21. - 25. AUGUSt 2013 - Storstrøms Kammerensemble
21. - 25. AUGUSt 2013 - Storstrøms Kammerensemble
21. - 25. AUGUSt 2013 - Storstrøms Kammerensemble
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
kl. 11: vin på danske flasker<br />
ved harald krabbe<br />
i biblioteket på herregården<br />
kl. 14: la fluTe parisienne<br />
foredrag ved Toke lund christiansen<br />
i biblioteket på herregården<br />
kl. 16.00: koncerT i koncerTsalen<br />
dEbussys sIdstE VæRkER<br />
harald Krabbe<br />
claude debuSSy(1862-1918):<br />
tre Sonater:<br />
Sonate For cello og KlaVer<br />
I. prologue: lent, sostenuto e molto risoluto<br />
II. Sérénade: modérément animé<br />
III. Finale: animé, léger et nerveux<br />
Sonate For FløJte, bratSch og harpe<br />
I. pastorale. lento, dolce rubato<br />
II: Interlude: tempo di minuetto<br />
III. Finale. allegro moderato ma risoluto<br />
Sonate For VIolIn og KlaVer<br />
I. allegro vivo<br />
II. Intermède: Fantasque et léger<br />
III. Finale: très animé<br />
Svend Melbye, fløjte<br />
Mette Franck, harpe<br />
Jakob Westh, klaver<br />
2010 Årets erhvervsfrugtavler – frugt og grønt<br />
2006 Stiftelse af Frederiksdal Kirsebærvin<br />
2000 Frederiksdal Gods overtages<br />
1998 Mellemfolkeligt Samvirke Uganda Farm project<br />
1995 Agrarøkonom Næsgård Agerbrugsskole<br />
1990 Student Sorø Akademi<br />
fredag den 23. augusT <strong>2013</strong><br />
Stéphane Tran Ngoc, violin<br />
Piotr Zelazny, bratsch<br />
Carl-Oscar Østerlind , cello<br />
Der er 45 ha med surkirsebær som i dag forædles til en nyfortolkning<br />
af kirsebærvin, i et partnerskab med to kompagnoner.<br />
Jan Friis Mikkelsen – restauratør på restaurant<br />
Tinggården , Helsinge og journalist, forfatter og foredragsholder<br />
Morten Brink Iwersen.<br />
Siden stiftelsen af Frederiksdal Kirsebærvin i 2006 har ide<br />
én til at udvikle en gæret kirsebærvin vokset og der arbejdes<br />
på at gøre produktet til en kommerciel succes.<br />
Se evt. www.frederiksdal.com<br />
Claude Debussy var i perioden op mod 1. Verdenskrig<br />
meget optaget af det nationale. Den optagethed<br />
delte han med mange andre kunstnere og heriblandt<br />
også Maurice Ravel og Albert Roussel, der begge<br />
tog konsekvensen og meldte sig til aktiv krigstjeneste,<br />
da det blev aktuelt. For Debussy stillede tingene<br />
sig helt anderledes. Han var overbevist pacifist, men<br />
fik den tanke, at han ville skabe seks sammenhængende<br />
instrumentalværker, seks sonater, i lighed<br />
med hvad de store franske komponister, Couperin,<br />
Leclair og Rameau havde gjort det i 1700-tallet, som<br />
en hyldest til de store forgængere, til det franske<br />
og til sin hustru, Emma. Selv betegnede han sig i al<br />
ydmyghed som en fransk musiker,<br />
un musician francais. En samtidig<br />
kilde, forlæggeren Jaques Durand,<br />
beretter imidlertid, at Debussy,<br />
der ikke havde skrevet noget kammermusikværk<br />
siden sin (eneste)<br />
strygekvartet var gået til en Concert<br />
Durand for at genhøre Saint-<br />
Saëns’ septet for trompet, klaver<br />
og strygere. Der fik han lysten og<br />
inspirationen til at skrive sine Six<br />
sonates pour divers instruments.<br />
Men Debussy var ikke rask. Han<br />
måtte kæmpe for at overkomme<br />
den opgave, han havde stillet sig, og<br />
kun tre af de oprindeligt planlagte<br />
seks sonater blev realiseret. Harpetrioen<br />
var oprindelig tænkt med<br />
obo og ikke med viola, men Debussy<br />
ændrede planer og foretrak den mere transparente<br />
bratsch-klang. Den tredje i rækken, (violinsonaten)<br />
skulle have været med engelskhorn, den fjerde med<br />
bl.a. obo og alt dette kan obofolket af i dag, blot begræde.<br />
Sonaten for cello og klaver er fra 1915. Krigen rasede<br />
og Debussy gemte sig væk i sin drøm om det glorværdige<br />
Frankrig, Francois Couperins fornemme og<br />
æstetiske tid. Han anvendte impressionismens heltone-<br />
og femtonige skalaer, men strukturerede sonaten<br />
i klassisk form med en langsom prolog fulgt af<br />
en moderat hurtig Serenade for så at fuldende formen<br />
med en livlig Finale. Men underbevidstheden<br />
ville det anderledes. Allerede finalens undertitel:<br />
”let og nervøst” antyder, at sonaten kunne rumme et<br />
sekundært følelsesindhold. Måske den ligefrem var<br />
program-tematisk? Debussy havde først tænkt sig<br />
en undertitel: Pierrot er rasende på Månen”, en programerklæring<br />
hvor, som i den italienske commedia<br />
dell’arte Pierrot kan både le, græde, trygle, rase eller<br />
tilbede sin elskede, uden at vi helt bør eller tør<br />
stole på hans følelser. Kilden til denne opfattelse af<br />
sonaten skyldes primært cellisten Louis Roosor der,<br />
ved en privat opførelse hos Debussy-vennen André<br />
Caplet spillede sonaten første gang og med Debussy<br />
ved klaveret. Cellisten udtrykte sig kritisk om værket,<br />
og det gik Debussy meget på. Et par måneder<br />
senere var det og formodentlig derfor en anden cellist,<br />
Joseph Salmon, der sad på podiet i Salle Gaveau<br />
til den officielle uropførelse i marts 1917. Debussy<br />
spillede igen klaverstemmen, men undertitlen var<br />
12 13<br />
vive la france!<br />
Claude Debussy<br />
fraværende, her, som i den trykte samtidsudgave.<br />
Det er forunderligt at tænke på, at den kræftramte<br />
Debussy der også led under krigens rædsler, som<br />
han afskyede, kunne skrive et stykke så lysende og<br />
livskraftigt som Sonaten for fløjte, bratsch og harpe.<br />
Det er, som Debussy indfanger alt, hvad vi i dag forbinder<br />
med impressionismen, og det på trods af, at<br />
komponisten selv tog afstand fra begrebet og foretrak<br />
ordet symbolisme. Harpetrioen blev skrevet i<br />
1915 og blev hørt første gang under private former i<br />
forlæggeren Jaques Durands hjem den 10. december<br />
1916 og formodentlig med Marcel Moyse ved<br />
fløjten. Trioen er opbygget med tre<br />
frit formede satser, en Pastorale, et<br />
Interludium i form af en menuet og<br />
til sidst en medrivende Finale. Alle<br />
tre instrumenter udfolder sig i deres<br />
mest forførende registre, men<br />
ikke mindst harpestemmen indfanger<br />
instrumentets inderste hemmeligheder<br />
med skiftevis æoliske,<br />
svævende klange og så de mere<br />
guitaragtige rytmiske og swingende<br />
afsnit.<br />
Violinsonaten er komponistens<br />
sidste værk, og det var en dødssyg<br />
mand Milhaud mødte. Stilen<br />
er inspireret af en sigøjnermusiker<br />
Debussy havde oplevet i Budapest<br />
i 1910, og sonaten indeholder desuden,<br />
som mange andre værker af ham, spanske<br />
elementer. Først var sonaten planlagt for violin, engelskhorn<br />
og klaver, men, til violinisternes fryd, blev<br />
det en ”rigtig” violinsonate. I maj 1917 blev sonaten<br />
uropført med violinisten Gaston Poulet, og Debussy<br />
optrådte her en sidste gang for sit publikum.<br />
Sonaten har tre satser, en Allegro efterfulgt af et interludium<br />
”let og fantastisk” og med den klassiske<br />
finale med undertitlen ”meget livlig”. Ingen af instrumenterne<br />
akkompagnerer hinanden i traditionel<br />
forstand, men blander stemmer på en måde, så der<br />
opstår en mere intim samspilsform. Violinstemmen<br />
er krævende, og omfanget rækker fra den løse, dybe<br />
g-streng op til det ekstremt høje register.<br />
Bomberne faldt over Paris, men Debussy var for<br />
svag til at kunne komme på benene og gå ned i den<br />
beskyttende kælder. Hans forlægger Francois Durand<br />
besøgte ham og Debussy fortalte, at Emma,<br />
hans kone og datteren, Chouchou ikke ville forlade<br />
ham, men blev ved hans sygeseng. Durand ønskede,<br />
at han snart ville komme sig, men Debussy forsikrede<br />
ham, at det var slut. Mere et spørgsmål om timer<br />
end om dage. Til sidst bad han om en cigaret.<br />
Debussy kom ikke til at opleve krigens afslutning.<br />
Han døde mandag den <strong>25.</strong> marts med en fjern klang<br />
fra de faldende bomber i ørerne. Han blev begravet<br />
på Pére Lachaise i Paris, men siden, sådan som han<br />
havde ønsket det, overført til kirkegården i Passy.<br />
Koncerterne torsdag optages af DR.
Change language