Produktion af muslinger i Limfjorden

Produktion af muslinger i
Limfjorden
Jens Kjerulf Petersen
Danmarks Miljøundersøgelser

Chl. a , µg C l -1
12
10
Hvorfor producere muslinger i Limfjorden?
8
6
4
2
0
jan feb mar apr may june july aug sept oct nov dec
• Rigelig tilgængelighed af
næringssalte
• Dermed meget føde for
muslingerne. Sommer (Maj-
Oktober) koncentration af
klorofyl høj >8 µg l -1 og få
giftige alger
• Få problemer med skadelige
mikroorganismer og gifte takket
været rensningsanlæg
• Lavvandet, beskyttet men dog
med hyppig opblanding af
vandsøjlen

Højde over bunden, m
4
3
2
1
0
Vækst og placering i vandsøjlen
0.2 0.6 1
Relativ væksthastighed
200
150
100
50
0
Chlorophyll a
0 2 4 6
chl. a, µg l -1

Bunddyr og næringssalte
• Tilførslen af
næringssalte er steget
gennem det meste af
sidste århundrede
• Med øget tilførsel af
næringssalte øges
mængden af bunddyr,
især muslinger
• Men der er
tilsyneladende en
grænse for
produktionen

Iltsvind

Fiskeri:
- med skrabende redskaber
- på vilde bestande
Musling-produktion
Fiskeri af genudlagte muslinger:
- undermålsmuslinger fra fiskeriet
- fisket spat udlagt på kulturbanker
- fiskede muslinger fra truede områder
- spat indsamlet andre steder fra
Opdræt af fiskede muslinger:
- spat fra specielle områder
- undermålsmuslinger
- muslinger fra truede områder
Opdræt:
- hele processen i vandsøjlen
- rekruttering i naturen

Fiskeri
- 51 licenser
- Kraftigt reguleret fiskeri
- Værdi af fiskeriet i 2004: 80 mio kr

BlŒmuslinger, t
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
Fiskeriets udvikling
Landinger
0
1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000
• Fangsterne er faldet siden 1990’erne
• Dette afspejles delvist i bestandsopgørelserne
• Fiskeriet er inde i en ikke bæredygtig
udvikling
1000 tons
900
800
700
600
500
400
300
200
100
-
Bestanden
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004

Samlet udvikling

Fiskeriets miljøpåvirkning
mussel spat m -2
1000
750
500
250
0
15 26 23 25
station
Data fra Per Dolmer, DFU
Der er en nedre dybdegrænse for fiskeriet
på 3 m generelt for Limfjorden, dog 2 m
i udvalgte områder

Fiskeriets miljøpåvirkning
Fjernelse af næringssalte
Mængde N-fjernelse P-fjernelse
% fjernelse i forhold til
belastningen fra oplandet ***
(tons) (tons)
(tons) N P
200 1 0,1 0,01 0,02
10.000 64 4,0 0,38 0,96
25.000 160 10,0 0,95 2,39
50.000 320 20,0 1,91 4,78
75.000 480 30,0 2,86 7,18
Hvis man i stedet ser på et reduktionsmål på fx 2000 t N kan
fiskeriet fjerne betydelige mængder

Opdræt i vandsøjlen
• Hvert brug har dimensionerne 250 x 750 m
• Årlig produktion ca. 200 t
• Nedsænket den største del af året
• Der er pt udstedt ca. 50 tilladelser, men ikke alle er i brug

Opdræt i vandsøjlen
Produktion
2005
300 t
2006
1000 t
2007
2000 t
Værdi af 1000 t: 7-8 mio kr

Miljøpåvirkning ved opdræt
Ederfugl
Iltsvind
Fækalier
O2 flux, µmol m -2 h -1
Svovlbrinte
0
-2000
-4000
-6000
-8000
-10000
N/P
Næringssalte
ST. 1 ST. 2 ST. 3 ST. 4
Planktonalger
Bundorganismer
jun-05 aug-05

Miljøpåvirkning ved opdræt
Fjernelse af næringssalte
Antal
brug
Mængde
(tons)
N-fjernelse
(tons)
P-fjernelse
(tons)
% fjernelse i forhold til
belastningen fra oplandet ***
N P
Areal
(km 2 )
% af
Limfjordens
areal
1 200 2 0,1 0,01 0,03 0,2 0,01
10 2.000 20 1,2 0,12 0,29 1,9 0,13
20 4.000 41 2,4 0,24 0,57 3,8 0,25
30 6.000 61 3,6 0,36 0,86 5,6 0,38
40 8.000 82 4,8 0,49 1,15 7,5 0,50
50 10.000 102 6,0 0,61 1,44 9,4 0,63
100 20.000 204 12,0 1,21 2,87 18,8 1,25
En relativ stor fjernelse kan nås på et lille areal

Andre produktionsformer: Kulturbanker
• Depot: Områder, hvor allerede opfiskede/dyrkede
muslinger lægges i kortere perioder
• Genudlægning: Områder, hvor der i henhold til gældende
regler genudlægges fiskede muslinger under mindstemålet
• Omplantning: Områder, hvor der udlægges
undermålsmuslinger eller østers fisket på andre lokaliteter
med henblik på at øge vækst/ overlevelse
• Bundopdræt: Områder, hvor der udlægges små østers eller
muslinger, typisk opdrættet i kultur
• Områdepleje: Områder der tilføres materiale til forbedring
af rekrutteringen af muslinger til fiskeri

• Genudlægning af undermålsmuslinger
fra fiskeriet er kendt
praksis, men med ringe
udnyttelsesgrad
• Flytning af muslinger mellem
områder er i udvikling
• Substrattilførsel/
naturgenopretning er
sandsynliggjort men ikke testet
i stor skala
• Aktuelt er der et væsentligt
problem ved bankedyrkning....
Kulturbanker

Tons
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Østers
¯sters
1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004
• Østersfiskeriet har været stigende siden 2000
• Værdien i 2004 var ca. 21 mio kr
• Østers kan dyrkes ved udhængning eller udlægning af spat
frembragt i laboratoriet eller bassiner
• Miljøpåvirkning som ved produktion af muslinger

Udfordringer for produktion af
muslinger/østers
• Gennem redskabsudvikling og forvaltningspraksis
reducere effekter af skrabende redskaber
• Konsolidere, udvikle og støtte opdrætserhvervet
• Anskueliggøre miljøeffekter af produktion i vandsøjlen
• Løse tekniske, forvaltningsmæssige og miljømæssige
problemer ved nye teknikker
• Anskueliggøre bæreevne for delområder/Limfjorden
• Implementeringen af Vandrammedirektivet
• Implementeringen af Habitatdirektivet
• Få plads til produktion

Udfordringer
”Der indføres opdeling af de kystn ære farvande, i første o m gang
Limfjorden, i forskellige zoner. I erhvervszoner kan der foregå
produktion af muslinger. Erhvervso mråderne udl ægges med lempet
målsætning. U denfor erhvervsområderne er muslingeproduktion
udelukket”

Sammenfatning
• Limfjorden er velegnet til produktion af muslinger
• Den traditionelle produktionsform er stadig
dominerende, men er inde i en ugunstig udvikling
• Produktion i vandsøjlen har potentielt en fremtid,
hvis den nuværende produktion kan fastholdes og
udvikles
• Nye produktionsformer skal udvikles
• Miljøhensyn og implementering af direktiverne er
vigtige fremtidige udfordringer
• Muslingeudvalget har haft succes med at adressere
problemer for produktionen