Beskrivelse i pdf - Leder - FDF

Inspirationsmateriale
til kredsens egen
Sommerlejr 2008
ROLLESPIL • KAPPER • VÅBENSKJOLD • SVÆRD • KÆPHEST • BORGE • MARKEDSDAG
SVÆRD • KÆPHEST • BORGE • MARKEDSDAG • RIDDERLAND • STJERNELØB • FEST • RIDDERBORGEN
1

Indholdsfortegnelse
Sommerlejr 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Historisk baggrundsmateriale til lederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
- Ridderens påklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
- Våbenskjold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
- Fortællingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
- Mærker til kappen (hvordan laves de?) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
- Rollespil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
- Gudstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
- Lave bannere, kapper, våbenskjold, sværd og kæphest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
- Bygning af borge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
- Markedsdag i Ridderland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
- Ridder-på-sporet-stjerneløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
- Fest på ridderborgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
- Forslag til naturhåndbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Mærker til kappen (aktiviteterne) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
- MOD (riddernes dannelsesrejse, tillidslege) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
- VISDOM (gåder, udfl ugtsdag) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
- TAPPERHED (skattejagt, natløb) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
- STYRKE (ridderturnering) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Sommerlejr 2008
I dette sommerlejrmateriale skal I en tur tilbage tiI middelalderen, hvor enhver fri person
kunne blive ridder. For at blive ridder er der dog en oplæringsperiode, som den kommende
ridder må igennem.
Under oplæringsperioden skal ridderaspiranten lave sit eget udstyr - rustning/kappe,
(kæp)hest, våbenskjold og våben. Ridderaspiranten skal også modtage kristendomsundervisning
(gudstjeneste + andagter), deltage i styrkeprøver og selvfølgelig afprøve sine talenter
i en ridderturnering, hvor alle afslutningsvis slås til riddere.
På sommerlejren skal børnene altså samle /lære fire forskellige ridderfærdigheder: mod,
styrke, visdom og tapperhed, så de til sidst kan få den fornemme titel.
I materialet finder I en aktivitetsplan og forskellige forslag til aktiviteter. Forkyndelse til
riddersommerlejren udkommer separat og udleveres af Kristendomsudvalget senere på
foråret.
Godnatlæsning for de små på lejren kan med fordel være tegneseriehæfterne om fx. prins
Valiant.
Materialet/aktiviteterne er primært lavet for puslinge til og med væbnere. Aktiviteterne
kan dog nemt rettes lidt til i sværhedsgrad, hvis der skulle være nogle seniorvæbnere eller
seniorer med.
Med venlig hilsen og god sommerlejr!
Sommerlejrudvalget 2008
Kilde: Materiale fra Regnbuedalen/Piltelandsstævne (1993), Wikipedia, www.historie-online.dk, www.ornhojnet.dk, www.dfi.dk,
www.tryggevaeldeprovsti.dk og www.storyboardtoys.biz mm. Layout og design: Mette Skov Rasmussen
Ridder-på-sporet-stjerneløb er udarbejdet af Naturvejleder Tomas B. Kolind Vilstrup.
2

Historisk baggrundsmateriale
> Til en ridderturnering skulle en ridder
selv stille op med hest og rustning, hvilket
var dyrt. Dertil kom, at man skulle gennem
en oplæring til at blive ridder, som også kostede
penge. Ridderne kom derfor som regel
fra en adelig (eller rig) familie.
Oplæring til ridder foregik sådan: først blev
man opdraget af sine forældre til at opføre
sig på rette manér. Ved 7-års alderen blev
man sendt til en fyrstes hof for at arbejde
som page. Pagens arbejde bestod i at være
tjener. Her blev man instrueret af hoffets
damer i at opføre sig dannet. Man blev endvidere
undervist i kristendom. Der kommer
et hæfte fra Kristendomsudvalget om trosbekendelsen,
som kan bruges til andagter i
til lederne
3
ugens løb. Husk at fortælle, at det er en del
af uddannelsen til at blive ridder inden andagterne.
Man lærte de grundlæggende jagt-
og våbenteknikker og lærte at ride.
Når man var 14 år gammel, kunne en ridder
vælge én ud til at blive sin væbner, ridderens
personlige tjener. Man sørgede for ridderens
udstyr og for hans hest. Ridderen oplærte
væbneren i de ting, der skulle til for at blive
ridder. I takt med at man blev ældre, fulgte
man med ridderen i krig og hjalp ham, hvis
han blev såret under et slag.
Når uddannelsen blev skønnet til at være
færdig, det vil sige omkring 18-21 års alderen,
blev man slået til ridder. Det foregik

på følgende måde: Aftenen før gik væbneren
ind i et kapel og bad til Gud hele natten (en
såkaldt vigilie). Om morgenen blev han badet
(en rituel renselse) og iført en hvid skjorte,
en guldtunika og en purpurfarvet kappe
og derefter slået til ridder af kongen eller en
ridder, der handlede på kongens vegne. En
væbner kunne også slås til ridder på slagmarken,
hvis han havde kæmpet usædvanligt
heltemodigt. I så fald ville en ridder slå
ham på skulderen med sit sværd og udtale:
Vær du ridder.
Krig og kamp var i middelalderen en kærkommen
lejlighed til at vinde hæder og ære
og krigsbytte. Pauserne mellem de hyppige
krige blev brugt på træning, der med tiden
udviklede sig til ridderturneringer, og med at
lytte til sange, der hyldede krigen og heroiske
gerninger.
4
I kamp var den klassiske taktik for rytteriet at
ride frem i en tætsluttet formation, skulder
ved skulder og med fældede lanser. Åbne slag
mellem to ridderhære var dog sjældne, da de
altid var risikable og udfaldet ofte påvirket
af tilfældigheder. I stedet bestod den foretrukne
strategi i datidens krige i belejring af
fjendens borge og plyndringstogter i baglandet
for ved at fjerne forsyningerne at svække
hans kampvilje.
En hær i middelalderen var et sammenrend
af forskellige grupper. Kernetropperne var
ridderne, der var ledet af deres egen herre.
Derudover var der ofte forskellige typer af
hjælpetropper, fx tvangsudskrevne bønder
eller professionelle højtspecialiserede bueskytter.
Fælles for fodfolket var dog, at de
ikke havde samme status som ridderne, og
desuden måtte bære de største tab i slagene.
Dukkefilmen “Den lille ridder” af Per Fly Plejdrup, 1998

Ridderens påklædning
Ridderens påklædning er en hjelm og en
ærmeløs kofte med våbenmærke. Hjelm,
bluse og evt. bukser kan sys i stof af sølv
eller mørkt stof med “sølveffekt”. Det kan
evt. laves som aktivitet inden sommerlejren,
eller man kan bede børnene tage noget
tøj med, der kan bruges til dette.
Det vigtigste er, at børnene skal have separate
våbenmærker alt efter hvilken ridderklan,
de tilhører. Der var regler for, hvordan
man kunne sætte våbenets farver og motiver
sammen. Det var vigtigt for ridderne at have
tydelige mærker. Så kunne man bedre se,
hvem de var. Det var vigtigt, hvis man fx var
i krig, og på turnerings-pladsen hvor man
kæmpede om præmier, skulle tilskuerne også
kunne følge med. Ligesom ved en fodboldkamp
i dag.
Våbenskjold
I middelalderen var der grænser for, hvilke
farver man måtte bruge til sit våbenskjold, og
hvordan man måtte sætte dem sammen. Der
var to slags farver. Metalfarver og almindelige
farver. Metalfarverne var guld og sølv (eller
gul og hvid/grå i stedet for). De almindelige
farver var grøn, rød, blå og sort. Man skulle
altid lave skjoldet, sådan, at farver fra samme
gruppe ikke kom til at være op ad hinanden.
5
Grøn måtte fx ikke
være ved siden af
rød, men gerne ved
siden af hvid eller gul.
Metalfarver
Almindelige farver
Metalfarver må ikke støde sammen med hin-
anden – og det må de almindelige farver hel-
ler ikke.
Bagest i materialet her fi nder du et våbenskjold.
Når du vælger print, vil du i printindstillingerne
kunne vælge at printe denne specifi
kke side x antal gange. Først skal børnene
tegne deres våben skjold på papir, hvorefter de
skal tegne det på deres skjold , kappe eller lign.
Hvis klanen har svært ved at blive enige, kan
der godt indgå fl ere symboler i et våben skjold.
Liljekonvaller, et kors eller et mønster var de
mest almindelige mønstre.

Et par eksempler på nogle lidt mere komplicerede motiver kommer her:
Dyr kan også bruges som symboler, her er hjort, løve og falk.
Man kan også nøjes med at tegne en del af dyret - fx en vinge i stedet for en hel fugl.
Fabeldyr eller mennesker er også en mulighed - fx havhest, havfrue, grif eller Føniks.
Eksempler på ting man fx kunne
sætte på et rigtigt krigervåben:
spyd, sværd og kampøkse.
Ting fra naturen kunne også bruges på forskellig
6
måde. Her er en Ibs-skal, et aks og et træ.

Forskellige korsformer var meget populære som mærker på våbenskjolde.
Fortællingen
Når børnene ankommer til lejren, skal de deles
op i klaner på tværs af alder. 6-8 børn pr.
klan er fi nt, men antallet er ikke så vigtigt, da
aktiviteterne kan tilpasses alder og antal. Hver
klan skal have tildelt et lille område, hvor de
skal bygge deres borg, som er deres tilholdssted.
I løbet af ugen skal de lære at blive rigtige
riddere, og de kommer til at træne forskellige
kompetencer undervejs. I området fi ndes også
De sorte Riddere, som er onde. De kan fi nde
på at stjæle ting fra klanernes borge eller andre
steder fra. Man skal også passe på, at man
ikke bliver taget til fange af dem. Til natløbet
7
bliver en leder kidnappet. Alt efter hvor mange
voksne/store seniorer I er afsted, kan De sorte
Riddere komme på besøg mere eller mindre
ofte (vær opmærksom på, at nogle børn let
bliver skræmte, så lad dem ikke komme tæt
på børnene). De sorte Riddere kommer måske
løbende gennem lejren klædt i sort og med
sværd og skjold eller de stjæler ting fra borgene
i løbet af natten. Måske ser man bare spor
efter dem. Man kan evt. grave fælder, sætte
snuble snore op m.m. ved sin borg, så det bliver
sværere for De sorte Riddere. Det er vigtigt, at
lederne lever sig ind i historierne og leger med,
for så bliver det sjovest – for alle.
Mærker til kappen
Mærkerne kan laves af stofstrimler, der ikke trevler nemt, knapper, bånd eller store perler.
Dette kan forberedes inden lejren. Børnene skal samle fi re forskellige mærker for at kunne
blive slået til ridder:
> MOD (lave tillidslege og på dannelsesrejse)
> STYRKE (ridderturnering)
> VISDOM (gætte gåder og tage på udfl ugtsdag)
> TAPPERHED (skattejagt og natløb)

Rollespil
Aktiviteter
Hvis I har en eller flere i kredsen, der interesserer sig
for rollespil, kan I også forholdsvist nemt lave hele
sommerlejren om til et stort rollespil. Alle de aktiviteter,
der nævnes i materialet, indgår så bare i det samlede
rollespil. Hvis du vil læse mere om rollespil, kan du gøre det på følgende hjemmeside:
http://fdf.dk/landsdel1/billeder/rollespil07/Robin_Hood_Rollespil_1.0.pdf
Der er temaet bare Robin Hood i stedet for Riddere, men det foregår også i middelalderen,
og der er meget god inspiration i materialet.
Gudstjeneste i den lokale kirke
Hvis en af sommerlejrens dage er en søndag, er det en rigtig god idé at deltage i den lokale
sognekirkes gudstjeneste. Gudstjenesten behøver ikke være en del af idérammen, men I kan
jo tage kontakt til præsten og fortælle ham/hende, at I deltager i gudstjenesten, og at I er på
sommerlejr med et spændende tema – så kan det nemt være, at præsten tager det med i sin
prædiken. Under alle omstændigheder er det rart for præsten at vide, at I kommer, så det
måske kan være lidt ekstra børnevenligt. I kan jo for eksempel foreslå et par salmer, som
børnene kender.
Rent praktisk bør I lige undersøge, hvor langt der er fra det sted, I holder sommerlejr og til
den nærmeste kirke – og om der er gudstjeneste den søndag, I er på sommerlejr.
8

Lave bannere, kapper,
våbenskjold, sværd og kæphest
Hver ridderklan laver et banner, som kan pryde deres borg.
Våbenskjoldet kan evt. også tegnes på banneret. Bålkapper
(fx grå hundetæpper eller sækkelærred) dekoreres ved at male
ens eget våbenskjold på.
Hvert barn skal have et sværd. Det kan fx laves af et stykke
liggeunderlag eller skumgummi med gaffatape.
Der er en beskrivelse af, hvordan man laver våbenskjold under
historisk baggrundsmateriale s. 5.
Kæphesten kan laves med et hoved af enten stof (fyldt med stofrester,
fl amingo eller andet fyldmateriale) eller med et hoved af krydsfi ner. Til
”ben” kan der bruges en 19mm rundstok.
Tegn hestens hoved op (evt. aftegnet fra et billede af et hestehoved i en bog el.lign.) på et
ternet stykke pap eller papir. Overfør tegningen tern for tern i fri hånd til den ønskede størrelse.
Hvis man er en dygtig tegner, kan man selvfølgelig også tegne hestens hoved i helt fri
hånd på træet. Husk at nederste kant af hestehalsen bør være lige. Skær hestehovedet ud af
træet med en stiksav eller lign.
Slib hovedet grundigt med sandpapir. Da hovedet er
det mest iøjnefaldende ved hesten, er det en god idé
at gøre sig umage med dette fi npudsnings arbejde.
Sæt stokken på hovedet med søm, skruer eller beslag.
Hesten males og/eller lakeres. Øjne, næse og
mund bør males omhyggeligt med en fi n pensel.
Manken laves ved at binde små længder af macramé
eller andet snor, der kan kradses op på et kantbånd.
Kantbåndet kan udspændes mellem to stole for at
lette arbejdet. Når manken er færdig, sættes den på
hesten med små rundhovedede stifter. Hovedtøjet
laves af en tyk snor og to gardinringe.
9

Klanerne bygger borge
Hver ridderklan skal have en borg fx i noget raftebyggeri. Hvis I bygger stort, så læs bogen
”Reb, rafter og taljetræk”, så I har styr på sikkerhed m.m. Hellere et mindre men godt
byggeri end et stort og dårligt. Lederne kan evt. lave en model i blomsterpinde, men alt
efter deltagerne er det måske sjovere for dem at være med helt fra bunden. Under alle omstændigheder
er det vigtigt, at der er noget, alle kan være med til.
Lav gerne et lille indhegnet område og diverse pynt og våbenskjold. Alternativt (og hvis
man har et stort indendørsområde) kan papkasser bruges til at lave forskellige rum og de
kan også bruges til gulv. Hos hvidevareforhandlere eller møbelfi rmaer kan man evt. få store
papkasser.
Opsætning af hegn, pynt osv. kan fi nt laves af små børn. Der kan opsættes fl agstang til
våbenskjoldet og laves stald/holdeplads til hestene. Hvis man har et skovområde til rådighed,
kan det være fi nt (og måske nemmere) at bygge borge der.
Det kan være en god idé at øve på besnøringer m.m. hjemmefra med børnene.
Et par muligheder:
> 4 gode rafter sættes i jorden i en fi rkant evt. med støtteben eller med reb fra toppen til
raftepløk. Der bygges en platform på i ca. 1 meters højde. Det er vigtigt, at der sættes
rafter på diagonalt af hensyn til stabiliteten. Man kan også nøjes med at lave platformen
trekantet. Langs siderne under platformen kan man hænge presenning eller lukke med
rafter, så børnene kan have en hule under platformen. Rundt langs platformen kan man
også lave afskærmning.
> bygge en tipi: den kan beklædes med presenning, stof eller granris.
10

Markedsdag i Ridderland
Boder med forskellige ting, som børnene kan vælge mellem:
> læderværksted: lave en lille vimpel med brændemærker, hulmønster eller lignende til deres
kappe. Lave en lille pung/taske af et rundt stykke læder/kunstskind med en snor i kanten.
> frisør: sæt perler og snore i håret eller lav et sejt pandebånd.
> gøgl på torvet: Mange landsdele har gøglerkasser til udlån – de er også gode til at beskæftige
børnene med i pauser.
> drama: øve sketcher/optrin til lejrbål
> restaurant: lave pandekager over bål/trangia
> smykker af kokosnød: Kokosnødder flækkes og renses for “kød”. kokosnøddeskaller
pudses med sandpapir og der bores et lille hul, så man kan sætte en snor i. Pas på når
hullet bores, da de kan flække, så gør det, inden børnene laver dem fine. Der saves stykker
til í den form/størrelse man ønsker. Stykket pudses og poleres. Når smykket er færdigt
kan det evt. smøres med lidt madolie. Man kan også trække kartoffelstykker på en snor
og lade dem indtørre.
> torvet: lær folkedans eller sangleg
> sminke: man kan låne sminkebøger på biblioteket med udførlig beskrivelse af flotte
udsmykninger
> filtning af bold: Lav en sjov bold af uld, og lær den grundlæggende filtnings-teknik. Det
tager cirka en ½ time at filte en bold, og samtidigt får du vasket dine hænder grundigt.
Sådan gør du:
1. Krøl ¼ avisside sammen til en bold.
2. Læg den tørre uld omkring i 4 til 5 lag.
3. Dekorer eventuelt bolden med farvet uld, ved at vikle farvede strimler om bolden.
4. Dyb bolden i sæbevandet og ælt, tril, etc. bolden mellem hænderne indtil ulden er
filtet sammen – bolden bliver hård. Dette tager mindst 20 minutters solidt arbejde.
5. Pres sæbevandet ud af bolden og skyld den i kold vand.
6. Læg bolden til tørre.
Materialer: aviser, uld, som du eventuelt selv karter, brun sæbe eller sæbespåner, baljer.
11

lerperler: Tril en lerkugle i hånden. Lav derefter et hul igennem kuglen med en pind.
Husk at rense hullet for ”lerfnuller”, ellers kan f.eks. en lædersnor ikke gå igennem
den brændte lerperle. Tryk evt. mønstre i perlen; hvis mønstret ridses i leret giver det
ujævne kanter. Lad de færdige perler tørre langsomt, til de er næsten tørre – læderhårde.
Herefter glittes (d.v.s. glattes, poleres) lerperlerne med en blank flintesten til de er skinnende
blanke. Lerperlerne skal tørre et par dage. Det er vigtigt, at perlerne er helt gennemtørre,
ellers sprænger de i brændningen.
> dåsebrænding: Skaf en gammel kagedåse med låg, der er stor nok til at rumme lertingene.
Læg noget avispapir i bunden, dette vil opsuge eventuel fugt. Stil dåsen på jorden og fyr
op rundt omkring dåsen, uden at gløder eller flammer rammer den. Efter en halv times tid
rykkes bålet ind, så det er halvt oppe ad dåsen, stadig hele vejen rundt. Efter endnu en halv
time overdækkes dåsen helt med bål. Lad dåsen blive i bålet, til dette er brændt helt væk.
Materialer: Rødler eller blåler, pinde 2-3 mm tykke, flintesten, metaldåse med låg,
brænde, lædersnor.
Ridder-på-sporet-stjerne-løb
Det er naturligvis vigtigt, at en ægte ridder ved noget om naturen, ellers kan ridderen ikke
overleve, hvis det bliver nødvendigt at gemme sig i naturen. Derfor skal ridderne på lejren
selvfølgelig lære noget om naturen.
Stjerne-løb
Stjerne-løb er skruet sådan sammen, at opgaverne
uddeles fra et centralt sted (kommandocentralen).
> På kommandocentralen sidder nogle
ledere, som kan sende holdene ud på
nye opgaver.
> Opgaverne kan løses i vilkårlig rækkefølge
efter hvert enkelt holds valg.
> Hver opgave kan i princippet betragtes som
en post, men posten er ikke fast placeret
12

på ét sted, og posterne skal ikke tages i en bestemt rækkefølge ud fra en bestemt rute.
> Ud fra stjernens centrum (kommandocentralen) hvor holdene får udleveret opgaverne,
må de selv finde ud af, hvor de skal løbe hen for at løse opgaverne.
> Det kan være vigtigt at beslutte en ydre grænse, som fortæller børnene, hvor langt de må
løbe væk.
Overordnet idé
> På løbet skal man samle billeder af forskellige ting fra naturen; dyr, dyrespor, planter,
træer osv.
> Lederen medbringer en eller flere naturhåndbøger på lejren og udvælger, inden løbet skal
afvikles, en række ting fra naturen (ved hjælp af bøgerne), som børnene skal tage billeder
af. Vælg fx 20 ting.
> For at få hjælp til hvor/hvordan man kan finde motivet, kan man kigge i de naturhåndbøger,
som lederen har medbragt. Lån dem evt. på biblioteket.
> Gå på ridderopdagelse med digitalkamera eller kameramobil og tag billeder af tingene.
> Hver post/opgave er én ting fra naturen; et dyr, et dyrespor, en planter, et træ eller…
> Før en ny post kan påbegyndes, skal en leder have godkendt billedet fra den foregående
post og have vurderet, hvor mange point billedet giver.
> Børnene kan bruge bøgerne som opslagsværk for at finde oplysninger og billeder om den
ting, som de skal ud at finde. På denne måde lærer de noget om de ting, som de skal ud
og finde.
> For de små børn: Hver leder går med en lille gruppe børn (et hold).
> På væbnerniveau kan man evt. gå individuelt.
> Der er begrænset spilletid. Man kaldes sammen via en sms fra lederen, skal være tilbage
på klokkeslæt eller skal være tilbage, når mobilens timerfunktion giver alarm.
> Man medbringer selv kameramobil eller digitalkamera.
> Det er vigtigt, at man ikke samler tingene sammen. I så fald støvsuges området.
13

Løbet kan køre i alt fra én time til en hel dag. Og man kan sagtens holde pause undervejs.
Løb tilpasset den naturtype, som er ved sommerlejren
> Alt efter om jeres kreds skal på lejr ved en skov eller ved en strand eller en helt anden
type natur, vælger lederen at skaffe en naturbog, som retter sig mod den type natur, som
man skal på lejr i eller ved. Bogforslag findes side 16.”
> Skal I fx på lejr ved stranden, låner I bogen: ”Hvad finder jeg på stranden”.
Pointsystem
> Der kan gives 1-2-3-5 point.
> Lederen vurderer fuldstændigt diktatorisk eller tilfældigt hvilke billeder, der skal give
hvor mange point.
> Man kan vælge at give 1 point for noget, som er let at skaffe et billede af, to som er lidt
sværere at skaffe et billede af og 5 for noget som er svært at skaffe et billede af.
14

Til fest på ridderborgen
Selvfølgelig skal der være en fest, når ridderne har været til ridderturnering. Til en god ridderfest
hører god mad, dans og underholdning.
Menu: Hvis der kan skaffes helstegt pattegris, er det selvfølgelig et kæmpe hit – alternativt
flæskesteg og godt med tilbehør!
Dans – hvis I har en leder i kredsen, der kan igangsætte en større kædedans for alle, er det
fint. Ellers kan der via krak / de gule sider findes instruktører fra div. danseskoler. Folkedans
til de mindre kan anbefales, mens lancier kan bruges til væbnere og opefter. Forældrene kan
fint være med.
På dagen med ridderturnering kan børnene i grupper forberede festaftenen. Det kan være
udklædning og også gerne en ”vise” eller deres eget råb. Lad børnene komponere deres egen
sang i grupper – vælg en kendt FDF-melodi og sæt tekst på. Sangen skal naturligvis opføres
på festaftenen. Hvis nogle af børnene ikke er så glade for at synge, kan de evt. lave nogle
rytmeinstrumenter og spille til.
Privat-billeder af Doug og Theo fra Washington,
fundet på: http://picasaweb.google.com/peter.
harsha
15

Forslag til naturhåndbøger
Dyrespor i farver fra Politikens forlag
Bogen beskriver spor fra pattedyr og fugle fra hele Norden, og den er illustreret
med et væld af flotte og instruktive fotos.
Set på www.politikensforlag.dk til 169,- kr
Hvad finder jeg i skoven
Bogen er en praktisk ledsager til skovturen for den, der vil lære skovens dyr
nærmere at kende.
Set på www.politikensforlag.dk til 169,- kr
Hvad finder jeg på stranden
”Hvad finder jeg på stranden” er den klassiske felthåndbog til en tur langs kysten.
Set på www.politikensforlag.dk til 169,- kr
Sten i Farver
En populær indføring i geologi og samtidig en praktisk anvendelig håndbog.
Set på www.politikensforlag.dk til 169,- kr
Træer og Buske i Landskabet
Praktisk felthåndbog med beskrivelser og akvareller af 130 danske og skandinaviske
træer og buske fra skove, hegn og andre naturlige voksesteder.
Set på www.politikensforlag.dk til 99,- kr
Danmarks Træer og Buske
Omfattende dansk opslagsværk om 170 danske og nordiske træer og buske illustreret
med smukke farvefotos, der viser arterne i både sommer- og vintertilstand.
Set på www.politikensforlag.dk til 269,- kr
16

MÆRKER
•TIL KAPPEN•TIL KAPPEN•TIL KAPPEN•TIL KAPPEN•TIL KAPPEN
Mod
Riddernes dannelsesrejse
Rejsedagen er en rejse i Ridderland, hvor børnene skal opnå modet og visdom. For at få modet skal
de afprøve nogle tillidslege for at styrke deres sammenhold mod de sorte riddere.
Tillidslege
• En af deltagerne får bind for øjnene. Han/
hun skal på stole bevæge sig fra den ene
ende af rummet til den anden. De andre
deltagere skal fl ytte stolene og vejlede den
der går undervejs så turen bliver tryg.
• Deltagerne lægger sig side om side tæt
sammen på ryggen. De skal vende på skift
med hovedet i den ene og den anden ende,
så de kommer til at ligge hoved-fødderhoved-fødder
osv. De rækker armene op
og kan derved transportere en person
på deres hænder hele vejen ned gennem
rækken af liggende deltagere.
• Alle deltagere står på linje med hænderne
på hinandens skuldre. Alle har bind for
øjnene undtagen den forreste. Nu skal
denne lede de andre rundt i terrænet.
Variation: I stedet for den forreste kan det
være den bagerste der leder de andre ved
hjælp af klap på skulderen.
17
• Deltagerne går sammen to og to. Del tagerne
stiller sig i en rundkreds (godt stor) sådan
at den ene i parrene stiller sig ind foran
makkeren. På den måde dannes der to
rundkredse. Den fra parret der står inderst,
bliver nu udråbt til radiobil, og lukker øjne
eller tager tørklæde på.
Radiobilen skal fjernstyres af den anden
deltager i parret ved hjælp af lyd, altså råb
og andre lyde.
Det gælder nu om at radiobiler skal “køre”
rundt mellem hinanden, uden at støde
sammen. Dog er det sådan at der udvælges
en dræber radiobil, og for den gælder
det netop om at drøne ind i de andre. Når
en radio bil bliver berørt af dræber bilen
udgår man af legen.
Vigtigt: dræber radiobilen vælges af lederen,
men først efter at de deltagere der skal
være radiobiler har lukket øjnene, sådan at
de ikke ved hvem der er dræber radiobilen.
Symbolet på MOD fæstnes på kappen, når aktiviteterne er gennemført.

Visdom
Først kommer 8 forholdsvis nemme gåder og derefter 20 svære. I kan også selv låne en gådebog på
biblioteket og bruge dem, som passer til jeres børn. I løbet af foråret sender FDF Eksperimentariet
materiale ud, hvor man kan svare på test og spørgsmål via mobiltelefon. Det kan også bruges.
Nemme gåder
• Der fi ndes et træ, som du ikke kan klatre
op i, hvilket? Stamtræ
• Hvor har havet ingen bølger, fl oderne intet
vand, skovene ingen træer og byerne
ingen huse? Landkort
• Hvad er det, der har ben, men ikke kan gå,
bærer mad og ikke kan spise? Bord
• Jeg er ingen lampe, men giver dog lys. Jeg
er ingen nål, men kan dog stikke. Hvad er
jeg? Solen
• En møller gik ind i sin mølle, som havde
fi re hjørner, i hvert hjørne stod der 3 sække,
på hver sæk sad 3 katte, og hver kat havde
3 killinger hos sig. Hvor mange fødder var
der ialt i møllen? To (katte har poter)
18
• Hvad er det som både kan være et skilt, en
bog og et menneske? En vejviser
• Jeg drejer og ingen kan se det. Alle kører
med mig og bliver dog på samme sted.
Hvem er jeg? Jorden
• Hvilke nødder har ingen skal? Pebernødder
• Hvad lever om vinteren, dør om sommeren
og gror med roden opad? Istap
• Hvad kan falde om vinteren uden at slå
sig? Sne

Svære gåder
1. En stor båd har lagt til i havnen. Ud
over bådens side hænger en rebstige,
hvor der er 25 cm mellem hvert trin.
I løbet af natten har der været et
gevaldigt regnskyl, og vandet er steget
med 130 cm. Hvor mange trin er
dækket til på rebstigen?
2. 22.
2 Fader Nikolaj med sin søn og fader
Ivan med sin sin sin søn er alle ude at fi ske.
Nikolaj fanger et antal fi sk, hvis endeciffer
er 2, hans søn et antal fi sk,
hvis endeciffer er 3. Antallet af fi sk,
som Ivan fanger, ender ligeledes på
3, mens hans søns antal ender på 4.
Tæller man den samlede fangst op,
får man et kvadrattal. Hvad hedder
fader Nikolajs søn?
3. Langt ude i ødemarken ligger en hytte,
hvor alle hjørner vender mod syd.
Pludselig går en bjørn forbi. Hvilken
farve har bjørnen?
4. En ung mand var ude at rejse i sin
ferie. Da en ældre mand, som sad over
for ham i toget, spurgte, hvor gammel
han var, svarede han: - I forgårs
var jeg 19, og næste år bliver jeg 22.
Hvad var det for en ferie?
5. En pige, der ikke direkte ville røbe sin
alder, men på den anden side heller
ikke ville være uforskammet og nægte
at svare, da hun blev spurgt, sagde:
- Min alder om tre år ganget med
3, minus min alder for tre år siden,
ganget med 3, giver min alder i dag.
Hvor gammel er hun?
19
6. En mand havde en pladesamling, som
han ville dele mellem sin ældste søn
og sin yngste datter. Han delte således:
Sønnen fi k halvdelen plus en halv.
Datteren fi k halvdelen af resten plus en
halv. Postbuddet fi k den sidste. Hvor
mange plader var der fra starten?
7. To sønner og to fædre havde været på
jagt og skudt 3 ænder. De delte så hver
fi k en and. Hvordan bar de sig ad?
8. Inspector Lestrade træder ind i spisestuen.
Liget ligger midt i rummet.
Der var fi re personer i rummet, da
lyset gik ud. Hver af dem fremsætter
en påstand. Alice: - Jeg ved hvem der
dræbte hende. Benny: - Jeg dræbte
hende. Carol: - Benny dræbte hende.
Donald: - Der var hverken Benny eller
Carol. Efterforskningen har af sløret,
at alle mistænkte er upålidelige, så
Lestrade antager at de alle lyver.
Hvem udførte drabet?
9. Opgave 8 var vist lidt for nem. Lad os
i stedet antage at netop én af de mistænkte
lyver. Hvem var der så der var
morder?
10. En vagabond har fundet ud af, at han
ved at samle syv cigaretskod kan lave
en hel cigaret. Nu er heldet med ham,
og han fi nder i alt 49 skod på én dag.
Hvor mange cigaretter kan han ryge
den dag ??

11. En snegl er ved at kravle op ad en
dyb brønd. Brønden er 20 meter dyb.
Hver dag klatrer sneglen 3 meter op,
og hver nat glider den 2 meter tilbage
i dybet. Hvor lang tid er sneglen om
at kravle op af brønden?
12. Johan og Eva løb 100-meterløb om
kap. Eva løb over mållinien, da Johan
passerede 95 meter, så hun vandt løbet.
Ved et nyt kapløb startede Eva 5
meter bag startlinien. Johan fi k altså
et forspring på præcis de 5 meter han
manglede før. Hvis de nu begge løb
lige hurtigt hele vejen og med samme
fart som i det foregående løb, hvem
vandt så det andet løb?
13. To røde og to sorte kort blandes og
lægges op på en række med billedsiden
nedad. To af kortene trækkes ud
tilfældigt. Hvad er sandsynligheden
for at de har samme farve?
14. Den 7. juli 1934 blev Paris ramt af en
frygtelig storm. Ved midnatstid brød
det rene skybrud løs. Er det muligt, at
der var solskinsvejr i Paris 72 timer
senere?
15. En mand har købt et nyt fi rebinds leksikon.
Lad os antage at de fi re bind står
i den sædvanlige rækkefølge fra 1 til 4.
Det samlede sideantal pr. bind fylder
nøjagtig 2 cm, og hvert af omslagene
er 0,25 cm tykke. Hvis jeg placerer en
orm mellem første side og omslaget i
bind 1 og den derefter æder sig igennem
lige til og med sidste side i bind 4,
hvor langt har den så bevæget sig?
20
16. En fi sk har en hale så lang som sit
hoved plus ¼ af kroppens længde.
Dens krop udgør ¾ af hele dens
længde. Dens hoved er 4 cm langt.
Hvor lang er hele fi sken?
17. Du blander et almindeligt spil kort
med 52 blade. Du vender nu et kort
ad gangen fra bunken, indtil det
første es viser sig. Hvor mange kort
skal vendes i gennemsnit?
18. Du har to timeglas: T1 der varer 11
min. og T2 der varer 7. Hvordan er
det muligt at bruge disse til at koge et
æg i 15 min.?
19. I en butik solgtes to skjorter til samme
pris til samme kunde. På den ene
skjorte tjente butiksejeren 20% , på
den anden tabte han 20%. Hvordan
gik forretningen for butiksejeren?
Tjente eller tabte han på handelen og
hvor meget?
20. 10 tændstikker er placeret ved siden
af hinanden. Ved at fl ytte én tændstik
ad gangen og samtidig springe
2 tændstikker over, skal du danne 5
kryds ved 5 fl ytninger?

Svar på gåde nr. 1:
Ingen. Når vandet stiger, stiger båden også.
Svar på gåde nr. 2:
Ivan. Endecifrenes sum er 12, så det
samlede antal fi sk ender på 2. Men der
er ingen kvadrattal, der ender på 2. Derfor
kan der ikke være tale om tre. Det må
være Nikolaj, hans søn Ivan og dennes
søn. På denne måde bliver endecifferet
på den samlede fangst 9, så kvadrattallet
f.eks. kunne være 9.
Svar på gåde nr. 3:
Hvid
Svar på gåde nr. 4:
Juleferie
Svar på gåde nr. 5:
18 år
Svar på gåde nr. 6:
7
Svar på gåde nr. 7:
Der var tre – en mand, hans far og hans
farfar.
Svar på gåde nr. 8:
Carol
Svar på gåde nr. 9:
Benny
Svar på gåde nr. 10:
8. Af de 49 skod får han 7 cigaretter og af
dem 7 skod som han laver en til cigaret af.
Svar på gåde nr. 11:
18 dage
21
Svar på gåde nr. 12:
Eva. Ved 95 meter-linien er de lige, men
da Eva løber hurtigst løber hun også de
sidste 5 meter hurtigere end Johan.
Svar på gåde nr. 13:
1/3
Svar på gåde nr. 14:
Nej
Svar på gåde nr. 15:
5,5 cm
Svar på gåde nr. 16:
128 cm
Svar på gåde nr. 17:
10,6
Svar på gåde nr. 18:
1. mulighed: Man vender begge T, og sætter
æggene over når T2 løber ud. Efter 4
min. løber T1 ud og man vender det.
2. mulighed: Man vender begge T. Når de
7 min. er gået, vender man T2. Når de 11
min. er gået, har T2 løbet i 4 min. Når man
vender det om løber det tilbage på 4 min.
Svar på gåde nr. 19:
Han tabte 4 % (1/25)
Svar på gåde nr. 20:
Nr. 7 th., nr. 5 tv., nr. 3 th., nr. 4 tv. og
nr. 9 tv.

Udflugtsdag
Tag på udfl ugt/dannelsesrejse til en attraktion i området (strand, museum, dyrepark,
legeland, svømmebad, bondegård). Evt. kan det være en hike rundt i området.
På www.fdf.dk under idéværkstedet fi ndes en del løb i løbsdatabasen, som også kan brug- brug- bruges.
Man kan også tilrettelægge et GPS-løb for den moderne ridder. En del landsdele har
GPS’ere til udlån, ellers kan de lejes hos 55 Nord eller www.gpsudlejning.dk. Landsdel 1 har
en god beskrivelse af, hvordan man bruger GPS’ere: http://fdf.dk/landsdel1/aktivitetskasser/Kom-
pendiumtilinternettet.pdf
GPS’erne kan også bruges til skattejagten i stedet for et skattekort.
Symbolet på VISDOM fæstnes på kappen, når aktiviteterne er gennemført.
Tapperhed
Skattejagt
Børnene får udleveret et skattekort, hvor alle posterne er afmærket med et kryds og en del falske
krydser. Når en post er løst, får de en cirkel om et kryds og de samlede cirkler udgør et kryds, hvor
skatten befi nder sig. Et skattekort bliver fl ot, hvis man fl amberer det lidt, så det bliver gulligt og lidt
brændt i kanterne. Kaffe/the kan også give det et gammelt udseende. I skattekisten ligger mærket
TAPPERHED til deres kappe.
Post 1: Forhindringsbane
Følg en snor/rute rundt i et område som
en slags for hind rings bane. Der kan være
en papkasse- eller stoftunnel, over/under
ting, gennem et høstbindergarn-spindelvæv,
svinge sig i tov, gå på line, jorden er
giftig. De skal have deres sværd og udstyr
med hele vejen i tilfælde af, at de sorte
riddere kommer. Hvis I har ledere/seniorer
til det, kan de sorte riddere jo prøve
at overfalde eller snige sig ind på en klan,
når den er på vej fra en post til en anden.
22
Post 2: Bodybowling
En presenning udspændes på jorden og
overhældes med sæbevand. I den ene ende
stilles keglerne som er fl asker/dunke med
vand. Kuglen er et menneske. Kuglen får
en stor affaldspose på og skal nu løbe hen
mod presenningen, kaste sig ned på maven
og kure ned mod keglerne.
Post 3: Vandslangebold
Et tov med en bold i enden bindes fast til
en pløk i jorden. To hold skal nu kæmpe

mod hinanden om at få bolden over på
modstanderens halvdel. Til at fl ytte bolden
bruges vandslanger (koblet til hver sin
vandhane) eller brandsprøjter.
En variation kan være at bygge en labyrint
med rafter, hvorefter det gælder om
at få en bold sprøjtet gennem labyrinten
hurtigst muligt.
Post 4: Sæbebobler
Hvem kan lave de største og fl otteste sæbebobler.
Du kan fx lave sæbeboblejern af
kraftig ståltråd (evt. omviklet med gaze),
installationsledning eller piberensere.
Opskriften på sæbeboblevand er: 1 l vand,
1/2 dl Original Fairy (opvaskemiddel) og
Natløb
23
1 spsk glycerin. Det svarer til 5% Fairy
og 1% glycerin. Glycerin kan du købe hos
Matas og på apoteket. Det pågældende
opvaskemiddel er erfaringsmæssigt det
bedste.
Post 5: Varmluftsballon
Byg en varmluftsballon og få den op at fl yve.
Ballonen laves af silkepapir (i stedet for silkepapir
kan tynde plastposer bruges) og fyldes
op med varm luft fra et bål eller stearinlys
(alternativt kan en hårtørrer bruges). Når
ballonen er fyldt med den varme luft slippes
den og fl yver af sted. Se hvor højt/langt ballonen
fl yver. Det er en svær aktivitet, så det
kræver megen hjælp fra ledere.
Ved slutningen af underholdning, bliver en leder (evt. ham/hende, der står for underholdning) kidnappet
af en eller fl ere sorte riddere. Børnene skal forholde sig i ro. En leder spiller med på kidnapningen,
børnene skal hente deres ridderudrustning, og dele sig op i deres klaner. De går mod fi re
forskellige poster, hvor de skal hjælpe med til at befri lederen. Når de har udført posten, får klanen
en ledetråd. Når de har været ved alle 4 poster og samlet 4 ledetråde, skal de gerne kunne regne ud,
hvor de sorte riddere holder lederen fanget.
Post 1: Ildposten
Hver klan skal lave en fakkel, fordi de sorte
riddere kan skræmmes med ild. De kan
også øve sig i at puste ild. De skal have mel i
munden og puste det igennem en fl amme.
Post 2: Jordposten.
De skal fi nde det hemmelige tryllepulver,
som kan gøre de sorte riddere uskadelige.
De skal grave pulveret op. Det kan være
kartoffelmel, sukker eller andet som er
gravet ned i små poser.
Post 3: Vandposten
De skal transportere vand i en kop fra en
spand til en anden for at lære at snige sig
afsted. Koppens hank er fastgjort til en
snor, som er spændt op mellem træer, så
det er lidt svært at følge den og balancere
med koppen samtidig.
Post 4: Vindpost
De skal spille en sang på fl asker. Hav
fl asker i forskellige størrelser. Mester Jakob
er nem.

Alle klaner mødes og udveksler ideer til, hvor de sorte riddere befi nder sig på baggrund af
ledetrådene. De skal nu have deres fakler tændt og gå samlet til stedet. De skal også huske
at have tryllepulveret klar, som de kan kaste på de sorte riddere. På ledetrådsstedet fi nder
børnene de sorte riddere og den tilfangetagne leder. Børnene overvinder selvfølgelig de
sorte riddere og jager dem på fl ugt.
Symbolet på TAPPERHED fæstnes på kappen, når aktiviteterne er gennemført.
Styrke
Ridderturnering
Ridderne skal opnå at blive slået til rigtige riddere. I ridderturneringen bliver drenge og piger delt op hver
for sig. Hver for sig bliver de så prøvet i forskelligt fysiske aktiviteter. Drengene på drenges præmisser og
pigerne på pigers præmisser. Det kan selvfølgelig godt være de samme aktiviteter alle prøver.
Drengenes styrkeprøve:
• Pilekast: skyde med bambuspile mod fl a- a- amingoskiver
eller en slags ringspil.
• Ringridning: ringridning med kæphest,
på cykel, kærre, trillebør, stridsvogn, på
ryggen af en kammerat.
• Balancebom: sidde på en rafte ca. 1 m.
over jorden og kæmpe med sværd eller
puder mod en anden ridder. Læg madrasser
under.
• Tovtrækning
• Løfte sandsække så langt så muligt
• Fægtning
• Forhindringsbane
24
Pigernes styrkeprøve:
• Kæmpe med puder på balancebom
• Hop i bildæk
• Gå på træstamme
• Hoppe ned og klatre op ad reb
• Armgang
• Gå på snor (tovbro)
• Stigbøjlegang: (lav to trebukke med en
rafte i mellem. Bind 5-10 stykker tov
med en løkke for enden på raften, og lad
børnene gå fra tov til tov med fødderne i
løkkerne=stigbøjler).
Som symbol på at have erhvervet STYRKE, får børnene et mærke på deres kappe.