Klage til Folketingets Ombudsmand - Christianshavns Lokalråd

Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Vedrørende: Bygning af broer over Christianshavns Kanal
Christianshavns Lokalråd
Beboerhuset · Dronningensgade 34 · 1420 København K
www.christianshavnslokalraad.dk
post@christianshavnslokalraad.dk
Christianshavn, den 18. oktober 2011
Christianshavns Lokalråd ønsker hermed at indgive en klage over Københavns Kommune og Natur- og
Miljøklagenævnet i ovennævnte sag. Klagen omfatter:
1) Beslutning truffet i Naturklagenævnet den 13.12.2010 (bilag A) om annullering af samtlige betingelser opstillet af
Fredningsnævnet for København som betingelse for dispensation af 30.3.2010 (bilag B).
2) Københavns Kommunes sagsbehandling, herunder at beslutninger er truffet på et ufuldstændigt grundlag, at
forvaltningen ikke har videresendt lokale udtalelser til politikerne samt at nødvendige tilladelser ikke har været til
stede inden projektkonkurrencens udskrivelse.
Lokalrådets begrundelse for at klage er at bygning af broer i det fredede område ødelægger et fredet miljø og således
ikke er forenelig med de lyste fredningsdeklarationer (bilag C). Lokalrådet finder således at ovennævnte myndigheders
administration af fredningsloven ikke er i overensstemmelse med hensigten i loven.
Baggrund
Historie
Christianshavn anlagdes af Christian den IV omkring 1619 som fæstningsby. Betydningen heraf har dog været
beskeden, idet Christianshavn ret hurtigt i stedet fik kommerciel betydning for skibsfarten. Anlæg af pakhuse, hvoraf
flere stadig står, samt hovedsæde for Asiatisk Kompagni og Kgl. Grønlandske Handel understreger denne udvikling.
Gennem 1900-tallet var Christianshavn sæde for fiskeri, med mange kuttere i kanalen. I de seneste årtier har
kanalerne været sæde for et aktivt sejlermiljø med både store sejlskibe og mindre træjoller. Gennem hele bydelens
400-årige historie har Christianshavn således været kendetegnet ved kanalerne og deres direkte forbindelse til havet.
Det maritime miljø, som derved har eksisteret, er grundlaget for det Christianshavn som vi kender det i dag.
Fredning
Det er i erkendelse af disse forhold, at Christianshavns Kanal blev fredet i 1966. Dette skete på initiativ af daværende
overborgmester Wasard, direktør i første afdeling i Københavns Kommune Sverre Borring og dir. Niels Barfred, som
foruden sit firma, Wilders Plads Ejendomme, også repræsenterede en række andre lodsejere på Wilders Ø.
Sidstnævnte er eneste nulevende af den oprindelige fredningsgruppe og har ved forespørgsel bekræftet at det var det
særegne maritime miljø, befordret af kanalernes sejlbarhed, der ønskedes bevaret med fredningen.
1) Vedr. Naturklagenævnets tilladelse til brobygning
På Christianshavn har vi antaget, at kanalens fredning var at regne for varig, især i betragtning af hvor vital en del af
områdets karaktert kanalerne er. Dette har vi bl.a. baseret på skrivelse af 30.6.1993 fra daværende formand for
Naturklagenævnet, professor dr.jur. Bendt Andersen, som i en anden fredningssag vedrørende et område i en anden
kommune udtaler at den konkrete sag ”ikke er undergivet nogen tidsbegrænsning” samt i Vejledning om
naturbeskyttelsesloven afsnit 12.13, hvor det beskrives at ”videregående afvigelser fra en fredning, der er i strid med

fredningens formål, eller i realiteten indebærer en hel eller delvis ophævelse af fredningen, kan kun ske ved
gennemførelse af en ny fredning efter reglerne i kapitel 6” og at ”dette skyldes hensynet til fredningens karakter af en
varig sikring”.
Men med en gave på 160 mio. kr., som Københavns Kommune har fået tilsagn om fra A. P. Møller Fonden, er
Christianshavns Kanals fredning i praksis for nylig blevet ophævet, ikke ved en affredning, men ved en dispensation,
som er i strid mod fredningens formål.
Tilladelse til etablering af broer vil således med sikkerhed medføre, at det maritime miljø i Christianshavns Kanal
forsvinder, og at hele grundlaget for bydelens karakteristikum dermed ikke længere er til stede. Selv om broerne laves
oplukkelige, er det en generel erfaring fra andre steder, hvor man har bygget broer foran havne, at havnene ikke
overlever. I Danmark er Næstved, Frederikssund og to andre havne på Christianshavn eksempler på dette. Det drejer
sig om den sydlige del af Christianshavns Kanal, som ikke tillader udsejling på grund af Knippelsbro og havnen i
Halvtolv på Holmen. Sidstnævnte åbnes af lokale beboere, men alligevel er der kun joller og små motorbåde i havnen
og ingen sejlskibe. I modsætning til den generelle opfattelse af at bådejere ligger i de historiske havne af æstetiske
hensyn, har sejlerne både for at sejle, og fravær af fri adgang til havet får dem til at søge andre havne.
Christianshavns Lokalråd er overordnet uforstående overfor beslutningen om at bygge broer, fordi den har store
konsekvenser for området uden at der er dokumenteret nogen positiv virkning af de vedtagne broer. Tabet af
kulturarven og det rekreative miljø vil medføre et mindre attraktivt miljø for christianshavnere, københavnere og
turister, som på sommerdage kan ses i tusindvis på kajstrækningerne. At området bruges intensivt til rekreative formål
understreges af der er seks daglige tømninger af affaldsbeholderne langs kanalen.
De fleste turister, som bruger det attraktive miljø i kanalen, er gæster på havnerundfarterne. Bådene, som sejler hvert
andet minut i sommertiden, transporterer mere end en mio. turister gennem Christianshavns Kanal hvert år. I
fremtiden vil en stor del af bådene ikke kunne sejle gennem kanalen, fordi der ikke både vil være plads til
kanalrundfartsbåde og både, som venter på broåbning i og udenfor kanalen. Den attraktion, som turisterne i en
meningsundersøgelse fra 2011 kårede som den bedste i København, vil altså blive væsentligt beskåret. Også
Christianshavns Lokaludvalg, Dansk Sejlunion, Friluftsrådet, HavneForum København, Lad Havnen Leve og andre
organisationer og borgere har protesteret over beslutningen. 94 % af christianshavnerne har fx i en meningsmåling
tilkendegivet deres modstand mod at ødelægge havnen.
Christianshavns Lokalråd klager hermed over denne beslutning, som betyder at et værdifuldt miljø i hovedstaden går
tabt. Lokalrådet støttes i denne holdning i brev af 30. juli 2001 fra Kystdirektoratet (bilag D), hvori direktoratet
meddeler afslag på gang- og cykelforbindelse til Holmen, idet direktoratet anser projektet for at være ”problematisk i
forhold til indvirkningen på kulturmiljøet”.
Vedr. ansøgning om opførelse af broer som en dispensation
Fredningens formål var, jfr. tidligere, at bevare det attraktive, maritime miljø i Christianshavns Kanal. Der er i
gældende fredningsdeklaration åbnet mulighed for etablering af tunneller under kanalen, hvis udviklingen skulle
nødvendiggøre dette. Broer nævnes derimod ikke i deklarationen, hvilket iflg. nævnte dir. Barfred var begrundet i at
de ikke ansås for forenelige med bevarelsen af miljøet og at det således aldrig har været meningen området skulle
blive afspærret, idet al erfaring som tidligere nævnt taler for at det attraktive, maritime miljø forsvinder, hvis der
bygges broer.
Tilladelsen til at bygge broer er søgt og givet som en dispensation, men iflg. Naturbeskyttelseslovens §50, stk. 1,
fordrer en dispensation at dispensationen ikke strider mod fredningens formål. Det gør den i denne sag.
Dispensationer fra fredninger kan desuden kun omfatte projekter som beslaglægger en ubetydelig del af det fredede
område, eller er beliggende i udkanten af dette. Heller ikke disse betingelser er opfyldt i nærværende sag.
Ikke desto mindre er fredningssagen behandlet af Fredningsnævnet og at Naturklagenævnet som en dispensationssag.
Selvom sagen havde været behandlet som en ny fredningssag, hvilket kræves i sager med ophævelse af fredninger og
videregående afvigelser fra fredningen, der er i strid med fredningens formål, er det svært at se hvordan man kan
affrede området. Iflg. loven skal der være ”tungtvejende samfundsmæssige hensyn” eller fredningen skal have ”mistet
sin betydning” for at man kan fjerne områdefredning. Ingen af disse betingelser er til stede, idet en cykelforbindelse,
hvis berettigelse eller forventet brug i øvrigt aldrig er dokumenteret, næppe kan betegnes som et tungtvejende,
samfundsmæssigt hensyn, ligesom områdets fredning er lige så aktuel i dag som den var da den blev lyst.
Parallelt med den videre projektering, har Københavns Kommune ansøgt Fredningsnævnet om nye fredningsregler for
kanalerne. Denne sag er ikke afsluttet, men afspejler måske at Københavns Kommune er klar over at en dispensation
ikke er dækkende for den affredning, der i realiteten er tale om.

Det er således Lokalrådets opfattelse at opførelse at broer i det fredede område ikke er en dispensationssag, og skal
på det grundlag klage over, at den er blevet behandlet som sådan.
2) Sagsbehandlingen i Københavns Kommune
Beslutning om opførelse af broerne er truffet på et utilstrækkeligt grundlag.
Forud for udarbejdelse af forslag om bygning af broer over Inderhavnen, blev der ikke foretaget en trafikal analyse for
at fastlægge den fremtidige brug. I stedet skønnede COWI i rapport (bilag E) til Københavns Kommune antallet af
cyklister ud fra brugen af Bryggebroen. Disse to broer er imidlertid ikke sammenlignelige. Hvor Bryggebroen er den
eneste forbindelse over havnen i flere kilometers omkreds, ligger de nye broer over Inderhavnen kun få hundrede
meter fra Knippelsbro. Københavns Kommune har da også angivet yderst variable tal for den forventede brug: fra
10.000 om dagen (Anne Vang ved kåring af vinder af projektkonkurrencen i Dansk Arkitekturcenter) ned til ca. 1000 i
de senere udtalelser.
Christianshavns Lokalråd skal i den forbindelse pege på at en lokal interesseorganisation, Lad Havnen Leve, på
grundlag af flere hundrede interviews blandt cyklister på Knippelsbro, skønner at blot nogle få hundrede cyklister vil
bruge de nye broer. Lad Havnen Leve peger på at langt de fleste (93%) af de adspurgte ville få en længere rute over de
nye broer, ligesom broåbninger, som jo stopper cyklisterne, ikke er medtaget i COWI rapporten. Rapporten angiver da
også selv at det er for resursekrævende at undersøge de faktiske forhold.
Konsekvenser af broerne for kulturmiljøet
Københavns Kommune har heller ikke undersøgt hvad broerne vil betyde for resten af det fredede areal og har kun
inddraget få kvadratmeter omkring brofæsterne i fredningsdiskussionerne. Lokalrådet finder dette forkert, idet
broerne har markant indflydelse på hele det fredede areal og ikke kun de nærmeste omgivelser.
Københavns Kommune har undladt at videresende borgernes høringssvar til politikerne
Under sagens behandling har Christianshavns Lokalråd, såvel som andre lokale interessegrupper indsendt en række
indsigelser til Københavns Kommune, men de er aldrig blevet præsenteret for politikerne. Kun udtalelser fra
Christianshavns Lokaludvalg blev vedlagt den videre sagsbehandling, fordi bestemmelser omkring lokaludvalgene
påbyder dette.
Lokalrådet og det øvrige lokalsamfund har benyttet alle demokratiske muligheder for at blive hørt i denne sag,
inklusive indsendelser af indsigelser og alternative projektforslag. Københavns kommune har imidlertid ikke ønsket at
indgå i en dialog med lokalsamfundet om at finde en fornuftig løsning, der kunne tilfredsstille alle eller at iværksætte
seriøse undersøgelser, der kunne danne grundlag for et sagligt beslutningsgrundlag. I flere tilfælde har Københavns
Kommune ikke besvaret gentagne henvendelser med kommentarer, spørgsmål og svar om dette emne. I stedet har
Københavns Kommune blot bedt advokatfirmaet Horten begrunde, hvorfor foreslåede alternativer ikke var mulige.
Samlet set finder Christianshavns Lokalråd det utilfredsstillende at hele fredningssagen har været behandlet uden at
have et realistisk billede af den forventede benyttelse af broerne. Christianshavns Lokalråd finder det endvidere i strid
med god forvaltningsskik ikke at videresende borgernes høringssvar til politikerne og i hvert fald i modstrid med det
nærdemokrati, som kommunen efter sigende ønsker styrket.
3) Der findes alternative løsninger, der tilfredsstiller alle
Lokalområdet og andre interesseorganisationer på Christianshavn har gentagne gange præsenteret seriøse og
gennemarbejde forslag til alternativer til broerne for kommunen. De kan trafikforsyne havnen bedre end broer, er
sammenlignelige eller billigere i etablering og markant billigere i drift. 3 X Nielsen og Pihl og Søn har på foranledning af
christianshavnere fx i detaljer tegnet et projekt, som beskriver en tunnel fra Kgl. Grønlandske Handels Plads til
Arsenaløen. Dette projekt er fuldt realiserbart og har mange fordele. For det første er der ingen hindring for skibene,
som kan sejle, uafhængigt at broåbninger. For det andet er der ingen tidspunkter hvor cyklisterne ikke kan køre. Dette
er en fordel i forhold til broerne, som vil stå åbne i god del af tiden på grund af skibe, der skal passere broerne
(kanalen er en Københavns mest trafikerede vandveje). Andre alternativer har været pendulfærger, som også sørger
for glimrende trafikforsyning uden at fjerne det maritime miljø på Chrstianshavn.
Andre oplysninger

Både den almennyttige boligforening Lejerbo og Wilders Plads Ejendomme har sagsanlæg kørende mod
Naturklagenævnet og Københavns Kommune i denne sag.
Samlet set er der truffet beslutning om opførelse af et antal broer på Christianshavn, uden at der er dokumenteret et
sagligt trafikalt grundlag for det, på et grundlag, der næppe kan tillades med en dispensation og mod bedre vidende
om at der findes alternativer til broerne, som er billigere og bedre.
Christianshavns Lokalråd mener at projektets skadelige virkninger langt overstiger dets fordele og skal på det grundlag
anmode Ombudsmanden om at gennemgå sagen. Vi er af den opfattelse at sagen er af principiel karakter, og at den
fremover kan få store konsekvenser for fredninger overalt i Danmark, hvis den anvendte praksis tillades.
Vi står naturligvis til tjeneste med bilag og yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Jane Lytthans,
Fmd., Christianshavns Lokalråd
Christianshavns Lokalråd består af repræsentanter for mere end 40 lokale foreninger, heriblandt beboerforeninger, bådelaug, skoler, institutioner,
menighedsråd samt lokale politiske vælgerforeninger. Lokalrådet er en tværpolitisk forening som er initiativtager, formidler og rådgiver i sociale,
kulturelle, byplanmæssige og andre spørgsmål som vedrører vores bydel.