Klage til Folketingets Ombudsmand - Christianshavns Lokalråd

More documents

Recommendations

Info

fredningens formål, eller i realiteten indebærer en hel eller delvis ophævelse af fredningen, kan kun ske ved gennemførelse af en ny fredning efter reglerne i kapitel 6” og at ”dette skyldes hensynet til fredningens karakter af en varig sikring”. Men med en gave på 160 mio. kr., som Københavns Kommune har fået tilsagn om fra A. P. Møller Fonden, er Christianshavns Kanals fredning i praksis for nylig blevet ophævet, ikke ved en affredning, men ved en dispensation, som er i strid mod fredningens formål. Tilladelse til etablering af broer vil således med sikkerhed medføre, at det maritime miljø i Christianshavns Kanal forsvinder, og at hele grundlaget for bydelens karakteristikum dermed ikke længere er til stede. Selv om broerne laves oplukkelige, er det en generel erfaring fra andre steder, hvor man har bygget broer foran havne, at havnene ikke overlever. I Danmark er Næstved, Frederikssund og to andre havne på Christianshavn eksempler på dette. Det drejer sig om den sydlige del af Christianshavns Kanal, som ikke tillader udsejling på grund af Knippelsbro og havnen i Halvtolv på Holmen. Sidstnævnte åbnes af lokale beboere, men alligevel er der kun joller og små motorbåde i havnen og ingen sejlskibe. I modsætning til den generelle opfattelse af at bådejere ligger i de historiske havne af æstetiske hensyn, har sejlerne både for at sejle, og fravær af fri adgang til havet får dem til at søge andre havne. Christianshavns Lokalråd er overordnet uforstående overfor beslutningen om at bygge broer, fordi den har store konsekvenser for området uden at der er dokumenteret nogen positiv virkning af de vedtagne broer. Tabet af kulturarven og det rekreative miljø vil medføre et mindre attraktivt miljø for christianshavnere, københavnere og turister, som på sommerdage kan ses i tusindvis på kajstrækningerne. At området bruges intensivt til rekreative formål understreges af der er seks daglige tømninger af affaldsbeholderne langs kanalen. De fleste turister, som bruger det attraktive miljø i kanalen, er gæster på havnerundfarterne. Bådene, som sejler hvert andet minut i sommertiden, transporterer mere end en mio. turister gennem Christianshavns Kanal hvert år. I fremtiden vil en stor del af bådene ikke kunne sejle gennem kanalen, fordi der ikke både vil være plads til kanalrundfartsbåde og både, som venter på broåbning i og udenfor kanalen. Den attraktion, som turisterne i en meningsundersøgelse fra 2011 kårede som den bedste i København, vil altså blive væsentligt beskåret. Også Christianshavns Lokaludvalg, Dansk Sejlunion, Friluftsrådet, HavneForum København, Lad Havnen Leve og andre organisationer og borgere har protesteret over beslutningen. 94 % af christianshavnerne har fx i en meningsmåling tilkendegivet deres modstand mod at ødelægge havnen. Christianshavns Lokalråd klager hermed over denne beslutning, som betyder at et værdifuldt miljø i hovedstaden går tabt. Lokalrådet støttes i denne holdning i brev af 30. juli 2001 fra Kystdirektoratet (bilag D), hvori direktoratet meddeler afslag på gang- og cykelforbindelse til Holmen, idet direktoratet anser projektet for at være ”problematisk i forhold til indvirkningen på kulturmiljøet”. Vedr. ansøgning om opførelse af broer som en dispensation Fredningens formål var, jfr. tidligere, at bevare det attraktive, maritime miljø i Christianshavns Kanal. Der er i gældende fredningsdeklaration åbnet mulighed for etablering af tunneller under kanalen, hvis udviklingen skulle nødvendiggøre dette. Broer nævnes derimod ikke i deklarationen, hvilket iflg. nævnte dir. Barfred var begrundet i at de ikke ansås for forenelige med bevarelsen af miljøet og at det således aldrig har været meningen området skulle blive afspærret, idet al erfaring som tidligere nævnt taler for at det attraktive, maritime miljø forsvinder, hvis der bygges broer. Tilladelsen til at bygge broer er søgt og givet som en dispensation, men iflg. Naturbeskyttelseslovens §50, stk. 1, fordrer en dispensation at dispensationen ikke strider mod fredningens formål. Det gør den i denne sag. Dispensationer fra fredninger kan desuden kun omfatte projekter som beslaglægger en ubetydelig del af det fredede område, eller er beliggende i udkanten af dette. Heller ikke disse betingelser er opfyldt i nærværende sag. Ikke desto mindre er fredningssagen behandlet af Fredningsnævnet og at Naturklagenævnet som en dispensationssag. Selvom sagen havde været behandlet som en ny fredningssag, hvilket kræves i sager med ophævelse af fredninger og videregående afvigelser fra fredningen, der er i strid med fredningens formål, er det svært at se hvordan man kan affrede området. Iflg. loven skal der være ”tungtvejende samfundsmæssige hensyn” eller fredningen skal have ”mistet sin betydning” for at man kan fjerne områdefredning. Ingen af disse betingelser er til stede, idet en cykelforbindelse, hvis berettigelse eller forventet brug i øvrigt aldrig er dokumenteret, næppe kan betegnes som et tungtvejende, samfundsmæssigt hensyn, ligesom områdets fredning er lige så aktuel i dag som den var da den blev lyst. Parallelt med den videre projektering, har Københavns Kommune ansøgt Fredningsnævnet om nye fredningsregler for kanalerne. Denne sag er ikke afsluttet, men afspejler måske at Københavns Kommune er klar over at en dispensation ikke er dækkende for den affredning, der i realiteten er tale om.
Det er således Lokalrådets opfattelse at opførelse at broer i det fredede område ikke er en dispensationssag, og skal på det grundlag klage over, at den er blevet behandlet som sådan. 2) Sagsbehandlingen i Københavns Kommune Beslutning om opførelse af broerne er truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Forud for udarbejdelse af forslag om bygning af broer over Inderhavnen, blev der ikke foretaget en trafikal analyse for at fastlægge den fremtidige brug. I stedet skønnede COWI i rapport (bilag E) til Københavns Kommune antallet af cyklister ud fra brugen af Bryggebroen. Disse to broer er imidlertid ikke sammenlignelige. Hvor Bryggebroen er den eneste forbindelse over havnen i flere kilometers omkreds, ligger de nye broer over Inderhavnen kun få hundrede meter fra Knippelsbro. Københavns Kommune har da også angivet yderst variable tal for den forventede brug: fra 10.000 om dagen (Anne Vang ved kåring af vinder af projektkonkurrencen i Dansk Arkitekturcenter) ned til ca. 1000 i de senere udtalelser. Christianshavns Lokalråd skal i den forbindelse pege på at en lokal interesseorganisation, Lad Havnen Leve, på grundlag af flere hundrede interviews blandt cyklister på Knippelsbro, skønner at blot nogle få hundrede cyklister vil bruge de nye broer. Lad Havnen Leve peger på at langt de fleste (93%) af de adspurgte ville få en længere rute over de nye broer, ligesom broåbninger, som jo stopper cyklisterne, ikke er medtaget i COWI rapporten. Rapporten angiver da også selv at det er for resursekrævende at undersøge de faktiske forhold. Konsekvenser af broerne for kulturmiljøet Københavns Kommune har heller ikke undersøgt hvad broerne vil betyde for resten af det fredede areal og har kun inddraget få kvadratmeter omkring brofæsterne i fredningsdiskussionerne. Lokalrådet finder dette forkert, idet broerne har markant indflydelse på hele det fredede areal og ikke kun de nærmeste omgivelser. Københavns Kommune har undladt at videresende borgernes høringssvar til politikerne Under sagens behandling har Christianshavns Lokalråd, såvel som andre lokale interessegrupper indsendt en række indsigelser til Københavns Kommune, men de er aldrig blevet præsenteret for politikerne. Kun udtalelser fra Christianshavns Lokaludvalg blev vedlagt den videre sagsbehandling, fordi bestemmelser omkring lokaludvalgene påbyder dette. Lokalrådet og det øvrige lokalsamfund har benyttet alle demokratiske muligheder for at blive hørt i denne sag, inklusive indsendelser af indsigelser og alternative projektforslag. Københavns kommune har imidlertid ikke ønsket at indgå i en dialog med lokalsamfundet om at finde en fornuftig løsning, der kunne tilfredsstille alle eller at iværksætte seriøse undersøgelser, der kunne danne grundlag for et sagligt beslutningsgrundlag. I flere tilfælde har Københavns Kommune ikke besvaret gentagne henvendelser med kommentarer, spørgsmål og svar om dette emne. I stedet har Københavns Kommune blot bedt advokatfirmaet Horten begrunde, hvorfor foreslåede alternativer ikke var mulige. Samlet set finder Christianshavns Lokalråd det utilfredsstillende at hele fredningssagen har været behandlet uden at have et realistisk billede af den forventede benyttelse af broerne. Christianshavns Lokalråd finder det endvidere i strid med god forvaltningsskik ikke at videresende borgernes høringssvar til politikerne og i hvert fald i modstrid med det nærdemokrati, som kommunen efter sigende ønsker styrket. 3) Der findes alternative løsninger, der tilfredsstiller alle Lokalområdet og andre interesseorganisationer på Christianshavn har gentagne gange præsenteret seriøse og gennemarbejde forslag til alternativer til broerne for kommunen. De kan trafikforsyne havnen bedre end broer, er sammenlignelige eller billigere i etablering og markant billigere i drift. 3 X Nielsen og Pihl og Søn har på foranledning af christianshavnere fx i detaljer tegnet et projekt, som beskriver en tunnel fra Kgl. Grønlandske Handels Plads til Arsenaløen. Dette projekt er fuldt realiserbart og har mange fordele. For det første er der ingen hindring for skibene, som kan sejle, uafhængigt at broåbninger. For det andet er der ingen tidspunkter hvor cyklisterne ikke kan køre. Dette er en fordel i forhold til broerne, som vil stå åbne i god del af tiden på grund af skibe, der skal passere broerne (kanalen er en Københavns mest trafikerede vandveje). Andre alternativer har været pendulfærger, som også sørger for glimrende trafikforsyning uden at fjerne det maritime miljø på Chrstianshavn. Andre oplysninger
Page 1: Folketingets Ombudsmand Gammeltorv

Klage til Folketingets Ombudsmand - Christianshavns Lokalråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?