Valg af frøkilder - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Valg af frøkilder, Skovtræer og Buske Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Statsskovenes Planteavlsstation 2006 (Rettelser s.15 & s. 26, april 2007) Redaktion: Bjerne Ditlevsen & Gunnar Friis Proschowsky Fotos: Bjerne Ditlevsen Forside: Richard Page Leroy-Cruce Webudgave ISBN: 87-7279-749-5 Publikationen kan fås ved henvendelse til: Skov- og Naturstyrelsen, Statsskovenes Planteavlsstation Krogerupvej 21 3050 Humlebæk Tlf. 49 19 02 14 planteavlsstationen@sns.dk www.planteavlsstationen.dk Publikationen kan læses på: www.skovognatur.dk Forsidefoto: Retvokset Bøg i proveniensforsøg i Vallø. Frøkilden F.596 DTU bygger på materiale af samme oprindelse (Sihlwald). Bagsidefoto: Velformet ær, frøkilde F.804 Vestskoven. - 4 -
Indledning Nærværende forslag til valg af frøkilder i skovtræer og buske er udarbejdet af Planteavlsstationen, og revideret ud fra diskussionerne på de regionale frøtemadage foråret 1998, samt distrikternes efterfølgende tilbagemeldinger. Anbefalingerne er udvidet og opdateret i 2006. Anbefalingerne er Skov- og Naturstyrelsens interne vejledning og finder anvendelse ved indkøb af frø og planter og ved distrikternes stillingtagen til frøkildevalg på Skov- & Naturstyrelsens arealer. Stabilitet og kendskab til langsigtet udvikling tillægges stor værdi. For hjemmehørende arter gælder, at frøkilder med dansk oprindelse foretrækkes frem for udenlandske racer, med mindre langsigtede og gentagne erfaringer tyder på en betydelig gevinst ved at benytte udenlandske racer. For alle arter gælder, at frø høstet på bevoksninger i Danmark - alt andet lige - foretrækkes frem for importeret frø, fordi man i de danske frøkilder har set frøkildens udvikling i mindst en generation under danske forhold. Der lægges vægt på at anvende mere end én frøkilde for de fleste arter for at opnå en vis risikospredning. For nogle arter er der imidlertid kun relativt få kårede danske bevoksninger, som kan anbefales til givne vækstbetingelser. For disse arter vil Planteavlsstationen i samarbejde med de enkelte distrikter arbejde på at få kåret flere bevoksninger, således at der i fremtiden kan satses på et bredere materiale i frøforsyningen. Der er også mange nye frøkilder på vej, som bliver inkluderet i anbefalingerne efterhånden som frøkilderne kommer på markedet. For nærmere oplysninger om de enkelte frøkilder henvises i teksten til serien Frøkildebeskrivelser udgivet af Statsskovenes Planteavlsstation. For en del arter er udarbejdet flere forslag til prioritering blandt frøkilderne (profiler) afhængig af vækstbetingelser eller driftsformål. Det afspejler, at det ikke er de samme frøkilder som kan anbefales overalt. Skov- og Naturstyrelsen, Statsskovenes Planteavlsstation. - 5 -
Page 3: Valg af frøkilder - 3 - Skovtræer
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Stilkeg og vint
Page 9 and 10: Frøforsyning på markedet Forsynin
Page 11 and 12: For F.632 Bregentved og F.687 Mattr
Page 13 and 14: F.413 Gråsten F.419 Holsteinshus F
Page 15 and 16: Ær Ær opnår sin bedste udvikling
Page 17 and 18: Rødgran Rødgran er især velegnet
Page 19 and 20: Nordmannsgran Oprindelser fra Ambro
Page 21 and 22: Skovfyr Skovfyr er generelt et robu
Page 23 and 24: Almindelig ædelgran Almindelig æd
Page 25 and 26: Buske og andet løvtræ Skov- og Na
Page 27 and 28: Vortebirk Betula pendula Dunbirk Be
Page 29 and 30: Almindelig benved Euonymus europaeu
Page 31 and 32: Fuglekirsebær (Prunus avium) Mirab
Page 33 and 34: Klitrose Rosa pimpinellifolia Æble
Page 35: Småbladet lind Tilia cordata Kvalk

Valg af frøkilder - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?