21. - 25. AUGUSt 2013 - Storstrøms Kammerensemble

onsdag den 21. augusT 2013
kl. 20:00: koncerT på fuglsangs Terrasse
og i koncerTsalen
åbNINgskoNCERt
på Terrassen
emIl hartmann (1836-1898):
Serenade op. 43(1891)
For 9 instrumenter
(fløjte, obo, 2 klarinetter, 2 horn, 2 fagotter, kontrabas)
1. andante – allegro, ma non tanto pastorale
2. Scherzo
3. Intermezzo
4. Finale
ÅbnIngStale V/ anne SchmIdt
i koncerTsalen
maurIce raVel (1875 – 1937):
IntroduKtIon & allegro (1907)
(harpe, fløjte, klarinet, 2 violiner, bratsch, cello)
Sheherazade Sange (1903)
(arr. af niels rosing-schow)
vokalsolisT: signe asmussen
(fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello)
- tzIgane (1924)
(arr. af erik højsgaard)
(fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello)
violin solo: sTéphane Tran ngoc
Svend Melbye, fløjte
Eva Åberg, klarinet
Gunnar Eckhoff, fagot
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Stéphane Tran Ngoc, violin
Piotr Zelazny, bratsch
Carl-Oscar Østerlind, cello
Joakim Dam Thomsen, obo
Martin Kejser, klarinet
Susanne Olschansky, fagot
Lasse Mauritzen, horn
Lisa Luckow Mauritzen, horn
Siri Abildgaard, violin
Joël González, kontrabas
Det er en tilbagevendende tradition, at Fuglsangs
Sommerfestival indledes med Emil Hartmanns Serenade
for blæsere og kontrabas. Når vejret tillader
det, sidder musikerne ude på terrassen og vi, gæsterne,
nyder musikken med et glas i hånden, Hartmanns
smægtende toner, den lune aftenbrise og en
stemning af forventning. Emil Hartmann, søn af J. P.
E. Hartmann, dansk musiks store skikkelse i Guldalderen,
kæmpede i sit relativt korte liv en nærmest
forgæves kamp for anerkendelse. Han var familiært
tilknyttet Fuglsang, og i vor tid vinder hans musik
stadig mere udbredelse. Serenaden, opus 43, er
skrevet til det franske blæser-societet, og de fire
veloplagte satser fik, med
legendariske Paul Taffanel
ved fløjten, i 1891 sin uropførelse
i Paris.
Resten af indledningskoncerten
tilhører Maurice
Ravel og hans forføriske
musik. De tre Sheherazade
sange (1903) er inspireret af
de arabiske fortællinger Tusind
og én nats eventyr, men
også af Rimskij-Korsakovs
orkesterfantasi Sheherazade,
prinsessen der gennem
1000 nætter måtte fortælle
eventyr for at bevare livet.
Digteren til Ravel-sangene,
Tristan Klingsor havde taget
sit kunstnernavn efter det
Wagnerske univers, men
var ellers fremtrædende i
den parisiske avantgarde.
Sammen med Maurice Ravel
tilhørte de kunstnergruppen
Apacherne. Klingsor
og Ravel skal sammen have bivånet alle 14 opførelser
af Debussys opera Pelléas et Mélisande, og digteren
og komponisten fandt hinanden i en længsel
efter det tabte, sådan som det også udtrykker sig i
de tre Sheherazade-sange, Asie, La Flute enchantée
og L’indifférent. Der er fløjl, silke, roser og rødt blod,
skygger og afsked.
I forsommeren 1905 havde Ravel endnu engang
måttet sluge den bitre pille, ikke at være indstillet
til den eftertragtede Prix de Rome. Men komponisten
fik pludselig travlt! Hans ven, redaktøren på le
Matin, Alfred Edwards havde inviteret ham på en syv
uger lang rekreations- og kanaltur i Nederlandene,
men Ravel havde bundet sig til at skrive et kammer-
Anne schmidt, fransk diplomat, har været udstationeret
i Lima, Dublin, Riga, London, født i Danmark og
opvokset i Frankrig, kulturråd ved den Franske ambassade
i Danmark og direktør for Institut français du
Danemark, som har til opgave at fremme udveksling
mellem fransk og dansk kultur og sprog.
6 7
vive la france!
musikværk bestilt af harpefirmaet Érard som promotion
for deres nye pedalharpemodel. Ravel arbejdede
på højtryk en uge igennem og måtte inddrage
tre nætter i processen. Han valgte den musikalske
form: en langsom intro på bare 26 takter, fulgt op af
en fuldt udviklet allegro-sats i sonateform. Harpen
er hele tiden i centrum omgivet af fløjte, klarinet og
strygekvartet. Stykket er skrevet i Ges-Dur, den toneart,
med de seks faste fortegn, der klinger bedst
på den harpe alle anvender i dag. Man mærker ikke
de for Ravel så stressende omstændigheder omkring
kompositionsprocessen, men kan blot nyde
Introduction et Allegro, et sandt mesterværk.
Hvis man ene og alene opfatter
Maurice Ravel som
impressionist, kan man
lytte til hans højekspressive
Tzigane (1924) for en halsbrækkende
soloviolin med
akkompagnement. Tzigane
er et andet ord for sigøjner,
men Ravels Tzigane knytter
sig mindre til det etniske
element og mere til en
stilart, som tidens violinvirtuoser,
som f.eks. Pablo
Sarasate, udfoldede sig i.
Oprindelig skrev Ravel det
vilde og forrevne musikstykke
til en ungarsk virtuos,
Jelly d’Arány og med
et akkompagnement, der
var indrettet til et særligt
udstyret tasteinstrument, et
såkaldt lutheal, der kunne
skifte klangfarver og bl.a.
rådede over, hvad der klang
som det ungarske cimbalom.
Ravel skrev snart efter akkompagnementet om
for almindeligt klaver og orkestrerede i efteråret
1924 Tzigane for stort orkester. Stykket
er rapsodisk og i en
sats. Vi skal opleve
Tzigane med
Stéphane Tran
Ngoc som solist
og i en ny og spændende
iklædning,
idet Erik Højsgaard
har orkestreret akkompagnementet
for
Storstrøms Kammerensemble.
signe Asmussen
(se faktaboks side 18)
erik højsgaard studerede komposition hos Per
Nørgård 1973-78. Hans produktion omfatter bl.a.
2 symfonier, en cellokoncert og en klaverkoncert
samt operaen Don Juan vender hjem fra krigen.
Storstrøms Kammerensemble har uropført flere
af hans værker og bearbejdelser. Siden 1982 har
han undervist i hørelære på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium,
fra 2002 som professor.