Pjece om Limfjordens miljøtilstand

Limfjordens miljøtilstand
før, nu og i fremtiden
1

Forord
Limfjordsamterne – Ringkjøbing, Viborg, Århus og
Nordjyllands Amt – har siden kommunalreformen i
1970 haft ansvaret for at overvåge Limfjordens vandkvalitet
og for at planlægge, hvad der skal gøres for at
forbedre fjordens tilstand. Det har vi gjort i fællesskab,
for det var fra starten klart, at det var den eneste rigtige
måde at løse opgaven på.
Vores miljøovervågning har gjort os klogere på fjorden,
og vi har fået nye værktøjer til at arbejde med resultaterne.
Derfor er tiden inde til at se nærmere på de
”gamle” rensningsmål og sammenhængen mellem miljøtilstanden
og mængden af næringsstoffer.
Det er en politisk beslutning, hvor ren en fjord vi vil have.
I pjecen giver vi et overblik over problemstillinger og
muligheder for, hvordan vi igen får skabt en ren fjord
med et rigt dyre- og planteliv. Fjorden er et stort og
kompliceret system, hvor mange faktorer spiller ind på
tilstanden.
De helt centrale spørgsmål, der behandles i pjecen, er:
• Hvor store tilførsler af næringsstoffer kan fjorden tåle
• Hvordan kan tilførslen af næringsstoffer begrænses,
så målet nås
Med venlig hilsen
Niels Kristian Kirketerp
Nordjyllands Amt
Harry Jensen
Ringkjøbing Amt
Formændene for de fire udvalg for Teknik og Miljø, december 2006
Der er mange metoder til at begrænse tilførslen af næringsstoffer.
Der kan vælges mellem eksempelvis vådområder,
skovrejsning, bufferzoner omkring vandløb og ny
teknologi i landbruget for at begrænse tilførslen af næringsstoffer
til fjorden. Samtidig bør det overvejes at
stille forskellige miljøkrav i forskellige dele af fjordens
opland afhængig af, hvor sårbar fjorden er.
Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet er vigtige
elementer i det fremtidige arbejde med miljøet i Limfjorden.
Der vil blive stillet krav om god økologisk tilstand,
men den præcise betydning heraf er fortsat uafklaret. Til
og med 2009 er det regionplanernes mål, der gælder.
Kommunalreformen overfører den 1. januar 2007 amternes
opgaver med Limfjorden til staten, kommunerne
og regionerne. De nye myndigheder kastes straks ud i
arbejdet med Limfjorden. Vi opfordrer til, at de også vil
etablere et tæt samarbejde med det fælles mål, at den
positive udvikling i Limfjordens miljøtilstand skal fortsætte.
Arbejdet med Limfjordens miljøtilstand har været en
spændende og udfordrende opgave for amterne, og vi
håber, at denne pjece vil opleves som en hjælp for de
myndigheder, der tager over.
Bjørn Westh
Viborg Amt
Erik Poulsen
Århus Amt
3

4
Indhold
Næringsstoffernes betydning for Limfjorden side 6 - 9
Limfjordens tålegrænser side 10 - 13
Næringsstofferne kommer fra oplandet til Limfjorden side 14 - 15
Vandmiljøplanernes betydning for Limfjorden side 16 - 17
Mulighederne for at reducere punktkilders tilførsel af næringsstoffer side 18 - 19
Landbrugets muligheder for at reducere tilførslen af kvælstof side 20 - 23
Landbrugets mulighed for at reducere tilførslen af fosfor side 24 - 25
Skaldyrs betydning for Limfjorden side 26 - 27
Det koster at få en ren Limfjord side 28 - 29
Limfjordens fremtid side 30
Forsidefoto: Limgrim, amternes
miljøovervågningsskib.
Hvis du ønsker at få uddybet nogle af de emner, der er beskrevet i
pjecen, kan du læse mere om det på www.limfjord.dk
Her findes en række detaljerede rapporter, som udgør baggrundsmaterialet
for pjecen. Desuden kan du også her finde de aktuelle oplysninger
om vandmiljøet i fjorden.

Da Limfjorden fik sit navn
”En ung frue gjorde sig engang til af, at hun ville føde en søn, der var større end
Kristus. Men da hun første gang lå i barselseng fødte hun et underligt væsen af skikkelse
som en gris, som dog siden voksede sig så stor, at når grisen færdedes i skov
eller krat, så man dens børster rage op over træernes toppe. Denne gris, der blev
kaldt Limgrim, rodede så meget i jorden, at havet løb ind i landet, og denne fjord
blev derfor kaldt Limgrimsfjord, hvilket senere blev til Limfjorden.”
J. M. Thiele (1795-1887) Forfatter og folkemindesamler
…det sku’ være ganske vist….
Thyborøn Kanal med Vesterhavet i baggrunden
5

6
Tilførslen af næringsstofferne fosfor og kvælstof har været kraftigt stigende
i de sidste hundrede år og har vist sig at have stor betydning
for Limfjordens miljøtilstand.
Tilløb med
næringsstofferne
kvælstof og fosfor
Ålegræs med algevegetation.
Næringsstoffernes betydning
for Limfjorden
Ilt
Planteplankton vokser
kraftigt ved tilførsel af
næringsstoffer
Ilt
Planteplankton
Planteplankton hæmmer
lysets nedtrængning i
vandet. Det hindrer
bundvegetation i at vokse
på dybere vand
Figuren viser næringsstoffernes påvirkning af økosystemet.
Ilt forbruges til nedbrydning af
dødt planteplankton
Dødt planteplankton
synker til bunds
Kvælstof og fosfor er plantegødning,
og i takt med at tilførslen er steget, er
mængden af planteplankton også steget.
Limfjorden gødes i dag med den
mængde kvælstof, som anbefales til
en almindelig kornmark.
Den øgede mængde planteplankton
i fjorden har skygget for lysets nedtrængning
i vandet og hindret bundvegetationen
i at vokse på dybere
vand.
Den øgede mængde planteplankton
har også medført, at store områder i
Limfjorden nu hvert år rammes af iltsvind.
Når planteplanktonet dør, synker
det til bunden og omsættes – og denne
proces bruger ilten i bundvandet.
Den store tilførsel af næringssalte har også givet
de hurtigt voksende enårige grønalger gode
vækstbetingelser – her ses søsalat i Halkær
Bredning.

Iltsvind er blevet
mere udbredt
Iltsvind er ikke noget nyt fænomen.
Der forekom også iltsvind i ”gamle
dage”. Forskellen mellem dengang
og nu er, at arealet, hyppigheden og
varigheden var mindre dengang end
i vore dage. Iltsvindet er nu mere reglen
end undtagelsen i Limfjorden.
Den andel af fjorden, der rammes af
iltsvind, er steget gennem de sidste
godt 30 år. I de seneste årtier er ca.
10 til 30 % af Limfjorden blevet ramt
af ilt-svind – det svarer til, at et areal
lidt større end Mors rammes af iltsvind
de år, hvor iltsvindet rammer hårdest.
Det har haft alvorlige konsekvenser
for fjordens dyre- og planteliv.
Bundens dyr og planter dør efter kort
tids iltsvind, hvis de ikke kan flygte
fra iltsvindsområderne. Områder, der
jævnligt rammes af iltsvind, har derfor
et meget ringe dyre- og planteliv.
Iltsvind er derfor en alvorlig hindring
for, at Limfjorden igen kan få et rigt
og varieret dyre- og planteliv. Iltsvindet
i de seneste årtier skyldes primært
den menneskeskabte forurening.
Det er et sørgeligt syn, der møder dykkeren,
når der har været iltsvind i en længere periode.
Fjordbunden ligger gold og øde hen, dækket af
hvide svovlbakterier – det såkaldte ”liglagen”.
Lemvig
Thisted
Struer
Nykøbing
Skive
Løgstør
Lemvig
Thisted
Kortet viser områder, hvor der er målt iltsvind indenfor de seneste 10 år.
Ålegræsset er godt for fjorden, fordi:
- ålegræsset er fjordens ”undervandsurskov” og hjemsted
for fiskeyngel, rejer, snegle, tanglopper,
fiskeæg og naturligt skjulested for en række fisk
- der er flere fisk i områder med ålegræs i forhold til
bar sandbund
- ålegræsset holder på næringsstofferne hele sommeren,
så de ikke giver anledning til algeopblomstringer
- det er fødegrundlag for en lang række fugle
- rødderne holder på bunden, så sandet ikke hvirvler
op, når det blæser, og dæmper bølgerne, så kysterne
ikke nedbrydes
Struer
Nykøbing
Aalborg
Skive
Løgstør
Iltsvind i 1940
Aalborg
Det indsatte kort viser
områder, hvor der i visse
somre omkring 1940
blev målt iltsvind.
Ålegræsset er gået tilbage
I 1901 voksede ålegræsset ud til 5,5 meters
dybde. I dag vokser det gennemsnitlig
ud til 2,2 meter. Det har betydet, at
store arealer med ålegræs er forsvundet,
og det har påvirket Limfjorden negativt.
Den væsentligste årsag til tilbagegangen
er, at der er kommet mere planteplankton
i fjorden og det skygger for ålegræsset.
Dårlige iltforhold ved bunden og det
intensive skrabende fiskeri efter blåmuslinger
har også en negativ påvirkning på
ålegræssets udbredelse.
7

8
Bunddyrssamfundet i forandring
Både mængden og sammensætningen
af bunddyr i Limfjorden har
ændret sig gennem de seneste 100
år. Dyr, der lever af at filtrere vandet
for planteplankton, er blevet mere og
mere dominerende. Andre arter, der
kræver gode iltforhold i sedimentet, er
gået stærkt tilbage.
Det har vist sig, at størrelsen af kvælstoftilførslen
er af afgørende betydning
for bunddyrene i Limfjorden. I
perioden 1910-1952 medførte den
stigende kvælstoftilførsel, at mængden
af bunddyr steg. Fjorden blev gødet
og mere produktiv.
Den lilla streg viser
den gennemsnitlige
mængde af bunddyr
for hele Limfjorden
og den røde
streg kvælstoftilførslen
til Limfjorden.
Mængden af bunddyr
Bunddyr (g/m 2 )
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Kvælstof
Bunddyr
Efter 1960 fortsatte kvælstoftilførslen
med at stige, og det medførte øget
frekvens af iltsvindshændelser. Så omfattende
at bundfaunaen ikke kunne
opretholdes på det høje niveau, der
fandtes omkring 1950´erne. Fjorden
blev overgødsket og mindre produktiv.
Til trods for en reduktion i tilførslen
af kvælstof og fosfor siden midten af
1980’erne er mængden af bunddyr
ikke på samme niveau, som omkring
1950´erne.
I de seneste mange år har mængden
af bunddyr varieret meget fra år til år,
og det er et udtryk for fjordens ustabile
tilstand.
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Varieret bundvegetation.
Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton)
Blåmuslingen har i mange år udgjort en stor
del af bundfaunaen. Blåmuslingen lever af at
filtrere vandet for planteplankton. Blåmuslingen
spiller derfor en vigtig økologisk rolle ved at
hjælpe med til at holde vandet i fjorden klart.
Siden 1993 har blåmuslingebestanden dog generelt
været i tilbagegang.
1,5
1
0,5
0
-0,5
-1
Allerede omkring
1900’tallet undersøgte
danske
havforskere Limfjorden.
Disse
detaljerede undersøgelser
giver os
et godt grundlag
1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.0
Gennemsnit af målinger på bunddyr
for at vurdere
Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton)
hvilke ændringer,
der er sket siden
1900’tallet.
1910 - 1
1972 - 2

Mængden af fisk i Limfjorden er faldet
Størstedelen af Limfjordens fiskearter
har været i tilbagegang, og især
mængden af bundlevende fisk har været
stærkt faldende igennem de seneste
50 år. Kun få fiskearter, som sild, har
klaret sig godt de seneste ti år.
Tidligere blev der fanget store mængder
af bundlevende fisk, som f.eks.
ulk, ålekvabbe, rødspætte, torsk, ål og
skrubbe. Nu er erhvervsfiskeriet efter
disse arter stort set ophørt.
Kvælstoftilførslen har haft afgørende
betydning for bestandsnedgangen for
flere af de bundlevende fiskearter i
Limfjorden. Kvælstoftilførslen havde
dog først - i perioden fra 1900-1960
- en positiv effekt på fiskebestandene.
Fjorden blev gødet og mere produktiv.
Fra 1960 og frem til i dag vendte
sammenhængen derimod. Fjorden
blev overgødsket. Iltsvind blev mere
reglen end undtagelsen, og det har
stresset specielt bundfiskene, som
enten døde eller flygtede. Iltsvind har
samtidigt slået en del af fiskenes fødegrundlag
ihjel.
Andre faktorer kan også have påvirket
fiskene i fjorden. I de seneste årtier,
hvor bestandene har været meget
små, kan såvel klimatiske variationer,
mindsket indvandring fra Nordsøen,
kystfordringen ved Thyborøn og påvirkning
fra sæl, skarv og krabber
have betydning for bestandsstørrelsen
af bundfiskene i fjorden.
Ton
Ton
Ton
Ton
Ton
2000
1500
1000
500
Rødspætte
0
1890 1910 1930 1950 1970 1990
2000
1500
1000
500
1600
1200
Torsk
0
1890 1910 1930 1950 1970 1990
800
400
Ål
0
1890 1910 1930 1950 1970 1990
600
400
200
8000
6000
4000
2000
Rødspætter
Torsk
Ål
Skrubber
Skrubbe
0
1890 1910 1930 1950 1970 1990
Sild
Sild
0
1890 1910 1930 1950 1970 1990
År
År
År
År
År
Figurerne
viser udviklingen
i
erhvervslandinger
af rødspætte,
torsk,
ål, skrubbe
og sild fanget
til konsum fra
Limfjorden.
Torsk
Resultater fra
forsøgsfiskeriet
Limfjordsamterne har i perioden 1980 til
2006, i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser,
lavet fiskeriundersøgelser i
Limfjorden. År efter år har man fisket på de
samme steder for at følge udviklingen i fiskebestandene.
Totalfangsten af rødspætte, skrubbe, ålekvabbe,
ulk og ål viser samme udvikling
for bundfiskene, som ses i erhvervsfiskeriet,
nemlig en meget kraftig reduktion i bestandsstørrelsen
i Limfjorden.
De største ændringer synes at have fundet
sted efter 1990, og tilbagegangen gælder for
alle de 5 ovennævnte bundlevende fiskearter.
For arter som sild, brisling og hestemakrel
har den samme reduktion ikke fundet sted.
Kg pr. 30 min trawltræk
25
20
15
10
5
0
Ingen data
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004
9

10
Limfjordens tålegrænser
Regionplanernes mål er, at Limfjorden skal have et alsidigt dyre- og
planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og at
fjorden har en vandkvalitet, der gør den anvendelig til badning og til
et alsidigt fiskeri. Der er i regionplanerne stillet skærpede krav inden
for de områder, der er af særlig stor biologisk eller rekreativ interesse.
I nogle begrænsede områder er der fastsat lempeligere krav.
I midten af 1980’erne blev det vurderet,
at den årlige næringssalttilførsel
til fjorden skulle ned på 11.000
ton kvælstof og 360 ton fosfor for at
kunne leve op til de mål, der er sat
for Limfjorden i regionplanerne.
Disse vurderinger er fortsat gældende,
men det er vigtigt at få revurderet
niveauerne ud fra den viden, der er
opbygget igennem mange års miljøovervågning
af fjorden.
Derfor er resultater fra 1985 og frem
til 2003 bearbejdet sammen med data
fra fjorden fra de sidste 100 år.
Store mængder
søsalat er
tegn på for
store mængder
næringssalte i
vandet.
Tålegrænser
Resultaterne fra 1985-2003 viser, at
fjorden reagerer mere på ændringer i
kvælstoftilførslen end på fosfortilførslen.
De fundne sammenhænge kan
bruges til at forudsige, hvilken tilstand
man vil få ved forskellige tilførsler af
næringsstoffer. På den måde når man
frem til lidt forskellige bud på en acceptabel
tilførsel af næringsstoffer
– en såkaldt tålegrænse - afhængig af
hvilket mål man ønsker opfyldt.
I skemaet er vist tålegrænser for fjorden
med udgangspunkt i forskellige
mål.
Bearbejdningen viser også, at man
skal regne med, at der er en tidsforsinkelse,
inden en reduktion i næringsstoftilførslerne
vil slå igennem i
fjorden. For nogle processer skal man
regne med mellem 4 og 8 år. For ålegræssets
tilbagevenden på de dybe
områder er der sandsynligvis tale om
en længere tidshorisont.

Kvælstoftilførsel (ton)
Analyse af 100 års udvikling for bunddyr og fisk
sammenholdt med udviklingen i kvælstoftilførslen
Forekomsten af bunddyr, sammen-
1400
holdt med kvælstoftilførslen, viser,
1200
at mængden af bunddyr stiger frem
1000
til 1950’erne, og mængden er væ-
800
sentlig lavere, da man genoptager
600
undersøgelser af bunddyrene i 1978.
400
Ser man på sammenhængen mel-
200
lem kvælstoftilførslen og mængden af
0
bunddyr for perioderne hhv. før 1952
og efter 1978, viser denne, at der er
flest bunddyr i fjorden ved en tilførsel
af kvælstof på omkring 10.000 ton.
Ved større tilførsel falder mængden af
bunddyr.
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Bunddyr (g/m 2 )
Kvælstof
Bunddyr
Kvælstof
Landinger af fisk
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Den øgede næringsstoftilførsel har en
positiv effekt på mængden af bunddyr
og fisk frem til 1950’erne. Herefter er
fjorden ”overgødet”, og der er en negativ
effekt på bunddyr og fisk.
Landinger (ton)
10.000
1895 1915 1935 1955 1975 1985 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000
Tålegrænser for Limfjorden
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Gennemsnit af landinger (ton)
8.000
6.000
4.000
2.000
Miljøparameter Tålegrænse (ton/år)
Kvælstof (begrænser algemængden) 9.000 - 9.700 ton kvælstof
0
Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton)
Fosfor (begrænser algemængden) 190-280 ton fosfor
(intervallet dækker over forskellige
fjordområder)
Gennemsnitlig sigtdybde på 4,5 m 9.300 ton kvælstof og 300 ton fosfor
Fjordens tålegrænse for kvælstof i forhold til bunddyr og fisk
Størst mængde af bunddyr 10.000 ton kvælstof
Størst mængde af fisk 11.000 ton kvælstof
Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton)
1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000
Gennemsnit af målinger på bunddyr
1,5
1
0,5
0
-0,5
-1
Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton)
1910 - 1952
1972 - 2003
Før 1960
Efter 1960
Sammenhængen
mellem mængden
af bunddyr
(biomasse) og
kvælstoftilførslen.
Opdelt i perioderne
fra 1910
- 1952 og fra
1978 - 2003.
Sammenhængen
mellem fiskerierhvervetslandinger
og kvælstoftilførslen.
Opdelt i perioderne
fra 1910
- 1960 og fra
1961- 2003.
Varieret bundvegetation.
Selvom næringsstoftilførslen
til fjorden når ned
på samme niveau som i
1950´erne, skal vi ikke
forvente at få en fjord som
dengang. Nogle arter er
forsvundet og kommer
ikke igen, mens nye arter
kommer til.
11

Sigtdybden
Sigtdybden angiver, hvor langt ned i vandet
man kan se en hvid plastikskive. Sigtdybden
er et mål for, hvor klart vandet er og dermed
et godt mål for, hvor mange alger der
er i vandet, og hvor langt ud ålegræsset kan
vokse.
Vi har ved bestemmelse af tålegrænserne for
Limfjorden anvendt en sigtdybde på 4,5 meter.
En gennemsnitlig sigtdybde på 4,5 meter
svarer til et ønske om en forbedring på 25
% i forhold til perioden 1985-2003. Med en
gennemsnitlig sigtdybde på 4,5 m for hele
fjorden vil der være en variation fra 3,4 til
7,2 meter i de 7 hovedområder i fjorden (de
grønne søjler på figuren).
Den mørkegrønne søjle viser variationen af sigtdybden ved en gennemsnitlig
sigtdybde på 4,5 m.
12
4,5
Lemvig
Thisted
3,4
7,2
Struer
Nykøbing
5,2
3,5
Skive
3,6
Løgstør
3,9
Aalborg
Klimaændringer
Klimaet har betydning for fjordens tilstand. Øget temperatur
og øget nedbør vil begge have en negativ effekt på miljøtilstanden
i Limfjorden. De forventede klimaændringer vil
bevirke, at fjorden kan tåle mindre kvælstof, hvis en bestemt
miljøtilstand skal opnås.
Temperaturstigningen vil bl.a. betyde, at der kan opløses mindre
ilt i vandet. Der vil derfor hurtigere opstå iltsvind. Undersøgelserne
i Limfjorden viser, at vandtemperaturen er steget
med ca. 1 grad de seneste 100 år.
Den forventede øgede nedbør vil give en øget afstrømning
fra oplandet og dermed øge udvaskningen af kvælstof. Hvis
nedbøren stiger med 10 %, stiger udvaskningen af kvælstof til
Limfjorden også med 10 %.
Effekten af klimaændringerne er ikke medtaget i vurderingerne
af tålegrænserne for fjorden. De bør medtages ved udarbejdelse
af Vandplanerne, som skal foreligge med udgangen
af 2009.
Mikroskopiske planktonalger indsamles med et meget fintmasket net.

Samlet set
Alt i alt viser resultatet af analyserne, at det bedste bud, på hvor
langt tilførslen af næringsstoffer til fjorden skal ned for at opnå et
alsidigt plante- og dyreliv, er på ca. 10.000 ton kvælstof og 300 ton
fosfor årligt.
Der er en del usikkerheder forbundet
med resultatet, og samlet forventes
det, at regionplanernes mål kan opfyldes
ved en tilførsel af kvælstof mellem
8.000 og 12.000 ton. Jo længere ned
tilførslen af kvælstof kommer, jo mere
stabil bliver fjorden, og jo større er
sandsynligheden for, at regionplanernes
målsætning opfyldes trods de klimatiske
ændringer, der er på vej.
Lemvig
Thisted
Struer
Limfjordens oplande vist sammen
med de særligt sårbare områder af fjorden
Nykøbing
Skive
Løgstør
Aalborg
Sårbart område
Særligt sårbart område
Opland til sårbart område
Opland til særligt sårbart område
Størst virkning ved
indsats i de særligt
følsomme områder
af fjorden
En særlig indsats for at reducere udvaskningen
af både kvælstof og fosfor
i oplandet til de mest følsomme fjordområder
vil kunne forbedre miljøtilstanden
mere end hvis reduktionerne
fordeles ligeligt på hele Limfjordens
opland.
De særligt følsomme områder er de
områder, som hyppigt rammes af
iltsvind (Skive Fjord, Hjarbæk Fjord,
Lovns Bredning, Halkær Bredning/
Sebber Lo og området vest for Mors).
Ved iltsvind frigives der store mængder
fosfor fra fjordbunden. En målrettet
indsats for at reducere arealet med
iltsvind vil derfor betyde, at mængden
af fosfor i hele fjorden lettere kan
komme ned på niveauer, hvor fosfor
er begrænsende for algeproduktionen.
Det er derfor vigtigt at inddrage muligheden
for forskellige krav til udledningen
i de enkelte dele af oplandet
til Limfjorden i kommende drøftelser
om tilladelig udledning til fjorden fra
landbrugsarealerne.
13

14
Næringsstofferne kommer fra
oplandet til Limfjorden
Limfjordens miljøtilstand er i meget høj grad styret af tilførslerne af
kvælstof og fosfor. Oplandet til Limfjorden er den vigtigste kilde til
næringsstoffer, men atmosfærens bidrag af kvælstof og tilførslen af
fosfor fra Nordsøen er ligeledes vigtige.
Limfjorden modtager næringsstoffer
fra land, atmosfæren, Nordsøen
og Kattegat. Da vandet netto løber
fra vest mod øst i Limfjorden, er der
netto en import af næringsstoffer fra
Nordsøen og en eksport til Kattegat.
Mængden af næringsstoffer er dog
væsentlig lavere i Nordsøen, så jo
Fordeling af de gennemsnitlige bidrag til Limfjorden,
i perioden 1990 til 2004.
Kvælstof
Nordsøen
600 ton
Fosfor
Nordsøen
100 ton
Atmosfæren 1800 ton
Limfjorden
Oplandet 16900 ton
Atmosfæren 15 ton
Limfjorden
Oplandet 420 ton
Kattegat
9900 ton
Kattegat
600 ton
mere vand der kommer ind fra Nordsøen,
jo bedre bliver miljøtilstanden i
Limfjorden.
Der sker årligt en stor eksport af både
kvælstof og fosfor fra Limfjorden til
Kattegat. I gennemsnit for perioden
1990-2004 er tilførslen af fosfor til
Kattegat større end den mængde, der
kommer til fjorden. Det skyldes, at der
frigives fosfor fra fjordbunden.
Kvælstof
Baggrundsbidrag 26 %
Landbrug 69 %
Fosfor
Næringsstofferne
fra land
Næringsstofferne fra oplandet kommer
fra punktkilder som renseanlæg,
dambrug og industri og som et diffust
bidrag fra oplandet. Det diffuse
bidrag består af et bidrag fra landbruget
og et naturligt baggrundsbidrag.
Punktkildernes bidrag til den samlede
kvælstoftilførsel udgør ca. 5 %. Den
langt overvejende kvælstoftilførsel
kommer fra landbrug (69 %) og baggrundsbidrag
(26 %).
For fosfor udgør bidraget fra punktkilder
28 %, bidraget fra landbrug 31 %
og baggrundsbidrag 41 %.
Fordeling af den landbaserede næringssalttilførsel
til Limfjorden
Baggrundsbidrag
41 %
Landbrug 31 %
Regnvandsbetingede
afløb 7 %
Renseanlæg 9 %
Spredt bebyggelse 6 %
Dambrug 4 %
Industri 1 %
Regnvandsbetingede afløb
Renseanlæg
Spredt bebyggelse
5 %
Dambrug
} Industri

25000
20000
Udviklingen i tilførslen af næringssalte til Limfjorden
15000
Mængden af næringsstoffer, der kommer fra land, varierer fra år til år alt efter
nedbøren. 10000 Jo mere det regner, jo større mængder udledes i Limfjorden.
Der 5000 er sket et meget stort fald i mængden af fosfor, der føres til Limfjorden. Det
skyldes især en betydelig indsats op gennem 1980’erne for at rense spildevandet.
Siden 0starten
af 1990’erne er den positive udvikling stagneret, og det må forventes,
at der kun vil ske et marginalt fald i tilførslen fra punktkilder i fremtiden.
Der ses en stor variation fra år til år i hvor meget kvælstof, der ledes til fjorden;
men det er tydeligt, at der de seneste ca. 10 år er sket et fald i tilførslen.
2500
2000
1500
1000
500
0
25000
20000
15000
10000
5000
0
Ton/år
1950
Ton/år
1950
Ton/år
1950
1973
1972
1973
Ton/år
Åbne land
Dambrug
Renseanlæg
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Åbne land
Dambrug
Renseanlæg
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Udviklingen i den samlede fosfortilførsel til Limfjorden opdelt på kilder.
Åbne land
Dambrug
Renseanlæg
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Udvikling i den samlede kvælstoftilførsel til Limfjorden opdelt på kilder.
Målsætningen
Målsætningen for tilførslen af næringsstoffer fra
punktkilderne, udarbejdet af Limfjordskomiteen
december 1987, har været nået de seneste mange
år for både kvælstof og fosfor.
Målsætningen for de diffuse kilder er ikke opfyldt.
Mængden af kvælstof fra landbruget har, som
følge af indsatsen via vandmiljøplanerne, været
faldende siden midten af 1990’erne og udgør i
dag ca. 90 % af, hvad den var sidst i 1980’erne.
Det diffuse tab af fosfor viser en svagt stigende
tendens, som indikerer et stigende tab af fosfor
fra landbrugsjorden, og som på lang sigt i værste
fald kan medføre en øget fosfortilførsel til fjorden.
Den samlede udledning af næringsstoffer til Limfjorden
er faldet med ca. 20 % for kvælstof og
ca. 70 % for fosfor siden 1984, når der korrigeres
for variationen fra år til år i nedbøren.
%
120
100
80
60
40
20
Kvælstof
Fosfor
0 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Mål
15

16
Rapsmark
Vandmiljøplanernes betydning
for Limfjorden
Kvælstof
Tilførslen af kvælstof til Limfjorden er faldet med ca. 20 % siden
1980’erne, hvilket dels skyldes faldende udledninger af kvælstof
fra punktkilderne og dels et fald i landbrugets tilførsel af kvælstof
som følge af vandmiljøplanerne. Målinger af mængden af kvælstof
i vandløbene viser, at vi endnu ikke har set den fulde effekt af vandmiljøplanerne.
Et væsentligt spørgsmål at få besvaret er derfor, hvor
stort et fald der er på vej.
I 2003 var alle krav i Vandmiljøplan II
gennemført. Som følge heraf forventes
tilførslen af kvælstof fra landbruget at
falde fra de nuværende ca. 18.000 ton
kvælstof til ca. 14.500 ton kvælstof.
Effekten af Vandmiljøplan III er mere
usikker, da den især bygger på effekterne
af EU’s landbrugsreform
og strukturudviklingen i landbruget
generelt. Hvis det forudsættes, at
Vandmiljøplan III har samme effekt i
oplandet til Limfjorden som i resten
af Danmark, så forventes tilførslen
af kvælstof at blive reduceret til ca.
12.000 ton.
Vandmiljøplanerne forventes således
at bringe tilførslen af kvælstof ned på
12.000 ton, som er den øvre grænse,
for hvad Limfjorden kan tåle. Ved
12.000 ton kvælstof er det dog usikkert,
om den ønskede miljøkvalitet
i fjorden kan nås, bl.a. set i forhold
til de årlige klimatiske variationer og
den globale klimaudvikling. Klima-
udviklingen vil føre til højere temperaturer,
der medfører mindre opløst ilt i
vandet, øget nedbør og dermed øget
udvaskning.
Hvor langt forventer vi at komme ned
i tilførslen af kvælstof
Nuværende
tilførsel
(1999-2003)
Vandmiljøplan
II
Vandmiljøplan
III
Regionplanernes
mål (1987
- 2005)
Samlet
tilførsel
(ton N/år)
Landbrugets
bidrag til Limfjorden
(Kg N/ha)
18.350 26 90
14.450 20 71
12.000 16 53
11.000 14 48
Mark ved Nøvling.
Landbrug:
Overskud i
rodzonen
(Kg N/ha)

Ton
Fosfor
Tilførslen af fosfor til Limfjorden er faldet med ca. 70 % især som følge
af tiltag overfor punktkilderne. Hvis regionplanernes mål for Limfjorden
skal nås, skal den årlige tilførsel ned på 300 ton fosfor. Dette
mål er opfyldt i tørre år, men der skal ske en yderligere reduktion på
50-75 ton, hvis målet også skal være opfyldt i år med normal nedbør.
Der er ingen reduktion i mængden
af fosfor på vej som følge af Vandmiljøplan
II. I Vandmiljøplan III er der
dels et mål om at halvere landbrugets
årlige overskud af fosfor og dels
nogle bestemmelser om udlægning
af bræmmer langs vandløb. En halvering
af overskuddet af fosfor på
landbrugsarealerne vil medføre en
langsommere ophobning, men den vil
fortsætte, og jordens bindingsevne vil
blive overskredet med tiden.
Figuren viser tilførslen af kvælstof til Limfjorden.
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
1500
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
25000
Udlægning af bræmmer langs vandløbene
vil nedbringe fosforudlednin-
20000
gen med overfladisk afstrømning fra
landbrugsarealerne.
Begge tiltag går i den rigtige retning,
10000
men det er ikke muligt at sætte tal på,
hvor meget det betyder for tilførslen af
5000
fosfor til Limfjorden.
VMP II
VMPIII
*Tålegrænsen for kvælstof er et interval og ligger mellem 8000 ton og
12000 ton kvælstof.
Reg-mål
*Tålegrænse
Ton
Ton
30000
15000
0
1500
1200
900
600
300
0
1984
1985
1986
1987
1988
Havnen på Fur.
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Figuren viser tilførslen af fosfor til Limfjorden.
VMP II
VMPIII
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Reg-mål
Reg-mål
*Tålegrænse
Tålegrænse
17

Renseanlæg 1985
18
Lemvig
Thisted
Struer
Mulighederne for at reducere
punktkilders tilførsel af næringsstoffer
Muligheden for yderligere at reducere tilførslen af kvælstof og fosfor
fra punktkilder er meget små.
Renseanlæg
Limfjordsamternes skærpede krav til
udledningen fra renseanlæg og statens
indførelse af afgifter på udledte
mængder af kvælstof og fosfor har
medført, at mange anlæg i dag udleder
mindre end de tilladte mængder.
Udledningen af kvælstof fra de store
renseanlæg kan ikke reduceres ret
meget yderligere, da de fleste anlæg
allerede er udbygget med kvælstoffjernelse.
Skærpede krav til kvælstoffjernelse,
dvs. krav til kvælstof på 8 mg N/l
Nykøbing
Skive
Løgstør
Aalborg
Lemvig
for alle anlæg, og ikke kun for de
store som nu, vil give en reduktion i
kvælstofudledningen på ca. 15 ton
svarende til ca 0,1 % af den samlede
tilførsel til fjorden.
Med hensyn til fosfor kan udledningen
reduceres ved at stille skærpede krav
til fosforindholdet i det vand, der udledes
fra renseanlæggene.
Den samlede reduktion vil, afhængig
af kravene, variere mellem 3,3 ton P
og 20,6 ton P pr. år, svarende til 1 – 5
% af den samlede tilførsel til fjorden.
Renseanlæg 2005
Thisted
Struer
Nykøbing
Skive
Løgstør
Aalborg
Regnbetingede udløb
De regnbetingede udløb er dels regnvandsudløb
og dels overløb, når fællessystemer,
der fører både spildevand
og regnvand ved kraftig regn, ikke
kan føre alt spildevandet. Tilførsel af
kvælstof og fosfor fra de regnbetingede
udløb kan reduceres ved at bygge
bassiner. I fællessystemer opsamler de
en del af det overskydende vand, så
det efterfølgende kan ledes til renseanlæg.
I regnvandssystemer har bassiner
også en gavnlig effekt, da der
sker en bundfældning af næringsstoffer
i bassinerne.
Effekten af bassinerne afhænger af,
hvor store regnmængder de kan tilbageholde.
Jo større bassiner der bygges,
jo større reduktion i mængden af
næringsstoffer. Bassiner kan reducere
tilførslen til Limfjorden med 8 - 32 ton
kvælstof og 3,5 -11,5 ton fosfor, alt
efter hvor store bassiner der bygges.
Som det kan ses på kortene, har de skærpede
krav til renseanlæggene medført færre anlæg.
Anlæggene er større og med mere vidtgående
rensning.

Dambrug
Tilførslen af kvælstof og fosfor fra
ferskvandsdambrug til Limfjorden
er faldet med ca. 60 % for
kvælstof og ca. 75 % for fosfor.
I 1984 var der 115
ferskvandsdambrug i
oplandet til Limfjorden.
Disse er i 2004 reduceret
til 93 dambrug.
52 af disse dambrug
er forholdsvis små - med
en tilladt fodermængde
under 50 ton foder pr. år.
19 dambrug er forholdsvis
store - med en tilladt fodermængde
over 100 ton pr. år.
Produktionen har siden 1984
ligget stabilt på ca. 6.000 ton
ørreder årligt.
Lemvig
Siden starten af 1980’erne er udledningen
af både kvælstof og fosfor fra
dambrugene til Limfjorden reduceret
væsentligt. Fra 1984 til 2004 er tilførslen
af kvælstof til Limfjorden reduceret
med ca. 60% og tilførslen af
fosfor med ca. 75%, og de mål, der
blev fastsat i forbindelse med renseplanen
i 1987, er nået.
Reduktionerne skyldes, at der med
dambrugsbekendtgørelsen i 1989
blev fastsat kvoter for, hvor meget
foder det enkelte dambrug måtte anvende
samt stillet krav om forbedret
rensning af afløbsvandet. Desuden
er der gennem de senere år sket en
forbedring af udnyttelsen af foderet,
som i høj grad har bidraget til at nedbringe
udledningen i forhold til produktionen.
Kortet viser placeringen af ferskvandsdambrugene
i Limfjordens opland.
Thisted
Struer
Nykøbing
Skive
Løgstør
Det forventes, at der også i de kommende
år vil ske reduktioner i tilførslen
af kvælstof og fosfor til fjorden på
grund af strengere miljøkrav, herunder
begrænsning af vandindvinding.
Mange af dambrugene i Limfjordens
opland er så små, at indførelsen af
strengere miljøkrav vil kræve så forholdsvis
store investeringer, at det må
forventes, at nogle af disse dambrug i
fremtiden ikke længere er rentable.
I de kommende år vil der også blive
bygget flere modeldambrug, dvs.
dambrug, der recirkulerer vandet, og
som udover bundfældningsbassin har
yderligere rensningsforanstaltninger.
Etablering af disse dambrug kan give
øget produktion, uden at de udleder
flere næringsstoffer.
Aalborg
I oplandet til Limfjorden er der
siden 2004 opkøbt 7 dambrug.
Nedlæggelse af disse dambrug
vil samlet resultere i, at der udledes
ca. 1,0 ton fosfor og 12.8 ton
kvælstof mindre til Limfjorden om
året.
Dambrug som må bruge
under 50 ton foder
pr. år
Dambrug som må
bruge mere end 50 ton
foder pr. år
Den samlede effekt af strukturudviklingen
skønnes at reducere tilførslen
af kvælstof med 20 - 60 ton og fosfor
med 1,5 - 4,7 ton.
Spredt bebyggelse
I regionplanerne er der fastlagt krav
til rensning på udvalgte ejendomme.
Gennemførelse af disse vil medføre
en reduktion af fosforudledningen på
ca. 3,5 ton fosfor. Hvis alle ejendomme
i oplandet renser for organisk stof
og fosfor, vil det give en reduktion på
14 ton fosfor pr. år, svarende til 3,5 %
af den samlede tilførsel til fjorden.
Hvad angår reduktion af kvælstofudledningen,
så er det meget begrænset,
hvad der kan opnås.
19

20
Landbrugets muligheder for at
reducere tilførslen af kvælstof
Regionplanernes mål for Limfjorden kan opfyldes, hvis mængden
af kvælstof, som tilføres Limfjorden, reduceres til mellem 8.000 og
12.000 ton om året. For at beskrive konsekvenserne af de forskellige
mål er der lavet en kortlægning af tilførslen af kvælstof i 2003 fra de
ca.15.000 landbrug, som ligger i oplandet til Limfjorden.
Det gennemsnitlige overskud af kvælstof
fra landbrugsarealet var 71 kg N/
ha i 2003, mens det for hele oplandet
var 57 kg N/ha. Det er imidlertid ikke
alt kvælstof, der tabes fra landbrugsarealerne,
som kommer frem til Limfjorden,
da der sker en omsætning af
kvælstof i jorden.
Reduktionsfaktoren angiver forholdet
mellem det kvælstof, der tabes på
landbrugsarealet, og det, der kommer
til Limfjorden. Den gennemsnitlige
reduktionsfaktor er 71 %. Det betyder,
at 29 % af det kvælstof, landbruget
taber, kommer frem til Limfjorden.
Reduktionsfaktor for kvælstof
Lemvig
Thisted
Struer
Nykøbing
Sættes målet for den samlede kvælstofbelastning
til 8.000 ton, svarer
det til, at der må udledes 9 kg N/ha
landbrugsareal til Limfjorden. Med
den gennemsnitlige reduktionsfaktor
på 71 % svarer det til, at der må
være et gennemsnitligt kvælstofoverskud
i rodzonen fra landbrugsarealet
på 30 kg N/ha.
Skive
Løgstør
Aalborg
Reduktionsfaktor
< 50
50% - 60%
60% - 70%
70% - 80%
>80%
Reduktionsfaktoren for kvælstof er ikke ens i alle oplandene til Limfjorden.
Kortet viser, hvor store værdierne er i de enkelte oplande.
Det gennemsnitlige reduktionstal på landsplan er 75% for sand og 50% for ler.

Nedenstående figurer viser overskuddet
af kvælstof i 2003 på landbrugsarealerne
i forhold til målet for tilførslen
af kvælstof til Limfjorden på hhv.
8.000, 10.000 og 12.000 ton med
ens krav i hele oplandet.
Der er desuden vist overskud af kvælstof
på landbrugsarealerne i 2003
i forhold til et mål for tilførslen på
12.000 ton og med forskellige krav i
oplandet. De skrappeste krav stilles i
oplandene til de særligt sårbare områder
i fjorden.
Tilførsel af kvælstof til
Limfjorden på 8000 ton/år
Tilførsel af kvælstof til
Limfjorden på 12.000 ton/år
Samlet tilførsel
(ton N/år)
Landbrugets tilførsel
til Limfjorden
(kg N/ha)
Tilførslen i 1999-2003 18.350 26
Regionplanernes mål
(1987 - 2005)
Landbrugets
overskud i rodzonen
(kg N/ha)
11.000 14 48
Handlingsplanens mål 8.000 9 30
Handlingsplanens mål 10.000 12 42
Handlingsplanens mål 12.000 16 53
Tilførsel af kvælstof til
Limfjorden på 10.000 ton/år
Tilførsel af kvælstof til
Limfjorden på 12.000 ton/år
med en indsats i særligt sårbare
områder
Skemaet viser en
sammenstillling af
tallene fra den
nuværende tilførsel af
kvælstof med de
forskellige mål.
Overskud af kvælstof på
landbrugsarealer 2003
Kg N/ha
30
Farverne angiver, hvor
meget overskuddet af
kvælstof i rodzonen skal
reduceres for at nå de forskellige
mål.
21

22
Gennemsnitligt overskud af kvælstof
fra landbrugsarealer
Det gennemsnitlige overskud af kvælstof fra landbrugsarealet var i
2003 på 71 kg N/ha. Dette overskud skal reduceres til henholdsvis
53 kg N/ha, 42 kg N/ha og 30 kg N/ha for at nå de forskellige
mål, såfremt indsatsen for at reducere tilførslen af kvælstof udelukkende
gennemføres på de nuværende landbrugsarealer.
Undersøgelserne i oplandet til Limfjorden
har vist, at de største tab af kvælstof
er knyttet til landbrug med husdyr,
og der er, som vist på figurerne, en
meget stor variation mellem de enkelte
landbrug. Det burde således være
muligt at reducere tabet af kvælstof
fra husdyrbrugene ved en optimering
af driften.
Undersøgelsen viste, at landbrug med
planteavl havde et overskud på i gennemsnit
30 kg N/ha. Det er derfor
meget svært at nå målet med det nuværende
landbrugsareal uden at indføre
ny teknologi.
Både skipper og båd gik i land.
Kvælstofoverskud kg N/ha
Kvælstofoverskud kg N/ha
250
200
150
100
50
0
0 0,5 1 1,5 2 2,5
-50
Dyreenheder/ha
300
250
200
150
100
50
0
0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5
-50
Svinebrug
Kvægbrug
Dyreenheder/ha
Hver prik viser overskud
af kvælstof i 2003 fra et
landbrug.

Andre muligheder
En anden mulighed for at reducere
tabet af kvælstof fra landbrugsarealet
er at udtage eller ændre driften på
dele af arealet.
Hvis landbrugsarealer omdannes til
skov, falder tabet af kvælstof til ca.
10 kg N/ha. For hver hektar skov, der
etableres, falder tabet i gennemsnit
med 60 kg kvælstof.
Der er en vifte af forskellige muligheder
for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
(MVJ), som i gennemsnit
reducerer tabet fra landbrugsarealet
med 22 kg N/ha.
Det er muligt at etablere vådområder.
På vådområderne sker der dels en
mindre udvaskning på det areal, der
udtages, dels en fjernelse af kvælstof
fra det vand, der ledes ud i vådområdet.
I tabellen er effekten af vådområder
sat til en kvælstoffjernelse på 265
kg N/ha, hvilket er gennemsnittet af
Pilekrat (fytoremediering)
de godkendte Vandmiljøplan II projekter.
Det vurderes dog at være meget
svært at finde så store og velegnede
arealer til vådområder med en
så stor effekt. I praksis må det derfor
forventes, at der skal findes et større
areal, end angivet.
Et alternativ til etablering af vådområder
er at plante pil på marker i omdrift
og langs vandløb, også kaldet
fytoremediering. Omkostningerne er
lavere end for vådområder, men
ulemper, såsom tilgroning i ådale, betyder,
at det i nogle tilfælde ikke kan
bruges som alternativ til vådområder.
I tabellen er vist, hvor stor en del af
landbrugsarealet der skal omfattes af
ordningerne, hvis målet skal nås ved
det enkelte virkemiddel alene.
For alle tiltag gælder, at effekten er
meget afhængig af, hvor i oplandet
indsatsen lægges på grund af den
meget forskellige reduktionsfaktor. Jo
mindre reduktionsfaktor i oplandet,
Fytoremediering er en biologisk metode til at rense forurenet jord og grundvand
ved hjælp af planter (Fyto-: plante- og remediere: gøre noget godt igen).
Mange typer af forurening har vist sig at kunne fjernes ved hjælp af planter,
heriblandt pesticider og kvælstof. De planter, der har været mest anvendt til formålet,
er poppel og pil.
Ved at plante pil eller poppel ændres en række forhold omkring planternes rødder.
Piletræer og popler har et dybtgående rodnet. Træerne optager nitrat som
indbygges i planten. Desuden medvirker træernes rodnet til at øge den bakterielle
omsætning i jorden. Dette øger omdannelsen af nitrat-kvælstof til frit luftformigt
kvælstof. En stor del af luften består i forvejen af kvælstof og derfor er
det ikke til skade for miljøet. Teknologien er ny i Danmark og endnu ikke fuldt
dokumenteret. Derfor er man endnu forsigtig med at anvende metoden.
jo større virkning opnås ved ændringerne.
Der er således ingen tvivl om,
at det med en mere ekstensiv drift
af ådalene vil være muligt at nå i
mål med den laveste udtagning af
landbrugsareal. Den korte afstand til
vandløbene gør, at reduktionsfaktoren
er meget lille, og effekten er derfor
meget stor.
Halkær Å ved Års.
Tabellen viser eksempler på hvor stor en %-del af landbrugsarealet,
der skal omfattes, for at nå målet for kvælstoftabet.
Mål MVJ Skov Vådområder
ha % ha % ha %
8.000 t N/ha 585.000 100 200.000 35 12.000 2,0
10.000 t N/ha 250.000 40 85.000 15 5.000 0,8
Skærpede krav i
særligt
følsomme områder
120.000 20 35.000 5 1.000 0,2
Som det fremgår af tabellen, kan et mål på 8.000 ton kvælstof til Limfjorden
nås, hvis 12.000 ha (svarende til 2 % af landbrugsarealet) udlægges
til vådområder.
23

24
Landbrugets mulighed for at reducere
tilførslen af fosfor
For at forebygge et fremtidigt stigende tab af fosfor fra landbrugsarealer
i Limfjordens opland bør der som minimum være fosforbalance
på alle arealer. Fosforbalancen sikrer, at der ikke tilføres mere fosfor,
end der fjernes med afgrøderne. Dermed hindres en øget ophobning
af fosfor i jorden, og risikoen for tab reduceres.
En god miljøtilstand i Limfjorden kan
opnås med en tilførsel af fosfor på
omkring 300 ton. Dette nås i nedbørsfattige
år, men for også at nå målet
i nedbørsmæssigt normale og våde
år skal der ske en yderligere reduktion
på 50-75 ton.
Da ca. 70 % af fosforet i dag kommer
til Limfjorden som et diffust bidrag
fra oplandet, er det nødvendigt med
særlig fokus på tilførslen af fosfor fra
landbrugsarealet for at komme i mål.
Tab fra landbruget
Landbrugsarealer i Danmark har i
mange år modtaget mere fosfor fra
husdyrgødning og handelsgødning,
end der fjernes med afgrøderne.
Indholdet af fosfor i landbrugsjorden
er derfor steget betydeligt gennem
mange år og har i mange områder
nået et niveau, hvor jordens evne til at
binde fosfor er faldet.
Det årlige fosforoverskud er siden
1980 næsten halveret, men der sker
fortsat en ophobning af fosfor på
landbrugsarealerne.
Kraftig erosion skyller store mængder sand og
grus ud i vanløb og i fjorden.
Figuren viser fosforoverskuddet fra 1990 til i dag.
Kg fosfor/ha
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
1900 1920 1940 1960 1980 2000

Tabet af fosfor er knyttet til bestemte arealer
Der findes i dag ikke nogle redskaber
eller modeller til at beregne sammenhængen
mellem det fosfor, der tilføres
markerne, og tabet fra markerne til
vandmiljøet.
Man kender imidlertid en lang række
forhold, der har betydning for tabet.
Tabet af fosfor sker langt fra i samme
omfang fra alle arealer. Det største
tab kommer fra de såkaldte ”risikoarealer”,
dvs. arealer, hvor der er et
højt indhold af flytbart fosfor og en let
transportvej til vandmiljøet.
Mængden af flytbart fosfor bliver
stort, hvis marken tilføres mere fosfor,
end der fjernes med afgrøderne, samtidig
med at jorden allerede indehol-
der meget fosfor, eller hvis jorden har
en dårlig evne til at binde fosfor.
En let transportvej fra marken til fjorden
er først og fremmest kendetegnet
ved en kort afstand til vandløb eller
dræn og en stor hældning af terrænet.
Jordtype, arealanvendelse og jordbehandling
er ligeledes vigtige faktorer
for transportvejen.
Ud fra oplysninger om bl.a. jordtyper
og dræning vurderes, at en stor del
af det samlede fosfortab i Limfjordsoplandet
kommer fra drænede lavbundsarealer,
mens en lavere andel
kommer fra erosionstruede arealer og
drænede højbundsarealer.
Arealer med
højt indhold af
flytbart fosfor
Arealer med
let transportvej
fra mark til
vandmiljø
Figuren viser risikoarealer for fosforudvaskning.
På nationalt plan er der i forbindelse med Vandmiljøplan III blevet
sat fokus på fosfortab fra landbruget. Vandmiljøplan III’s elementer,
der handler om reduktion af fosfortab fra landbruget, er bl.a.
følgende:
• reduktion af fosforoverskud – målsætningen er en halvering
• reduktion af fosforudledning - frem til 2015 udlægges 50.000 ha
10 m dyrkningsfrie randzoner
• igangsættelse af forskningsprojekter vedr. ”Udpegning af risikoområder
for fosfortab til overfladevand”- dette arbejde forventes
først færdigt i 2009
25

Moderne muslingefartøj.Skraberedskabet
hænger på siden
af kutteren.
26
Skaldyrs betydning for Limfjorden
Blåmuslingerne har stor betydning for fjorden. De renser vandet for
de mikroskopiske alger i vandet og er derfor med til at gøre vandet
mere klart. Blåmuslingerne og deres æg og larver udgør desuden en
vigtig fødekilde for mange fugle, fisk og krebsdyr.
Der er et indbringende fiskeri efter muslinger. Fiskeriet gavner fjorden
ved at fjerne næringsstoffer, men skader ved at ødelægge store
områder af bunden.
Metoder til udnyttelse
af muslinger
Størstedelen af de muslinger, der fiskes
i fjorden, høstes ved skrabning.
Dette fiskeri foregår ved, at skibet
trækker en jernramme med net hen
over fjordbunden. Muslingerne opsamles
i nettet sammen med sten,
skaller, planter og de øvrige dyr, som
ikke er i stand til at flygte.
Ved skrabning fanges også en del
små muslinger. Disse lægges ud igen
i områder, der er udpeget som genudlægningsområder
i amternes regionplaner.
De senere år har der været stor interesse
for produktion af muslinger i
vandsøjlen. Muslingerne vokser her
på snore eller i ”strømper”, der hænger
ned fra bøjer i vandoverfladen.
Frem til 1. oktober 2006 er der givet
40 tilladelser til opdrætsanlæg og 64
er under behandling.
En anden metode til ”opdræt” af
muslinger er at flytte små muslinger
fra områder, der ofte rammes af dår-
Resultat af muslingeskrab.
lige iltforhold om sommeren, til områder
hvor vækstmulighederne er optimale.
Metoden medfører skrabning i
to områder, før muslingerne er høstet.
Udviklingen i
muslingebestanden
Muslingebestanden i områder, hvor
der må skrabes, blev halveret fra
1993 til 2003. Årsagen kan være
mangel på sten og skaller, som muslingelarver
kan sætte sig på. Derfor
bliver der nu lavet forsøg med udlægning
af skaller, for at muslingerne
igen kan etablere sig i områderne.
En anden årsag kan være, at det
nuværende fiskeritryk er for stort. Bestandsnedgangen
mindsker effekten
af blåmuslingernes evne til at holde
vandet klart.
De foreløbige resultater af overvågningen
i Limfjorden efter iltsvindet i
sommeren 2006 viser, at muslingebestanden
er død i store dele af de
områder, hvor der normalt fiskes muslinger.
I 2001 blev Nordjyllands, Viborg og
Ringkjøbing Amt, Fødevareministeriet
og Miljøministeriet enige om en
Fiskeriplan for Limfjorden.
Ifølge denne skal antallet af licenser
til muslingeskraberi reduceres fra de
nuværende 51 til 40, og det areal,
hvor der må skrabes efter muslinger,
skal reduceres.
En stadig større del af muslingefiskeriet
skal omlægges i mere miljøvenlig
retning, f.eks. ved opdræt på liner.

Miljømæssige konsekvenser af muslingefiskeriet
Positive miljøkonsekvenser
Produktion og fiskeri af muslinger
fjerner næringsstoffer fra fjorden.
Der skal dog høstes store mængder
muslinger, for at det har en effekt. I
perioden 2003-2005 blev der i gennemsnit
skrabet 60.000 ton blåmuslinger.
Herved blev der fjernet 380
ton kvælstof og 25 ton fosfor per år
fra fjorden. Opdrættede muslinger
indeholder relativt mere kød end skal.
Derfor vil en tilsvarende mængde
blåmuslinger, produceret ved opdræt,
kunne fjerne 600 ton kvælstof og 36
ton fosfor, svarende til henholdsvis 4
og 9 % af den samlede tilførsel.
Negative miljøkonsekvenser
Skrabning
Den skrabemetode, der bliver anvendt
til fiskeri efter muslinger i dag, er
forbundet med en række negative effekter
på bunden og dens planter og
dyr. Sten og skaller, der er levested for
fastsiddende makroalger og en række
dyrearter, bliver fjernet. Planter bliver
fjernet, og langsomtvoksende arter
af bunddyr bliver erstattet med hurtigtvoksende
arter. Dette er med til at
skabe et ustabilt økosystem. Fiskerne
må skrabe efter muslinger i ca. halvdelen
af Limfjorden.
Muslingeopdrætsanlæg
De negative konsekvenser for miljøet
for opdræt af muslinger på tove er
mindre kendte. Der er risiko for aflej-
ring af affaldsstoffer under eller i nærheden
af anlæggene. Det er desuden
en ulempe, at anlæggene optager
områder af fjorden og derved kan genere
udsigten og sejladsen.
Anlæggene søges derfor placeret,
hvor det vurderes, at konsekvenserne
er mindst.
Samlet set
Opdræt og fiskeri efter muslinger fjerner
næringsstoffer fra fjorden. Men
det nuværende fiskeri og anvendelsen
af den traditionelle skrabemetode
har et omfang og en påvirkning, der
ikke er miljømæssigt bæredygtig, og
som er med til at hindre opfyldelse af
regionplanernes målsætning om et
alsidigt plante- og dyreliv i store dele
af fjorden.
Det er derfor nødvendigt, at der sker
en indskrænkning af de områder, hvor
der må skrabes, og at produktionen i
fremtiden sker under hensyntagen til
miljøet. Det er også vigtigt, at der fortsat
sker en udvikling af nye redskabstyper
og opdrætsformer, så stadig
større dele af fiskeriet bliver omlagt
i mere miljøvenlig retning, f.eks. ved
opdræt af muslinger på lange liner eller
i netbure.
Østers
Mængden af fiskede østers er steget kraftigt de seneste
år. De store mængder østers i fjorden hænger
sandsynligvis sammen med stigningen i sommertemperaturen.
Fiskeriet foretages med en såkaldt let østersskraber.
Løbende sortering og udsmidning af andet bundmateriale,
herunder dyr der kommer med op, minimerer
effekterne på bunden.
I perioden fra 2003 til 2005 er der landet omkring
900 ton pr. år. Ligesom for blåmuslinger er andre
produktionsformer under udvikling.
Næringsstoftilførsel og muslingeproduktion
i fremtiden
Sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og
mængden af bunddyr viser, at den højeste
bundfaunabiomasse findes ved en samlet tilførsel
af kvælstof på omkring 10.000 ton og fosfor
på omkring 300 ton.
Det betyder, at man med de opstillede mål for
tilførsel af kvælstof og fosfor kan forvente en
optimal bestand af muslinger i fjorden.
27

28
Det koster at få en ren Limfjord
Hvad det koster at få en ren Limfjord er selvfølgelig et meget vigtigt
spørgsmål, men det er også et spørgsmål, som er særdeles vanskeligt
at svare på. Den mest hensigtsmæssige metode vil være en sammenstilling
af omkostninger og indtægter – en cost-benefit analyse.
Det er imidlertid vanskeligt at prissætte indtægterne ved en ren fjord.
Indtægterne omfatter erhvervs- og fritidsfiskeri, turisme, huspriser
m.v. Da metoden endnu ikke er udviklet, bruges i stedet en cost-effectivness
analyse, der kun beregner de samfundsmæssige omkostninger
ved foranstaltningerne. I nedenstående er vist nogle resultater
af denne analyse.
I materialet fra Vandmiljøplan III er
det for Odense Fjord opgjort, at tiltag
for at reducere tabet af kvælstof fra
punktkilderne i gennemsnit kostede
76 kr/kg kvælstof, mens tiltag overfor
landbruget i gennemsnit kostede 23
kr/kg kvælstof. Udgiften til de forskellige
tiltag overfor landbruget varierede
dog fra 5 kr/kg kvælstof til 146 kr/kg
kvælstof, med etablering af vådområder
som de billigste projekter. De
forskellige muligheder for anvendelse
af ny teknologi i landbruget varierede
fra 28 kr/kg kvælstof til 46 kr/kg
kvælstof.
I Mariager Fjord blev der lavet en
undersøgelse af 26 forskellige tiltag.
Etablering af vådområder viste sig også
i dette tilfælde at være meget billige.
De forskellige muligheder for miljøvenlig
jordbrug (MVJ-projekter) var
ligeledes billige, mens skovrejsning og
indgreb overfor punktkilder var dyre.
Aggersundbroen set fra øst.
Økonomisk analyse. Eksempel fra Mariager Fjord
Udgift (kr/kg kvælstof)
400
300
200
100
-100
0
Muslingebrug
Dambrug - model
Vådområde - Kastbjerg å
Vådområde - Barsbøl
Vådområde - Fyrkat
10% Normreduktion
Vådområde - Møgelmose
Dambrug - alle nedlagt
Dambrug - 2 nedlagt
Ekstra efterafgrøder
Regn - Hadsund
Regn - Hobro
Efterafgrøder og vårsæd
Overgaards dæmninger
MVJ - efterafgrøder (200 ha)
Spredt - rensning
MVJ-græs(485 ha)
Regn - bassin alle
Spredt - vaskemiddel
Regn - bassin 10 største
MVJ - red.gødskning (500 ha)
Privat skovrejsning 500 ha
Renseanlæg - P krav
Offentlig skovrejsning 265 ha
Renseanlæg - N krav
Reduktion af husdyrtryk

Det dyreste tiltag var en reduktion af
husdyrholdet. Ved etablering af muslingebrug
høstes en samfundsøkonomisk
gevinst.
I Ringkjøbing Amt er der erfaring med
etablering af pilekrat i ådalene som
non-food produktion. Udgiften beløber
sig til 3 – 6 kr/kg kvælstof under
forudsætning af en evne til at fjerne
kvælstof, svarende til vådområder, og
pilekrat er dermed billigere end vådområdeprojekter.
Halvdelen af verdens bestand af lysbugede
knortegæs gæster hvert år fjorden.
Frederik den 7´s Kanal ved Løgstør.
Hvis de forskellige virkemidler sættes i rækkefølge fra det billigste til
det dyreste, fordeler de sig generelt således:
Muslingebrug
Etablering af pilekrat
Vådområder
Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (grønne marker, efterafgrøder
m.m.)
Skovrejsning
Punktkilder
Reduktion af husdyrholdet
Udgifterne til de enkelte tiltag afhænger af, hvor i oplandet indgrebet sker. Som
beskrevet tidligere, er det mellem 14 % og 63 % af det kvælstof, der er i overskud
på landbrugsarealet, som tabes til Limfjorden. Det samme indgreb vil derfor have
en meget forskellig effekt, alt efter hvor i oplandet det gennemføres, og det samme
vil selvfølgelig gælde for prisen pr fjernet kg kvælstof.
De samlede omkostninger for at få en ren Limfjord afhænger derfor både af, hvor
stor en reduktion i tilførslen der ønskes, og hvor hensigtsmæssigt den fordeles i
oplandet.
29

30
Limfjordens fremtid
I januar 2007 ser et nyt Danmark dagens lys, og amternes opgaver
med at forvalte Limfjordens miljø overdrages til stat, regioner og
kommuner. De får herefter ansvaret for at fortsætte arbejdet med at
skabe en ren fjord. Der kommer således en tid med store ændringer
og udfordringer.
I amterne vil vi gerne aflevere opgaven
til de nye myndigheder på den
bedst mulige måde. Amterne har
derfor brugt de seneste par år på
at samle resultaterne fra mange års
overvågning og undersøgelser i en
pjece for Limfjordens tilstand før og
nu og mulighederne for at få en ren
fjord i fremtiden. Vi håber, at resultaterne
herfra vil være et nyttigt redskab
i det fremtidige Limfjordsarbejde.
Processen, der skal føre til en ren
fjord, er langvarig, men vi bevæger os
nu mod målet. Udviklingen er vendt,
og tilførslen af næringsstoffer til fjorden
er nu faldende. Indsatsen er begyndt
at virke.
Der vil gå mange år endnu, inden vi
har en ren fjord i balance. Den præcise
virkning og det fulde omfang af de
mange tiltag viser sig først flere år efter,
de er gennemført. Den langvarige
proces gør det nødvendigt at anvende
forsigtighedsprincippet i oplandet til
Limfjorden. Der bør derfor ikke tillades
aktiviteter, der kan øge tilførslen
af næringsstoffer til fjorden og dermed
udvande den indsats, der er gjort for
at få en ren fjord i balance.
Men hvad er en ren fjord i balance,
og hvordan når vi det?
Vi, som Limfjordsamter, ser i fremtiden
en fjord, hvor:
- der er en god økologisk tilstand i
balance
- der er et alsidigt og bæredygtigt
fiskeri
- der er en betydelig produktion af
dyrkede muslinger
- en omfattende rekreativ anvendelse
sker under hensyntagen til
de landskabelige og naturmæssige
værdier
- badning er mulig overalt
- kulturmiljøerne næres og bevares.
Visionerne kan realiseres ved at:
- arbejdet omkring fjorden sker i et
stærkt fællesskab mellem de nye
myndigheder og i tæt dialog med
befolkningen
- der gennem overvågning skabes
et stadigt bedre fagligt grundlag
for beslutninger om nødvendige
og tilstrækkelige tiltag
- tilførslen af næringsstoffer er i balance
med fjordens bæreevne
- indsatsen for at nedbringe tilførslen
af næringsstoffer til tålegrænsen
gennemføres med den største
indsats i oplandene til de mest
følsomme områder af fjorden
- al skaldyrsproduktion, fiskeri og
opdræt foregår i udpegede erhvervsområder
- fællesskabet sikrer værktøjer til
gennemførelse af nødvendige og
tilstrækkelige tiltag
Vi håber, pjecen vil være til gavn og
inspiration for de nye myndigheder og
alle andre, som har tilknytning til og
interesse for fjorden.

Hals Barre set fra luften.
31

”Limfjordens tilstand før, nu og i fremtiden” er et resume af flere større rapporter, hvor der
er lavet en række analyser af de mange forhold, der hver for sig og sammen har indflydelse
på miljøtilstanden i Limfjorden. Se også:
www.limfjord.dk
Livø set fra luften.
Nordjyllands Amt
Teknik og Miljø
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Tlf.: 96 35 10 00
Viborg Amt
Miljø og Teknik
Skottenborg 26
8800 Viborg
Tlf.: 87 27 17 00
Ringkjøbing Amt
Teknik og Miljø
Damstrædet 2
6950 Ringkøbing
Tlf.:96 75 30 00
Århus Amt
Teknik og Miljø
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg
Tlf: 89 44 66 66
Udgivet december 2006 ISBN: 87-7775-639-8