Klage til Folketingets Ombudsmand - Christianshavns Lokalråd

fredningens formål, eller i realiteten indebærer en hel eller delvis ophævelse af fredningen, kan kun ske ved
gennemførelse af en ny fredning efter reglerne i kapitel 6” og at ”dette skyldes hensynet til fredningens karakter af en
varig sikring”.
Men med en gave på 160 mio. kr., som Københavns Kommune har fået tilsagn om fra A. P. Møller Fonden, er
Christianshavns Kanals fredning i praksis for nylig blevet ophævet, ikke ved en affredning, men ved en dispensation,
som er i strid mod fredningens formål.
Tilladelse til etablering af broer vil således med sikkerhed medføre, at det maritime miljø i Christianshavns Kanal
forsvinder, og at hele grundlaget for bydelens karakteristikum dermed ikke længere er til stede. Selv om broerne laves
oplukkelige, er det en generel erfaring fra andre steder, hvor man har bygget broer foran havne, at havnene ikke
overlever. I Danmark er Næstved, Frederikssund og to andre havne på Christianshavn eksempler på dette. Det drejer
sig om den sydlige del af Christianshavns Kanal, som ikke tillader udsejling på grund af Knippelsbro og havnen i
Halvtolv på Holmen. Sidstnævnte åbnes af lokale beboere, men alligevel er der kun joller og små motorbåde i havnen
og ingen sejlskibe. I modsætning til den generelle opfattelse af at bådejere ligger i de historiske havne af æstetiske
hensyn, har sejlerne både for at sejle, og fravær af fri adgang til havet får dem til at søge andre havne.
Christianshavns Lokalråd er overordnet uforstående overfor beslutningen om at bygge broer, fordi den har store
konsekvenser for området uden at der er dokumenteret nogen positiv virkning af de vedtagne broer. Tabet af
kulturarven og det rekreative miljø vil medføre et mindre attraktivt miljø for christianshavnere, københavnere og
turister, som på sommerdage kan ses i tusindvis på kajstrækningerne. At området bruges intensivt til rekreative formål
understreges af der er seks daglige tømninger af affaldsbeholderne langs kanalen.
De fleste turister, som bruger det attraktive miljø i kanalen, er gæster på havnerundfarterne. Bådene, som sejler hvert
andet minut i sommertiden, transporterer mere end en mio. turister gennem Christianshavns Kanal hvert år. I
fremtiden vil en stor del af bådene ikke kunne sejle gennem kanalen, fordi der ikke både vil være plads til
kanalrundfartsbåde og både, som venter på broåbning i og udenfor kanalen. Den attraktion, som turisterne i en
meningsundersøgelse fra 2011 kårede som den bedste i København, vil altså blive væsentligt beskåret. Også
Christianshavns Lokaludvalg, Dansk Sejlunion, Friluftsrådet, HavneForum København, Lad Havnen Leve og andre
organisationer og borgere har protesteret over beslutningen. 94 % af christianshavnerne har fx i en meningsmåling
tilkendegivet deres modstand mod at ødelægge havnen.
Christianshavns Lokalråd klager hermed over denne beslutning, som betyder at et værdifuldt miljø i hovedstaden går
tabt. Lokalrådet støttes i denne holdning i brev af 30. juli 2001 fra Kystdirektoratet (bilag D), hvori direktoratet
meddeler afslag på gang- og cykelforbindelse til Holmen, idet direktoratet anser projektet for at være ”problematisk i
forhold til indvirkningen på kulturmiljøet”.
Vedr. ansøgning om opførelse af broer som en dispensation
Fredningens formål var, jfr. tidligere, at bevare det attraktive, maritime miljø i Christianshavns Kanal. Der er i
gældende fredningsdeklaration åbnet mulighed for etablering af tunneller under kanalen, hvis udviklingen skulle
nødvendiggøre dette. Broer nævnes derimod ikke i deklarationen, hvilket iflg. nævnte dir. Barfred var begrundet i at
de ikke ansås for forenelige med bevarelsen af miljøet og at det således aldrig har været meningen området skulle
blive afspærret, idet al erfaring som tidligere nævnt taler for at det attraktive, maritime miljø forsvinder, hvis der
bygges broer.
Tilladelsen til at bygge broer er søgt og givet som en dispensation, men iflg. Naturbeskyttelseslovens §50, stk. 1,
fordrer en dispensation at dispensationen ikke strider mod fredningens formål. Det gør den i denne sag.
Dispensationer fra fredninger kan desuden kun omfatte projekter som beslaglægger en ubetydelig del af det fredede
område, eller er beliggende i udkanten af dette. Heller ikke disse betingelser er opfyldt i nærværende sag.
Ikke desto mindre er fredningssagen behandlet af Fredningsnævnet og at Naturklagenævnet som en dispensationssag.
Selvom sagen havde været behandlet som en ny fredningssag, hvilket kræves i sager med ophævelse af fredninger og
videregående afvigelser fra fredningen, der er i strid med fredningens formål, er det svært at se hvordan man kan
affrede området. Iflg. loven skal der være ”tungtvejende samfundsmæssige hensyn” eller fredningen skal have ”mistet
sin betydning” for at man kan fjerne områdefredning. Ingen af disse betingelser er til stede, idet en cykelforbindelse,
hvis berettigelse eller forventet brug i øvrigt aldrig er dokumenteret, næppe kan betegnes som et tungtvejende,
samfundsmæssigt hensyn, ligesom områdets fredning er lige så aktuel i dag som den var da den blev lyst.
Parallelt med den videre projektering, har Københavns Kommune ansøgt Fredningsnævnet om nye fredningsregler for
kanalerne. Denne sag er ikke afsluttet, men afspejler måske at Københavns Kommune er klar over at en dispensation
ikke er dækkende for den affredning, der i realiteten er tale om.