December 2007 - Diabetes.dk

Kendte kokke 

Vores liv med diabetes 

Verdens Diabetes Dag 

Var du med? 

Gravide type 2’ere 

løber stor risiko 

6 · December 2007 · Diabetesforeningen · www.diabetes.dk 

Skuespilleren 

Jens Jørn Spottag 

om juice i kulissen, 

dieselmotorer og 

bagerbrød 

Insulinchok 

Så slemt er det

Se lyset i den mørke tid 

ACCU-CHEK ® COMPACT PLUS is trademark of the Roche Group. © 2007 Roche Diagnostics www.accu-chek.dk 

KONKURRENCE 

Gæt hvilken melodi 

sangen går på og vind en kurv 

med diabetesmad til julen. 

Send dit svar til: 

dk.julaccuchek@roche.com 

Accu-Chek ® Compact Plus kan fås til kr. 75 hos din grossist eller dit apotek frem til d. 18. januar 2008. 

Konkurrenceinformationer: 

Send dit svar på spørgsmålet til dk.julaccuchek@roche.com 

inden d. 16. december. I mailen skal du oplyse navn, adresse 

samt telefonnummer, så vi kan kontakte dig hvis du 

vinder i konkurrencen. Der vil blive trukket lod blandt alle 

de rigtige besvarelser om 5 kurve med diabetesmad. 

Kurvene har hver en værdi af 500 kr. Præmierne kan ikke 

ombyttes. Vinderne vil blive kontaktet direkte tirsdag 

d. 18. december. Konkurrencen er ikke købsbetinget og alle 

personer kan deltage. 

Accu-Chek ® 

1. Den lys - er i den mør - ke tid med Ac- cu-Chek 

bliver tes-ten så blid. Til sport og på job mens 

du er på vej lad Com - pact Plus kla-re tes - ten for dig. 

2 Hvorfor dog gøre testen så svær 

et tryk på en knap – resultatet er nær. 

Glem blot alt om kodning – det klarer den selv 

så du kan bruge din tid som du vil. 

3 En tromle med 17 tests gør det nemt 

med alt-i-et du jo intet har glemt. 

Du tester dit blodsukker uden panik 

– perfekt resultat med et lille prik. 

4 Hvis du måske har svært ved at se 

lad Compact Plus bare hjælpe med det. 

Din måler den bipper når testen er klar 

og tallene lyser – en måling du har. 

5 Til slut vi blot vil ønske for dig 

at blodsukkermåling vil gå som en leg. 

En glædelig jul med sang og med fest 

og gaven i år hedder Accu-Chek. 

4 Leder: Der skal handles, hvis kurven 

skal knækkes 

6 Skuespilleren Jens Jørn Spottag: 

“Jeg troede, jeg kunne cykle min 

diabetes væk” 

10 Verdens Diabetes Dag: Var du med? 

15 Julehilsen fra prins Joachim 

18 Ufødte børn trues af type 2 diabetes 

20 “Jeg følte mig så skyldig” 

22 Mad & tips: Spis (næsten) 

hvad du vil i julen 

27 Nye produkter 

28 Kendte kokke om livet med diabetes: 

Den Skaldede Kok: Casper har fået 

det gode liv 

Indhold 

Foto: Johnny Anthon Wichmann 

20 

Dorte Vad Larsen fik konstateret diabetes, 

da hun var gravid med sin ældste datter. 

54 Hjælpen kommer indefra 

57 Motivationsgrupper 

58 Jeg er stadig mig selv – og dog … 

– en personlig beretning om 

at få type 1 diabetes 

62 Rundt i regionerne 

73 Bestillingslisten 

75 Klummen af Simon Staun: 

Nytårsaften blev en fuser 

76 Sukkersyge Børns Dag 2008 


10 

Prinserne Nikolai og Felix var med til at markere Verdens 

Diabetes Dag – her med de blå ringe (knæklys) om halsen, 

der symboliserer samhørighed. 

32 Kokken Paul Cunningham: 

Jeg glemmer at spise 

36 Ankeafgørelse: Børn med stikkeangst 

kan få insuflon 

38 Forskningsnyt 

41 Nye regler øger behov for private 

rejseforsikringer 

43 Arv og testamente 

44 Behovsundersøgelse: Diabetes skal på 

dagsordenen 

46 Nyt look: Logo med merbetydning 

48 Insulinchok: “Jeg kunne ikke få liv i ham” 

50 Angsten for at gå i chok 

52 Diafonen 

Diabetesforeningen har 

fået ny grafisk identitet. 

46 

Hvad du? 

I Diabetesforeningens kogebøger tager vi udgangspunkt i, at det vil være med 

vægttab. Ca 80 – 90 % af personer, der får konstateret type 2 diabetes, er overvægtige, 

Diabetes nr. 6 | December 2007 

48 

Gitte Kristensen har skullet 

bekæmpe frygten for, at hendes 

mand – igen – får insulinchok. 

Foto: Søren Holm, Chili foto

or 

rns 

L e d e r 

Der skal handles, hvis kurven skal knækkes 

Danskerne har fået et nyt folketing. Diabetesforeningen 

har et enkelt budskab til de folkevalgte: 

træk i arbejdstøjet med det samme. Vi kan 

simpelthen ikke vente længere. 

Tal fra Det Nationale Diabetesregister viser, at antallet af 

mennesker, der bliver ramt af diabetes, stiger stødt. Mens 

der i 1997/98 var ca. 16.000 mennesker årligt, der fik 

konstateret diabetes, så ligger tallet nu nærmere 23.000 

årligt. Fortsætter den udvikling, står vi i en situation, hvor 

hver tredje dansker, der bliver født i dag, vil udvikle diabetes 

i løbet af sin levetid. Årsagen er bl.a. dårlig livsstil 

med manglende fysisk aktivitet og usunde kostvaner med 

overvægt og fedme til følge. 

Den udfordring, vi står over for nu, handler derfor først og 

fremmest om forebyggelse. Gennem årtier har det været 

kendt, at livsstilsrelaterede faktorer som kostvaner, fysisk 

aktivitet, overvægt og fedme alle har betydning for risikoen 

for at udvikle type 2 diabetes. Fra 1997 og frem til 

nu er der offentliggjort flere studier, der alle klart viser, at 

livsstilsændringer kan forsinke eller helt forhindre udvikling 

af diabetes. Alligevel tøver politikerne. 

Godt nok fik vi i 2003 en national handlingsplan for diabetes. 

Den indeholder tre hovedpunkter. En forbedret 

behandling af personer med diabetes, en forbedret opsporing 

af personer med uopdaget type 2 diabetes og en forebyggelsesplan 

mod type 2 diabetes. Hvad angår det første 

punkt, er der sket mange forbedringer. Men på opspo- 

Kendte kokke 

Vores liv med diabetes 


Var du med? 

Gravide type 2’ere 

løber stor risiko 


6 · December 2007 · Diabetesforeningen · www.diabetes.dk 

Skuespilleren 


om juice i kulissen, 

dieselmotorer og 

bagerbrød 

Insulinchok 

Så slemt er det 

Casper og hans far Carsten 

Olsen, bedre kendt som Den 

Skaldede Kok, fortæller om 

livet med diabetes på side 28. 

Foto: Bjarke Ørsted. 

Diabetes 6 · 2007 · Årgang 67 

Medlemsblad for Diabetesforeningen 

Landsforeningen for Sukkersyge 

Udkommer 6 gange årligt 

Oplag: 67.000 

Hovedkontor 

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C 

Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908 

Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652 

E-mail: df@diabetesforeningen.dk 

Web-site: www.diabetes.dk 

Telefon- og kontortid 

Omstilling 

Mandag til torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-14 

Diætister 

Mandag til torsdag kl. 9-12 

Socialrådgiver 

Mandag og torsdag kl. 9-15 

ringsområdet mangler skønsmæssigt 200.000 danskere at 

få påvist og behandlet deres diabetes. Og på det forebyggende 

område er stort set intet sket! 

Diabetesforeningen sætter fokus på forebyggelse i 2008. 

Vi opfordrer politikerne til at gøre det samme. Først skridt 

bør være at sætte prisen ned på frugt og grønt. Der er ingen 

grund til at vente på nye undersøgelser. Men samtidig 

skal prisen op på usunde føde- og drikkevarer. Undersøgelser 

viser nemlig, at det er den kombination, der kan få 

forbrugerne til at ændre handlingsmønstret. 

I dag er sundhed blevet et statussymbol. De højtuddannede 

og højtlønnede køber statussymboler, når de handler 

økologisk, sundt og miljøvenligt. Men vi skal have 

hele befolkningen med. Politikerne har en forpligtelse til 

at sikre, at det sunde valg bliver en mulighed for alle. Og 

der skal handles nu, hvis kurven skal knækkes. 

Rigtig glædelig jul og godt nytår 

Med venlig hilsen 

Allan Flyvbjerg 

professor, overlæge, dr.med. 

formand for Diabetesforeningen 

Diafonen 

Alle hverdage, tlf. 6312 1416 

E-mail: mail@diafonen.dk 

Web-site: www.diafonen.dk 

Meld dig ind 

Bliv medlem af Diabetesforeningen. 

Se side 36. 

Redaktion 

Annette Wognsen Frederiksen 

ansv. redaktør 

awf@diabetesforeningen.dk 

Helen H. Heidemann 

redaktør 

hh@diabetesforeningen.dk 

Dorte Lund Toftelund 

sekretær, annoncesalg 

dll@diabetesforeningen.dk 

Malene Bagger 

Lif Lundeman 

Lars Bonne Christensen 

Jens Dinsen 

Layout/tryk 

KreativGrafisk Aps 

Stibo Graphic A/S 

Clausen Offset ApS 

Redaktionen påtager sig ikke ansvar 

for annoncerede produkter eller 

for manuskripter, der indsendes 

uopfordret. 

Artikler må kun gengives efter aftale 

med redaktionen. 

Artikelforslag til næste nummer af 

Diabetes skal være redaktionen i hænde 

senest den 15. december 2007. 

Bladet udkommer også digitalt (DVD). 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag: 63.544 i 

perioden 1. juli 2006-30. juni 2007 

GRØSET T12.07.A.DK 

Måler du din blodglukose efter måltidet? 

Find ud af hvordan et måltid påvirker din blodglukose 

CONTOUR ® -apparatet kan måltidsmarkere måleresultater 

Før måltid Efter måltid 

● INGEN KODNING 

● Giver nøjagtige resultater 

● 5 sekunder testtid 

● Hukommelse 480 målinger 

● Lille bloddråbe 0,6 µl 

For yderligere information kontakt: 

Bayer HealthCare 

Diabetes Care 

www.bayerdiabetes.dk 

diabetes@bayer.dk 

Tlf: 45 23 50 37


“Jeg troede, jeg kunne 

cykle min diabetes væk” 

“Er det nu, jeg bliver økologisk landmand på Lolland?”, spurgte skuespilleren 

Jens Jørn Spottag hospitalslægen, da han fik konstateret type 1 diabetes for 

syv år siden. Nej, det var det – heldigvis – ikke, og det falder ham let at leve 

disciplineret med mange blodsukkermålinger, motion og sund kost. “Jeg vil jo 

gerne holde længe”, forklarer han. 

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Bjarke Ørsted 

Sommerferien var forbi, og 

skuespilleren Jens Jørn Spottag 

undrede sig, da han var 

tilbage i huset i Birkerød i Nordsjælland. 

Han kiggede sig selv i spejlet og 

syntes, han så noget hulkindet ud. 

- Der havde ikke været særlig mange 

spejle i Sverige, hvor jeg havde været 

på ferie med min familie, og nu 

undrede jeg mig over, hvordan jeg 

egentlig var kommet til at se så grå 

ud? Jeg havde også tabt seks kilo 

uden at ville det, havde været meget 

kuldskær hele sommeren, var faktisk 

sådan lidt pylret og ikke meget for at 

gå i vandet, som jeg ellers plejer. 

Hans daværende kone, skuespilleren 

Dea Fogh, bemærkede, at han også 

tissede hele tiden og burde gå til lægen. 

Hos lægen fik han målt sit blodsukker 

og derefter beordret til Hillerød 

Sygehus, hvor lægerne konstaterede, 

at skuespilleren havde type 1 diabetes. 

- Det havde ikke slået mig ét øjeblik 

– ikke før den weekend, hvor vi kom 

hjem. Ikke et øjeblik i løbet af hele 

sommeren, havde jeg tænkt det, selv 

om min farmor også havde diabetes, 

siger Jens Jørn Spottag. 

- Jeg var træt og sikkert også stresset, 

men bortforklarede mine symptomer 

med, at jeg stod midt i en kæmpe opgave 

med masser af tekstindlæring. 

“ 

Hvis jeg stadig skulle 

kunne fungere som 

skuespiller, vidste jeg, at 

jeg måtte være meget 

disciplineret omkring min 

diabetes„ 

Det var i sommeren 2000, og Jens 

Jørn Spottag øvede sig i Sverige på 

rollen som den tyske fysiker Werner 

Heisenberg i stykket “København”, 

som han skulle spille på Betty Nansen 

Teatret efter ferien. 

Men kunne han nu det? 

- Hvad gør jeg nu? Er det så nu, jeg 

ikke skal være stresset længere? Er 

det nu, jeg bliver økologisk landmand 

på Lolland og bakker helt ud 

af det her? Det spurgte jeg lægen på 

hospitalet om. Men han mente nok, 

at det at være landmand kunne være 

ligeså stressende – specielt, hvis man 

ikke er god til det. Og jeg har jo ikke 

lavet så frygtelig meget andet end at 

Diabetes nr. 6 | December 2007 7 

være skuespiller, så jeg måtte hellere 

blive ved min læst… 

Slut med hvedebrødsdagene 

Blot en uge efter, at Jens Jørn Spottag 

havde fået konstateret diabetes, stod 

han på scenen. Og vel at mærke i et 

stykke, hvor han i første akt skulle 

være på scenen i halvanden time i 

træk. 

- Jeg havde fyldt lommerne med druesukker, 

ligesom der stod både sukker 

og juice rundt omkring på scenen og 

hos suffløsen. Jeg kunne jo ikke bare 

lige smutte ud og tage et eller andet, 

hvis jeg fik brug for det. 

Det fik han heldigvis heller ikke, og 

faktisk varede det også næsten et helt 

år, før Jens Jørn Spottag fik brug for 

at tage insulin. 

- Jeg var i den såkaldte honeymoonperiode 

(hvedebrødsdage, red.), hvor 

jeg stadig selv producerede insulin, 

og efterhånden som tiden gik, spekulerede 

jeg faktisk på, om jeg overhovedet 

havde fået sukkersyge. Jeg cyklede 

tit mellem mit hjem i Birkerød 

og teatret i København, og cykelturen 

på godt 30 kilometer hver vej gjorde, 

at jeg indimellem tænkte, at jeg kunne 

motionere mig fra at have fået dia- 

Fortsættes >>

betes. Jeg troede, jeg kunne cykle mig 

fra det, for det var jo, hvad jeg kunne 

i begyndelsen. Hvis jeg havde et højt 

blodsukker og så løb eller cyklede 

en lang tur, så var tallet jo nede igen. 

Men altså – der er jo en grund til, at 

det hedder honeymoon. Det sluttede 

jo på et tidspunkt. 

Den erkendelse gav et lille dyk, men 

allerede et par dage efter diagnosen, 

havde Jens Jørn Spottag anlagt en meget 

praktisk vinkel på sin sygdom. 

- I sådan en situation falder man enten 

helt igennem og bliver topdeprimeret. 

Eller man lærer meget målrettet, 

hvordan man håndterer det og går 

lidt praktisk til værks med sig selv. 

- Hvis jeg skulle håndtere det her – og 

stadig fungere som skuespiller – vidste 

jeg, at jeg skulle være meget disciplineret 

med at tjekke mit sukker, 

inden jeg går på scenen. Jeg prøver 

at ligge tilpas højt inden, for det er 

vigtigt for mig ikke pludselig at tumle 

rundt. Og så er det jo en fysisk præstation 

at køre på med fuld udblæsning, 

så det kan jeg godt tillade mig. 

Jeg lægger også små sukker-depoter 

rundt omkring på scenen og siger 

altid til mine kolleger, at hvis de ser 

mig blive sløv eller mærkelig, så skal 

de gi’ mig noget juice eller noget an- 

“ Rugbrød 

Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 

er det eneste 

rigtige at spise, når 

maven skal ha’ noget 

at knurre på, når man 

er blevet sådan en 

dieselmotor„ 

det sødt. Det er jo vigtigt at fortælle, 

at nej, I skal ikke begynde at komme 

insulin i mig. Så slår I mig ihjel! 

Hoppede ud af mig selv 

Én gang har Jens Jørn Spottag oplevet, 

at han var ved at miste kontrollen 

på grund af et for lavt blodsukker. 

Det var i Frankrig, da han var på verdensturné 

med Tom Waits og Robert 

Wilsons version af stykket “Woyzeck” 

i 2002-2003. Jens Jørn Spottag havde 

hovedrollen som soldaten Woyzeck. 

- Vi spillede to gange om dagen, og 

midt i anden gennemspilning kunne 

jeg mærke, at jeg ikke havde spist nok 

mad og juice. Jeg mærkede, at mine 

leverdepoter begyndte at pumpe derudad, 

og så hoppede jeg nærmest ud 

af mig selv – gik bag om mig selv – for 

at regne ud, hvad jeg nu gjorde. Ingen 

skulle helst bemærke noget. Det 

er jo sådan noget cirkushest-agtigt 

noget… Jeg vidste, jeg havde endnu 

et halvt minut på scenen og tænkte: 

Kan jeg holde det, eller skal jeg satse 

på at løbe ud nu? Jeg ventede, og det 

lykkedes mig at bruge de få sekunder, 

jeg havde i kulissen, til at kvæle en 

appelsinjuice. Da jeg kom ind igen, 

skulle jeg gå en meget præcis balancegang. 

Jeg havde det mærkeligt, var 

svimmel og sveden haglede af mig, 

men så lige da jeg skulle gå, kunne 

jeg mærke, at jeg begyndte at komme 

i vatter igen. 

Dét at have fået en kronisk sygdom 

gør noget ved psyken, mener Jens 

Jørn Spottag. 

- Men egentlig kun til noget positivt. 

Den giver én et fokus. Det er den 

klassiske med, at man i højere grad 

priser tilværelsen, og at man lever i et 

samfund, der kan holde én i live. Det 

er jeg dybt taknemmelig for. Tænk, 

hvis jeg selv skulle betale for insulin 

og hjælpemidler! Så kunne jeg kun 

fokusere på at holde mig i live. 

Som en dieselmotor 

Jens Jørn Spottags farmor, der også 

havde type 1 diabetes, døde, da hun 

var midt i 50’erne, og billedet af hende, 

der “sad med sine klare væsker og 

rystede på hænderne og altid fik overeller 

underdoseret”, toner sig frem. 

- Hun havde det svært. Jeg er lykkelig 

for, at jeg er født på det her tidspunkt 

med præcise blodsukkermålere og 

forskellige insuliner, man kan jonglere 

med efter behov. 

- Før i tiden var der jo nærmest noget 

sadomasochistisk over det at have 

diabetes. Diabetikere var sådan nogle 

Om Jens Jørn 

Spottag 

Skuespilleren Jens Jørn Spottag 

fylder 50 år den 13. december. 

Du kender ham bl.a. som den 

unge brygger Jacobsen i tv-serien 

“Bryggeren” og fra filmen 

“Drømmen”, hvor han spiller 

far til drengen Frits. 

Jens Jørn Spottag er opvokset i 

Odder ved Århus, hvor hans forældre 

havde en bagerforretning. 

I dag bor han på Frederiksberg 

og har to døtre med sin tidligere 

kone, skuespilleren Dea Fog, 

som han blev skilt fra for fire år 

siden. I dag er han kæreste med 

skuespilleren Tammi Øst. 

Du kan fra den 7. december opleve 

Jens Jørn Spottag på Betty 

Nansen Teatret i København i 

“Et Drømmespil” af Katrine 

Wiedemann. Her er han på scenen 

med bl.a. Sofie Gråbøl og 

Laura Bro. 

hængte agurker, der kun kunne spise 

en kvart porre om dagen og ikke måtte 

noget som helst. 

At farmoderen tilmed havde en mand, 

der var brødkusk og to sønner, der 

begge var bagere, kan ikke have gjort 

det lettere for hende, funderer Jens 

Jørn Spottag. 

- Min far var altså bager, så jeg har for 

længst opbrugt min ration af vanillestænger 

og lagkagestykker. Så når 

folk siger, “gud, vi har købt kringle 

og glemt dig”, så har jeg ikke noget 

imod at springe over. 

- Jeg elsker mad, men ikke fed mad 

og søde sager. Man kan selvfølgelig 

altid fylde nogle flere streger insulin 

på, hvis man rigtig skal mæske sig, 

men det har jeg ikke noget behov for. 

Jeg kan for eksempel mægtig godt li’ 

rugbrød, og det er jo det eneste rigtige 

at spise, når maven skal ha’ noget 

at knurre på, når man er blevet sådan 

Cyklen har reddet Jens Jørn Spottag for mange dumme tanker og problemer. Når han cykler, kommer der måske en 

løsning. Hvis ikke, så har han i hvert fald fået bevæget sig. I sommer var han på cykelferie i Italien. - Det er en perfekt 

ferieform for en diabetiker, for så kan man tåle at spise mere ufornuftigt. 

en dieselmotor, der ikke kan tåle det 

der hurtigt omsættelige brændstof. 

Man skal jo ha’ noget, der går over 

nogle længere baner. 

Og hvad med julen? 

- Sidste år var min kæreste så sød at 

bage nogle sukkerfri småkager, der 

smagte rigtig godt, men nej jeg spiser 

hverken sukkerkartofler, karamelliserede 

æbler eller ribsgelé. Det siger 

mig ikke noget. Så det er heldigt. Når 

jeg går på restaurant, spørger jeg efter 

kød uden marinade og sovs uden 

sukker – og på de gode steder kan 

man jo spørge kokken, hvad han eller 

hun kan anbefale. 

- Jeg prøver at være tjekket omkring 

min mad, for jeg vil gerne holde så 

længe som muligt. Jo mere disciplineret 

jeg er, jo bedre mad jeg spiser, 

jo stærkere er jeg. ■ 

Bonusinfo 

Vidste du, at skuespilleren 

Ditte Gråbøl også har type 1 

diabetes? Det samme har Hollywood-stjernen 

Halle Berry.

10 



246 skridt 

i den rigtige retning 

“Jeg har set mennesker gå til grunde på grund af diabetes”, fortæller prins 

Joachim, der er protektor for Diabetesforeningen. Han, de små prinser og 

flere entertainere var på Verdens Diabetes Dag med til at sætte fokus på 

de 246 millioner, der globalt set lever med sygdommen. 

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Johnny Anthon Wichmann 

Med far i hånden går det 

nok. Prins Felix og prins 

Nikolai gik sammen med 

prins Joachim og Diabetesforeningens 

formand, professor Allan Flyvbjerg, 

forrest, da Verdens Diabetes Dag blev 

markeret med en symbolsk gåtur ved 

Peblinge Sø i København den 14. november. 

Dagen blev sidste år gjort til officiel 

FN-mærkedag og blev derfor fejret 

jorden rundt. 246 millioner mennesker 

lever med diabetes på verdensplan, 

så der var alvor bag løjerne, da 

tv-værten Bubber talte samtlige 246 

Diabetes-orkester 

skridt langs søen. 500.000 ud af de 

246 millioner diabetikere er børn og 

unge, og det var dem, der var særligt 

i fokus på dagen. Også Pyrus var derfor 

mødt op i selskab med ungdomssangerne 

Caroline og Nicolai, ligesom 

Lasse & Mathilde stillede gratis op i 

den gode sags tjeneste for at underholde 

de mange fremmødte, der trodsede 

kulden. 

- Det er intet mindre end en milepæl, 

at FN har anerkendt diabetes som en 

sag, der rettelig bør have sin egen internationale 

mærkedag, sagde prins 

Joachim i sin tale. 

De barske realiteter er da også, at 

• Hvert 10. sekund dør et menneske 

af diabetes et sted i verden. Samtidig 

bliver to personer ramt af sygdommen. 

• Hvert år dør 3,8 millioner af diabetes. 

- Der er brug for en fælles indsats, 

hvis vi skal undgå den diabeteskatastrofe, 

der lurer forude, understregede 

professor Allan Flyvbjerg, idet antallet 

af diabetikere forventes at stige 

til 380 millioner inden for de næste 

15 til 20 år. 

Herhjemme får et barn konstateret 

- Vi kunne danne et helt diabetesorkester, 

for vi kender utrolig 

mange med både type 1 og type 

2 diabetes. Især type 2 er der 

mange af i vores branche. Musikere 

spiser generelt for dårlige 

måltider og har i det hele taget en 

usund livsstil, fortalte Lasse fra 

Lasse & Mathilde, der optrådte 

gratis på Verdens Diabetes Dag 

– her sammen med Bubber, der 

hjælper med fællessangen. 

Prins Joachim med sine to drenge, prins Felix (tv.) og prins Nikolai, som 

formand for Diabetesforeningen, Allan Flyvbjerg, fik lov til at holde i hånden. 

Bagved ses de mange, der gik turen ved Pebelinge Sø, bl.a. Pyrus og Bubber. 

Verdens Diabetes Dag i København blev arrangeret af Diabetesforeningen i 

samarbejde med Novo Nordisk. Se flere billeder på www.diabetes.dk 

diabetes, typisk type 1, hver anden 

dag. Da Verdens Diabetes Dag-arrangementet 

var ved at være forbi, fortalte 

prins Joachim, at han mener, at 

ét af de vigtigste budskaber er, at børnene 

ikke må føle sig unormale. 

Må ikke føle skam 

- Familiernes omgangs- og vennekreds 

skal støtte de her børn, så det 

føles helt naturligt for dem at tage insulin. 

De må ikke føle skam og ikke 

føle sig tilsidesat, siger prins Joachim, 

der fra sit engagement i CARE Danmark 

ved, hvilke helt anderledes katastrofale 

følger det kan få, hvis børn i 

fattige lande får diabetes. 

- Får mennesker med type 1 diabetes 

ikke insulin, ja så dør de. Når et barn 

dør i de fattige lande, ved forældrene 

så overhovedet, hvis det var på grund 

af diabetes? Det er sørgelige skæbner, 

siger prins Joachim. 

Når det gælder type 2 diabetes i den 

velstillede del af verden, slår prins 

Joachim til lyd for, at vi kigger vores 

motions- og spisevaner efter i sømmene. 

- Der står ingen steder skrevet, at man 

skal opgive alle sine uvaner, men måske 

i stedet påtage sig nogle gode! 

- Selv synes jeg, at min levevis er rimelig 

sund. Jeg motionerer, men elsker 

alt, hvad der er usundt, og jeg ved jo 

godt, at man kan få type 2, selv om 

man ikke er overvægtig. Jeg kender til 

flere type 2 diabetikere, som ikke er 

overvægtige. Og jeg har set mennesker 

gå til grunde, simpelthen krakelere, på 

grund af type 2 diabetes. De har ikke 

levet specielt usundt, men ikke gjort 

sig selv den tjeneste at holde sig i en 

vis form. Jeg har derfor nogle skræmmeeksempler, 

og det er det, jeg hele 

tiden husker mig selv på. ■ 

Kan 

være 

svært 

Josephine Elgaard 

Larsen, 

13 år, er datter 

af hovedbestyrelsesmedlem 

Thomas Elgaard 

Larsen fra 

Diabetesforeningen. Familien 

fra Nivå var mødt op for at 

støtte Verdens Diabetes Dag. Et 

godt initiativ syntes Josephine, 

der har haft diabetes, siden 

hun var 7. 

- Jeg tror, sådan en dag gør en 

forskel. Jeg synes selv, det kan 

være svært at huske at tage insulin, 

når man for eksempel 

er til fest. Og jeg synes, det er 

svært, hvis man får “poser” på 

maven, dér, hvor man stikker. 

Fortsættes >>

12 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 1 

Hvad ved du om diabetes? 

Vi spurgte fire tilfældige, der gik tur eller cyklede 

ved Peblinge Sø den 14. november. 

Christina Stopa, 

27 år, arbejder i Dong 

- Vi har både den ene og 

den anden slags diabetes 

i min familie. Alle kan få 

gammelmandssukkersyge, 

type 2, tror jeg nok. 1’eren 

skal man vist være født 

med. Og det er mest drenge, 

der får det, tror jeg. Det 

er det i hvert fald i vores 

familie! 

Henrik Jerichau, 

67 år, pensionist 

- Jeg har læst, at man forlods 

kan diagnosticere for 

diabetes. Det handler jo om 

at få en sund kost og dyrke 

motion for at undgå at få 

type 1 diabetes. Eller er det 

type 2? Jeg kender ikke forskel 

på de to. Men jeg har 

læst i avisen, at det er Verdens 

Diabetes Dag i dag. 

Lars Schoubye, 

52 år, socialrådgiver 

- Efterhånden er der mange, 

der er i fare for at få 

diabetes. Der er også flere 

og flere yngre, der får diabetes, 

selv om man populært 

kalder det for gammelmandssukkersyge. 

Jeg 

kender adskillige, der har 

type 2, og jeg tror, det er 

et udslag af den måde, vi 

lever på her i vesten. 

Katrine Brandrup 

Hansen, 30 år, skolelærer 

- Type 2 diabetes kan man 

få, hvis man vejer for meget 

og spiser forkert. Type 1 er 

arveligt, er det ik’? Jeg er 

ikke helt klar over det. Jeg 

har også en veninde, der 

for nylig fik en kæmpebaby, 

så lægerne var meget opmærksomme 

på, om hun 

havde udviklet diabetes. 

Type 1 diabetes rammer typisk børn og unge. Videnskaben 

ved endnu ikke, hvorfor mennesker får 

type 1, men den kroniske og insulinkrævende sygdom 

er ikke relateret til livsstil. 

Det er derimod type 2. Manglende motion, usund 

kost, men også gener spiller her en stor rolle. 

Helena på 5 år kravlede højt til vejrs for at få en ordentlig udsigt til 

scenen og de mange mennesker. 

Diabetes i 

ambassadørfamilien 

Den amerikanske ambassadør, 

James P. Cain, 

deltog i Verdens Diabetes 

Dag sammen med 

sin hustru Helen Cain 

og datteren Laura på 15 

år. Helen Cain fik type 1 

diabetes for 18 år siden, 

da hun var gravid med 

parrets ældste datter Cameron. 

- At have diabetes er meget tidskrævende, og man 

kan ikke være spontan på samme måde som andre. 

Vi er til mange repræsentative middage, og specielt i 

sådanne situationer synes jeg, det kan være svært at 

planlægge, hvornår jeg skal tage insulin, siger Helen 

Cain. 

Ambassadørparret er meget engageret i diabetessagen 

i USA. James P. Cain: 

- Jeg vil gerne anspore danskerne til at gøre som i 

USA, hvor det er meget naturligt at indsamle penge 

til gode formål. Vi skal gøre gode ting for hinanden 

– det er det, diabetessagen handler om. 

Også i 

New York 

Verdens Diabetes Dag blev fejret 

over hele kloden, også i New 

York, hvor Empire State Building 

blev badet i blåt lys. Klik ind på 

www.worlddiabetesday.org og 

se fotos fra hele verden. 

Anja Østergren Nielsen 

(tv.) og Jakob Pedersen 

(th.) fra Diabetesforeningens 

ungdomsudvalg var 

i New York på Verdens 

Diabetes Dag. Her fungerede 

de som ungdomsambassadører 

på vegne 

af International Diabetes 

Federation og var bl.a. 

ude på flere skoler og 

undervise. - En af vores 

Hvorfor den 

14. november? 

Fordi det er fødselsdatoen for den canadiske 

forsker Frederick Banting, der sammen 

med Charles Best er anerkendt for at 

stå bag opdagelsen af insulin i 1922. 

Foto: International Diabetes 

Federation. 

pointer var, at eleverne 

burde skære forbruget af 

sodavand ned fra tre-fire 

stykker om dagen til én 

for at undgå type 2 diabetes, 

fortæller Jakob Pedersen 

– her fotograferet af 

Charlotte Rulffs Klausen, 

der som afdelingschef 

for ledelsessekretariatet i 

Diabetesforeningen også 

var med i USA. 

Det’ for børn 

Benjamin på 6 år var vildt 

begejstret for ungdomssangerne 

Caroline og Nicolai, 

der optrådte på Verdens 

Diabetes Dag. Benjamin 

har haft diabetes, siden 

han var 4 og var med ved 

Peblinge Sø sammen med 

Den blå cirkel… 

…symboliserer samhørighed mellem 

mennesker og nationer. Farven er 

den samme, som FN anvender. 

Nicolai havde (pige)tilskuerne i sin hule hånd. 

sin mor Anja Christiansen 

fra København. 

- Jeg prøver at støtte diabetessagen 

så meget som 

overhovedet muligt, og 

jeg er rigtig glad for det 

her fine børnearrangement, 

sagde hun.


Op på 

julemærkerne 

Børn og forældre, unge og gamle holder 

hinanden i hånden på årets julemærke 

inspireret af Verdens Diabetes 

Dag den 14. november. I år var første 

gang, at dagen kunne fejres som officiel 

FN-mærkedag, og Diabetesforeningens 

arrangement med bl.a. en 

gåtur omkring Peblinge Sø i København 

symboliserede en fælles og forenet 

indsats i kampen mod diabetes. 

Bruger du mærket på din julepost, er 

du med til at udbrede kendskabet til 

diabetessagen. 

Så er det blevet tid til at betale medlemskontingentet. 

Bagerst i bladet finder 

du et brev med en jule- og nytårshilsen 

fra Diabetesforeningens formand 

Allan Flyvbjerg og Diabetesforeningens 

direktør Henrik Nedergaard. Under 

brevet er et giroindbetalingskort, som 

du kan benytte til indbetaling af dit 

kontingent til foreningen. 

På bagsiden af brevet kan du desuden 

læse om fradragsregler for bidrag givet 

til foreningen i 2008 og om de 

fordele, du opnår som medlem af 

Diabetesforeningen. 

Tilmelding til Betalingsservice 

Når du betaler dit medlemskontin- 

Sæt kryds: 

Julemærkerne er gratis. Men hvis du 

giver lidt ekstra, når du betaler dit 

medlemskontingent for 2008, er du 

med til at støtte Diabetesforeningens 

arbejde for at sikre det bedst mulige 

liv for diabetikere. Girokortet finder 

du bagerst i bladet. 

Flere julemærkeark kan købes i web-butikken: 

www.diabetes.dk eller bestilles 

på tlf. 6612 9006. Arket koster 25 kr. 

inkl. forsendelse. 

Kontingentbetaling for 2008 

Ja, jeg ønsker at tilmelde min fremtidige årlige kontingentindbetaling Betalingsservice 

Kontonummer, hvor betalingen fremover skal trækkes fra: 

Reg.nr.: Kontonr.: 

CPR-nummer: 

Medlemsnummer: 

Dato: Underskrift: 

gent via PBS (Betalingsservice) sparer 

Diabetesforeningen penge til administration, 

og du sparer gebyrer til bank 

eller posthus. 

Hvis du ikke allerede har tilmeldt din 

kontingentindbetaling til PBS, har du 

muligheden nu. Det er nemt. Du skal 

blot udfylde kuponen nederst på siden 

og indsende den til Diabetesforeningen, 

så sørger vi for at oprette betalingen. 

Bemærk tilmeldingen kan 

først træde i kraft fra og med kontingentbetalingen 

for 2009. 

Du kan til enhver tid afmelde ordningen 

igen ved at rette henvendelse til 

dit eget pengeinstitut. 

Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. Bogholderiet 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julemærket er designet af Jakob Fruens- 

 

gaard fra det grafiske bureau Rød Font. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Donerer du mere end 500 kr., 

kan beløbet trækkes fra i skat. 

Og fra næste år skal du ikke 

selv huske at oplyse det til 

skattevæsenet. 

Nye regler betyder, at det er 

Diabetesforeningen, der – ligesom 

alle andre velgørende 

organisationer – overtager ansvaret 

for at indberette bidrag. 

Derfor skal du huske at oplyse 

dit cpr-nummer til Diabetesforeningen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julehilsen fra 

H.K.H. Prins Joachim 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som protektor for Diabetesforeningen 

er det mig altid en 

stor glæde at bakke op om 

medlemmernes arbejde for at 

sikre bedre vilkår for mennesker 

med diabetes. Sukkersyge 

 

 

 

Børns Dag og senest Verdens 

Diabetes Dag bidrager utvivlsomt 

til en øget forståelse for, 

hvor vigtig en sag Diabetesforeningen 

arbejder for. 

Jeg håber, at Diabetesforeningen 

må nyde fortsat succes 

i 2008 og ønsker den og alle 

dens medlemmer en rigtig 

glædelig jul og et godt nytår. 

Joachim 

Prins til Danmark 

Ring og få råd 

Diætrådgivningen 

Der kan ringes til 

Diabetesforeningens diætrådgivning: 

Tlf. 6612 9006. 

Træffetid: Mandag til torsdag 

fra kl. 9.00-12.00. 

E-mail: mad@diabetesforeningen.dk 

og 2007 design: RFNT.dk 

Glædelig Jul Godt Nytår 

Socialrådgivningen 

Der kan ringes til 

Diabetesforeningens socialrådgiver: 

Tlf. 6612 9006. 

Træffetid: Mandag og torsdag 

fra kl. 9.00-15.00. 

E-mail: sh@diabetesforeningen.dk 

Diafonen 

Ring og få råd af en erfaren 

diabetiker: Tlf. 6312 1416. 

Træffetid: Alle hverdage. 

E-mail: mail@diafonen.dk 

Læs mere på www.diafonen.dk 

Se Diafonen side 52-53 

Lukket mellem jul og nytår 

Diabetesforeningen og Diafonen holder lukket fra 

mandag den 24. december til og med tirsdag den 1. januar 2008. 

Foto: Steen Brogaard

16 


DIABETES- 

ARTIKLER 

www.kirudan.dk 

Komplet Diabeteskatalog 

Konkurrencedygtige priser 

Bredt sortiment i diabetesog 

sygeplejeartikler 

Klientafdeling 

med sygeplejersker og 

specialuddannet personale 

Tlf. 3637 9130 

Kirudan A/S er et landsdækkende handelsfirma. 

Vi er én af Danmarks førende leverandører indenfor 

hospitals-, læge- og sygeplejeartikler. 

Har du spørgsmål vedrørende diabetes, ring venligst 

til vor kundeservice på 

tlf. 3637 9130. 

Kort nyt 

50+ – kom godt i gang! 

Stavgang, bowling, linedans eller 

motionsløb – hvad skulle det 

være? Der er nok at vælge imellem 

Måske har din arbejdsplads 

endda fået en regulær sundhedscafé? 

Tiltagene er mange i det 

landsdækkende projekt “Gang 

i Danmark”. Diabetesforeningen 

er gået sammen med Dansk 

Gymnastik- og Idrætsforeninger, 

Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, 

Gigtforeningen og 

Dansk Firmaidrætsforbund om 

at forbedre danskernes motionsvaner 

via en særlig indsats i 

otte udvalgte kommuner. 

Projektleder Ulla Nygaard Pedersen, 

der er ansat af de seks 

På vej med 

børne-familiekurser 

Diabetesforeningen arbejder for 

øjeblikket med at tilrettelægge 

programmet for børne-familiekurserne 

i 2008. Når kursustilbuddene 

er klar, sender vi det 

endelige katalog direkte til dig og 

din familie – hvis det vel at mærke 

er dit barn, der er opført som 

medlem af Diabetesforeningen. 

Kurserne bliver også præsenteret 

i næste nummer af bladet, der ud- 

Foto: Shutterstock 

organisationer, fortæller, at det 

er særlig svært at få folk over 50, 

der aldrig før har dyrket motion, 

til at komme i gang med at røre 

sig. 

“Skavanker og magelighed er typisk 

årsagen til, at de aldrig har 

dyrket motion, så det tager tid og 

en masse personlige henvendelser, 

inden de begynder at melde 

sig til motionsaktiviteter”, siger 

hun. 

Det har man bl.a. mærket på 

Nørrebro Sundhedscenter i København, 

hvor der var ret tomt 

de første par gange. Her kan alle 

over 50 år komme om onsdagen 

fra kl. 19 til 20 og få undervisning 

af en fysioterapeut, der sørger for 

den helt rigtige træning, hvis du 

har været syg – eller aldrig rørt 

dig noget videre før. 

“Det er let og sjov motion og 

socialt samvær”, fortæller Ole 

Søren Andersen fra Diabetesforeningens 

lokalkomité i Valby, der 

er en af hovedmændene bag initiativet. 

Klik ind på www.gangidanmark. 

dk og se, hvilke tilbud der er i 

netop din kommune. 

kommer i februar. Og som noget 

nyt vil der i 2008 være mulighed 

for at tilmelde sig kurserne via 

Diabetesforeningens hjemmeside, 

der relanceres pr. 1. februar. 

Har du særlige ønsker eller gode 

forslag til kurserne, fx hvilke 

oplægsholdere, der kunne være 

interessante, så send en mail til 

kursuskonsulent Anni Rasmussen 

på ar@diabetesforeningen.dk 

GrafiskHus_00153 09-07 

Ingen anden måler 

er hurtigere end 

Precision Xceed 

Kan 

også måle 

blodketoner 

Tlf. 39 77 01 90 · www.abbottdiabetescare.dk 

Blodsukkermåling har aldrig været 

hurtigere samt krævet så lidt blod 

Resultat på 3 sekunder - ingen er hurtigere! 

0,3 µl bloddråbe - verdens mindste 

Enkel og pålidelig 

System til blodsukkermåling - til en travl hverdag 

Til ekstra tryghed i hverdagen 

NY forbedret 

teststrimmel


Ufødte børn trues 

af type 2 diabetes 

Planlæg din graviditet nøje, hvis du har diabetes. Ellers kan det gå rivende 

galt. De fleste kvinder med type 1 diabetes kender risikoen, mens kvinder 

med type 2 sjældent ved, hvad der er på spil. Behandlingen af gravide med 

type 2 diabetes bliver nu samlet centrale steder i landet. 

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Shutterstock 

Kvinder, der har type 2 diabetes, 

og som bliver gravide 

uden at tage hensyn til deres 

sygdom, løber en stor risiko på deres 

ufødte barns vegne. Barnet har nemlig 

en ni gange så stor risiko for at dø 

inden eller kort efter fødslen i forhold 

til børn født af ikke-diabetikere. 

I forhold til børn født af mødre med 

type 1 diabetes er risikoen fire gange 

højere. Det viser en opgørelse foretaget 

på Center for Gravide med Diabetes 

på Rigshospitalet. 

- Langt de fleste type 2 diabetikere 

ved ikke spor om de forholdsregler, 

de bør tage, før de bliver gravide. Det 

er jo nyt, at kvinder i den fertile alder 

også kan have type 2 diabetes, forklarer 

overlæge Peter Damm, der er 

leder af centret. 

Omkring 300 kvinder med en erkendt 

type 2 diabetes bliver hvert år gravide 

herhjemme, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. 

Dertil kommer ca. 1.500 

kvinder, der får konstateret diabetes 

under graviditeten. Det kan enten 

være graviditetsdiabetes, der forsvinder 

efter fødslen, eller en regulær type 

2 diabetes. Sundhedsstyrelsen tager 

nu konsekvensen og har meldt ud, at 

behandlingen af type 2 gravide frem 

over skal samles på op til fire centrale 

steder i landet. Præcis som det er tilfældet 

med type 1 gravide, der i dag 

går til kontrol enten i København, 

Odense, Århus eller Aalborg. 

- Det er logisk at samle indsatsen på 

centrale sygehuse, da behandlingen 

kræver specialviden og ikke kan foregå 

på et hvilket som helst sygehus. 

Derfor vil vi nu bede regionerne om 

at komme med indstillinger til, hvilke 

hospitaler det kan blive aktuelt for, siger 

lederen af Enhed for Planlægning 

i Sundhedsstyrelsen, overlæge Lone 

de Neergaard, der dog ikke har noget 

bud på, hvornår det nye behandlingstilbud 

kan være klar. 

Opsporings-kampagne 

Beslutningen glæder formanden for 

Diabetesforeningen, professor Allan 

Flyvbjerg, der i flere år netop har 

kæmpet for en samlet indsats på området. 

- Behandlingen af gravide diabetikere 

er en specialistopgave, og vi må forvente, 

at en højt specialiseret indsats vil 

nedbringe de dystre tal, vi ser for børn 

af mødre med type 2 diabetes. Der er 

endvidere behov for en bedre forberedelse 

af kvinder, der planlægger at 

blive gravide. På dette område vil den 

praktiserende læge nu og i fremtiden 

spille en vigtig rolle, siger han. 

Alene på Rigshospitalet er antallet af 

gravide type 2 diabetikere steget op 

til fire gange i løbet af de sidste 15 år. 

Problemet er, at kun 5 pct. af kvinderne 

med type 2 diabetes planlægger 

deres graviditet. Måske ved de slet 

ikke, de har diabetes. Og hvis de gør, 

er de sjældent klar over, at de skal 

sørge for en stram regulering af blodsukkeret 

for at undgå misdannelser 

og for at undgå, at barnet dør under 

eller kort tid efter fødslen. 

- Kvinderne skal være velreguleret, 

inden de bliver gravide, for det er i 

de første otte uger, at organerne dannes. 

Det er altså de første otte uger, 

der er kritiske, og hvor blodsukkeret 

skal være så normalt som overhovedet 

muligt, fortæller overlæge Peter 

Damm fra Rigshospitalet, der dog 

understreger, at netop for type 2 diabetikere 

er et velreguleret blodsukker 

ikke altid nok. 

- Selv om de her kvinder opnår pænere 

blodsukre, så går det dem alligevel 

dårligere. Generelt er de overvægtige, 

og vi ved, at overvægt hos 

gravide uden diabetes øger risikoen 

for en række problemer, så det skulle 

være mærkeligt, hvis ikke netop 

overvægten i sig selv betød noget. 

Hvor stor betydning overvægt har, er 

én af de faktorer, som en centraliseret 

behandling af gravide med type 2 vil 

kunne kaste lys over, vurderer han. 

Problemet er de mange, der formentlig 

går rundt med en uopdaget type 2 

diabetes. Senest har tal fra Vejle Sygehus 

vist, at ca. 200.000 danskere går 

rundt med en uopdaget – og dermed 

potentiel livsfarlig – type 2 diabetes, 

der bl.a. kan føre til blodpropper hos 

diabetikere, der ikke er i behandling. 

Diabetesforeningen sætter i det nye 

år en kampagne i gang for at opspore 

de mange, der går rundt med en uopdaget 

type 2 diabetes. Kvinder i den 

fødedygtige alder er netop en af de 

store målgrupper. 

- Og vi skal have fundet kvinderne, 

inden de bliver gravide, understreger 

Allan Flyvbjerg. ■ 

Så farlig kan diabetes være 

• Hyppigheden af svære misdannelser 

er 6,6 pct. for børn født af 

mødre med type 2 diabetes. Det er 

en dobbelt så høj risiko i forhold 

til børn født af ikke-diabetikere. 

Risikoen er også højere i forhold 

til kvinder med type 1 diabetes. 

• 11 pct. af graviditeterne blandt 

kvinder med type 2 diabetes ender 

med, at barnet får alvorlige misdannelser 

eller dør før eller kort tid 

efter fødslen. Den gennemsnitlige 

HbA1c-værdi, altså langtidsblodsukkeret, 

lå for disse graviditeter 

højere end 7,4 ved første lægebesøg. 

• Risikoen for, at barnet dør inden 

fødslen eller inden for den første 

uge, er ni gange højere, hvis moderen 

har type 2 diabetes, end hvis 

barnet er født af mødre, der ikke 

har diabetes. I forhold til børn født 

af mødre med type 1 diabetes er 

risikoen fire gange højere. 

Kilde: “Gravidetsudkomme hos kvinder med 

type 2 diabetes” – en opgørelse fra Rigshospitalet. 

Af Bettina Breitowicz m.fl. Månedsskrift 

for praktisk lægegerning, august 2006. 

Fortsættes >>


“Jeg følte mig så skyldig” 

Dorte Vad Larsen fik en depression efter at have fået konstateret diabetes. Hun kom igennem med hjælp fra gode venner 

og familie og har i dag to raske døtre samtidig med, at hun har formået at tabe 25 kilo. 

Dorte Vad Larsen fik konstateret graviditetsdiabetes, da hun ventede 

sit første barn. Efter graviditeten havde hun dog stadig diabetes, 

nemlig type 2. Det har betydet en ændret livsstil – og en graviditet 

nummer to med stram styring af blodsukkeret. 

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Johnny Anthon Wichmann 

var vægten, da 

Dorte Vad Larsen 

113kilo 

blev gravid første 

gang i 2004. Og jo, hun var godt klar 

over, at de alt for mange kilo betød, at 

hun var i fare for at få graviditetsdiabetes 

og type 2 diabetes. 

- Men jeg tænkte, som de fleste an- 

dre: Det sker for naboen, ikke for 

mig! Jeg følte mig jo sund og rask og 

havde ingen gener af min overvægt. 

Dorte Vad Larsen, 39 år, bor med sin 

mand i Nymark på Fyn og er lige nu 

på orlov fra jobbet som laboratorietekniker 

med sin yngste datter Siff, 

som hun fødte i maj. Fødslen var et 

planlagt kejsersnit, men i modsætning 

til fødslen af storesøster Cecilie, 

så fik Dorte denne gang lov til at gå 

tiden ud. For hendes blodsukkerregulering 

var perfekt, så der var ingen 

grund til at tro, at barnet, som hun 

ventede, skulle blive for stort. 

Sådan var det ikke første gang, hvor 

Dorte fik konstateret graviditetsdiabetes 

i 26. uge og blev indlagt akut 

med et tårnhøjt blodsukker. 

- Jeg fik læst og påskrevet af overlægen 

og følte mig så skyldig. Jeg følte, 

jeg havde gjort alting forkert, og at 

jeg ikke havde passet godt nok på mit 

barn. Jeg bare græd og græd, da jeg 

fik at vide, jeg havde diabetes. Og jeg 

var virkelig ulykkelig ved at føde et 

måske overvægtigt barn og ved udsigten 

til måske at skulle føde ved 

kejsersnit. Heldigvis var der ingen, 

der fortalte mig, at dødeligheden var 

forhøjet. Så havde jeg da taget endnu 

mere på vej. 

Tog kun to kilo på 

Men på vej tog hun. Hun lagde sin 

kost om og begyndte at dyrke motion, 

og hendes ændrede livsstil betød, 

at hun inden fødslen af Cecilie kun 

vejede to kilo mere, end før hun blev 

gravid. I dag har hun tabt sig i alt 25 

kilo. 

- Jeg er jo stadig overvægtig, men vejer 

i dag kun 88 kilo. Siden jeg gik ud 

af puberteten, har jeg været overvægtig, 

og fra jeg var omkring 24, opgav 

jeg. Jeg blev ligeglad. 

- Da jeg så fik diabetes, kom motivationen, 

og jeg har ikke følt – og føler 

stadig ikke – det store savn, når jeg 

styrer uden om de sukkerholdige ting 

og sørger for at få masser af grønsager. 

Cecilie blev født ved akut kejsersnit, 

da hendes hjertelyd faldt under 

fødslen. Men hun var bestemt ikke 

for stor, tværtimod. Hun vejede kun 

2.621 gram. 

- Det var, som om Cecilie slet ikke var 

“færdig”. Hun blev sondemadet de 

første seks dage på grund af sin lave 

fødselsvægt og et lavt blodsukker, da 

hun blev født. Hun havde også svært 

ved at sutte senere hen, så jeg måtte 

malke ud og give flaske i starten. 

Samtidig måtte Dorte konstatere, 

at hun ikke slap for sin diabetes, da 

hun havde født. Hun havde fået en 

regulær type 2 diabetes, og oven i oplevede 

hun at få en depression i sin 

barselsperiode. 

- Jeg havde så travlt med at gøre alt 

det rigtige – at spise sundt, dyrke motion 

og tabe mig – at jeg glemte at få 

min sjæl med. 

Gik tiden ud 

Hun kom dog igennem den hårde tid 

med hjælp fra gode venner og familie, 

og da hun og hendes mand besluttede 

sig for at få barn nummer to, vidste 

hun, hvad hun skulle gøre. 

Dorte gik til sin praktiserende læge, 

der er praksiskonsulent i diabetes, og 

sagde, at hun ville være gravid igen. 

Da hun var på tabletbehandling, der 

kan påvirke fostret, kom hun i stedet 

på insulin og opnåede i løbet af en 

måned at have et langtidsblodsukker 

på 5,5. Først derefter blev hun gravid 

og holdt sin HbA1c på mellem 5,5 og 

6 hele graviditeten igennem. 

Planlægningen og den stramme regulering 

af blodsukkeret betød, at Dorte 

gik tiden ud med Siff, som da også 

vejede 3.298 gram ved fødslen. 

- Der har været så stor forskel på de 

to babyer. Siff har været meget mere 

færdig og var efter et halvt døgn klar 

til at blive ammet. Jeg er så glad for, 

at jeg fik lov til at gå tiden ud med 

hende. ■ 

Få et godt råd 

Dorte Vad Larsen er en af de 

frivillige diabetikere, som du 

kan tale med via vores rådgivning 

Diafonen. Du kan komme 

i kontakt med hende på tlf. 

6312 1416. 

Graviditetsdiabetes 

Cirka 1.500 danske kvinder udvikler 

hvert år graviditetsdiabetes. Tilstanden 

er symptomfri, men er karakteriseret 

ved, at kroppen ikke kan følge 

med det øgede behov for insulin, som 

graviditeten medfører. Komplikationer 

kan for kvinden fx være forhøjet 

blodtryk. Hvis moderen ikke behandles, 

er der for barnet øget dødelighed 

før eller lige efter fødslen og risiko for 

en for høj fødselsvægt, fordi fostret 

får for meget mad/sukker. Samtidig 

kan børnene være mere umodne i dagene 

efter fødslen, bl.a. er der oftere 

spiseproblemer og gulsolt. Misdannelser 

er ikke en risiko ved graviditetsdiabetes, 

fordi sygdommen opstår 

efter 8. uge, hvor organerne allerede er 

dannet. Stort set alle disse problemer 

kan forebygges ved god behandling af 

moderens forhøjede blodsukker. 

Screening af gravide 

Gravide kvinder, der vurderes til at 

være i risikogruppen for at udvikle 

graviditetsdiabetes, screenes via en 

glukose-belastningstest. Mindst en af 

følgende faktorer skal være til stede 

før screening: 

Kvinden skal have et body mass index, 

BMI, over 27 før graviditeten. 

Kvinden skal være familiært disponeret 

for type 1 eller 2 diabetes. 

Kvinden skal tidligere have født et 

barn på 4.500 gram eller derover. 

Kvinden skal tidligere have haft graviditetsdiabetes. 

Kvinden skal have sukker i urinen. 

Type 2 diabetes 

Op mod halvdelen af alle kvinder, der 

har haft graviditetsdiabetes, får type 2 

diabetes inden for 10 år efter fødslen. 

Kilder: “Diabetes”. Forlaget Munksgaard 

Danmark, 2006, og overlæge Peter Damm, 

Rigshospitalet.

22 

Spis (næsten) 

hvad du vil i julen 

- men måske knap så meget! Sådan lyder rådet fra Diabetesforeningens diætister. 

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen 

Opskrifter: Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister i Diabetesforeningen 

De er sprøde, dufter af jul og smager 

bare godt. Og så har de et lavt fedt- og 

sukkerindhold. Småkagerne på side 

26 står distancen – uanset om man 

har diabetes eller ej. 

Diætisterne i Diabetesforeningen, Susanne 

Elman Pedersen og Lisa Heidi 

Witt, bruger både sødemidler og sukker, 

i dette tilfælde brun farin, i bageopskrifterne. 

At diætisterne overhovedet 

bruger sukker, undrer nogle 

diabetikere. 

- Men der er ingen grund til at udelukke 

sukker. Alle diabetikere kan 

godt tåle en vis mængde. Idéen er i 

stedet at spise lidt mindre af de søde 

sager, siger Lisa Heidi Witt, der understreger, 

at det selvfølgelig også er 

fint helt at fravælge sukker. 

Lisa Heidi Witt 


Fik man konstateret diabetes før 1992, 

kan det nemlig være svært at vænne 

sig til, at sukker i moderate mængder 

er i orden. Det var først på det tidspunkt, 

at kostrådene til diabetikere 

blev ændret og “tillod” små mængder 

sukker på diabetesmenuen. 

- Man fandt jo ud af, at man sagtens 

kan have en velreguleret diabetes, 

selv om man spiser sukker i små 

mængder, forklarer Susanne Elman 

Pedersen. 

Diætisterne svarer på omkring 1.700 

telefonopkald om året, og to af de 

mest almindelige spørgsmål fra pårørende 

i julemåneden handler netop 

om sukker. Svarene får du her: 

JA 

en diabetiker kan godt 

spise den samme julemiddag 

med rødkål, sukkerbrunede 

kartofler og kirsebærsovs 

som alle andre. 

(“Det er jo ikke i juledagene, 

at man forebygger hjerte-kar-sygdomme”, 

siger 

Susanne Elman Pedersen). 

Hvis du – eller din julegæst 

med diabetes – vil spise store 

mængder sukkerbrunede 

kartofler, rødkål osv. juleaften, 

så kig i opskriftsbogen 

“Julemad – kager og konfekt” 

– lavet med mindre 

fedt og sukker. 

Susanne Elman Pedersen 

“Julemad – kager og konfekt” koster 30 

kr. for medlemmer + forsendelse. Bestillingsliste 

bagerst i bladet. 

NEJ 

det er ikke en god idé at 

servere hverken sukkerfri 

chokolade eller sukkerfri slik for 

gæsten med diabetes. Sukkerfri chokolade 

har et højt indhold af fedt, og 

sukkerfrit slik betyder som regel, at 

man spiser mere, end hvis slikket var 

med almindeligt sukker. 

Tip: Hvis du har diabetes og skal 

ud i julen, så giv forinden denne 

artikel til værterne. 

Om sukker 

Sukker giver en stigning i blodsukkeret, 

men ikke en hurtigere 

stigning end fx stivelse fra 

franskbrød og kogte kartofler. 

Læs mere på www.diabetes.dk 

under Mad. 

Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi 


Juleboller 

Julemuffins med teglasur

2 Diabetes nr. 6 | December 2007 

Juleboller (22 stk.) 

Ingredienser: 

3 dl mælk med højst 0,5 % fedt 

1 pk. gær (50 g) 

1 æg 

1 spsk. fedtstof 

1 spsk. sukker eller honning 

1 tsk. stødt kardemomme 

½ tsk. salt 

1 ps. sukat (50 g) 

75 g rosiner 

50 g hasselnødder 

1 æble, gerne Cox Orange eller 

Ingrid Marie (ca. 100 g) 

200 g hvid hvedemel (ca. 4 dl) 

ca. 400 g hvedemel (ca. 6½ dl) 

Pensling: 

1 æg eller mælk 

Julemuffins med teglasur (12-16 stk.) 

Ingredienser: 

1 dl havregryn (ca. 30 g) 

1 dl kogende vand 

2 æg 

50 g brun farin 

½ dl oliemargarine (ca. 50 g) 

1 dl mælk med højst 0,5 % fedt 

125 g hvedemel (ca. 2 dl) 

75 g Atwel, Perfect Fit eller andet 

tilsvarende bagesødemiddel 

2 tsk. bagepulver 

1 tsk. stødt kanel 

½ tsk. stødte nelliker 

8-10 tørrede abrikoser (ca. 50 g) 

2-3 tørrede figner (ca. 50 g) 

Glasur: 

3 spsk. flormelis 

1 tsk. drikkeklar te 

Fremgangsmåde: 

Mælken lunes, og gæren udrøres i 

den. 

Æg, fedtstof, sukker, krydderier, 

sukat, rosiner, hakkede nødder (gem 

evt. lidt til pynt) og groftrevet æble 

tilsættes sammen med hvid hvedemel 

og det meste af hvedemelet. 

Dejen æltes godt igennem og stilles 

til hævning tildækket et lunt sted i 

ca. 45 min. 

Den slås ned og æltes let igennem. 

Der formes 22 boller, der sættes på 

en bageplade. 

Bollerne efterhæver i ca. 15 min. 

De pensles med sammenpisket æg 

eller mælk og drysses evt. med finthakkede 

nødder. 

Bollerne bages ved 200° C i ca. 15 

min. på midterste eller næstøverste 

ovnrille og afkøles på en bagerist. 


Havregrynene overhældes med kogende 

vand og trækker i ca. 10 min. 

Æggene deles, og æggeblommerne 

piskes med farinen. 

Margarine og mælk tilsættes. 

Mel, sødemiddel, bagepulver og 

krydderier blandes og sigtes i æggemassen, 

mens der piskes. 

Abrikoser og figner hakkes groft og 

røres i sammen med de udblødte 

havregryn. 

Æggehviderne piskes stive og vendes 

i dejen til sidst. 

Dejen fordeles i 12-16 små muffinsforme 

og bages ved 175° C i ca. 20 

min. på midterste ovnrille. 

Kagerne afkøles på en bagerist. 

Til glasuren røres flormelis med den 

kogende te. Glasuren fordeles på de 

kolde muffins. 

Servering: 

Juleboller serveres som et mellemmåltid. 

Pr. stk.: 

Energi 625 kJ 

Kulhydrat 23 g 

Fedt 3 g 

Kostfibre pr. 100 g bagt bolle 

ca. 4 g 

Tip: 

Bollerne kan formes som et juletræ 

på bagepladen ved at placere dem 

med ca. 1 cm’s afstand, så de bager 

sammen. 

Servering: 

Julemuffins med teglasur serveres 

som et mellemmåltid. 

Pr. stk. ved 16 stk.: 

Energi 500 kJ 

Kulhydrat 15 g 

heraf tilsat sukker 4 g 

Fedt 4 g 

Fakta: 

Vær opmærksom på, at muffinsforme 

forhandles i forskellige størrelser. 



Julecookies 

med appelsin 

Krydret julete


Julecookies med appelsin (ca. 40 stk.) 

Ingredienser: 

20 g syltet hakket appelsinskal 

1 usprøjtet appelsin 

2 spsk. appelsinsaft 

50 g brun farin 

125 g Atwel eller Perfect Fit eller 

andet tilsvarende bagesødemiddel 

125 g hvedemel (ca. 2 dl) 

100 g hvid hvedemel (ca. 2 dl) 

½ stk. stødt kanel 

½ tsk. bagepulver 

¼ tsk. fint salt 

½ tsk. natron 

1 æg 

60 g oliemargarine 

Krydret julete (4 pers.) 

Ingredienser: 

3 dl drikkeklar tranebærsaft 

uden tilsat sukker, gerne 

kunstigt sødet 

6 stjerneanis 

1 usprøjtet appelsin 

25 g soltørrede tranebær 

½ l stærk drikkeklar te fx 

Earl Grey 

evt. sødemiddel 


De syltede appelsinskaller hakkes 

groft. 

Skallen af appelsinen rives fint. 

Appelsinen halveres og presses. 

Alle de tørre ingredienser blandes 

sammen. 

Dejen samles med fedtstof, æg og 

appelsinsaft. 

Dejen sættes på en bageplade 

beklædt med bagepapir i 40 hasselnøddestore 

toppe. 

Der skal være god afstand mellem 

kagerne, da de flyder ud under 

bagning, når de bages. 

Småkagerne bages på midterste 

ovnrille ved 180° C i ca. 12 min. 

De afkøles på en bagerist. 


Tranebærsaft og stjerneanis 

koges i ca. 5 min. 

Appelsinen skæres i skiver, der 

halveres og tilsættes sammen 

med tranebær. 

Blandingen koger i yderligere 

ca. 5 min. 

Gryden tages fra komfuret, 

og teen blandes i drikken. 

Variation: 

50 g hakket mørk chokolade kan 

tilsættes dejen. 

Pr. stk.: Pr. stk. med 

chokolade: 

Energi 200 kJ Energi 225 kJ 

Kulhydrat 5 g Kulhydrat 6 g 

heraf tilsat heraf tilsat 

sukker 1,3 g sukker 2 g 

Fedt 1,5 g Fedt 2 g 

Fakta: 

Syltet hakket appelsinskal forhandles 

i større supermarkeder og kan erstattes 

med pomerans-skal. 

Servering: 

Krydret julete serveres straks. 

Pr. pers.: 

Energi 175 kJ 

Kulhydrat 9 g 

Fedt 0 g 

Nye produkter 

Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en 

række nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter, der 

er velegnede til personer med diabetes og andre, der 

gerne vil leve sundt. 

Morgenmadsprodukter 

MiniFras er et nyt morgenmadsprodukt 

fra Quarker Oats. Det er små 

sprøde puder fremstillet af havre og 

majs. Pr. 100 g indeholder produktet 

8,6 g sukkerarter og 8,7 g kostfibre. 

MiniFras forhandles i større supermarkeder. 

Mejeriprodukter 

BUKO Toscana 13 % og BUKO 

Provence 17 % er nye varianter 

af friskost. Ostene indeholder henholdsvis 

13 og 17 g fedt pr. 100 g. 

Toscana-varianten smager af tomat, 

aubergine, rød peber og timian, mens 

det er hvidløg, persille og basilikum, 

der giver smagen i Provence. 

BUKO friskost købes i de fleste dagligvarebutikker. 

Færdigretter 

Karolines Tomat Sauce med 

creme fraiche 4 % er en ny færdiglavet 

sovs fra Arla. Pr. 100 g indeholder 

den 9 g kulhydrat og 4 g fedt. 

Sovsen er velegnet til fx pastaretter, 

kylling og andet lyst kød. Tomatsovsen 

kan fryses. 

Karolines Tomat Sauce kan købes i 

større supermarkeder. 

Hønsekødsuppe, Tomatsuppe og 

Thaisuppe med højst 3 % fedt markedsføres 

af Den Grønne Slagter. Indholdet 

af kulhydrat varierer fra 5-7 

g pr. 100 g i de forskellige varianter. 

Supperne kan købes i bl.a. SuperBrugsen, 

Kvickly, Bilka og Føtex. 

Marmelade & slik 

FYNBO light er kalorielet marmelade 

med 100 g frugt pr. 100 g marmelade 

og uden tilsat sukker fra FYNBO 

Foods. Produktet er sødet med aspartam 

og acesulfam kalium. Indholdet af 

kulhydrat varierer fra 4-7 g pr. 100 g. 

Der er 5 smagsvarianter: Abrikos, appelsin, 

jordbær, hindbær og solbær. 

FYNBO light marmelader kan købes i 

Kvickly og Brugsen. 

Chokolækkerbar er en bar med 

knas fra ISIS. 1 bar vejer ca. 35 g og 

indeholder 6,5 g kulhydrat, 1,7 g 

kostfibre og 4 g fedt. Baren kan spises 

som et mellemmåltid, men vær opmærksom 

på det relativt lave indhold 

af kulhydrat. 

Chokolækkerbar forhandles fx i 

Kvickly, SuperBest og Løvbjerg. 

Spejderhagl fra de Danske Vægtkonsulenter 

(DDV) er et nyt bud på 

tilfredsstillelse af den søde tand. Bolcherne 

er sødet med sucralose, og 

fyldstoffet er polydekstrose. Ingen af 

disse stoffer giver stigning i blodglukosen. 

DDV Spejderhagl kan købes i 

SuperBest. 

webmed 

Betaler du selv dine 

teststrimler? 

og kræver du samtidig 

kvalitet til en 

lavere pris? Kvalitets 

teststrimler i beholder 

eller enkeltvis 

foliepakkede. 

Kun kr. 250 

(valgfri pakke á 50 

tests) Gratis valgfrit 

kvalitetsapparat 

ved første bestilling 

af 100 teststrimler 

til de første 500 

kunder! Ingen fordyrende 

mellemled. 

Direkte salg via internettet 

på: www. 

webmed.dk 

Diaclin-Webmed 

Tlf. 30 45 13 55 

info@webmed.dk 

Kvalitet-helt enkelt! 

www.lowreklame.dk

“ 


To kokke om 

livet med diabetes 

Den ene er rå, både i stil og i den 

mad, han kan li. Den anden er engelsk 

gourmetkok. Begge har de 

restaurant i Tivoli, og begge har de 

diabetes tæt inde på livet. 

Den Skaldede Kok, der har restaurant 

Perlen, er far til Casper på 

18 år med type 1 diabetes. 

Den Skaldede Kok 

Casper har fået 

det gode liv 

Den Skaldede Koks søn, Casper, beskriver det som en 

“hjælpeline”, at han fik type 1 diabetes som 10-årig. 

Havde han ikke fået diabetes, var han med garanti 

blevet lige så tyk som sin far, mener han. Og hans far 

giver ham ret. Frygten for selv at få diabetes, type 1 

eller 2, lurer i baghovedet på den kendte kok. 

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen 

Foto: Bjarke Ørsted 

Jeg vil ha’ fløde og bacon”. 

“ Forstår ikke så meget af det her 

light. Jeg gider ikke light – jeg gider 

det overhovedet ik’”. 

“Forstår ikke folk på slankekur”. 

Carsten Olsen alias Den Skaldede 

Kok sidder i en indkøbsvogn i Netto i 

tv-reklamen. Og han mener, hvad han 

siger i reklamen, siger han. Men tag 

ikke fejl. Når hans søn Casper på 18 år 

er hjemme, så er der fedtfattigt pålæg 

og Lätta i køleskabet. For Casper har 

type 1 diabetes, og så er far ikke i tvivl 

Paul Cunningham har restauranten 

The Paul og har haft type 1 siden 

1998. Mød dem her til en snak 

om, hvordan de tackler livet med 

en kronisk sygdom. 

om, hvad der er rigtigt at gøre. 

- Det er jo det, Casper spiser. Sådan 

har det været, lige siden han fik diabetes 

som 10-årig. Og jeg har som 

sådan ikke noget imod light-produkterne. 

Jeg er for eksempel glad for, 

at Casper kan få en Coca Cola light i 

stedet for at skulle nøjes et glas vand. 

Men ofte køber forbrugerne sig til en 

falsk tryghed, når de køber light, mener 

Olsen. 

- For ser man sig ikke rigtig godt for, 

bliver man taget ved røven og får stadig 

en vare med masser af sukker og 

fedt. Jeg vil også til enhver tid hellere 

lave en sovs med fløde til Casper, som 

han kan få én skefuld af, frem for en 

sovs han kan spise en liter af, men 

som ikke smager af noget. Og hvis 

han så bare spiser masser af grønsager 

til bøffen, så er det jo i orden. 

Casper nikker og fortæller, at han er 

vild med sin fars bøf stroganoff, som 

han kan få på Den Skaldede Koks restaurant 

Perlen i Tivoli. 

- Far ser ud, som han gør og laver god 

dansk mad med fløde og noget ordentligt 

i frikadellerne. Sådan er det. 

“Skattermand” kalder Den Skaldede Kok sin søn, og der er ingen tvivl om den gensidige respekt mellem far og søn. 

Spisevanerne og livsstilen ligger måske langt fra hinanden – men tatoveringerne, dém har de tilfælles. 

Fra tyk til slank dreng 

Men ligeså barsk Den Skaldede Kok 

ser ud, lige så blid er han, når snakken 

falder på Casper. For far er rigtig 

stolt af sin søn. Og mindre stolt af sig 

selv. 

- Den måde, han tackler sin diabetes 

på, har vi i familien altid været superstolte 

af, og han har klaret det godt 

stort set fra første dag. Jeg forbander 

tit, at jeg ikke har den fornødne selvdisciplin 

til at leve, som Casper gør. 

Han lever jo sundt og fornuftigt, og 

det er ikke noget, vi ellers er kendt 

for i vores familie, må jeg sige. 

Olsen klapper let på sin mave med 

den ene hånd og griner. Men der er 

også alvor bag grinet, for han er godt 

klar over, at han risikerer at få type 2 

diabetes på grund af en usund livsstil 

og overvægt. 

- Jeg ville ha’ utrolig svært ved at 

lægge mine vaner om, hvad enten jeg 

fik type 1 eller 2 diabetes. Det bliver 

“ Det 

var seriøsiteten 

omkring det hele og 

al den hjælp, vi fik fra 

hospitalet, der gjorde mig 

i stand til at gøre og spise 

det rigtige 

” 

Casper, Den Skaldede 

Koks søn 

Fortsættes >>


“Jeg gider ikke light”, siger Den Skaldede Kok i Netto-reklamen, hvor han bliver 

kørt rundt i en indkøbsvogn. 

sværere med alderen, tror jeg. Med 

Casper sagde vi jo bare til ham, at 

han skulle spise sine grønsager og sin 

morgenmad – som han ellers aldrig 

gjorde før – og så gjorde han det! Som 

10-årig hører man efter, hvad der bliver 

sagt. Det er sværere i min alder! 

Inden Casper fik diabetes, levede familien 

tit af burgere, pommes frites og 

anden junkfood. Men det blev lavet 

om fra den ene dag til den anden. 

- Det var nødt til at stoppe, og det var 

ikke lige det, der lå først til højrebenet. 

Alt forandrede sig derhjemme. 

Da Casper var yngre, havde jeg lettere 

ved selv at spise fornuftigt, men 

det er sværere, nu hvor han ikke bor 

hjemme mere, siger Olsen. 

Casper kalder det for hans “hjælpeline”, 

at han fik diabetes, for han var 

godt på vej til at blive en alt for tyk 

lille dreng 

- Hvis jeg ikke havde fået diabetes, 

var jeg blevet rigtig tyk og måske endt 

med at blive mobbet, tror jeg. 

- Ja, du havde flæsk på mavsen og runde 

kinder, husker Olsen og fortæller, 

at Casper tabte 13 kilo på tre måneder, 

efter han havde fået diabetes.. 

- Jeg tror, det var seriøsiteten omkring 

det hele og al den hjælp, vi fik på hospitalet, 

der gjorde mig i stand til at 

gøre og spise det rigtige, siger Casper 

og fortæller, at han i dag for eksempel 

slet ikke kan lide søde sager og helst 

undgår al fed mad. 

Tatoveringer i familien 

Kok skal Casper imidlertid ikke være. 

I øjeblikket går han på Køge Handels- 

“ Jeg 

ville ha’ utrolig svært 

ved at lægge mine vaner 

om, hvad enten jeg fik 

type 1 eller 2 diabetes. 

Det bliver sværere med 

alderen, tror jeg. Med 

Casper sagde vi jo bare til 

ham, at han skulle spise 

sine grønsager og sin 

morgenmad – som han 

ellers aldrig gjorde før – og 

så gjorde han det! 

” 

Den Skaldede Kok 

skole og har et deltidsjob i Sportsmann 

i København. 

- Jeg ville jo egentlig gerne have været 

politibetjent, brandmand, Falckmand 

eller ind i militæret, men det kan jeg 

jo ikke, fordi jeg har diabetes, så jeg 

tror, at jeg skal være sælger. Jeg kan 

rigtig godt lide at lave mad, men jeg 

er nærmest vokset op i et køkken. Far 

og jeg har altid skullet ses og mødes 

i et køkken, og det er altså køkken 

nok for mig! 

Så hverken med fag eller livsstil går 

Casper sin far i bedene. Men det gør 

han med tatoveringerne, hvor han 

som 18-årig netop har fået den første 

på den ene arm. 

- Det ligger til familien. Jeg synes, det 

er fedt, men jeg blev ikke “tusset”, før 

jeg havde spurgt min læge, om jeg 

kunne tåle det, siger Casper. 

Nej, diabetes er ingen hindring, hvis 

man gerne vil tatoveres. Og Olsen ser 

– næsten – kun lyst på, at hans søn 

har en kronisk sygdom. 

- Jeg ville selvfølgelig ønske, at han aldrig 

havde fået diabetes, men jeg tror, 

det er en sygdom, der bliver lettere 

og lettere at leve med. Og på en måde 

har Casper fået det gode liv, fordi 

diabetes kræver, at man lever sundt 

og fornuftigt, og det gør han. Måske 

skulle jeg ta’ og prøve det… ■ 

Om Den Skaldede Kok 

Han er 43 år og hedder Carsten 

Olsen. Hans søn Casper er 18 

og fik type 1 diabetes som 10årig. 

Olsen er kendt for sin rustikke 

mad med masser af saft 

og kraft og overtog sidste sommer 

det traditionsrige madsted 

Perlen i Tivoli. Er uddannet 

kok og tjener fra hhv. d’Angletere 

og Plaza og har været fast 

tv-kok på dk4 siden 1999. Fra 

Brøndby driver han cateringvirksomheden 

Den Skaldede 

Kok. 

Kort nyt 

Søg legater 

I 2008 er der 50.000 kr. til uddeling fra Kirsten Dyrløv 

Madsens Legat. Hun var som sygeplejerske en af pionererne 

inden for behandling af børn med diabetes, og legatet 

blev stiftet af hendes enkemand George Lytton. Legatportionerne 

gives til forsknings- og udviklingsprojekter, 

der har direkte helbredsmæssig betydning for børn eller 

unge med diabetes samt til publikationer om diabetes, 

der kommer børn og unge til gode. Desuden kan værdigt 

trængende børnefamilier søge. I 2007 gik to legatportioner 

af hver 100.000 kr. til Solglimt, der er en døgninstitution 

for særligt vanskeligt stillede børn og unge med 

diabetes. 

Ansøgningsfrist: 1. februar 2008. 

Udbetaling: 10. maj 2008. 

Ann Sofie Andersens Mindelegat kan søges til børn under 

14 år, der har diabetes. Legatportionen tildeles for ét 

år ad gangen, men gentildeling kan dog finde sted, frem 

til legatmodtageren fylder 18 år. Legatportionerne er på 

mellem 1.000 og 2.000 kr. 

Ansøgningsfrist: 15. januar 2008. 

Udbetaling: 3. februar 2008. 

Den Sociale Fond tildeler legater til folk med diabetes, 

der har oplevet en ændring af økonomiske og sociale forhold 

som følge af diabetes eller dens komplikationer. 

30. september i år fik ni legatmodtagere til sammen tildelt 

27.000 kr. 15 ansøgere fik afslag. 

Ansøgningsfrist: 31. marts 2008. 

Legatansøgere skal benytte særlige ansøgningsskemaer, 

der kan rekvireres i Diabetesforeningen eller printes ud fra 

www.diabetes.dk 

Uddeling af legater 

I 2007 er der desuden blevet uddelt følgende beløb fra 

legater og fonde: 

9.000 kr. fra Boet efter Christine Wester 

5.000 kr. fra Else Qvist Pedersens Mindefond 

9.500 kr. fra Redaktør Otto Petersens Mindelegat 

10.000 kr. fra Legatet til støtte for diabetesramte børn og 

unge 

15.500 kr. fra Sven Wellejus og Kirstine Svenssons 

Mindelegat 

30.000 kr. fra Aage Caspersens Legat 

40.000 kr. fra Tømrermester Axel Kastrup-Nielsen og 

hustru Eva Kastrup-Nielsens Legat. 

I alt har 56 ansøgere fået tildelt en legatportion. 84 fik 

afslag på deres ansøgning. 

Nyd en 

Himmerigsmundfuld 

35% færre kalorier 

50% mindre fedt 

Ikke tilsat 

sukker 

Chokolækkerbar 

- En lækker nyhed! 

50% 

mindre fedt 

Problemer med at fi nde produktet? 

- Spørg i butikken eller kontakt ISIS! 

ISIS Free Chokolækkerbar kan købes i alle SuperBest, 

Kvickly, KvicklyXtra, Løvbjerg og udvalgte Spar, 

SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen! 

Nu kan du endelig 

nyde chokolade uden at få dårlig samvittighed. 

Prøv den nye ISIS Free Chokolækkerbar, som er en dejlig 

kombination af chokolade og knas. Den indeholder 

50% mindre fedt, 35% færre kalorier og naturligvis er 

der ikke tilsat sukker. 1 bar svarer til et mellemmåltid. 

Næringsingsindhold 35 g bar 

Energi (kJ/kcal) 490/120 

Protein 14 g 

Kulhydrat 6,5 g 

- heraf sukkerarter 0,5 g 

- heraf sukkeralkoholer 2 g 

Fedt 4 g 

- heraf mættede fedtsyrer 2,3 g 

Kostfi bre 1,7 g 

Natrium 0,20 g 

Kolesterol 2 mg 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

ISIS · Tlf. 70 20 24 55 · www.isisfoods.dk

2 


Kokken Paul Cunningham 

Jeg glemmer 

at spise 

Kokken bag The Paul i Tivoli synes, det kan være 

svært at have diabetes. Blodsukkeret svinger for meget, 

han glemmer at måle og får ikke spist, som han skal. 

Men nu skal det være anderledes, har han bestemt. 

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Bjarke Ørsted 

Glem alt om et hurtigt måltid, 

hvis du besøger Paul 

Cunninghams restaurant 

The Paul i Tivoli. Det eksklusive spisested 

lægger op til et flere timer langt 

besøg. Gerne hele aftenen faktisk. 

- Og det er jo netop godt for diabetikere. 

Jeg synes, tiden er med os, der 

har diabetes, for i dag er tendensen, 

at vi skal spise mindre og spise små, 

lette retter over lang tid frem for at 

kaste et kæmpe indhold af kalorier og 

kulhydrater i hovedet på ti minutter. 

At strække et måltid er virkelig behageligt 

– og så kan man bedre holde 

styr på sit blodsukker. 

Den engelske gourmetkok, der har 

boet i Danmark siden 1994, fik diabetes, 

type 1, i 1998. 

- Jeg tænkte, at nu kan jeg ikke spise 

noget, ikke smage noget, men kun 

leve af havregrød og gulerødder resten 

af livet. At mit arbejdsliv som kok var 

overstået. Jeg måtte skifte fag. 

Sådan gik det ikke. Tværtimod åbnede 

Paul Cunningham sin egen restaurant 

i Glassalen i Tivoli i 2003. 

Her disker Paul Cunningham bl.a. op 

med en såkaldt tasting-menu (sma- 

ge-menu), der er bygget op om små 

appetitvækkere, appetitzers, snacks 

og mindre retter med især masser af 

fisk og skaldyr, grønsager, lidt kød og 

ost. Menuen er altså en masse kreative 

indslag, det tager det meste af en 

aften at nyde. Og åh jo, der er også 

desserter. 

- Jeg er selv ret glad for dessert og 

synes i al beskedenhed, at jeg er ret 

god til at lave dem, så dessert plejer at 

være et højdepunkt for vores gæster. 

Hovedet i busken 

Men selv om Paul Cunningham har, 

hvad han selv kalder en sød tand, så 

er han god til at spise sund mad. Alligevel 

er han ikke helt tilfreds med, 

hvordan han lever med sin diabetes. 

- Jeg kunne blive bedre til at få målt 

mit blodsukker. Det er jeg ikke så 

god til, så blodsukkeret svinger lidt 

for meget op og ned. Og jeg får heller 

ikke motioneret nok. Men nu skal det 

være anderledes, det har jeg lige gjort 

op med mig selv! Jeg er heller ikke så 

god til at tale om, at jeg har diabetes 

– stikker lidt hovedet i busken. Men 

altså, nu hvor jeg offentligt siger, at 

der skal ske noget, så hænger jeg på 

den, for min diabetessygeplejerske 

vil holde mig fast på det med at måle 

blodsukker. Det er jeg sikker på! 

For det er jo lige det med at få noget 

at spise – selv om man er kok og omgivet 

af god mad. 

- Jeg skal blive bedre til at indføre 

nogle minutter i mit program hver 

dag, hvor jeg sætter mig med en ostemad 

og måler blodsukker. Det glemmer 

jeg. Derhjemme går det fint, men 

på arbejdet kører den på fuld gas, fra 

jeg kommer herind om morgenen til 

klokken 23-24 om aftenen, når jeg 

kører hjem til Korsør igen. Når jeg ar- 

To lys på et bord og en julemiddag med kalkun, kartofler, pølser i svøb og grønsager 

– det er, hvad Paul Cunningham serverer den 25. december for sin mor, som kommer 

og fejrer jul i Danmark. Selve juleaften står den på traditionel dansk mad. - Jeg må 

respektere min danske svigerfamilie, siger stjernekokken. 

bejder, spiser jeg kun for at overleve, 

om jeg så må sige. 

Til jul bliver der forhåbentlig tid til 

at nyde maden derhjemme. Selve juleaften 

står den på både and og flæskesteg, 

brune kartofler, syltede asier, 

rødkål og risalamande. 

- Den 25. laver jeg til gengæld engelsk 

julemad med kalkun, små pølser 

svøbt i bacon, fire-fem slags dampede 

grønsager, rosenkål, som jeg elsker, 

en lille smule kastanjer og kogte og 

ristede kartofler, fortæller Paul Cunningham. 

Men motion skal der nok også blive 

plads til, lover han. 

- Vi skal nok også komme ud at gå 

nogle lange ture ved vandet her i 

Korsør. Det skal vi. Efter vi har spist 

Christmas Pudding. ■ 

Om Paul Cunningham 

Den engelske kok er 38 år, 

køkkenchef og ejer af restauranten 

The Paul i Tivoli, som 

har én stjerne i Michelins prestigefyldte 

spiseguide. Han flyttede 

til Danmark i 1994 efter at 

være blevet forelsket i Lene, 

der var tjener i England. I dag 

er de gift, har to sønner på 8 

og 3 år og bor i Korsør. Paul 

Cunningham var i de første år 

i Danmark køkkenchef på Søllerød 

Kro. 

Fortsættes >>


Kort nyt 

Pauls opskrift på julekalkun 

med salvie og løg 

(som egentlig er hans bedstemors opskrift) 

Tænd ovnen på 180 grader. 

Farsen til kalkunbrystet er meget simpel: I en foodprocessor 

blendes et løg med to håndfuld daggammelt 

franskbrød. Rør massen sammen med en lille 

håndfuld groft hakket salvie og en lille håndfuld 

hakkede og tørrede abrikoser. Tilsæt et æg og krydr 

med havsalt og peber. Rør godt sammen. 

Kom farsen under skindet på kalkunbrystet. Pensl 

brystet med lidt olivenolie og krydr det godt. Bag 

ved 180 grader i ca. en time sammen med de halverede 

bagekartofler. Pastinakker med honning bages 

med de sidste 30 minutter. 

Serveres med stegeskyen og den klassiske engelske 

garniture af gulerødder, smørstegte kastanjer med 

rosenkål og de ovnristede kartofler og bagte honningpastinakker. 

Husk også de små pølser i svøb. 

Brug for ekstra tid til eksamen? Pfizer opgiver 


Har du diabetes og skal til eksamen 

til sommer, så er det allerede nu en 

god idé at overveje, om du har brug 

for at søge om ekstra tid, når du skal 

op. Begrundelsen som diabetiker er, 

at du har behov for at spise og måle 

blodsukker undervejs. Det er uddannelsesstedet 

og skolelederen, der 

har ansvar for, at du får hjælp, og du 

skal kontakte din klasselærer eller 

studievejleder for at få mere at vide 

om, hvilke muligheder du har for at 

komme op til eksamen under særlige 

vilkår. I lovgivningen kaldes det 

ofte specialpædagogisk støtte – også 

selv om hjælpen altså er af praktisk 

karakter. 

inhalerbar insulin 

Den amerikanske medicinalgigant 

Pfizer opgav i oktober 

salget af sin inhalerbare insulin 

Exubera. Den danske 

konkurrent Novo Nordisk 

fortsætter imidlertid udviklingsarbejdet 

med et lignende 

produkt kaldet Aerx, oplyser 

medicinalkoncernens kommunikationschef 

Mike Rulis 

til RB-Børsen. 

- Der kan være mange grunde 

til, at Pfizer trækker deres produkt 

tilbage, som ikke nødvendigvis 

gælder for vores, 

forklarer Mike Rulis. 

Hør hvordan det lyder, 

når du injicerer med 

NovoFine ® 32G Tip 

Superflow 

Læg øret her. 

Lyt godt efter. 

Your feelings matter

6 


Ankeafgørelse 

Børn med stikkeangst 

kan få insuflon 

Af Signe Hasseriis, socialrådgiver i Diabetesforeningen 

Har dit barn stikkeangst? Så er en 

insuflon måske løsningen. Frem for 

at skulle stikke insulinpennen ind i 

maveskindet eller låret flere gange 

om dagen, kan man med en insuflon 

nøjes med at skulle stikke to gange 

om ugen, når den kateterlignende nål 

skal skiftes. 

Ankestyrelsen har med en ny afgørelse 

bestemt, at insuflon er et hjælpemiddel, 

som kommunerne skal 

betale for, herunder også nødvendige 

bedøvelsesplastre. Insuflon sammenlignes 

i afgørelsen med andet injektionsudstyr, 

som diabetikere skal have 

Meld dig ind i 

Diabetesforeningen 

En forening, der kæmper for dig. Jo flere 

vi er i Diabetesforeningen, des stærkere står vi i 

kampen for bedre vilkår i din hverdag. 

betalt af kommunen. Ankestyrelsen 

begrunder afgørelsen med, at man 

kan anvende insuflon hjemme uden 

at have specialviden og uden, at der 

er behov for, at en læge kontrollerer. 

Den konkrete ankesag drejede sig om 

en 10-årig dreng, der er bange for at 

stikke sig. Risikoen for, at drengen 

uden flergangskanyle ikke ville få den 

nødvendige insulin, havde betydning 

for afgørelsen. 

En insulfon er et lille plastikrør med 

en metalnål og en gummi-membran. 

Når man har stukket plastikrøret med 

nålen ind i underhuden, fjerner man 

Medlemsfordele: 

• Personlig rådgivning og bistand. 

Tal frit med vores socialrådgiver, jurist, 

diætister eller andre mennesker, der 

har levet med diabetes i mange år. 

• Medlemsbladet Diabetes. Modtag 

medlemsbladet seks gange årligt. 

• Adgang til www.diabetes.dk. En 

hjemmeside fyldt med information om 

diabetes, madopskrifter og kontakt til 

andre i samme situation som dig. 

• www.ungdiabetes.dk 

• Diafonen – spørg om diabetes. 

Telefon: 6312 1416 – 

www.diafonen.dk. Et svarpanel bestående 

af erfarne diabetikere, der alle 

har levet mange år med sygdommen. 

Via Diafonen kan du også få svar fra 

diætist, jurist, læge og socialrådgiver 

• Rabat på bøger og pjecer. Bestil 

kogebøger, håndbøger og foldere og 

andet informationsmateriale fra vores 

web-shop. 

Insuflon er en flergangskanyle, 

et slags kateter til at give 

insulin gennem. Med en 

sådan kanyle i underhuden 

skal diabetikeren ikke stikke 

sig hver gang, han eller hun 

skal have insulin. Insuflon kan 

sidde i huden tre til fem dage, 

før den skal skiftes. 

Indmeldelseskort 

Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen 

Jeg: har type 1 diabetes har type 2 diabetes 

har ikke diabetes er pårørende 

er behandler er pensionist/efterlønner 

institution/firma – ean-nr: ________________ 

Kontingent: 200 kr.* Pensionist/efterlønner: 120 kr.* 

Unge mellem 18 og 30 år: 125 kr.* 

* Kontingentet følger kalenderåret 

Navn: 

Fødselsdag: 

Adresse: 

Postnr.: 

By: 

Tlf.: Mobil: 

Tlf. arbejde: 

E-mail: 

Min diabetes er konstateret år: 

Evt. kommentarer: 

nålen og kan så give insulin ved at 

stikke i gummi-membranen frem for 

i huden. Mange børn vil selv kunne 

tage insulin på den måde, og selv om 

insuflon-nålen kan virke lang, kan 

den i mange tilfælde være en særdeles 

god hjælp, hvis barnet har stikkeangst. 

■ 

Kuponen sendes eller faxes til: 

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C 

Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908 

E-mail: df@diabetesforeningen.dk 

Web-site: www.diabetes.dk 

… Ikke en lyd! 

Det er fordi, NovoFine ® 32G Tip Superflow er en af verdens 

tyndeste insulinnåle – med den største indre diameter 

og konisk indføringsspids 1 . NovoFine ® 32G Tip Superflow 

giver mindre smerte ved injektion 1 . 

NovoFine ® 32G Tip Superflow er en 6 mm tynd engangsnål, 

der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: 

FlexPen ® , NovoPen ® 4, NovoPen ® Junior, Innolet ® og NovoLet ® . 

Læs mere om NovoFine ® 32G Tip Superflow på: 

www.altomdiabetes.dk 

Reference: 

1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with 

different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): 37–43. 

Changing diabetes 

Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores 

engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, 

vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. 

Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at 

ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. 

® 32G 

Tip Superflow . 

Gør et stik til 

et prik. 

 

Your feelings matter


Forskningsnyt 

Diabetesforeningen tager ikke ansvar for, hvordan 

informationerne fra denne side bruges, og indholdet bør ikke 

danne grundlag for beslutninger eller ændringer i forhold til 

individuel diabetesbehandling uden aftale med lægen. 

Kønshormoner kan påvirke udvikling 

af type 2 diabetes 

Kønshormoner kan give øget risiko for at udvikle type 2 

diabetes for kvinder i overgangsalderen. Det viser et studie 

offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia. 

6.574 raske kvinder, som havde været i overgangsalderen 

og som ikke fik hormontilskud, fik taget blodprøver i 

1995. Efter 10 år havde 366 af kvinderne udviklet type 2 

diabetes. De kvinder, der havde udviklet type 2 diabetes, 

havde et højere indhold af kønshormoner i blodet end de 

kvinder, som ikke havde udviklet diabetes. Disse faktorer 

var uafhængige af andre risikofaktorer koblet til livsstilen 

så som overvægt, inaktivitet og forhøjet blodtryk. 

Der forskes intensivt i diabetes. 

Cand.scient., ph.d. Malene 

Bagger, Diabetesforeningen, har 

her udvalgt nogle af de nyeste 

forskningsresultater. 

Jo mere motion, des bedre insulinfølsomhed 

Mange studier har vist, at bl.a. fysisk aktivitet har en gavnlig 

virkning på insulinfølsomheden. En ny undersøgelse 

viser nu, at det er uden betydning, hvor hårdt man bevæger 

sig – hvis bare man bevæger sig. Undersøgelsen blev 

fremlagt på European Association for the Study of Diabetes 

(EASD) konferencen i Amsterdam i september. 

Resultaterne stammer fra Studiet RISC (Relationship between 

Insulin Sensitivity and Cardiovascular risk), der er 

et samarbejde mellem 14 lande. 1.500 mennesker i alderen 

30-60 år fik målt deres insulinfølsomhed. Denne er 


ofte nedsat ved type 2 diabetes. Personerne fik også målt, 

hvor aktive de var, og hvor hårde de fysiske aktiviteter var. 

Resultaterne viste, at den gavnlige effekt på insulinfølsomheden 

af den fysiske aktivitet steg, jo hårdere den fysiske 

aktivitet var. Dog var det den totale mængde fysisk aktivitet, 

der talte mest. Det betyder, at personer, som har et 

stillesiddende arbejde, sagtens kan kompensere for dette 

ved blot at sørge for at være fysisk aktive i fritiden. 

Præsenteret på EASD, Amsterdam 2007 

Undersøgelsen foreslår således, at høje koncentrationer af 

kønshormoner i blodet hos kvinder efter overgangsalderen 

er forbundet med øget risiko for at udvikle type 2 

diabetes. 

I første omgang giver dette studies resultater ny information 

om, hvad der kan udløse type 2 diabetes. Dernæst 

bør der laves forskellige studier, hvor man ad medicinsk 

vej ændrer på koncentrationen af kønshormoner for at 

vurdere, hvorvidt risikoen for type 2 diabetes dermed 

nedsættes. 

Diabetologia 2007; 50: 2076-2084 

Højt blodsukker? Hvad gør jeg ved det? 

Mange patienter med type 2 diabetes ved ikke, hvordan 

de skal forholde sig til deres blodsukkerværdier, når de 

måler blodsukkeret hjemme. Det viser en skotsk undersøgelse 

offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal 

(BMJ). 

Ni kvinder og 11 mænd med nydiagnosticeret type 2 diabetes 

blev interviewet tre gange i løbet af det første år og 

en enkelt gang tre år senere. Efterhånden stoppede flere 

og flere af deltagerne hjemmemålingerne. I slutningen 

af det første år var der 16 personer, der selv målte deres 

blodsukker, mens der blot var ti, der målte blodsukker 

efter yderligere tre år. 

En af grundene til, at så mange holdt op med selv at måle 

blodsukkeret, var, at lægen ikke viste interesse for værdierne, 

når de kom til kontrol. En anden grund var, at 

nogle – specielt kvinderne – fik dårlig samvittighed, når 

blodsukkeret var højt. Andre holdt op, fordi deres blodsukkerværdier 

lå ret stabilt, og de derfor syntes, det var 

unødvendigt. Men den mest alarmerende grund var dog, 

at mange af deltagerne ikke vidste, hvordan de skulle forholde 

sig, når blodsukkeret var højt. En kvinde mente, at 

det betød, hun burde være død og blev selvfølgelig meget 

bange – derfor holdt hun op med at måle blodsukkeret. 

Når man som patient med type 2 diabetes forstår, hvad 

blodsukkerværdierne betyder, har man mulighed for selv 

at ændre på livsstilen. Hvis man ikke ved, hvad tallene 

betyder, ved man heller ikke, hvad man skal ændre. Det 

er derfor vigtigt, at alle personer, som får konstateret type 

2 diabetes, får en grundig oplæring i egenomsorg – herunder 

hjemmemåling af blodsukker. 

I mange lande måler lægen for sjældent HbA1c 

Langtidsblodsukkeret (HbA1c) bliver målt for sjældent 

hos lægen i mange lande. Det betyder, at millioner af 

mennesker med type 2 diabetes er i risiko for at udvikle 

livstruende komplikationer. Resultaterne blev offentliggjort 

på den europæiske diabeteskongres EASD. 

For at undgå komplikationer er det nødvendigt, at HbA1c 

holdes nede på omkring 6,5 %. For at kunne opnå det er 

der retningslinjer for, hvor ofte lægen skal måle HbA1c. 

Undersøgelsen blev foretaget på ca. 1.400 behandlere og 

1.000 patienter fra otte lande (England, Polen, Tyrkiet, 

Canada, Rusland, Sverige, Indien og Kina). 

Resultaterne viser, at retningslinjerne for, hvor ofte HbA1c 

skal måles, ikke er blevet fulgt i praksis i de deltagende 

Overraskende er der nogle personer, som har haft type 

1 diabetes i mere end 50 år, som stort set ikke udvikler 

følgesygdomme. Det viser en amerikansk undersøgelse offentliggjort 

i tidsskriftet Diabetes Care. 

326 kvinder og mænd, som havde haft type 1 diabetes i 

mere end 50 år, deltog i undersøgelsen. I gennemsnit var 

alderen på deltagerne 70 år, og i gennemsnit havde de fået 

diabetes, da de var 13 år. Almindeligvis regner man med, at 

over 90 procent af personer med type 1 diabetes på et eller 

andet tidspunkt vil udvikle en eller flere følgesygdomme 

som fx retinopati (forandringer i øjets nethinde), nefropati 

(nyresygdom) og neuropati (nervebeskadigelse). 

Men i studiet var det blot 50 procent i den undersøgte 

BMJ 496 2007; 335: 493 

lande. Lægen målte for sjældent HbA1c og havde ikke 

forståelse for nødvendigheden af at måle det for at kunne 

tilrettelægge patientens videre behandlingsforløb. 

Undersøgelsen viser også, at patienternes eget kendskab til 

og forståelse af, hvorfor HbA1c skulle måles, var begrænset. 

En tidligere undersøgelse foretaget af Diabetesforeningen viste 

også, at mennesker med type 2 diabetes generelt vidste 

meget lidt om deres sygdom og havde meget lavt kendskab 

til, hvad der blev målt hos lægen og hvorfor. For at kunne 

opnå optimal behandling af type 2 diabetes, er det vigtigt at 

både lægen og patienten selv har forståelse for sygdommen. 


Nogle personer er beskyttet mod senkomplikationer 

gruppe, som udviklede en af de nævnte følgesygdomme. 

Undersøgelsen peger derfor på, at nogle personer, som 

har haft type 1 diabetes i ekstremt lang tid, enten er beskyttet 

mod eller har en meget langsommere udvikling 

af følgesygdomme sammenlignet med andre personer 

med type 1 diabetes. Tilsyneladende sker der enten en 

nedsættelse af faktorer, som fremmer udvikling af disse 

følgesygdomme eller en øgning af faktorer, som hæmmer 

udviklingen. Altså er nogle mennesker tilsyneladende i 

stand til at “neutralisere” de skadelige følgevirkninger af 

højt blodsukker. 

Diabetes Care 2007; 30: 1995-1997 

Fortsættes >>


Intensiv og tidlig behandling nedsætter dødelighed 

Skal mennesker med type 2 diabetes leve længe og med 

færrest mulige komplikationer, er det vigtigt at starte med 

intensiv behandling så hurtigt som muligt. Grundig oplysning 

om livsstilsændringer, medicin i diabetesbehandlingen 

og medicin for at forebygge følgesygdomme, jævnlig 

opfølgning og kontrol er alfa og omega. Det konkluderer 

en dansk forskergruppe fra Steno Diabetes Center, der 

forelagde deres resultater på den europæiske diabeteskongres 

EASD. 

For 13 år siden blev 160 patienter med type 2 diabetes 

og tegn på begyndende nyresygdom inkluderet i studiet. 

Disse blev delt i to grupper, og den ene gruppe fik traditionel 

behandling hos egen læge, mens den anden gruppe 

fik intensiv behandling på Steno Diabetes Center. Efter i 

otte år at have modtaget en af de to behandlingsmetoder, 

havde gruppen, der fik den intensive behandling, lavere 

langtidsblodsukker, lavere kolesterol, lavere blodtryk og 

færre følgesygdomme sammenlignet med gruppen, som 

fik den traditionelle behandling. Der var på det tidspunkt 

i alt 130 patienter tilbage i studiet, og den forskelligartede 

behandling sluttede. Alle deltagere fik dog tilbudt den intensive 

multibehandling fremefter. 

Efter yderligere fem år blev det igen undersøgt, hvordan 

det var gået patienterne. I gruppen, som de første otte 

år havde fået traditionel behandling og derefter fem års 

intensiv behandling, var langtidsblodsukker, kolesterol 

og blodtryk faldet, således at der ikke længere var forskel 

mellem de to grupper. Til gengæld var dødeligheden kun 

det halve i den gruppe, der hele tiden havde fået den intensive 

behandling i forhold til den gruppe, der startede 

med almindelig behandling. Disse resultater viser således, 

at det afgørende tilsyneladende er, hvornår intensiv behandling 

startes – jo tidligere, des bedre. 


Nye regler øger behov for 

private rejseforsikringer 

Diabetikere bør overveje at supplere med en privat 

rejseforsikring, når reglerne for det gule sygesikringsbevis 

ændres fra 1. januar 2008. Diabetesforeningen frygter 

imidlertid, at det kan blive vanskeligt for medlemmerne at 

få lov til at tegne de private forsikringer. 

Hvis du efter årsskiftet bliver 

syg på ferierejsen og skal 

hjem til behandling i Danmark, 

risikerer du selv at skulle betale 

for din hjemtransport. Fra den 1. 

januar 2008 dækkes hjemtransporten 

i Europa nemlig ikke længere af det 

gule sygesikringsbevis, og det tvinger 

danskerne til at skulle investere i private 

rejseforsikringer. 

Ændringen sker bl.a. for at undgå 

dyre hjemtransporter fra skisportssteder 

på det offentliges regning. 

Fremover dækker det gule sygesikringskort 

et mindre geografisk område, 

og dækning af udgifter til hjemtransport 

falder bort i stort omfang. 

Derfor gælder det om at være ekstra 

opmærksom på, om man er dækket 

godt nok, inden man tager på ferie. Be- 

hovet for at tegne private rejseforsikringer 

vil helt sikkert stige, men Diabetesforeningen 

frygter, at diabetikere 

kan få svært ved overhovedet at få lov 

til at tegne private rejseforsikringer. 

- Vi oplever fra vores medlemmer, at 

det allerede nu er et problem at tegne 

en privat rejseforsikring. Og vi frygter, 

at det i fremtiden kan blive sværere 

for diabetikere at komme ud at 

rejse, siger Diabetesforeningens formand, 

professor Allan Flyvbjerg. 

- Vi vil derfor følge udviklingen nøje 

med henblik på at sikre, at diabetikere 

ikke bliver mødt med skærpede helbredskrav 

i forbindelse med tegning af 

private rejseforsikringer, siger han. 

Diabetesforeningen har foretaget en 

rundringning til fem af de store forsikringsselskaber 

og følgende skal som 


regel være opfyldt for, at diabetikere 

kan tegne en privat rejseforsikring: 

• Du må ikke med rimelighed kunne 

forvente at få behov for behandling 

på ferien. 

• Du skal have været velreguleret før 

afrejse. 

• Du må ikke have været hospitalsindlagt 

før afrejse. 

• Du må ikke have ændret medicinering 

væsentligt før afrejse. 

Forsikringsselskaberne lægger en 

periode på to måneder til grund for 

vurdering for rejser inden for Europa 

og seks måneder for rejser uden for 

Europa. 

Husk forhåndstilsagn 

Udgifterne til hjemtransport i tilfælde 

af sygdom vil på samme vilkår som 

tidligere blive dækket, hvis rejsen går 

til Færøerne og Grønland, og der er 

lavet særlige aftaler med Finland, Island, 

Norge og Sverige, hvor man i 

visse tilfælde kan få dækket merudgifter 

til hjemtransport. Men du bør 

kontakte dit forsikringsselskab og få 

klar besked, før du rejser. Husk, at det 

kan blive en meget dyr affære, hvis du 

selv skal betale hjemtransport. 

Tegner du en privat rejseforsikring, 

bør du også sikre dig, at du faktisk 

kan gøre brug af den, hvis uheldet er 

ude. Forsikringsselskabet kan give 

dig et bindende forhåndstilsagn. 

Samtidig med ændringerne overtager 

SOS International fra 1. januar administrationen 

af det gule sygesikringsbevis 

fra Europæiske Rejseforsikring. 

Du kan læse mere på www.diabetes. 

dk eller på Danske Regioners hjemmeside 

www.regioner.dk under 

“Rejsesygesikring”. 

Har du spørgsmål? Så kontakt Charlotte 

Rulffs Klausen, Lars Bonne Christensen 

eller Julia Bach i Ledelsessekretariatet, 

tlf. 6612 9006. ■

Til en roligere hverdag 

· Store tydelige tal 

- nem at aflæse. 

Freedom Lite kommer primo 2008 

www.abbottdiabetescare.dk · Tlf. 39 77 01 90 

FreeStyle er et registreret varemærke af Abbott gruppen af firmaer i forskellige jurisdikationer. 

GrafiskHus_00140 07-07 

FreeStyle Lite familien 

Enkel og pålidelig 

Til en travl hverdag 

· Lille - nem at have med 

alle steder. 

NY 

Abbott er sponsor af 

sommerfuglene i Zoologisk 

Haves Tropehus. 

Skal IKKE kodes 

Arv og testamente 

Testamentariske gaver betyder meget 

for Diabetesforeningens arbejde. Når 

Diabetesforeningen hvert år yder støtte 

til forskning i diabetes, så skyldes det i 

høj grad, at vores medlemmer betænker 

Diabetesforeningen i deres testamente. 

Det sker, at Diabetesforeningen kontaktes af medlemmer 

eller medlemmers pårørende med spørgsmål om muligheden 

for at betænke diabetessagen med en testamentarisk 

gave. Vi vil her forsøge at give nogle generelle svar på 

nogle af spørgsmålene. 

En testamentarisk gave er en gave, som man giver gennem 

sit testamente. Det vil sige, at gaven er en del af den 

arv, som udbetales, når man dør. Den testamentariske 

gave kan have mange former. Man kan vælge at betænke 

diabetessagen med et bestemt beløb eller med en bestemt 

procentdel af arven. Der er også mulighed for at testamentere 

hele arven, hvis man fx ikke har andre arvinger. Med 

andre ord bestemmer man helt selv. Og det kan sagtens 

lade sig gøre at sikre sin familie og samtidigt støtte Diabetesforeningen. 

Det er en god idé at kontakte en advokat, hvis man vil 

skrive testamente. Advokatens hjælp kan sikre, at man 

ikke glemmer vigtige ting, eller at nedfældede beslutninger 

ikke strider imod lovgivningen. Og man undgår dermed 

også, at testamentet erklæres helt eller delvist ugyldigt. 

Medlemsnr.: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Tlf.: 

Få svar på dine spørgsmål 

Har du spørgsmål om testamentariske gaver eller om andre 

måder at give støtte til diabetessagen på, så kontakt 

Diabetesforeningen ved at sende en e-mail til kampagneog 

marketingchef Heidi Lausen Purup på hlp@diabetesforeningen.dk 

eller send et almindeligt brev til Diabetesforeningen, 

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. 

Vil du vide mere om Diabetesforeningens arbejde og historie 

kan du bestille hæftet Med din hjælp – om testamentariske 

gaver på nedenstående kupon. 

Ja tak – send mig et eksemplar af hæftet Med din hjælp – om testamentariske gaver 

Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. testamente 

Diabetes nr. 6 | December 2007

Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 5 

Diabetes skal på 

dagsordenen 

Diabetesforeningen har høj troværdighed og leverer godt oplysningsmateriale 

i form af bl.a. medlemsblad og kogebøger. Men vi skal være mere synlige i 

medierne. Det er vurderingen fra medlemmer og frivillige. 

Af Annette Wognsen Frederiksen, kommunikationschef i Diabetesforeningen 


Direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard, håber, at foreningen vil opnå 

større politisk gennemslagskraft. 

af Diabetesforeningens 

medlemmer me- 

54pct. 

ner, at foreningen ikke 

er synlig i medierne. Blandt de frivillige 

er det hele 62 pct., der har samme 

overbevisning – og det overrasker 

ikke direktør Henrik Nedergaard, der 

har den helt samme opfattelse. 

- Diabetes skal højere op på dagsordenen, 

og det er om noget den ting, 

vi arbejder strategisk med at sikre, 

fortæller han. 

Den repræsentative undersøgelse 

blandt både medlemmer og frivillige 

blev gennemført i løbet af sommeren 

af Tranberg Markering for Diabetesforeningen 

og er et af de mange redskaber, 

som Diabetesforeningen nu 

bruger for at sikre, at foreningen varetager 

medlemmernes interesser og 

er i stand til at tiltrække nye. 

Henrik Nedergaard blev ansat i april 

2006 med det klare formål at få Diabetesforeningen 

op i en højere divisi- 

Ved du… 

…at Diabetesforeningen giver 

penge til forskning? Det ved 

64 pct. af foreningens medlemmer 

nemlig ikke. Økonomisk 

støtte gives bl.a. til forskning i 

en kur mod diabetes. 

on. Målet er bl.a. langt større politisk 

gennemslagskraft til gavn for medlemmerne. 

Klare holdninger 

- Man kommer ikke bare sådan lige 

op i en højere division. Ser vi på en 

organisation som Kræftens Bekæmpelse, 

der ofte får mediernes opmærksomhed, 

så har de brugt lang tid på at 

nå hertil, og i dag har de flere hundrede 

ansatte – det har vi langt fra. 

For os gælder det om i første omgang 

at bygge et fast fundament at stå på. 

Nyt blad – ny hjemmeside 

Medlemsbladet får i det nye år 

et nyt grafisk design og et indhold, 

der i større grad vil forholde 

sig kritisk og lægge op til 

debat. I løbet af foråret går desuden 

en ny hjemmeside i luften 

med særlig gode muligheder 

for, at medlemmer, pårørende 

og andre kan debattere og lære 

af hinanden. 

Vi skal have et godt produkt, solid viden 

og klare holdninger, siger Henrik 

Nedergaard. 

Nye tiltag 

2008 byder på flere nye tiltag. Lige 

på trapperne er en lille håndbog med 

inspiration til det frivillige, politiske 

arbejde, og først i det nye år lancerer 

Diabetesforeningen en såkaldt frivilligportal 

på hjemmesiden. Her vil 

frivillige bl.a. kunne gå i dialog med 

hinanden. 

Er troværdig 

Har godt oplysningsmateriale 

Taler medlemmernes sag 

Har stor faglig kompetence 

Viser respekt for det enkelte menneske 

Signalerer livsglæde 

Signalerer håb 

Har mange aktiviteter 

Er moderne 

Gør opmærksom på sig selv og diabetessagen 

Dygtige til at skabe opmærksomhed om en sag 

Er ikke synlig i medierne 

Er en forening for ældre mennesker 

Tiltaler ikke unge mennesker 

Forholder sig ikke kritisk i vigtige sager 

Er gammeldags 

Er for ringe til at servicere sine medlemmer 

Er for lægelig 

Signalerer pessimisme 

Også medlemmerne får glæde af nye 

projekter i det kommende år. Bl.a. vil 

rådgivningen blive forstærket, i første 

omgang med et forsøgsprojekt, hvor 

en psykolog tilknyttes. Et projekt med 

et virtuelt mødested for type 1 diabetikere 

begynder ligeledes i 2008. 

- Og så får hele vores kommunikationsflade 

et ansigts- og indholdsløft, 

der bl.a. skal sikre, at Diabetesforeningen 

bliver en væsentlig aktør i 

sundhedsdebatten, siger Henrik Nedergaard. 

■ 

Det mener medlemmerne og de frivillige om Diabetesforeningen 

9% 

7% 

14% 

13% 

11% 

15% 

21% 

20% 

30% 

29% 

36% 

0 20 40 60 80 100% 

Medlemmer Frivillige 

39% 

51% 

54% 

Frivillig – hvordan? 

Mange medlemmer ved ikke, 

hvordan man bliver frivillig. 

Kontakt en lokalkomité eller 

gruppe i nærheden af dig. Du 

finder kontaktpersoner i Rundt 

i regionerne bagerst i dette blad 

eller på www.diabetes.dk 

65% 

66% 

64% 

61% 

61% 

Diabetesforeningen signalerer livsglæde og taler medlemmernes sag, mener et stort flertal af medlemmerne og de 

frivillige. Til gengæld er der også ca. 20 pct., der mener, at Diabetesforeningen ikke forholder sig kritisk til vigtige 

sager, og 36 pct. af de frivillige, der synes, at foreningen er gammeldags. 

Kilde: Tranberg Marketing, Tilfredsheds- og behovsanalyse blandt Diabetesforeningens medlemmer og frivillige. 

59% 

62% 

66% 

71% 

82% 

84% 

83% 

81% 

82% 

76% 

94% 

91% 

99% 

96% 

95% 

92% 

90% 

91% 96%

Nu introduceres 

“EN ÆGTE 32G KANYLE” 

- kun 0,23 mm i hele nålens længde 

Hurtig, skånsom og 

smertefri injektion 

Kanylen er: 

* 

ultra tynd 

* slebet på 3 sider 

* silikonebehandlet 

* har stor indre diameter 

Findes ikke tyndere på det danske marked! 

Fås i 6 og 8 mm stikdybde. 

Sikker injektion: 

Anti-splint behandlet for at 

undgå frigørelse af fragmenter 

fra gummimembranen 

32G 

Vælg næste gang du bestiller kanyler. 

Du har fuld returret, hvis du mod forventning ikke synes om den. 

Bestil Insupen G32 på www.reamed.dk 

eller på tlf. 97 93 46 00 

ReaMed • Diabetesspecialisten • Todbølvej 16 • 7752 Snedsted 

Tlf. 97 93 46 00 • Fax 96 19 03 18 • www.reamed.dk 

Logo med 

merbetydning 

Det er mere end 25 år siden, at 

Diabetesforeningen fik sit logo: 

de tre M’er for medicin, mad og motion. 

I dag relanceres logoet med en 

nutidig streg og en merbetydning om 

mennesker i forening. 

Af Annette Wognsen Frederiksen, kommunikationschef 

og Heidi Lausen Purup, kampagneog marketingchef 

i Diabetesforeningen 

Relanceringen af Diabetesforeningens logo er del 

af en større proces, hvor vi, som fortalt på de 

foregående sider, bl.a. har spurgt medlemmer 

og frivillige om deres opfattelse af Diabetesforeningen. 

Samtidig spurgte vi et repræsentativt udvalg af den danske 

befolkning. Baggrunden for at stille spørgsmålene 

var bl.a. at blive klogere på, hvor vi kan gøre det bedre, 

men også at finde svaret på, hvad vi bør tilstræbe at signalere 

i vores møde med omverdenen. Både i den direkte 

kommunikation, gennem vores medier (valg af farver, 

billeder og stil) og helt ned til det lille røde logo. 

Håb og troværdighed 

Det lå fast fra begyndelsen, at et nyt logo skulle tage udgangspunkt 

i det gamle. På den måde sikrer vi, at den 

genkendelighed, der er i det gamle logo, bliver ført videre 

i det nye. 

Da vi spurgte medlemmerne og de frivillige om deres opfattelse 

af Diabetesforeningen, var håb og troværdighed 

de værdier, der gik igen. Håb fordi Diabetesforeningen 

netop bringer håb til de mange, der lever med diabetes. 

Håb for en god hverdag med diabetes og måske også for, 

at der på et tidspunkt findes en kur mod diabetes. 

Troværdighed fordi Diabetesforeningen betragtes som en 

meget troværdig partner, bl.a. når det handler om rådgivning 

af medlemmerne og om at tale medlemmernes 

sag over for beslutningstagerne. 

Værdiernes grafiske udtryk 

Med to grundlæggende værdier om håb og troværdighed 

bad vi designbureauet Rumfang om at overføre værdierne 

til et grafisk udtryk – håb og troværdighed skal 

skinne igennem i alt, vi sender ud. Fra medlemsblad til 

brevpapir. ■ 

 

kommunikationsplan 

, selvom du nu har en ekstra 

opgave med dig hele tiden! 

At leve med diabetes 

 

Stilen er ren og moderne. 

Farverne er klare og 

fotografierne præget af 

nærportrætter. 

I de fleste af Diabetesforeningens pjecer og kogebøger tager vi udgangspunkt i, at det vil 

være både med et vægttab. Årsagen er, at 80 – 90 % af alle personer, En rapport der om 2800 insulinbehandlede diabetikeres 

får konstateret type 2 diabetes, er overvægtige, når de får stillet diagnosen i relation til 

at leve med diabetes 

Såkaldt sukkerfri chokolade eller diætchokolade 

er oftest sødet med de sukkerlignende 

sødestoffer, og indholdet af fedt 

er typisk lige så højt som i almindelig 

chokolade. Ernæringsmæssigt er der derfor 

ingen fordel ved at vælge ’sukkerfri’ chokolade. 

I stedet kan man spise 

en gang imellem 

Diabetes og påvirkning af 

hverdag og 


Rytterkasernen 1 

5000 Odense C 

Telefon 66 12 90 06 

At leve med diabetes 

som 

Skrifttypen i logoet hedder Engel. 

Den er let i stilen og nem at læse. 

Vi fremhæver samtidig diabetes 

i foreningens navn, så ingen kan 

være i tvivl om vores sigte. 

, selvom du nu har en 

ekstra opgave med dig hele tiden! 


Type 2 diabetes 

 

Mennesker i forening 

Den oprindelig historie om Diabetesforeningens 

logo handler om de tre 

M’er: Mad, motion og medicin, som 

videnskabeligt set er recepten på det 

gode liv med diabetes. 

Men vi ved alle sammen, at de tre 

M’er ikke gør det alene. Den mere 

udefinerbare størrelse livskvalitet 

hænger sammen med så meget andet, 

familien, vennerne og i det hele 

taget samtalen med andre. 

Derfor bærer det nye logo også på en 

historie om to hjerter – om mennesker 

i forening. For det er også det, 

Diabetesforeningen er: Et sted, hvor 

mennesker er gået sammen om en 

fælles sag.

“Jeg kunne ikke få liv i ham” 

“ 


Det er døduhyggeligt, når 

han bare står der og kigger 

tomt ud i luften uden at 

sige noget. Det er som om han er en 

fremmed og ikke længere ens far”. 

Sådan fortæller Torben Kristensens to 

døtre Louise og Jeanett om, hvordan 

de nogle gange oplevede det, når deres 

far kunne stå hos dem om natten 

og “være helt væk”. De er i dag henholdsvis 

17 og 14 år. Torben, der bor 

i Søften ved Århus med sin familie, 

har haft diabetes hele deres liv, så pigerne 

kender ikke til andet. Alligevel 

kan de sagtens huske, hvor utrygge 

de blev – og stadig bliver – når deres 

far bliver “mærkelig”. 

Også Torbens hustru, Gitte, der har 

kendt Torben, siden de begge var 17 

år, har levet med ægtefællens diabetes 

på godt og ondt. 

- Torben har altid sat en ære i at klare 

tingene selv, så jeg har forsøgt ikke 

at blande mig for meget i hans diabetes. 

Det har han selv stået for. Jeg 

har ikke lyst til at være kontrollerende 

og pylrende, men når man har 

kendt en person så længe, som jeg 

og pigerne har, så kan man “lugte” et 

lavt blodsukker på lang afstand. Ofte 

Gitte Kristensen måtte ringe 

112, da hendes mand, Torben 

Kristensen, for to år siden fik et så 

alvorligt insulinchok, at han først 

kom til bevidsthed efter 24 timer 

og “flere kilo sukker”. Både ham, 

hans kone og to døtre har skullet 

kæmpe med frygten for, hvornår 

det sker igen. Læs familiens historie 

– og bliv klogere på følinger og 

insulinchok på næste opslag. 

Af Karin Mulvad, journalist i Diabetesforeningen 

Foto: Søren Holm, Chili foto & arkiv 

- Efter Torbens insulinchok kunne jeg godt 

som pårørende have brugt en udenforstående 

at vende det hele med – fx en psykolog, siger 

Gitte Kristensen. 

før Torben selv bliver opmærksom på 

det. Når jeg eller pigerne så gør ham 

opmærksom på det, er Torben nogle 

gange blevet irriteret og synes, vi pylrer. 

Det er en balancegang. Men efter 

Torbens voldsomme insulintilfælde 

for to år siden har vi fået snakket om 

det, og han er ikke længere så nærtagende 

og går ikke i forsvarsposition. I 

dag er han klar over, at det ikke er for 

at genere ham, hvis pigerne eller jeg 

gør ham opmærksom på, at blodsukkeret 

måske er ved at være lavt. Dét 

og en erkendelse af, at hans diabetes 

påvirker hele familien, er den positive 

sidegevinst ved Torbens insulintilfælde, 

fortæller Gitte. 

Bare ikke sig selv 

Når Torben fik lavt blodsukker om 

natten, er Gitte normalt vågnet lidt før, 

men den nat for godt to år siden, vågnede 

hun først, da Torben var “væk”. 

- Jeg kunne simpelthen ikke komme 

i kontakt med ham. Jeg boksede med 

ham i lang tid, men der var ikke noget 

at gøre. Jeg kunne ikke få liv i ham, så 

“ Jeg 

har ikke lyst til at 

være kontrollerende og 

pylrende, men når man 

har kendt en person 

så længe, som jeg og 

pigerne har, så kan man 

“lugte” et lavt blodsukker 

på lang afstand 

” 

Gitte Kristensen 

til sidst måtte jeg ringe 112, fortæller 

Gitte om det rædselsdøgn, hvor Torben 

mistede bevidstheden. 

Selvom de som regel altid har klaret 

det selv, måtte Gitte til sidst lægge ansvaret 

fra sig, og Torben blev indlagt. 

Først næste dag ved aftenstid vågnede 

han, men han var slet ikke sig 

selv, fortæller Gitte, der i de mellemliggende 

mange timer var ude af sig 

selv af angst for, om han nogensinde 

vågnede igen. Hjemme var morfar 

blevet tilkaldt for at være hos Louise 

og Jeanett. 

- Det uhyggelige var, at selv da hans 

blodsukker var oppe på 5 og 6, kunne 

de ikke vække ham. Så bliver man 

altså meget bange. Lægerne kunne 

heller ikke forstå, hvorfor Torben 

fortsat var bevidstløs, så de foretog 

forskellige undersøgelser, fx blev han 

scannet for en hjerneblødning og fik 

taget en rygmarvsprøve med henblik 

på meningitis, dog uden resultat. 

I dagene efter Torben var kommet 

hjem, var der eftervirkninger og hukommelsestab. 

Måden han kiggede 

på én – han var bare ikke sig selv, fortæller 

Gitte. 

Efter han blev udskrevet, fik Torben 

desuden en grundig helbredsundersøgelse, 

hvor det viste sig, at han fysisk 

var sund og rask. 

Skal kunne tage imod hjælp 

Den besked var naturligvis dejlig at 

få, men efterfølgende var det svært 

for både Torben og Gitte, at de ikke 

vidste, hvorfor det var sket. Der var 

ikke nogen åbenbar grund, og det 

er vanskeligt at forholde sig til. Gitte 

savnede at få snakket oplevelsen 

igennem med en udenforstående, fx 

en psykolog, men som pårørende var 

der ikke den mulighed. Torben havde 

efterfølgende et par sessioner med en 

psykolog, hvilket han var glad for. 

Gitte efterlyser et sted, hvor man som 

pårørende til en diabetiker kan gå 

hen med de svære følelser og tanker, 

som man ikke kan – eller skal – tale 

med ens ægtefælle om. 

Torben har i dag erkendt, at han tidligere 

var meget egenrådig, når det 

gjaldt hans diabetes. Det skulle han 

nok selv styre. Han indrømmer også, 

at han ikke altid fortalte arbejdskolleger, 

at han havde diabetes og hvad 

de skulle gøre, hvis han pludselig fik 

lavt blodsukker. Heller ikke hans rytterkolleger 

– Torben er ivrig cykelrytter 

i sin fritid – fik i starten noget at 

vide. I dag er han åben og ærlig om 

sin diabetes. 

- Jeg mener faktisk, at ens omgivelser 

har krav på at vide, hvad de skal stille 

op, hvis man pludselig falder om. 

For alle parters skyld. Men det er en 

proces, og alle tackler det forskelligt. 

Man skal gøre det, man har det bedst 

med. Jeg er nået frem til, at jeg har 

det bedst, når jeg accepterer sygdommen 

fuldt ud og kan tage imod hjælp, 

hvis der er brug for det. Jeg forsøger 

også et lytte mere til min krop – og 

familien – og undlade at køre helt så 

stramt, som jeg gjorde tidligere. Frygten 

for komplikationer gjorde, at jeg 

levede med meget lave blodsukre, og 

det dur jo ikke, hvis resultatet er insulinchok, 

siger Torben. ■ 

- Min søster og jeg har levet med fars diabetes altid, så vi kan altid mærke, hvis hans 

blodsukker er på vej ned. Det kan være små ting, fx måden han holder munden på, 

fortæller 17-årige Louise – her med sin far i forgrunden.


Angsten for at gå i 

CHOK 

Om hypoglykæmi 

Hvad er hvad? 

Insulinføling: Episode, som patienten 

selv kan afhjælpe. Blodsukker som 

regel mellem 2 og 3. Tærsklen svinger 

fra person til person. 

Insulintilfælde: Episode, der kræver 

hjælp fra andre (pårørende, skadestue). 

Insulinchok: Insulintilfælde med bevidstløshed 

med – eller uden – kramper. 

Hvor tit? 

Ved type 1 diabetes indtræffer insulintilfælde 

gennemsnitlig 1-1,7 gange 

pr. år, heraf en tredjedel i form af insulinchok. 

Hyppigheden er dog meget 

skævt fordelt: I løbet af et år står 5 

pct. af patienterne for omkring halvdelen 

af tilfældene, mens to tredjedel 

ingen tilfælde har. 

Risikomarkører for insulintilfælde 

ved type 1 diabetes kan fx være: Ned- 

Personer, der i forvejen har forhøjet tendens 

til at reagere ængsteligt, er sandsynligvis en 

særlig risikogruppe, når det handler om at 

udvikle angst for hypoglykæmi, vurderer 

Anne Hvarregaard Mose. 

sat evne til at mærke eller reagere på 

hypoglykæmi, variation i insulinoptagelsen, 

defekt modregulation, umålelig 

egenproduktion af insulin (Cpeptid), 

lang diabetesvarighed, stram 

glykæmisk kontrol (lav HbA1c), høj 

alder. 

Ved type 2 diabetes er hyppigheden 

dårligere dokumenteret. Ved insulinbehandlet 

type 2 diabetes indtræffer 

insulintilfælde 0,4 gange pr. år, heraf 

Diabetikere frygter tilsyneladende at få lavt blodsukker i lige så stor grad, som de 

er bange for at få senfølger. Både type 1 og type 2 diabetikere risikerer at opleve 

hypoglykæmi – og dermed faren for at miste kontrol og at opføre sig upassende, 

fortæller diabetespsykolog Anne Hvarregaard Mose. 

Af Karin Mulvad, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Nils Lund Pedersen 

Nogen oplever det tit. Andre oplever det aldrig. 

Men frygten for at gå i insulinchok sidder i rigtig 

mange diabetikere. 

Cand.psych.aut. Anne Hvarregaard Mose fra Århus Universitetshospital 

i Skejby er en af de få diabetespsykologer 

herhjemme, og hun har siden 2003 haft 104 børn og unge 

samt 218 voksne med en gennemsnitsalder på ca. 34 år til 

samtaler. Det svarer til ca. 11 procent af alle type 1 diabetikere 

i området. 

Et gennemgående træk i lægehenvisningerne er angstsymptomer. 

Undersøgelser peger da også på, at dobbelt 

så mange diabetikere har forhøjede angstsymptomer sammenlignet 

med den øvrige befolkning. Novo Nordisks 

DAWN-studie (Diabetes, Attitudes, Wishes and Needs) 

om psykosociale følger af diabetes omfatter 5.000 patienter 

og 4.000 behandlere, og studiet viser, at 85,2 pct. af 

patienterne gav udtryk for stærkt negative følelsesmæssige 

reaktioner (chok, skyldfølelse, vrede, angst, depression og 

hjælpeløshed), da de fik stillet diagnosen. 

Forringer livskvaliteten 

- Da det ser ud til, at jo stærkere reaktion ved diagnosen 

– jo ringere livskvalitet og egenomsorg senere hen – er det 

et bekymrende stort antal. Dertil kommer, at halvdelen af 

patienterne angav angst for lavt blodsukker. Undersøgelser 

tyder på, at angst for hypoglykæmi giver anledning til 

lige så meget bekymring som senfølger, og det er tanke- 

en fjerdedel i form af insulinchok. 

Svære, men sjældent forekommende 

akutte insulintilfælde kan forekomme 

hos patienter, der er i behandling 

med betacelle-stimulerende præparater 

alene eller i kombination med 

andre antidiabetika. 

Hvor farligt er det? 

Risikoen ved hypoglykæmi er omdiskuteret. 

Enkeltstående, kortvarige insulintilfælde 

er ufarlige, medmindre 

omtågethed eller bevidstløshed sker 

under uheldige omstændigheder, fx 

i trafikken. Enkeltstående, langvarige 

insulintilfælde kan i sjældne tilfælde 

resultere i permanent hjerneskade eller 

død. Få dødsfald om året, men ikke 

opgjort i nyere tal. Når det sker, er der 

ofte alkohol eller stoffer involveret. 

Hvordan hjælper man? 

Insulintilfælde/chok behandles efter 

samme retningslinjer som insulinfø- 

vækkende, siger Anne Hvarregaard Mose. 

Angsten i forbindelse med hypoglykæmi viser sig på en 

række måder. Det kan være angsten for at opføre sig upassende, 

at komme til skade eller forvolde skade, at tabe 

kontrollen eller angsten for at dø. Det kan også vise sig 

som frygt for at være alene på steder, hvor det er svært at 

skaffe hurtig hjælp eller frygt for steder med mange mennesker, 

fx supermarkeder, biografer, busser, fester mv. Det 

kan også vise sig ved, at man trækker sig fra socialt samvær. 

- Da angst generelt hænger sammen med både forringet 

livskvalitet og forringet regulation, er der al mulig grund 

til at tage det alvorligt. Det positive budskab er, at flere 

undersøgelser dokumenterer god effekt af psykologisk 

behandling, hvis diabetikere vel at mærke får adgang til 

behandlingen. 

Anne Hvarregaard Mose erkender, at behandlingen af 

angst for hypoglykæmi kan være kompliceret sammenlignet 

med andre former for angst. 

- Det skyldes først og fremmest, at hypoglykæmi udgør 

en reel fare, men også at symptomer på angst minder om 

symptomerne på hypoglykæmi. Desuden er diabetikere 

vant til at søge diabetesrelaterede forklaringer på fysiske 

ændringer i kroppen. Disse barrierer skal der bl.a. arbejdes 

med, og det kræver ofte et længere forløb, hvor også 

de pårørende involveres, siger hun. ■ 

linger, forudsat patienten er ved bevidsthed 

og kan drikke/spise noget 

sukkerholdigt. Ellers gives en glukagonsprøjte, 

og hvis det ikke hjælper, 

bør der tilkaldes ambulance. Kroppen 

udløser også selv sukkerdepoter, men 

det sker med forsinkelse, så kroppen 

kan ikke nå at modregulere. 

Kilde: Diabetes. Munksgaard Danmark, 

2006. Flere forfattere. Kapitel 27: Hypoglykæmi. 

Af Birger Thorsteinsson & Hanne 

Vesterdal Jørgensen.


Diafonen er et tilbud til alle med 

diabetes eller med interesse for 

diabetes. 

Svarpanelet består af erfarne diabetikere, 

der alle har levet mange 

år med sygdommen. 

Via Diafonen kan du også få svar 

fra diætist, læge og socialrådgiver. 

Findes der 

kontinuerlige 

blodsukkermålere 

Vi er et forældrepar, der har en søn på 

20 år, der i sommer fik konstateret type 

1 diabetes. Sygdommen kom som et chok 

for os, da ingen i vores familie ellers har 

diabetes. 

Nu vil vi høre, hvor langt man i forskningen 

er kommet med at opfinde en detektor, 

der kan måle blodsukker kontinuerligt. 

En detektor, der kan indopereres i 

kroppen og som med en indbygget alarm 

gør, at man kan komme både de alt for 

høje og lave blodsukre (hyper- og hypoglykæmi) 

i forkøbet. Hvis en sådan opfindelse 

fandtes, ville det næste være en 

pumpe, der automatisk og afhængig af 

blodsukkerværdierne kunne injicere insulin 

i passende mængder. Til stor hjælp 

for diabetikere verden over. 

Det er bedrøveligt at se sin søn i en tilstand, 

hvor hans blodsukkerværdier er 

svært kontrollable trods ihærdige forsøg 

på at regulere dem. Det går ud over både 

hans og vores livskvalitet – bare det at 

tænke på, at det er en livslang kronisk 

sygdom, hvor truslen om senkomplikationer 

konstant hænger over hovedet på os. 

De bekymrede forældre 

Kære forældrepar 

Jeg forstår jeres situation. Det er altid 

et kæmpe chok, når én i familien får 

konstateret diabetes, og det rammer 

jo hele familien. 

På nuværende tidspunkt findes der 

apparater, som måler blodsukkeret 

kontinuerligt. Derudover findes der 

insulinpumper, som giver hurtigvir- 

kende insulin rimelig kontinuerligt i 

forhold til normal injektion. Disse to 

apparater er dog endnu ikke integreret 

i ét apparat, men der bliver arbejdet 

ihærdigt på det, og i det øjeblik 

det lykkes, vil det faktisk svare til at 

have en kunstig bugspytkirtel. Hvornår 

et sådant apparat er klar, vides 

ikke. 

På vores hjemmeside har vi skrevet 

om insulinpumper: www.diabetes. 

dk/default.asp?id=5935 

På denne hjemmeside: www.minimed.com 

kan I læse mere om både 

insulinpumpe og kontinuerlig glukosemåler. 

Da diabetes er en sygdom, som i høj 

grad påvirker livskvaliteten, har mange 

gavn af at tale med en psykolog 

om den angst, afmagt m.m., der følger 

med en sådan diagnose. Hvis I er 

interesserede i dette, så prøv at spørge 

på ambulatoriet, hvor jeres søn går til 

kontrol om muligheden for det. 

Håber det kan bringe jer videre. 


Malene Bagger, cand.scient., ph.d. 


Kan man selv måle 

sin langtidsprøve 

Findes der er apparat, man kan købe og 

selv foretage en måling af langtidsblodsukkeret? 

Det ville være dejligt, for så 

var man fri for at vente med at få svar 

til kontrolbesøget hos lægen. 

Mette 

diafonen 

– spørg om diabetes 

Kære Mette 

Nej, måling af HbA1c, altså langtidsblodsukkeret, 

er for kompliceret 

at foretage hjemme og analysere på. 

Marketing manager i firmaet GlaxoSmithKline 

Pharma, Anders N. 

Nielsen, oplyser, at firmaet på et tidspunkt 

udlånte apparater til praktiserende 

læger, så de kunne måle langtidsblodsukker, 

men at udstyret er 

for værdifuldt i forhold til, hvad der 

er lovligt for medicinalvirksomheder 

at udlåne til læger. Apparaterne forhandles 

således ikke. 


Diafonen 

Kan jeg undgå 

kolesterolsænkende 

medicin 

Jeg har type 2 diabetes og er i behandling 

med metformin med to tabletter om 

morgenen og én om aftenen. Jeg har nu 

fået anbefalet at tage kolesterolsænkende 

medicin, men vil meget gerne undgå 

dette. Jeg vil derfor spørge, hvad jeg selv 

kan gøre for at sænke mit kolesteroltal 

– ud over at forsøge at spise fedtfattigt. 

Jeg er velreguleret, har et langtidsblodsukker 

på 5,8. Min læge siger, at det farlige 

kolesterol ligger på 3,5 og mit samlede 

kolesteroltal er på 5,5. Derfor er jeg 

uforstående over for nødvendigheden af 

at skulle have kolesterolsænkende medicin, 

for er mine tal virkelig for høje? 

Ole 

Kære Ole 

Jeg vil give din læge ret. Jeg mener 

også, at du skal have kolesterolsænkende 

medicin i form af et såkaldt statinpræparat. 

Det “farlige” kolesterol, 

LDL-kolesterol, bør efter de nyeste 

anbefalinger være under 1,8 mmol/l, 

hvilket altså betyder, at du ligger noget 

for højt. Derudover tyder en del 

undersøgelser på, at mennesker med 

type 2 diabetes med mindst yderligere 

én risikofaktor for hjerte-kar-sygdom, 

for eksempel for højt blodtryk, 

har gavn af et statinpræparat. 

Du bør derfor begynde på en behandling, 

og dosis skal efterfølgende 

justeres, således at målet for LDL-kolesterol 

bliver nået. 


Søren Urhammer 

overlæge, dr.med. 

Er pesto ok i 

en slankekur 

Jeg har type 2 diabetes og får ingen 

medicin. Jeg har tabt 33 kilo, men skal 

gerne tabe 10 til. Derfor vil jeg høre jer, 

om pesto kan indgå i en diæt? Det elsker 

jeg nemlig. Og hvad med paranødder 

– er det sundt at spise, når man skal 

tabe sig? 

Pesto-elskeren 

diafonen 

Telefon 6312 1416 

Fax 6312 9014 

Web diafonen.dk 

E-mail mail@diafonen.dk 

Kære pestoelsker 

Dejligt at du har haft sådan en succes 

med at tabe dig. Tillykke med det. Et 

vægttab på omkring 10 procent – reg- 

Spørg om 

livet med 

diabetes 

Fx følelser, 

forklaringer, 

komplikationer, 

mad og måling af 

blodsukker. 

Få besked inden for 24 timer 

af erfarne diabetikere og vejledere 

net ud fra den vægt, du havde, da du 

fik konstateret type 2 diabetes – vil 

hos de fleste overvægtige med type 

2 diabetes nemlig betyde, at symptomerne 

på diabetes forsvinder eller 

mindskes. 

Skal du fortsat tabe dig, bør du spise 

pesto og paranødder med måde. Du 

kan som tommelfingerregel tænke, 

at pesto og paranødder kun hører til 

i maden ved særlige lejligheder eller 

kun i små mængder i din hverdagsmad. 

Pesto er lavet af bl.a. olie og pinjekerner, 

og da begge er meget rige på fedt, 

giver de dig meget energi og altså 

mange kalorier. Og så mætter hverken 

pesto eller paranødder ret meget. 

To spiseskefuld pesto giver fx lige så 

mange kalorier som et halvt stykke 

wienerbrød. 

Dog er selve fedtet i både pesto og 

i nødderne umættet fedt og derfor 

sundere for din krop end det mættede 

(animalske) fedt, der fx er i ost 

og fedt kød. 


Astrid L. Bertelsen 

sundhedsafdelingen, 


diafonen 

– spørg om diabetes 

Få personlig råd og 

vejledning om alt 

vedrørende diabetes: 

Højt og lavt blodsukker, 

graviditet, fødder, egenomsorg, 

sult, adoption, føling, mestring, 

følelser, medicin, bivirkninger, 

mad, smerter, skolestart, 

pubertetsproblemer, angst, 

neuropati, sex, insulin, træthed, 

agression, hjælpemidler, 

pårørende, rejser, arbejdsmarked, 

komplikationer, motion og 

meget mere… 

Ring 

6312 1416 

diafonen.dk 

mail@diafonen.dk


Hjælpen kommer 

indefra 

Praktisk undervisning og dialog. Det er det, der skal til, hvis type 2 diabetikere 

med anden etnisk baggrund end dansk skal hjælpes til et bedre liv med 

diabetes. Det viser Diabetesforeningens toårige projekt fra Vollsmose, der dog 

ikke opsporede særlig mange diabetikere. Måske fungerer opsporingen i almen 

praksis, vurderer projektleder Liv Brandstrup. 

Af Karin Mulvad og Helen H. Heidemann, journalister i Diabetesforeningen. Foto: Ole Friis 

Pjecer alene gør det ikke. Det 

er mennesker, samvær og 

nærvær, der i højere grad 

fører til, at mennesker med type 2 

diabetes lægger livsstilen om og begynder 

at spise mere fornuftigt og 

motionere. 

Det er en af de vigtige konklusioner 

på Diabetesforeningens to år lange 

projekt i Odense-bydelen Vollsmose, 

hvor formålet var at udvikle metoder 

til opsporing af type 2 diabetikere 

blandt etniske minoriteter samt gøre 

dem bedre i stand til at tage vare på 

eget helbred. 

- Det dur ikke at stikke folk en bog 

om diabetes. Der skal være mulighed 

for dialog og gerne i en gruppe, hvor 

man trygt kan spørge og snakke sammen 

på eget sprog om egne erfaringer, 

siger Nezaket Sahin, der er dansk-tyrkisk 

tolk og fungerer som diabetesambassadør, 

hvis opgave netop er at 

motivere og hjælpe diabetikere med 

anden etnisk baggrund end dansk. 

Hun slår til lyd for at kalde “en spade 

for en spade”, når det gælder alvorlig 

sygdom, for det er mange med anden 

baggrund end dansk vant til i deres 

kultur, fortæller hun. 

- Folk skal vide, at det ikke er nok 

at overlade helbredet til Allah og lægerne, 

men at man selv må gøre en 

indsats, siger hun, der også mener, 

det kan være nødvendigt at bruge 

“skrækbilleder” for at fortælle indvandrere, 

hvor alvorlig en sygdom 

diabetes er. 

Nøglepersoner 

For overhovedet at komme i kontakt 

med etniske minoriteter er det vigtigt 

Hyppig forekomst af type 2 

Folk med anden etnisk baggrund 

end dansk har tilsyneladende 

større risiko for at få type 2 diabetes 

end den øvrige danske befolkning. 

Det viser tal fra Diabetesforeningen. 

13,7 pct. af beboerne i 

Vollsmose på 35 år og derover, 

der enten har Tyrkiet, Libanon eller 

Somalia som oprindelsesland, 

har således type 2 diabetes, viser 

et netop afsluttet projekt, som 

 

– Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. 

at få fat på en nøgleperson – som fx 

Nezaket Sahin – i nærmiljøet, fortæller 

antropolog i Diabetesforeningen, 

Liv Brandstrup, der har været projektleder 

i Vollsmose. 

- En nøgleperson kan bl.a. fortælle 

målgruppen om et arrangement, fordi 

de har kendskab til, hvor og hvordan 

Diabetesforeningen har gennemført 

i Odense-bydelen. 

Kun 5,7 pct. af den danske befolkning 

over 30 år er ifølge tal 

fra Sundhedsstyrelsen registreret 

som type 2 diabetikere. 

Kilde: “Type 2 diabetes blandt etniske 

minoriteter – et modelprojekt om udvikling 

af metoder til opsporing og øget 

egenomsorg” af Liv Brandstrup, Anne 

Lee og Ann Møller. 

I forbindelse med Vollsmose-projektet 

har Diabetesforeningen udarbejdet 

forskellige typer af materialer, bl.a. 

hæftet “Projekterfaringer – når 

du skal lave projekter rettet mod 

personer af anden etnisk herkomst”. 

Det kan downloades gratis på www. 

diabetes.dk eller bestilles hos 

Diabetesforeningen. 

- Behandlerne er ofte tilbageholdende, 

når talen falder på alvorlige 

komplikationer i forbindelse med 

diabetes. Min erfaring er, at det er 

nødvendigt at vise meget direkte, hvad 

der kan ske, hvis ikke man ændrer 

livsstil som diabetiker, siger diabetesambassadør 

Nezaket Sahin. 

man bedst formidler viden til lige 

præcis de mennesker, man gerne vil 

have fat på, siger hun. 

Og så skal man ikke bare tale om fx 

sund mad, men også gå sammen i supermarkedet, 

inden man går hjem i 

køkkenet og laver maden. 

- Så mærker man, at man selv har 

indflydelse på sygdommen og selv 

kan være med til at forbedre ens livskvalitet, 

siger Liv Brandstrup. 

Men det gælder nu også for helt almindelige 

danskere, understreger 

hun. 

- Den gruppe, vi har arbejdet med, 

er mennesker som bl.a. på grund af 

sprogvanskeligheder, har et helt særligt 

behov, men vi kan også bruge 

vores erfaringer fra Vollsmose i vores 

arbejde med danskere, for det er også 

de færreste etniske danskere, der bare 

læser en pjece og så går hjem og ændrer 

livsstil, siger hun. 

Få nyopdagede 

13,7 pct. af beboerne med en baggrund 

fra Libanon, Tyrkiet eller Somalia 

havde type 2 diabetes, viser 

Diabetesforeningens opgørelse. For 

at finde frem til diabetikerne i Vollsmose 

blev beboerne tilbudt at få målt 

blodsukker, men det var imidlertid 

få, der fik konstateret diabetes på den 

måde. 

“Folk skal vide, at det ikke er 

nok at overlade helbredet til 

Allah og lægerne, men at man 

selv må gøre en indsats„ 

Nezaket Sahin 

222 ud af en målgruppe på 972 tog 

imod tilbuddet. 44 havde en erkendt 

diabetes. Ud af 178 blev 40 opfordret 

til at søge egen læge på grund af et for 

højt fastende blodsukker. 21 havde 

senere søgt læge og heraf havde fire 

fået konstateret diabetes. 

- Det var få, der blev opsporet via 

vores tilbud om at få målt blodsuk- 

ker, og en forklaring kan være, at det 

faktisk fungerer i den almene lægepraksis: 

At diabetikerne allerede var 

opsporet dér, fordi lægerne i forhold 

til denne gruppe af borgere er meget 

opmærksomme på diabetes-symptomer, 

fordi man ved, at forekomsten af 

diabetes er meget høj blandt etniske 

minoriteter, siger Liv Brandstrup. ■


Kort nyt 

De cyklede 

for cykler – til 

overvægtige børn 

Børn, der vejer alt for meget, og som 

derfor er i risiko for at få type 2 diabetes, 

er en udsat gruppe med stort 

behov for hjælp og støtte. Det mener 

læge, dr.med. Jens Peter Gøtze, som 

derfor sammen med fysioterapeut 

Mette Klyver Jørgensen den 17. november 

samlede penge ind til Julemærkefonden 

i motionscentret Impuls 

Motion i Holte. 

Julemærkefonden sørger nemlig for, 

at bl.a. overvægtige børn kan få et 

tiltrængt ophold på et af de fire julemærkehjem, 

hvor børnene fx lærer 

om sund kost og motion. 

“Så hvad var mere naturligt end at 

dyrke motion for at samle penge ind”, 

spørger Jens Peter Gøtze. 

Forrest cykler initiativtager Mette Klyver Jørgensen. Foto: Privatfoto. 

Flere hundrede motionister cyklede 

hver især en time på spinning-cyklerne 

under det 12 timer lange arrangement. 

Hver deltager donerede 

alle 200 kr. til Julemærkefonden for 

at være med. Derudover støttede flere 

firmaer op om initiativet, bl.a. Kildemoes 

Cykelfabrik og Newline, der 

hjalp med tøj til motionisterne. 

Det samlede beløb til Julemærkefonden 

endte på ca. 180.000 kr. 

Motivationsgrupper 

Styrer din diabetes 

dit liv? 

Så deltag i en Motivationsgruppe i dit 

nærområde og få inspiration til at leve et 

sundere, længere og mere uafhængigt liv. 

Med et velreguleret blodsukker nedsætter du risikoen for 

at få senkomplikationer som nyresvigt, blodpropper, bl.a. 

i hjernen og hjertet, samt amputation af foden eller dele 

af benet – og det er netop det, der er idéen bag Motivationsgrupperne. 

Motivationsgrupperne er primært tilrettelagt for mennesker 

med type 2 diabetes, men er for alle, der har brug 

for motivation til at blive herre over egen diabetes, samt 

pårørende, der ønsker at få inspiration til at hjælpe. Motivationsgruppen 

er derfor rettet mod alle uanset højde, 

drøjde, køn og alder. 

En Motivationsgruppe består normalt af 8-10 personer, 

der mødes med den lokale instruktør én gang om ugen i 

et 12 ugers forløb. I gruppen laves aftaler om at motionere 

(tilpasset dit niveau), lave sund mad og udveksle erfaringer 

om egenomsorg og egenkontrol. 

Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler 

du selv udgiften (ca. 30 kr.) til den mad, der tilberedes og 

spises. Motivationsgruppeinstruktøren, der selv har dia- 

Tilmelding til en Motivationsgruppe 

Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe med start i januar/februar 2008. 

Evt. medlemsnr.: 

Fødselsdato: 

Type 2 diabetes konstateret år: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Kommune: 

Region: 

Tlf.: 

E-mail: 

betes eller er pårørende til en, der har diabetes, arbejder 

frivilligt og får derfor ikke løn. 

Diabetesforeningen har Motivationsgrupper i næsten alle 

landets kommuner. Se på hjemmesiden www.diabetes. 

dk/wm5031 for at finde en fuldstændig liste over, hvor 

der oprettes Motivationsgrupper samt kontaktinformation 

på den lokale instruktør. 

Træffes bedst i tidsrummet: 

Sæt kryds: 

tabletbehandlet kan deltage om aftenen 

diætbehandlet kan deltage om dagen 

insulinbehandlet har været på diabetesskole 

er interesseret i at blive instruktør 

Navn på pårørende, der evt. deltager: 

Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. Motivationsgrupper

“ 


Jeg er stadig mig selv 

– og dog… 

Til sidst vejede han kun 48 kilo og kunne knap nok gå. “Jeg er en af de såkaldt 

hårdføre mænd, der ikke går til lægen”, forklarer Torben Kure Marker. En ven endte 

med at tage ham i taxa til sygehuset, hvor han fik konstateret type 1 diabetes og 

blev indlagt med livstruende syreforgiftning. Læs her Torben Kure Markers personlige 

beretning om, hvordan livet vendte tilbage. Blot i en ny udgave. 

Af Torben Kure Marker. Illustration: Rasmus Bregnhøi 

Torben, det ser ud til, at du 

har sukkersyge”. 

Sygeplejersken stod bøjet 

over min seng. Ansigt og tidspunkt 

husker jeg ikke. Jeg var lige dukket 

op fra en bizar verden, hvor bevidstheden 

taler sort med sig selv, lyd opfattes 

forvrænget og synet er snævret 

ind til en sprække omgivet af sitrende, 

kulørte farver. Men den var god 

nok: Jeg havde fået diabetes mellitus. 

Blodglukose-procenten var stadig 

himmelhøj. 51 fik jeg at vide. Men 

Om Torben Kure Marker 

2 år, fik konstateret type 1 

diabetes i juni 2007. Cand.mag. 

i nordisk litteratur, kultur og 

medier med speciale i Søren 

Kierkegaard, hertil studier i 

læring og pædagogik. Var indlagt 

på Odense Universitetshospital. 

jeg var på vej ud af kategorien “kritisk 

undervægt”. Imens jeg lå og 

genvandt styrke, antog jeg, at nekrolog-udsagnet 

“stille sovet ind” nok i 

visse tilfælde rent faktisk afspejler 

virkeligheden. Mest tænkte jeg nu på, 

at jeg havde glemt min zippo-lighter 

derhjemme… 

Efter 48 timer i drop var jeg i særdeles 

mærkbar bedring og rejste 

mig fra sengen. Med ømme lægge, et 

let flimrende syn og generelt mørbanket. 

Cellerne havde forgæves skreget 

efter næring og med hjælp fra insulinen, 

vågnede de nu til dåd igen og 

gav mig en formidabel appetit. 

Euforisk og kampklar stavrede jeg 

ud i baderummet til et spejlbillede af 

et afmagret kadaver med mørkerøde 

stiksårs-plamager på armene. Det var 

første gang, jeg med et nogenlunde 

klart hoved så mig selv i den forfatning, 

og jeg blev et kort øjeblik forundret, 

fordi spejlbilledet på én gang 

var genkendeligt og dog fremmed. 

Zen-munke bruger sandsynligvis år 

på at nå frem til denne opløsning af 

jeg’et, tænkte jeg. 

Det strider imod mit væsen at definere 

mig selv som offer, så jeg ville 

ikke passivt stå på sidelinjen og betragte 

det som en uretfærdighed, at 

jeg havde fået en kronisk og poten- 

tielt dødbringende sygdom. 

Hvad der derimod for alvor lå mig på 

sinde var at definere et ejerforhold, så 

det blev min diabetes og dermed ikke 

en “ond skæbne”, der på overnaturlig 

vis kom udefra og “ramte” mig. Jeg 

måtte inden for grænserne tilkæmpe 

mig den størst mulige frihed. 

Det var ikke uden en vis bæven, 

at jeg de første gange tog nålen 

i egen hånd, fx var det en udfordring 

at opdrive mave-fedt at stikke 

i. Men jeg gjorde hurtige fremskridt 

og fandt motivation i de fascinerende 

virkninger, som mad, drikke og insulin 

havde på min nyfundne krop 

og bevidsthed. Dertil kunne jeg altid 

trække på et kompetent personale og 

få gode råd fra min stuekammerat, en 

ung sympatisk diabetes-veteran. 

Revet med af de skiftende tilstande, 

herunder meget farverige drømme, 

bedyrede jeg således over for en sygeplejerske, 

at der er noget besnærende 

i at “fuske med eget blod”! Hun kunne 

til gengæld forsikre mig om, at jeg 

ikke er almindelig. 

Jeg ledte rastløst videre efter overordnede 

holdepunkter, mens jeg tøffede 

rundt på afdelingen med et par øjne, 

der kun ville læse MAGNA PRINT. 

Omkring mig var der stort set ikke 

andet end kanyler, tal og handlings- 

forskrifter, og jeg ville på ingen måde 

have mit liv reduceret til logistik. Ved 

stuegang satte en lidt distræt overlæge 

for alvor gang i mine ny-aktiverede 

neuroner: “Den her”, sagde han 

og pegede på mellemgulvet, “fungerer 

ikke… så må vi bruge den her i 

stedet”, konkluderede overlægen og 

rettede en finger mod hovedet. 

Overlægen lagde med andre ord 

et enkelt fundament til en hel 

diabetes-filosofi: Rationalitet skal 

overtage det arbejde, som naturen i 

form af en rask bugspytkirtel gør pr. 

automatik. Jeg gøs ved tanken om en 

tilværelse, hvor rationaliteten fylder 

så meget. Jeg måtte have hele min 

person med. Kunne ikke stille mig 

tilfreds med, at min endelige mission 

i livet udelukkende skulle bestå i at 

fikse og justere noget dysfunktionelt, 

så tilværelsen igen kunne blive så 

“ægte” som mulig. 

Senere kom jeg frem til den erkendelse, 

at skønt min nye virkelighed var 

opstået som følge af sygdom, så var 

den egentlig ikke fattigere end den 

gamle – måske kunne jeg endda på 

sigt gøre den rig? Den løfterige konklusion 

blev, at min nye virkelighed 

slet og ret var anderledes, og dette på 

mere radikal vis end hvad en mere 

ordinær justering af livsstil ville have 

kunnet medføre. 

Jeg ville særdeles gerne sætte ord på 

det magiske punkt mellem før og efter: 

At jeg selvfølgelig stadig er mig 

selv og dog netop ikke. Men det er 

sandsynligvis umuligt at formulere. 

Så jeg begyndte at mane til selvbesindelse 

– og skabe mening i mit nye liv. 

På trods af hvad en lunefuld omverden 

skulle finde på at chikanere mig 

med. 

Efter syv dages indlæggelse blev 

jeg udskrevet. Min lejlighed stod, 

som jeg havde forladt den og afgav 

underlig genlyd fra en fjern fortid, 

hvor jeg havde gået for hårdt til appelsin-juicen. 

Men min zippo-lighter 

lå præcis, hvor den skulle. Så jeg fik 

rystet det uvirkelige af mig, lavede 

en kop kaffe, fik ild på en cigaret og 

tændte for musikken. Det var på tide 

at blæse hjernen ren med en majestætisk 

omgang Metallica: For whom the 

Bell tolls, Time marches on ...! 

På denne måde satte jeg punktum for 

første kapitel af mit nye liv. Jeg var rimelig 

fortrøstningsfuld, men kunne 

dog ikke forudse, at jeg tre måneder 

senere havde forædlet min fornemmelse 

for diabetes i en sådan grad, at 

jeg gik rundt med et perfekt blodsukker-regnskab. 

Og at jeg i dag stadig 

indimellem studser over mit spejlbillede; 

men at mit smil nu handler om 

mødet med en skarp udstråling fra en 

– velsagtens – mere indsigtsfuld person. 

■

Hvad var insulinet 

uden insulinsprøjten? 

Mere end 80 års erfaring og ekspertise… 

BD Micro-Fine+ 5 mm 

Kortere findes ikke! 

BD, BD Logo and all other trademarks are the 

property of Becton, Dickinson and Company. 

©2007 BD. 

Helt tilbage til 1924, hvor BD introducerede 

sin første sprøjte, specielt fremstillet til 

injektion af insulin. 

Over tiden har BD fortsat udviklingen af 

kvalitetsprodukter og de seneste år er 

”nålene” blevet finere, tyndere og 

kortere. 

Vores formål er at hjælpe millioner af 

mennesker med diabetes til at injicere 

insulin nemt og sikkert. 

BD MicroFine+ penkanyler passer til 

alle insulinpenne og er derfor et nemt og 

naturligt valg for brugerne. 

BD Medical – Diabetes Care 

Park Allé 290 

2605 Brøndby 

Tel: 43 43 45 66 

Fax: 43 43 41 66 

www.bddiabeteseurope.com 

Kort nyt 

Fodterapeuter fik ny viden 

1. reservelæge fra Århus Universitetshospital, Niels 

Ejskjær, var en af oplægsholderne, da Diabetesforeningen 

i september holdt temadag for 187 

fodterapeuter. Han fortalte om neuropati (nervebetændelse), 

som rammer følenerverne til fødder 

og ben. Også livskvalitet blandt unge med diabetes 

blev belyst, bl.a. ved et oplæg fra studerende fra 

Randers Tekniske Skole, der har undersøgt unge 

diabetikeres møde med behandlerteamet. Arrangementet 

er ét ud af en række faglige møder for 

behandlere rundt om i landet, som Diabetesforeningen 

står for. 

Behandlere udvekslede 

erfaringer 

Ca. 300 deltagere, sygeplejersker, læger, diætister 

og fodterapeuter, fra landets ambulatorier mødte 

op, da Diabetesforeningen var vært for det årlige 

diabetes teammøde. Her blev bl.a. Diabetesforeningens 

egen holdningsundersøgelse om type 2 diabetikeres 

kendskab til egen sygdom – eller mangel 

på samme – præsenteret, ligesom sygeplejerske Birtha 

Hansen fortalte om det tværfaglige samarbejde 

på diabetesskolen på Århus Universitetshospital. 

Desuden var der fokus på lavt blodsukker set fra 

både en lægefaglig, en pårørende og en psykologisk 

synsvinkel. Se i øvrigt artiklerne på side 48-51. 

Weekendkursus 

for voksne diabetikere 

For fjerde gang arrangerer Køge Lokalkomité weekendkursus 

for voksne diabetikere. Diabetikere fra 

hele landet kan deltage, og man må gerne tage en ledsager 

med. Kurset foregår 7.-9. marts 2008 på Musholm 

Bugt Fericenter i Korsør. Der er ankomst fredag 

mellem kl. 16 og 17. Afrejse søndag kl. 11. Musholm 

Bugt Feriecenter ligger ved Korsør Station. 

Prisen er 900 kr. pr. person i værelser for to personer. 

Tillæg for eneværelse er 300 kr. Prisen omfatter 

to overnatninger og forplejning. Du skal selv være 

med til at lave mad lørdag. 

Der vil være indlæg fra sygeplejerske Anna Grethe 

Bengtsen og diætist Birthe Palmvig. 

Hurtig tilmelding, da der er begrænsede antal pladser. 

Yderligere oplysninger hos Johnna Andersen, 

tlf. 5686 9083. E-mail: johnna@andersen.mail.dk 

Kort nyt 

Fortæl om livet med diabetes 

Du kan stadig nå at være med til at fortælle, hvordan det 

er at have et barn med diabetes, eller hvordan du som 

ung har det med at vokse op med diabetes. Den internationale 

undersøgelse DAWN Youth Webtalk fortsætter 

nemlig frem til årsskiftet. Du skal blot klikke dig ind på 

www.dawnsurvey.com og give din mening til kende om 

hverdagen med diabetes. 

Jo flere, der svarer, jo bedre vil bl.a. Diabetesforeningen 

være i stand til at varetage børnefamiliernes interesser. 

Det er Novo Nordisk, der står bag undersøgelsen sammen 

med bl.a. en række internationale diabetesforeninger, deriblandt 

også den danske. 

Når du klikker ind på sitet, har du brug for en kode afhængig 

af, hvor i landet du bor. For region Nordjylland: 

DKE11, region Midtjylland: DKE12, region Syd: DKE13, 

region Hovedstaden: DKE14 og region Sjælland: DKE15. 

Mangler tjek af nyrer, 

øjne og fødder 

Lægerne på sygehusene tjekker ikke ofte nok, hvordan 

det går med diabetikeres nyrer, øjne og fødder, selv om 

det er målet for en god diabetesbehandling. Det viser de 

seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt, hvor 

Diabetesforeningen er repræsenteret. De indsamlede tal er 

fra marts 2006 til februar 2007 og viser, at lægerne på 

sygehusene til gengæld er gode til at få målt diabetikernes 

langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Du kan læse 

om undersøgelsen og se, hvordan det står til i din region 

på www.sundhed.dk 

Nyt tilbud om rådgivning 

Er du handicappet eller er syg, har du nu mulighed for 

at gøre brug af et nyt landsdækkende rådgivningstilbud. 

Formålet med det såkaldte Vidensnetværk er at gøre vejen 

til beskæftigelse mere enkel på trods af eventuel sygdom. 

Tilbuddet er især tænkt til de ansatte på landets jobcentre, 

så centrene bedre kan rådgive. Men alle kan ringe ind og 

få vejledning. 

Netværket er finansieret af bl.a. Arbejdsmarkedsstyrelsen 

og etableret af De Samvirkende Invalideorganisationer, 

DSI, som Diabetesforeningen er medlem af. Læs mere på 

www.vidensnetvaerket.dk. Du kan ringe til netværket 

på tlf. 3631 0320 alle hverdage mellem kl. 9-15, torsdage 

også mellem kl. 13-15. 

Du kan også stadig kontakte Diabetesforeningens socialrådgiver, 

hvis du har problemer i dit arbejdsliv. Socialrådgiveren 

har telefontid mandage og torsdage mellem kl. 9-15. 

som læser af Diabetes 

får du disse kør-selv-tilbud: 

Rønne 

Købstadsidyl ved Limfjorden 

3 dages miniferie på HHH Hotel 

Limfjorden ved Thisted 

Midt- og Vestjylland er et herligt miks af 

skønne naturoplevelser, charmerende kystbyer, 

frisk luft, danske traditioner og spændende 

kultur- og historiebyer. Det vilde Vesterhav og 

de mange små havnebyer er noget af det, der 

gør Vestjylland så populær hele året rundt. 

Det 3-stjernede Hotel Limfjorden ligger ved 

hyggelige Thisted, tæt ved Limfjorden. Her vil I 

opleve et af Danmarks bedste fiskeområder og 

noget af landets mest uspoleret natur. Kun 10 

km fra hotellet ligger de kendte vestkystbyer 

Klitmøller og Vorupør. Besøg Thisted Bryghus, 

se kanonstillingerne ved Hanstholm og tag til 

Jesperhus Blomsterpark på Mors (30 km). 

Holstebro 

4 dages miniophold på HHH 

Royal Hotel Holstebro 

Hotel Royal Holstebro ligger i hjertet af Holstebro. 

Holstebro er en hyggelig by med et aktivt 

byliv. Seværdigheder: Holstebro Kunstmuseum, 

Nørre Wosborg Herregårdsmuseum (19 km), 

Hjerl Hedes Frilandsmuseum (18 km) og Rydhave 

Slot (18 km). Besøg Holstebro Badeland, fisk 

på Storåen og spil golf på Holstebro Golfklubs 

smukke 18-huls bane. 

Oplevelser & seværdigheder: 

Danmarks smukke vest kyst med det specielle 

lys, flotte strande, charmerende kystbyer som 

Hvide Sande og Søndervig. 


2 overnatninger 

2 morgenbuffeter 

2 to-retters 

middage/buffet 

kr 799,pr. 

person i dobbeltværelse 

Gratis Parkering 

Ankomst: 

Mandage, tirsdage & 

onsdage i perioden frem til 

17.12.2007 & 

04.02. - 28.05.2008. 

3 overnatninger 

3 morgenbuffeter 

kr 699,pr. 

person i dobbeltværelse 

Spar kr. 494,- 

Ankomst: 

fredage i perioden 

04.01. - 29.06.2008 

Samt valgfri ankomst i perioden 

08.02. - 24.02 & 

21.03. - 24.03. & 

18.04. - 21.04. & 

01.05. - 04.05. & 

09.05. - 13.05.2008. 

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes! Inkl. slutrengøring.Ekspeditionsgebyr kr. 59,-. 

Med forbehold for udsolgte datoer, trykfejl og specialtilbud. 

Yderligere informAtion og bestilling hos 

DTF travel 70 23 14 10 

www.dtf-travel.dk – din annoncekode: diabetes


Rundt i 

regionerne 

Lemvig 

Ringkøbing-Skjern 

Fanø 

Varde 

Thisted 

Struer 

Holstebro 

Esbjerg 

REGION NORDJYLLAND 

Morsø 

Skive 

REGION MIDTJYLLAND 

Herning 

REGION SYDDANMARK 

Tønder 

Billund 

Vejen 

Viborg 

Haderslev 

Aabenraa 

Jammerbugt 

Vesthimmerland 

Ikast-Brande 

Vejle 

Kolding 

Silkeborg 

Hjørring 

Brønderslev- 

Dronninglund 

Aalborg 

Rebild 

Mariagerfjord 

Randers 

Favrskov 

Skanderborg 

Horsens 

Hedensted 

Fredericia 

Middelfart 

Sønderborg 

Århus 

Odder 

Assens 

Frederikshavn 

Nordfyns 

Odense 

Fåborg- 

Midtfyn 

Ærø 

Norddjurs 

Syddjurs 

Samsø 

Kerteminde 

Nyborg 

Svendborg 

Langeland 

Læsø 

Anholt 

(Norddjurs) 

Kalundborg 

Slagelse 

Odsherred 

Holbæk 

Sorø 

Ringsted 

Næstved 

Frederikssund 

Lolland Guldborgsund 

Roskilde 

Høje- 

Alberts- 

Taastrup 

lund 

Brøndby 

Greve 

Ishøj 

Hørsholm 

Furesø Lyngby-Taarbæk 

Gentofte 

Rudersdal 

Fredensborg 

Hillerød 

Egedal 

Gladsaxe 

Roskilde 

Lejre 

Greve 

Solrød 

Køge 

Faxe 

Vordingborg 

Herlev 

Ballerup 

Glostrup 

Vallensbæk 

Bornholms 

Regionskommune 

Allerød 

Rødovre 

Stevns 

Frederiksberg 

København 

Hvidovre 

Tårnby 

Gribskov Helsingør 

Dragør 

REGION HOVEDSTADEN 

Frederiksværk- 

Hundested 

REGION SJÆLLAND 

Region Hovedstaden side 63 

Region Sjælland side 65 

Region Syddanmark side 67 

Region Midtjylland side 69 

Region Nordjylland side 70 

Alle er velkomne 

Arrangementer, der annonceres i Rundt i 

regionerne, er åbne for alle – uanset hvor 

i landet, man bor. 

Region Hovedstaden 

Hundested 

Frederikssund 

Hørsholm 

Furesø Lyngby-Taarbæk 

Gentofte 

Rudersdal 

Gribskov Helsingør 

Fredensborg 

Hillerød 

Egedal 

Gladsaxe 

Allerød 

Herlev 

Ballerup 

Glostrup 

Høje- 

Alberts- Frederiksberg 

Taastrup 

lund 

København 

Brøndby 

Ishøj Hvidovre 

Tårnby 

Dragør 

Vallensbæk 

Rødovre 

Albertslund 

Formand Lorna Thurmann 

Tlf. 4364 1157 

Bornholms 

Regionskommune 

Medicinering 

Onsdag den 9. januar 2008, kl. 19.00- 

21.30. 

• Albertslund Frivillige Center (tidligere 

Net Cafe), Bygangen, 1. sal, Albertslund 

Centret, Albertslund. 

• Foredragsholder: Tina Blume, Albertslund 

Apotek. 

Tina Blume taler om piller kontra 

insulin. 

Albertslund Apotek er vært ved kaffe, te 

og brød. 

Tilmelding til Lorna Thurmann, tlf. 

4364 1157 senest den 7/1-08. 

Arrangeret af de seks lokalkomitéer 

på Københavns Vestegn. 

Allerød 

Formand Annette Hauge 

Tlf. 4817 2360 

www.diabetes.dk 

På Diabetesforeningens hjemmesider 

finder du også lokale og regionale 

aktiviteter. Det kan være arrangementer, 

der ikke nåede at komme med i Rundt i 

regionerne her i bladet. Tag et kig i den 

elektroniske kalender via forsiden af 

www.diabetes.dk eller slå op på adressen: 

www.diabetes.dk/wm4180. 

Diabetesforeningen har 765 (24/10-07) 

frivillige, som er aktive i lokalkomitéer, 

børnefamilie- og ungegrupper. De 

udfører alle et vigtigt frivilligt arbejde 

til gavn for alle landets diabetikere og 

deres pårørende. 

Ballerup 

Formand Karin Rønnov 

Tlf. 4497 6276 

Værestedet 

1. onsdag i hver måned kl. 15.00-17.00. 

• Præstevænget 22, Ballerup. 

Onsdag den 5. december – Julehygge. 

Gløgg, æbleskiver og bankospil. 

Motion 

Hver mandag kl. 10.00 går vi med og 

uden stave. Kontaktperson: Hanne 

Sørensen, tlf. 4465 0848. 

Bornholm 

Formand Jytte Lintrup 

Tlf. 5695 7836 

Gåklub for type 2 diabetikere 

Tag gerne familie og venner med – husk 

kaffekurv eller forfriskninger. Vi skal 

ud og nyde den skønne bornholmske 

natur. Ring til Bornholms Sundhedscenter, 

tlf. 5692 1444 for oplysning om tid 

og sted. 

Åben Café 2-træf 

2. mandag i hver måned, kl. 14.00- 

16.00. 

• Mariegården, Søndergade 24, Svaneke. 

Der er mulighed for en snak/hygge og 

støtte hinanden til at leve et godt liv 

med diabetes. Ingen tilmelding – mød 

bare op. 

Pumpeklub 

Henvendelse til Johnna Andersen, Ll. 

Skensved, tlf. 5687 0435 – e-mail: 

johnna@andersen.mail.dk eller Charlotte 

Pedersen, Brøndby, tlf. 4345 5031 

– e-mail: CP@broendbybredbaand.dk. 

Pumpe-gruppe Vest 

Yderligere informationer til Anette 

Reinholdt, tlf. 8739 0375 eller e-mail: 

aarhus@diabetesforeningen.dk. 

God jul og på gensyn i det nye år 

Diabetesforeningens frivillige ønsker alle 

en rigtig glædelig jul og et godt nytår 

med tak for året, der gik. På gensyn i 

2008 til nye spændende aktiviteter. 

Brøndby 

Formand Lizzie B. Henriksen 

Tlf. 3647 0330 

Mødested i Brøndby 

1. tirsdag i hver måned kl. 16.00-18.00. 

• Brøndby Strand Bibliotek, Brøndby 

Strand Centrum 15, Brøndby. 

Vi mødes til hyggeligt samvær. Kontaktperson: 

Ejaz, tlf. 2944 2958. 

Egedal 

Formand Poul Erik Hansen 

Tlf. 4716 1129 

E-mail: volvo@automobil.dk 

Stavgang og løb med Buresøbanden 

Hver mandag kl. 19.00-20.00 er der 

stavgang og løb med den legendariske 

forening Buresøbanden. 

Alle kan være med. Der løbes: 5 km, 6 

km, 7 km, 8 km, 9+, og der er stavgang. 

Der er en instruktør med på alle 

holdene, som fører an, og som kender 

skoven. Det starter og slutter ved den 

store græsplæne foran badebroen. Til 

stavgang medbringer du selv stavene. 

Fredensborg 

Formand Inge Zeisner 

Tlf. 4918 1728 

Frederiksberg 

Formand Mogens Henriksen 

Tlf. 3819 7228


Motion 

Onsdag den 12. december 2007, den 

9. januar og den 23. januar 2008, kl. 

10.30-11.30. 

• Café Kram, Peter Bangs Vej 1, Indg. G. 

Du vælger selv gymnastik eller travetur 

med stavgang. Efterfølgende mulighed 

for socialt samvær og for at købe sund 

mad. 

Neuropati og diabetes 

Mandag den 28. januar 2008, kl. 17.00- 

19.00. 

• Café Kram, Peter Bangs Vej 1, Indg. G. 

• Foredragsholder: Overlæge Søren 

Urhammer. 

Frederikssund 

Formand Svend Larsen 

Tlf. 4731 4068 

Mødestedet 

• Kl. 19.00 på Lundebjerggård, Lundevej, 

Frederikssund. 

Foredrag bliver annonceret i lokalpressen 

en uge før. Kontaktperson: Svend 

Larsen, tlf. 4731 4068. 

Frederiksværk-Hundested 

Formand Mogens Hansen 

Tlf. 4793 9529 

E-mail: nobaco@hansen.tdcadsl.dk 

Årsmøde 

Julefrokost 

Torsdag den 6. december 2007, kl. 

18.00-21.00. 

• Frederiksværk Apotek. 

Årsmøde med valg og derefter vores 

efterhånden populære julefrokost med 

god hjemmelavet julemad. Kontaktperson: 

Mogens Hansen, tlf. 4793 

9529/2183 9020. 

Furesø 

Formand Elsa Bjerg Hansen 

Tlf. 4495 7633 

Gentofte 

Formand Lis Urhammer 

Tlf. 3963 9030 

E-mail: lisurh@mail.tele.dk 

Gladsaxe 

Formand Martin Loesch 

Tlf. 3966 7771 

Glostrup 

Formand Anna Birgit Borch-Jensen 

Tlf. 4363 3482 

E-mail: abbj@get2net.dk 

Helsingør 

Formand Annette Thomsen 

Tlf. 4922 4866 – tirsdage mellem kl. 

19-21. E-mail: a.th@get2net.dk 

Mødestedet 

Onsdag den 30. januar 2008, kl. 14.00- 

16.00. 

• Fiolgade 17 C, “Fællessalen”, Helsingør. 

Kom og hils på og se de sidste materialer 

fra Diabetesforeningen. 

Herlev 

Formand Marianne H. Gejl 

Tlf. 4444 0249 

E-mail: gejl@12move.dk 

Værested 

Hver anden tirsdag (i ulige uger), kl. 

14.00-17.00 og kl. 19.00.21.00. 

• Herlev Skole, Herlev Bygade 92 A. 

Kom og få en snak med andre i samme 

situation som dig selv. 

Mulighed for at købe kaffe/te. Kontaktperson: 

Marianne Gejl, tlf. 2032 1959. 

Hillerød 

Formand Preben Olsen 

Tlf. 4824 4044 

Stavgang 

Hver mandag kl. 14.30-15.30. 

• I Hillerød området. 

Gå stavgang med instruktør fra Diabetesforeningen. 

Tilmelding til Preben 

Olsen, tlf. 4824 4044. 

Motion for alle 

Hver onsdag fra kl. 16.30-18.00. 

• Grønnegade Centret, Grønnegade 15, 

Hillerød. 

Vi får rørt de forskellige muskelgrupper 

efter den enkeltes formåen. Der er mulighed 

for at oprette et ekstra hold fra 

kl. 18.00-19.00. Tilmelding til Preben 

Olsen, tlf. 4824 4044. 

Hvidovre 

Formand Else Gastel 

Tlf. 3675 8630 

E-mail: gastel@webspeed.dk 

Værested 

2. onsdag i måneden kl. 15.00-17.00. 

Bemærk: Ny adresse. 

• Sundhedscentret, Høvedstensvj 3, 

Hvidovre. 

Høje-Taastrup 

Formand Preben Hansen 

Tlf. 4399 1446 

Ishøj 

Formand Torker Johansen 

Tlf. 4354 2603 

København 

Formand Marianne Tind 

Tlf. 4355 2812 

Amager-gruppen 

Kontaktperson Bent Djurskov 

Tlf. 3255 7041 

E-mail: djurskov@webspeed.dk 

Mødested 

Hver torsdag eftermiddag kl. 14.30- 

16.30. 

• Daghøjskolen, Peder Lykkes Vej 63, 

København S. 

Bispebjerg-gruppen 

Kontaktperson Gordon Steckel 

Tlf. 3881 3962 

Værestedet 

Hver tirsdag (lige uger) kl. 15.00-17.00. 

• Bispebjerg Hospital, personalekantinen, 

bygning 60, stuen. 

Kontaktperson: Gordon Steckel, tlf. 

3881 3962. 

Valby-gruppen 

Kontaktperson Ole Søren Andersen 

Tlf. 3616 6913 

E-mail: andersen@cph-metronet.dk 

Juleafslutning 


17.00-20.00. 

• Valby Kulturhus, Toftegårds Plads. 

Mød op til årets sidste sammenkomst i 

Valby. Pris: 20 kr. inkl. kaffe/te og lidt 

lækkert kage/ostemad. Der vil også i 

år være lotteri. Tilmelding til Tove, tlf. 

3630 4270 eller Søren, tlf. 3616 6913 

senest den 2/12-07. 

Gå i Gang (bevæg dig glad) 

- Sjov motion og hyggeligt samvær for 

alle over 50 

Den 5. december, den 12. december og 

den 19. december 2007, kl. 19.00- 

20.45. 

• Nørrebro’s Sundhedscenter, Tranevej 

27 A-B. 

• Instruktør: En fysioterapeut. 

Hele kroppen bliver arbejdet igennem 

på en skånsom måde, så alle kan være 

med, og vi veksler mellem de aktiviteter, 

som I, som deltagere, finder sjovest. 

Efter træning er der mulighed for en 

forfriskning. Der skal nemlig også være 

tid til hyggeligt samvær! Kontaktperson: 

Ole Søren Andersen, tlf. 3616 

6913/2940 1311. 

Arrangør: Gå I Gang under Gang I Danmark 

Projektet. 

Østerbro-gruppen 

Kontaktperson Inger Munck 

Tlf. 3920 8845 

Mødestedet 

• Nygårdsvej 52, København Ø. Kl. 

15.00-17.00. 

Kontaktperson: Inger Munck, tlf. 3920 

8845. 

Tirsdag den 4. december – Juleafslutning. 

Tilmelding til Inger Munck, tlf. 

3920 8845 senest den 1/12-07. 

Lyngby-Taarbæk 

Formand Svend Christensen 

Tlf. 4587 3523 

E-mail: kongsager@webspeed.dk 

Region Sjælland 

Kalundborg 

Slagelse 

Odsherred 

Frederiksværk- 

Hundested 

Holbæk Roskilde 

Lejre 

Greve 

Sorø 

Solrød 

Ringsted Køge 

Næstved 

Lolland Guldborgsund 

Faxe 

Vordingborg 

Fakse 

Formand Ernst Hansen 

Tlf. 5678 9050 

Stevns 

Greve 

Formand Kurt Rasmussen 

Tlf. 4615 2807 

E-mail: viku.ras@jubii.dk 

Guldborgsund 

Formand Carl-Christian Kristiansen 

Tlf. 5486 9643 

E-mail: cck@adslhome.dk 

Mødested 

1. torsdag i måneden kl. 15.00-17.00. 

• Områdecentret Bredebo, Bredebovej 

1, Lyngby. Buslinie 182 og 183 kører 

lige til døren. 

Kontaktpersoner: Svend Christensen og 

Ulla Kongsager, tlf. 4587 3523. 

Rødovre 

Fung. formand Solveig Heinsvig Jeppesen 

Tlf. 3641 3202 

Eftermiddagsmøder 


• Rødovregaard, “Hestestalden”, 

Kirkesvinget 1, Rødovre. 

Hyggeligt og socialt samvær. Kontaktperson: 

Elly, tlf. 3641 2867. 

Rudersdal 

Formand Else Joensen 

Tlf. 4581 7698 

E-mail: elsejoensen@gmail.com 

Tårnby-Dragør 

Formand Ole Madsen 

Tlf. 3250 4277 

Foreningsmeddelelser 

Komitéen har løbende annoncering i 

”Folketidende” og/ eller ”Guldborgsund 

Avis” før arrangementerne. 

Motionsslangen 

Motionsslangen i Nykøbing og Hannenovskoven 

på Midtfalster er åbne hver 

dag. 

Holbæk 

Formand Elly Sørensen 

Tlf. 5918 2860 

E-mail: elly_sorensen@diabetesforeningen.dk 

Gå i Gang 

Alle aktiviteter har udgangspunkt fra 

Konsul Beyers Allé 2 i Holbæk og starter 

alle onsdage kl. 14.00-16.00. 

• De 4 årstider – vandreture med Naturvejleder. 

• Gåture med og uden stave. 

• Hensyntagen gymnastik. 

Efter den fysiske aktivitet afsluttes med 

hygge og kaffe (20 kr.) 

Kontaktperson: Kurt Karsbæk Nielsen, 

tlf. 5943 2023. 

Næstformand Bananijarskaja Terane 

Tlf. 3294 8483 

Årsmøde 

Tirsdag den 12. februar 2008, kl. 19.00- 

22.00. 

• Hovedbiblioteket, Kamillevej 10. 

Valg af næstformand og kasserer samt 

suppleanter. 

Tilmelding til Ole Madsen, tlf. 3250 

4277 senest den 1/2-08. 

Vallensbæk 

Formand Dorit Nielsen 

Tlf. 4373 2850 

E-mail: d.nielsen@vgpnet.telelet.dk 

Ungegruppen 


Formand Lisbeth Olsen 

Tlf. 6166 6188 

Børnefamiliegruppen 


Formand Heidi Holtz-Nielsen 

Tlf. 4585 4075 

Besøg på Novo Nordisk 

i Kalundborg 

Onsdag den 23. januar 2008. 

• Afgang med bus fra Holbæk Administrationscenter 

kl. 18.00. 

Oplysning om pris og tilmelding til Elly 

Sørensen, tlf. 5918 2860 senest den 

10/1-08. Begrænset antal deltagere. 

Kalundborg 

Formand Brittha Djernis 

Tlf. 5929 3956 

Infobutikken 

Diabetesforeningen træffes hver fredag 

kl. 10.00-13.00. 

Husk, der er Café den 1. fredag i måneden 

kl. 10.00-13.00. 

• Lindegade 3. 

Kom og mød andre diabetikere og få en 

hyggelig snak. 

Fredag den 7. december – Julehygge. 

Stavgang 

Forebyggende motion 

Hver tirsdag og torsdag fra kl. 10.00-ca. 

12.00. 

• Dagcentret, Esbern Snaresvej 55, 

Kalundborg.


• Instruktør: Ellen Christiansen, tlf. 

5950 1326. 

Stave kan lånes. Tilmelding ikke nødvendig. 

Køge 

Formand Johnna Andersen 

Tlf. 5687 0435 

E-mail: johnna@andersen.mail.dk 

Juletræsfest 

Søndag den 9. december 2007, kl. 

14.30. 

• Møllebocentret, Nr. Boulevard 101, 

Køge. 

Alle uanset alder er meget velkomne. 

Der er gaver og godteposer samt brød 

og sodavand til børnene. De voksne får 

kaffe/te og brød. Pris for voksne: 20 kr. 

Pris for børn: 15 kr. Det er vigtigt at 

opgive navn og alder på barnet ved tilmelding 

til Johnna Andersen, tlf. 5686 

9083 eller e-mail: johnna@andersen. 

mail.dk. 

Lejre 

Formand Vagn Frost 

Tlf. 4619 4038 / 2897 8928 

E-mail: vagn.esther@vip.cybercity.dk 

Glad motion 

Hver tirsdag kl. 13.00-15.00. Ferie i juli 

og december. 

• Fælleshuset Nødager, Gevninge. 

“Glad motion” og socialt samvær for 

diabetikere og pårørende. Instruktør: 

Birte Stampe, tlf. 4640 2447. 

Varedeklarationer 

Tirsdag den 15. januar 2008, kl. 19.30. 

• Hvalsø Brugs. 

En diætist kommer og fortæller om, 

hvordan man læser varedeklarationer på 

diverse varer. Der serveres kaffe/te med 

diabetesvenligt brød. 

Lolland 

Formand Anne Petersen 

Tlf. 5495 5121 

E-mail: storstroem@diabetesforeningen.dk 

Kostvejledning 

Tirsdag den 15. januar 2008, kl. 19.00. 

• Seniorcentret, Klostergade, Nakskov. 

• Foredragsholder: Jannie Ottosen. 

Bachelor i ernæring og sundhed. 

Jannie Ottosen fortæller om sund kost, 

når du har type 1 og type 2 diabetes, og 

hvis du vil tabe dig. Alle er velkomne. 

Det koster 20 kr. inkl. kaffe, te og brød. 

Tilmelding til Jette Nielsen, tlf. 5492 

5195, Anne Petersen, tlf. 5495 5121 eller 

e-mail: storstroem@diabetesforeningen.dk 


Næstved 

Formand Else Lund Jensen 

Tlf. 5573 0255 

Mødested 

1. mandag i hver måned kl. 10.00- 

12.30. Den 3/12 – 7/1 og 4/2. 

• Sundhedscentret, Præstøvej 67, lokale 

25 i kælderen, Næstved. 

Der er indgang i gården og gode parkeringsmuligheder 

og busstoppested 

lige udenfor. Kig ind, hvis du har brug 

for en snak eller et godt råd fra andre 

diabetikere. Mødestedet er handicapvenligt. 

Kontaktpersoner: Inge-Lise Top, 

tlf. 5572 8510 eller Bente Fris, tlf. 5577 

2209. 

Patientforeningernes Info-sted 

Kom og mød os den anden onsdag i 

hver måned fra kl. 10.00-12.00. 

• Forhallen på Storstrømmens Sygehus, 

Ringstedgade 61, Næstved. 

Velkommen siger Pia, Bente og Inga. 

Odsherred 

Formand Kim Lindholm 

Tlf. 5965 6733 / 2972 4534 

E-mail: odsherred@gmail.com 

Ringsted 

Formand Birthe Jensen 

Tlf. 5783 2962 / 2929 7661 

E-mail: fredensvej3@stofanet.dk 

Nyt i Ringsted Lokalkomité 

Hjemme hos Bente og Vagn: Vi stiller 

os til rådighed for diabetikere, som 

vejledere af varedeklarationer, pjecer. 

indkøbsvejledning, tilskud med mere. 

Tlf. 4879 1412. 

Februar-marts 

Foredrag om neuropati af læge Anders 

Dejgård. Se mere i næste nummer af 

diabetesbladet. 

Roskilde 

Formand Helle Larsen 

Tlf. 4638 4679 

Slagelse 

Formand Hanne Furland 

Tlf. 5838 2512 

E-mail: hahofurland@mail.dk 

Mødestedet i Korsør 

2. onsdag i hver måned kl. 14.00-16.00. 

• Korsør Apoteks tidligere mødelokale, 

Kirkepladsen. 


Hanne Furland, tlf. 5838 2512. 

Mødested 

2. torsdag i hver måned kl. 14.00- 

16.00. 

• Svaneapoteket, City 3, Slagelse. 


Hanne Furland, tlf. 5838 2512. 

Solrød 

Formand Carsten Qvist 

Tlf. 5614 7202 

Sorø 

Formand Vivi Sørensen 

Tlf. 5784 5417 

Vordingborg 

Formand Anita Matthiessen 

Tlf. 5538 1709 

E-mail: anita.stahr@hotmail.com 

Stevns 

Formand Søren Schmidt 

Tlf. 2258 8203 

E-mail: schmidter39@hotmail.com 

Ungegruppen 

Region Sjælland 

Formand Kenneth Juul Nielsen 

E-mail: diabetessj@gmail.com 


Region Sjælland nd 

Formand Dorte Kjørup 

Tlf. 5650 1412 

Fanø 

Region Syddanmark 

Varde 

Esbjerg 

Tønder 

Billund 

Vejen 

Vejle 

Kolding 

Haderslev 

Aabenraa 

Fredericia 

Middelfart 

Sønderborg 

Assens 

Nordfyns 

Odense 

Nyborg 

Fåborg- 

Midtfyn 

Svendborg 

Ærø 

Assens 

Formand Louise Broe Zachariassen 

Tlf. 6479 2712 

Billund 

Formand Mikaela Bang 

Tlf. 4096 3934 

E-mail: mikaelabang@hotmail.com 

Kerteminde 

Langeland 

Motivationsgruppe i Grindsted 

Start onsdag den 23. januar 2008. 

Første gang kl. 19.00-21.00. Efterfølgende 

gange fra kl. 16.30-19.30 – i alt 

12 gange. 

• Frivillighedscentret, Frisam, Banegårdsvej 

45. 

Tilmelding til instruktørerne: Lise 

Thomsen, tlf. 7532 2669/2364 3689 

– e-mail: lise@dahlthomsen.dk eller 

Dorte Andersen, tlf. 7517 4580/6044 

8537 – e-mail: baatgaard@paradis.dk. 

Esbjerg 

Formand Poul Venborg Pedersen 

Tlf. 7518 0151 

OBS OBS OBS 

Diabetesrådgivningen i Esbjerg 

Jyllandsgade 79C, Esbjerg 

NEDLÆGGES PERMANENT pr. 1. 

december 2007. 

Diabetescafe i Esbjerg 

Den 1. tirsdag i måneden kl. 16.00- 

18.00. (Ferie i juli, august og januar). 

Første gang tirsdag den 5. februar 2008. 

• Vindrosen, De Frivilliges Hus, Teglværksgade 

1, Esbjerg. 

Her kan diabetikere, pårørende og diabetesinteresserede 

mødes over en 

kop kaffe/te. Der vil altid være repræsentanter 

fra lokalkomitéen. 

Du kan købe Diabetesforeningens bøger 

og få gratis materialer udleveret. 

Kontaktperson: Hanne Pedersen, tlf. 

2214 1497. 

Stavgang 

Onsdage kl. 16.30-17.30 

Tilmelding til Iben tlf. 7614 1416. 

Der er løbende indtag, og der er en 

lille egenbetaling – ring og hør nærmere. 

Diabetescafe i Ribe og Bramming 

I samarbejde med Vindrosen og Esbjerg 

Kommune vil vi også starte cafe 

der, når de har lokaler klar. 

Motivationsgruppe 

Nyt hold starter onsdag den 16. januar 

2008, kl. 19.00. 


1, Esbjerg. 

Tilmeld dig hos Gitte, tlf. 2143 9004. 

Julehygge 


14.00-16.00. 


1, Esbjerg. 

Til gavelegen: Husk en lille pakke til 

max 20 kr. Tilmelding til Hanne Pedersen, 

tlf. 2214 1497. 

Fanø 

Formand Henning Jeppesen 

Tlf. 7516 2044 

Fredericia 

Formand Alex Bang Thomsen 

Tlf. 7592 0176 

Banko 

Hveranden fredag i lige uger, kl. 18.45. 

• Fredericia Ny Bankohal, Nørre Brogade 

131, Fredericia. 

Kontaktpersoner: Alex Bang Thomsen, 

tlf. 7592 0176 eller Tonny Jensen, tlf. 

7594 1934. 

Motion 

Vores aftale med motionscentret 

“Forever” er stadig gældende. Vis dit 

medlemskort til Diabetesforeningen og 

få rabat. 14 dages gratis træning. Ring 

og hør nærmere hos Birte Eskildsen, tlf. 

tlf. 7593 1252 eller direkte til “Forever”, 

tlf. 7591 2888 og spørg efter Åge. 

Faaborg-Midtfyn 

Formand Grethe Holm 

Tlf. 6265 2540 

E-mail: glh@12mail.dk 

Haderslev 

Formand Solveig Gajda 

Tlf. 7451 4562 / 2679 4562 

Latterkursus/Årsmøde 

Tirsdag den 15. januar 2008. kl. 19.00. 

• Bispen, Bispebroen 3, Haderslev. 

• Foredragsholder: Latterinstruktør Else 

Bie. 

Kan latter virke helbredende? Kan diabetikere 

få det bedre med et godt grin? 

Else Bie, kendt fra ugeblade, er på programmet. 

Årsmøde efter vedtægterne. 

Tilmelding til Solveig, tlf. 7451 4562 


Husk vi har Motivationsgruppe 

i Haderslev 

Kontakt Mona-Klara Lautrup, tlf. 7452 

1505. 

Kerteminde 

Formand Leo Mortensen 

Tlf. 6538 1473 

Kolding 

Formand Karen Hein 

Tlf. 7551 0102 

For højt – eller for lavt blodsukker? 

Onsdag den 30. januar 2008, kl. 19.00. 

• Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4, 

Kolding. 

• Foredragsholder: Ulla Lendal. 

Ulla Lendal er selv en erfaren diabetiker 

og har også hjerteproblemer. Ulla sidder 

ved Diafonen og besvarer spørgsmål. 

Foredraget vil handle om for høje eller 

for lave blodsukre, hvad gør vi ved det, 

og hvad er konsekvensen af det? Pris: 

25 kr. inkl. kaffe og brød. 

Tilmelding til Karen Hein, tlf. 7151 

0102 eller Jytta Stage, tlf. 7551 3191 


Langeland 

Formand Uwe Ziemann 

Tlf. 6250 2716 

Middelfart 

Formand Henrik Elbæk 

Tlf. 6446 2455 

OnsdagsCafé 

Onsdage kl. 15.00-17.00. 

• Sangerborgen Skjold, Stationsvej 24, 

Middelfart. 

Onsdag den 5. december – Julehygge


– spil – sang. Et sangkor kommer og 

synger julesange. 

Café-eftermiddag – Pris: 25 kr. Kontaktperson: 

Gudrun 6441 1485. 

Gåture/stavgang 

Vi mødes mandag aften kl. 18.30-20.00. 

Information om startsted. Kontakt: 

Jonna, tlf. 6441 1901. 

Nordfyn 

Formand Freddy Pedersen 

Tlf. 6480 1935 

E-mail: freddymanden@yahoo.dk 

www.diabetesnordfyn.dk 

Nyborg 

Formand Knud Erik Madsen 

Tlf. 6531 0188 

Odense 

Fung. formand Betty Krorby 

Tlf. 6317 6077 

www.diabetes-odense.dk 

Stavgang 

Odense Lokalkomité bakker op om 

stavgang og henviser interesserede til 

Bolbro Idrætsforening, tlf. 6616 7914 

eller Korup Idrætsforening, tlf. 6594 

1207. 

Mødested 


14.30-16.30. 

• Marienlund Hovedgård, Skibhusvej 

270, Odense C. (Bus 11). 

Kig ind og få en snak med andre diabetikere/pårørende. 

Pris: 25 kr. Vi serverer 

gløgg og æbleskiver og hygger os med 

pakkespil, så alle bedes medbringe en 

lille gave (værdi max 30 kr.). Har du 

spørgsmål, kan du kontakte Annelise 

Rasmussen og Verner Larsen, tlf. 6597 

8660 (kun un hverdage kl. 18-20). 

Fødder og diabetes 

Torsdag den 24. januar 2008, kl. 19.00- 

21.30. 

• Odense Kultur og Idrætshus, Stadionvej 

50, Odense V. 

Vi taler om fodterapi samt velegnede 

skotyper og fodtøj, en vigtig detalje for 

alle diabetikere. Pris: 25 kr. inkl. kaffe/te 

og brød. 

Mødestedet 

Torsdag 7. februar 2008, kl. 14.30.- 

16.30. 

• Marienlund Hovedgård, Skibhusvej 

270, Odense C. (Bus 11). 

Kig ind og få en snak med andre diabetikere/pårørende. 

Alle interesserede 

er velkomne. Pris: 25 kr. inkl. kaffe/te 

og brød. Har du spørgsmål, kan du 

kontakte Annelise Rasmussen og Verner 

Larsen, tlf. 6597 8660 (kun hverdage 

kl. 18-20). 

Svendborg 

Formand Leif Nybo 

Tlf. 6222 3524 

Julearrangement 

Tirsdag 4. december 2007, kl. 18.00. 

• Levnedsmiddelskolen. 

Igen i år tilbereder eleverne en spændende 

julebuffet. Derefter sang og lotteri. 

Begrænset deltagerantal. Pris: 100 

kr. ekskl. drikkevarer. 

Bindende tilmelding til Leif Nybo, tlf. 

6222 3524 senest den 2/12-07. 

Julehygge 

Onsdag den 19. december 2007, kl. 

19.00. 

• Færgegården, Færgevej, Svendborg. 

Arbejdersangkoret synger for og med os 

– kom i den helt rigtige julestemning. 

Der serveres gløgg, æbleskiver og kaffe. 

Pris: 35 kr. Tilmelding til Leif Nybo, tlf. 

6222 3524 senest den 17/12-07. 

“Lorteland” 

Torsdag 24. januar 2008, kl. 19.00. 

• Skallen, Møllergade 99, Svendborg. 

• Foredragsholder: Hans Fl. Kragh. 

Hans Fl. Kragh taler og lægger op til 

debat, ud fra hans bog “Lorteland”. 

Pris: 30 kr. Tilmelding til Leif Nybo, tlf. 

6222 3524 senest den 22/1-08. 

Sønderborg 

Formand Elin Marie Nielsen 

Tlf. 7443 0494 

Bevæg dig glad med Fodslaw 

Hver torsdag kl. 14.00. 

6. december – Idrætshøjskolen. 

13. december – Julehygge – Skovvej 4. 

10. januar – Start på nyt år (plan 

udleveres). 

• Instruktører: Ruth Holm, Fodslaw 

Sønderborg, tlf. 7448 7372 og Elin 

M. Nielsen, tlf. 7443 0494. 

Bare mød op – du skal ikke tilmelde 

dig. Du kan gå i moderat tempo, 

gerne i socialt samvær. Du kan gå med 

hjælpemiddel, fx stave eller rollator. Vi 

går ca. 1 time eller mindre – alt efter 

deltagernes kondition. Der vil altid være 

hold, der passer til den enkelte deltager 

mht. længde/hastighed. Tag godt fodtøj 

på og tøj, der passer til vejret. Få en god 

oplevelse i vores smukke egn sammen 

med andre. 

Tønder 

Ingen formand pt. 

Varde 

Formand Arne Jensen 

Tlf. 7528 9227 

Vejen 

Formand Hans Magnus Madsen 

Tlf. 7539 6076 

Vejle 

Formand Jens Mortensen 

Tlf. 7585 9193 

Aabenraa 

Formand Anette Kaufmann Tranberg 

Tlf. 7362 0160 

E-mail: anette-tranberg@ofir.dk 

Jule-gåtur 


14.00. 

• Løjt Hallen. 

Der er både en kort og en lang tur. 

Varighed ca. 1 time og 2 timer. Ingen 

tilmelding. 

Arrangør: Gå i gang – Jette Tagesen, tlf. 

2344 1670. 



Formand Poul Madsen 

Tlf. 7610 0458 

Ungegruppen 


Formand Michael Skjødt Sørensen 

Tlf. 6167 6764 

Region Midtjylland 

Skive 

Lemvig 

Struer 

Viborg 

Randers 

Norddjurs 

Holstebro 

Silkeborg 

Favrskov 

Syddjurs 

Herning 

Århus 

Skanderborg 


Ikast-Brande 

Odder 

Horsens 

Samsø 

Hedensted 

Favrskov 

Formand Birgit Busch 

Tlf. 8696 8084 

Hedensted 

Formand Steen Jørgensen 

Tlf. 7580 2557 / 2225 7309 

Herning 

Formand Eva Spelling 

Tlf. 9714 9686 

E-mail: spelle@get2net.dk 

Rundvisning i Løveapotekets nye lokaler 


• Bredgade 45 i Herning. 

Vi ser det nye robotsystem for medicinudlevering 

og hører om medicin for diabetikere, 

hvornår tager man den? Hvilke 

hjælpemidler er der, og hvordan bruges 

de? Begrænset deltagerantal. Entre: 30 

kr. inkl. kaffe og brød. Tilmelding til 

Eva Spelling, tlf. 9714 9686 – e-mail: 

spelle@get2net.dk eller Magny Kristensen, 

tlf. 9712 8063 senest 17/1-08. 

Årsmøde den 26/2-0 

Se program i næste nr. af diabetesbladet. 

Holstebro 

Formand Knud Æbelø 

Tlf. 9742 9215 

E-mail: abelo@email.dk 

Fortsætter – Motivationsgruppe 

Den 1. mandag i hver måned fra kl. 

17.00-21.00. 

• Ellebækskolen, hjemkundskabslokale. 

Kontaktperson: Jens Møller, tlf. 9741 2112. 

Motivationsgruppe i Holstebro 

Tirsdag den 15. januar 2008, kl. 19.00- 

21.00. 

Motivationsgruppen mødes herefter 

hver tirsdag kl. 17.30-21.30. 

• Hjemkundskabslokalet, Ellebæk 

Skole, Holstebro. 

Motivationsgruppens formål er: At motivere 

og støtte hinanden til en sundere 

Anholt 

(Norddjurs) 

livsstil. At fastholde hinanden i ændrede 

kost- og motionsvaner og i et evt. 

rygestop. At blive bedre til egenkontrol 

af sygdommen. Fysiske aktiviteter og 

evt. vægtkontrol. Tilmelding til Irma 

Thomsen, tlf. 9742 0574 (dag) / tlf. 

9610 7234 (aften) eller Astrid Christensen, 

tlf. 9749 2371. 

Horsens 

Formand Cathrine Holm 

Tlf. 7562 4534 – ml. kl. 10-11 

Mødested for diabetikere 

1. tirsdag i hver måned kl. 14.30-16.30. 

• Sund By Butikken, Nørretorv 2, Horsens. 

Kontakt: Aase Filskov Andersen, tlf. 

7562 0877 eller Mette L. Hansen, tlf. 

7561 8828. 

Motions- og afspændingshold 


• Kildebakken, Horsens. 

Leder: Sonja Axelsen, tlf. 2256 3495. 

Svømning 

Fredage i lige uger kl. 19.00-20.00. 

• Lindehøj, Langmarksvej, Horsens. 

Kontakt: Lone Hyldgaard, tlf. 6179 7807. 

Lemvig 

Formand Vibeke Bastrup Rasmussen 

Tlf. 9782 2341 

E-mail: tomrasmussen@post.tele.dk 

Norddjurs 

Formand Kenney Ranker Hansen 

Tlf. 2812 6751 

E-mail: ranker@ranker.dk 

Mail-liste 

Få mere info fra din lokalkomité 

Vil du med på vores mail-liste, så send 

en mail til: norddjurs@ranker.dk. Så 

sender vi nyheder og andet til dig pr. 

mail fra lokalkomitéen. 

Hyggemøde 

Den 1. mandag i hver måned kl. 19.30. 

• Grenå Naturskole, Klitten 1, Grenå. 

Vi hygger over kaffen, og snakker om 

stort og småt. Ingen tilmelding. Kontaktperson: 

Ella Rasmussen, tlf. 8638 4116. 

Stavgang i Grenå 

Hver onsdag kl. 18.30-19.30. 

• Grenå Naturskole, Klitten 1, Grenå. 

Mød op med eller uden stave, så går vi 

en tur. Kontaktperson: Ella Rasmussen, 

tlf. 8638 4116. 

Odder 

Formand Klaus Ejdesgaard Pedersen 

Tlf. 8654 3466 

Randers 

Formand Peter Kryger Mørk 

Tlf. 8641 0884 

E-mail: petermoerk@post.tele.dk 

Mødested 

• Randers Sundhedscenter, Vestervold 

4, Randers. 

Vi vil være i sundhedscafeen i stueetagen 

med adgang fra Vestergade. Busserne 

2-10-11 kan bruges. 

Der er gratis parkering i Jernbanegade 

Tema: Mestring af egen sygdom. 


Hvad kan fodterapeuter gøre for dig? 

Onsdag den 13. februar 2008, kl. 

16.00. 

Det seneste nye omkring diabetikerkost. 


Formand Ulla Kjeldsen 

Tlf. 4076 3950 

www.123hjemmeside.dk/diabetesringkobing 

Stavgang 

Vi har stavgang hver onsdag, kl. 14.00. 

Alle er velkomne. Kontaktpersoner: 

Ulla Larsen, tlf. 9733 5231 eller Ulla 

Kjeldsen, tlf. 4076 3950. 

Café-dag 

Julehygge 

Torsdag den 13. december 2007, kl. 19.00. 

• Medborgerhuset. 

Kontaktperson: Ulla Kjeldsen, tlf. 4076 

3950. 

Samsø 

Formand Svend Erik Stabel 

Tlf. 8659 3084 

Silkeborg 

Formand Birgitte Derlev 

Tlf. 8680 6263 

www.diabetes-silkeborg.dk 

Mødested 

1. tirsdag i hver måned, kl. 19.00-21.00. 

• De Frivilliges Hus, Vestergade 81 C, 

Silkeborg. 

Kom og få en snak med andre diabetikere. 

Kontaktperson: Inga Skov, tlf. 

8681 8134.


Skanderborg 

Formand Henning Berthel 

Tlf. 8657 0105 

Skive 

Formand Kaj Ove Miltersen 

Tlf. 9752 3397 

Årsprogram 

Medlemmerne vil i begyndelsen af 2008 

få tilsendt programmet med omtalen af de 

planlagte aktiviteter i det kommende år. 

Hvorfor? Hvordan? 

Torsdag den 17. januar 2008, kl. 19.00- 

21.00. 

• Akivitetscentret, Odgaardsvej 15 A, 

Skive. 

Overvejelser om årets mødeprogram. 

Komitéen lægger op til en drøftelse. 

Hvorfor gør vi diabetesforeningsarbejdet? 

Hvordan gør vi det? Tilmelding på 

tlf. 9756 4274 senest 2 dage før mødet. 

Struer 

Formand Dennis Snitgaard 

Tlf. 9784 1908 

Syddjurs 

Formand Else Sørensen 

Region Nordjylland 

Thisted 

Morsø 

Jammerbugt 


Hjørring 

Brønderslev- 

Dronninglund 

Aalborg 

Rebild 

Mariagerfjord 

Frederikshavn 

Læsø 

Brønderslev-Dronninglund 

Formand Susanne Skrydstrup Pedersen 

Tlf. 9811 0929 

Frederikshavn 

Formand Johannes L. Madsen 

Tlf. 9842 8898 

E-mail: lindgaard.m@webspeed.dk 

Mødestedet i Frederikshavn 

1. mandag i hver måned, kl. 14.00-16.00. 

Ferie i juni, juli, august og december. 

• Skolegade 8 (ved maskinhallen), 

Frederikshavn. 

Tlf. 3070 0115 

E-mail: diabetes@roendesnet.dk 

Viborg 

Formand Søren Sørensen 

Tlf. 9754 8473 / 2361 4873 

Århus 

Formand Lone Kejlstrup 

Tlf. 8610 1439 / 6168 0822 

E-mail: kejlstrup@stofanet.dk 

www.diabetesaarhus.dk 

Mødested: Diabetesbutikken 

Første og sidste lørdag i hver måned kl. 

10.00-13.00. (Lukket i juli og december). 

• Diabetesforeningen Århus, Ivar Huitfeldtsgade 

74, Århus N., tlf. 8616 4606. 

Sundhedscentret i Århus 

Første mandag i måneden fra kl. 16.00- 

18.00. Anden lørdag i måneden fra kl. 

10.00-13.00. 

• Jægergårdsgade 97, Århus C. 

Kom og få en snak om diabetes. 

Aktive mandage – mest for ældre 

Hver mandag (fra september til maj) kl. 

13.00-15.30. 

• Langenæs Handicapcenter, Langenæs 

Kontaktperson: Birthe Christensen, tlf. 

9842 8531. 

Skagen 

Kontaktperson: Kai Pedersen, tlf. 9845 

0461/e-mail: kai.jytte@stofanet.dk. 

Stavgang 

Hver tirsdag kl. 10.00-11.00. 

• Start fra Skolegade 8. 

Information og tilmelding hos Johannes 

Madsen, tlf. 9842 8898. 

Gymnastik 

Hver onsdag kl. 10.00-11.00. 

• Ældrecentret, Parallelvej 6. 

Tilmelding til Johannes Madsen, tlf. 

9842 8898. 

Hjørring 

Formand Jørgen Pedersen 

Tlf. 9892 6107 

E-mail: diabeteshjoerring@stofanet.dk 

Jammerbugt 

Formand Torben Falgren 

Tlf. 9823 1998 / 2946 1998 

Alle 21, Århus C. 

Der laves en times let gymnastik, vi 

diskuterer diabetesrelaterede emner og 

indimellem synger vi en sang. Kontaktpersoner: 

Ragna Tholstrup, tlf. 8621 

0632 og Lone Kejlstrup, tlf. 8610 1439. 



Formand Dorthe Lund Pedersen 

Tlf. 8648 4049 

E-mail: dlp@vestdjursnet.dk 

Juletræsfest- børnegruppen Herning 

Søndag den 2. december 2007. 

Kontaktperson: Tove Albertsen, tlf. 

9737 6336. 

Ungegruppen 


Formand Louise Krarup 

Tlf. 8629 8728 

E-mail: kontakt@ungmidt.dk 

Web-site: www.ungmidt.dk 

Hjemmesiden 

På hjemmesiden findes der flere oplysninger 

om os samt medlemmernes direkte 

mail-adresser, som er “fornavn”@ 

ungmidt.dk. 

Julebowling og julefrokost 

Onsdag den 5. december 2007, kl. 18.00. 

• Han Herred Bowlingcentret, Håndværkervej 

15-17, Fjerritslev. 

Kontaktperson: Torben Falgren, tlf. 

9823 1998. 

Læsø 

Formand Kent Kristiansen 

Tlf. 9849 8398 

E-mail: vklaesoe@tdcadsl.dk 

Mødested 


• Østerby i vores Servicecenter. 

Aftenkomsammen. Kontaktperson: Kent 

Kristiansen, tlf. 9849 8398. 

Mariagerfjord 

Formand Kirsten Christensen 

Tlf. 9854 7057 

E-mail: khfc@webspeed.dk 

www.123hjemmeside.dk/diabetes-mariagerfjord 

Julehygge 

Tirsdag den 4. december 2007, kl. 19.00. 

• Bie Center, Hobro. 

Pris: 30 kr. inkl. kaffe og æbleskiver. Tilmelding 

på tlf. 9828 4746 eller tlf. 9854 

7057 senest den 2/12-07. 

Morsø 

Formand Elin Brandhøj 

Tlf. 9774 1460 

Rebild 

Formand Heidi Bilenberg Pihl 

Tlf. 8641 3416 / 4074 3208 

www.diabetesforeningen-rebild.dk 

Thisted 

Formand Jane Kloster 

Tlf. 9792 6086 


Formand Carsten Holm Nielsen 

Tlf. 9867 1250 

Diabetesskole – et godt liv med 

diabetes 

Ugekursus 1 gang om måneden. 

• Farsø Sygehus, Diabetesskolen, Højgårdsvej 

11, Farsø. 

• Kontaktpersoner: Diabetessygeplejerske 

Anne Dorthe Muurholm og 

overlæge Henning Rønne. 

Yderligere oplysninger hos med. sekretariat 

på tlf. 9865 7126. Henvisning via 

Diabetesambulatorium eller egen læge. 

Information fra lokalkomiteen 

Medlemmer der ønsker hurtig og direkte 

information fra lokalkomitéen kan 

maile deres e-mail-adresse til Henning 

Olsen på ho@tdcspace.dk. Oplysninger 

om arrangementer og øvrige aktiviteter 

(Diabetesnyt) vil herefter blive sendt, så 

snart de foreligger. 

Motivationsgruppe 


• Løgstør skole (skolekøkkenet), Bøgevej 

5, Løgstør. 

Madlavning, motion, drøftelse af diabetesemner 

og socialt samvær. 

Yderligere oplysninger ved Britta Gjettermann, 

tlf. 9866 3055, Lars Peter Haparanda, 

tlf. 9866 4260 eller Henning 

Olsen, tlf. 9863 3434. 

Aalborg 

Formand Dorte Hinzmann 

Tlf. 9832 6120 

E-mail: hinzmann@mail.dk 

www.diabetesaalborg.dk 

Diabetescaféen 

Den 1. torsdag i måneden fra kl. 19.00- 

21.00 (undtagen i juli, august og december). 

• Foreningshuset/Ældresagens lokaler, 

Vesterbro 62A, Aalborg. 

Her kan diabetikere, pårørende og diabetesinteresserede 

mødes over en kop 

kaffe/te. Der vil altid være repræsentanter 

for lokalkomitéen. 

Indsamlingskoordinatorer til Sukkersyge Børns Dag 

Ja, jeg vil gerne være indsamlingskoordinator 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Tlf.: E-mail: 

Bopælskommune: 

Evt. medlemsnummer: 

Bemærk, at vi ikke længere har træffetid i 

Brugerbutikken på Aalborg Sygehus Nord. 

Medlemstilbud 

- Store besparelser på billetter til Haraldslund 

Svømmehal og Motionscenter, 

Kastetvej 83, Aalborg. Oplysninger om 

priser samt bestilling af billetter kan 

ske til Lone P. Kjeldsen, tlf. 9879 0510. 

Vi starter indkøb af billetter i takt med 

efterspørgsel. 

Ungegruppen 


Formand Flemming Kær 

Tlf. 2077 6936 

E-mail: ungnord@juice.dk 

Generalforsamling 

Søndag den 13. januar 2008. 

Efter det første år med vores ungdomsgruppe, 

er det nu tid til at søge nye 

kræfter og udpege Hovedbestyrelsen. 

Håber derfor, at DU møder op og giver 

din stemme eller opstiller, så vi igen kan 

få gang i det for de unge diabetikere i 

Nord! Tid og sted oplyses ved tilmelding 

til Flemming, tlf. 2077 6936 – email: 

ungnord@juice.dk senest 5/1-08. 



Formand Carsten Linkhusen 

Tlf. 9841 0959 

E-mail: linkhusen@webspeed.dk 

Du vil få tilsendt materiale med alle relevante informationer. 

Kuponen sendes til: Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. Mrk. Sukkersyge Børns Dag 2008

OneTouch ® er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. ©LifeScan Danmark 2007. 

Hvilken farve 

vælger du? 

Nu kan du få OneTouch ® 

UltraEasy ® i 3 nye flotte 

farver. 

Køb din foretrukne farve hos 

Hermedico for kr. 125,-. 

Begrænset antal – så længe 

lager haves. 

Sådan bestiller du: 

Ring til Hermedico på telefon 

3325 6969, send en e-mail til 

kundeservice@hermedico.dk 

eller besøg Hermedicos butik 

i Vermundsgade 38, 2100 

København Ø. 

Prisen er ekskl. efterkravs- samt leveringsomkostninger. 

Godt brød – sundt og sødt indeholder opskrifter på sundt og lækkert bagværk. 

Bogens 40 opskrifter giver inspiration til fornyelse af det daglige brød. 

Der er opskrifter på groft og fi nt brød til morgenmad, frokost, madpakkebrød og 

brød som tilbehør til den varme mad. Der er også lækkerier til kaffen og sjove 

snacks til en hyggelig aften. 

Godt brød – sundt og sødt er til alle med diabetes og deres pårørende. Bagebogen 

henvender sig også til alle andre, der vil spise sundt. 

DIABETESFORENINGEN 

w w w . d i a b e t e s . d k 

ISBN 87-85066-22-2 

e-mergency 04419 

Bestillingsliste Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på www.diabetes.dk 

Pris medlem/ikke-medlem 

Godt brød 

– sundt og sødt 

40 opskrifter på brød og kager med gær 


 

 

 

___ stk. Kager – der smager 

Opskrifter på gærkager, scones, formkager, 

lagkager, roulader, småkager og dessertkager. 

Pris 30/50 kr. 

___ stk. Dejlige desserter 

43 opskrifter på desserter med mindre fedt 

og sukker. 


___ stk. Sund mad når du har diabetes 

Introduktionspjece for voksne diabetikere om principperne 

for diabeteskost, herunder valg af madvarer. 


___ stk. Mad til børn og unge 

Giver viden om vigtigheden af balance mellem kost, 

motion og insulinbehandling. Pjecen dækker både 

hverdag og fødselsdag. 


___ stk. Fisk – let og godt 

Fisk er et sundt og slankt alternativ til kød. Med 

Diabetesforeningens minibog om fisk og skaldyr får du 

inspiration til sund og lækker hverdags- og gæstemad, 

som er enkle og nemme at gå til. Alle opskrifter er 

energiberegnede. 


___ stk. Julemad 

– kager og konfekt 

Opskrifter og gode råd om julemad, 

julefrokost, julebagning, varme 

drikke, konfekt og andre julegodter 

til diabetikere. 


___ stk. Gode råd til type 1 diabetikere 

Pjecen gennemgår grundigt diabeteskosten og forholdsregler 

ved sport, sygdom m.m. 


___ stk. Godt brød – sundt og sødt 

40 opskrifter på brød til sommerens sidste grillaftener, 

til madpakken nu hvor ferien er ovre 

eller til gæstebordet, når der skal serveres boller 

og kage. 


___ stk. Madmappe 

– mad med glæde 

Nu kan du klippe opskrifterne ud fra bladet 

og gemme dem i madmappen. 


Grønsager – let og sundt året rundt indeholder opskrifter på grønsagsretter, 

der kan anvendes som tilbehør til fx den varme mad. Bogens 44 opskrifter giver 

idéer til fornyelse af det daglige grønsagstilbehør og dermed også inspiration til at 

spise fl ere grønsager. 

Der er opskrifter på retter med rå, bagte, stegte og kogte grønsager. Der er også 

forslag til at bruge grønsager til sovse, dip m.m. Bogen kan bruges hele året, da 

opskrifterne dækker sæsonernes forskellige udbud af grønsager. 

Grønsager - let og sundt året rundt er til alle med diabetes og deres pårørende. 

Grønsagsbogen henvender sig også til alle andre, der gerne vil spise fl ere grønsager. 


w w w . d i a b e t e s . d k 

e-mergency 06938 

Grønsager 

– let og sundt året rundt 

44 opskrifter på tilbehør med grønsager 


06938 minik_grøntsager_omslag.in44 44 7/11/06 12:01:22 PM 

___ stk. Mad fra mange lande 

Bliv inspireret til årets feriemål. Spændende 

opskrifter fra det sydlige køkken, 

som inspirerer til hverdag og fest og 

rummer information om madkulturen i 

landene omkring Middelhavet. 

Særtilbud – HALV PRIS 


___ stk. Sødt og surt 

– syltning for diabetikere 

Bogen rummer 55 opskrifter på dejlige marmelader, 

syltetøj, syltede grønsager, drikke og kryddereddiker. 


___ stk. Let mad 

Slankemad til diabetikere og andre, der vil tabe sig. 

Inspiration til sund og spændende slankemad. 


___ stk. God mad til små gryder 

154 spændende opskrifter på traditionelle og moderne 

diabetesretter til morgen, frokost og aften, hverdag og 

fest, sommer og vinter. 


___ stk. Diabetesmad – til hverdag og fest 

Bogen indeholder 130 spændende 

opskrifter på velsmagende diabetesmad. 


___ stk. Grønsager – let og 

sundt året rundt 

44 opskrifter på tilbehør til den daglige mad – både 

det kolde og det varme. Retterne er hverdagsretter, 

og der indgår en lang række af de grønsager, der kan 

købes i løbet af året. 


___ stk. Gode råd til type 2 diabetikere 

Pjecen uddyber de generelle råd og vejledninger i 

"Sund mad når du har diabetes". 


___ stk. Kulhydrater og diabetes 

Giver grundlæggende viden om kulhydrater og deres 

påvirkning af blodglukosen. 


___ stk. Ned i vægt 

Pjecen indeholder gode råd om slankekost, tilberedning 

og forslag til en daglig kost på 5000 kJ (1200 

kcal). 


___ stk. Den Lette Start 

Den Lette Start er på 100 sider og indeholder først og 

fremmest kostråd samt 75 praktiske opskrifter på let 

daglig mad. 

Pris 60180 kr.

Hæfter og pjecer 

___ stk. Patientvejledning – Type 1 diabetes 

En praktisk “håndbog” til livet med type 1 diabetes. 

Den kan bruges som opslagsværk. 

Hæftet er gratis. 

___ stk. Med din hjælp – sådan støtter du 

Diabetesforeningens arbejde 

Information og forskning giver gode resultater. 


___ stk. Socialguide 

Hæfte om den sociale lovgivning, pensioner, medicintilskud, 

adoption, legater, forsikringer og kørekort. 


___ stk. Lev livet lidt lettere 

med diabetes 

Pjecen er gratis. 

___ stk. Merudgifter til diabetesmad 

Oplysningsskema om merudgifter til diabetesmad. 

Pjecen er gratis. 

___ stk. Gode råd – når en diabetiker 

kommer til middag 

En guide til dig der gerne vil gøre noget ekstra for dine gæster. 


___ stk. Sport og type 1 diabetes 

Praktiske råd om mad og drikke. 


___ stk. Behandlervejledning 

Omhandler anbefalingerne for diabetesdiæt. 


___ stk. Hjertet og diabetes 

En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb. 


___ stk. Neuropati og diabetes 

En vejledning om diabetisk nervesygdom. 


___ stk. Diabetes og nyrer 

En vejledning i, hvordan man som diabetiker passer bedst på 

sine nyrer. 


Indsend til: 

Medlemsnummer: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Ean nr.: 

Bestillingsliste Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på www.diabetes.dk 

Pris medlem/ikke-medlem 

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 

5000 Odense C, tlf. 6612 9006, fax 6591 4908 

Der tillægges forsendelsesomkostning på 15 kr. uanset bestillingens størrelse. 

Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være ikke-medlemsprisen der 

faktureres. 

Type 1 Diabetes 

hos børn, unge og 

unge voksne 

af Ragnar Hanås 

Hvordan du bliver ekspert i din egen diabetes 

Håndbøger 

___ stk. Håndbog om type 2 diabetes 

Praktisk opslagsværk med nyttige råd om fx mad, 

motion, medicin, kontrol og behandling. 


___ stk. Type 1 diabetes hos 

børn, unge og unge voksne 

En håndbog for familier, der har et barn eller en ung 

med diabetes. Bogen fokuserer på at tilpasse behandlingen 

til den enkelte diabetiker. Den indeholder 

fakta og anskuer samtidig hele situationen fra 

familiernes perspektiv. 

Pris 249/269 kr. 

___ stk. Et forhold for livet 

Ti fortællinger om livet med type 1 diabetes. 

Ida Sønderby Rosgaard, der selv har type 1 diabetes, 

har skrevet en livsbekræftende interviewbog 

med ti åbenhjertige danskeres fortælling om livet 

med diabetes. 

Pris 148/168 kr. 

Diverse 

___ stk. Mor, hvorfor er jeg tørstig? 

En film til familier med barn med nydiagnosticeret 

diabetes. 

Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr. 

___ stk. En dag i Malenes liv 

En undervisningsfilm til børn mellem 5 og 13 år. 

Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr. 

___ stk. Suga’ Daddy 

___ stk. Suga’ Babe 

Er du ung diabetiker med lyst til at skabe kontakt 

til andre unge diabetikere? Så er et armbånd måske 

noget for dig! 


T-shirts Sukkersyge Børns Dag 2007 

“Skal vi lege?” 

Pris 50/70 kr. Str. 8-10 år ____ 

Str. 10-12 år ____ 

Str. 14-16 år ____ 

K l u m m e n 

Simon Staun 

Simon Staun, 30 år, fik 

type 1 diabetes som 25-årig. 

Uddannet journalist i 2004, 

arbejder pt. på Fyens Stiftstidende 

som kulturreporter. 

Er medlem af De Berejstes 

Klub og har som diabetiker 

rejst i mere end 30 lande. 

Nytårsaften blev en fuser 

Når man kommer op i 20’erne, sker det 

typisk, at nytårsaften overhaler juleaften 

inden om som årets vigtigste begivenhed. 

I hvert fald for undertegnede, der for fem år siden 

havde planlagt det helt store raket- og drukorgie 

med kæresten og to vennepar. 

Et par dage forinden sidder jeg lidt halvsløj hos svigerforældrene 

og forsøger at drikke en kasse sodavand 

på rekordtid. Min svigermor studser over det, 

da jeg efter flere liter sodavand begynder at drikke 

juice direkte fra kartonen. Jeg spekulerer på, om 

jeg måske burde stille op til en eller anden form for 

drikkekonkurrence, da jeg hverken før eller siden 

har konsumeret så meget væske på så kort tid. 

Efter aftensmaden, hvor jeg skyller hver eneste bid 

steg ned med et glas æblejuice, foreslår min svigermor, 

at hun måler mit blodsukker. Svigerfar har 

nemlig type 2 diabetes, så udstyret ligger allerede 

klar på køkkenbordet. For min skyld ingen alarm. 

Eller trængsel for at holde julemetaforerne i hævd. 

Jeg har aldrig brudt mig om nåle, så sofaen kalder, 

da nålen prikker sit beskedne hul og en fin, lille dråbe 

blod titter frem. 

27,9 står der på displayet. Jeg aner ikke, om det er 

godt eller dårligt. 

At dømme efter det forbløffede udtryk hos svigermor, 

er det tydeligvis ikke helt optimalt. Hvilket det 

akutte besøg hos lægen dagen derpå ligeledes indikerer. 

Jeg får stukket en seddel i hånden og besked på at 

drøne direkte op på Århus Kommunehospital. 

En time senere læner en reservelæge sig ind over mig 


og siger, at jeg er kronisk syg. Diabetes type 1. Det 

tager lidt tid, før det bundfælder sig. 

Faktisk bliver jeg hverken ked af det eller skræmt. 

I hvert fald ikke før, han fortæller mig, at jeg ikke 

mere må drikke alkohol og skal tilbringe nytårsaften 

på hospitalet. 

Hele den 30. december bruger jeg på at lære insulinpenne 

at kende. Og at overtale lægestaben om, at 

jeg på ingen måde agter at tilbringe nytårsaften i en 

metalseng. 

Missionen lykkes, og jeg får skiftet joggingdragten 

ud med cowboyhabit. 

Til trods for masser af pynt, sjove hatte og bordbomber 

hos vennerne kniber det imidlertid lidt med 

stemningen. Det er bare ikke særlig festligt at kigge 

på, når andre spiser kransekage, nyder champagne 

og kommenterer den dyre rødvins fine smagsnuancer. 

Allerede den aften besluttede jeg mig for, at det var 

sidste gang, jeg ikke skulle fejre årsskiftet på lige vilkår 

med mine venner. Så derfor blev mantraet: “Det 

handler ikke om, hvad du spiser og drikker mellem 

jul og nytår. Det handler om, hvordan man lever fra 

nytår til jul”. 

Jeg er blevet noget klogere på diabetes siden og har 

erfaret, at man naturligvis ikke skal være afholdsmand, 

selv om mådehold er en nødvendighed. 

Så i år skal jeg igen spise kransekage, til bukserne 

skal knappes op og bæltet løsnes ... 

Godt nytår – og skål! 

Klummen skrives på skift af Katja Kafling, 

Jens-Peter Bonde og Simon Staun.

Sukkersyge Børns Dag 

Vi har brug for 

din hjælp 

Kunne du tænke dig at være 

indsamlingskoordinator på Sukkersyge Børns 

Dag? Så er det nu, du skal tilmelde dig. 

Foto: Lars Salomonsen 

Reserver allerede nu lørdag den 17. og søndag 

den 18. maj 2008. I den weekend går 

det nemlig løs med Diabetesforeningens årlige 

indsamlingskampagne til fordel for børn 

og unge med diabetes. 

Siden Diabetesforeningen blev grundlagt i 

1940, har børn og unge med diabetes været 

en af foreningens mærkesager, og det bliver 

58. gang, at en penge-indsamling finder 

sted. 

Lige nu rekrutterer vi indsamlingskoordinatorer 

over hele landet til weekenden. 

Som koordinator er du bindeled mellem sekretariatet 

og indsamlerne i dit eget lokalområde 

og skal være med til at sikre, at alle 

indsamlere får den nødvendige information 

og en god og hyggelig indsamlingsdag. Dit 

arbejde er altså afgørende for, at Diabetesforeningen 

kan få en succesfuld indsamling. 

Du kan melde dig som koordinator på vores 

hjemmeside www.diabetes.dk, hvor du 

også kan læse mere om Sukkersyge Børns 

Dag 2008. Eller du kan indsende kuponen 

på side 71 til Diabetesforeningen.

December 2007 - Diabetes.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?