21. - 25. AUGUSt 2013 - Storstrøms Kammerensemble

StorStrømS KammerenSemble præSenterer 

SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 

21. - 25. AUGUSt 2013 

VIVE 

LA FRANCE! 

FEM INtENSIvE dAGE MEd KAMMERMUSIK, FOREdRAG 

OG FRANSKE dELIKAtESSER 

StORStRØMS KAMMERENSEMBLE 

SOKKELUNd SANGKOR 

NIS BANK-MIKKELSEN 

SIGNE ASMUSSEN 

KURt LARSEN 

1 

www.chamberplayerS.dK

Storstrøms Kammerensemble er et af Danmarks 

fem basisensembler. 

Ensemblet er et regionalt klassisk kammerensemble, 

som har til opgave at fremme klassisk musik og 

kulturlivet generelt i Kulturregion Storstrøm. 

Ensemblet består af otte fastansatte musikere, der 

spiller koncerter i hele regionen, underviser, samarbejder 

med andre musikgenrer og kunstformer, 

og meget mere. 

Kammerensemblet har en række fine kunstneriske 

samarbejder på CV’et. Ensemblet har gennem tiden 

arbejdet med nogle af landets bedste solister, dirigenter 

og komponister. Kammerensemblet har en 

medVIrKende 

Musikere i Storstrøms Kammerensemble: 

Svend Melbye, fløjte 

Eva Åberg, klarinet 

Gunnar Eckhoff, fagot 

Mette Franck, harpe 

Jakob Westh, klaver 

Stéphane Tran Ngoc, violin 

Piotr Zelazny, bratsch 

Carl-Oscar Østerlind, cello 

Derudover medvirker: 

Joakim Dam Thomsen, obo 

Martin Kejser, klarinet 

Susanne Olschansky, fagot 

Lasse Mauritzen, horn 

Lisa Luckow Mauritzen, horn 

NN, trompet 

Per Salo, klaver 

Emily Fowler, violin 

Siri Abildgaard, violin 

Joël González, kontrabas 

Lars Skov, slagtøj 

sommermusik på fuglsang 2013 

Storstrøms Kammerensemble Foto: Martin Bubandt 

stor kunstnerisk berøringsflade og nysgerrighed og 

arbejder med et bredt kunstnerisk udtryk indenfor 

bla. indenfor jazz, skuespil, dans og billedkunst. 

Kunstnerisk rådgiver for ensemblet er solofløjtenist 

Toke Lund Christiansen 

I den kommende sæson ligger en række spændende 

opgaver for ensemblet: Nye koncerter for 

børn og unge med Ulla Britt Simonsen og Master 

Fatman. Et samarbejde med Sokkelund Sangkor. 

Foråret vil byde på et kammermusikprogram med 

tjekkisk musik og vi varmer op til næste års kammermusikfestival, 

hvor temaet er det kvindelige i 

musikken. 

leder af storstrøms Kammerensemble: 

Claus Due 

festivalteam: 

Helle Vissing, Ann Marie Larsen, Allan Hansen, 

Zofia Zelazny m.fl. 

Programbogsredaktion: 

Toke Lund Christiansen, Claus Due og Helle Vissing 

Grafisk layout: 

Mikael Forth 

taK tIl 

Augustinus Fonden 

Knud Højgaards Fond 

Oticon Fonden 

Guldborgsund Kommune 

fuglsang, nystedvej 73, 4891 toreby l, tlf. 54 87 44 48 

www.chamberplayers.dk – mail: info@chamberplayers.dk 

2 3 

vive la france! 

VELkommEN tIL åREts 

sommERmusIk på FugLsANg! 

Af ClAus Due 

ensembleChef for storstrøms 

KAmmerensemble 

Det er en stor fornøjelse for 12. gang 

at kunne præsentere: 

sommermusik på fuglsang 

storstrøms Kammerensembles 

kammermusikfestival i herregårdsomgivelser. 

temaet i år er fransk musik og vi har derfor givet 

festivalen overskriften ”Vive la france” 

Toke Lund Christiansen, ensemblets kunstneriske 

rådgiver, skriver i det følgende et par ord om de 

forskellige koncerter, vi har på programmet. Et par 

sider længere fremme kan man desuden læse om 

de foredrag og ”mød kunstneren”-arrangementer, 

festivalen også byder på: Toke Lund Christiansen 

fortæller om sit liv med fransk musik som fløjtenist 

både i orkestret og som kammermusiker. Professor 

Niels Rosing-Schow fortæller om Olivier Messiaen, 

og om hvordan fransk musik har inspireret ham 

som komponist. Dirigent for vores gæsteensemble 

”Sokkelund Sangkor” Morten Schuldt-Jensen fortæller 

om de særlige krav, fransk kormusik stiller 

til sangteknik og interpretation. 

Fuglsang har igennem sin historie altid været åben 

for tidens musik. Man kan forestille sig, at mange 

af Carl Nielsen og Edvard Griegs kammermusikværker 

og sange har fået deres førsteopførelser i 

den store sal. Denne gang giver Storstrøms Kammerensemble 

Guillaume Connessons Jurassic Trip 

sin danske førsteopførelse i salen, hvor Georg Metz 

helt nye tekst oplæst af Nis-Bank Mikkelsen vil 

binde værkets satser sammen. 

Man kan ikke sige fransk kultur uden også at tænke 

på billedkunst og fødevarekultur. Festivalen giver 

sit bud på hvor den lokale kultur står på disse områder. 

Fuglsang Kunstmuseum viser os, hvad der inspirerede 

danske kunstnere på samme tid, som festivalens 

franske musik blev skrevet og viser os nogle af 

deres værker. 

Harald Krabbe fra Frederiksdal fortæller om dansk 

frugtvinproduktion og viser, at det ikke kun er franske 

vine der har stor variation og høj kvalitet. 

Igen i år har ensemblet inviteret gæstekunstnere. 

Nis Bank-Mikkelsen læser op og giver dermed to af 

koncerterne en litterær vinkel. 

Sopranen Signe Asmussen synger de smukke Sheherazade 

sange af Ravel og vil sammen med harmonikaspilleren 

Kurt Larsen være med til at give 

lørdagens café koncert den helt rigtig franske atmosfære. 

Sommermusik på Fuglsang åbnes 

traditionen tro med Emil Hartmanns 

Serenade, som spilles på herregårdens 

terrasse, akkompagneret af 

fuglesang, frøernes kvækken og en 

stille boblen i glassene... 

Claus Due. Foto: Stavanger

sommermusik på fuglsang 2013 

VIVE LA FRANCE 

- af Toke lund chrisTiansen 

kunsTnerisk rådgiver for sTorsTrøms kammerensemble 

Escoffie, Bocuse, Prunier. Fransk madkultur har 

sat dagsordenen for denne verdens andre køkkener. 

Delacroix, Manet, Monet, Matisse. Den franske 

malerkunst, med de talrige ismer og stilretninger, 

er elsket og beundret. Moliere, Voltaire, 

Hugo, Flaubert, Proust. Også fransk litteratur har 

igennem århundreder dannet skoler for resten af 

denne verden. Køkkenets mestre, de store billedkunstnere 

og forfatterne har alle bidraget til, at vi 

opfatter Frankrig som et kulturens hovedland par 

excellence. 

Josquin La Pres, Rameau, Couperin, Faure, Saint- 

Saëns, Debussy, Ravel, Satie, Poulenc, Messiaen. 

Også den franske musik danner en hjørnesten i den 

europæiske kultur. Fra de første enstemmige klange 

fyldte Notre Dame katedralen i Paris og til Pierre 

Boulez 500 år senere skabte sit Ircam i Pompidoucentret 

for ny musik har en uendelig og livgivende 

strøm af toner skabt livsglæde, fordybelse og engagement 

hos musikere som hos publikum. 

For Storstrøms Kammerensemble er det en særlig 

glæde at blænde op for denne sommerfestival, hvor 

fokus er rettet mod Frankrig og den franske musik. 

Ensemblets struktur, bygget op omkring harpe og 

klaver omgivet af strygere og træblæsere, har gennem 

mange år givet rig lejlighed til at dyrke netop 

de franske toner. Nu samler vi de skønneste 

af de franske værker og blander med nye 

og nyere franske toner såvel som 

med de gamle og sommetider 

oversete, en Mosaique 

Musicale Supe- 

rieur, der forhåbentlig vil 

stemme sindet til oplevelse. 

Storstrøms Kammerensemble 

har allieret sig med 

førende sangere og musikere 

som sopranen Signe 

Asmussen, pianist Per 

Salo, skuespilleren Nis 

Bank-Mikkelsen og ikke 

mindst Sokkelund Kammerkor, et 

elitekor under ledelse af den internationale kordirigent, 

Morten Schulz. Der bliver også mulighed for 

at vippe med foden til lettere musette-toner fra 18. 

arrondissement eller opleve et Dyrenes Karneval 

både som vi kender det fra Saint-Saëns’ hånd og i 

en anden version ført tilbage til dinosaurus-tiden! 

Vi byder Dem velkommen, bienvenue. Det bliver 

femstjernede oplevelser i den skønneste ramme 

Danmark kan byde på, Fuglsangs lyksaligheder 

med koncertsalens velklingende akustik, herregårdsstemning, 

parkens plæner med de skyggefulde 

steder under høje træer og som baggrund for 

hele sceneriet de blåhvide blink fra snekkerne på 

Guldborgsund. 

”Nu taler han fransk…” 

I Holbergs Jean de France skal der bare 15 uger til, 

så kan Hans Frandsen ikke få danske ord over sine 

læber, men klæber til det franske! Et sprog, som giver 

luft i næsen, men for mange nordboer også slår 

knude på tungen. Han taler fransk, så er der ondt 

i gære! Ordene lagde Wilhelm Andersen i munden 

på Jeronimus i gendigtningen af Holbergs Maskerade, 

og så forstår vi, at omkring 1720 kunne det, 

at tale fransk opfattes som noget nymodens og 

snobbet. 

I Danmark har vi, til næring for inspirationen, 

skiftevis rettet blikket 

mod enten Tyskland, mod Italien 

eller altså mod Frankrig 

og især Paris. Man rejste på dannelsesrejse, som 

f.eks. grev Otto Raben af Ålholm gjorde det i de år, 

hvor Holberg skrev sine komedier. Grev Otto blev 

flere år i Paris og lærte foruden tværfløjtespil også 

at danse og fægte. Ved hoffet i København gik moden 

på skift mellem det franske og det italienske. I 16- 

og 1700-tallet importerede man hele ensembler af 

franske musikere og sangere til at underholde ved 

skuespil, syngespil og maskerader. I begyndelsen 

af 1800tallet var moden brat skiftet, og nu ”gik man 

med bøjede knæ i benovelse over de italienske dårskaber” 

som komponisten C. E. F. Weyse kunne ud- 

Toke Lund Christiansen var gennem mere end 40 år solofløjtenist 

i DR-Symfoniorkester. Nu er han docent ved Musikkonservatoriet 

i Købehavn og giver jævnligt Masterclass-undervisning rundt om i 

verden. I 2010 var han præsident for den internationale Carl Nielsen-fløjtekonkurrence 

i Odense. 

Som solist og kammermusiker har Toke Lund Christiansen indspillet 

en lang række cd’er, heriblandt fløjtekoncerter af Du 

Puy, Carl Nielsen og Niels Viggo Bentzon. Hans indspilninger af 

Kuhlaus samtlige værker med fløjte fylder i alt 14 cd’er! 

4 5 


trykke det. Men på Det Kongelige Teater holdt man 

fast ved den franske forbindelse. Balletmesteren 

August Bournonville skabte teatrets store ballettradition, 

og de lokale komponister, som f.eks. Claus 

Schall rejste til Paris for at søge musikalsk næring 

og for at hjemtage tidens franske syngestykker. 

Efter 1. Verdenskrig rettede man igen blikket mod 

Paris, og de danske musikere og komponister, som 

f.eks. Knud Åge Riisager, rejste ned til koryfæer som 

Maurice Ravel og Albert Roussel. The French connection 

var hele tiden nærværende og er det i dag 

mere end nogensinde. 

I de senere år har Toke Lund Christiansen suppleret sin musikertilværelse 

med et forfatterskab. Det er indtil videre blevet til bl.a. 

en bog om kunsten at lade sig dirigere; Udsigt til musik, en roman: 

Sebastians Drøm, bøgerne: Fløjtespil i Danmark indtil år 1800, 

Mozarts øre og andre fortællinger, og senest: Spredt Bifald - et år 

med DR Symfoniorkester.

onsdag den 21. augusT 2013 

kl. 20:00: koncerT på fuglsangs Terrasse 

og i koncerTsalen 

åbNINgskoNCERt 

på Terrassen 

emIl hartmann (1836-1898): 

Serenade op. 43(1891) 

For 9 instrumenter 

(fløjte, obo, 2 klarinetter, 2 horn, 2 fagotter, kontrabas) 

1. andante – allegro, ma non tanto pastorale 

2. Scherzo 

3. Intermezzo 

4. Finale 

ÅbnIngStale V/ anne SchmIdt 

i koncerTsalen 

maurIce raVel (1875 – 1937): 

IntroduKtIon & allegro (1907) 

(harpe, fløjte, klarinet, 2 violiner, bratsch, cello) 

Sheherazade Sange (1903) 

(arr. af niels rosing-schow) 

vokalsolisT: signe asmussen 

(fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello) 

- tzIgane (1924) 

(arr. af erik højsgaard) 


violin solo: sTéphane Tran ngoc 









Joakim Dam Thomsen, obo 

Martin Kejser, klarinet 

Susanne Olschansky, fagot 

Lasse Mauritzen, horn 

Lisa Luckow Mauritzen, horn 

Siri Abildgaard, violin 


Det er en tilbagevendende tradition, at Fuglsangs 

Sommerfestival indledes med Emil Hartmanns Serenade 

for blæsere og kontrabas. Når vejret tillader 

det, sidder musikerne ude på terrassen og vi, gæsterne, 

nyder musikken med et glas i hånden, Hartmanns 

smægtende toner, den lune aftenbrise og en 

stemning af forventning. Emil Hartmann, søn af J. P. 

E. Hartmann, dansk musiks store skikkelse i Guldalderen, 

kæmpede i sit relativt korte liv en nærmest 

forgæves kamp for anerkendelse. Han var familiært 

tilknyttet Fuglsang, og i vor tid vinder hans musik 

stadig mere udbredelse. Serenaden, opus 43, er 

skrevet til det franske blæser-societet, og de fire 

veloplagte satser fik, med 

legendariske Paul Taffanel 

ved fløjten, i 1891 sin uropførelse 

i Paris. 

Resten af indledningskoncerten 

tilhører Maurice 

Ravel og hans forføriske 

musik. De tre Sheherazade 

sange (1903) er inspireret af 

de arabiske fortællinger Tusind 

og én nats eventyr, men 

også af Rimskij-Korsakovs 

orkesterfantasi Sheherazade, 

prinsessen der gennem 

1000 nætter måtte fortælle 

eventyr for at bevare livet. 

Digteren til Ravel-sangene, 

Tristan Klingsor havde taget 

sit kunstnernavn efter det 

Wagnerske univers, men 

var ellers fremtrædende i 

den parisiske avantgarde. 

Sammen med Maurice Ravel 

tilhørte de kunstnergruppen 

Apacherne. Klingsor 

og Ravel skal sammen have bivånet alle 14 opførelser 

af Debussys opera Pelléas et Mélisande, og digteren 

og komponisten fandt hinanden i en længsel 

efter det tabte, sådan som det også udtrykker sig i 

de tre Sheherazade-sange, Asie, La Flute enchantée 

og L’indifférent. Der er fløjl, silke, roser og rødt blod, 

skygger og afsked. 

I forsommeren 1905 havde Ravel endnu engang 

måttet sluge den bitre pille, ikke at være indstillet 

til den eftertragtede Prix de Rome. Men komponisten 

fik pludselig travlt! Hans ven, redaktøren på le 

Matin, Alfred Edwards havde inviteret ham på en syv 

uger lang rekreations- og kanaltur i Nederlandene, 

men Ravel havde bundet sig til at skrive et kammer- 

Anne schmidt, fransk diplomat, har været udstationeret 

i Lima, Dublin, Riga, London, født i Danmark og 

opvokset i Frankrig, kulturråd ved den Franske ambassade 

i Danmark og direktør for Institut français du 

Danemark, som har til opgave at fremme udveksling 

mellem fransk og dansk kultur og sprog. 

6 7 


musikværk bestilt af harpefirmaet Érard som promotion 

for deres nye pedalharpemodel. Ravel arbejdede 

på højtryk en uge igennem og måtte inddrage 

tre nætter i processen. Han valgte den musikalske 

form: en langsom intro på bare 26 takter, fulgt op af 

en fuldt udviklet allegro-sats i sonateform. Harpen 

er hele tiden i centrum omgivet af fløjte, klarinet og 

strygekvartet. Stykket er skrevet i Ges-Dur, den toneart, 

med de seks faste fortegn, der klinger bedst 

på den harpe alle anvender i dag. Man mærker ikke 

de for Ravel så stressende omstændigheder omkring 

kompositionsprocessen, men kan blot nyde 

Introduction et Allegro, et sandt mesterværk. 

Hvis man ene og alene opfatter 

Maurice Ravel som 

impressionist, kan man 

lytte til hans højekspressive 

Tzigane (1924) for en halsbrækkende 

soloviolin med 

akkompagnement. Tzigane 

er et andet ord for sigøjner, 

men Ravels Tzigane knytter 

sig mindre til det etniske 

element og mere til en 

stilart, som tidens violinvirtuoser, 

som f.eks. Pablo 

Sarasate, udfoldede sig i. 

Oprindelig skrev Ravel det 

vilde og forrevne musikstykke 

til en ungarsk virtuos, 

Jelly d’Arány og med 

et akkompagnement, der 

var indrettet til et særligt 

udstyret tasteinstrument, et 

såkaldt lutheal, der kunne 

skifte klangfarver og bl.a. 

rådede over, hvad der klang 

som det ungarske cimbalom. 

Ravel skrev snart efter akkompagnementet om 

for almindeligt klaver og orkestrerede i efteråret 

1924 Tzigane for stort orkester. Stykket 

er rapsodisk og i en 

sats. Vi skal opleve 

Tzigane med 

Stéphane Tran 

Ngoc som solist 

og i en ny og spændende 

iklædning, 

idet Erik Højsgaard 

har orkestreret akkompagnementet 

for 

Storstrøms Kammerensemble. 

signe Asmussen 

(se faktaboks side 18) 

erik højsgaard studerede komposition hos Per 

Nørgård 1973-78. Hans produktion omfatter bl.a. 

2 symfonier, en cellokoncert og en klaverkoncert 

samt operaen Don Juan vender hjem fra krigen. 

Storstrøms Kammerensemble har uropført flere 

af hans værker og bearbejdelser. Siden 1982 har 

han undervist i hørelære på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, 

fra 2002 som professor.

Torsdag den 22. augusT 2013 

kl. 11.00: fesTlige feriedage 

film: jacques Tati 

på fuglsang kunstmuseum 

kl. 14.00: om messiaen 

af og med niels rosing-schow 

i herregårdens bibliotek 

kl. 16.00: koncerT i koncerTsalen 

tIL tIdENs ENdE 

olIVIer meSSIaen (1908-1992): 

KVartet tIl tIdenS ende (1941) 

(violin, klarinet, cello, klaver) 

oplæsning: nis bank-mikkelsen 

I liturgie de cristal 

II Vocalise, pour l’ange qui annonce la fin du temps 

III abime des oiseaux 

IV Intermède 

V louange à l’Éternité de Jésus 

VI danse de la fureur, pour les sept trompettes 

VII Fouillis d’arcs-en-ciel, pour l’ange qui annonce la fin du temps 

VIII louange á l’Immortalité de Jésus 





Uden den langlemmede Monsieur Hulot, havde 

John Cleese og Lasse Åberg taget sig ganske anderledes 

ud. 

På det stilfærdige feriehotel på atlanterhavskysten 

møder vi ikke bare den misforståede belevne og 

åndsfraværende Hulot, men også en perlerække af 

karakterer, vi alle kan nikke genkendende til. Alle 

niels rosing-schow (f. 1954) er uddannet i teori og musikhistorie 

samt komposition fra Det Kongelige Danske 

Musikkonservatorium (1987). Herefter fulgte et kortere 

ophold i Paris, som fik afgørende betydning for komponistens 

fremtidige musikalske orientering. Han fik et tæt 

forhold til den græsk/franske komponist Iannis Xenakis’ 

musik og blev desuden introduceret til den tidlige franske 

spektralmusik gennem nogle forelæsninger af den 

franske komponist Tristan Murail. 

Spektralmusikkens principper har i høj grad præget 

Rosing-Schows musik, som kendetegnes ved en sammensmeltning 

af parametrene klangfarve og harmonik 

samt af en overvejende procesbaseret formtænkning. 

Komponisten har forfinet sin teknik igennem 

Olivier Messiaen besøgte i 1970erne musikkonservatoriet 

i København i forbindelse med en Sonning-pris 

overrækkelse i København. Oppe i det daværende C2 

lokale sad den lille elegante mand i skræddersyet, 

gråt jakkesæt og spillede for en udvalgt og lidt benovet 

skare af lærere og elever. Messiaens koraler 

er mangestemmige og folder sig ud med heftige, 

nærmest parfumerede harmonier. For komponisten 

var det imidlertid ikke kun dufte og klange. Messiaen 

forklarede undervejs, til alles forbløffelse og mens 

han spillede, hvorledes han nu modulerede fra purpur 

over i cinnoberrødt og lidt senere bevægede vi os 

åbenbart gennem den blå farveskala. Messiaen oplevede 

sin musik i farver, det man i det kliniske kalder 

synæstesi. 

Kvartetten Til tidernes ende er skabt i det mindst farverige 

miljø, man kan forestille sig: en koncentrationslejr 

under 2. Verdenskrig. Messiaen havde meldt 

sig til krigstjeneste. Først fik han med sit stærke 

nærsyn tjeneste som sygehjælper, men blev senere 

overført til aktiv krigstjeneste. Han blev tilfangetaget 

ved Verdun af tyskerne og ført til fangelejren Stalag 

VIII-A, øst for Görlitz. Her komponerede han kvartetten 

for klarinet, violin, cello og klaver, en besætning 

der var bestemt af, hvem der kunne spille blandt fangerne. 

Kvartetten blev på en iskold januardag opført 

i fangelejren overfor et publikum af 400 medfanger 

og deres fangevogtere. Messiaen skrev selv om opførelsen: 

8 9 


fesTlige feriedage 

Til Tidens ende: 

bliver vittigt og kærligt taget under behandling i en 

filmisk fortællestil, som vækker mindelser om det 

bedste fra Buster Keatons mange stumfilm. 

Fra Jacques Tatis hånd blev det kun til fem film. I 

sine seneste film tager han sig kærligt af det moderne 

livs lyksaligheder. Hvad ville han ikke have 

fået ud af en smart-phone? 

de sidste tyve år, således at raffineringen af klangbehandlingen 

instrumentalt og kompositorisk er blevet til et dybt personligt 

udtryk, der gennemsyrer al hans musik. Musikken insisterer på 

en bagvedliggende refleksion og har ambitionen om at udtrykke 

noget alment menneskeligt. 

Niels Rosing-Schow har en omfattende produktion bag sig inden 

for de fleste værkkategorier, og hans musik bliver ofte opført 

i Danmark og i Europa. Blandt de senere års større værker kan 

nævnes cellokoncerten Chimere (2008) uropført i 2010 af cellisten 

Andreas Brantelid og DR SymfoniOrkestret samt Les pas d’Eurydice 

(2011) for cello solo og strygeorkester, uropført af Andreas 

Brantelid og Kremerata Baltica. Rosing-Schow har igennem en 

årrække haft et tæt samarbejde med det franske ensemble TM+. 

”Lejren var begravet i sne. Vi var 

i alt 30.000 fanger, mest franskmænd, 

men også polakker og 

belgiere… Etienne Pasquiers 

cello havde kun tre strenge, 

tangenterne på mit opretstående 

klaver faldt ned af sig 

selv og ville nødigt komme op 

igen. Vores påklædning var 

grotesk. Man havde udmajet 

mig i en laset, grøn jakke, og jeg 

bar træsko. Publikum var sammensat af alle samfundsklasser: 

præster, læger, småborgere, professionelle 

soldater, arbejdere, bønder.” 

Vi hører om Fuglenes afgrund, om Raseriets dans for 

de syv trompeter, om Et virvar af regnbuer og tager 

del i en Lovprisning af Jesu evighed. Musikken bærer 

lysende titler, der rummer essensen af hele Messiaens 

drømmende, katolske, naturelskende univers, 

hvor fuglenes stemmer spiller en afgørende rolle. 

Kvartetten indledes da også med en enlig solsorts 

sang. Det er et værk, der lovpriser troens sejr over 

døden, og kredser om mennesket og kunstens sejr 

over tyranniet. 

Messiaen tilføjer: ”Min kvartet består af otte satser. 

Hvorfor? Syv er det fuldkomne tal; de seks skabelsesdage 

helliggjort af den guddommelige Sabbat. 

Den syvende hviledag forlænges ud i evigheden og 

bliver det uudslukkelige lys, den uforanderlige freds 

ottende dag.”

Torsdag den 22. augusT 2013 

kl. 20.00: koncerT i koncerTsalen: 

dEt FøLsommE 

og 

dEt VIRtuosE 

claude debuSSy (1862-1918): 

(ForSpIl tIl) en FaunS eFtermIddag (1894) 

(arr: jakob wesTh) 


henrI dutIlleux (1916–2013): 

Sarabande et cortÉge For Fagot og KlaVer (1942) 

andrÉ JolIVet (1905-1974): 

chant de lInoS (1944) 

(fløjte, harpe, violin, bratsch, cello) 

pause 

albert rouSSel (1869-1937): 

trIo For FløJte, bratSch og cello, opuS 40 

I. allegro grazioso 

II. andante 

III. allegro non troppo 

gabrIel FaurÉ (1845-1924): 

KlaVerKVartet I c-mol, opuS 15 





(klaver, violin, bratsch, cello) 

I. allegro molto moderato 

II. Scherzo, allegro vivo 

III. adagio 

IV. allegro molto 





Ved pariser-salon udstillingen i 1874 vakte Claude 

Monets solopgang L’impression furore, og maleriet 

kom til at sætte navn til en isme i kunsthistorien. 

På tilsvarende vis, blev orkesterstykket Claude Debussys 

En Fauns Eftermiddag fra 1894 indbegrebet 

af impressionismen i musikken. Det er spændende 

at studere Debussys håndskrevne partitur. Blyant 

og blæk kæmper med pladsen på nodepapiret med 

tuschrettelser i grønt og rødt. Værket ændrede sig, og 

Debussys arbejde med musikken kan afdækkes, som 

når konservatoren studerer et billedes tilblivelse med 

farvelag på farvelag. I sin første udgave var Forspil 

til en fauns Eftermiddag tænkt som et solostykke for 

fløjte med orkesterledsagelse, og i den endelige udgave 

var det solofløjten, der bevarede den melodiske 

linje værket igennem. Vi skal opleve Debussys sensuelle 

”eftermiddag” i en kammermusikalsk udgave 

instrumenteret af ensemblets pianist Jakob Westh. 

”Der klang en fløjte, der sprang en bæk. Og en solsort 

sang i en dryppende hæk. Og dømt til at møde sin 

hvide brud en blå anemone sprang ud, sprang ud…” 

(Hans Hartvig Seedorf Pedersen). 

Den nyligt afdøde Henri Dutilleux (1916-2013) regnedes 

som en af Frankrigs betydeligste komponister, og 

hans musik spilles over hele verden. Hans værkrække 

er ikke lange, men komponeret eksklusivt, raffineret 

og med stor udtrykskraft. Sarabande et Cortège 

for fagot og klaver (1942) tilhører komponistens 

ungdomsværker, højt elskede blandt musikere, 

men for komponisten ungdomssynder, han helst 

vendte ryggen. Duoen er skabt i et tonesprog, 

der kan lede tanken hen på Ibert og især Ravel 

(Pavane). Stemningsfuldt og billedskabende. 

André Jolivet (1905-1974) er utvivlsomt en af 

Frankrigs betydeligste komponister efter 1. 

Verdenskrig. Jolivet er hverken ironisk-sarkastisk 

(Poulenc) fejende virtuos (Francais) eller kølig, aristokratisk 

(Dutilleux), men derimod tiltrukket af farverigdom 

(Messiaen) uden dog at blive spor parfumeret. 

Musikken er atonal, men Jolivet anvender, i lighed 

med Messiaen, særligt konstruerede skalaer, der bibeholder 

vores opfattelse af musikken som værende 

i en slags velkendt tonalitet. I hans Chant de Linos, 

bygger han musikken på en myte fra det antikke Grækenland 

om den unge Linus, der døde ung. Sorg og 

vrede leves ud i recitativer og vild dans. Jolivet skrev 

stykket i krigens skygge (1944) som et værk til den årlige 

eksamen for fløjtenister på konservatoriet i Paris, 

men instrumenterede så det ekspressive værk året 

efter for fløjte, harpe og strygetrio. 

Albert Roussel (1869-1937) uddannede sig som matematiker, 

men gjorde herefter syv års tjeneste som 

søofficer i den franske flåde. Rejserne førte ham til 

bl.a. Kina og Indien, og Roussel hentede inspiration i 

Orienten, til gavn for sit senere liv som fuldtidskomponist. 

Efter 1. Verdenskrig, hvor han havde gjort 

tjeneste ved vestfronten som ambulancefører, købte 

Roussel en landejendom i Normandiet, hvor han 

skrev de fleste af sine kompositioner. Roussel er i sin 

stil under indflydelse af såvel de romantiske, franske 

komponister som Fauré og Franck, men har også i et 

10 11 


nyere formsprog hentet idéer hos bl.a. Debussy, Ravel 

og Stravinskij. Roussels fire symfonier, såvel som 

hans orkesterfantasi Edderkoppens Festmåltid, har 

fundet plads i det internationale, symfoniske repertoire. 

Iblandt Roussels kammermusikværker indtager Trio 

for fløjte, bratsch og cello, opus 40 en særstilling. 

Stykkets tre satser er dybt originale, tonen er let og 

diverterende med en undertone af vemod, som, uagtet 

virtuoserier, holder sig stykket igennem. Ikke mindst 

bratschen har instrumentale udfordringer i alle tre 

satser. Det var den franske mesterfløjtenist, Georges 

Barrère der, med støtte fra the Coolidge-Foundation, 

i 1929 bestilte værket hos ungdomsvennen Albert 

Roussel, og den 22. september 1929 lå det, efter 14 

koncentrerede komponistdage, færdigt. Trioen blev 

uropført i Prag, men blev også præsenteret ved en festival 

for ny musik i Paris i slutningen af oktober hvor 

det, imellem værker af Honegger, Martinu og Milhaud, 

vakte særlig og berettiget begejstring. Det var Elisabeth 

Sprague Coolidge der sponsorerede festivallen, 

og det var i sidste øjeblik, for få dage senere, den 24. 

oktober, kom det store børskrak, sorte torsdag! 

Gabriel Fauré (1845-1924) er mest kendt for sit sødmefyldte 

og gribende Requiem, men i måske lige så 

høj grad for sin evne til at udtrykke sig uforglemmeligt 

i kortere kompositioner, såvel sange som med instrumentale 

perler. Han skrev imidlertid også større 

kammermusikværker og heriblandt ikke mindst to 

klaverkvartetter. 

Fauré påbegyndte arbejdet med sin første klaverkvartet 

i c-mol, opus 15 i 1876, men først i 1879 kunne han 

sætte den sidste dobbeltstreg. I 1883 reviderede han 

imidlertid den oprindelige version og skrev hertil en 

helt ny og formodentlig mere optimistisk finalesats. 

Perioden 1876-79 var en følelsesladet tid for Fauré. 

Han var efter flere års ihærdigt frieri blevet forlovet 

med Marieanne Viardot, datter af en kendt operasangerinde 

i Paris, men Marieanne brød til Faurés store 

fortvivlelse forbindelsen efter bare fem måneder. 

Klaverkvartetten er klassisk i sin opbygning med fire 

satser, hvoraf midtersatserne udgøres af henholdsvis 

en kort og virtuos Scherzo og dertil en melankolsk 

langsom Adagio-sats. Den gribende førstesats er 

bredt anlagt. Inspirationen synes at komme mest fra 

Brahms’ klaverkvartetter, men det musikalske indhold 

leder mere tanken hen på sødmen i de franske 

landskaber, sådan som periodens malere har vist os, 

at de kan opleves. Den oprindelige finalesats har Fauré 

formodentlig selv destrueret, men i tonematerialet 

til den gældende sats lader Fauré det ene af de to hovedtemaer 

være som et ekko fra førstesatsen. Fauré 

fejer dog al bedrøvelse af banen og ender kvartetten i 

lys C-Dur. Marcel Proust skrev i et brev til Fauré, hvad 

vi er mange der gerne skriver under på: ”Ikke alene 

beundrer og værksætter jeg Deres musik, jeg har altid 

været og er til stadighed forelsket i den.”

kl. 11: vin på danske flasker 

ved harald krabbe 

i biblioteket på herregården 

kl. 14: la fluTe parisienne 

foredrag ved Toke lund christiansen 



dEbussys sIdstE VæRkER 

harald Krabbe 

claude debuSSy(1862-1918): 

tre Sonater: 

Sonate For cello og KlaVer 

I. prologue: lent, sostenuto e molto risoluto 

II. Sérénade: modérément animé 

III. Finale: animé, léger et nerveux 

Sonate For FløJte, bratSch og harpe 

I. pastorale. lento, dolce rubato 

II: Interlude: tempo di minuetto 

III. Finale. allegro moderato ma risoluto 

Sonate For VIolIn og KlaVer 

I. allegro vivo 

II. Intermède: Fantasque et léger 

III. Finale: très animé 




2010 Årets erhvervsfrugtavler – frugt og grønt 

2006 Stiftelse af Frederiksdal Kirsebærvin 

2000 Frederiksdal Gods overtages 

1998 Mellemfolkeligt Samvirke Uganda Farm project 

1995 Agrarøkonom Næsgård Agerbrugsskole 

1990 Student Sorø Akademi 

fredag den 23. augusT 2013 



Carl-Oscar Østerlind , cello 

Der er 45 ha med surkirsebær som i dag forædles til en nyfortolkning 

af kirsebærvin, i et partnerskab med to kompagnoner. 

Jan Friis Mikkelsen – restauratør på restaurant 

Tinggården , Helsinge og journalist, forfatter og foredragsholder 

Morten Brink Iwersen. 

Siden stiftelsen af Frederiksdal Kirsebærvin i 2006 har ide 

én til at udvikle en gæret kirsebærvin vokset og der arbejdes 

på at gøre produktet til en kommerciel succes. 

Se evt. www.frederiksdal.com 

Claude Debussy var i perioden op mod 1. Verdenskrig 

meget optaget af det nationale. Den optagethed 

delte han med mange andre kunstnere og heriblandt 

også Maurice Ravel og Albert Roussel, der begge 

tog konsekvensen og meldte sig til aktiv krigstjeneste, 

da det blev aktuelt. For Debussy stillede tingene 

sig helt anderledes. Han var overbevist pacifist, men 

fik den tanke, at han ville skabe seks sammenhængende 

instrumentalværker, seks sonater, i lighed 

med hvad de store franske komponister, Couperin, 

Leclair og Rameau havde gjort det i 1700-tallet, som 

en hyldest til de store forgængere, til det franske 

og til sin hustru, Emma. Selv betegnede han sig i al 

ydmyghed som en fransk musiker, 

un musician francais. En samtidig 

kilde, forlæggeren Jaques Durand, 

beretter imidlertid, at Debussy, 

der ikke havde skrevet noget kammermusikværk 

siden sin (eneste) 

strygekvartet var gået til en Concert 

Durand for at genhøre Saint- 

Saëns’ septet for trompet, klaver 

og strygere. Der fik han lysten og 

inspirationen til at skrive sine Six 

sonates pour divers instruments. 

Men Debussy var ikke rask. Han 

måtte kæmpe for at overkomme 

den opgave, han havde stillet sig, og 

kun tre af de oprindeligt planlagte 

seks sonater blev realiseret. Harpetrioen 

var oprindelig tænkt med 

obo og ikke med viola, men Debussy 

ændrede planer og foretrak den mere transparente 

bratsch-klang. Den tredje i rækken, (violinsonaten) 

skulle have været med engelskhorn, den fjerde med 

bl.a. obo og alt dette kan obofolket af i dag, blot begræde. 

Sonaten for cello og klaver er fra 1915. Krigen rasede 

og Debussy gemte sig væk i sin drøm om det glorværdige 

Frankrig, Francois Couperins fornemme og 

æstetiske tid. Han anvendte impressionismens heltone- 

og femtonige skalaer, men strukturerede sonaten 

i klassisk form med en langsom prolog fulgt af 

en moderat hurtig Serenade for så at fuldende formen 

med en livlig Finale. Men underbevidstheden 

ville det anderledes. Allerede finalens undertitel: 

”let og nervøst” antyder, at sonaten kunne rumme et 

sekundært følelsesindhold. Måske den ligefrem var 

program-tematisk? Debussy havde først tænkt sig 

en undertitel: Pierrot er rasende på Månen”, en programerklæring 

hvor, som i den italienske commedia 

dell’arte Pierrot kan både le, græde, trygle, rase eller 

tilbede sin elskede, uden at vi helt bør eller tør 

stole på hans følelser. Kilden til denne opfattelse af 

sonaten skyldes primært cellisten Louis Roosor der, 

ved en privat opførelse hos Debussy-vennen André 

Caplet spillede sonaten første gang og med Debussy 

ved klaveret. Cellisten udtrykte sig kritisk om værket, 

og det gik Debussy meget på. Et par måneder 

senere var det og formodentlig derfor en anden cellist, 

Joseph Salmon, der sad på podiet i Salle Gaveau 

til den officielle uropførelse i marts 1917. Debussy 

spillede igen klaverstemmen, men undertitlen var 

12 13 


Claude Debussy 

fraværende, her, som i den trykte samtidsudgave. 

Det er forunderligt at tænke på, at den kræftramte 

Debussy der også led under krigens rædsler, som 

han afskyede, kunne skrive et stykke så lysende og 

livskraftigt som Sonaten for fløjte, bratsch og harpe. 

Det er, som Debussy indfanger alt, hvad vi i dag forbinder 

med impressionismen, og det på trods af, at 

komponisten selv tog afstand fra begrebet og foretrak 

ordet symbolisme. Harpetrioen blev skrevet i 

1915 og blev hørt første gang under private former i 

forlæggeren Jaques Durands hjem den 10. december 

1916 og formodentlig med Marcel Moyse ved 

fløjten. Trioen er opbygget med tre 

frit formede satser, en Pastorale, et 

Interludium i form af en menuet og 

til sidst en medrivende Finale. Alle 

tre instrumenter udfolder sig i deres 

mest forførende registre, men 

ikke mindst harpestemmen indfanger 

instrumentets inderste hemmeligheder 

med skiftevis æoliske, 

svævende klange og så de mere 

guitaragtige rytmiske og swingende 

afsnit. 

Violinsonaten er komponistens 

sidste værk, og det var en dødssyg 

mand Milhaud mødte. Stilen 

er inspireret af en sigøjnermusiker 

Debussy havde oplevet i Budapest 

i 1910, og sonaten indeholder desuden, 

som mange andre værker af ham, spanske 

elementer. Først var sonaten planlagt for violin, engelskhorn 

og klaver, men, til violinisternes fryd, blev 

det en ”rigtig” violinsonate. I maj 1917 blev sonaten 

uropført med violinisten Gaston Poulet, og Debussy 

optrådte her en sidste gang for sit publikum. 

Sonaten har tre satser, en Allegro efterfulgt af et interludium 

”let og fantastisk” og med den klassiske 

finale med undertitlen ”meget livlig”. Ingen af instrumenterne 

akkompagnerer hinanden i traditionel 

forstand, men blander stemmer på en måde, så der 

opstår en mere intim samspilsform. Violinstemmen 

er krævende, og omfanget rækker fra den løse, dybe 

g-streng op til det ekstremt høje register. 

Bomberne faldt over Paris, men Debussy var for 

svag til at kunne komme på benene og gå ned i den 

beskyttende kælder. Hans forlægger Francois Durand 

besøgte ham og Debussy fortalte, at Emma, 

hans kone og datteren, Chouchou ikke ville forlade 

ham, men blev ved hans sygeseng. Durand ønskede, 

at han snart ville komme sig, men Debussy forsikrede 

ham, at det var slut. Mere et spørgsmål om timer 

end om dage. Til sidst bad han om en cigaret. 

Debussy kom ikke til at opleve krigens afslutning. 

Han døde mandag den 25. marts med en fjern klang 

fra de faldende bomber i ørerne. Han blev begravet 

på Pére Lachaise i Paris, men siden, sådan som han 

havde ønsket det, overført til kirkegården i Passy. 

Koncerterne torsdag optages af DR.


kl. 20.00 koncerT i koncerTsalen 

pIANIstER og ANdRE 

mæRkELIgE dyR 


danSe SacrÉe et proFane (1904) 

(harpe, 2 violiner, bratsch, cello, kontrabas) 

I danse sacrée 

II danse profane 

guIllaume conneSSon (F. 1970): 

JuraSSIc trIp (1998) 

(fløjte, klarinet, 2 klaverer, 2 violiner, bratsch, cello, kontrabas, slagtøj) 

forTæller: nis bank-mikkelsen 

dirigenT: casper schreiber 

tekst: georg metz 

pause 

camIlle SaInt-SaënS (1835-1921): 

dyreneS KarneVal (1886) 

(fløjte, klarinet, 2 klaverer, 2 violiner, bratsch, cello, kontrabas, slagtøj) 

forTæller: nis bank-mikkelsen 

tekst: georg metz 





Per Salo, klaver 


Emily Fowler, violin 




Lars Skov, Slagtøj 

fredag aftens koncert er i enhver forstand spektakulær. 

Vi har kørt to flygler frem, og der er gjort 

klart til et Dyrenes Karneval, både i den form Camille 

Saint-Saëns udtrykte det i 1905 og desuden 

som en førstegangs forestilling i Danmark, sådan 

som Guillaume Connesson har skabt det. 

Men inden da skal vi lytte til et værk der er så florlet 

og svævende som nyfalden sne: Debussys Danse 

Profane et Sacrée (1904). Det drejer sig om en 

lille harpekoncert, skrevet på opfordring af Pleyelfabrikken, 

der ville introducere deres kromatiske 

harpe. Debussy skrev imidlertid en meget enkel 

harpestemme, hvor forbilledet i Danse sacrée var 

den antikke harpe, og helt naturligt bevæger han 

sig derfor i aeoliske klange og i en femtonig skala. 

I den mere rytmisk prægede og valseagtige anden 

del, danse profane er det harpens mere guitaragtige 

gestalt, han drager frem, og Debussy var 

en sand mester i at skrive i spansk stil. 

Allerførste gang i Danmark! Connesson har ladet 

sig inspirere af den bølge af interesse for dinosaurer, 

som blev skabt med Steven Spielbergs Jurassic 

Park, men også stimuleret af dokumentarserien 

Walking with Dinosaurs. Komponisten forklarer: 

”Den monstrøse Tyranusaurus Rex fasciner børn af 

Lyden af nis bank-mikkelsens stemme 

er kendt af de fleste danskere. Han er en 

af landets mest karakteristiske og alsidige 

fortællere, hvad enten det gælder 

den højeste scenekunst eller en tvspot. 

Desuden har han som skuespiller 

i høj grad dyrket sangen, og som fortolker 

af Bellmans viser er han i absolut topklasse. Karrieren begyndte 

i 1970’ere, hvor han spillede på Aarhus Teater – bl.a. rollen 

Casper schreiber (f. 1973) debuterede som dirigent i 2006 med 

Sjællands Symfoniorkester, og var den første danske orkesterdirigent 

i 12 år med en official debutkoncert fra Det kgl. Danske 

Musikkonservatoriums solistklasse. 

Indenfor samtidsmusikken har Casper Schreiber lavet nogle af 

sine mest succesfulde produktioner. 

Han har dirigeret flere førsteopførelser af førende skandinaviske 

komponister som ex. Pelle Gudmundsen-Holmgren, Hans Abrahamsen, 

Steingrimur Rohloff og Peter Bruun. 

Han kan lave og overskue meget komplekse partiturer i en smidig 

proces, der tilgodeser musikerne, og han har en god kommunikation 

med flere af vor tids komponister. 

14 15 


jurassic Trip 

Fortsættes på næste side 

Georg metz (1945) er en kendt skikkelse i den 

offentlige debat. Han er journalist, var i en 

periode chefredaktør på dagbladet Information 

og er i dag columnist på samme avis. 

Georg Metz har en udstrakt foredragsvirksomhed, 

men primært er han forfatter af 

romaner, historiske fortællinger og debatbøger. 

Teksterne til Dyrenes Karneval 

Saint-Saëns’ kendte Dyrenes Karneval har som tiden 

går fået en ekstra dimension: kan vi overhoved 

regne med, at dyreparken, sådan som komponisten 

satte den i scene også vil eksistere som virkelige dyr 

i virkelighedens verden? Løver, tigre, elefanter, svaner, 

skildpadder? Skal vore oldebørn se billeder og 

film for at vide, hvad musikken handler om? I Connessons 

karnevals-verden er alle dyrene blevet til 

forsteninger, men der er også gået 400.000 år, siden 

de fik jorden til at ryste under sig. 

De to værker er skrevet for den samme instrumentale 

besætning, og det hele bliver fulgt af en poetisk 

tekst, sådan som Saint-Saëns og Connesson har 

anvist det. Dyrene er for begge komponister dobbeltportrætter, 

afbildninger af dyr, men også skjulte 

portrætter af deres venner. 

i dag, ganske som børn i sin tid var optaget af elefanter 

og løver. Det eksotiske i det geografiske er blevet 

afløst af eksotisme i tid.” 

1) Vi er tilbage i kridttidens fremmedartede landskab 

af sump og jungle. En regnfuld drivhusverden. 

som Peer Gynt! Samtidig blev landskendt som den unge Aladdin 

i DRs tv-filmatisering af Oehlenschlägers drama (der i dag kan 

nydes på DRs hjemme- side Bonanza). 

I 1980’erne var han ansat ved Det Kgl. Teater, men har de seneste 

årtier arbejdet freelance. Han har spillet utallige roller i tv, lagt 

stemme til både tegnefilm og troldmanden Dumbledore i Harry 

Potter, og han har ikke mindst været en af de mest benyttede oplæsere 

i DRs radioudsendelser. 

Han har optrådt med flere af Skandinaviens førende 

ensembler indenfor samtidsmusikken som eksempelvis 

Seattle Chamber Players, Athelas Sinfonietta 

Copenhagen, Oslo Sinfonietta, Esbjerg Ensemblet, 

Storstrøms Kammerensemble og Figura Ensemble. 

Casper Schreiber har for DaCapo Records indspillet 

flere CD-er med musik af Per Nørgaard, hvor 

“Seadrift” var nomineret til P2-prisen i 2009, og 

“Sange fra Aftenland” med mezzosopran Helene 

Gjerris modtog adskillige flotte anmeldelser 

i foråret 2013. 

blev i sin tid skrevet til Ghita Nørby og foredraget i forbindelse 

med RadioUnderholdningsorkestrets fremførelser og indspilning 

af Saint-Saëns populære værk. Teksterne til Connessons 

Jurassic Trip er skrevet specifikt til Storstrøms Kammerensemble 

og til Nis Bank-Mikkelsen. Det bliver således en førsteopførelse, 

vi skal opleve den 23. august 2013.


Lag af bevægelige akkorder og farverige vækster 

fra klaver og klokkespil tager os dybt ind i fugtige 

områder, hvor enorme bregner, nåletræer og sammenflettede 

lianer danner en tæt jungle. En flagren 

af usynlige vinger minder os om, at vi er ikke alene. 

2) Plesiosauros, en svaneøgle jager på havet. Et hoppende, 

bevægeligt strygertema, ledsaget af skumsprøjt, 

afslører denne undersøiske gigant. Et ti meter 

langt monster på jagt efter fødevarer. 

3) En raptor angriber! Dette rovdyr er det klogeste, 

hurtigste, snedigste og farligste i fossilernes verden. 

Raptoren kaster sig ud i en vild jagt. Midt i stykket afbryder 

en rap-agtig klaverrytme angrebet, men det 

er kun få sekunders tøven før det endelige angreb. 

4) Portræt af et lille rovdyr. Denne parodi på nutidig 

musik – både 12-toneteknik og minimalistisk, 

med fløjte, basklarinet og violin forestiller en lille, 

men skarptandet fyr, der fortærer sit bytte uden et 

øjebliks tøven. Nogle ser også et kærligt portræt af 

fransk musiks nestor, Pierre Boulez, i denne glubske 

miniature. 

Mon ikke Dyrenes Karneval er komponistens 

mest spillede værk? Børn 

som voksne har frydet sig over al 

den humor og kærlighed, som træder 

frem i de karakteristiske miniaturer. 

Og så indeholder Dyrenes Karneval tilmed 

et highlight: Svanen, alle celloers sangbare 

hit! Men Saint-Saëns var selv af en anden mening: 

”Må ikke opføres i offentlighed”, sådan skrev 

han henover partituret, og sådan blev det i resten 

af komponistens levetid. Men af hans testamente 

fremgik det, at Dyrenes Karneval nu kunne gå i trykken. 

Året var 1921, og forlægger Durand var ikke sen 

på aftrækkeren. Siden har værket gået sin sejrsgang 

jorden rundt til glæde for børn som barnlige sjæle. 

Førsteopførelsen i Paris, den 2. april, 1886, var i 

Pauline Viardots salon. Saint-Saëns var til stede, 

og blandt gæsterne så man bl.a. Franz Liszt. Klaverløven 

var ovenud begejstret. Måske han ligefrem 

så sig selv portrætteret i Introduktionen: Løvernes 

kongelige march!? 

Dyrenes Karneval består af 14 satser 

fyldt med henholdsvis fugle, fisk, 

padder, fossiler, pianister(!) og 

elefanter. Her er skønhed som i 

Svanen og i Akvarium, og sidstnævnte 

sats, med de svævende 

kølige klange, har været model 

for utallige efterligninger 

i filmindustrien. Ikke mindst 

John Williams har dyppet flit- 

sainT-saëns: dyrenes karneval 

5) Inden fuglene kom til var sværme af Pterodactyl 

konger af luftrummet. Disse otte meter lange, aerodynamiske 

væsener fløj over havet i lav højde før de 

styrtdykkede i oceanet for at dræbe og fortære deres 

offer. Deres skingre råb og pludselige optræden 

fra luftrummet er beskrevet i dette stykke, der er 

både virtuost og aggressivt. 

6) En Brontosauros nyder sit måltid. Denne blide 

kæmpe på 20 meters højde er en planteæder. Kæmpen 

vejer over 20 tons og fortærer sit stilfærdige 

måltid under en mild aftensol. En cello og kontrabas 

spiller en langstrakt og rolig melodi i unison enighed, 

mens flimrende klaverharmonier gradvist river 

sig løs, for så at falde i dyb søvn. 

7) Tyrannosaurus i kamp. Dette 12 meter lange, kødædende 

rovdyr er en yderst voldelig kriger. Monstret 

vælter frem gennem junglen og fejer alt til side. En 

rytme hamres ud på klaveret, og følges op af voldsomme 

xylofonakkorder suppleret med lyden af et 

knasende kæbeben. Den mareridtsagtige atmosfære 

afsluttes med et pinefuldt rædselsskrig fra det 

besejrede offer. 

tigt i Saint-Saëns’ blækhus! Andre, 

som i storfilmen Godfather II har på 

mere ærlig vis bare anvendt den oprindelige 

musik af Saint-Saëns. Høns 

og haner tager udgangspunkt i Rameaus 

1700tals musik, la Poule, men Saint- 

Saëns hønsegård er mindre elegant og fyldt med 

skrål. Måske han har tænkt på et højrøstet selskab i 

de parisiske saloner? En anden af satserne, Personer 

med lange ører er formodentlig en parodi på tidens 

musikanmeldere, og de to violiner bræger som æsler. 

Det er den korteste af satserne, mere krudt skulle 

man åbenbart ikke spilde på det folkefærd! Elefanterne 

er kontrabassens store solo. Det melodiske stof er 

taget fra Scherzoen i Mendelssohns Skærsommernatsdrøm 

og Sylfidernes dans fra Berlioz’ Faust Fordømmelse. 

De helt særlige dyr, vi kalder Pianister, 

bliver karakteriseret med alle klaverelevers mareridt: 

skalaøvelser. Fingrene løber ikke helt synkront, 

og Sains-Saëns har ”indbygget” små fejl i skalaerne. 

Det har nok moret Frantz Liszt, der engang spillede 

Beethoven C-mol koncert med en brækket tredjefinger 

- og perfekt naturligvis. Finalen er i forrygende 

stil, som vi kender det fra komponistens 

andre værker. Dyrene står, 

som i et Grimm-eventyr, på ryggen 

af hverandre for at komme til: løver, 

høns, kænguruer og til sidst seks 

gentagne skrig fra æslerne, inden 

vi slutter i C-Dur. Jo, anmelderne 

får altid det sidste ord! 

16 17 

lørdag vive den la 24. france! augusT 2013 

kl. 11: dansk kormusik med fransk accenT 

ved morten schuldt- jensen 


kl. 14: rundT om sakskøbing 

byvandring med leif plith lauritsen 

Torvet, sakskøbing 

kl. 16.00: koncerT i sakskøbing kirke 

sokkELuNd sANgkoR I sAkskøbINg kIRkE 

C.e.f. Weyse (1774-1842) der står et slot i Vesterled (B.S. Ingemann) (arr. Morten Schuldt-Jensen) 

Carl nielsen (1865-1931) Solnedgang af: op. 4 (1891) (J.P. Jacobsen) 

Skal blomsterne da visne af: op. 21 (1902) (Helge Rode) (Arr.: John Høybye) 

thomas laub (1852- 1927) aldrig, herre , du forglemme (1921) (Grundtvig) (arr. Morten Schuldt-Jensen) 

Knud Jeppesen (1892- 1974) bygen flygter (Ludvig Holstein) 

bjørn hjelmborg (1911- 1994) hvor elskelige er dine boliger 1959 (Ps. 84) - Af: 3 motetter 1959 

leif Kayser (1919- 2001) Kyrie af: Messa III (1960) 

gloria af: Messa III (1960) 

maurice ravel (1875- 1937) Soupir (1913) (arr. Clytus Gottwald) 

francis Poulenc (1899- 1963) la blanche neige (Guillaume Apollinaire) Sept chansons nr. 1 (1936) 

olivier messiaen (1908- 1992) o sacrum convivium (1937) 

Jørgen Jersild (1913- 2004) natteregn (1969) (Nis Petersen) 

min yndlingsdal (1957) (St. Steensen Blicher) af: 3 romantiske korsange 

svend s. schultz (1913- 1998) Ingen er helt alene (1989) 

yndigt dufter danmark (1970) (Ulf Hoffmann) 

4 korsange i dansk-lyrisk stil (1974) (Johs. V. Jensen) 

- Gensyn med Danmark 

- De vilde blomster 

- Nattergalen 

- Sidste sang 

fritz Andersen (1829-1910) I skovens dybe, stille ro (1864) (arr. Morten Schuldt-Jensen) 

Sokkelund Sangkor under Morten Schuldt-Jensens ledelse har i 

de forløbne 25 år formået at placere sig i det danske korlivs top. 

Sokkelund Sangkor har siden starten i 1984 givet omkring 500 koncerter 

med et meget bredt repertoire, der omfatter både klassisk 

morten Schuldt-Jensen, stifter og leder af Sokkelund Sangkor, er 

i det daglige professor i kor- og orkesterdirektion ved musikkonservatoriet 

i Freiburg – et europæisk kraftcentrum for kormusik. 

Morten Schuldt-Jensen er uddannet på Københavns Universitet 

og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han har studeret 

hos bl.a. Sergiú Celibidache og Eric Ericson. 

Fra 1999-2006 var Morten Schuldt-Jensen korchef 

ved Gewandhaus i Leipzig. Samt fra 2000 

dirigent og kunstnerisk leder for Leipziger Kammerorchester. 

Adskillige internationalt roste 

cd-indspilninger fra de senere år dokumenterer 

dette succesfulde samarbejde. 

og såkaldt rytmisk musik, og koret er 

meget efterspurgt som koncertgiver 

ved kirker og festival landet over. 

Morten Schuldt-Jensen har dirigeret 

en lang række danske og 

udenlandske orkestre, heriblandt 

Gewandhausorchester (Leipzig), Akademie 

für Alte Musik (Berlin), DR RadioUnderholdningsOrkestret 

og de danske landsdelsorkestre. 

Morten Schuldt-Jensen har arbejdet sammen med dirigenter som 

Sir Simon Rattle, Sir John Elliot Gardiner, Sir Colin Davis, Herbert 

Blomstedt, Riccardo Chailly, Vladimir Ashkenazy, og mange andre 

i produktioner for bl.a. Berliner Philharmonikerne, Gewandhausorchester 

og DR Radiosymfoniorkestret

lørdag den 24. augusT 2013 

kl. 20.00 koncerT i koncerTsalen 

FRANskE dELIkAtEssER 

programmet vil blive sammensat af et væld af franske delikatesser, 

som vil være en fryd for øret. 

konferencier: Toke lund chrisTiansen 

vokalsolisT: signe asmussen 

harmonika-museTTe: kurT larsen 





Fransk kultur uden harmonikaen er utænkelig. Kurt larsen er 

om nogen repræsentant for harmonikaens mange stilistiske 

muligheder. Der er ikke det repertoire Kurt igennem sit lange 

musikerliv ikke har spillet. I lørdag aftens program nyder vi godt 

af Kurts store kærlighed til fransk musik, som det kunne høres i 

forestillingen Piaf. Havde festivalen haft et andet musikalsk tema, 

ville Kurt Larsen såmænd også have været naturlig at invitere. 





signe Asmussen er musikalsk nysgerrig og søger hele tiden nye 

udfordringer, hvilket kammerensemblet ofte har nydt godt af. 

Også under festivalen viser Signe flere sider af sit omfattende talent, 

torsdag i Ravels raffinerede sange og lørdag aften hvor hun 

slår sig løs med franske overraskelser. Signe er en efterspurgt 

lied-fortolker og hendes skuespiltalent har i et rigt varieret repertoire 

kunnet opleves på mange operascener. 

Foto: Urko Dorronsoro Sagasti 

Vi ved alle sammen hvordan en rigtig Pariser atmosfære 

skal være og hvad den skal indeholde. Den 

er en mangfoldig størrelse, men lukker man sine 

øjne, drømmer sig væk og tænker: musetteharmonika, 

chanson, cabaret, café au lait, crossant og alle 

de andre franske specialiteter, så kan man høre og 

smage hele Paris på en gang. 

Her er kun nævnt et lille udsnit af det, som gør Paris 

til så unik en by for den besøgende, men har man 

været i Paris bare én gang, vil man altid kunne genkalde 

sig byens dufte, lyde og farver. 

18 19 


Den ægte franske garçon, fræk og rapkæftet fuld 

af vid som hen er, må vi desværre undvære i aften, 

men mon ikke noget af hans lune og elegante humor, 

som vi kender så godt fra de parisiske caféer, 

alligevel vil være tilstede, når Toke Lund Christiansen 

sammen med vores gæster Sopranen Signe Asmussen, 

accordeonisten Kurt Larsen leder os igennem 

noget af det bedste man kan opleve i byernes 

by, Paris. 

toke lund Christiansen 

Se Toke Lund Christiansens præsentation på side 4 og 5.)

søndag den 25. augusT 2013 

kl. 11:30: deT franske på museeT 

fuglsang kunstmuseum 

v/lotte winther 


FRANskE FRIstELsER 

guy ropartz (1864-1955): 

prelude, marIne et chanSon (1928) 

(fløjte, harpe, violin, bratsch, cello) 


6 præludIer (1910-1913) 

(arr: niels rosing-schow) 

(fløjte, klarinet, fagot, trompet, harpe, violin, bratsch, cello) 

I. la fille aux cheveux de lin 

II. ”general lavine” –excentric 

III. des pas sur la neige 

IV. la danse de puck 

V. Voiles 

VI. minstrels 

pause 

JaqueS Ibert (1890-1962): 

trIo For VIolIn, cello og harpe (1944) 

I. allegro tranquillo 

II. andante sostenuto 

III. Scherzando con moto 

arthur honegger (1892-1955): 

pacIFIc 2.3.1. (1923) 

(arr.: svend aaquisT) 

(fløjte, klarinet og basklarinet, fagot og kontrabasklarinet, trompet, harpe, klaver, violin, bratsch, cello) 


Eva Åberg, klarinet og basklarinet 

Gunnar Eckhoff, fagot og kontrabasklarinet 

NN, trompet 






afslutningskoncerten søndag eftermiddag byder 

på franske fristelser i et medrivende og afvekslende 

program! Storstrøms kammerensemble har 

igennem mange år forfinet deres stilfornemmelser 

for de franske toner, og Debussy, Ibert, Jolivet og 

Honegger tilhører kernerepertoiret i deres virksomhed. 

20 21 


”Det frAnsKe” i fuGlsAnG Kunstmuseums sAmlinG 

I mit foredrag sætter jeg fokus på franske strømninger, der har påvirket dansk maleri, skulptur og grafik fra 

ca. 1905 - 1950. Paris var centrum for kunstavantgardens eksperimenter, siden den første impressionisme- udstilling i 1874 og 

indtil 2. Verdens krigs afslutning. Herefter blev byen New York førende som kunstcentrum. Avantgardebevægelserne i Paris undersøgte 

konstant kunstens form, indhold og forbindelse til virkeligheden. Samtidig blev den borgerlige smag udfordret og sat på prøve. Danske 

kunstnere valfartede til den franske hovedstad eller blev via netværk herhjemme orienteret om nybrud og udvikling. Fuglsang Kunstmuseums 

samling rummer unikke hovedværker fra denne mangfoldige og dagsordenssættende tidsperiode. 

Kunstnere som Anna – og Michael Ancher, Jais Nielsen, Olaf Rude, Vilhelm Lundstrøm, Vilhelm Bjerke-Petersen 

og Asger Jorn m.fl. udviklede deres billedkunst og kunstsyn enten med inspiration i eller som reaktion på fransk 

realisme, impressionisme, kubisme og surrealisme. De franske strømninger der prægede disse kunstneres 

værker havde rod i billedkunsten med malere som Monet, Cezanne, Picasso, Kandinsky, Léger og Max Ernst. 

Først senere blev flere af - ismerne også karakteristiske stilbetegnelser inden for musikken bl.a. i kompositioner 

af Saint- Saëns eller Debussy. 

Lotte Nishanthi Winther er kunst- og udviklingsmedarbejder, mag.art., på Fuglsang Kunstmuseum 

Claude monet, Impression, soleil levant (1872) 

(fortsættes) 

Guy Ropartz (1864-1955) skrev sin Prèlude, marine 

et chanson i 1928. Det charmerende, Debussy-inspirerede 

stykke er skrevet for fløjte, harpe og strygetrio. 

Ropartz beskrev sig selv meget beskedent 

som en ”keltisk bretoner, der var inspireret af de 

folkelige danse.” Han var uddannet hos blandt andre 

César Franck i Paris og kom i sit lange liv til at lede 

konservatorier i bl.a. Nancy og Strasbourg. Ropartz

skrev blandt meget andet fem stort anlagte symfonier 

(tre med kor!) og er ganske ufortjent næsten 

glemt i dag. 

Claude Debussy var langt 

fremme i sin musikalske 

udvikling og havde bevæget 

sig væk fra det impressionistiske, 

da han i 1910 skrev 

sine første Tolv præludier 

for klaver. Det var imidlertid 

som om den korte form 

gav ham inspiration til at 

genoptage tonesproget 

fra omkring 1892 og ikke 

mindst det banebrydende 

orkesterværk Forspil til en 

Fauns Eftermiddag. Komponisten 

Niels Rosing- 

Schow har for Storstrøms 

Kammerensemble instrumenteret 

otte af præludierne 

fra Debussys første 

samling af i alt 12, og her 

ved afslutningskoncerten 

skal vi høre de fem måske 

mest karakteristiske samt 

et enkelt fra anden samling 

(1910--13). Rosing-Schow 

har, som man vil høre, studeret 

Debussys instrumentation 

meget nøje. Stykker 

som Voiles og Des Pas sur 

la neige er udpræget impressionistiske, 

mens et stykke som La Fille aux 

cheveux de lin har rødder helt tilbage til dengang, 

den unge Debussy var under indflydelse af romantikere 

som Massenet og Chabrier. Andre stemninger 

får vi i La Danse de Puck en flyvende Scherzo 

og i Minstrels, der let karikerende kan minde om 

Golliwog’s Cake-walk og løssluppen som i General 

Lavine-eccentric (fra Debussys anden samling af 

præludier). 

søndag den 25. augusT 2013 

Jaques Iberts Trio for violin, cello og harpe (1944) 

er i tre satser. Kompositionen er lys og optimistisk, 

tilsyneladende ikke under indflydelse af krigen, en 

tid som Ibert tilbragte i eksil i Schweiz. Trioen åbner 

med en Allegro tranquillo, 

en tæt sats, hvor en 

harpesolo snart sætter en 

impressionistisk stemning 

(Ravel). Andante sostenuto 

åbner med en forførende, 

melodisk cellosolo, der 

overtages af violinen akkompagneret 

af harpens 

gentagne, tredelte rytme. 

Sidste sats, Allegro scherzando, 

er en pendant til 

Albert Roussels finale i 

Trioen for fløjte, bratsch 

og cello. Også hos Ibert er 

der hektisk fremdrift i afveksling 

med Debussy-agtige 

lyriske afsnit, og hele 

satsen fremviser instrumenterne 

i stor virtuositet. 

I årene op til 1. verdenskrig 

opstod der en ny kunstretning, 

futurismen. Det var 

især italienske kunstnere, 

der tilsluttede sig idéen 

om umiddelbar bevægelse 

i kunsten som et aftryk fra 

det virkelige liv. Fascinationen 

af teknik som f.eks. 

lyden af en brølende bil! Futurismen blev senere associeret 

med Mussolini og fascismen og derfor også 

lagt for had og siden overset. I Frankrig satte futurismens 

filosofi imidlertid et uforglemmeligt spor. 

Arthur Honegger indfangede hele dampmaskinens 

fascination i sit beskrivende orkesterværk Pacific 

2.3.1. (1923). Ved koncerten på Fuglsang bliver den 

vældige jernmaskine reduceret om ikke til en modeljernbane 

så tilpasset rummet og ensemblet. 

22 23 


sommermusik på fuglsang 2014 

deT kvindelige i musikken 

onSdag den 20 - Søndag den 24 auguSt 

farvel og Tak for i år 

på gensyn Til næsTe år

DAGsAKtiVitet 

eftermiDDAGsKonCert 

AftenKonCert 

bemærKninGer 

onsDAG 21/8 torsDAG 22/8 freDAG 23/8 lørDAG 24/8 sønDAG 25/8 

20.00 

Åbningskoncert 

Hartmann: 

Serenade 

Ravel: 

Introduktion & Allegro 

Sheherazade 

Tzigane 

Gæst: 

Signe Asmussen 

11.00 

film: Jacquse Tati: 

Festlige Feriedage 

14.00 

Niels Rosing Schow 

fortæller om Messian 

16.00 

til tidens ende 

Messian 

Kvartet til tidens ende 

gæst: 

Nis Bank-Mikkelsen 

20:00 

det følsomme og det 

virtuose 

Debussy: 

Fauns Eftermiddag 

Dutilleux: 

Sarabande et Cortège 

Jolivet: 

Chant de Linos 

Roussel: 

Trio 

Fauré: 

Klaverkvartet 

Dagskort inkluderer 

middag på Fuglsang v/ 

Restaurant Babette kl. 

18.00 

Åbningskoncert: 90 kr. enkeltkoncerter i øvrigt: 80 kr. dagskort: 425 kr. 

Dagskort inkluderer middag (eksklusiv drikkevarer), men ikke frokost. 

Ved køb af dagskort kan der bestilles smørrebrød til servering på herregården. 

Dagskort reserveres senest 3 dage inden koncertdagen. 

Foredrag søndag på Fuglsang Kunstmuseum er gratis. 

Adgang til udstillingen på museet koster almindelig entré. 

billetbestilling og information: 

www.chamberplayers.dk 

info@chamberplayers.dk 

tlf. (+45) 54 87 44 48 

Fuglsang Herregård 

Nystedvej 73 

4891 Toreby L 

11.00 

Vin på danske flasker: 

v/Harald Krabbe 

14.00 

la flute parisienne 

v/ Toke Lund 

Christiansen 

16.00 

debussys sidste 

værker 

Cellosonate 

Sonate for fløjte, 

bratsch og harpe 

Violinsonate 

20.00 

pianistre og andre 

mærkelige dyr 

Debussy: 

Danse 

Connesson: 

Jurassic Trip 

Saint-Saëns: 

Dyrenes karneval 

gæst: 

Nis Bank-Mikkelsen 


middag på Fuglsang v/ 

Peder kok kl. 18.00 

24 

11.00 

dansk kormusik med 

fransk accent 

v/Morten Schuldt- 

Jensen 

14.00 

Rundt om Sakskøbing 

Byvanding med Leif 

Plith Lauritsen 

16.00 

Sokkelund Sangkor i 

Sakskøbing Kirke 

Med et udvalg af sange 

20.00 

Franske delikatesser 

Café aften i musiksalen 

med et vælg af fransk 

musik 

gæster: 

Signe Asmussen 

Kurt Larsen 


middag på Hotel 

Saxkjøbing kl. 17.30 

11.30 

Foredrag på Fuglsang 

Kunstmuseum om ”Det 

franske på museet” 

15.00 

afslutningskoncert: 

Franske fristelser 

Ropartz: 

Prélude 

Debussy: 

6 Præludier 

Ibert: 

Trio 

Honegger: 

Pacific

21. - 25. AUGUSt 2013 - Storstrøms Kammerensemble

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?