Menighedsrådsvalg 2012 - Avedøre-Kirke

More documents

Recommendations

Info

af Lisbet Munch Så er jeg her igen med min evindelige snak om menighedsrådsvalget. Jeg håber, at det ikke keder for meget men det er vigtigt for Avedøre Kirke og alle andre kirker, at der kan vælges et nyt menighedsråd. Og dertil behøves interesserede kandidater. I bund og grund har søgningen efter disse været årsagen til alt dette skriveri. Og så naturligvis den almene orientering. Så jeg fortsætter og koncentrerer mig denne gang om, hvad det vil sige at sidde i et menighedsråd. Men hvad kræver det at sidde i et menighedsråd? Der efterspørges ingen kvalifikationer. Men ellers vil jeg sige, først og fremmest lyst og interesse for den lokale kirkes liv og fremtid. Men hvad laver man i et menighedsråd? Der er visse faste opgave, der skal løses: gudstjenester (f. ex. tidspunkt), arbejde med kirkens liv og vækst (børne/unge/ ældre/), budget og regnskab, ansættelse og ledelse af kirkens personale (undtagen præster hvad ledelse angår). Knuds Krumme: En præst En missionær i Afrika var en aften gået ud for at trække lidt frisk luft, da han pludselig stod foran en løve. Han bad Gud om hjælp, og løven lagde sig ned med forpoterne overkors. Missionæren skulle til at takke, da løven sagde: ”Hov, vent lidt, jeg be`r bare bordbøn.” Menighedsrådsvalg 2012 - del III Men derudover har du indflydelse på, hvordan pengene skal bruges: skal der være udflugter, babysalmesang, meditationsgudstjenester eller ? Du kan selv komme med forslag eller tage stilling til andres Men hvor mange sidder der i rådet? Avedøre Kirkes menighedsråd har 14 medlemmer: Dertil kommer 5 suppleanter. Det betyder, at vi gerne skal have 19 eller flere interesserede kandidater. Men er det ikke et meget stort arbejde? Som det er nu, er der 10 til 11 møder om året og de varer 2 – 3 timer ad gangen. Der vælges jo så en formand, kasserer, en bygningsansvarlig og en personalekontaktperson, som varetager rådets arbejdsgiverfunktioner. Det giver naturligvis mere arbejde. Der er ingen krav om at deltage i gudstjenester eller andet, men naturligvis er det en god ide at vide noget om, hvad der foregår og hvordan. Men gi´r det noget? Nej! – i hvert fald ikke i pengemæssig forstand – det er frivilligt arbejde. Der er dog et symbolsk honorar til de førnævnte. Da der ikke kræves nogen kvalifikatio- 4 ner for at deltage, er det også vidt forskellig, hvad man får ud af det – socialt samvær på møderne og til aktiviteterne, fornemmelsen af at gøre en forskel, tilegnelsen af nye kompetencer og indflydelse på kirkens fremtid. Det er menighedsrådets flertal, der afgør de vigtige beslutninger. Jeg håber meget, at endnu flere end det dusin mulige kandidataspiranter, som vi allerede har kontakt til, er blevet interesseret i at blive menighedsrådsmedlem! Hvis det skulle være tilfældet med dig, ville vi blive glade for en henvendelse, så vi kan sende dig relevant materiale. Du kan også google på Fremtidens kirke og finde interessante spørgsmål og på menighedsrådsforeningen.dk. er der andet oplysende materiale. Du kan henvende dig til: Lisbet Munch: 51490048 plim.munch@mail.dk Paul Kühle: 36787714 . paku@avedoere-kirke.dk Flemming Petersen: 40280456 flpe@avedoere-kirke.dk Greta Mortensen:53661070 grmo@avedoere-kirke.dk i
Hvordan går det egentlig med Folkekirken? Er den ved at dø hen? Forleden aften var jeg til koncert i Strandmarkskirken for at høre Poul Dissing synge Grundtvigs sange og salmer. Dissing blev akkompagneret af to nordmænd, Kleive og Reiersrud, på henholdsvis bluesguitar og orgel! Det var bare stort og jeg havde fornemmelsen af at Reiersrud rigtigt fik vist alt, hvad et orgel kan! Og Poul Dissing var eminent til at tolke de store gamle Grundtvig salmer. Det fik mig til at tænke på, hvor stort det er at høre til i en kultur, hvor et sådan arrangement kan finde sted, at høre til i en kirke, der har en stor skat af skønne rum og klange og ord! Glæde over folkekirken Jeg er også glad for folkekirken, når så mange forskellige mennesker kommer til kirken for at få deres børn døbt, deres unge konfirmerede, deres kære bisat eller begravet. Bare i denne uge, hvor jeg skriver dette, skal jeg konfirmere 23 unge. Forventningsfuldt ser de frem til konfirmationen og kommer gerne til konfirmations-gudstjenesten med alle deres gæster, så vi kan fylde kirkerum og menighedssal to gange Store bededag. Og lørdag er der tre små børn som skal døbes og en helt ung mand! Igen fyldes kirken med glade forventningsfulde mennesker! Det er slet ikke sikkert, at alle, som kommer i kirken har et afklaret forhold til kristendommen , og det er ikke sikkert at de egentlig vil bekende sig som troende kristne. For mig er det ikke det afgørende. Det vigtige for mig, er at de som kommer får et løft, måske får deres liv sat ind i en større sammenhæng og fornemmelsen af at høre til i noget større. At høre til i noget stort og godt og smukt. Hvad med kirkelukninger og messefald? I medierne har der i den sidste tid været rigtig mange negative historier om folkekirken. Én dag hører vi om messefald. Det er når en gudstjeneste aflyses, fordi ingen mennesker kom, og næste dag hører vi om ikke mindre end 16 kirker i København, der skal lukkes. Hvis man kun lytter til historierne om de tomme kirker og om konfirmander, der kun bliver konfirmeret, fordi de gerne vil have gaver og en fest, ja, så kan man jo blive helt deprimeret på Folkekirkens vegne! Jeg mener ikke man behøver være så pessimistisk! Messefald sker ofte i sogne, hvor der ikke bor ret mange mennesker. Sogne hvor den gennemsnitlige kirkegangs procent let kan være højere end i vore store 5 af Ida Kongsbak forstadskirker, hvor der som f.eks. i Avedøre er 10.000 der er medlemmer af kirken. Og når der i København skal lukkes kirker, er det fordi befolkningsgrundlaget helt har ændret sig. Der bor ganske enkelt ikke så mange mennesker i København mere, som der gjorde for 50- 100 år siden, da mange af disse kirker blev bygget. Endelig ændrer samfundet sig hele tiden. Der kræves noget andet af kirken i dag end for blot 20-30 eller 50 år siden. At fejre gudstjeneste søndag formiddag kl. 10 er rigtig genialt i et landbrugssamfund, hvor så mange som muligt kunne få fri, for morgenarbejdet i stalden var overstået og man kunne så nå hjem og spise en god søndags-middag med middagssøvn bagefter! Sådan lever vi ikke mere. Mange har brug for søndag morgen til at familien afslappet kan være sammen og det er bedre at gå til kirken på et helt andet tidspunkt. Så kirken har brug for at følge med tiden, brug for at møde mennesker,dér hvor de er! Derfor er det vi laver Lasagne-gudstjenester, babysalmesang, lørdagsdåb mm. De sidste undersøgelser fortæller at 4% har været i kirke inden for den sidste uge og 8% har været i kirke inden for den sidste måned. Det er udtryk for en stigning, som vi også mærker i Avedøre Kirke, men der altid plads til flere! Velkommen om søndagen eller én af ugens andre dage, hvor der også sker meget i Avedøre Kirke!
Page 1 and 2: AVEDØRE KIRKE Er hjertet kun en pu
Page 3: l - Hvad spiser man til pinse? Danm
Page 7 and 8: SOGNEPRÆSTER Personalet og menighe
Page 9 and 10: Børn og Voksne FOR BØRN OG UNGE F
Page 11 and 12: af Ida Kongsbak Inden jeg fortælle
Page 13 and 14: Dagens ret i juni: Fredag 1 Brunch
Page 15 and 16: Mandag den 27. august i Avedøre Ki

Menighedsrådsvalg 2012 - Avedøre-Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?