Græsbog 2003.pdf
Græsbog 2003.pdf
Græsbog 2003.pdf
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Goldfodsyge: Uensartede, først<br />
mørkegrønne, siden rødbrune<br />
pletter. Svampen angriber stængler<br />
og rødder, som visner og kan trækkes<br />
op af jorden. Rødderne får<br />
en sort-brun farve. Når angrebet<br />
vokser, dannes en ringstruktur i<br />
græsset. Sygdommen er især et<br />
problem i våde og kolde år og ses i<br />
maj-oktober.<br />
Hekseringe: Der er tre typer af<br />
hekseringe. En type danner ringe,<br />
hvor græsset visner og dør og på<br />
begge sider af ringen dannes en<br />
mørkegrøn, kraftig græsvækst. De<br />
visne planter har en muggen lugt.<br />
En anden type danner mørkegrønne<br />
ringe, hvor græsset vokser kraftigere<br />
her end resten af arealet. Der<br />
kan forekomme paddehatte eller<br />
støvbolde. Den tredje type danner<br />
ringe af paddehatte eller støvbolde,<br />
men der er ellers ingen synlig<br />
påvirkning af græsset. Når først<br />
hekseringen er dannet, er den ofte<br />
et problem i mange år.<br />
Rust: Græsbladene får gulbrune<br />
pletter, og der dannes et fint pulver<br />
ovenpå bladene. Dette pulver<br />
bæres af vinden til andre områder,<br />
som så angribes. Rustsvampe<br />
udvikler sig typisk ved temperaturer<br />
over 20 ° C og ses ofte i juni-september.<br />
Rød tråd: Angreb ses som store<br />
lysebrune pletter på græsplænen.<br />
Ved enderne af de angrebne blade<br />
ses rødlige tråde, som giver hele<br />
det angrebne område et rødligt<br />
skær. Angrebet fremmes af fugtigt<br />
vejr og temperaturer på 16-22°C.<br />
Ses ofte i marts-oktober.<br />
Sneskimmel: Angreb ses som<br />
grå, vanddrukne planter, som spreder<br />
sig i store plamager ind over<br />
hinanden. Efter sne ligner det et<br />
papiragtigt lag. Græsset regenererer<br />
fra pletternes midte. Dannes ved<br />
temperaturer under 3°C og høj<br />
luftfugtighed. Ses efterår og vinter<br />
samt efter, at eventuel sne er smeltet<br />
i marts.<br />
SKADEDYR<br />
Det er ikke de voksne insekter, som<br />
laver skaderne, men derimod larverne.<br />
De gnaver på rødder og<br />
plantedele, hvorefter planterne bliver<br />
gule og visner. Også fugle forårsager<br />
stor skade på græsplænen,<br />
når de hakker græsset op for at<br />
finde larverne. Af skadedyr i græsplænen<br />
kan nævnes larver af fritflue,<br />
gåsebille, løvsnudebille og<br />
mosestankelben.<br />
BEKÆMPELSE AF SYGDOMME<br />
OG SKADEDYR<br />
Man kan sprøjte med diverse<br />
kemiske eller organiske bekæmpelsesmidler,<br />
men den bedste og<br />
mest økologiske måde, hvorpå<br />
man kan holde græssygdomme og<br />
skadedyr væk, er ved at gøde<br />
moderat flere gange om året og<br />
undgå at klippe græsset for tæt.<br />
Man skal sikre sig, at der ikke er<br />
dræningsproblemer, at jorden er<br />
for komprimeret samt undgå,<br />
at blade og større mængder afklip<br />
ligger ovenpå græsset om efteråret.<br />
Kildeangivelse:<br />
GCN: Ghita Cordsen Nielsen,<br />
Landbrugets Rådgivningscenter.<br />
STRI: The Sports Turf Research<br />
Institute, England.<br />
15<br />
Område angrebet af rød<br />
tråd. (STRI)<br />
Angrebne pletter med<br />
sneskimmel. (STRI)<br />
Løvsnudebillens larve er<br />
ca. 8 mm lang. (GCN)<br />
Græs efter angreb af løvsnudebillens<br />
larve. (GCN)<br />
Den mest almindelige larve<br />
er stankelbenets larve, som<br />
er ca. 4 cm lang. (GCN)
Change language