20.00 21.00 

dagen før dagen før dagen før 

Handel på Markedsprisen 

Elspot for de kommende Der kan Bud til TSO Driftstime 

driftsdøgn bliver handles på Reservekraft- 

offentliggjort Elbas markedet lukker 

Driftsdøgn 

Prissignal 

Reguler og 

reserve- 

kraft handel 

Figur 6-2: Tidsinddeling af markedet for handel med el i forhold til en driftstime fra kl. 

20-21 

Som vist i figur 6-2. er det afstanden i tid til den endelige driftstime, der afgør hvordan 

handlen foregår. I princippet kan der tegnes en tilsvarende tidslinje til hver eneste driftstime 

i døgnet. I eksemplet er brugt den driftstime, der starter kl. 20 om aften. Som man 

kan se på figuren er det muligt at handle på Elspot til kl.12 dagen før det faktiske driftsdøgn. 

I Danmark åbner Elbas kl. 17. dagen før driftsdøgn og der er muligt at handle på Elbas 

indtil en time før den aktuelle driftstime. 

I mit eksempel er det altså muligt at handle på Elbas fra kl. 17. dagen før driftsdøgn til 

kl. 19., dvs. en time før driftstimen. 

Når handlen på Elspot og Elbas er afsluttet er det muligt at melde ind på regulerkraftmarked 

indtil en halv time før den faktiske driftstime. I selve driftstimen køber TSO 

regulerkraft af de aktører der har meldt ind på regulerkraftmarkedet. 

191

Prissignal 

6.3 Elpris variation på Spotmarkedet 

Prisen på el afhænger af udbud og efterspørgsel på markedet for el. Hvis man forventer 

et højt el forbrug vil el prisen blive høj, da man på dette tidspunkt bliver nødt til at producere 

el på produktionsanlæg med høje marginale omkostninger jf. figur. 5-1. 

Prisen på strøm varierer i løbet af døgnet og året. For eksempel er strømmen tit billigere 

om natten, hvor efterspørgslen er lille - og om sommeren hvor behovet for lys og varme 

er beskedent. 

Men også vejrforholdene har betydning for prisen. Lav produktionen af strøm fra vindkraft 

er en af de faktorer som bidrager til at prisen på strøm bliver højere. Eventuelle fejl 

i systemet er også med til at forhøje prisen af strøm. 

Desuden betyder det meget, om det har været et vådt eller et tørt år i Norge og Sverige. 

Hvis det har regnet og sneet meget, er der meget vand til at lave vandkraft hos vores 

naboer. Det giver meget strøm på Nordpool og dermed et større udbud, hvilket typisk 

giver lave priser - og omvendt i tørre år. 

Figur 6-3: Typisk spotpris variationer i Øst Danmark onsdag d.13 februar 2008. 

Som man kan se på figuren varierer priserne typisk fra ca. 288 DKK/MWh til 630 

DKK/MWh. De høje priser ligger i perioder hvor husstandene typisk har et højere el 

forbrug dvs. om morgenen og om aften, og er lavere tidligt om morgenen og sent om 

natten. 

På figur 6-3. kan man altså se de typiske elprisvariationer. Der kan også opstå situationer 

hvor el prisen går i nul eller bliver ”meget høj”. Hvis der er meget vind på tidspunkter 

hvor el efterspørgsel er lille kan der opstå situationer hvor el prisen lokalt bliver 0. 

192

Prissignal 

Den 28.november 2005 var priserne i Øst Danmark rekordhøje. Den gennemsnitlig 

spotpris var på 1,76 DKK/kWh, og fra kl. 17-18 var prisen helt op på 13, 46DKK/kWh. 

Grunden til de høje priser var et nedbrud på Avedøreværket, reduceret handelskapacitet 

på Øresundsforbindelsen, ingen vindproduktion samt høj strøm forbrug 19 . 

Figur 6-4: Viser hvordan elspotprisen varierer på en ”unormal” dag d. 28.11.2005 

19 http://www.energinord.dk/download/energiimpuls/energiimpuls%20januar%202006.pdf 

193

Prissignal 

6.4 Elprissignal 

For at kunne tilpasse driften af et MKV anlæg således at den bliver styret efter et el 

prissignal skal man døgnet før et givet drifts-døgn vurdere forskellige parametre for at 

sikre en teknisk og økonomisk optimal anlægsdrift i driftsdøgnet: 

194 

1. Varmebehovet for driftsdøgnet skal prognosticeres time for time, så man sikrer 

at varmebehovet i husstanden altid kan dækkes vha. MKV- anlægget. 

Her skal tages hensyn til forventede ude- temperaturer samt til forbrugsvaner 

herunder forbrugsvariationer i forhold til ugedagene. 

2. Energien i varmeakkumuleringstanken skal vurderes ved driftsdøgnets start og 

slut. 

3. Anlæggets produktion skal placeres i det timer hvor el prisen er høj så man tjener 

så meget som muligt på el salget, men også så vidt muligt i det perioder hvor 

elforbruget i husstanden er høj så man undgå at købe dyr strøm fra nettet. 

4. Da antages at opstartsomkostninger for MKV- anlægget er negligible. 

Da man kender el spotpriserne kl. 13 dagen før driftsdøgn og hvis man antag at varmeforbruget 

og el forbruget i husstanden vil være det samme som dagen før, er det muligt 

at beregne i hvor lang tid MKV- anlægget skal køre for at dække husstandens varmebehov, 

da man kender anlæggets produktion og husstandens el og varmebehov. 

Men i praksis kan man ikke regne med at varmeforbruget i en husstand på en hverdag 

vil være den sammen i dag som i morgen. Varmeforbruget i husstanden er meget afhængig 

af vejrforholdene, om forbruget sker på en hverdag, weekend eller en helligdag, 

hvor familien typisk vil være hjemme og forbruge lidt mere varme end på en almindelig 

hverdag. Det der betyder mest for forbruget af varmen i en husstand er vejrforholdene, 

som vindforhold, antal solskinstimer og ude temperaturen. 

De store varmeproducenter i Danmark har diverse varmeprognoseprogrammer hvor 

vejrforholds parametre indgår i beregninger af varmeforbruget næste dag, samt en database 

med historisk varmeforbrug, dvs. varmeforbruget flere år tilbage. Disse bereg-

Prissignal 

ningsprogrammer bliver med tiden ”selv lærerne ” da varme forbrugsmønster ligger i 

databasen. Derfor er det meget vigtig at DMI udsender præcise vejrprognoser da parametrene 

fra disse prognoser indgår i beregninger af varme forbrug. 

Varmeforbrugsprognoser laves for 6 dage af gangen, men opdateres dagligt. Da DMIs 

prognoser ikke altid er 100 % rigtige sørger man for at de kraftvarmeværker da har en 

varmeakkumuleringstank altid har en vis indhold i tanken så man altid kan dække varmebehovet, 

hvis der sker pludselige vejrændringer. 

El priserne der benyttes her til at styre anlæggets produktion er priser fra onsdag d.13. 

februar 2008. Der kigges på hvordan man kan styrer anlægges drift på en typisk dag. 

El og varmebehov i husstanden stammer fra det tidligere omtalte data i kapitel 3 og er el 

og varmebehov i husstanden for en hverdag i februar måned. 

El behovet i husstanden på en hverdag i februar måned er på 16,85kWh og varmebehovet 

er på 83,94kWh. 

Figur 6-5: Elforbruget i husstanden på en hverdag i februar måned. 

195

Prissignal 

Figur 6-6: Varmeforbruget i husstanden på en hverdag i februar måned. 

Tabel 6-1: El og varmeforbruget i husstanden samt el spotpris (onsdag d.13.02.2008) 

196 

Tid [h] Pris Elforbrug Varmeforbrug 

[øre/kWh] [kWh] [kWh] 

00-01 28,99 0,1 2,08 

01-02 28,84 0,1 2,08 

02-03 28,79 0,1 2,08 

03-04 28,79 0,1 2,08 

04-05 28,96 0,1 2,97 

05-06 29,59 0,13 5,36 

06-07 29,87 0,16 6,56 

07-08 41,28 1,32 4,77 

08-09 55,44 0,99 4,17 

09-10 55,46 0,53 2,97 

10-11 55,45 0,26 2,97 

11-12 55,41 0,1 2,97 

12-13 41,09 0,1 2,97 

13-14 41,10 0,13 3,57 

14-15 41,08 0,2 3,87 

15-16 41,08 0,39 3,87 

16-17 41,25 0,66 4,57 

17-18 55,80 2,63 5,07 

18-19 63,00 5,26 3,58 

19-20 55,47 1,32 3,58 

20-21 41,08 0,66 3,87 

21-22 41,03 0,66 3,27 

22-23 29,98 0,59 2,44 

23-24 29,76 0,26 2,32

Prissignal 

MKV – anlæggets produktion per dag er på 252kWh varme og 127,2kWh el hvis den 

altså var i drift alle dagens 24 timer. 

Uendelig stor varmeakkumuleringstank 

Hvis man antager at husstanden har en varmeakkumuleringstank som er uendelig stor 

dvs. at MKV er i drift alle 24 timer den pågældende onsdag så vil man i løbet af onsdagen 

kunne sælge: 

Elsa lg ElprodMKV Elforbrug 

Elsa lg ( 24 * 5, 

3 16, 

85 110, 

35kWh 

Altså hvis anlægget var i drift hele onsdag kunne man sælge 110,35kWh strøm. 

Tabel 6-2: Variation i el spotprisen samt MKV anlæggets el produktion, husstandens el 

forbrug, mulig el salg og indtjening ved el salget i løbet af onsdag d. 13.02.2008 

Tid [h] Pris El produktion Elforbrug Mulig el salg Indtjening 

[øre/kWh] [kWh] 

[kWh] 

[kWh] 

[DKK/h] 

00-01 28,99 5,3 0,1 5,2 1,50 

01-02 28,84 5,3 0,1 5,2 1,49 

02-03 28,79 5,3 0,1 5,2 1,49 

03-04 28,79 5,3 0,1 5,2 1,49 

04-05 28,96 5,3 0,1 5,2 1,50 

05-06 29,59 5,3 0,13 5,17 1,52 

06-07 29,87 5,3 0,16 5,14 1,53 

07-08 41,28 5,3 1,32 3,98 1,64 

08-09 55,44 5,3 0,99 4,31 2,38 

09-10 55,46 5,3 0,53 4,77 2,64 

10-11 55,45 5,3 0,26 5,04 2,79 

11-12 55,41 5,3 0,1 5,2 2,88 

12-13 41,09 5,3 0,1 5,2 2,13 

13-14 41,10 5,3 0,13 5,17 2,12 

14-15 41,08 5,3 0,2 5,1 2,09 

15-16 41,08 5,3 0,39 4,91 2,01 

16-17 41,25 5,3 0,66 4,64 1,91 

17-18 55,80 5,3 2,63 2,67 1,48 

18-19 63,00 5,3 5,26 0,04 0,02 

19-20 55,47 5,3 1,32 3,98 2,20 

20-21 41,08 5,3 0,66 4,64 1,90 

21-22 41,03 5,3 0,66 4,64 1,90 

22-23 29,98 5,3 0,59 4,71 1,41 

23-24 29,76 5,3 0,26 5,04 1,49 

197

Prissignal 

Figur 6-7: Mulig el salg (uendeli stor varmetank onsdag d 13. Februar) 

Som men kan se på figuren kan man sælge mest strøm i perioden fra kl. 00-07,da forbruget 

i husstanden ikke er så stort i løbet af denne periode. Derefter stiger forbruget i 

husstanden, og dermed falder det mulige salg af strømmen. Efter kl. 8 begynder forbruget 

af strømmen i husstanden igen at falde, og det medfører en stigning i el salget. Fra 

klokken 13 stiger forbruget af strøm i husstanden langsomt og salg af strøm falder tilsvarende. 

Fra kl. 17- kl. 19 har man den højeste forbrug af strøm i husstanden og derfor 

sælger man ikke så meget el i denne periode. Derefter falder forbruget af strøm i husstanden 

og el salget stiger. 

Med det gældende strøm priser fra Nordpol kan man beregne hvor meget man vil tjene 

på strøm salget hvis MKV- anlæg var i drift hele onsdagen. Indtjening per time beregnes 

vha. følgende formel: 

Elindtj ( ElprodMKV Elforbrug) 

* Elspotpris 

Elindtj ( 5, 

3 0, 

1) 

* 0, 

288 1, 

507 DKK 

Således vil indtjeningen ved salg af strømmen i den første time af driftsdøgn være på 

1,507DKK og den samlede indtjening for en hel driftsdøgn vil være på 43,66 DKK. 

198

Styring af MKV anlæggets drift ved en varmeakkumuleringstank som ikke er 

uendelig stor 

Prissignal 

I praksis har husstanden ikke en uendelig stor varmeakkumuleringstank og MKV anlægget 

kan derfor ikke være i drift hele dagen. 

For at dække et varmebehov i husstanden som er på 83,94 kWh skal anlægget være i 

drift i ca. 8 timer. 

Derfor vil jeg prøve at undersøge hvor stor varmetanken skal være hvis MKV anlægget 

kun skal køre i det 8 timer og der stadigvæk skal tjenes så meget som muligt på salget af 

el. 

Figur 6-8: Viser det man kan tjene hvis anlægget er i drift hele onsdagen. 

Hvis anlægget kun skal være i drift i det 8 timer kan men ud fra figur 6-8. se at anlægget 

skal være i drift fra kl. 8 til kl. 15 og igen fra kl. 19 – kl. 20 for at husstanden kan tjene 

mest mulig penge ved salg af el. 

Men der skal også tages højde for at købet af el fra nettet er flere gange dyrere end den 

pris man få for salg af el og derfor bør anlægget være i drift i de perioder hvor strøm 

forbruget i husstanden er høj. Selv om strømsalget i disse perioder ikke vil være så stor, 

199

Prissignal 

vil det koste en del penge at købe strømmen fra nettet. Omkostninger til køb af strøm fra 

nettet kan ses på 6-9. 

Figur 6-9: Viser hvad de vil koste husstanden hvis den købte el fra nettet. 

Prisen for køb af en kilowatt strøm fra nettet er sat til 2DKK. 

Ud fra overstående figur kan man se at de timer hvor anlægget skal være i drift pga. høj 

strøm forbrug ligger i perioden fra kl.7 til kl.8 hvor forbruget er på 1,32 kW, og i perioden 

fra k.17-20 hvor forbruget ligger på 9,21 kWh (se tabel3-5.). Hvis man forudsætter 

at prisen for køb af el fra nettet er på 2 DKK/ kWh så vil køb af strømmen i de to perioder 

koster husstanden i alt 21,06 DKK. De er ca. halvdelen af det man kunne tjene i 

løbet af dagen hvis man havde en uendelig stor varmeakkumuleringstank. 

Derfor bør anlægget være i drift fra kl. 7 til kl. 12 og fra kl. 17- 20. I dette periode vil 

men tjene(se tabel 3- 5.): 

ng 

Elindtjeni 16,07 DKK 

Da el behovet i det timer hvor man skal købe strøm (hvor anlægget ikke er i drift) ikke 

er så stor og ligger på 4.44 kWh, så vil el købet med en el pris på 2 DKK koste 8,88 

DKK. 

200

Prissignal 

Når man ved i hvilke timer anlægget skal være i drift, kan man beregne sig frem til hvor 

stor varmeakkumuleringstanken skal være for altid at kunne dække varmeforbruget i 

husstanden. 

Da man ved at anlægget ikke skal være i drift før kl. 7 og varmebehovet i husstanden 

altid skal dækkes vil det betyde at varmeakkumuleringstanken ved starten af driftsdøgn 

skal være fuld eller have en vis varmekapacitet. Klokken. 7 skal varmeakkumuleringstanken 

enten være tom eller have et vist indhold af varme, men også have tilstrækkelig 

stor kapacitet så MKV anlægget kan være i drift til kl. 12. 

Derefter skal varmeakkumuleringstanken have kapacitet nok til at dække varmebehovet 

i husstanden fra kl. 12 til 17, hvor MKV anlægget ikke vil være i drift. Kl. 17 skal indholdet 

i varmeakkumuleringstanken være passende så MKV anlæg kan være i drift i det 

næste 3 timer, men også stor nok til at dække varmebehovet i husstanden fra kl.20 til 

00, når anlægget ikke vil være i drift. 

Når anlægget er ude af drift beregnes forbruget af varmen fra varmeakkumuleringstanken 

på følgende måde: 

Indholdet af varmen i tanken på et givet tidspunkt – forbruget af varmen i næste time 

Når anlægget er i drift beregnes varmeakkumuleringen i tanken som: 

Nuværende indhold i tanken +(Varme produktionen af anlægget per time – varme 

forbrug i husstanden per time). 

Da man skal starte med en fuld tank eller en tank med en hvis indhold af varmen og 

anlægget ikke skal være i drift før kl. 7, kan man bregne sig frem til hvor stor varmetank 

skal være. Det gør man ved at summere varmeforbrugerne i denne periode (fra kl. 00- 

07.) Varmeforbruget i denne periode er på 23,21kWh.dvs. indholdet i varmeakkumuleringstanken 

til at starte med skal mindst være på det 23,21kWh så man altid kan dække 

varmebehovet i husstanden. Hvis MVK anlægget skal være i drift fra kl. 7 til kl. 12 må 

varmeakkumuleringstanken være på 34,64 kWh for at kunne gemme den overskydende 

varmeproduktion. Med sådan en størrelse af tanken dvs. 34,65 kWh som tanken vil indeholde 

kl. 12. når anlægget stoppes ved der så kl. 17 være 15,67kWh varme i tanken 

og kl. 20 når anlægget stopper med driften vil der være 34,94 kWh varme i tanken. I den 

sidste time af onsdagen vil indholdet i varmeakkumuleringstanken være på 23,04 kWh. 

Varmeakkumuleringstanken bør derfor være en tank med em varmeindhold på 37kWh 

da, det findes som en standard varmebeholder og har en volumen på 800 liter. 

Jeg har dog valgt at indholdet i varmetanken til at starte med skal være på 25 kWh således 

at man kl. 7 ikke starter med en varmetank som er helt tom for varmen, men har 

en lille reserve varmekapacitet på 1,79 kWh. 

201

Prissignal 

Med en varmeakkumuleringstank der har et indhold på 25 kWh varme når dagen starter 

vil indholdet i varmeakkumuleringstanken varierer i løbet af onsdagen som på figur 6- 

10. 

Figur 6-10: Viser hvordan indholdet i varmetanken varierer ( start 25kWh 

varmetanksstørrelse 37kWh). 

202

Tid [h] Varme 

Produktion 

[kWh] 

Varmeforbrug 

[kWh] 

Indhold i tanken 

[kWh] 

Start 

23,21kwh 

Drift status 

00-01 10,5 2,08 21,13 Ikke i drift 

01-02 10,5 2,08 19,05 Ikke i drift 

02-03 10,5 2,08 16,97 Ikke i drift 

03-04 10,5 2,08 14,89 Ikke i drift 

04-05 10,5 2,97 11,92 Ikke i drift 

05-06 10,5 5,36 6,56 Ikke i drift 

06-07 10,5 6,56 0 Ikke i drift 

07-08 10,5 4,77 5,73 I drift 

08-09 10,5 4,17 12,06 I drift 

09-10 10,5 2,97 19,59 I drift 

10-11 10,5 2,97 27,12 I drift 

11-12 10,5 2,97 34,65 I drift 

12-13 10,5 2,97 31,68 Ikke i drift 

13-14 10,5 3,57 28,11 Ikke i drift 

14-15 10,5 3,87 24,24 Ikke i drift 

15-16 10,5 3,87 20,37 Ikke i drift 

16-17 10,5 4,70 15,67 Ikke i drift 

17-18 10,5 5,07 21,1 I drift 

18-19 10,5 3,58 28,02 I drift 

19-20 10,5 3,58 34,94 I drift 

20-21 10,5 3,87 31,07 Ikke i drift 

21-22 10,5 3,27 27,8 Ikke i drift 

22-23 10,5 2,44 25,36 Ikke i drift 

23-24 10,5 2,32 23,04 Ikke i drift 

Prissignal 

Figur 6-11: Hvodan indholdet i varmetanken varierer hvis man starter med et indhold 

på 23,21 kWh . 

203

Prissignal 

204 

Tid [h] Varmeproduktion 

[kWh] 

Varmeforbrug 

[kWh] 

Indhold i tanken 

[kWh] 

Start 25 kWh 

Drift status 

00-01 10,5 2,08 22,29 Ikke i drift 

01-02 10,5 2,08 20,84 Ikke i drift 

02-03 10,5 2,08 18,76 Ikke i drift 

03-04 10,5 2,08 16,68 Ikke i drift 

04-05 10,5 2,97 13,71 Ikke i drift 

05-06 10,5 5,36 8,35 Ikke i drift 

06-07 10,5 6,56 1,79 Ikke i drift 

07-08 10,5 4,77 7,52 I drift 

08-09 10,5 4,17 13,85 I drift 

09-10 10,5 2,97 21,38 I drift 

10-11 10,5 2,97 28,91 I drift 

11-12 10,5 2,97 36,44 I drift 

12-13 10,5 2,97 33,47 Ikke i drift 

13-14 10,5 3,57 29,9 Ikke i drift 

14-15 10,5 3,87 26,03 Ikke i drift 

15-16 10,5 3,87 22,16 Ikke i drift 

16-17 10,5 4,70 17,46 Ikke i drift 

17-18 10,5 5,07 22,89 I drift 

18-19 10,5 3,58 29,81 I drift 

19-20 10,5 3,58 36,73 I drift 

20-21 10,5 3,87 32,86 Ikke i drift 

21-22 10,5 3,27 29,59 Ikke i drift 

22-23 10,5 2,44 27,15 Ikke i drift 

23-24 10,5 2,32 24,83 Ikke i drift 

Figur 6-12: Hvodan indholdet i varmetanken varierer hvis man starter med et indhold 

på 25 kWh .


Prissignal 

Mit oprindelige mål var at finde ud af hvordan man kunne styre driften af MVKanlægget 

ved hjælp af et prissignal i løbet af en typisk dag. Tilsvarende planlægning kan 

udføres for en længere periode og vil nok give et bedre billede af den økonomiske rentabilitet 

for sådan et styring. 

Hvis man havde en uendelig stor varmeakkumuleringstank kunne husstanden tjene 44 

DKK ved at sælge strøm til nettet. Men da man i praksis ikke har en uendeligstor varmeakkumuleringstank, 

kan husstanden med en varmeakkumuleringstank på 800 liter 

tjene 16,07 DKK i løbet af onsdagen. Der skal samtidig købes strøm fra nettet som vil 

koste husstanden 8,88Dkk. Den samlede indtjening bliver derfor 7,20 DKK. Om sommeren 

vil husstanden dog ikke have mulighed for at tjene så mange penge da varmebehovet 

ikke er så stort og dermed vil driftstiden af anlægget heller ikke være så lang som 

om vinteren. 

Hvis mikrokraftvarmeanlæg skal ud og sælge strøm på markedsvilkår og stadigvæk 

være økonomisk attraktiv for forbrugeren, bør afregningsreglerne ændres. En af ændringer 

kan f.eks. at man begynder at give tilskud til elektriciteten produceret på mikrokraftvarmeanlæg 

eller pristillæg som f.eks. de decentrale anlæg får i dag. 

I Tyskland hvor mikrokraftvarmeteknologien er meget mere udbredt end i Danmark, får 

mikrokraftvarme producenter en fast afregningspris for den producerede el. En gunstig 

afregning af el-produktionen vil bidrage til at det vil være mere rentabelt for ejerne af 

mikrokraftvarme at sælge strøm på markedsvilkår. 

Det kan konkluderes at det ikke er særligt rentabelt for ejerne af mikrokraftvarmeanlæg 

at sælge strøm på markedsvilkår med de nuværende afregningsregler. 

205

7 

PERSPEKTIVERING 

Kraftvarme i Danmark er ganske udbredt. El og varme produceres både på de centrale 

kraftværker (stor) og de decentrale kraftværker. I Danmark er man i løbet af de seneste 

år begyndt at satse mere og mere på decentral kraftvarmeproduktion. Der er kommet 

flere typer af små anlæg som mikrokraftvarme, brændselsceller som kan bidrage til at 

denne udvikling fortsætter. 

Mit projekt har omhandlet et ikke-modulerende mikrokraftvarmeanlæg og har vist både 

de stærke og svage sider ved præcis dette anlæg. Det behandlede problemstillinger kan 

dog nemt overføres til andre typer af små anlæg som f.eks. brændselsceller. Disse anlæg 

skal alle være økonomisk attraktive for forbrugerne før de vælge at installere dem. 

I dag kan man for betaling fra (el) systemoperatørerne for at yde en række services fra 

sit kraftvarmeanlæg, såsom reservekapacitet, reguleringseffekt mv. Det vil næppe være 

realistisk dagligt at skulle indmelde produktionsmuligheder og tilbudspriser for et mikrokraftvarmeanlæg. 

Men det vil være interessant at se hvordan situationen vil være hvis man havde et stort 

antal mindre enheder. En form for overordnet styring af disse kan opnås med et såkaldt 

”virtuelt kraftværk” koncept, på engelsk kaldet ”virtual powerplant” eller blot VPP. 

VPP er altså en enhed der kan producerer kraft til nettet, men hvor kraften reelt kommer 

fra mange mindre distribuerede enheder. Disse enheder vil have kort responstid (nogle 

minutter) i forhold til store kraftværker (nogle timer) og kan hurtigere reagere på belastningsændringer 

i nettet. 

Man et stort antal mindre enheder i elforsyningen vil også byde på en række problemer. 

For el nettet vil der især være udfordringer mht. styring og regulering. Det bliver også 

nødvendig at begrænse støjemissioner fra alle disse anlæg. Anlæggene vil ind-og udkobles 

væsentlig oftere end de nuværende anlæg i elsystemet. Man skal også tage stilling 

til hvordan disse anlæg skal styres. Er det elforbrug eller varmeforbrug i den enkelte 

husstand, der afgør, hvornår der produceres? Eller er det elhandleren, der afgør hvornår 

der produceres el, så der produceres, når markedspriserne er højeste? 

Der bør undersøges hvordan man bedst kan styre disse anlæg, samt undersøge alle fordeler 

og ulemper, da de kan give en bud på hvordan fremtiden elforsyning kan opbygges 

og bidrage til en bæredygtig el- og varmeproduktion. 

207

8 

KONKLUSION 

I dette projekt har jeg undersøgt hvad de teknisk-økonomiske rammer samt lovgivningen 

skulle være, for at gør mikrokraftvarme teknologien mere økonomisk attraktiv for 

forbrugerne, og dermed fremme indpasningen af mikrokraftvarme enheder i Danmark. 

Undersøgelser tog udgangspunkt i et mikrokraftvarmeanlæg(DACHS) fra den tyske 

producent SenerTec. 

Jeg har altså fundet ud af hvordan anlægget skal installeres og kobles til det eksisterende 

varmesystem samt hvordan el installationen skal være. 

Desuden har jeg fundet ud af hvilke love og afgiftsmæssige forhold gør sig gældende 

ved driften af mikrokraftvarmeanlæg. 

Ifølge elafgiftsloven kan mikrokraftvarmeanlægs ejere vælge imellem to afregningsmodeller: 

1. Anlægget er ikke registreret efter el afgiftsloven 

2. Anlægget er registreret efter el afgiftsloven. 

DACHS anlægget som danner grundlaget for projektbesvarelsen kan ikke registreres 

efter el afgiftsloven, da anlæggets el produktion ikke vil være kontinuert, men afhængig 

af husstandens behov for elektricitet. Derfor afregnes el og varmeproduktionen af 

DACHS anlægget, efter de gældende regler for de ikke registrerede anlæg. 

Der betales afgift efter den lavere fyringssats (satsen for andet gas og diesel olie) af hele 

forbruget af olie/gas til fremstilling af elektricitet og varme. Denne afgift er på 187,5 

øre/l. Der betales kuldioxid afgift af hele forbruget af olie. Afgiften er på 24,3 øre/ l. 

Der betales ikke el og CO2 afgift af den producerede elektricitet og der gives ikke godtgørelse 

af afgiften af olie, der medgår til fremstilling af elektricitet. 

Desuden betales der en reduceret PSO-tarif af den del af strømmen som produceres til 

egetforbrug, og af den del af strømmen som leveres til el nettet. 

Strømmen leveres gratis til el nettet, da de ikke registrerede anlæg ikke kan sælge strøm på 

markedsvilkår. Anlægs ejeren skal dække elselskabets udgifter til måling og opgørelse af elproduktionen 

samt beregning af PSO-afgiften. Mikrokraftvarme producenter (ejerne) køber 

strømmen fra el nettet på lige fod med andre forbrugere, dvs. der betales fuld pris 

for strømmen inkl. alle afgifter. Det samme gør sig gældende ved køb af fyringsolie hos 

olieselskaber. Jeg har også fundet ud af hvilke afregningsprincipper gør sig gældende 

ved drift af mikrokraftvarmeanlæg som kan registreres efter el-afgiftsloven. 

209

Konklusion 

Jeg simulerede driften af DACHS-anlægget over et år, hos en /flere virkelige forbrugere 

for at undersøge anlæggets kørselsmønstre. Til dette formål opbyggede jeg 6 driftsstrategier 

og analyserede driften af anlægget med forskellige størrelser af varmetanke, hos 

et, to eller tre forbrugere tilsluttet til anlægget. Den første driftsstrategi gik ud på at simulere 

anlæggets drift uden nogen form for styring. Anlægget viste sig dog at være 

kraftig overdimensioneret i forhold til el - og varmeforbruget i den simulerede husstand 

Anlægget kørte under halvdelen af tiden for at producere nok varme. Når man tilsluttede 

flere end en husstand til anlægget, kunne man dog udnytte anlæggets produktionskapacitet 

”meget” bedre. 

Derfor kan man sige at forbrugerne som værksteder, mindre landbrug, og mindre institutioner 

ville uden tvivl kunne udnytte anlæggets produktionskapacitet meget bedre. 

I strategi 1 har jeg også undersøgt om indholdet i varmetanken til at starte med har en 

betydning for driften af anlægget. 

Det har vist sig at anlægget ikke får en længere driftstid, selv om man f.eks. starter med 

en fuld varmetank og ikke med en tom varmetank. Det har også vist sig at størrelsen af 

varmetanken ikke har en stor betydning for driftstiden af anlægget. Driftstiden ændrer 

sig ikke markant fra den ene størrelse af akkumuleringstanken til den anden og dermed 

er der ikke større ændringer i produktionen. 

Størrelsen af varmetanken har dog en betydning for antal starter af anlægget. Anlægget 

får betydelig færre starter når en stor varmetank er installeret. 

Denne reduktion har en stor betydning for anlægget da det slides mere jo flere gange 

anlægget starter og dermed reduceres dens levetid. Desuden formindskes vedligeholdsomkostninger. 

Strategi nr. 2 var også en varmestyret strategi dog blev der indført to styregrænse. Indførelse 

af styregrænser var alene forårsaget af, at vi ikke skulle komme udenfor lagerbeholderens 

kapacitet. Da anlæggets produktion i strategi 2 var varmestyret blev driftstiden, 

samt el og varmeproduktion næsten ens som ved simuleringer udført i strategi 1. 

El købet og el salget var dog forskellige i forhold til strategi 1 (gælder alle varmetank 

størrelser). El købet og el salget faldt ”tilfældigt ud ” afhængig af driftstidspunktet i 


I strategi 1 og 2 var det muligt at dække op til ca. 30 % af husstandens elbehov vha. 

anlæggets produktion. 

I strategi 3 sørgede jeg for at anlægget næsten altid var i drift, når husstanden havde et 

højt elforbrug. Denne styring har bevirket, at en større del af husstandens el-behov kunne 

dækkes af anlægget. Det var muligt at dække ca. 58 % af husstandens el-behov vha. 

anlæggets produktion. 

210

Konklusion 

For underligere at reducere købet af strøm i husstanden har jeg prøvet at se, hvad der 

skete med driften af anlægget hvis det var muligt at gemme en eller to timer af anlæggets 

el-produktion i en elbil. Når anlægget ikke var i drift brugte man så denne strøm til 

at dække elbehovet i husstanden. Det har vist sig at man kunne dække op til ca.93 % af 

husstandens elbehov ved denne styring. Med to/ tre husstande tilsluttet til anlægget 

kunne man i strategi 4 dække op til ca. 83 % af husstandenes elbehov. 

Ved driftssimuleringer af DACHS anlæg er forbrugerens økonomiske konsekvenser 

vurderet. Der er gevinst ved at producerer elektricitet til eget forbrug da driftsudgifterne 

til produktion af el er lavere end køb af el fra nettet. Med de nuværende love og afregningsregler 

for mikrokraftvarme er brugerøkonomien ikke tilfredsstillende sammenlignet 

med de andre forsyningsteknologier som husstanden kan vælge. Det samlede årlige 

omkostninger er stadigvæk højere ved driften af MKV anlæg sammenlignet med et oliefyr. 

Men hvis nogle af reglerne blev ændret, vil det faktisk være mere økonomisk rentabelt 

for forbrugerne at investere i et mikrokraftvarmeanlæg frem for et nyt oliefyr. 

Hvis ejerne af mikrokraftvarmeanlæg fik mulighed for at få tilskud til køb af anlægget, 

mulighed for at gemme anlæggets strømproduktion i en kort periode, samt fik en gunstig 

pris for salget af strømmen produceret på disse anlæg vil det kunne betale sig for 

dem at investere i sådant et anlæg. 

Set fra et økonomisk synspunkt vil det også være meget bedre hvis flere husstande kunne 

deles om sådan et produktionsanlæg da, anlæggets pris er på 80.000 DKK, og dermed 

vil en deling reducerer husstandenes omkostninger til køb af anlægget, dvs. det vil 

være mere rentabelt for forbrugerne at anskaffe sig et mikrokraftvarmeanlæg. 

Ved fremtidig udvikling af energisystemer, hvor mere effektiv udnyttelse af primærenergien 

er i højsædet, skal kraftvarmeudnyttelse øges. Derfor vil der for de områder, 

hvor der i dag ikke er etableret fjernvarmeforsyning være gode muligheder for mikrokraftvarme. 

Anlægget sætter også et loft over hvor meget energiforbruget må være i 

husstanden, da egenproduktion af elektricitet er billigere end køb fra el nettet. Derfor vil 

forbrugeren formodentlig sørger for at tilpasse sit el behov således at optimale driftsbetingelser 

bliver opfyldt. Det vil kunne være en positiv konsekvens af gennemsigtighed i 

energisystemet, hvor forbrugeren har tættere forhold til produktionen af el og varme. 

Jeg har også fundet ud af hvordan man kan styrere driften af anlægget vha. et prissignal 

i løbet af en typisk dag. Med de nuværende afregningsregler og love vil det ikke være 

særlig rentabelt for ejerne af mikrokraftvarmeanlæg at sælge strøm på markedsvilkår da 

indtjeningsmuligheder er for ringe. Ejeren kan kun tjene 7,20 DKK i løbet af en typisk 

dag om vinteren. Hvis man medregner el produktionsomkostninger vil ejeren faktisk 

have underskyld. 

211

Konklusion 

Ved sammenlignende analyser af økonomien i de undersøgte anlæg er det fundet, at 

følgende forudsætninger bidrager i betydelig grad til en god økonomi: 

212 

El produktionen skal foregår i de perioder hvor husstanden har høj el forbrug 

Hvis tilslutningsejendommens måler kunne løbe baglæns ved overproduktion i 

husstanden eller husstanden havde en el bil som den brugte som el-lager. 

Ændring af lovgivningen således at den tillader at flere husstande delles om et 

MKV- anlæg 

Væsentlig lavere investeringsomkostninger (tilskud til køb af anlægget) 

Bedre afregningsforhold ved salg af strøm 

Afgiftsgodtgørelse samt lavere afgifter 

Reduktion af MKV- anlæggets drifts- og vedligeholdsudgift 

En større udbredelse af motorbaseret mikrokraftvarme kræver nye tiltag til forbedring af 

økonomien. Endvidere forudsætter (kommerciel) implementering et vist stykantal for at 

få produktionsprisen ned. Et særligt elproduktionstilskud eller andre nævnte incitamenter 

for MKV teknologien, kunne være en måde at sikre så tilpas gunstige forhold, at der 

vil blive installeret et antal, som sikrer en rimelig pris for sådanne anlæg 

Der må på baggrund af de gennemførte analyser konkluderes at mikrokraftvarme er en 

teknologi som bør udvikles videre. Især bør den indgår i en strategi mod øget kraftvarme 

i energisystemet og erstatte oliefyr og andre individuelle forsyningsteknologier.

LITTERATURLISTE(REFERENCER) 

1] Mini- og mikrokraftvarme: teknologi, potentiale og barrierer, 2006 Jan de Wit, 

ISBN: 87-7795-297-9 

[2] SenerTec-Kraft • Wärme •Energiesysteme – Carl Zeiß Strasse 18, 97424 

Schweinfurt (elektronisk bilag nr.1) 

[3] NESA pilotinstallation af mikrokraftvarme udarbejdet af Morten Peter Rasmussen 

2003 

[4] Elsam Afprøvning af Mikrokraftvarmeanlæg, Projektrapport 1. Del, juni 2000 

(elektronisk bilag nr. 2) 

[5] LBK nr.1115 af 08. 11. 2006 Elforsyningslov 

[6] LBK nr. 347 af 17. 05.2005 Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning 

[7] LBK nr. 421, af 03. 05. 2006 Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet 

[8] LBK nr. 889 af 17. august 2006 Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter 

[9] LBK nr. 1417 af 21.12.2005 lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove 

[10] Deloitte - Energi afgifter nu og i fremtid 


[11] Mikrokraftvarme forenkling af afgiftsregler 

(elektronisk bilag nr. 4.) 

[12] www.skat.dk http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=111116&chk=201714#pos 

[13] Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter 


[14] www.energinet.dk 

213

[15] www.elpristavlen.dk 

[16] Mini/mikrokraftvarme, forudsætninger for installation, dimensionering, afregningsforhold 

og potentiale, Projekt rapport 1 2005, Jan de Wit, Henrik Iskov 

ISBN: 87-7795-318-5 

Findes på nettet: http://www.dgc.dk/publikationer/rapporter/data/PDF/minimikro.pdf 

[17] Demonstration af mikrokraftvarme projektrapport december 2003 Karsten Vinkler 

Frederiksen ISBN:87-7795-245-6 

[18] www.hedestoker.dk 

[19]http://www.energinord.dk/download/energiimpuls/energiimpuls%20januar%202006 

.pdf 

[20]Investering og økonomisk levetid, Note til kursus 42415 Teknisk Økonomi, Aage 

U. Michelsen 2001 

[21] The C# Programming Language, Scott Wiltamuth, Peter Golde, Pearson Education 

(US), ISBN: 0321334434 

214

A 

MICROSOFT VISUAL STUDIO C# 

I dette afsnit vil jeg beskrive de forskellige klasser og nogle af funktioner i simulationsprogrammet 

som er blevet benyttet til at simulere de forskellige strategier i kapitel 4. 

Programmet bestå af en Program klasse, en klasse med navnet Dachs, Data2TextEksporter 

klassen og seks underklasser strategy1, strategy2, strategy3, strategy4, 

strategy5 og strategy6. 

Program klassen 

Denne klasse er hovedklassen og er ansvarlig for at starte programmet op. Programkoden 

for denne klasse: 

using System; 

using System.Collections.Generic; 

using System.Windows.Forms; 

namespace Dachs 

{ 

static class Program 

{ 

/// 

/// The main entry point for the application. 

/// 

[STAThread] 

static void Main() 

{ 

Application.EnableVisualStyles(); 

Application.SetCompatibleTextRenderingDefault(false); 

Application.Run(new Dachs()); 

} 

} 

} 

215

Dachs klassen 

Denne klasse har til opgave at aktivere de forskellige strategier samt beregne og præsentere 

de forskellige data i program vinduet. 

Hvad sker da så endelig i denne klasse? 

Når man har valgt strategi og trykket på start knappen indlæses el og varmeforbrugs 

data fra en tekst fil. Der opbygges en tabel i det ”virtuelle” memory hvor de forskellige 

koloner i tabellen bliver tilført. Derefter tilføres de forskellige rækker i tabellen med 

tilhørende data. Rækkerne tilføres en af gangen. Rækkerne tilføres vha. de funktioner 

man har i hver strategi. Det er altså funktionerne i underklasserne der har denne opgave. 

Når programmet er kommet til 35 040 kvarter er der ikke flere data(el og varmeforbrugs 

data) og de forskellige variable der skal beregnes som f.eks. antal starter af anlægget i 

løbet af et år, eller total el salg bliver beregnet og vist i de forskellige bokse. 

Programkoden for denne klasse: 

using System; 

using System.Collections; 


using System.ComponentModel; 

using System.Data; 

using System.Drawing; 

using System.Text; 

using System.Windows.Forms; 

using System.IO; 


{ 

public partial class Dachs : Form 

{ 

private ArrayList months; 

private ArrayList days; 

private ArrayList elConsumptionData; 

private ArrayList heatConsumptionData; 

private DataTable dataTable; 

e) 

216 

public Dachs() 

{ 

InitializeComponent(); 

} 

private void buttonStartMachine_Click(object sender, EventArgs 

{ 

// Read in el consumption data from file 

ReadElConsumpionDataFromFile(); 

// Read in heat consumption data from file 

ReadHeatConsumpionDataFromFile(); 

// Create datatable 

CreateDataTable(); 

double tankCapacity = double.Parse(tbTankCapacity.Text);

double startHeatAccumulation = 

(double.Parse(tbStartAccumulation.Text) / 100); 

double tankLowerBoundPct = 

(double.Parse(tbLowerBoundPct.Text) / 100); 

double tankUpperBoundPct = 

(double.Parse(tbUpperBoundPct.Text) / 100); 

double tankTriggerLimit = 

double.Parse(tbTankTriggerLimit.Text); 

double elConsumptionLimit = 

double.Parse(tbElConsumptionLimit.Text); 

double elTankCapacity = 

double.Parse(tbElTankCapacity.Text); 

Microsoft Visual studio C# 

if (radioButtonStrategy1.Checked) 

{ 

// Prepare stretegy 1 object 

Strategy1 strategy1 = new Strategy1(this, 

tankCapacity, startHeatAccumulation, months, days, elConsumptionData, 

heatConsumptionData); 

} 

// Start machine 

strategy1.StartMachine(); 


{ 


tankCapacity, startHeatAccumulation, tankLowerBoundPct, 

tankUpperBoundPct, months, days, elConsumptionData, 

heatConsumptionData); 

} 




{ 



tankUpperBoundPct, tankTriggerLimit, months, days, elConsumptionData, 

heatConsumptionData, elConsumptionLimit); 

} 




{ 



tankUpperBoundPct, tankTriggerLimit, elTankCapacity, months, days, 

elConsumptionData, heatConsumptionData, elConsumptionLimit); 

} 




{ 

217

218 

// Get el consumption limit values 

double[] elConsLimits = GetElconsumptionLimitValues(); 



tankUpperBoundPct, tankTriggerLimit, months, days, elConsumptionData, 

heatConsumptionData, elConsLimits); 

} 




{ 

// Get el consumption limit values 

double[] elConsLimits = GetElconsumptionLimitValues(); 



tankUpperBoundPct, tankTriggerLimit, elTankCapacity, months, days, 

elConsumptionData, heatConsumptionData, elConsLimits); 

} 

} 



private void ReadElConsumpionDataFromFile() 

{ 

elConsumptionData = new ArrayList(); 

months = new ArrayList(); 

days = new ArrayList(); 

StreamReader sr = new 

StreamReader(@"ElectricityConsumption2007.txt"); 

string input = null; 

while ((input = sr.ReadLine()) != null) 

{ 

input = input.Trim(); 

string[] splitArray = input.Split(' '); 

for (int i = 0; i < splitArray.Length; i++) 

{ 

if (i > 1) 

{ 

// Get el consumption and divide it by 4 as we 

want it as quarter based value 

double elConsumption = 

double.Parse(splitArray[i]) / 4; 

(hour = 4quarters) 

// Replicate el consumption value 4 times 

for(int j = 0; j < 4; j++) 

{ 

months.Add(splitArray[0]); 

days.Add(splitArray[1]);


elConsumptionData.Add(elConsumption * 

int.Parse(tbNoOfHouses.Text)); 

} 

} 

} 

} 

sr.Close(); 

} 

private void ReadHeatConsumpionDataFromFile() 

{ 

heatConsumptionData = new ArrayList(); 

StreamReader sr = new 

StreamReader(@"HeatConsumption2007.txt"); 

string input = null; 

while ((input = sr.ReadLine()) != null) 

{ 

input = input.Trim(); 

string[] splitArray = input.Split(' '); 

for (int i = 0; i < splitArray.Length; i++) 

{ 

if (i > 1) 

{ 

// Get heat consumption and divide it by 4 as 

we want it as quarter based value 

double heatConsumption = 

double.Parse(splitArray[i]) / 4; 

// Replicate heat consumption value 4 times 

(hour = 4quarters) 

for (int j = 0; j < 4; j++) 

{ 

heatConsumptionData.Add(heatConsumption * 

int.Parse(tbNoOfHouses.Text)); 

} 

} 

} 

} 

} 

sr.Close(); 

private void CreateDataTable() 

{ 

dataTable = new DataTable(); 

DataColumn dataColumn; 

dataColumn = new DataColumn(); 

dataColumn.DataType = Type.GetType("System.String"); 

dataColumn.ColumnName = "Month"; 

dataTable.Columns.Add(dataColumn); 


219

220 

} 


dataColumn.ColumnName = "Day"; 




dataColumn.ColumnName = "Quarter"; 




dataColumn.ColumnName = "Working status"; 




dataColumn.ColumnName = "El production"; 




dataColumn.ColumnName = "El consumption"; 




dataColumn.ColumnName = "El accumulation"; 




dataColumn.ColumnName = "El sold"; 




dataColumn.ColumnName = "El bought"; 




dataColumn.ColumnName = "Heat production"; 




dataColumn.ColumnName = "Heat consumption"; 




dataColumn.ColumnName = "Heat accumulation"; 


public void AddDataToTable(string month, 

string day, 

int quarterNo, 

int workingStatus, 

double elProduction,

{ 

} 

DataRow row; 

// Create new row 

row = dataTable.NewRow(); 


double elConsumption, 

double elAccumulation, 

double elSold, 

double elBought, 

double heatProduction, 

double heatConsumption, 

double heatAccumulation) 

row["Month"] = month; 

row["Day"] = day; 

row["Quarter"] = quarterNo.ToString(); 

row["Working status"] = workingStatus.ToString(); 

row["El production"] = elProduction.ToString(); 

row["El consumption"] = elConsumption.ToString(); 

row["EL accumulation"] = elAccumulation.ToString(); 

row["El sold"] = elSold.ToString(); 

row["El bought"] = elBought.ToString(); 

row["Heat production"] = heatProduction.ToString(); 

row["Heat consumption"] = heatConsumption.ToString(); 

row["Heat accumulation"] = heatAccumulation.ToString(); 

dataTable.Rows.Add(row); 

// Bind datagrid to datatable 

dataGridViewDachs.DataSource = dataTable; 

public void CalculateAndShowMonthlyStats() 

{ 

// Calculate and show total working quarters 

CalculateAndShowTotalWorkingQuarters(); 

// Calculate and show total machine start times 

CalculateAndShowTotalMachineStartTimes(); 

// Calculate and show total el production 

CalculateAndShowTotalElProduction(); 

// Calculate and show total el consumption 

CalculateAndShowTotalElConsumption(); 

// Calculate and ahow total el sale 

CalculateAndShowTotalElSale(); 

// Calculate and ahow total el buy 

CalculateAndShowTotalElBuy(); 

// Calculate and ahow total heat production 

CalculateAndShowTotalHeatProduction(); 

// Calculate and ahow total heat consumption 

CalculateAndShowTotalHeatConsumption(); 

// Enable export to excel button 

221

"1") 

222 

} 

btnExportData.Enabled = true; 

private void CalculateAndShowTotalWorkingQuarters() 

{ 

int sum = 0; 

} 

for (int i=0; i

{ 

double sum = 0; 

for (int i = 0; i < dataTable.Rows.Count; i++) 

{ 

sum += double.Parse(dataTable.Rows[i]["El 

production"].ToString()); 

} 

} 

tbTotalElProd.Text = sum.ToString("F2"); 

private void CalculateAndShowTotalElConsumption() 

{ 



{ 


consumption"].ToString()); 

} 

} 

tbTotalElCons.Text = sum.ToString("F2"); 

private void CalculateAndShowTotalElSale() 

{ 



{ 


sold"].ToString()); 

} 

} 

tbTotalElSold.Text = sum.ToString("F2"); 

private void CalculateAndShowTotalElBuy() 

{ 



{ 


bought"].ToString()); 

} 

} 

tbTotalElBought.Text = sum.ToString("F2"); 

private void CalculateAndShowTotalHeatProduction() 

{ 




223

{ 

sum += double.Parse(dataTable.Rows[i]["Heat 

production"].ToString()); 

224 

} 

} 

tbTotalHeatProd.Text = sum.ToString("F2"); 

private void CalculateAndShowTotalHeatConsumption() 

{ 



{ 

sum += double.Parse(dataTable.Rows[i]["Heat 

consumption"].ToString()); 

} 

} 

tbTotalHeatCons.Text = sum.ToString("F2"); 

private double[] GetElconsumptionLimitValues() 

{ 

// Create el consumption limits array 

double[] ElConsumptionlimits = new double[12]; 

// Get el consumption limit values entered by user and 

store them into array 

ElConsumptionlimits[0] = 

double.Parse(tbElConsLimJan.Text); 


double.Parse(tbElConsLimFeb.Text); 


double.Parse(tbElConsLimMar.Text); 


double.Parse(tbElConsLimApr.Text); 


double.Parse(tbElConsLimMay.Text); 


double.Parse(tbElConsLimJun.Text); 


double.Parse(tbElConsLimJul.Text); 


double.Parse(tbElConsLimAug.Text); 


double.Parse(tbElConsLimSep.Text); 


double.Parse(tbElConsLimOkt.Text); 


double.Parse(tbElConsLimNov.Text); 


double.Parse(tbElConsLimDec.Text); 

} 

return ElConsumptionlimits; 

///


/// Function responsible for exporting content of gridview to 

; separated text file. 

/// 

/// 

/// 

private void btnExportData_Click(object sender, EventArgs e) 

{ 

//show a file save dialog and ensure the user selects 

//correct file to allow the export 

SaveFileDialog saveFileDialog = new SaveFileDialog(); 

saveFileDialog.Filter = "Textfiler (*.txt)|*.txt"; 

if (saveFileDialog.ShowDialog() == DialogResult.OK) 

{ 

if (!saveFileDialog.FileName.Equals(String.Empty)) 

{ 

FileInfo f = new 

FileInfo(saveFileDialog.FileName); 

if (f.Extension.Equals(".txt")) 

{ 

Data2TextExporter data2TextExporter = new 

Data2TextExporter(); 

// Export to text file 

data2TextExporter.ExportToTextFile(saveFileDialog.FileName, 

dataTable); 

} 

else 

{ 

MessageBox.Show("Invalid file type"); 

} 

} 

else 

{ 

MessageBox.Show("You did pick a location " + 

"to save file to"); 

} 

} 

} 

} 

} 

225

Programvinduet : 

Figur A-1: Viser programvinduet efter endt simulation 

Funktionen CalculateAndShowMonthlyStats() beregner og viser i tabelens første 3. 

kolloner kvarterværdi,måned,hverdag/weekend. Kvartersværdi angiver antallet af 

kvarterer siden midnat. 

Funktionen CalculateAndShowTotalWorkingQuarters() beregner i hvormange 

kvarter Dachs anlægget har været tændt i løbet af et år og viser resultatet i boksen (lige 

over tabelen) med navnet Working quarters. Det gøres ved hjælp af en variabel som 

hedder working status. Denne variable kan enten have værdier 0 eller 1. Når Dachs 

anlægget er tændt er working status lige med 1. Når akkumuleringstanken bliver fuld og 

226


anlægget stoppes, skifter dens værdi til nul. Alle et taller summeres til sidst og man får 

det totale antal af driftskvarterer af anlægget i løbet af et år. 

Funktionen CalculateAndShowTotalMachineStartTimes(); beregner og viser i boksen 

ovenfor tabelet med navnet starttimes hvor mange gange variablet workingstatus skifter 

fra et til 0 til 1. På den måde holdes der styre på antal af start af anlægget i løbet at et år. 

Funktionen CalculateAndShowTotalElProduction() beregner og viser Dachs 

anlæggets totale el produktion i løbet af et år. Dette vises i boksen der hedder Total el 

production. 

Funktionen CalculateAndShowTotalElConsumption(); beregner og viser det totale el 

forbrug i husstanden. Det totale elforbrug er vist i boksen der hedder Total el 

consumption. 

Funktionen CalculateAndShowTotalElSale() beregner og viser hvor meget strøm der 

bliver solgt til nettet når Dachs anlægget er tændt. Dette vises i boksen som hedder 

Total el soldt. 

Funktionen CalculateAndShowTotalElBuy() beregner og viser hvor meget strøm man 

har købt i alt i løbet af et år, mens Dachs anlægget var slukket dvs. ude af drift. Dette 

bliver vist i boksen der hedder Total el bought. 

Funktionerne CalculateAndShowTotalHeatProduction() og 

CalculateAndShowTotalHeatConsumption() beregner og viser den totale varme 

produktion af Dachen samt det totale varme forbrug i husstanden i løbet af et år. De 

bliver vist i bokserne som hedder Total heat productio og Total heat consumption. 

Alle de overstående fukntioner er fælles funktioner for hver eneste strategi, og bliver 

kaldt og udført hvergang man har valgt en strategi. 

Når man har valgt en strategi og de parametre man kan vælge ved den pågældende strategi, 

skal man trykke på start knappen(start machine). Når man har trykket på start 

knappen starter simulationen. Der simuleres et års drift af DACHS- anlægget. Mens 

simulationen er i gang bliver de forskellige funktioner kaldt og deres opgave udført. 

227

Under klasser 

Alle 6 underklasser har til opgave at udføre de ting som er gældende ved den 

pågældende strategi. F.eks. holde styr på om varmetanken er fyldt op og anlægget skal 

slukkes,om man skal sælge eller købe strøm osv.Dvs. de har ansvaret for de data der 

tilføres i de forskellige rækker i tabellen. 

Programkode strategi 1: 

using System; 





{ 

class Strategy1 

{ 

private int workingStatus = 1; 

private double elProduction = 1.325; 

private double heatProduction = 2.625; 

private double tankCapacity; 

private double startHeatAccumulation; 

private double tempTankCapacity; 

228 





private Dachs dachs; 

public Strategy1(Dachs dachs, double tankCapacity, double 

startHeatAccumulation, ArrayList months, ArrayList days, ArrayList 

elConsumptionData, ArrayList heatConsumptionData) 

{ 

this.dachs = dachs; 

this.tankCapacity = tankCapacity; 

this.startHeatAccumulation = startHeatAccumulation; 

this.months = months; 

this.days = days; 

this.elConsumptionData = elConsumptionData; 

this.heatConsumptionData = heatConsumptionData; 

} 

public void StartMachine() 

{ 

int quarterNo = 1; 

double elSold = 0; 

double elBought = 0; 

double heatAccumulation = 0; 

tempTankCapacity = tankCapacity * startHeatAccumulation;

if (tempTankCapacity == tankCapacity) 

{ 

workingStatus = 0; 

} 


for (int i = 0; i < elConsumptionData.Count; i++) 

{ 

if (workingStatus == 1) 

{ 

// Calculate sale of electricity 

if (elProduction < (double)elConsumptionData[i]) 

{ 

elSold = 0; 

elBought = (double)elConsumptionData[i] - 

elProduction; 

} 

else 

{ 

elBought = 0; 

elSold = CalculateElSale(elProduction, 

(double)elConsumptionData[i]); 

} 

// Calculate heat accumulation 

heatAccumulation = 

CalculateHeatAccumulation(heatProduction, 

(double)heatConsumptionData[i]); 

} 


{ 

elProduction = 0; 

heatProduction = 0; 

elSold = 0; 

elBought = (double)elConsumptionData[i]; 

// Start to use heat from tank 


CalculateConsumptionFromTank((double)heatConsumptionData[i]); 


{ 








} 

} 

elBought = 0; 

dachs.AddDataToTable((string)months[i], 

(string)days[i], quarterNo, workingStatus, elProduction, 

229

(double)elConsumptionData[i], double.Parse("0"), elSold, elBought, 

heatProduction, (double)heatConsumptionData[i], heatAccumulation); 

230 

} 

} 

quarterNo++; 

// Calculate monthly stats 

dachs.CalculateAndShowMonthlyStats(); 

private double CalculateElSale(double elProduction, double 

elConsumption) 

{ 

double elSold = elProduction - elConsumption; 

} 

return elSold; 

private double CalculateHeatAccumulation(double 

heatProduction, double heatConsumption) 

{ 

double heatAccumulation = heatProduction - heatConsumption 

+ tempTankCapacity; 

if (heatAccumulation == tankCapacity || heatAccumulation > 

tankCapacity) 

{ 


} 

return tempTankCapacity; 

} 

else 

{ 

tempTankCapacity = heatAccumulation; 

} 

return heatAccumulation; 

private double CalculateConsumptionFromTank(double 

heatConsumption) 

{ 

double currTankCapacity = tempTankCapacity - 

heatConsumption; 

if (tempTankCapacity == heatConsumption || heatConsumption 

> tempTankCapacity) 

{ 


elProduction = 1.325; 

heatProduction = 2.625; 


} 

else 

{ 

tempTankCapacity = currTankCapacity; 

}

} 

} 

} 


return currTankCapacity; 

using System; 





{ 


{ 







double tankLowerBound; 

double tankUpperBound; 








startHeatAccumulation, double tankLowerBoundPct, double 

tankUpperBoundPct, ArrayList months, ArrayList days, ArrayList 

elConsumptionData, ArrayList heatConsumptionData) 

{ 








} 

tankLowerBound = this.tankCapacity * tankLowerBoundPct; 

tankUpperBound = this.tankCapacity * tankUpperBoundPct; 


{ 





tempTankCapacity = tankUpperBound * startHeatAccumulation; 

231

232 

if (tempTankCapacity == tankUpperBound) 

{ 


} 


{ 


{ 



{ 

elSold = 0; 


elProduction; 

} 

else 

{ 

elBought = 0; 



} 





} 


{ 



elSold = 0; 






{ 


if (elProduction < 

(double)elConsumptionData[i]) 

{ 


elProduction; 

} 

else 

{ 




} 

elBought = 0;

Calculate heat accumulation 




} 

} 






} 

} 

quarterNo++; 





{ 


} 




{ 



if (heatAccumulation == tankUpperBound || heatAccumulation 

> tankUpperBound) 

{ 


} 


} 

else 

{ 


} 




{ 



if (tempTankCapacity == tankLowerBound || tempTankCapacity 

< tankLowerBound) 

{ 


233

} 

234 

} 

} 





} 

else 

{ 


} 


using System; 





{ 


{ 







private double tankLowerBound; 

private double tankUpperBound; 

private double tankTriggerLimit; 

private double elConsumptionLimit; 








tankUpperBoundPct, double tankTriggerLimit, ArrayList months, 

ArrayList days, ArrayList elConsumptionData, ArrayList 

heatConsumptionData, double elConsumptionLimit) 

{ 






this.elConsumptionData = elConsumptionData;

} 


this.elConsumptionLimit = elConsumptionLimit; 




this.tankTriggerLimit = tankTriggerLimit; 


{ 







{ 


} 


{ 


{ 



{ 

elSold = 0; 


elProduction; 

} 

else 

{ 

elBought = 0; 



} 





} 


{ 



elSold = 0; 

if ((double)elConsumptionData[i] >= 

elConsumptionLimit && tempTankCapacity < tankTriggerLimit) 

{ 




} 

235

236 

else 

{ 





} 


{ 




{ 


elProduction; 

} 

else 

{ 




} 

elBought = 0; 





} 

} 





} 

} 

quarterNo++; 





{ 


} 




{






{ 


} 


} 

else 

{ 


} 




{ 





{ 


} 

} 

} 




} 

else 

{ 


} 


237


using System; 





{ 


{ 











238 











{ 









} 





{ 





tempTankCapacity = tankUpperBound * startHeatAccumulation;


{ 


} 



{ 


{ 



{ 

elSold = 0; 


elProduction; 

} 

else 

{ 

elBought = 0; 



} 





} 


{ 



elSold = 0; 



{ 




} 

else 

{ 





} 


{ 




{ 

239


elProduction; 

} 

else 

{ 




240 

} 

elBought = 0; 





} 

} 





} 

} 

quarterNo++; 





{ 


} 




{ 





{ 


} 


} 

else 

{ 


} 

return heatAccumulation;



{ 






{ 


} 

} 

} 





} 

else 

{ 


} 


using System; 





{ 


{ 



















241



{ 









242 

} 





{ 







{ 


} 


{ 


{ 



{ 

elSold = 0; 


elProduction; 

} 

else 

{ 

elBought = 0; 



} 





} 


{ 


heatProduction = 0;

elSold = 0; 




{ 




} 

else 

{ 





} 


{ 




{ 


elProduction; 

} 

else 

{ 




} 

elBought = 0; 





} 

} 





} 

} 

quarterNo++; 





{ 

243

244 

} 





{ 





{ 


} 


} 

else 

{ 


} 




{ 





{ 


} 

} 

} 




} 

else 

{ 


} 

return currTankCapacity;


using System; 





{ 


{ 






















{ 









} 





{ 







{ 

245

246 

} 



{ 


{ 



{ 

elSold = 0; 


elProduction; 

} 

else 

{ 

elBought = 0; 



} 





} 


{ 



elSold = 0; 



{ 




} 

else 

{ 





} 


{ 




{ 


elProduction; 

}


else 

{ 




} 

elBought = 0; 





} 

} 





} 

} 

quarterNo++; 





{ 


} 




{ 





{ 


} 


} 

else 

{ 


} 




{ 

247





{ 


} 

248 

} 

} 




} 

else 

{ 


} 


Data2TextEksporter klassen 

Denne klasse har til opgave at eksportere tabellen til en tekst fil. Denne tekst fil kan så 

importeres i Microsoft Office Excel, hvor man så har mulighed for at analysere resultater 

og tegne forskellige grafer hvis man har brug for det. Filen kan dog først eksporteres 

til en tekst fil når simulationen er færdig og eksport data knappen i programvinduet bliver 

aktiv. 

Programkoden for denne klasse: 

using System; 



using System.Data; 

using System.IO; 


{ 

class Data2TextExporter 

{ 

/// 

/// Function responsible for exporting gridview data to text 

file. 

/// 

/// 

/// 

public void ExportToTextFile(String filepath, DataTable 

dataTable) 

{ 

StringBuilder sb = new StringBuilder(); 

// Itterate trough column names of datatable 

// and add them tp string builder. Separate with ";".

} 

} 

} 


for (int i = 0; i < dataTable.Columns.Count; i++) 

{ 

sb.Append(dataTable.Columns[i].ColumnName); 

} 

if (i < dataTable.Columns.Count - 1) 

{ 

sb.Append(";"); 

} 

else 

{ 

sb.Append("\n\r"); 

} 

// Itterate trough datatable and add values 

// to string builder. Separate with ";". 

foreach (DataRow dataRow in dataTable.Rows) 

{ 

for (int i = 0; i < dataTable.Columns.Count; i++) 

{ 

sb.Append(dataRow[i].ToString()); 

} 

if (i < dataTable.Columns.Count - 1) 

{ 

sb.Append(";"); 

} 

} 

sb.Append("\n\r"); 

// Write data to text file entered by user 

StreamWriter swFromFile = new StreamWriter(filepath); 

swFromFile.Write(sb.ToString()); 

swFromFile.Flush(); 

swFromFile.Close(); 

249

Hvordan importerer man filen til Excel? 

Når man har trykket på knappen export data bliver filen gemt. Hvis man f. eks kælder 

denne fil for sim skal man gøre følgende: 

1. Åbne Excel 

2. Klik på at importere data fra en tekst fil, find filen og klik på den og vælg importere 

3. Når man har gjort det kommer man frem til guiden til tekstimport trin 1, hvor 

man skal vælge at man skal begynde med 1 række og at filoprindelse skal være 

Windows (ANSI). 

Figur A-2: Viser 1. trin af implementeringen af tekstfilen til Excel. 

Derefter skal man klikke på næste og vælge at dataerne skal være separeret som på 

næste figur. 

250

Figur A-3: Viser 2. trin af implementeringen af tekstfilen til Excel . 

Derefter trykker man på næste og kommer til 3 trin af implementeringen. 

Figur A-4: Viser 3. trin af implementeringen af tekstfilen til Excel. 

Tryk på udført og derefter på ok og så er filen implementeret i Excel. 


251

252

www.oersted.dtu.dk/cet 

Ørsted·DTU 

Centre for Electric Technology (CET) 

Technical University of Denmark 

Elektrovej 325 

DK-2800 Kgs. Lyngby 

Denmark 

Tel: (+45) 45 25 35 00 

Fax: (+45) 45 88 61 11 

E-mail: cet@oersted.dtu.dk 

[Skriv: ISBN XX-XXXXX-XX-X (eller slet)]

Mikrokraftvarme i Danmark Driftsstrategier og økonomi - Danmarks ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?