Klage til Folketingets Ombudsmand - Christianshavns Lokalråd
Klage til Folketingets Ombudsmand - Christianshavns Lokalråd
Klage til Folketingets Ombudsmand - Christianshavns Lokalråd
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Folketingets</strong> <strong>Ombudsmand</strong><br />
Gammeltorv 22<br />
1457 København K<br />
Vedrørende: Bygning af broer over <strong>Christianshavns</strong> Kanal<br />
<strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong><br />
Beboerhuset · Dronningensgade 34 · 1420 København K<br />
www.christianshavnslokalraad.dk<br />
post@christianshavnslokalraad.dk<br />
Christianshavn, den 18. oktober 2011<br />
<strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong> ønsker hermed at indgive en klage over Københavns Kommune og Natur- og<br />
Miljøklagenævnet i ovennævnte sag. <strong>Klage</strong>n omfatter:<br />
1) Beslutning truffet i Naturklagenævnet den 13.12.2010 (bilag A) om annullering af samtlige betingelser ops<strong>til</strong>let af<br />
Fredningsnævnet for København som betingelse for dispensation af 30.3.2010 (bilag B).<br />
2) Københavns Kommunes sagsbehandling, herunder at beslutninger er truffet på et ufuldstændigt grundlag, at<br />
forvaltningen ikke har videresendt lokale udtalelser <strong>til</strong> politikerne samt at nødvendige <strong>til</strong>ladelser ikke har været <strong>til</strong><br />
stede inden projektkonkurrencens udskrivelse.<br />
<strong>Lokalråd</strong>ets begrundelse for at klage er at bygning af broer i det fredede område ødelægger et fredet miljø og således<br />
ikke er forenelig med de lyste fredningsdeklarationer (bilag C). <strong>Lokalråd</strong>et finder således at ovennævnte myndigheders<br />
administration af fredningsloven ikke er i overensstemmelse med hensigten i loven.<br />
Baggrund<br />
Historie<br />
Christianshavn anlagdes af Christian den IV omkring 1619 som fæstningsby. Betydningen heraf har dog været<br />
beskeden, idet Christianshavn ret hurtigt i stedet fik kommerciel betydning for skibsfarten. Anlæg af pakhuse, hvoraf<br />
flere stadig står, samt hovedsæde for Asiatisk Kompagni og Kgl. Grønlandske Handel understreger denne udvikling.<br />
Gennem 1900-tallet var Christianshavn sæde for fiskeri, med mange kuttere i kanalen. I de seneste årtier har<br />
kanalerne været sæde for et aktivt sejlermiljø med både store sejlskibe og mindre træjoller. Gennem hele bydelens<br />
400-årige historie har Christianshavn således været kendetegnet ved kanalerne og deres direkte forbindelse <strong>til</strong> havet.<br />
Det maritime miljø, som derved har eksisteret, er grundlaget for det Christianshavn som vi kender det i dag.<br />
Fredning<br />
Det er i erkendelse af disse forhold, at <strong>Christianshavns</strong> Kanal blev fredet i 1966. Dette skete på initiativ af daværende<br />
overborgmester Wasard, direktør i første afdeling i Københavns Kommune Sverre Borring og dir. Niels Barfred, som<br />
foruden sit firma, Wilders Plads Ejendomme, også repræsenterede en række andre lodsejere på Wilders Ø.<br />
Sidstnævnte er eneste nulevende af den oprindelige fredningsgruppe og har ved forespørgsel bekræftet at det var det<br />
særegne maritime miljø, befordret af kanalernes sejlbarhed, der ønskedes bevaret med fredningen.<br />
1) Vedr. Naturklagenævnets <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> brobygning<br />
På Christianshavn har vi antaget, at kanalens fredning var at regne for varig, især i betragtning af hvor vital en del af<br />
områdets karaktert kanalerne er. Dette har vi bl.a. baseret på skrivelse af 30.6.1993 fra daværende formand for<br />
Naturklagenævnet, professor dr.jur. Bendt Andersen, som i en anden fredningssag vedrørende et område i en anden<br />
kommune udtaler at den konkrete sag ”ikke er undergivet nogen tidsbegrænsning” samt i Vejledning om<br />
naturbeskyttelsesloven afsnit 12.13, hvor det beskrives at ”videregående afvigelser fra en fredning, der er i strid med
fredningens formål, eller i realiteten indebærer en hel eller delvis ophævelse af fredningen, kan kun ske ved<br />
gennemførelse af en ny fredning efter reglerne i kapitel 6” og at ”dette skyldes hensynet <strong>til</strong> fredningens karakter af en<br />
varig sikring”.<br />
Men med en gave på 160 mio. kr., som Københavns Kommune har fået <strong>til</strong>sagn om fra A. P. Møller Fonden, er<br />
<strong>Christianshavns</strong> Kanals fredning i praksis for nylig blevet ophævet, ikke ved en affredning, men ved en dispensation,<br />
som er i strid mod fredningens formål.<br />
Tilladelse <strong>til</strong> etablering af broer vil således med sikkerhed medføre, at det maritime miljø i <strong>Christianshavns</strong> Kanal<br />
forsvinder, og at hele grundlaget for bydelens karakteristikum dermed ikke længere er <strong>til</strong> stede. Selv om broerne laves<br />
oplukkelige, er det en generel erfaring fra andre steder, hvor man har bygget broer foran havne, at havnene ikke<br />
overlever. I Danmark er Næstved, Frederikssund og to andre havne på Christianshavn eksempler på dette. Det drejer<br />
sig om den sydlige del af <strong>Christianshavns</strong> Kanal, som ikke <strong>til</strong>lader udsejling på grund af Knippelsbro og havnen i<br />
Halvtolv på Holmen. Sidstnævnte åbnes af lokale beboere, men alligevel er der kun joller og små motorbåde i havnen<br />
og ingen sejlskibe. I modsætning <strong>til</strong> den generelle opfattelse af at bådejere ligger i de historiske havne af æstetiske<br />
hensyn, har sejlerne både for at sejle, og fravær af fri adgang <strong>til</strong> havet får dem <strong>til</strong> at søge andre havne.<br />
<strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong> er overordnet uforstående overfor beslutningen om at bygge broer, fordi den har store<br />
konsekvenser for området uden at der er dokumenteret nogen positiv virkning af de vedtagne broer. Tabet af<br />
kulturarven og det rekreative miljø vil medføre et mindre attraktivt miljø for christianshavnere, københavnere og<br />
turister, som på sommerdage kan ses i tusindvis på kajstrækningerne. At området bruges intensivt <strong>til</strong> rekreative formål<br />
understreges af der er seks daglige tømninger af affaldsbeholderne langs kanalen.<br />
De fleste turister, som bruger det attraktive miljø i kanalen, er gæster på havnerundfarterne. Bådene, som sejler hvert<br />
andet minut i sommertiden, transporterer mere end en mio. turister gennem <strong>Christianshavns</strong> Kanal hvert år. I<br />
fremtiden vil en stor del af bådene ikke kunne sejle gennem kanalen, fordi der ikke både vil være plads <strong>til</strong><br />
kanalrundfartsbåde og både, som venter på broåbning i og udenfor kanalen. Den attraktion, som turisterne i en<br />
meningsundersøgelse fra 2011 kårede som den bedste i København, vil altså blive væsentligt beskåret. Også<br />
<strong>Christianshavns</strong> Lokaludvalg, Dansk Sejlunion, Friluftsrådet, HavneForum København, Lad Havnen Leve og andre<br />
organisationer og borgere har protesteret over beslutningen. 94 % af christianshavnerne har fx i en meningsmåling<br />
<strong>til</strong>kendegivet deres modstand mod at ødelægge havnen.<br />
<strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong> klager hermed over denne beslutning, som betyder at et værdifuldt miljø i hovedstaden går<br />
tabt. <strong>Lokalråd</strong>et støttes i denne holdning i brev af 30. juli 2001 fra Kystdirektoratet (bilag D), hvori direktoratet<br />
meddeler afslag på gang- og cykelforbindelse <strong>til</strong> Holmen, idet direktoratet anser projektet for at være ”problematisk i<br />
forhold <strong>til</strong> indvirkningen på kulturmiljøet”.<br />
Vedr. ansøgning om opførelse af broer som en dispensation<br />
Fredningens formål var, jfr. tidligere, at bevare det attraktive, maritime miljø i <strong>Christianshavns</strong> Kanal. Der er i<br />
gældende fredningsdeklaration åbnet mulighed for etablering af tunneller under kanalen, hvis udviklingen skulle<br />
nødvendiggøre dette. Broer nævnes derimod ikke i deklarationen, hvilket iflg. nævnte dir. Barfred var begrundet i at<br />
de ikke ansås for forenelige med bevarelsen af miljøet og at det således aldrig har været meningen området skulle<br />
blive afspærret, idet al erfaring som tidligere nævnt taler for at det attraktive, maritime miljø forsvinder, hvis der<br />
bygges broer.<br />
Tilladelsen <strong>til</strong> at bygge broer er søgt og givet som en dispensation, men iflg. Naturbeskyttelseslovens §50, stk. 1,<br />
fordrer en dispensation at dispensationen ikke strider mod fredningens formål. Det gør den i denne sag.<br />
Dispensationer fra fredninger kan desuden kun omfatte projekter som beslaglægger en ubetydelig del af det fredede<br />
område, eller er beliggende i udkanten af dette. Heller ikke disse betingelser er opfyldt i nærværende sag.<br />
Ikke desto mindre er fredningssagen behandlet af Fredningsnævnet og at Naturklagenævnet som en dispensationssag.<br />
Selvom sagen havde været behandlet som en ny fredningssag, hvilket kræves i sager med ophævelse af fredninger og<br />
videregående afvigelser fra fredningen, der er i strid med fredningens formål, er det svært at se hvordan man kan<br />
affrede området. Iflg. loven skal der være ”tungtvejende samfundsmæssige hensyn” eller fredningen skal have ”mistet<br />
sin betydning” for at man kan fjerne områdefredning. Ingen af disse betingelser er <strong>til</strong> stede, idet en cykelforbindelse,<br />
hvis berettigelse eller forventet brug i øvrigt aldrig er dokumenteret, næppe kan betegnes som et tungtvejende,<br />
samfundsmæssigt hensyn, ligesom områdets fredning er lige så aktuel i dag som den var da den blev lyst.<br />
Parallelt med den videre projektering, har Københavns Kommune ansøgt Fredningsnævnet om nye fredningsregler for<br />
kanalerne. Denne sag er ikke afsluttet, men afspejler måske at Københavns Kommune er klar over at en dispensation<br />
ikke er dækkende for den affredning, der i realiteten er tale om.
Det er således <strong>Lokalråd</strong>ets opfattelse at opførelse at broer i det fredede område ikke er en dispensationssag, og skal<br />
på det grundlag klage over, at den er blevet behandlet som sådan.<br />
2) Sagsbehandlingen i Københavns Kommune<br />
Beslutning om opførelse af broerne er truffet på et u<strong>til</strong>strækkeligt grundlag.<br />
Forud for udarbejdelse af forslag om bygning af broer over Inderhavnen, blev der ikke foretaget en trafikal analyse for<br />
at fastlægge den fremtidige brug. I stedet skønnede COWI i rapport (bilag E) <strong>til</strong> Københavns Kommune antallet af<br />
cyklister ud fra brugen af Bryggebroen. Disse to broer er imidlertid ikke sammenlignelige. Hvor Bryggebroen er den<br />
eneste forbindelse over havnen i flere kilometers omkreds, ligger de nye broer over Inderhavnen kun få hundrede<br />
meter fra Knippelsbro. Københavns Kommune har da også angivet yderst variable tal for den forventede brug: fra<br />
10.000 om dagen (Anne Vang ved kåring af vinder af projektkonkurrencen i Dansk Arkitekturcenter) ned <strong>til</strong> ca. 1000 i<br />
de senere udtalelser.<br />
<strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong> skal i den forbindelse pege på at en lokal interesseorganisation, Lad Havnen Leve, på<br />
grundlag af flere hundrede interviews blandt cyklister på Knippelsbro, skønner at blot nogle få hundrede cyklister vil<br />
bruge de nye broer. Lad Havnen Leve peger på at langt de fleste (93%) af de adspurgte ville få en længere rute over de<br />
nye broer, ligesom broåbninger, som jo stopper cyklisterne, ikke er medtaget i COWI rapporten. Rapporten angiver da<br />
også selv at det er for resursekrævende at undersøge de faktiske forhold.<br />
Konsekvenser af broerne for kulturmiljøet<br />
Københavns Kommune har heller ikke undersøgt hvad broerne vil betyde for resten af det fredede areal og har kun<br />
inddraget få kvadratmeter omkring brofæsterne i fredningsdiskussionerne. <strong>Lokalråd</strong>et finder dette forkert, idet<br />
broerne har markant indflydelse på hele det fredede areal og ikke kun de nærmeste omgivelser.<br />
Københavns Kommune har undladt at videresende borgernes høringssvar <strong>til</strong> politikerne<br />
Under sagens behandling har <strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong>, såvel som andre lokale interessegrupper indsendt en række<br />
indsigelser <strong>til</strong> Københavns Kommune, men de er aldrig blevet præsenteret for politikerne. Kun udtalelser fra<br />
<strong>Christianshavns</strong> Lokaludvalg blev vedlagt den videre sagsbehandling, fordi bestemmelser omkring lokaludvalgene<br />
påbyder dette.<br />
<strong>Lokalråd</strong>et og det øvrige lokalsamfund har benyttet alle demokratiske muligheder for at blive hørt i denne sag,<br />
inklusive indsendelser af indsigelser og alternative projektforslag. Københavns kommune har imidlertid ikke ønsket at<br />
indgå i en dialog med lokalsamfundet om at finde en fornuftig løsning, der kunne <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>le alle eller at iværksætte<br />
seriøse undersøgelser, der kunne danne grundlag for et sagligt beslutningsgrundlag. I flere <strong>til</strong>fælde har Københavns<br />
Kommune ikke besvaret gentagne henvendelser med kommentarer, spørgsmål og svar om dette emne. I stedet har<br />
Københavns Kommune blot bedt advokatfirmaet Horten begrunde, hvorfor foreslåede alternativer ikke var mulige.<br />
Samlet set finder <strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong> det u<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende at hele fredningssagen har været behandlet uden at<br />
have et realistisk billede af den forventede benyttelse af broerne. <strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong> finder det endvidere i strid<br />
med god forvaltningsskik ikke at videresende borgernes høringssvar <strong>til</strong> politikerne og i hvert fald i modstrid med det<br />
nærdemokrati, som kommunen efter sigende ønsker styrket.<br />
3) Der findes alternative løsninger, der <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>ler alle<br />
Lokalområdet og andre interesseorganisationer på Christianshavn har gentagne gange præsenteret seriøse og<br />
gennemarbejde forslag <strong>til</strong> alternativer <strong>til</strong> broerne for kommunen. De kan trafikforsyne havnen bedre end broer, er<br />
sammenlignelige eller billigere i etablering og markant billigere i drift. 3 X Nielsen og Pihl og Søn har på foranledning af<br />
christianshavnere fx i detaljer tegnet et projekt, som beskriver en tunnel fra Kgl. Grønlandske Handels Plads <strong>til</strong><br />
Arsenaløen. Dette projekt er fuldt realiserbart og har mange fordele. For det første er der ingen hindring for skibene,<br />
som kan sejle, uafhængigt at broåbninger. For det andet er der ingen tidspunkter hvor cyklisterne ikke kan køre. Dette<br />
er en fordel i forhold <strong>til</strong> broerne, som vil stå åbne i god del af tiden på grund af skibe, der skal passere broerne<br />
(kanalen er en Københavns mest trafikerede vandveje). Andre alternativer har været pendulfærger, som også sørger<br />
for glimrende trafikforsyning uden at fjerne det maritime miljø på Chrstianshavn.<br />
Andre oplysninger
Både den almennyttige boligforening Lejerbo og Wilders Plads Ejendomme har sagsanlæg kørende mod<br />
Naturklagenævnet og Københavns Kommune i denne sag.<br />
Samlet set er der truffet beslutning om opførelse af et antal broer på Christianshavn, uden at der er dokumenteret et<br />
sagligt trafikalt grundlag for det, på et grundlag, der næppe kan <strong>til</strong>lades med en dispensation og mod bedre vidende<br />
om at der findes alternativer <strong>til</strong> broerne, som er billigere og bedre.<br />
<strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong> mener at projektets skadelige virkninger langt overstiger dets fordele og skal på det grundlag<br />
anmode <strong>Ombudsmand</strong>en om at gennemgå sagen. Vi er af den opfattelse at sagen er af principiel karakter, og at den<br />
fremover kan få store konsekvenser for fredninger overalt i Danmark, hvis den anvendte praksis <strong>til</strong>lades.<br />
Vi står naturligvis <strong>til</strong> tjeneste med bilag og yderligere oplysninger.<br />
Med venlig hilsen<br />
Jane Lytthans,<br />
Fmd., <strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong><br />
<strong>Christianshavns</strong> <strong>Lokalråd</strong> består af repræsentanter for mere end 40 lokale foreninger, heriblandt beboerforeninger, bådelaug, skoler, institutioner,<br />
menighedsråd samt lokale politiske vælgerforeninger. <strong>Lokalråd</strong>et er en tværpolitisk forening som er initiativtager, formidler og rådgiver i sociale,<br />
kulturelle, byplanmæssige og andre spørgsmål som vedrører vores bydel.