Planteplankton mv. - Limfjorden

4 Planteplankton
4.1 Klorofyl a og biomasse
Indikatornavn: Klorofyl a og biomasse
Relevans:
32
Planteplankton er små mikroskopiske planteorganismer der svæver i vandfasen. De er havets
vigtigste primærproducenter og fødegrundlag for dyreplankton, bakterier og bundlevende
organismer. Klorofyl a er det kvantitativt vigtigste pigment i planteplankton og har som funktion at
optage lysets energi og udnytte det til at omforme vand, kuldioxid og uorganiske næringsstoffer til
organisk stof. Indholdet af klorofyl a i planteplankton kan anvendes som et udtryk for dets biomasse
om end forholdet mellem klorofyl a og biomasse varierer afhængig af bl.a. lysintensitet, algernes
sammensætning og vækstrater. Væksten af planteplankton er primært styret af mængden af
tilgængelige næringsstoffer i vandet og af lystilførslen, mængden af planteplankton er desuden
styret af græsningstrykket. Høj biomasse af plankton vil betyde forringet lysnedtrængning gennem
vandsøjlen og dermed dårlige lysforhold for de bundlevende planter.
Illustration:
-10
µg/l Nissum Bredning
µg/l
Løgstør Bredning
25
20
15
10
5
0
-5
µg/l
60
50
40
30
20
10
0
-10
2004
Middel + SD
Middel 1989-2003
Middel - SD
Skive Fjord
2004
Middel + SD
Middel 1989-2003
Middel - SD
Fig. 4.1.1: Klorofyl a værdier for året 2004 i forhold til
langtidsmånedsmidler for perioden 1989 - 2003 på station
3702-1, Nissum Bredning, station 3708-1, Løgstør
Bredning og station 3727-1, Skive Fjord (i µg C/l, bemærk
forskel i skala).
På figurene 4.1.1 og 4.1.2 ses henholdsvis månedsmidler af klorofyl a og biomasserne af
planteplankton indholdet på de tre planktonstationer Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive
Fjord i Limfjorden. Det lave næringsstofindhold i fjorden i 2004 gav lave klorofyl a værdier.
Klorofyl a indholdet lå i 2004 generelt på niveau med eller under langtidsmånedsmidlerne for
25
20
15
10
5
0
-5
-10
JAN.
FEB.
MAR.
APR.
MAJ.
JUN.
JUL.
AUG.
SEP.
OKT.
JAN.
NOV.
FEB.
DEC.
MAR.
APR.
MAJ.
JUN.
JUL.
AUG.
SEP.
OKT.
NOV.
DEC.
2004
Middel + SD
Middel 1989-2003
Middel - SD
JAN.
FEB.
MAR.
APR.
MAJ.
JUN.
JUL.
AUG.
SEP.
OKT.
NOV.
DEC.

33
perioden 1989-2003. De markante forårsopblomstringer i februar (dobbelt så stor som
langtidsmidlen) i Løgstør Bredning og i Skive Fjord af Skeletonema costatum, ses som høje klorofyl
a værdier. I Løgstør Bredning var biomasserne lave resten af året og det ses også som lave
klorofylværdier. I Skive Fjord var der i juni måned en opblomstring af den potentielt fisketoksiske
Chatonelle spp, dog uden rapporter om fiskedød. De markante opblomstringer af kiselalger i juli,
august og september, genfindes ikke som høje klorofylværdier. Fra august og året ud var
klorofylværdierne lave i forhold til langtidsmidlerne for Skive Fjord, mens de beregnede
primærproduktiontal i august – oktober var høje (se afsnit 4.2). Biomassen af mesozooplankton var
i august-november også høje og domineret af copepoder, så der har været et betydeligt
græsningstryk på primærproducenterne i Skive Fjord sensommer og efterår.
Noctiluca scintillans var stort set fraværende i planktonet i 2004.
µg C/l
Figur 4.1.2 Biomasser af planteplankton i µg C/l i Løgstør Bredning og Skive Fjord fordelt på grupperne kiselalger,
furealger, nanoflagellater+andet og Mesodinium rubrum. A+M betyder auto- og mixotrof.
250
200
150
100
50
0
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1989
1990
Løgstør Bredning
Mesodinium rubrum
A+M-nanoflagellater+andet
A-M furealger
Kiselalger
j f m a m j j a s o n d
Klorofyl - INDEX
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Fig. 4.1.3: a) Udviklingen i klorofyl a årsmidler som indeks af alle tre planktonstationer i Limfjorden siden 1989
b) Udviklingen i årsbiomasse på hver af de tre planktonstationer i Limfjorden fra 1989 og frem.
I figur 4.1.3a er vist et samlet indeks af årsmiddelværdierne for klorofyl a for de tre stationer. Såvel
års- som sommermidler for klorofyl a koncentrationer var lave i 2004 - i Skive Fjord de laveste målt
i tidsserien. Årsbiomasser af planteplankton i 2004 (fig. 4.1.3b) var også lave i forhold til tidligere, i
B
µg C/l
µg C/l
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
800
700
600
500
400
300
200
100
Skive Fjord
Mesodinium rubrum
A+M-nanoflagellater+andet
A-furealger
Kiselalger
0
j f m a m j j a s o n d
0
1989
1991
P la nte pla nkton å rsbiom a sse r
1993
1995
1997
1999
Nissum Bredning
Løgstør Bredning
Skive Fjord
2001
2003

Skive Fjord det 4. laveste og i Nissum Bredning det 3. laveste siden 1989. Der er testet med
Kendall-tau. Der har ikke været signifikante udviklinger i perioden.
Mål:
34
Målsætningen for Limfjorden er, at der skal være et alsidigt plante- og dyreliv kun svagt påvirket af
menneskelig aktivitet. Der er ikke fastsat målbare mål for indholdet af planteplankton i Limfjorden,
men generelt vurderes planteplanktonbiomasserne til at være høje i forhold til en tilstand med færre
tilførte næringsstoffer. I takt med at næringsstoftilførslerne til fjorden reduceres forventes
biomassen af planteplankton ligeledes reduceret.

4.2 Primærproduktion
Indikatornavn: Primærproduktion
Relevans:
35
Primærproduktionen i de frie vandmasser udføres af planteplanktonet, der ud fra vand, kuldioxid og
uorganiske næringsstoffer danner organisk materiale med sollys som energikilde. Hvor
planteplanktonbiomassen og klorofyl a indholdet giver et øjebliksbillede af den tilgængelige
fødemængde giver primærproduktionen et billede af den stofmængde der kan produceres i
vandsøjlen på lokaliteten pr. dag og dermed hvor meget føde der kan produceres til de næste led i
fødekæden. Ifølge NOVANA programmet for Limfjorden beregnes primærproduktionen kun i
Skive Fjord.
Illustration:
g C/m Skive Fjord
4500
2004
4000
Middel + SD
3500
Middel 1989-2003
3000 Middel - SD
2500
2 /dag
2000
1500
1000
500
0
g C/m2
700
600
500
400
300
200
100
0
1989
1990
JAN.
FEB.
MAR.
APR.
MAJ.
JUN.
JUL.
AUG.
SEP.
OKT.
NOV.
DEC.
Skive Fjord
Årsproduktion
Sommerproduktion
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Fig. 4.2.1 Primærproduktionen for Skive Fjord 2004
sammenlignet med langtidsmånedsmidlen for 1989-2003 i
mg C/m 2 /dag.
Fig 4.2.2 Års- og sommerprimærproduktion i Skive Fjord
i perioden 1989-2004 i g C/m 2 .
Den beregnede primærproduktion i mg C/m 2 /dag i Skive Fjord viser høje værdier i august og
september. De høje værdier i juli-september bevirker, at både årsproduktion og sommerproduktion
for 2004 er høj i forhold til tidligere år. Års- og sommerproduktionen i Skive Fjord 2004 er hhv. 5.

og 3. højeste for tidsserien. Beregningerne viser, at der i gennemsnit produceres ca. 325 g kulstof
/m 2 i Skive Fjord om året. Omregnet til Skive Fjords volumen betyder det, at der gennemsnitligt
blive produceret 10.500 tons kulstof om året i hele fjorden. Med et antaget C/N forhold på 6 vil
kvælstofkravet til produktionen være ca. 1700 tons. Der tilføres årligt ca. 1000 tons kvælstof til
Skive Fjord, dvs. at kvælstof skal ”genbruges” mindst en gang.
Mål:
36
I Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden 1985-1996 blev der beskrevet en forventet primærproduktion
i Limfjorden på 90 – 100 g C/m 2 om året i en basistilstand. Basistilstanden er den
generelle målsætning for Limfjorden. I Skive Fjord har produktionen i perioden 1989-2004 i
gennemsnit ligget på 325 g C/m 2 . For perioden 1985-2003 er der blevet målt primærproduktion i
Nissum Bredning og Løgstør Bredning. På disse stationer ligger den årlige primærproduktion lavere
end i Skive Fjord og siden 1994 har produktionen ligget omkring 90-100 µg C/m 2 . I takt med at
næringsstoftilførslerne til fjorden reduceres forventes primærproduktionen ligeledes reduceret.

4.3 Sigtdybde
Indikatornavn: Sigtdybde
Relevans:
37
Sigtdybden er et mål for vandets gennemsigtighed og angiver hvor langt ned i vandet der er lys til
plantevækst. Afhængig af mængden af suspenderede partikler i vandet og af sammensætningen af
de suspenderede partikler vil lyset aftage ned gennem vandsøjlen. Grænsen for primærproduktion er
den dybde, hvor der resterer ca. 2 % af lysintensiteten fra overfladen. Det svarer til ca. 2 gange den
målte sigtdybde. Sigtdybden er især påvirket af mængden af planktonorganismer og af mængden af
ophvirvlet sediment fra fjordbunden.
Illustration:
meter
8
7
Nissum Bredning
2004
Middel + SD
Middel 1989-2003
meter
8
7
Løgstør Bredning
6
Middel - SD
6
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
8
7
6
5
4
3
2
1
0
JAN.
meter
JAN.
FEB.
FEB.
MAR.
MAR.
APR.
APR.
MAJ.
MAJ.
JUN.
JUL.
Skive Fjord
JUN.
JUL.
AUG.
AUG.
SEP.
OKT.
NOV.
2004
Middel + SD
Middel 1989-2003
Middel - SD
SEP.
OKT.
NOV.
DEC.
DEC.
Fig. 4.3.1 Sigtdybder i 2004 sammenlignet med
langtidsmånedsmidlerne for Nissum Bredning, Løgstør
Bredning og Skive Fjord.
Sigtdybden var på alle tre stationer, i de fleste måneder, omkring langtidsmidlerne indenfor
standartafvigelsen. I Nissum og Løgstør bredninger er de meget lave værdier i december baseret på
én måling hvert sted, foretaget kort tid efter et kraftigt blæsevejr. I Skive Fjord var der generelt
bedre sigt i år end der har været som middel over årrækken 1989 til 2003.
Ved sammenligning af de tre stationer ses, at sigtdybden året igennem er ringere i Skive Fjord end i
de to bredninger. Skive Fjord er, mere end de to bredninger, påvirket af tilførsler af næringsstoffer
fra land. Skive Fjord modtager store mængder næringsstoffer fra Karup Å-oplandet og er ikke
gennemstrømningsfarvande som de to bredninger. Der findes hvert år større
planteplanktonbiomasser i Skive Fjord end i bredningerne.
JAN.
FEB.
MAR.
APR.
MAJ.
JUN.
JUL.
AUG.
SEP.
2004
Middel + SD
Middel 1989-2003
Middel - SD
OKT.
NOV.
DEC.

meter Sigtdybde - sommermiddel
INDEX FOR SOMMERSIGTDYBDE
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Figur 4.3.2 Sommermidler for sigtdybden i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord for årene 1989-2004.
På figuren til højre, er der beregnet et samlet indeks for alle tre stationer med 100 som middel for perioden.
38
Der er testet med Kendall-tau. Der har været signifikante fald i sigtdybden både for sommermidler
og for årsmidler i perioden. Sommersigtdybden er blevet dårligere siden 1989 på alle tre stationer,
med signifikant fald i Nissum Bredning og Skive Fjord, og et næsten signifikant fald i Løgstør
Bredning.
Mål:
Nissum Løgstør Skive
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
Der er ikke fastsat målbare mål for sigtdybden i Limfjorden.
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004