Planteplankton mv. - Limfjorden

limfjord.dk

Planteplankton mv. - Limfjorden

4 Planteplankton

4.1 Klorofyl a og biomasse

Indikatornavn: Klorofyl a og biomasse

Relevans:

32

Planteplankton er små mikroskopiske planteorganismer der svæver i vandfasen. De er havets

vigtigste primærproducenter og fødegrundlag for dyreplankton, bakterier og bundlevende

organismer. Klorofyl a er det kvantitativt vigtigste pigment i planteplankton og har som funktion at

optage lysets energi og udnytte det til at omforme vand, kuldioxid og uorganiske næringsstoffer til

organisk stof. Indholdet af klorofyl a i planteplankton kan anvendes som et udtryk for dets biomasse

om end forholdet mellem klorofyl a og biomasse varierer afhængig af bl.a. lysintensitet, algernes

sammensætning og vækstrater. Væksten af planteplankton er primært styret af mængden af

tilgængelige næringsstoffer i vandet og af lystilførslen, mængden af planteplankton er desuden

styret af græsningstrykket. Høj biomasse af plankton vil betyde forringet lysnedtrængning gennem

vandsøjlen og dermed dårlige lysforhold for de bundlevende planter.

Illustration:

-10

µg/l Nissum Bredning

µg/l

Løgstør Bredning

25

20

15

10

5

0

-5

µg/l

60

50

40

30

20

10

0

-10

2004

Middel + SD

Middel 1989-2003

Middel - SD

Skive Fjord

2004

Middel + SD

Middel 1989-2003

Middel - SD

Fig. 4.1.1: Klorofyl a værdier for året 2004 i forhold til

langtidsmånedsmidler for perioden 1989 - 2003 på station

3702-1, Nissum Bredning, station 3708-1, Løgstør

Bredning og station 3727-1, Skive Fjord (i µg C/l, bemærk

forskel i skala).

På figurene 4.1.1 og 4.1.2 ses henholdsvis månedsmidler af klorofyl a og biomasserne af

planteplankton indholdet på de tre planktonstationer Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive

Fjord i Limfjorden. Det lave næringsstofindhold i fjorden i 2004 gav lave klorofyl a værdier.

Klorofyl a indholdet lå i 2004 generelt på niveau med eller under langtidsmånedsmidlerne for

25

20

15

10

5

0

-5

-10

JAN.

FEB.

MAR.

APR.

MAJ.

JUN.

JUL.

AUG.

SEP.

OKT.

JAN.

NOV.

FEB.

DEC.

MAR.

APR.

MAJ.

JUN.

JUL.

AUG.

SEP.

OKT.

NOV.

DEC.

2004

Middel + SD

Middel 1989-2003

Middel - SD

JAN.

FEB.

MAR.

APR.

MAJ.

JUN.

JUL.

AUG.

SEP.

OKT.

NOV.

DEC.


33

perioden 1989-2003. De markante forårsopblomstringer i februar (dobbelt så stor som

langtidsmidlen) i Løgstør Bredning og i Skive Fjord af Skeletonema costatum, ses som høje klorofyl

a værdier. I Løgstør Bredning var biomasserne lave resten af året og det ses også som lave

klorofylværdier. I Skive Fjord var der i juni måned en opblomstring af den potentielt fisketoksiske

Chatonelle spp, dog uden rapporter om fiskedød. De markante opblomstringer af kiselalger i juli,

august og september, genfindes ikke som høje klorofylværdier. Fra august og året ud var

klorofylværdierne lave i forhold til langtidsmidlerne for Skive Fjord, mens de beregnede

primærproduktiontal i august – oktober var høje (se afsnit 4.2). Biomassen af mesozooplankton var

i august-november også høje og domineret af copepoder, så der har været et betydeligt

græsningstryk på primærproducenterne i Skive Fjord sensommer og efterår.

Noctiluca scintillans var stort set fraværende i planktonet i 2004.

µg C/l

Figur 4.1.2 Biomasser af planteplankton i µg C/l i Løgstør Bredning og Skive Fjord fordelt på grupperne kiselalger,

furealger, nanoflagellater+andet og Mesodinium rubrum. A+M betyder auto- og mixotrof.

250

200

150

100

50

0

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

1989

1990

Løgstør Bredning

Mesodinium rubrum

A+M-nanoflagellater+andet

A-M furealger

Kiselalger

j f m a m j j a s o n d

Klorofyl - INDEX

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Fig. 4.1.3: a) Udviklingen i klorofyl a årsmidler som indeks af alle tre planktonstationer i Limfjorden siden 1989

b) Udviklingen i årsbiomasse på hver af de tre planktonstationer i Limfjorden fra 1989 og frem.

I figur 4.1.3a er vist et samlet indeks af årsmiddelværdierne for klorofyl a for de tre stationer. Såvel

års- som sommermidler for klorofyl a koncentrationer var lave i 2004 - i Skive Fjord de laveste målt

i tidsserien. Årsbiomasser af planteplankton i 2004 (fig. 4.1.3b) var også lave i forhold til tidligere, i

B

µg C/l

µg C/l

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

800

700

600

500

400

300

200

100

Skive Fjord

Mesodinium rubrum

A+M-nanoflagellater+andet

A-furealger

Kiselalger

0

j f m a m j j a s o n d

0

1989

1991

P la nte pla nkton å rsbiom a sse r

1993

1995

1997

1999

Nissum Bredning

Løgstør Bredning

Skive Fjord

2001

2003


Skive Fjord det 4. laveste og i Nissum Bredning det 3. laveste siden 1989. Der er testet med

Kendall-tau. Der har ikke været signifikante udviklinger i perioden.

Mål:

34

Målsætningen for Limfjorden er, at der skal være et alsidigt plante- og dyreliv kun svagt påvirket af

menneskelig aktivitet. Der er ikke fastsat målbare mål for indholdet af planteplankton i Limfjorden,

men generelt vurderes planteplanktonbiomasserne til at være høje i forhold til en tilstand med færre

tilførte næringsstoffer. I takt med at næringsstoftilførslerne til fjorden reduceres forventes

biomassen af planteplankton ligeledes reduceret.


4.2 Primærproduktion

Indikatornavn: Primærproduktion

Relevans:

35

Primærproduktionen i de frie vandmasser udføres af planteplanktonet, der ud fra vand, kuldioxid og

uorganiske næringsstoffer danner organisk materiale med sollys som energikilde. Hvor

planteplanktonbiomassen og klorofyl a indholdet giver et øjebliksbillede af den tilgængelige

fødemængde giver primærproduktionen et billede af den stofmængde der kan produceres i

vandsøjlen på lokaliteten pr. dag og dermed hvor meget føde der kan produceres til de næste led i

fødekæden. Ifølge NOVANA programmet for Limfjorden beregnes primærproduktionen kun i

Skive Fjord.

Illustration:

g C/m Skive Fjord

4500

2004

4000

Middel + SD

3500

Middel 1989-2003

3000 Middel - SD

2500

2 /dag

2000

1500

1000

500

0

g C/m2

700

600

500

400

300

200

100

0

1989

1990

JAN.

FEB.

MAR.

APR.

MAJ.

JUN.

JUL.

AUG.

SEP.

OKT.

NOV.

DEC.

Skive Fjord

Årsproduktion

Sommerproduktion

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Fig. 4.2.1 Primærproduktionen for Skive Fjord 2004

sammenlignet med langtidsmånedsmidlen for 1989-2003 i

mg C/m 2 /dag.

Fig 4.2.2 Års- og sommerprimærproduktion i Skive Fjord

i perioden 1989-2004 i g C/m 2 .

Den beregnede primærproduktion i mg C/m 2 /dag i Skive Fjord viser høje værdier i august og

september. De høje værdier i juli-september bevirker, at både årsproduktion og sommerproduktion

for 2004 er høj i forhold til tidligere år. Års- og sommerproduktionen i Skive Fjord 2004 er hhv. 5.


og 3. højeste for tidsserien. Beregningerne viser, at der i gennemsnit produceres ca. 325 g kulstof

/m 2 i Skive Fjord om året. Omregnet til Skive Fjords volumen betyder det, at der gennemsnitligt

blive produceret 10.500 tons kulstof om året i hele fjorden. Med et antaget C/N forhold på 6 vil

kvælstofkravet til produktionen være ca. 1700 tons. Der tilføres årligt ca. 1000 tons kvælstof til

Skive Fjord, dvs. at kvælstof skal ”genbruges” mindst en gang.

Mål:

36

I Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden 1985-1996 blev der beskrevet en forventet primærproduktion

i Limfjorden på 90 – 100 g C/m 2 om året i en basistilstand. Basistilstanden er den

generelle målsætning for Limfjorden. I Skive Fjord har produktionen i perioden 1989-2004 i

gennemsnit ligget på 325 g C/m 2 . For perioden 1985-2003 er der blevet målt primærproduktion i

Nissum Bredning og Løgstør Bredning. På disse stationer ligger den årlige primærproduktion lavere

end i Skive Fjord og siden 1994 har produktionen ligget omkring 90-100 µg C/m 2 . I takt med at

næringsstoftilførslerne til fjorden reduceres forventes primærproduktionen ligeledes reduceret.


4.3 Sigtdybde

Indikatornavn: Sigtdybde

Relevans:

37

Sigtdybden er et mål for vandets gennemsigtighed og angiver hvor langt ned i vandet der er lys til

plantevækst. Afhængig af mængden af suspenderede partikler i vandet og af sammensætningen af

de suspenderede partikler vil lyset aftage ned gennem vandsøjlen. Grænsen for primærproduktion er

den dybde, hvor der resterer ca. 2 % af lysintensiteten fra overfladen. Det svarer til ca. 2 gange den

målte sigtdybde. Sigtdybden er især påvirket af mængden af planktonorganismer og af mængden af

ophvirvlet sediment fra fjordbunden.

Illustration:

meter

8

7

Nissum Bredning

2004

Middel + SD

Middel 1989-2003

meter

8

7

Løgstør Bredning

6

Middel - SD

6

5

5

4

4

3

3

2

2

1

1

0

0

8

7

6

5

4

3

2

1

0

JAN.

meter

JAN.

FEB.

FEB.

MAR.

MAR.

APR.

APR.

MAJ.

MAJ.

JUN.

JUL.

Skive Fjord

JUN.

JUL.

AUG.

AUG.

SEP.

OKT.

NOV.

2004

Middel + SD

Middel 1989-2003

Middel - SD

SEP.

OKT.

NOV.

DEC.

DEC.

Fig. 4.3.1 Sigtdybder i 2004 sammenlignet med

langtidsmånedsmidlerne for Nissum Bredning, Løgstør

Bredning og Skive Fjord.

Sigtdybden var på alle tre stationer, i de fleste måneder, omkring langtidsmidlerne indenfor

standartafvigelsen. I Nissum og Løgstør bredninger er de meget lave værdier i december baseret på

én måling hvert sted, foretaget kort tid efter et kraftigt blæsevejr. I Skive Fjord var der generelt

bedre sigt i år end der har været som middel over årrækken 1989 til 2003.

Ved sammenligning af de tre stationer ses, at sigtdybden året igennem er ringere i Skive Fjord end i

de to bredninger. Skive Fjord er, mere end de to bredninger, påvirket af tilførsler af næringsstoffer

fra land. Skive Fjord modtager store mængder næringsstoffer fra Karup Å-oplandet og er ikke

gennemstrømningsfarvande som de to bredninger. Der findes hvert år større

planteplanktonbiomasser i Skive Fjord end i bredningerne.

JAN.

FEB.

MAR.

APR.

MAJ.

JUN.

JUL.

AUG.

SEP.

2004

Middel + SD

Middel 1989-2003

Middel - SD

OKT.

NOV.

DEC.


meter Sigtdybde - sommermiddel

INDEX FOR SOMMERSIGTDYBDE

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Figur 4.3.2 Sommermidler for sigtdybden i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord for årene 1989-2004.

På figuren til højre, er der beregnet et samlet indeks for alle tre stationer med 100 som middel for perioden.

38

Der er testet med Kendall-tau. Der har været signifikante fald i sigtdybden både for sommermidler

og for årsmidler i perioden. Sommersigtdybden er blevet dårligere siden 1989 på alle tre stationer,

med signifikant fald i Nissum Bredning og Skive Fjord, og et næsten signifikant fald i Løgstør

Bredning.

Mål:

Nissum Løgstør Skive

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Der er ikke fastsat målbare mål for sigtdybden i Limfjorden.

160

140

120

100

80

60

40

20

0

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

More magazines by this user
Similar magazines