Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
af Ida Kongsbak<br />
Inden jeg fortæller mere konkret om,<br />
hvor meget vi har samlet ind, vil jeg<br />
gerne fortælle lidt mere generelt om<br />
Karagwe.<br />
Hvorfor er der brug for projekt<br />
Mayaja?<br />
Jeg har kendt Karagwe siden 1985,<br />
hvor jeg kom til Karagwe for at arbejde<br />
som missionær sendt af DMS –Danmission<br />
i dag! Dengang boede der i<br />
området 300.000 mennesker. Karagwe<br />
er på størrelse med Sjælland, beliggende<br />
i et meget frodigt hjørne af Tanzania,<br />
helt ude på grænsen til Uganda<br />
og Rwanda. Det er altså udkants-Tanzania!<br />
I dag bor der omkring 500.000<br />
mennesker i området, så det er en voldsom<br />
befolkningstilvækst, der er sket.<br />
Det betyder at der er stort pres på naturresourcerne<br />
– den jord man måske i<br />
70erne begyndte at dyrke – jord som<br />
måske aldrig havde været dyrket før<br />
var utrolig frugtbar. Man skulle bare<br />
plante en bananpalme og man kunne<br />
høste en kæmpe bananstok, så stor at<br />
en stærk kvinde ikke selv kunne bære<br />
den! Efter mange års dyrkning af jorden<br />
går det ikke helt så let. I dag er det<br />
nødvendigt at gøde og passe helt anderledes<br />
på jorden for at få det samme<br />
udbytte.<br />
I 1985 var der 1 secondary-skole i<br />
Karagwe – altså én skole med 8.-11.<br />
årgang! I dag er der 48 secondaryskoler<br />
i Karagwe. På én enkelt af skolerne<br />
kan man endog tage studentereksamen!<br />
Dette voldsomme boom i skolebyggeriet<br />
skyldes, at langt flere i dag<br />
véd at undervisning og uddannelse er<br />
så vigtig for at give de kommende generationer<br />
en bedre fremtid! I 1985<br />
var der ikke telefon i Karagwe! I dag<br />
har rigtig mange en mobiltelefon.<br />
Mayaja<br />
Hvordan går det med Mayaja vores indsamlings projekt i Tanzania?<br />
I 1985 var der stadigvæk mange<br />
i Karagwe, der boede i græshytter,<br />
i dag vil man gerne have et<br />
rigtigt mustenshus – og det er<br />
der mange der har!<br />
Hakkelandbrug<br />
Så på mange måder sker der<br />
rigtig meget i Karagwe! Men<br />
de fleste mennesker er helt afhængige<br />
af at dyrke jorden.<br />
Man ser aldrig en traktor i Karagwe,<br />
så bønderne er stadigvæk<br />
afhængige af at dyrke jorden<br />
med hakke. Hvis de producerer<br />
stort set det samme i <strong>2012</strong><br />
som de gjorde i 1985 – så har<br />
de i dag en hel masse behov,<br />
som det er svært at få tilfredsstillet.<br />
De vil gerne have en<br />
mobiltelefon, en radio, sende<br />
børnene i skole osv. Alt sammen<br />
kræver det penge. Og hvor<br />
kommer pengene fra? Fra et<br />
landbrug der har det svært,<br />
fordi jorden bliver mere og<br />
mere udpint + at man også i<br />
Karagwe mærker klimaforandringerne,<br />
så at de sjældent får al den regn<br />
som de har brug for. Dette er en lille<br />
kort forklaring som baggrund for at<br />
kunne forstå projekt Mayaja. Her arbejder<br />
Else Højvang sammen med<br />
lokalt ansatte med at undervise meget<br />
fattige bønder i en udkant af Karagwe i<br />
bedre dyrkningsformer, sund mad,<br />
hygiejne, menneske-rettigheder o.s.v..!<br />
Behovene er store. Alt sammen sker i<br />
den lutherske kirkes regi, for som Else<br />
formulerer det: ”Vi tror, at Gud har<br />
givet os livet, for at vi skal leve det<br />
med fryd og glæde. Det er ikke Guds<br />
mening at børnene skal dø som små og<br />
at mennesker bare skal sulte og lide<br />
unødvendig nød!” fortsættes på side 12.....<br />
11<br />
I Projekt Mayaja er vi med til at<br />
støtte Elses arbejde. Det er et langt sejt<br />
træk, der er brug for! Men at det bærer<br />
frugt, er der ingen tvivl om. Til jul<br />
skrev Else fra en midtvejs evaluering af<br />
projektet følgende:<br />
• Forøgede indtægter ved salg af<br />
bananer, majs og grøntsager.<br />
• Madsikkerhed, på grund af større<br />
varietet i afgrøder (når der er regn<br />
nok) og forbedring med nutidige<br />
dyrkningsmetoder ved at følge<br />
årets gang.<br />
• At lære fra demonstrationslandbrugene.<br />
• Opmuntring til at plante træer med<br />
undervisning og planteskoler i