Ærø Guide - Alt er vand ved siden af Ærø

More documents

Recommendations

Info

18 ÆRØ GUIDE 2011 Marstal Søfartsmuseum Marstal Søfartsmuseum er en saltvandsmættet oplevelse for landkrabber og sø - folk. Her leveres Ærø-opholdets saltvandsindsprøjtning. Du finder fartøjer, kahytter og større grej fra skibene. Man kan gå om - bord på et sejlskibsdæk, hvor den oprindelige kabys fra skonnerten BONAVISTA indgår, og komme ind i et originalt styrehus fra M/S DORA og ned i skibets kahytter. Sø - gang og motorlyde hensætter dig til søens verden. Blandt de 250 skibsmodeller og panoramaer findes eksemplarer fra de før - ste sejlskibstyper op til moderne coastere og færger. Der er et bådebyggeri sammen med bådmotorer bl.a. en samling Marstal - motorer. På museet findes et hav af forunderlige sa ger hjembragt af søfolkene fra deres færd på De Syv Have fra eksotiske steder og fra kolde polaregne. Her er sømands - koner i gam le dragter i stuemiljøer med Kel ling husenfajance, og sager fremstillet på fri vagten ombord bl.a. spadserestokke, fremstillet af rygraden fra hajer. Ligeledes er der skiftende særudstillinger. I gården er anlagt en jollehavn, hvor børnene kan gå om bord i både, bjærge ankeret, lægge åre ud og »tage på langfart« eller gå til vejrs i en skibsmast. Afsæt god tid til besøget! Mads Boyes Flaskeskibssamling Søfartsmuseet har en armada af flaskeskibe. Heraf er de godt 100 udført af Mads Boye i tro kopi af tidligere tiders sejlskibe. Minutiøst udført til mindste detalje er også Flemming Frederiksens flaskemodeller, der også omfatter coastere og færge. Lorens Hansens modelskibssamling Sømand og beslagsmed Lorens Hansen var en modelbygger af de helt suveræne. 42 af resultaterne kan ses i udstillingerne fra joller over lystsejlere til den femmastede bark skoleskibet KØBENHAVN, der forsvandt i 1928 med 60 mand om bord. Nævne vær - dig er også kongeskibet DANNEBROG og pa - noramamodel af H. C. Christensens Skibs - værft anno 1900. J. E. C. Rasmussen marine- og grønlandsmaler I Søfartsmuseets nordøstlige fløj findes tre rum med en omfattende samling malerier af en af landets store guldaldermalere, J. E. C. Rasmussen, bedst kendt fra sine sø - styk ker og grønlandsstykker. Flere af Rasmussens malerier er stærkt realistiske, til tider etnografiske. Kunstmaleren omkom på Nord atlanten på vej hjem til Marstal fra Grøn land i 1893. Forfatteren Carsten Jensen har be skrevet kunstmaleren i romanen »Sidste rejse« – en roman, der følger i kølvandet af storromanen Vi, de druknede, der skildrer Marstalsøfolkene i flere generationer. Læ - seren af romanerne vil kunne nikke genkendende til adskillige effekter i udstillingerne. En del af Rasmussens værker er smukt gengivet i en ny bog fra museet Vi sejlede bare af historikeren Karsten Hermansen og forfatteren Carsten Jensen, der giver baggrundsdokumentation for sidstnævntes storroman Vi, de druknede. Carsten Jen - sens roman Sidste rejse omhandler kunstmaler Rasmussens liv og endeligt. Skonnerten BONAVISTA På Marstal Havn tæt ved Søfartsmuseet findes Ærøs største turistattraktion »Formidlingsprojekt BONAVISTA« med base i en skibsbygningshal. Hallen er tilgængelig for besøgende, der her har en enestående mulighed for at følge projektet fra udsigts - platforme, der er rigget an inde i hallen – og hvad er det så egentlig for et projekt? Danmark er en søfartsnation af international karat. Dansk søfart – fra vikingeskibene over skonnerterne (»Havets Grå - spurve«) til de mærskblå containerskibe – er velkendt herhjemme og worldwide. Det havvendte og søgående Danmark er en del af vores identitet, en væsentlig del af den danske folkesjæl. Ansvarlige vogtere af den maritime kulturarv har derfor en hel naturlig pligt til at formidle søsiden af Danmarkshistorien – rette op på slagsiden af danskernes historiebevidsthed. For på trods af danskernes blå tilgang er den maritime kundskab generelt ikke imponerende. Det er Marstal Søfartsmuseums kongstanke at berige omverdenen med søfartsviden og bekæmpe maritim analfabetisme. Da Marstalskonnerten BONAVISTA i år 2000 blev tilbageholdt fra salg til udlandet af Kulturværdiudvalget og overdraget Nationalmuseet, var der her serveret en oplagt mulighed for formidling. Den blev udnyttet og resulterede i en flerårig tilgængelig formidlingsaktivitet af dansk skibsbygnings- og sejlskibskultur i et af de absolutte arnesteder for den engang så store danske skonnertflåde. Aktiviteten bidrager til at holde et stykke levende eksisterende havnekulturmiljø intakt og blæser ydermere supplerende iltforsyninger til en autentisk skibsbygningsplads, Eriksens Plads, med rødder tilbage til dansk sejlskibsepokes guldalder. Skibsbygningspladsen ligger klos på Marstal Søfartsmuseum, der forestår formidlingen på pladsen. Restaureringen forestås af Ebbes Træskibsværft, der har tegnet kontrakt med Nationalmuseet om istandsættelsen. Hvorfor BONAVISTA? – Skibet er et stykke arketypisk dansk kulturarv, bygget på C. L. Johansens Træskibsværft, Marstal i 1914. Skonnerten er et af hundredvis af sejlskibe, der gennem årene har været indrulleret i fragtflåden i Marstal, der i sine velmagtsdage var det største sejlskibs - center uden for København med et antal af over 300 hjemmehørende skibe. På de tider var der langs havnen 8 skibsværfter, der leverede stolte sejlere til den lokale flåde, mange var bygget efter den speci- elle marstalfacon, den jagtbyggede type, som BONAVISTA netop er et eksempel på. BONAVISTA blev bygget til den barske Newfoundlandsfart – fragt af klipfisk fra de nordatlantiske øer til Sydeuropa. Den er en af over hundrede sejlere i Marstal - flåden, der har været i den fart. Af disse er der ydermere bevaret MARILYN ANNE og FULTON. Sidstnævnte er for øvrigt bygget på samme værft som BONAVISTA, året efter denne, altså 1915. Sejladsen på den ofte urolige Nord - atlant var hård, og mange skibe mødte deres endeligt i de farvande. Forfatteren Aksel Sandemose, der selv har været forhyret på et par marstalske newfoundlandsskonnerter, skriver herom i Berlingeren 1923 under overskriften »Marstal- Skonnerter under Labrador«: Traditionen binder ofte en Bys eller et gammelt Rederis Skibe til bestemte Ruter, hvor de har vundet Hævd paa Fragterne og en uskreven første Ret til dem. Saaledes vil man nu i disse Dage i næsten alle Havne paa New - foundland og Labradorkysten træffe Skonnerter fra Marstal. Sandemose skriver et andet sted, at Marstalskonnerterne i newfoundlandsfarten ikke er større end de skonnerter, der ligger i Aarhus og venter på at vinden skal flove, før de sejler ud til Samsø. Den historie fortæller BONAVISTA nu og fremadrettet, når den er søklar. Skibet løber af stabelen Pinselørdag, den 26. maj 2012, og herefter skal den rigges og apteres (indrettes). Ved søsætningen kommer et stort antal danske bevaringsværdige skibe, idet Træskibsejernes Sammenslutning holder Pinsestævne i Mar stal i den anledning. ÆRØ GUIDE 2011 19 Man kan indsnuse søhistorie og inhalere meget mere om BONAVISTA og stedets søfart på Marstal Søfartsmuseum, hvor der er indrettet et BONAVISTA-rum, hvor skibets kabys (skibskøkken) står på et stykke dæk.
20 ÆRØ GUIDE 2011 Søfart Havet har altid været af fundamental betydning for Ærøboerne. Øens første indbyggere har ernæret sig som jægere og fiskere. Fiskeriet fortsatte op gennem årene og drives fortsat fra øens havne. Skibsfarten kom imidlertid stærkt frem og blev af overordentlig stor betydning fra 1700-tallet, hvor de lokale fragtskibe, hovedsagelig den étmastede jagt, sejlede med øens og nabo øer - nes landbrugsprodukter til købstads havne i de nære farvande. Fra midten af 1800-tallet begyndte man at gå på de længere farter, og flåderne fik vokseværk. Større skibstyper dominerede nu, og specielt Marstalflåden voksede eksplosivt og nåede i 1890’erne op på et antal af knap 350 fragtskibe, der blev betjent af 8 skibs - værfter i hjembyen. Overgangen fra sejl til damp og motor kræ - vede nye former for organisation og fordrede en større økonomi, og antallet af skibe i de store sejlskibscentre reduceredes. Samtidig høstede verdens krigene voldsomt blandt søens folk, der betalte en dyr told. Øen mistede omkring 150 søfolk og et halvt hundrede skibe under de to krige. Ærø er fortsat stærkt præget af søfart. I Mar - stal og Søby domineres havnelivet af værftsaktiviteter og erhvervsfiskeri og andre tilknyttede erhverv. I Ærøskøbing er et restaureringsværft un der etablering. Marstal Navigationsskoles mar kante bygninger er ramme om en søfartsuddannelse af national betydning – hertil er des - uden knyttet HF Søfarts-uddannelse. Ligeledes er der shippingvirksomheder og rederier. De ærø - ske havne hører til Danmarks bedst besøgte hvad lystsejlere og charterskonnerter angår. Ud over de tre større havne kan man anløbe de to små idylliske havne ved Ommel henholdsvis i Kleven og ved Strandbyen. ØHAVETS DAG Den 28. august 2011 Tag familien med til Øhavets Dag 2011 og få en aktiv dag i naturen med masser af oplevelser – guidede ture, fiskeri, prøve ka jakker og robåde, sejladser i øhavet m.v. Primitive Teltpladser Læs meget mere om Øhavets Dag på www.oehavetsdag.dk eller hent programmet på turistinfo. Dette er teltpladser – normalt uden adgang til bad. Kun for cyklister og vandrere, der selv medbringer telt. Bogen »Overnatning i det fri« kan købes på Turistinformationen. HANS AAGE PEDERSEN Havnevejen 2 5985 Søby Tlf. 62 58 14 60 ULVEHOLM Øster Bregningemark 5970 Ærøskøbing Adm.: Ærøskøbing Kommune Tlf. 63 52 50 00. TELTPLADS VED VRÅVEJEN Borgnæsdal, Øsemarksvej 10 5970 Ærøskøbing Tlf. 62 52 21 22 VINDEBALLE Voderup 5970 Ærøskøbing Adm.: Fyns Statsskovdistrikt Tlf. 62 65 17 77 Følg skiltene fra cykelrute 91 SKOVPLADS I LILLE RISE SKOV Fra landevejen mellem Ærøskøbing og Marstal 5970 Ærøskøbing Adm.: Fyns Statsskovdistrikt Tlf. 62 65 17 77 BIRKHOLM Birkholm 17, Birkholm Gustav Jensen Tlf. 28 97 85 77 Teltpladsen ligger th. for havnen Skoleøen Ærø Ærø er en dejlig ferieø, men Ærø er også en rigtig skoleø; på Ærø finder man Marstal Navigationsskole, førende i Danmark når det gælder uddannelsen af navigatører til den danske handelsflåde, førende i Danmark når det gælder specialkurser og elearning indenfor maritime emner. Som nabo til navigationsskolen ligger VUC med HF i almene fag og Blå HF der forbereder ele - verne til en maritim uddannelse. Ærø har to efterskoler, Østersøens Idræts - efterskole i Marstal, en efterskole med 10. klasses fag og med speciel fokus på idræt, sport og maritime interesser og Ærø Efterskole i landsbyen Tranderup, en prøvefri efterskole for unge med lyst til praktisk arbejde. Ærø har også Verdens mindste landbrugsskole, Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole, her uddannes elever med boglige vanskeligheder til en fremtid i dansk landbrug. Denne sommer begynder det første hold på en ny skole på Ærø, Helvegsminde, en skole for unge med særlige behov for undervisning og træning. Af højskoler er der også to: Kunst høj - skolen på Ærø, en højskole med fokus på samtidskunst og Ærø Højskole, en højskole med musik og skuespil i højsædet. Flere oplysninger om skolerne på Ærø kan fås ved at kontakte øens turistkontor. Udvid din ferie til hele året, tag på skole på Ærø. Men vær tidligt ude, der er rift om pladserne på alle skoler. Ærøske traditioner Af museumsleder Karen Margrethe Fabricius Helligtrekonger og Fastelavn Traditioner lever i bedste velgående på Ærø. På den vestlige del af Ærø fejrer man Hellig trekon - ge r. Som en afslutning på julen bliver 3-4 dage og nætter omkring den 6. januar brugt til at »gå ud - klædt«. Traditionen blev for næsten 150 år siden ført til øen af en skræddersvend fra Bregninge, som hentede ideen på Als. Da gamle Maren i Leby skyldte ham penge, formummede han sig og havde nær skræmt livet af hende, da hun troede, at det var fanden selv! Siden dengang har mange andre fået smag for at gå maskeret til Helligtrekonger. Skikken lever stadig. Mange hjem på den vestlige del af Ærø har skabe og skrin fyldt med »udklædttøj«, som kun er i brug denne ene gang om året. Hvis man ikke lige har »stadstøjet« ved hånden, kan man bruge hvad som helst, bare man forklæder sig til ukendelighed. For eksempel gemmer der sig ofte en ung mand bag den gamle konemaske. Med fistelstemme drager man fra hus til hus og driver gæk med folk. Identiteten skal helst ikke afsløres. Hver da - gens grænser må i et vist omfang overskrides, men det er antydningens kunst, der er vigtig, og hverdagen er et væsentligt element. Man skal have et emne at starte snakken på, når man kommer på besøg i hjemmene, og opfindsomheden blomstrer disse aftener. Det kan være æbleskivefrø. Jo, frøene skal sås sidst i september for at nå at komme op til jul! Samtidig fremvises store medbragte æbleskiver. Andre muntrer sig med demonstration af en til lejligheden opfundet evighedsmaskine. ÆRØ GUIDE 2011 21 Udklædterne kigger efter lys over hoveddøren. Dér er man ventet, og værterne er sammen med evt. gæster klar til at tage imod og gå med på spøgen. Værterne er en lige så væsentlig del af spillet som de maskerede. Sugerør har man med i lommen, og i aftenens løb kan det nå at blive til mange små eller store glas. Når udklædterne har forladt de gæstfrie værter, starter gætterierne om, hvem der gemte sig bag masken. De rigtig garvede kommer måske to gange i løbet af aftenen i forskellig for - klædning. I Ærøskøbing og Marstal kendes masketraditionen også, men her foregår udklædningen faste lavnsmandag. Børnene går på besøg om dagen og de voksne om aftenen. Der er ikke den store forskel i måden, masketraditionen bliver udført på til Helligtrekonger og Fastelavn, dog med den undtagelse at i Marstal skal maskerne falde og identiteten tilkendegives, inden man forlader huset igen. Hvis du som udenforstående har lyst til at være med i dette meget lokalbetonede spil, kan du vælge at se maskerne på de offentlige steder, som averterer med maskebal. Påske Påskelørdag er en af årets vigtigste dage, for da koges der æg på stranden. Hvis du kommer til Ærø på denne dag, skal du ikke blive forundret, hvis du ikke møder mennesker i byernes gader – de er alle sammen på stranden. I Ærøskøbing holder museerne lukket - en af årets få dage - med et skilt på døren: Vi koger æg! I hundredvis samles man øen rundt i større og mindre skarer. Det er ikke kun lokalbefolkningen, der er med på stranden. Udenøs venner og be - kendte valfarter hertil i stor stil år efter år. Hvor gammel er denne tradition? Ja, den ken - des tilbage til omkring år 1900, hvor de ældre børn gik rundt til gårdene påskelørdag, sang for beboerne og fik æg, som de tog med til stranden og kogte i havvand. I dag fordeler deltagerne sig over hele stranden i små og store grupper omkring bålet, ofte med tre generationer i et selskab. Der koges æg, ristes pølser og skylles ned med håndbajere. De venskaber, der på denne måde bliver grundlagt i de unge år, holder ofte livet ud – måske kun omkring denne ene tradition. Alle er lige i flokken – også borgmesteren. Denne dag må man gerne blive snavset og skeje ud. Vejret er ingen hindring. Hvis det er blæsende, finder man læ. Selv i snevejr koger man æg.
Page 1: ÆRØ GUIDE 2011
Page 4 and 5: 6 ÆRØ GUIDE 2011 Marstal - mariti
Page 6 and 7: 10 ÆRØ GUIDE 2011 Hyggelige Søby
Page 8 and 9: 14 ÆRØ GUIDE 2011 Når foråret o
Page 12 and 13: 22 ÆRØ GUIDE 2011 Aktiv ferie Hav
Page 14 and 15: 26 ÆRØ GUIDE 2011 Blomstrende kre
Page 16 and 17: 30 ÆRØ GUIDE 2011 »Kys Frøen«
Page 18 and 19: Hotellet med idyllisk atmosfære i
Page 20 and 21: 38 ÆRØ GUIDE 2011 Kunst / Galleri
Page 22 and 23: 42 ÆRØ GUIDE 2011 Ture med guide
Page 24: 46 ÆRØ GUIDE 2011 ØENS STØRSTE
Page 27 and 28: 52 ÆRØ GUIDE 2011 Bed & Breakfast
Page 29 and 30: 56 ÆRØ GUIDE 2011 Butik og værks
Page 31: 60 ÆRØ GUIDE 2011 Lykken er at so
Page 35: F R O K O S T · P I Z Z A · G R I

Ærø Guide - Alt er vand ved siden af Ærø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?