December 2007 - Diabetes.dk

diabetes.dk

December 2007 - Diabetes.dk

Kendte kokke

Vores liv med diabetes

Verdens Diabetes Dag

Var du med?

Gravide type 2’ere

løber stor risiko

6 · December 2007 · Diabetesforeningen · www.diabetes.dk

Skuespilleren

Jens Jørn Spottag

om juice i kulissen,

dieselmotorer og

bagerbrød

Insulinchok

Så slemt er det


Se lyset i den mørke tid

ACCU-CHEK ® COMPACT PLUS is trademark of the Roche Group. © 2007 Roche Diagnostics www.accu-chek.dk

KONKURRENCE

Gæt hvilken melodi

sangen går på og vind en kurv

med diabetesmad til julen.

Send dit svar til:

dk.julaccuchek@roche.com

Accu-Chek ® Compact Plus kan fås til kr. 75 hos din grossist eller dit apotek frem til d. 18. januar 2008.

Konkurrenceinformationer:

Send dit svar på spørgsmålet til dk.julaccuchek@roche.com

inden d. 16. december. I mailen skal du oplyse navn, adresse

samt telefonnummer, så vi kan kontakte dig hvis du

vinder i konkurrencen. Der vil blive trukket lod blandt alle

de rigtige besvarelser om 5 kurve med diabetesmad.

Kurvene har hver en værdi af 500 kr. Præmierne kan ikke

ombyttes. Vinderne vil blive kontaktet direkte tirsdag

d. 18. december. Konkurrencen er ikke købsbetinget og alle

personer kan deltage.

Accu-Chek ®

1. Den lys - er i den mør - ke tid med Ac- cu-Chek

bliver tes-ten så blid. Til sport og på job mens

du er på vej lad Com - pact Plus kla-re tes - ten for dig.

2 Hvorfor dog gøre testen så svær

et tryk på en knap – resultatet er nær.

Glem blot alt om kodning – det klarer den selv

så du kan bruge din tid som du vil.

3 En tromle med 17 tests gør det nemt

med alt-i-et du jo intet har glemt.

Du tester dit blodsukker uden panik

– perfekt resultat med et lille prik.

4 Hvis du måske har svært ved at se

lad Compact Plus bare hjælpe med det.

Din måler den bipper når testen er klar

og tallene lyser – en måling du har.

5 Til slut vi blot vil ønske for dig

at blodsukkermåling vil gå som en leg.

En glædelig jul med sang og med fest

og gaven i år hedder Accu-Chek.

4 Leder: Der skal handles, hvis kurven

skal knækkes

6 Skuespilleren Jens Jørn Spottag:

“Jeg troede, jeg kunne cykle min

diabetes væk”

10 Verdens Diabetes Dag: Var du med?

15 Julehilsen fra prins Joachim

18 Ufødte børn trues af type 2 diabetes

20 “Jeg følte mig så skyldig”

22 Mad & tips: Spis (næsten)

hvad du vil i julen

27 Nye produkter

28 Kendte kokke om livet med diabetes:

Den Skaldede Kok: Casper har fået

det gode liv

Indhold

Foto: Johnny Anthon Wichmann

20

Dorte Vad Larsen fik konstateret diabetes,

da hun var gravid med sin ældste datter.

54 Hjælpen kommer indefra

57 Motivationsgrupper

58 Jeg er stadig mig selv – og dog …

– en personlig beretning om

at få type 1 diabetes

62 Rundt i regionerne

73 Bestillingslisten

75 Klummen af Simon Staun:

Nytårsaften blev en fuser

76 Sukkersyge Børns Dag 2008

Foto: Johnny Anthon Wichmann

10

Prinserne Nikolai og Felix var med til at markere Verdens

Diabetes Dag – her med de blå ringe (knæklys) om halsen,

der symboliserer samhørighed.

32 Kokken Paul Cunningham:

Jeg glemmer at spise

36 Ankeafgørelse: Børn med stikkeangst

kan få insuflon

38 Forskningsnyt

41 Nye regler øger behov for private

rejseforsikringer

43 Arv og testamente

44 Behovsundersøgelse: Diabetes skal på

dagsordenen

46 Nyt look: Logo med merbetydning

48 Insulinchok: “Jeg kunne ikke få liv i ham”

50 Angsten for at gå i chok

52 Diafonen

Diabetesforeningen har

fået ny grafisk identitet.

46

Hvad du?

I Diabetesforeningens kogebøger tager vi udgangspunkt i, at det vil være med

vægttab. Ca 80 – 90 % af personer, der får konstateret type 2 diabetes, er overvægtige,

Diabetes nr. 6 | December 2007

48

Gitte Kristensen har skullet

bekæmpe frygten for, at hendes

mand – igen – får insulinchok.

Foto: Søren Holm, Chili foto


or

rns

L e d e r

Der skal handles, hvis kurven skal knækkes

Danskerne har fået et nyt folketing. Diabetesforeningen

har et enkelt budskab til de folkevalgte:

træk i arbejdstøjet med det samme. Vi kan

simpelthen ikke vente længere.

Tal fra Det Nationale Diabetesregister viser, at antallet af

mennesker, der bliver ramt af diabetes, stiger stødt. Mens

der i 1997/98 var ca. 16.000 mennesker årligt, der fik

konstateret diabetes, så ligger tallet nu nærmere 23.000

årligt. Fortsætter den udvikling, står vi i en situation, hvor

hver tredje dansker, der bliver født i dag, vil udvikle diabetes

i løbet af sin levetid. Årsagen er bl.a. dårlig livsstil

med manglende fysisk aktivitet og usunde kostvaner med

overvægt og fedme til følge.

Den udfordring, vi står over for nu, handler derfor først og

fremmest om forebyggelse. Gennem årtier har det været

kendt, at livsstilsrelaterede faktorer som kostvaner, fysisk

aktivitet, overvægt og fedme alle har betydning for risikoen

for at udvikle type 2 diabetes. Fra 1997 og frem til

nu er der offentliggjort flere studier, der alle klart viser, at

livsstilsændringer kan forsinke eller helt forhindre udvikling

af diabetes. Alligevel tøver politikerne.

Godt nok fik vi i 2003 en national handlingsplan for diabetes.

Den indeholder tre hovedpunkter. En forbedret

behandling af personer med diabetes, en forbedret opsporing

af personer med uopdaget type 2 diabetes og en forebyggelsesplan

mod type 2 diabetes. Hvad angår det første

punkt, er der sket mange forbedringer. Men på opspo-

Kendte kokke

Vores liv med diabetes

Verdens Diabetes Dag

Var du med?

Gravide type 2’ere

løber stor risiko

Diabetes nr. 6 | December 2007

6 · December 2007 · Diabetesforeningen · www.diabetes.dk

Skuespilleren

Jens Jørn Spottag

om juice i kulissen,

dieselmotorer og

bagerbrød

Insulinchok

Så slemt er det

Casper og hans far Carsten

Olsen, bedre kendt som Den

Skaldede Kok, fortæller om

livet med diabetes på side 28.

Foto: Bjarke Ørsted.

Diabetes 6 · 2007 · Årgang 67

Medlemsblad for Diabetesforeningen

Landsforeningen for Sukkersyge

Udkommer 6 gange årligt

Oplag: 67.000

Hovedkontor

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C

Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908

Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652

E-mail: df@diabetesforeningen.dk

Web-site: www.diabetes.dk

Telefon- og kontortid

Omstilling

Mandag til torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-14

Diætister

Mandag til torsdag kl. 9-12

Socialrådgiver

Mandag og torsdag kl. 9-15

ringsområdet mangler skønsmæssigt 200.000 danskere at

få påvist og behandlet deres diabetes. Og på det forebyggende

område er stort set intet sket!

Diabetesforeningen sætter fokus på forebyggelse i 2008.

Vi opfordrer politikerne til at gøre det samme. Først skridt

bør være at sætte prisen ned på frugt og grønt. Der er ingen

grund til at vente på nye undersøgelser. Men samtidig

skal prisen op på usunde føde- og drikkevarer. Undersøgelser

viser nemlig, at det er den kombination, der kan få

forbrugerne til at ændre handlingsmønstret.

I dag er sundhed blevet et statussymbol. De højtuddannede

og højtlønnede køber statussymboler, når de handler

økologisk, sundt og miljøvenligt. Men vi skal have

hele befolkningen med. Politikerne har en forpligtelse til

at sikre, at det sunde valg bliver en mulighed for alle. Og

der skal handles nu, hvis kurven skal knækkes.

Rigtig glædelig jul og godt nytår

Med venlig hilsen

Allan Flyvbjerg

professor, overlæge, dr.med.

formand for Diabetesforeningen

Diafonen

Alle hverdage, tlf. 6312 1416

E-mail: mail@diafonen.dk

Web-site: www.diafonen.dk

Meld dig ind

Bliv medlem af Diabetesforeningen.

Se side 36.

Redaktion

Annette Wognsen Frederiksen

ansv. redaktør

awf@diabetesforeningen.dk

Helen H. Heidemann

redaktør

hh@diabetesforeningen.dk

Dorte Lund Toftelund

sekretær, annoncesalg

dll@diabetesforeningen.dk

Malene Bagger

Lif Lundeman

Lars Bonne Christensen

Jens Dinsen

Layout/tryk

KreativGrafisk Aps

Stibo Graphic A/S

Clausen Offset ApS

Redaktionen påtager sig ikke ansvar

for annoncerede produkter eller

for manuskripter, der indsendes

uopfordret.

Artikler må kun gengives efter aftale

med redaktionen.

Artikelforslag til næste nummer af

Diabetes skal være redaktionen i hænde

senest den 15. december 2007.

Bladet udkommer også digitalt (DVD).

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 63.544 i

perioden 1. juli 2006-30. juni 2007

GRØSET T12.07.A.DK

Måler du din blodglukose efter måltidet?

Find ud af hvordan et måltid påvirker din blodglukose

CONTOUR ® -apparatet kan måltidsmarkere måleresultater

Før måltid Efter måltid

● INGEN KODNING

● Giver nøjagtige resultater

● 5 sekunder testtid

● Hukommelse 480 målinger

● Lille bloddråbe 0,6 µl

For yderligere information kontakt:

Bayer HealthCare

Diabetes Care

www.bayerdiabetes.dk

diabetes@bayer.dk

Tlf: 45 23 50 37


Jens Jørn Spottag

“Jeg troede, jeg kunne

cykle min diabetes væk”

“Er det nu, jeg bliver økologisk landmand på Lolland?”, spurgte skuespilleren

Jens Jørn Spottag hospitalslægen, da han fik konstateret type 1 diabetes for

syv år siden. Nej, det var det – heldigvis – ikke, og det falder ham let at leve

disciplineret med mange blodsukkermålinger, motion og sund kost. “Jeg vil jo

gerne holde længe”, forklarer han.

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Bjarke Ørsted

Sommerferien var forbi, og

skuespilleren Jens Jørn Spottag

undrede sig, da han var

tilbage i huset i Birkerød i Nordsjælland.

Han kiggede sig selv i spejlet og

syntes, han så noget hulkindet ud.

- Der havde ikke været særlig mange

spejle i Sverige, hvor jeg havde været

på ferie med min familie, og nu

undrede jeg mig over, hvordan jeg

egentlig var kommet til at se så grå

ud? Jeg havde også tabt seks kilo

uden at ville det, havde været meget

kuldskær hele sommeren, var faktisk

sådan lidt pylret og ikke meget for at

gå i vandet, som jeg ellers plejer.

Hans daværende kone, skuespilleren

Dea Fogh, bemærkede, at han også

tissede hele tiden og burde gå til lægen.

Hos lægen fik han målt sit blodsukker

og derefter beordret til Hillerød

Sygehus, hvor lægerne konstaterede,

at skuespilleren havde type 1 diabetes.

- Det havde ikke slået mig ét øjeblik

– ikke før den weekend, hvor vi kom

hjem. Ikke et øjeblik i løbet af hele

sommeren, havde jeg tænkt det, selv

om min farmor også havde diabetes,

siger Jens Jørn Spottag.

- Jeg var træt og sikkert også stresset,

men bortforklarede mine symptomer

med, at jeg stod midt i en kæmpe opgave

med masser af tekstindlæring.


Hvis jeg stadig skulle

kunne fungere som

skuespiller, vidste jeg, at

jeg måtte være meget

disciplineret omkring min

diabetes„

Det var i sommeren 2000, og Jens

Jørn Spottag øvede sig i Sverige på

rollen som den tyske fysiker Werner

Heisenberg i stykket “København”,

som han skulle spille på Betty Nansen

Teatret efter ferien.

Men kunne han nu det?

- Hvad gør jeg nu? Er det så nu, jeg

ikke skal være stresset længere? Er

det nu, jeg bliver økologisk landmand

på Lolland og bakker helt ud

af det her? Det spurgte jeg lægen på

hospitalet om. Men han mente nok,

at det at være landmand kunne være

ligeså stressende – specielt, hvis man

ikke er god til det. Og jeg har jo ikke

lavet så frygtelig meget andet end at

Diabetes nr. 6 | December 2007 7

være skuespiller, så jeg måtte hellere

blive ved min læst…

Slut med hvedebrødsdagene

Blot en uge efter, at Jens Jørn Spottag

havde fået konstateret diabetes, stod

han på scenen. Og vel at mærke i et

stykke, hvor han i første akt skulle

være på scenen i halvanden time i

træk.

- Jeg havde fyldt lommerne med druesukker,

ligesom der stod både sukker

og juice rundt omkring på scenen og

hos suffløsen. Jeg kunne jo ikke bare

lige smutte ud og tage et eller andet,

hvis jeg fik brug for det.

Det fik han heldigvis heller ikke, og

faktisk varede det også næsten et helt

år, før Jens Jørn Spottag fik brug for

at tage insulin.

- Jeg var i den såkaldte honeymoonperiode

(hvedebrødsdage, red.), hvor

jeg stadig selv producerede insulin,

og efterhånden som tiden gik, spekulerede

jeg faktisk på, om jeg overhovedet

havde fået sukkersyge. Jeg cyklede

tit mellem mit hjem i Birkerød

og teatret i København, og cykelturen

på godt 30 kilometer hver vej gjorde,

at jeg indimellem tænkte, at jeg kunne

motionere mig fra at have fået dia-

Fortsættes >>


betes. Jeg troede, jeg kunne cykle mig

fra det, for det var jo, hvad jeg kunne

i begyndelsen. Hvis jeg havde et højt

blodsukker og så løb eller cyklede

en lang tur, så var tallet jo nede igen.

Men altså – der er jo en grund til, at

det hedder honeymoon. Det sluttede

jo på et tidspunkt.

Den erkendelse gav et lille dyk, men

allerede et par dage efter diagnosen,

havde Jens Jørn Spottag anlagt en meget

praktisk vinkel på sin sygdom.

- I sådan en situation falder man enten

helt igennem og bliver topdeprimeret.

Eller man lærer meget målrettet,

hvordan man håndterer det og går

lidt praktisk til værks med sig selv.

- Hvis jeg skulle håndtere det her – og

stadig fungere som skuespiller – vidste

jeg, at jeg skulle være meget disciplineret

med at tjekke mit sukker,

inden jeg går på scenen. Jeg prøver

at ligge tilpas højt inden, for det er

vigtigt for mig ikke pludselig at tumle

rundt. Og så er det jo en fysisk præstation

at køre på med fuld udblæsning,

så det kan jeg godt tillade mig.

Jeg lægger også små sukker-depoter

rundt omkring på scenen og siger

altid til mine kolleger, at hvis de ser

mig blive sløv eller mærkelig, så skal

de gi’ mig noget juice eller noget an-

“ Rugbrød

Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007

er det eneste

rigtige at spise, når

maven skal ha’ noget

at knurre på, når man

er blevet sådan en

dieselmotor„

det sødt. Det er jo vigtigt at fortælle,

at nej, I skal ikke begynde at komme

insulin i mig. Så slår I mig ihjel!

Hoppede ud af mig selv

Én gang har Jens Jørn Spottag oplevet,

at han var ved at miste kontrollen

på grund af et for lavt blodsukker.

Det var i Frankrig, da han var på verdensturné

med Tom Waits og Robert

Wilsons version af stykket “Woyzeck”

i 2002-2003. Jens Jørn Spottag havde

hovedrollen som soldaten Woyzeck.

- Vi spillede to gange om dagen, og

midt i anden gennemspilning kunne

jeg mærke, at jeg ikke havde spist nok

mad og juice. Jeg mærkede, at mine

leverdepoter begyndte at pumpe derudad,

og så hoppede jeg nærmest ud

af mig selv – gik bag om mig selv – for

at regne ud, hvad jeg nu gjorde. Ingen

skulle helst bemærke noget. Det

er jo sådan noget cirkushest-agtigt

noget… Jeg vidste, jeg havde endnu

et halvt minut på scenen og tænkte:

Kan jeg holde det, eller skal jeg satse

på at løbe ud nu? Jeg ventede, og det

lykkedes mig at bruge de få sekunder,

jeg havde i kulissen, til at kvæle en

appelsinjuice. Da jeg kom ind igen,

skulle jeg gå en meget præcis balancegang.

Jeg havde det mærkeligt, var

svimmel og sveden haglede af mig,

men så lige da jeg skulle gå, kunne

jeg mærke, at jeg begyndte at komme

i vatter igen.

Dét at have fået en kronisk sygdom

gør noget ved psyken, mener Jens

Jørn Spottag.

- Men egentlig kun til noget positivt.

Den giver én et fokus. Det er den

klassiske med, at man i højere grad

priser tilværelsen, og at man lever i et

samfund, der kan holde én i live. Det

er jeg dybt taknemmelig for. Tænk,

hvis jeg selv skulle betale for insulin

og hjælpemidler! Så kunne jeg kun

fokusere på at holde mig i live.

Som en dieselmotor

Jens Jørn Spottags farmor, der også

havde type 1 diabetes, døde, da hun

var midt i 50’erne, og billedet af hende,

der “sad med sine klare væsker og

rystede på hænderne og altid fik overeller

underdoseret”, toner sig frem.

- Hun havde det svært. Jeg er lykkelig

for, at jeg er født på det her tidspunkt

med præcise blodsukkermålere og

forskellige insuliner, man kan jonglere

med efter behov.

- Før i tiden var der jo nærmest noget

sadomasochistisk over det at have

diabetes. Diabetikere var sådan nogle

Om Jens Jørn

Spottag

Skuespilleren Jens Jørn Spottag

fylder 50 år den 13. december.

Du kender ham bl.a. som den

unge brygger Jacobsen i tv-serien

“Bryggeren” og fra filmen

“Drømmen”, hvor han spiller

far til drengen Frits.

Jens Jørn Spottag er opvokset i

Odder ved Århus, hvor hans forældre

havde en bagerforretning.

I dag bor han på Frederiksberg

og har to døtre med sin tidligere

kone, skuespilleren Dea Fog,

som han blev skilt fra for fire år

siden. I dag er han kæreste med

skuespilleren Tammi Øst.

Du kan fra den 7. december opleve

Jens Jørn Spottag på Betty

Nansen Teatret i København i

“Et Drømmespil” af Katrine

Wiedemann. Her er han på scenen

med bl.a. Sofie Gråbøl og

Laura Bro.

hængte agurker, der kun kunne spise

en kvart porre om dagen og ikke måtte

noget som helst.

At farmoderen tilmed havde en mand,

der var brødkusk og to sønner, der

begge var bagere, kan ikke have gjort

det lettere for hende, funderer Jens

Jørn Spottag.

- Min far var altså bager, så jeg har for

længst opbrugt min ration af vanillestænger

og lagkagestykker. Så når

folk siger, “gud, vi har købt kringle

og glemt dig”, så har jeg ikke noget

imod at springe over.

- Jeg elsker mad, men ikke fed mad

og søde sager. Man kan selvfølgelig

altid fylde nogle flere streger insulin

på, hvis man rigtig skal mæske sig,

men det har jeg ikke noget behov for.

Jeg kan for eksempel mægtig godt li’

rugbrød, og det er jo det eneste rigtige

at spise, når maven skal ha’ noget

at knurre på, når man er blevet sådan

Cyklen har reddet Jens Jørn Spottag for mange dumme tanker og problemer. Når han cykler, kommer der måske en

løsning. Hvis ikke, så har han i hvert fald fået bevæget sig. I sommer var han på cykelferie i Italien. - Det er en perfekt

ferieform for en diabetiker, for så kan man tåle at spise mere ufornuftigt.

en dieselmotor, der ikke kan tåle det

der hurtigt omsættelige brændstof.

Man skal jo ha’ noget, der går over

nogle længere baner.

Og hvad med julen?

- Sidste år var min kæreste så sød at

bage nogle sukkerfri småkager, der

smagte rigtig godt, men nej jeg spiser

hverken sukkerkartofler, karamelliserede

æbler eller ribsgelé. Det siger

mig ikke noget. Så det er heldigt. Når

jeg går på restaurant, spørger jeg efter

kød uden marinade og sovs uden

sukker – og på de gode steder kan

man jo spørge kokken, hvad han eller

hun kan anbefale.

- Jeg prøver at være tjekket omkring

min mad, for jeg vil gerne holde så

længe som muligt. Jo mere disciplineret

jeg er, jo bedre mad jeg spiser,

jo stærkere er jeg. ■

Bonusinfo

Vidste du, at skuespilleren

Ditte Gråbøl også har type 1

diabetes? Det samme har Hollywood-stjernen

Halle Berry.


10

Diabetes nr. 6 | December 2007

Verdens Diabetes Dag

246 skridt

i den rigtige retning

“Jeg har set mennesker gå til grunde på grund af diabetes”, fortæller prins

Joachim, der er protektor for Diabetesforeningen. Han, de små prinser og

flere entertainere var på Verdens Diabetes Dag med til at sætte fokus på

de 246 millioner, der globalt set lever med sygdommen.

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Johnny Anthon Wichmann

Med far i hånden går det

nok. Prins Felix og prins

Nikolai gik sammen med

prins Joachim og Diabetesforeningens

formand, professor Allan Flyvbjerg,

forrest, da Verdens Diabetes Dag blev

markeret med en symbolsk gåtur ved

Peblinge Sø i København den 14. november.

Dagen blev sidste år gjort til officiel

FN-mærkedag og blev derfor fejret

jorden rundt. 246 millioner mennesker

lever med diabetes på verdensplan,

så der var alvor bag løjerne, da

tv-værten Bubber talte samtlige 246

Diabetes-orkester

skridt langs søen. 500.000 ud af de

246 millioner diabetikere er børn og

unge, og det var dem, der var særligt

i fokus på dagen. Også Pyrus var derfor

mødt op i selskab med ungdomssangerne

Caroline og Nicolai, ligesom

Lasse & Mathilde stillede gratis op i

den gode sags tjeneste for at underholde

de mange fremmødte, der trodsede

kulden.

- Det er intet mindre end en milepæl,

at FN har anerkendt diabetes som en

sag, der rettelig bør have sin egen internationale

mærkedag, sagde prins

Joachim i sin tale.

De barske realiteter er da også, at

• Hvert 10. sekund dør et menneske

af diabetes et sted i verden. Samtidig

bliver to personer ramt af sygdommen.

• Hvert år dør 3,8 millioner af diabetes.

- Der er brug for en fælles indsats,

hvis vi skal undgå den diabeteskatastrofe,

der lurer forude, understregede

professor Allan Flyvbjerg, idet antallet

af diabetikere forventes at stige

til 380 millioner inden for de næste

15 til 20 år.

Herhjemme får et barn konstateret

- Vi kunne danne et helt diabetesorkester,

for vi kender utrolig

mange med både type 1 og type

2 diabetes. Især type 2 er der

mange af i vores branche. Musikere

spiser generelt for dårlige

måltider og har i det hele taget en

usund livsstil, fortalte Lasse fra

Lasse & Mathilde, der optrådte

gratis på Verdens Diabetes Dag

– her sammen med Bubber, der

hjælper med fællessangen.

Prins Joachim med sine to drenge, prins Felix (tv.) og prins Nikolai, som

formand for Diabetesforeningen, Allan Flyvbjerg, fik lov til at holde i hånden.

Bagved ses de mange, der gik turen ved Pebelinge Sø, bl.a. Pyrus og Bubber.

Verdens Diabetes Dag i København blev arrangeret af Diabetesforeningen i

samarbejde med Novo Nordisk. Se flere billeder på www.diabetes.dk

diabetes, typisk type 1, hver anden

dag. Da Verdens Diabetes Dag-arrangementet

var ved at være forbi, fortalte

prins Joachim, at han mener, at

ét af de vigtigste budskaber er, at børnene

ikke må føle sig unormale.

Må ikke føle skam

- Familiernes omgangs- og vennekreds

skal støtte de her børn, så det

føles helt naturligt for dem at tage insulin.

De må ikke føle skam og ikke

føle sig tilsidesat, siger prins Joachim,

der fra sit engagement i CARE Danmark

ved, hvilke helt anderledes katastrofale

følger det kan få, hvis børn i

fattige lande får diabetes.

- Får mennesker med type 1 diabetes

ikke insulin, ja så dør de. Når et barn

dør i de fattige lande, ved forældrene

så overhovedet, hvis det var på grund

af diabetes? Det er sørgelige skæbner,

siger prins Joachim.

Når det gælder type 2 diabetes i den

velstillede del af verden, slår prins

Joachim til lyd for, at vi kigger vores

motions- og spisevaner efter i sømmene.

- Der står ingen steder skrevet, at man

skal opgive alle sine uvaner, men måske

i stedet påtage sig nogle gode!

- Selv synes jeg, at min levevis er rimelig

sund. Jeg motionerer, men elsker

alt, hvad der er usundt, og jeg ved jo

godt, at man kan få type 2, selv om

man ikke er overvægtig. Jeg kender til

flere type 2 diabetikere, som ikke er

overvægtige. Og jeg har set mennesker

gå til grunde, simpelthen krakelere, på

grund af type 2 diabetes. De har ikke

levet specielt usundt, men ikke gjort

sig selv den tjeneste at holde sig i en

vis form. Jeg har derfor nogle skræmmeeksempler,

og det er det, jeg hele

tiden husker mig selv på. ■

Kan

være

svært

Josephine Elgaard

Larsen,

13 år, er datter

af hovedbestyrelsesmedlem

Thomas Elgaard

Larsen fra

Diabetesforeningen. Familien

fra Nivå var mødt op for at

støtte Verdens Diabetes Dag. Et

godt initiativ syntes Josephine,

der har haft diabetes, siden

hun var 7.

- Jeg tror, sådan en dag gør en

forskel. Jeg synes selv, det kan

være svært at huske at tage insulin,

når man for eksempel

er til fest. Og jeg synes, det er

svært, hvis man får “poser” på

maven, dér, hvor man stikker.

Fortsættes >>


12 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 1

Hvad ved du om diabetes?

Vi spurgte fire tilfældige, der gik tur eller cyklede

ved Peblinge Sø den 14. november.

Christina Stopa,

27 år, arbejder i Dong

- Vi har både den ene og

den anden slags diabetes

i min familie. Alle kan få

gammelmandssukkersyge,

type 2, tror jeg nok. 1’eren

skal man vist være født

med. Og det er mest drenge,

der får det, tror jeg. Det

er det i hvert fald i vores

familie!

Henrik Jerichau,

67 år, pensionist

- Jeg har læst, at man forlods

kan diagnosticere for

diabetes. Det handler jo om

at få en sund kost og dyrke

motion for at undgå at få

type 1 diabetes. Eller er det

type 2? Jeg kender ikke forskel

på de to. Men jeg har

læst i avisen, at det er Verdens

Diabetes Dag i dag.

Lars Schoubye,

52 år, socialrådgiver

- Efterhånden er der mange,

der er i fare for at få

diabetes. Der er også flere

og flere yngre, der får diabetes,

selv om man populært

kalder det for gammelmandssukkersyge.

Jeg

kender adskillige, der har

type 2, og jeg tror, det er

et udslag af den måde, vi

lever på her i vesten.

Katrine Brandrup

Hansen, 30 år, skolelærer

- Type 2 diabetes kan man

få, hvis man vejer for meget

og spiser forkert. Type 1 er

arveligt, er det ik’? Jeg er

ikke helt klar over det. Jeg

har også en veninde, der

for nylig fik en kæmpebaby,

så lægerne var meget opmærksomme

på, om hun

havde udviklet diabetes.

Type 1 diabetes rammer typisk børn og unge. Videnskaben

ved endnu ikke, hvorfor mennesker får

type 1, men den kroniske og insulinkrævende sygdom

er ikke relateret til livsstil.

Det er derimod type 2. Manglende motion, usund

kost, men også gener spiller her en stor rolle.

Helena på 5 år kravlede højt til vejrs for at få en ordentlig udsigt til

scenen og de mange mennesker.

Diabetes i

ambassadørfamilien

Den amerikanske ambassadør,

James P. Cain,

deltog i Verdens Diabetes

Dag sammen med

sin hustru Helen Cain

og datteren Laura på 15

år. Helen Cain fik type 1

diabetes for 18 år siden,

da hun var gravid med

parrets ældste datter Cameron.

- At have diabetes er meget tidskrævende, og man

kan ikke være spontan på samme måde som andre.

Vi er til mange repræsentative middage, og specielt i

sådanne situationer synes jeg, det kan være svært at

planlægge, hvornår jeg skal tage insulin, siger Helen

Cain.

Ambassadørparret er meget engageret i diabetessagen

i USA. James P. Cain:

- Jeg vil gerne anspore danskerne til at gøre som i

USA, hvor det er meget naturligt at indsamle penge

til gode formål. Vi skal gøre gode ting for hinanden

– det er det, diabetessagen handler om.

Også i

New York

Verdens Diabetes Dag blev fejret

over hele kloden, også i New

York, hvor Empire State Building

blev badet i blåt lys. Klik ind på

www.worlddiabetesday.org og

se fotos fra hele verden.

Anja Østergren Nielsen

(tv.) og Jakob Pedersen

(th.) fra Diabetesforeningens

ungdomsudvalg var

i New York på Verdens

Diabetes Dag. Her fungerede

de som ungdomsambassadører

på vegne

af International Diabetes

Federation og var bl.a.

ude på flere skoler og

undervise. - En af vores

Hvorfor den

14. november?

Fordi det er fødselsdatoen for den canadiske

forsker Frederick Banting, der sammen

med Charles Best er anerkendt for at

stå bag opdagelsen af insulin i 1922.

Foto: International Diabetes

Federation.

pointer var, at eleverne

burde skære forbruget af

sodavand ned fra tre-fire

stykker om dagen til én

for at undgå type 2 diabetes,

fortæller Jakob Pedersen

– her fotograferet af

Charlotte Rulffs Klausen,

der som afdelingschef

for ledelsessekretariatet i

Diabetesforeningen også

var med i USA.

Det’ for børn

Benjamin på 6 år var vildt

begejstret for ungdomssangerne

Caroline og Nicolai,

der optrådte på Verdens

Diabetes Dag. Benjamin

har haft diabetes, siden

han var 4 og var med ved

Peblinge Sø sammen med

Den blå cirkel…

…symboliserer samhørighed mellem

mennesker og nationer. Farven er

den samme, som FN anvender.

Nicolai havde (pige)tilskuerne i sin hule hånd.

sin mor Anja Christiansen

fra København.

- Jeg prøver at støtte diabetessagen

så meget som

overhovedet muligt, og

jeg er rigtig glad for det

her fine børnearrangement,

sagde hun.


1 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 15

Op på

julemærkerne

Børn og forældre, unge og gamle holder

hinanden i hånden på årets julemærke

inspireret af Verdens Diabetes

Dag den 14. november. I år var første

gang, at dagen kunne fejres som officiel

FN-mærkedag, og Diabetesforeningens

arrangement med bl.a. en

gåtur omkring Peblinge Sø i København

symboliserede en fælles og forenet

indsats i kampen mod diabetes.

Bruger du mærket på din julepost, er

du med til at udbrede kendskabet til

diabetessagen.

Så er det blevet tid til at betale medlemskontingentet.

Bagerst i bladet finder

du et brev med en jule- og nytårshilsen

fra Diabetesforeningens formand

Allan Flyvbjerg og Diabetesforeningens

direktør Henrik Nedergaard. Under

brevet er et giroindbetalingskort, som

du kan benytte til indbetaling af dit

kontingent til foreningen.

På bagsiden af brevet kan du desuden

læse om fradragsregler for bidrag givet

til foreningen i 2008 og om de

fordele, du opnår som medlem af

Diabetesforeningen.

Tilmelding til Betalingsservice

Når du betaler dit medlemskontin-

Sæt kryds:

Julemærkerne er gratis. Men hvis du

giver lidt ekstra, når du betaler dit

medlemskontingent for 2008, er du

med til at støtte Diabetesforeningens

arbejde for at sikre det bedst mulige

liv for diabetikere. Girokortet finder

du bagerst i bladet.

Flere julemærkeark kan købes i web-butikken:

www.diabetes.dk eller bestilles

på tlf. 6612 9006. Arket koster 25 kr.

inkl. forsendelse.

Kontingentbetaling for 2008

Ja, jeg ønsker at tilmelde min fremtidige årlige kontingentindbetaling Betalingsservice

Kontonummer, hvor betalingen fremover skal trækkes fra:

Reg.nr.: Kontonr.:

CPR-nummer:

Medlemsnummer:

Dato: Underskrift:

gent via PBS (Betalingsservice) sparer

Diabetesforeningen penge til administration,

og du sparer gebyrer til bank

eller posthus.

Hvis du ikke allerede har tilmeldt din

kontingentindbetaling til PBS, har du

muligheden nu. Det er nemt. Du skal

blot udfylde kuponen nederst på siden

og indsende den til Diabetesforeningen,

så sørger vi for at oprette betalingen.

Bemærk tilmeldingen kan

først træde i kraft fra og med kontingentbetalingen

for 2009.

Du kan til enhver tid afmelde ordningen

igen ved at rette henvendelse til

dit eget pengeinstitut.

Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. Bogholderiet










Julemærket er designet af Jakob Fruens-


gaard fra det grafiske bureau Rød Font.











Donerer du mere end 500 kr.,

kan beløbet trækkes fra i skat.

Og fra næste år skal du ikke

selv huske at oplyse det til

skattevæsenet.

Nye regler betyder, at det er

Diabetesforeningen, der – ligesom

alle andre velgørende

organisationer – overtager ansvaret

for at indberette bidrag.

Derfor skal du huske at oplyse

dit cpr-nummer til Diabetesforeningen.





























Julehilsen fra

H.K.H. Prins Joachim











Som protektor for Diabetesforeningen

er det mig altid en

stor glæde at bakke op om

medlemmernes arbejde for at

sikre bedre vilkår for mennesker

med diabetes. Sukkersyge




Børns Dag og senest Verdens

Diabetes Dag bidrager utvivlsomt

til en øget forståelse for,

hvor vigtig en sag Diabetesforeningen

arbejder for.

Jeg håber, at Diabetesforeningen

må nyde fortsat succes

i 2008 og ønsker den og alle

dens medlemmer en rigtig

glædelig jul og et godt nytår.

Joachim

Prins til Danmark

Ring og få råd

Diætrådgivningen

Der kan ringes til

Diabetesforeningens diætrådgivning:

Tlf. 6612 9006.

Træffetid: Mandag til torsdag

fra kl. 9.00-12.00.

E-mail: mad@diabetesforeningen.dk

og 2007 design: RFNT.dk

Glædelig Jul Godt Nytår

Socialrådgivningen

Der kan ringes til

Diabetesforeningens socialrådgiver:

Tlf. 6612 9006.

Træffetid: Mandag og torsdag

fra kl. 9.00-15.00.

E-mail: sh@diabetesforeningen.dk

Diafonen

Ring og få råd af en erfaren

diabetiker: Tlf. 6312 1416.

Træffetid: Alle hverdage.

E-mail: mail@diafonen.dk

Læs mere på www.diafonen.dk

Se Diafonen side 52-53

Lukket mellem jul og nytår

Diabetesforeningen og Diafonen holder lukket fra

mandag den 24. december til og med tirsdag den 1. januar 2008.

Foto: Steen Brogaard


16

Diabetes nr. 6 | December 2007

DIABETES-

ARTIKLER

www.kirudan.dk

Komplet Diabeteskatalog

Konkurrencedygtige priser

Bredt sortiment i diabetesog

sygeplejeartikler

Klientafdeling

med sygeplejersker og

specialuddannet personale

Tlf. 3637 9130

Kirudan A/S er et landsdækkende handelsfirma.

Vi er én af Danmarks førende leverandører indenfor

hospitals-, læge- og sygeplejeartikler.

Har du spørgsmål vedrørende diabetes, ring venligst

til vor kundeservice på

tlf. 3637 9130.

Kort nyt

50+ – kom godt i gang!

Stavgang, bowling, linedans eller

motionsløb – hvad skulle det

være? Der er nok at vælge imellem

Måske har din arbejdsplads

endda fået en regulær sundhedscafé?

Tiltagene er mange i det

landsdækkende projekt “Gang

i Danmark”. Diabetesforeningen

er gået sammen med Dansk

Gymnastik- og Idrætsforeninger,

Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen,

Gigtforeningen og

Dansk Firmaidrætsforbund om

at forbedre danskernes motionsvaner

via en særlig indsats i

otte udvalgte kommuner.

Projektleder Ulla Nygaard Pedersen,

der er ansat af de seks

På vej med

børne-familiekurser

Diabetesforeningen arbejder for

øjeblikket med at tilrettelægge

programmet for børne-familiekurserne

i 2008. Når kursustilbuddene

er klar, sender vi det

endelige katalog direkte til dig og

din familie – hvis det vel at mærke

er dit barn, der er opført som

medlem af Diabetesforeningen.

Kurserne bliver også præsenteret

i næste nummer af bladet, der ud-

Foto: Shutterstock

organisationer, fortæller, at det

er særlig svært at få folk over 50,

der aldrig før har dyrket motion,

til at komme i gang med at røre

sig.

“Skavanker og magelighed er typisk

årsagen til, at de aldrig har

dyrket motion, så det tager tid og

en masse personlige henvendelser,

inden de begynder at melde

sig til motionsaktiviteter”, siger

hun.

Det har man bl.a. mærket på

Nørrebro Sundhedscenter i København,

hvor der var ret tomt

de første par gange. Her kan alle

over 50 år komme om onsdagen

fra kl. 19 til 20 og få undervisning

af en fysioterapeut, der sørger for

den helt rigtige træning, hvis du

har været syg – eller aldrig rørt

dig noget videre før.

“Det er let og sjov motion og

socialt samvær”, fortæller Ole

Søren Andersen fra Diabetesforeningens

lokalkomité i Valby, der

er en af hovedmændene bag initiativet.

Klik ind på www.gangidanmark.

dk og se, hvilke tilbud der er i

netop din kommune.

kommer i februar. Og som noget

nyt vil der i 2008 være mulighed

for at tilmelde sig kurserne via

Diabetesforeningens hjemmeside,

der relanceres pr. 1. februar.

Har du særlige ønsker eller gode

forslag til kurserne, fx hvilke

oplægsholdere, der kunne være

interessante, så send en mail til

kursuskonsulent Anni Rasmussen

på ar@diabetesforeningen.dk

GrafiskHus_00153 09-07

Ingen anden måler

er hurtigere end

Precision Xceed

Kan

også måle

blodketoner

Tlf. 39 77 01 90 · www.abbottdiabetescare.dk

Blodsukkermåling har aldrig været

hurtigere samt krævet så lidt blod

Resultat på 3 sekunder - ingen er hurtigere!

0,3 µl bloddråbe - verdens mindste

Enkel og pålidelig

System til blodsukkermåling - til en travl hverdag

Til ekstra tryghed i hverdagen

NY forbedret

teststrimmel


1 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 1

Ufødte børn trues

af type 2 diabetes

Planlæg din graviditet nøje, hvis du har diabetes. Ellers kan det gå rivende

galt. De fleste kvinder med type 1 diabetes kender risikoen, mens kvinder

med type 2 sjældent ved, hvad der er på spil. Behandlingen af gravide med

type 2 diabetes bliver nu samlet centrale steder i landet.

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Shutterstock

Kvinder, der har type 2 diabetes,

og som bliver gravide

uden at tage hensyn til deres

sygdom, løber en stor risiko på deres

ufødte barns vegne. Barnet har nemlig

en ni gange så stor risiko for at dø

inden eller kort efter fødslen i forhold

til børn født af ikke-diabetikere.

I forhold til børn født af mødre med

type 1 diabetes er risikoen fire gange

højere. Det viser en opgørelse foretaget

på Center for Gravide med Diabetes

på Rigshospitalet.

- Langt de fleste type 2 diabetikere

ved ikke spor om de forholdsregler,

de bør tage, før de bliver gravide. Det

er jo nyt, at kvinder i den fertile alder

også kan have type 2 diabetes, forklarer

overlæge Peter Damm, der er

leder af centret.

Omkring 300 kvinder med en erkendt

type 2 diabetes bliver hvert år gravide

herhjemme, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Dertil kommer ca. 1.500

kvinder, der får konstateret diabetes

under graviditeten. Det kan enten

være graviditetsdiabetes, der forsvinder

efter fødslen, eller en regulær type

2 diabetes. Sundhedsstyrelsen tager

nu konsekvensen og har meldt ud, at

behandlingen af type 2 gravide frem

over skal samles på op til fire centrale

steder i landet. Præcis som det er tilfældet

med type 1 gravide, der i dag

går til kontrol enten i København,

Odense, Århus eller Aalborg.

- Det er logisk at samle indsatsen på

centrale sygehuse, da behandlingen

kræver specialviden og ikke kan foregå

på et hvilket som helst sygehus.

Derfor vil vi nu bede regionerne om

at komme med indstillinger til, hvilke

hospitaler det kan blive aktuelt for, siger

lederen af Enhed for Planlægning

i Sundhedsstyrelsen, overlæge Lone

de Neergaard, der dog ikke har noget

bud på, hvornår det nye behandlingstilbud

kan være klar.

Opsporings-kampagne

Beslutningen glæder formanden for

Diabetesforeningen, professor Allan

Flyvbjerg, der i flere år netop har

kæmpet for en samlet indsats på området.

- Behandlingen af gravide diabetikere

er en specialistopgave, og vi må forvente,

at en højt specialiseret indsats vil

nedbringe de dystre tal, vi ser for børn

af mødre med type 2 diabetes. Der er

endvidere behov for en bedre forberedelse

af kvinder, der planlægger at

blive gravide. På dette område vil den

praktiserende læge nu og i fremtiden

spille en vigtig rolle, siger han.

Alene på Rigshospitalet er antallet af

gravide type 2 diabetikere steget op

til fire gange i løbet af de sidste 15 år.

Problemet er, at kun 5 pct. af kvinderne

med type 2 diabetes planlægger

deres graviditet. Måske ved de slet

ikke, de har diabetes. Og hvis de gør,

er de sjældent klar over, at de skal

sørge for en stram regulering af blodsukkeret

for at undgå misdannelser

og for at undgå, at barnet dør under

eller kort tid efter fødslen.

- Kvinderne skal være velreguleret,

inden de bliver gravide, for det er i

de første otte uger, at organerne dannes.

Det er altså de første otte uger,

der er kritiske, og hvor blodsukkeret

skal være så normalt som overhovedet

muligt, fortæller overlæge Peter

Damm fra Rigshospitalet, der dog

understreger, at netop for type 2 diabetikere

er et velreguleret blodsukker

ikke altid nok.

- Selv om de her kvinder opnår pænere

blodsukre, så går det dem alligevel

dårligere. Generelt er de overvægtige,

og vi ved, at overvægt hos

gravide uden diabetes øger risikoen

for en række problemer, så det skulle

være mærkeligt, hvis ikke netop

overvægten i sig selv betød noget.

Hvor stor betydning overvægt har, er

én af de faktorer, som en centraliseret

behandling af gravide med type 2 vil

kunne kaste lys over, vurderer han.

Problemet er de mange, der formentlig

går rundt med en uopdaget type 2

diabetes. Senest har tal fra Vejle Sygehus

vist, at ca. 200.000 danskere går

rundt med en uopdaget – og dermed

potentiel livsfarlig – type 2 diabetes,

der bl.a. kan føre til blodpropper hos

diabetikere, der ikke er i behandling.

Diabetesforeningen sætter i det nye

år en kampagne i gang for at opspore

de mange, der går rundt med en uopdaget

type 2 diabetes. Kvinder i den

fødedygtige alder er netop en af de

store målgrupper.

- Og vi skal have fundet kvinderne,

inden de bliver gravide, understreger

Allan Flyvbjerg. ■

Så farlig kan diabetes være

• Hyppigheden af svære misdannelser

er 6,6 pct. for børn født af

mødre med type 2 diabetes. Det er

en dobbelt så høj risiko i forhold

til børn født af ikke-diabetikere.

Risikoen er også højere i forhold

til kvinder med type 1 diabetes.

• 11 pct. af graviditeterne blandt

kvinder med type 2 diabetes ender

med, at barnet får alvorlige misdannelser

eller dør før eller kort tid

efter fødslen. Den gennemsnitlige

HbA1c-værdi, altså langtidsblodsukkeret,

lå for disse graviditeter

højere end 7,4 ved første lægebesøg.

• Risikoen for, at barnet dør inden

fødslen eller inden for den første

uge, er ni gange højere, hvis moderen

har type 2 diabetes, end hvis

barnet er født af mødre, der ikke

har diabetes. I forhold til børn født

af mødre med type 1 diabetes er

risikoen fire gange højere.

Kilde: “Gravidetsudkomme hos kvinder med

type 2 diabetes” – en opgørelse fra Rigshospitalet.

Af Bettina Breitowicz m.fl. Månedsskrift

for praktisk lægegerning, august 2006.

Fortsættes >>


20 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 21

“Jeg følte mig så skyldig”

Dorte Vad Larsen fik en depression efter at have fået konstateret diabetes. Hun kom igennem med hjælp fra gode venner

og familie og har i dag to raske døtre samtidig med, at hun har formået at tabe 25 kilo.

Dorte Vad Larsen fik konstateret graviditetsdiabetes, da hun ventede

sit første barn. Efter graviditeten havde hun dog stadig diabetes,

nemlig type 2. Det har betydet en ændret livsstil – og en graviditet

nummer to med stram styring af blodsukkeret.

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Johnny Anthon Wichmann

var vægten, da

Dorte Vad Larsen

113kilo

blev gravid første

gang i 2004. Og jo, hun var godt klar

over, at de alt for mange kilo betød, at

hun var i fare for at få graviditetsdiabetes

og type 2 diabetes.

- Men jeg tænkte, som de fleste an-

dre: Det sker for naboen, ikke for

mig! Jeg følte mig jo sund og rask og

havde ingen gener af min overvægt.

Dorte Vad Larsen, 39 år, bor med sin

mand i Nymark på Fyn og er lige nu

på orlov fra jobbet som laboratorietekniker

med sin yngste datter Siff,

som hun fødte i maj. Fødslen var et

planlagt kejsersnit, men i modsætning

til fødslen af storesøster Cecilie,

så fik Dorte denne gang lov til at gå

tiden ud. For hendes blodsukkerregulering

var perfekt, så der var ingen

grund til at tro, at barnet, som hun

ventede, skulle blive for stort.

Sådan var det ikke første gang, hvor

Dorte fik konstateret graviditetsdiabetes

i 26. uge og blev indlagt akut

med et tårnhøjt blodsukker.

- Jeg fik læst og påskrevet af overlægen

og følte mig så skyldig. Jeg følte,

jeg havde gjort alting forkert, og at

jeg ikke havde passet godt nok på mit

barn. Jeg bare græd og græd, da jeg

fik at vide, jeg havde diabetes. Og jeg

var virkelig ulykkelig ved at føde et

måske overvægtigt barn og ved udsigten

til måske at skulle føde ved

kejsersnit. Heldigvis var der ingen,

der fortalte mig, at dødeligheden var

forhøjet. Så havde jeg da taget endnu

mere på vej.

Tog kun to kilo på

Men på vej tog hun. Hun lagde sin

kost om og begyndte at dyrke motion,

og hendes ændrede livsstil betød,

at hun inden fødslen af Cecilie kun

vejede to kilo mere, end før hun blev

gravid. I dag har hun tabt sig i alt 25

kilo.

- Jeg er jo stadig overvægtig, men vejer

i dag kun 88 kilo. Siden jeg gik ud

af puberteten, har jeg været overvægtig,

og fra jeg var omkring 24, opgav

jeg. Jeg blev ligeglad.

- Da jeg så fik diabetes, kom motivationen,

og jeg har ikke følt – og føler

stadig ikke – det store savn, når jeg

styrer uden om de sukkerholdige ting

og sørger for at få masser af grønsager.

Cecilie blev født ved akut kejsersnit,

da hendes hjertelyd faldt under

fødslen. Men hun var bestemt ikke

for stor, tværtimod. Hun vejede kun

2.621 gram.

- Det var, som om Cecilie slet ikke var

“færdig”. Hun blev sondemadet de

første seks dage på grund af sin lave

fødselsvægt og et lavt blodsukker, da

hun blev født. Hun havde også svært

ved at sutte senere hen, så jeg måtte

malke ud og give flaske i starten.

Samtidig måtte Dorte konstatere,

at hun ikke slap for sin diabetes, da

hun havde født. Hun havde fået en

regulær type 2 diabetes, og oven i oplevede

hun at få en depression i sin

barselsperiode.

- Jeg havde så travlt med at gøre alt

det rigtige – at spise sundt, dyrke motion

og tabe mig – at jeg glemte at få

min sjæl med.

Gik tiden ud

Hun kom dog igennem den hårde tid

med hjælp fra gode venner og familie,

og da hun og hendes mand besluttede

sig for at få barn nummer to, vidste

hun, hvad hun skulle gøre.

Dorte gik til sin praktiserende læge,

der er praksiskonsulent i diabetes, og

sagde, at hun ville være gravid igen.

Da hun var på tabletbehandling, der

kan påvirke fostret, kom hun i stedet

på insulin og opnåede i løbet af en

måned at have et langtidsblodsukker

på 5,5. Først derefter blev hun gravid

og holdt sin HbA1c på mellem 5,5 og

6 hele graviditeten igennem.

Planlægningen og den stramme regulering

af blodsukkeret betød, at Dorte

gik tiden ud med Siff, som da også

vejede 3.298 gram ved fødslen.

- Der har været så stor forskel på de

to babyer. Siff har været meget mere

færdig og var efter et halvt døgn klar

til at blive ammet. Jeg er så glad for,

at jeg fik lov til at gå tiden ud med

hende. ■

Få et godt råd

Dorte Vad Larsen er en af de

frivillige diabetikere, som du

kan tale med via vores rådgivning

Diafonen. Du kan komme

i kontakt med hende på tlf.

6312 1416.

Graviditetsdiabetes

Cirka 1.500 danske kvinder udvikler

hvert år graviditetsdiabetes. Tilstanden

er symptomfri, men er karakteriseret

ved, at kroppen ikke kan følge

med det øgede behov for insulin, som

graviditeten medfører. Komplikationer

kan for kvinden fx være forhøjet

blodtryk. Hvis moderen ikke behandles,

er der for barnet øget dødelighed

før eller lige efter fødslen og risiko for

en for høj fødselsvægt, fordi fostret

får for meget mad/sukker. Samtidig

kan børnene være mere umodne i dagene

efter fødslen, bl.a. er der oftere

spiseproblemer og gulsolt. Misdannelser

er ikke en risiko ved graviditetsdiabetes,

fordi sygdommen opstår

efter 8. uge, hvor organerne allerede er

dannet. Stort set alle disse problemer

kan forebygges ved god behandling af

moderens forhøjede blodsukker.

Screening af gravide

Gravide kvinder, der vurderes til at

være i risikogruppen for at udvikle

graviditetsdiabetes, screenes via en

glukose-belastningstest. Mindst en af

følgende faktorer skal være til stede

før screening:

Kvinden skal have et body mass index,

BMI, over 27 før graviditeten.

Kvinden skal være familiært disponeret

for type 1 eller 2 diabetes.

Kvinden skal tidligere have født et

barn på 4.500 gram eller derover.

Kvinden skal tidligere have haft graviditetsdiabetes.

Kvinden skal have sukker i urinen.

Type 2 diabetes

Op mod halvdelen af alle kvinder, der

har haft graviditetsdiabetes, får type 2

diabetes inden for 10 år efter fødslen.

Kilder: “Diabetes”. Forlaget Munksgaard

Danmark, 2006, og overlæge Peter Damm,

Rigshospitalet.


22

Spis (næsten)

hvad du vil i julen

- men måske knap så meget! Sådan lyder rådet fra Diabetesforeningens diætister.

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen

Opskrifter: Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister i Diabetesforeningen

De er sprøde, dufter af jul og smager

bare godt. Og så har de et lavt fedt- og

sukkerindhold. Småkagerne på side

26 står distancen – uanset om man

har diabetes eller ej.

Diætisterne i Diabetesforeningen, Susanne

Elman Pedersen og Lisa Heidi

Witt, bruger både sødemidler og sukker,

i dette tilfælde brun farin, i bageopskrifterne.

At diætisterne overhovedet

bruger sukker, undrer nogle

diabetikere.

- Men der er ingen grund til at udelukke

sukker. Alle diabetikere kan

godt tåle en vis mængde. Idéen er i

stedet at spise lidt mindre af de søde

sager, siger Lisa Heidi Witt, der understreger,

at det selvfølgelig også er

fint helt at fravælge sukker.

Lisa Heidi Witt

Diabetes nr. 6 | December 2007

Fik man konstateret diabetes før 1992,

kan det nemlig være svært at vænne

sig til, at sukker i moderate mængder

er i orden. Det var først på det tidspunkt,

at kostrådene til diabetikere

blev ændret og “tillod” små mængder

sukker på diabetesmenuen.

- Man fandt jo ud af, at man sagtens

kan have en velreguleret diabetes,

selv om man spiser sukker i små

mængder, forklarer Susanne Elman

Pedersen.

Diætisterne svarer på omkring 1.700

telefonopkald om året, og to af de

mest almindelige spørgsmål fra pårørende

i julemåneden handler netop

om sukker. Svarene får du her:

JA

en diabetiker kan godt

spise den samme julemiddag

med rødkål, sukkerbrunede

kartofler og kirsebærsovs

som alle andre.

(“Det er jo ikke i juledagene,

at man forebygger hjerte-kar-sygdomme”,

siger

Susanne Elman Pedersen).

Hvis du – eller din julegæst

med diabetes – vil spise store

mængder sukkerbrunede

kartofler, rødkål osv. juleaften,

så kig i opskriftsbogen

“Julemad – kager og konfekt”

– lavet med mindre

fedt og sukker.

Susanne Elman Pedersen

“Julemad – kager og konfekt” koster 30

kr. for medlemmer + forsendelse. Bestillingsliste

bagerst i bladet.

NEJ

det er ikke en god idé at

servere hverken sukkerfri

chokolade eller sukkerfri slik for

gæsten med diabetes. Sukkerfri chokolade

har et højt indhold af fedt, og

sukkerfrit slik betyder som regel, at

man spiser mere, end hvis slikket var

med almindeligt sukker.

Tip: Hvis du har diabetes og skal

ud i julen, så giv forinden denne

artikel til værterne.

Om sukker

Sukker giver en stigning i blodsukkeret,

men ikke en hurtigere

stigning end fx stivelse fra

franskbrød og kogte kartofler.

Læs mere på www.diabetes.dk

under Mad.

Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

Juleboller

Julemuffins med teglasur


2 Diabetes nr. 6 | December 2007

Juleboller (22 stk.)

Ingredienser:

3 dl mælk med højst 0,5 % fedt

1 pk. gær (50 g)

1 æg

1 spsk. fedtstof

1 spsk. sukker eller honning

1 tsk. stødt kardemomme

½ tsk. salt

1 ps. sukat (50 g)

75 g rosiner

50 g hasselnødder

1 æble, gerne Cox Orange eller

Ingrid Marie (ca. 100 g)

200 g hvid hvedemel (ca. 4 dl)

ca. 400 g hvedemel (ca. 6½ dl)

Pensling:

1 æg eller mælk

Julemuffins med teglasur (12-16 stk.)

Ingredienser:

1 dl havregryn (ca. 30 g)

1 dl kogende vand

2 æg

50 g brun farin

½ dl oliemargarine (ca. 50 g)

1 dl mælk med højst 0,5 % fedt

125 g hvedemel (ca. 2 dl)

75 g Atwel, Perfect Fit eller andet

tilsvarende bagesødemiddel

2 tsk. bagepulver

1 tsk. stødt kanel

½ tsk. stødte nelliker

8-10 tørrede abrikoser (ca. 50 g)

2-3 tørrede figner (ca. 50 g)

Glasur:

3 spsk. flormelis

1 tsk. drikkeklar te

Fremgangsmåde:

Mælken lunes, og gæren udrøres i

den.

Æg, fedtstof, sukker, krydderier,

sukat, rosiner, hakkede nødder (gem

evt. lidt til pynt) og groftrevet æble

tilsættes sammen med hvid hvedemel

og det meste af hvedemelet.

Dejen æltes godt igennem og stilles

til hævning tildækket et lunt sted i

ca. 45 min.

Den slås ned og æltes let igennem.

Der formes 22 boller, der sættes på

en bageplade.

Bollerne efterhæver i ca. 15 min.

De pensles med sammenpisket æg

eller mælk og drysses evt. med finthakkede

nødder.

Bollerne bages ved 200° C i ca. 15

min. på midterste eller næstøverste

ovnrille og afkøles på en bagerist.

Fremgangsmåde:

Havregrynene overhældes med kogende

vand og trækker i ca. 10 min.

Æggene deles, og æggeblommerne

piskes med farinen.

Margarine og mælk tilsættes.

Mel, sødemiddel, bagepulver og

krydderier blandes og sigtes i æggemassen,

mens der piskes.

Abrikoser og figner hakkes groft og

røres i sammen med de udblødte

havregryn.

Æggehviderne piskes stive og vendes

i dejen til sidst.

Dejen fordeles i 12-16 små muffinsforme

og bages ved 175° C i ca. 20

min. på midterste ovnrille.

Kagerne afkøles på en bagerist.

Til glasuren røres flormelis med den

kogende te. Glasuren fordeles på de

kolde muffins.

Servering:

Juleboller serveres som et mellemmåltid.

Pr. stk.:

Energi 625 kJ

Kulhydrat 23 g

Fedt 3 g

Kostfibre pr. 100 g bagt bolle

ca. 4 g

Tip:

Bollerne kan formes som et juletræ

på bagepladen ved at placere dem

med ca. 1 cm’s afstand, så de bager

sammen.

Servering:

Julemuffins med teglasur serveres

som et mellemmåltid.

Pr. stk. ved 16 stk.:

Energi 500 kJ

Kulhydrat 15 g

heraf tilsat sukker 4 g

Fedt 4 g

Fakta:

Vær opmærksom på, at muffinsforme

forhandles i forskellige størrelser.

Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

Julecookies

med appelsin

Krydret julete


26 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 27

Julecookies med appelsin (ca. 40 stk.)

Ingredienser:

20 g syltet hakket appelsinskal

1 usprøjtet appelsin

2 spsk. appelsinsaft

50 g brun farin

125 g Atwel eller Perfect Fit eller

andet tilsvarende bagesødemiddel

125 g hvedemel (ca. 2 dl)

100 g hvid hvedemel (ca. 2 dl)

½ stk. stødt kanel

½ tsk. bagepulver

¼ tsk. fint salt

½ tsk. natron

1 æg

60 g oliemargarine

Krydret julete (4 pers.)

Ingredienser:

3 dl drikkeklar tranebærsaft

uden tilsat sukker, gerne

kunstigt sødet

6 stjerneanis

1 usprøjtet appelsin

25 g soltørrede tranebær

½ l stærk drikkeklar te fx

Earl Grey

evt. sødemiddel

Fremgangsmåde:

De syltede appelsinskaller hakkes

groft.

Skallen af appelsinen rives fint.

Appelsinen halveres og presses.

Alle de tørre ingredienser blandes

sammen.

Dejen samles med fedtstof, æg og

appelsinsaft.

Dejen sættes på en bageplade

beklædt med bagepapir i 40 hasselnøddestore

toppe.

Der skal være god afstand mellem

kagerne, da de flyder ud under

bagning, når de bages.

Småkagerne bages på midterste

ovnrille ved 180° C i ca. 12 min.

De afkøles på en bagerist.

Fremgangsmåde:

Tranebærsaft og stjerneanis

koges i ca. 5 min.

Appelsinen skæres i skiver, der

halveres og tilsættes sammen

med tranebær.

Blandingen koger i yderligere

ca. 5 min.

Gryden tages fra komfuret,

og teen blandes i drikken.

Variation:

50 g hakket mørk chokolade kan

tilsættes dejen.

Pr. stk.: Pr. stk. med

chokolade:

Energi 200 kJ Energi 225 kJ

Kulhydrat 5 g Kulhydrat 6 g

heraf tilsat heraf tilsat

sukker 1,3 g sukker 2 g

Fedt 1,5 g Fedt 2 g

Fakta:

Syltet hakket appelsinskal forhandles

i større supermarkeder og kan erstattes

med pomerans-skal.

Servering:

Krydret julete serveres straks.

Pr. pers.:

Energi 175 kJ

Kulhydrat 9 g

Fedt 0 g

Nye produkter

Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en

række nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter, der

er velegnede til personer med diabetes og andre, der

gerne vil leve sundt.

Morgenmadsprodukter

MiniFras er et nyt morgenmadsprodukt

fra Quarker Oats. Det er små

sprøde puder fremstillet af havre og

majs. Pr. 100 g indeholder produktet

8,6 g sukkerarter og 8,7 g kostfibre.

MiniFras forhandles i større supermarkeder.

Mejeriprodukter

BUKO Toscana 13 % og BUKO

Provence 17 % er nye varianter

af friskost. Ostene indeholder henholdsvis

13 og 17 g fedt pr. 100 g.

Toscana-varianten smager af tomat,

aubergine, rød peber og timian, mens

det er hvidløg, persille og basilikum,

der giver smagen i Provence.

BUKO friskost købes i de fleste dagligvarebutikker.

Færdigretter

Karolines Tomat Sauce med

creme fraiche 4 % er en ny færdiglavet

sovs fra Arla. Pr. 100 g indeholder

den 9 g kulhydrat og 4 g fedt.

Sovsen er velegnet til fx pastaretter,

kylling og andet lyst kød. Tomatsovsen

kan fryses.

Karolines Tomat Sauce kan købes i

større supermarkeder.

Hønsekødsuppe, Tomatsuppe og

Thaisuppe med højst 3 % fedt markedsføres

af Den Grønne Slagter. Indholdet

af kulhydrat varierer fra 5-7

g pr. 100 g i de forskellige varianter.

Supperne kan købes i bl.a. SuperBrugsen,

Kvickly, Bilka og Føtex.

Marmelade & slik

FYNBO light er kalorielet marmelade

med 100 g frugt pr. 100 g marmelade

og uden tilsat sukker fra FYNBO

Foods. Produktet er sødet med aspartam

og acesulfam kalium. Indholdet af

kulhydrat varierer fra 4-7 g pr. 100 g.

Der er 5 smagsvarianter: Abrikos, appelsin,

jordbær, hindbær og solbær.

FYNBO light marmelader kan købes i

Kvickly og Brugsen.

Chokolækkerbar er en bar med

knas fra ISIS. 1 bar vejer ca. 35 g og

indeholder 6,5 g kulhydrat, 1,7 g

kostfibre og 4 g fedt. Baren kan spises

som et mellemmåltid, men vær opmærksom

på det relativt lave indhold

af kulhydrat.

Chokolækkerbar forhandles fx i

Kvickly, SuperBest og Løvbjerg.

Spejderhagl fra de Danske Vægtkonsulenter

(DDV) er et nyt bud på

tilfredsstillelse af den søde tand. Bolcherne

er sødet med sucralose, og

fyldstoffet er polydekstrose. Ingen af

disse stoffer giver stigning i blodglukosen.

DDV Spejderhagl kan købes i

SuperBest.

webmed

Betaler du selv dine

teststrimler?

og kræver du samtidig

kvalitet til en

lavere pris? Kvalitets

teststrimler i beholder

eller enkeltvis

foliepakkede.

Kun kr. 250

(valgfri pakke á 50

tests) Gratis valgfrit

kvalitetsapparat

ved første bestilling

af 100 teststrimler

til de første 500

kunder! Ingen fordyrende

mellemled.

Direkte salg via internettet

på: www.

webmed.dk

Diaclin-Webmed

Tlf. 30 45 13 55

info@webmed.dk

Kvalitet-helt enkelt!

www.lowreklame.dk



2 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 2

To kokke om

livet med diabetes

Den ene er rå, både i stil og i den

mad, han kan li. Den anden er engelsk

gourmetkok. Begge har de

restaurant i Tivoli, og begge har de

diabetes tæt inde på livet.

Den Skaldede Kok, der har restaurant

Perlen, er far til Casper på

18 år med type 1 diabetes.

Den Skaldede Kok

Casper har fået

det gode liv

Den Skaldede Koks søn, Casper, beskriver det som en

“hjælpeline”, at han fik type 1 diabetes som 10-årig.

Havde han ikke fået diabetes, var han med garanti

blevet lige så tyk som sin far, mener han. Og hans far

giver ham ret. Frygten for selv at få diabetes, type 1

eller 2, lurer i baghovedet på den kendte kok.

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen

Foto: Bjarke Ørsted

Jeg vil ha’ fløde og bacon”.

“ Forstår ikke så meget af det her

light. Jeg gider ikke light – jeg gider

det overhovedet ik’”.

“Forstår ikke folk på slankekur”.

Carsten Olsen alias Den Skaldede

Kok sidder i en indkøbsvogn i Netto i

tv-reklamen. Og han mener, hvad han

siger i reklamen, siger han. Men tag

ikke fejl. Når hans søn Casper på 18 år

er hjemme, så er der fedtfattigt pålæg

og Lätta i køleskabet. For Casper har

type 1 diabetes, og så er far ikke i tvivl

Paul Cunningham har restauranten

The Paul og har haft type 1 siden

1998. Mød dem her til en snak

om, hvordan de tackler livet med

en kronisk sygdom.

om, hvad der er rigtigt at gøre.

- Det er jo det, Casper spiser. Sådan

har det været, lige siden han fik diabetes

som 10-årig. Og jeg har som

sådan ikke noget imod light-produkterne.

Jeg er for eksempel glad for,

at Casper kan få en Coca Cola light i

stedet for at skulle nøjes et glas vand.

Men ofte køber forbrugerne sig til en

falsk tryghed, når de køber light, mener

Olsen.

- For ser man sig ikke rigtig godt for,

bliver man taget ved røven og får stadig

en vare med masser af sukker og

fedt. Jeg vil også til enhver tid hellere

lave en sovs med fløde til Casper, som

han kan få én skefuld af, frem for en

sovs han kan spise en liter af, men

som ikke smager af noget. Og hvis

han så bare spiser masser af grønsager

til bøffen, så er det jo i orden.

Casper nikker og fortæller, at han er

vild med sin fars bøf stroganoff, som

han kan få på Den Skaldede Koks restaurant

Perlen i Tivoli.

- Far ser ud, som han gør og laver god

dansk mad med fløde og noget ordentligt

i frikadellerne. Sådan er det.

“Skattermand” kalder Den Skaldede Kok sin søn, og der er ingen tvivl om den gensidige respekt mellem far og søn.

Spisevanerne og livsstilen ligger måske langt fra hinanden – men tatoveringerne, dém har de tilfælles.

Fra tyk til slank dreng

Men ligeså barsk Den Skaldede Kok

ser ud, lige så blid er han, når snakken

falder på Casper. For far er rigtig

stolt af sin søn. Og mindre stolt af sig

selv.

- Den måde, han tackler sin diabetes

på, har vi i familien altid været superstolte

af, og han har klaret det godt

stort set fra første dag. Jeg forbander

tit, at jeg ikke har den fornødne selvdisciplin

til at leve, som Casper gør.

Han lever jo sundt og fornuftigt, og

det er ikke noget, vi ellers er kendt

for i vores familie, må jeg sige.

Olsen klapper let på sin mave med

den ene hånd og griner. Men der er

også alvor bag grinet, for han er godt

klar over, at han risikerer at få type 2

diabetes på grund af en usund livsstil

og overvægt.

- Jeg ville ha’ utrolig svært ved at

lægge mine vaner om, hvad enten jeg

fik type 1 eller 2 diabetes. Det bliver

“ Det

var seriøsiteten

omkring det hele og

al den hjælp, vi fik fra

hospitalet, der gjorde mig

i stand til at gøre og spise

det rigtige


Casper, Den Skaldede

Koks søn

Fortsættes >>


0 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 1

“Jeg gider ikke light”, siger Den Skaldede Kok i Netto-reklamen, hvor han bliver

kørt rundt i en indkøbsvogn.

sværere med alderen, tror jeg. Med

Casper sagde vi jo bare til ham, at

han skulle spise sine grønsager og sin

morgenmad – som han ellers aldrig

gjorde før – og så gjorde han det! Som

10-årig hører man efter, hvad der bliver

sagt. Det er sværere i min alder!

Inden Casper fik diabetes, levede familien

tit af burgere, pommes frites og

anden junkfood. Men det blev lavet

om fra den ene dag til den anden.

- Det var nødt til at stoppe, og det var

ikke lige det, der lå først til højrebenet.

Alt forandrede sig derhjemme.

Da Casper var yngre, havde jeg lettere

ved selv at spise fornuftigt, men

det er sværere, nu hvor han ikke bor

hjemme mere, siger Olsen.

Casper kalder det for hans “hjælpeline”,

at han fik diabetes, for han var

godt på vej til at blive en alt for tyk

lille dreng

- Hvis jeg ikke havde fået diabetes,

var jeg blevet rigtig tyk og måske endt

med at blive mobbet, tror jeg.

- Ja, du havde flæsk på mavsen og runde

kinder, husker Olsen og fortæller,

at Casper tabte 13 kilo på tre måneder,

efter han havde fået diabetes..

- Jeg tror, det var seriøsiteten omkring

det hele og al den hjælp, vi fik på hospitalet,

der gjorde mig i stand til at

gøre og spise det rigtige, siger Casper

og fortæller, at han i dag for eksempel

slet ikke kan lide søde sager og helst

undgår al fed mad.

Tatoveringer i familien

Kok skal Casper imidlertid ikke være.

I øjeblikket går han på Køge Handels-

“ Jeg

ville ha’ utrolig svært

ved at lægge mine vaner

om, hvad enten jeg fik

type 1 eller 2 diabetes.

Det bliver sværere med

alderen, tror jeg. Med

Casper sagde vi jo bare til

ham, at han skulle spise

sine grønsager og sin

morgenmad – som han

ellers aldrig gjorde før – og

så gjorde han det!


Den Skaldede Kok

skole og har et deltidsjob i Sportsmann

i København.

- Jeg ville jo egentlig gerne have været

politibetjent, brandmand, Falckmand

eller ind i militæret, men det kan jeg

jo ikke, fordi jeg har diabetes, så jeg

tror, at jeg skal være sælger. Jeg kan

rigtig godt lide at lave mad, men jeg

er nærmest vokset op i et køkken. Far

og jeg har altid skullet ses og mødes

i et køkken, og det er altså køkken

nok for mig!

Så hverken med fag eller livsstil går

Casper sin far i bedene. Men det gør

han med tatoveringerne, hvor han

som 18-årig netop har fået den første

på den ene arm.

- Det ligger til familien. Jeg synes, det

er fedt, men jeg blev ikke “tusset”, før

jeg havde spurgt min læge, om jeg

kunne tåle det, siger Casper.

Nej, diabetes er ingen hindring, hvis

man gerne vil tatoveres. Og Olsen ser

– næsten – kun lyst på, at hans søn

har en kronisk sygdom.

- Jeg ville selvfølgelig ønske, at han aldrig

havde fået diabetes, men jeg tror,

det er en sygdom, der bliver lettere

og lettere at leve med. Og på en måde

har Casper fået det gode liv, fordi

diabetes kræver, at man lever sundt

og fornuftigt, og det gør han. Måske

skulle jeg ta’ og prøve det… ■

Om Den Skaldede Kok

Han er 43 år og hedder Carsten

Olsen. Hans søn Casper er 18

og fik type 1 diabetes som 10årig.

Olsen er kendt for sin rustikke

mad med masser af saft

og kraft og overtog sidste sommer

det traditionsrige madsted

Perlen i Tivoli. Er uddannet

kok og tjener fra hhv. d’Angletere

og Plaza og har været fast

tv-kok på dk4 siden 1999. Fra

Brøndby driver han cateringvirksomheden

Den Skaldede

Kok.

Kort nyt

Søg legater

I 2008 er der 50.000 kr. til uddeling fra Kirsten Dyrløv

Madsens Legat. Hun var som sygeplejerske en af pionererne

inden for behandling af børn med diabetes, og legatet

blev stiftet af hendes enkemand George Lytton. Legatportionerne

gives til forsknings- og udviklingsprojekter,

der har direkte helbredsmæssig betydning for børn eller

unge med diabetes samt til publikationer om diabetes,

der kommer børn og unge til gode. Desuden kan værdigt

trængende børnefamilier søge. I 2007 gik to legatportioner

af hver 100.000 kr. til Solglimt, der er en døgninstitution

for særligt vanskeligt stillede børn og unge med

diabetes.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2008.

Udbetaling: 10. maj 2008.

Ann Sofie Andersens Mindelegat kan søges til børn under

14 år, der har diabetes. Legatportionen tildeles for ét

år ad gangen, men gentildeling kan dog finde sted, frem

til legatmodtageren fylder 18 år. Legatportionerne er på

mellem 1.000 og 2.000 kr.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2008.

Udbetaling: 3. februar 2008.

Den Sociale Fond tildeler legater til folk med diabetes,

der har oplevet en ændring af økonomiske og sociale forhold

som følge af diabetes eller dens komplikationer.

30. september i år fik ni legatmodtagere til sammen tildelt

27.000 kr. 15 ansøgere fik afslag.

Ansøgningsfrist: 31. marts 2008.

Legatansøgere skal benytte særlige ansøgningsskemaer,

der kan rekvireres i Diabetesforeningen eller printes ud fra

www.diabetes.dk

Uddeling af legater

I 2007 er der desuden blevet uddelt følgende beløb fra

legater og fonde:

9.000 kr. fra Boet efter Christine Wester

5.000 kr. fra Else Qvist Pedersens Mindefond

9.500 kr. fra Redaktør Otto Petersens Mindelegat

10.000 kr. fra Legatet til støtte for diabetesramte børn og

unge

15.500 kr. fra Sven Wellejus og Kirstine Svenssons

Mindelegat

30.000 kr. fra Aage Caspersens Legat

40.000 kr. fra Tømrermester Axel Kastrup-Nielsen og

hustru Eva Kastrup-Nielsens Legat.

I alt har 56 ansøgere fået tildelt en legatportion. 84 fik

afslag på deres ansøgning.

Nyd en

Himmerigsmundfuld

35% færre kalorier

50% mindre fedt

Ikke tilsat

sukker

Chokolækkerbar

- En lækker nyhed!

50%

mindre fedt

Problemer med at fi nde produktet?

- Spørg i butikken eller kontakt ISIS!

ISIS Free Chokolækkerbar kan købes i alle SuperBest,

Kvickly, KvicklyXtra, Løvbjerg og udvalgte Spar,

SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen!

Nu kan du endelig

nyde chokolade uden at få dårlig samvittighed.

Prøv den nye ISIS Free Chokolækkerbar, som er en dejlig

kombination af chokolade og knas. Den indeholder

50% mindre fedt, 35% færre kalorier og naturligvis er

der ikke tilsat sukker. 1 bar svarer til et mellemmåltid.

Næringsingsindhold 35 g bar

Energi (kJ/kcal) 490/120

Protein 14 g

Kulhydrat 6,5 g

- heraf sukkerarter 0,5 g

- heraf sukkeralkoholer 2 g

Fedt 4 g

- heraf mættede fedtsyrer 2,3 g

Kostfi bre 1,7 g

Natrium 0,20 g

Kolesterol 2 mg

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

ISIS · Tlf. 70 20 24 55 · www.isisfoods.dk


2

Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007

Kokken Paul Cunningham

Jeg glemmer

at spise

Kokken bag The Paul i Tivoli synes, det kan være

svært at have diabetes. Blodsukkeret svinger for meget,

han glemmer at måle og får ikke spist, som han skal.

Men nu skal det være anderledes, har han bestemt.

Af Helen H. Heidemann, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Bjarke Ørsted

Glem alt om et hurtigt måltid,

hvis du besøger Paul

Cunninghams restaurant

The Paul i Tivoli. Det eksklusive spisested

lægger op til et flere timer langt

besøg. Gerne hele aftenen faktisk.

- Og det er jo netop godt for diabetikere.

Jeg synes, tiden er med os, der

har diabetes, for i dag er tendensen,

at vi skal spise mindre og spise små,

lette retter over lang tid frem for at

kaste et kæmpe indhold af kalorier og

kulhydrater i hovedet på ti minutter.

At strække et måltid er virkelig behageligt

– og så kan man bedre holde

styr på sit blodsukker.

Den engelske gourmetkok, der har

boet i Danmark siden 1994, fik diabetes,

type 1, i 1998.

- Jeg tænkte, at nu kan jeg ikke spise

noget, ikke smage noget, men kun

leve af havregrød og gulerødder resten

af livet. At mit arbejdsliv som kok var

overstået. Jeg måtte skifte fag.

Sådan gik det ikke. Tværtimod åbnede

Paul Cunningham sin egen restaurant

i Glassalen i Tivoli i 2003.

Her disker Paul Cunningham bl.a. op

med en såkaldt tasting-menu (sma-

ge-menu), der er bygget op om små

appetitvækkere, appetitzers, snacks

og mindre retter med især masser af

fisk og skaldyr, grønsager, lidt kød og

ost. Menuen er altså en masse kreative

indslag, det tager det meste af en

aften at nyde. Og åh jo, der er også

desserter.

- Jeg er selv ret glad for dessert og

synes i al beskedenhed, at jeg er ret

god til at lave dem, så dessert plejer at

være et højdepunkt for vores gæster.

Hovedet i busken

Men selv om Paul Cunningham har,

hvad han selv kalder en sød tand, så

er han god til at spise sund mad. Alligevel

er han ikke helt tilfreds med,

hvordan han lever med sin diabetes.

- Jeg kunne blive bedre til at få målt

mit blodsukker. Det er jeg ikke så

god til, så blodsukkeret svinger lidt

for meget op og ned. Og jeg får heller

ikke motioneret nok. Men nu skal det

være anderledes, det har jeg lige gjort

op med mig selv! Jeg er heller ikke så

god til at tale om, at jeg har diabetes

– stikker lidt hovedet i busken. Men

altså, nu hvor jeg offentligt siger, at

der skal ske noget, så hænger jeg på

den, for min diabetessygeplejerske

vil holde mig fast på det med at måle

blodsukker. Det er jeg sikker på!

For det er jo lige det med at få noget

at spise – selv om man er kok og omgivet

af god mad.

- Jeg skal blive bedre til at indføre

nogle minutter i mit program hver

dag, hvor jeg sætter mig med en ostemad

og måler blodsukker. Det glemmer

jeg. Derhjemme går det fint, men

på arbejdet kører den på fuld gas, fra

jeg kommer herind om morgenen til

klokken 23-24 om aftenen, når jeg

kører hjem til Korsør igen. Når jeg ar-

To lys på et bord og en julemiddag med kalkun, kartofler, pølser i svøb og grønsager

– det er, hvad Paul Cunningham serverer den 25. december for sin mor, som kommer

og fejrer jul i Danmark. Selve juleaften står den på traditionel dansk mad. - Jeg må

respektere min danske svigerfamilie, siger stjernekokken.

bejder, spiser jeg kun for at overleve,

om jeg så må sige.

Til jul bliver der forhåbentlig tid til

at nyde maden derhjemme. Selve juleaften

står den på både and og flæskesteg,

brune kartofler, syltede asier,

dkål og risalamande.

- Den 25. laver jeg til gengæld engelsk

julemad med kalkun, små pølser

svøbt i bacon, fire-fem slags dampede

grønsager, rosenkål, som jeg elsker,

en lille smule kastanjer og kogte og

ristede kartofler, fortæller Paul Cunningham.

Men motion skal der nok også blive

plads til, lover han.

- Vi skal nok også komme ud at gå

nogle lange ture ved vandet her i

Korsør. Det skal vi. Efter vi har spist

Christmas Pudding. ■

Om Paul Cunningham

Den engelske kok er 38 år,

køkkenchef og ejer af restauranten

The Paul i Tivoli, som

har én stjerne i Michelins prestigefyldte

spiseguide. Han flyttede

til Danmark i 1994 efter at

være blevet forelsket i Lene,

der var tjener i England. I dag

er de gift, har to sønner på 8

og 3 år og bor i Korsør. Paul

Cunningham var i de første år

i Danmark køkkenchef på Søllerød

Kro.

Fortsættes >>


Diabetes nr. 6 | December 2007

Kort nyt

Pauls opskrift på julekalkun

med salvie og løg

(som egentlig er hans bedstemors opskrift)

Tænd ovnen på 180 grader.

Farsen til kalkunbrystet er meget simpel: I en foodprocessor

blendes et løg med to håndfuld daggammelt

franskbrød. Rør massen sammen med en lille

håndfuld groft hakket salvie og en lille håndfuld

hakkede og tørrede abrikoser. Tilsæt et æg og krydr

med havsalt og peber. Rør godt sammen.

Kom farsen under skindet på kalkunbrystet. Pensl

brystet med lidt olivenolie og krydr det godt. Bag

ved 180 grader i ca. en time sammen med de halverede

bagekartofler. Pastinakker med honning bages

med de sidste 30 minutter.

Serveres med stegeskyen og den klassiske engelske

garniture af gulerødder, smørstegte kastanjer med

rosenkål og de ovnristede kartofler og bagte honningpastinakker.

Husk også de små pølser i svøb.

Brug for ekstra tid til eksamen? Pfizer opgiver

Foto: Shutterstock

Har du diabetes og skal til eksamen

til sommer, så er det allerede nu en

god idé at overveje, om du har brug

for at søge om ekstra tid, når du skal

op. Begrundelsen som diabetiker er,

at du har behov for at spise og måle

blodsukker undervejs. Det er uddannelsesstedet

og skolelederen, der

har ansvar for, at du får hjælp, og du

skal kontakte din klasselærer eller

studievejleder for at få mere at vide

om, hvilke muligheder du har for at

komme op til eksamen under særlige

vilkår. I lovgivningen kaldes det

ofte specialpædagogisk støtte – også

selv om hjælpen altså er af praktisk

karakter.

inhalerbar insulin

Den amerikanske medicinalgigant

Pfizer opgav i oktober

salget af sin inhalerbare insulin

Exubera. Den danske

konkurrent Novo Nordisk

fortsætter imidlertid udviklingsarbejdet

med et lignende

produkt kaldet Aerx, oplyser

medicinalkoncernens kommunikationschef

Mike Rulis

til RB-Børsen.

- Der kan være mange grunde

til, at Pfizer trækker deres produkt

tilbage, som ikke nødvendigvis

gælder for vores,

forklarer Mike Rulis.

Hør hvordan det lyder,

når du injicerer med

NovoFine ® 32G Tip

Superflow

Læg øret her.

Lyt godt efter.

Your feelings matter


6

Diabetes nr. 6 | December 2007

Ankeafgørelse

Børn med stikkeangst

kan få insuflon

Af Signe Hasseriis, socialrådgiver i Diabetesforeningen

Har dit barn stikkeangst? Så er en

insuflon måske løsningen. Frem for

at skulle stikke insulinpennen ind i

maveskindet eller låret flere gange

om dagen, kan man med en insuflon

nøjes med at skulle stikke to gange

om ugen, når den kateterlignende nål

skal skiftes.

Ankestyrelsen har med en ny afgørelse

bestemt, at insuflon er et hjælpemiddel,

som kommunerne skal

betale for, herunder også nødvendige

bedøvelsesplastre. Insuflon sammenlignes

i afgørelsen med andet injektionsudstyr,

som diabetikere skal have

Meld dig ind i

Diabetesforeningen

En forening, der kæmper for dig. Jo flere

vi er i Diabetesforeningen, des stærkere står vi i

kampen for bedre vilkår i din hverdag.

betalt af kommunen. Ankestyrelsen

begrunder afgørelsen med, at man

kan anvende insuflon hjemme uden

at have specialviden og uden, at der

er behov for, at en læge kontrollerer.

Den konkrete ankesag drejede sig om

en 10-årig dreng, der er bange for at

stikke sig. Risikoen for, at drengen

uden flergangskanyle ikke ville få den

nødvendige insulin, havde betydning

for afgørelsen.

En insulfon er et lille plastikrør med

en metalnål og en gummi-membran.

Når man har stukket plastikrøret med

nålen ind i underhuden, fjerner man

Medlemsfordele:

• Personlig rådgivning og bistand.

Tal frit med vores socialrådgiver, jurist,

diætister eller andre mennesker, der

har levet med diabetes i mange år.

• Medlemsbladet Diabetes. Modtag

medlemsbladet seks gange årligt.

• Adgang til www.diabetes.dk. En

hjemmeside fyldt med information om

diabetes, madopskrifter og kontakt til

andre i samme situation som dig.

• www.ungdiabetes.dk

• Diafonen – spørg om diabetes.

Telefon: 6312 1416 –

www.diafonen.dk. Et svarpanel bestående

af erfarne diabetikere, der alle

har levet mange år med sygdommen.

Via Diafonen kan du også få svar fra

diætist, jurist, læge og socialrådgiver

• Rabat på bøger og pjecer. Bestil

kogebøger, håndbøger og foldere og

andet informationsmateriale fra vores

web-shop.

Insuflon er en flergangskanyle,

et slags kateter til at give

insulin gennem. Med en

sådan kanyle i underhuden

skal diabetikeren ikke stikke

sig hver gang, han eller hun

skal have insulin. Insuflon kan

sidde i huden tre til fem dage,

før den skal skiftes.

Indmeldelseskort

Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen

Jeg: har type 1 diabetes har type 2 diabetes

har ikke diabetes er pårørende

er behandler er pensionist/efterlønner

institution/firma – ean-nr: ________________

Kontingent: 200 kr.* Pensionist/efterlønner: 120 kr.*

Unge mellem 18 og 30 år: 125 kr.*

* Kontingentet følger kalenderåret

Navn:

Fødselsdag:

Adresse:

Postnr.:

By:

Tlf.: Mobil:

Tlf. arbejde:

E-mail:

Min diabetes er konstateret år:

Evt. kommentarer:

nålen og kan så give insulin ved at

stikke i gummi-membranen frem for

i huden. Mange børn vil selv kunne

tage insulin på den måde, og selv om

insuflon-nålen kan virke lang, kan

den i mange tilfælde være en særdeles

god hjælp, hvis barnet har stikkeangst.


Kuponen sendes eller faxes til:

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C

Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908

E-mail: df@diabetesforeningen.dk

Web-site: www.diabetes.dk

… Ikke en lyd!

Det er fordi, NovoFine ® 32G Tip Superflow er en af verdens

tyndeste insulinnåle – med den største indre diameter

og konisk indføringsspids 1 . NovoFine ® 32G Tip Superflow

giver mindre smerte ved injektion 1 .

NovoFine ® 32G Tip Superflow er en 6 mm tynd engangsnål,

der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer:

FlexPen ® , NovoPen ® 4, NovoPen ® Junior, Innolet ® og NovoLet ® .

Læs mere om NovoFine ® 32G Tip Superflow på:

www.altomdiabetes.dk

Reference:

1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with

different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): 37–43.

Changing diabetes

Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores

engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved,

vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv.

Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at

ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes.

® 32G

Tip Superflow .

Gør et stik til

et prik.


Your feelings matter


Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007

Forskningsnyt

Diabetesforeningen tager ikke ansvar for, hvordan

informationerne fra denne side bruges, og indholdet bør ikke

danne grundlag for beslutninger eller ændringer i forhold til

individuel diabetesbehandling uden aftale med lægen.

Kønshormoner kan påvirke udvikling

af type 2 diabetes

Kønshormoner kan give øget risiko for at udvikle type 2

diabetes for kvinder i overgangsalderen. Det viser et studie

offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia.

6.574 raske kvinder, som havde været i overgangsalderen

og som ikke fik hormontilskud, fik taget blodprøver i

1995. Efter 10 år havde 366 af kvinderne udviklet type 2

diabetes. De kvinder, der havde udviklet type 2 diabetes,

havde et højere indhold af kønshormoner i blodet end de

kvinder, som ikke havde udviklet diabetes. Disse faktorer

var uafhængige af andre risikofaktorer koblet til livsstilen

så som overvægt, inaktivitet og forhøjet blodtryk.

Der forskes intensivt i diabetes.

Cand.scient., ph.d. Malene

Bagger, Diabetesforeningen, har

her udvalgt nogle af de nyeste

forskningsresultater.

Jo mere motion, des bedre insulinfølsomhed

Mange studier har vist, at bl.a. fysisk aktivitet har en gavnlig

virkning på insulinfølsomheden. En ny undersøgelse

viser nu, at det er uden betydning, hvor hårdt man bevæger

sig – hvis bare man bevæger sig. Undersøgelsen blev

fremlagt på European Association for the Study of Diabetes

(EASD) konferencen i Amsterdam i september.

Resultaterne stammer fra Studiet RISC (Relationship between

Insulin Sensitivity and Cardiovascular risk), der er

et samarbejde mellem 14 lande. 1.500 mennesker i alderen

30-60 år fik målt deres insulinfølsomhed. Denne er

Foto: Shutterstock

ofte nedsat ved type 2 diabetes. Personerne fik også målt,

hvor aktive de var, og hvor hårde de fysiske aktiviteter var.

Resultaterne viste, at den gavnlige effekt på insulinfølsomheden

af den fysiske aktivitet steg, jo hårdere den fysiske

aktivitet var. Dog var det den totale mængde fysisk aktivitet,

der talte mest. Det betyder, at personer, som har et

stillesiddende arbejde, sagtens kan kompensere for dette

ved blot at sørge for at være fysisk aktive i fritiden.

Præsenteret på EASD, Amsterdam 2007

Undersøgelsen foreslår således, at høje koncentrationer af

kønshormoner i blodet hos kvinder efter overgangsalderen

er forbundet med øget risiko for at udvikle type 2

diabetes.

I første omgang giver dette studies resultater ny information

om, hvad der kan udløse type 2 diabetes. Dernæst

bør der laves forskellige studier, hvor man ad medicinsk

vej ændrer på koncentrationen af kønshormoner for at

vurdere, hvorvidt risikoen for type 2 diabetes dermed

nedsættes.

Diabetologia 2007; 50: 2076-2084

Højt blodsukker? Hvad gør jeg ved det?

Mange patienter med type 2 diabetes ved ikke, hvordan

de skal forholde sig til deres blodsukkerværdier, når de

måler blodsukkeret hjemme. Det viser en skotsk undersøgelse

offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal

(BMJ).

Ni kvinder og 11 mænd med nydiagnosticeret type 2 diabetes

blev interviewet tre gange i løbet af det første år og

en enkelt gang tre år senere. Efterhånden stoppede flere

og flere af deltagerne hjemmemålingerne. I slutningen

af det første år var der 16 personer, der selv målte deres

blodsukker, mens der blot var ti, der målte blodsukker

efter yderligere tre år.

En af grundene til, at så mange holdt op med selv at måle

blodsukkeret, var, at lægen ikke viste interesse for værdierne,

når de kom til kontrol. En anden grund var, at

nogle – specielt kvinderne – fik dårlig samvittighed, når

blodsukkeret var højt. Andre holdt op, fordi deres blodsukkerværdier

lå ret stabilt, og de derfor syntes, det var

unødvendigt. Men den mest alarmerende grund var dog,

at mange af deltagerne ikke vidste, hvordan de skulle forholde

sig, når blodsukkeret var højt. En kvinde mente, at

det betød, hun burde være død og blev selvfølgelig meget

bange – derfor holdt hun op med at måle blodsukkeret.

Når man som patient med type 2 diabetes forstår, hvad

blodsukkerværdierne betyder, har man mulighed for selv

at ændre på livsstilen. Hvis man ikke ved, hvad tallene

betyder, ved man heller ikke, hvad man skal ændre. Det

er derfor vigtigt, at alle personer, som får konstateret type

2 diabetes, får en grundig oplæring i egenomsorg – herunder

hjemmemåling af blodsukker.

I mange lande måler lægen for sjældent HbA1c

Langtidsblodsukkeret (HbA1c) bliver målt for sjældent

hos lægen i mange lande. Det betyder, at millioner af

mennesker med type 2 diabetes er i risiko for at udvikle

livstruende komplikationer. Resultaterne blev offentliggjort

på den europæiske diabeteskongres EASD.

For at undgå komplikationer er det nødvendigt, at HbA1c

holdes nede på omkring 6,5 %. For at kunne opnå det er

der retningslinjer for, hvor ofte lægen skal måle HbA1c.

Undersøgelsen blev foretaget på ca. 1.400 behandlere og

1.000 patienter fra otte lande (England, Polen, Tyrkiet,

Canada, Rusland, Sverige, Indien og Kina).

Resultaterne viser, at retningslinjerne for, hvor ofte HbA1c

skal måles, ikke er blevet fulgt i praksis i de deltagende

Overraskende er der nogle personer, som har haft type

1 diabetes i mere end 50 år, som stort set ikke udvikler

følgesygdomme. Det viser en amerikansk undersøgelse offentliggjort

i tidsskriftet Diabetes Care.

326 kvinder og mænd, som havde haft type 1 diabetes i

mere end 50 år, deltog i undersøgelsen. I gennemsnit var

alderen på deltagerne 70 år, og i gennemsnit havde de fået

diabetes, da de var 13 år. Almindeligvis regner man med, at

over 90 procent af personer med type 1 diabetes på et eller

andet tidspunkt vil udvikle en eller flere følgesygdomme

som fx retinopati (forandringer i øjets nethinde), nefropati

(nyresygdom) og neuropati (nervebeskadigelse).

Men i studiet var det blot 50 procent i den undersøgte

BMJ 496 2007; 335: 493

lande. Lægen målte for sjældent HbA1c og havde ikke

forståelse for nødvendigheden af at måle det for at kunne

tilrettelægge patientens videre behandlingsforløb.

Undersøgelsen viser også, at patienternes eget kendskab til

og forståelse af, hvorfor HbA1c skulle måles, var begrænset.

En tidligere undersøgelse foretaget af Diabetesforeningen viste

også, at mennesker med type 2 diabetes generelt vidste

meget lidt om deres sygdom og havde meget lavt kendskab

til, hvad der blev målt hos lægen og hvorfor. For at kunne

opnå optimal behandling af type 2 diabetes, er det vigtigt at

både lægen og patienten selv har forståelse for sygdommen.

Præsenteret på EASD, Amsterdam 2007

Nogle personer er beskyttet mod senkomplikationer

gruppe, som udviklede en af de nævnte følgesygdomme.

Undersøgelsen peger derfor på, at nogle personer, som

har haft type 1 diabetes i ekstremt lang tid, enten er beskyttet

mod eller har en meget langsommere udvikling

af følgesygdomme sammenlignet med andre personer

med type 1 diabetes. Tilsyneladende sker der enten en

nedsættelse af faktorer, som fremmer udvikling af disse

følgesygdomme eller en øgning af faktorer, som hæmmer

udviklingen. Altså er nogle mennesker tilsyneladende i

stand til at “neutralisere” de skadelige følgevirkninger af

højt blodsukker.

Diabetes Care 2007; 30: 1995-1997

Fortsættes >>


0 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 1

Intensiv og tidlig behandling nedsætter dødelighed

Skal mennesker med type 2 diabetes leve længe og med

færrest mulige komplikationer, er det vigtigt at starte med

intensiv behandling så hurtigt som muligt. Grundig oplysning

om livsstilsændringer, medicin i diabetesbehandlingen

og medicin for at forebygge følgesygdomme, jævnlig

opfølgning og kontrol er alfa og omega. Det konkluderer

en dansk forskergruppe fra Steno Diabetes Center, der

forelagde deres resultater på den europæiske diabeteskongres

EASD.

For 13 år siden blev 160 patienter med type 2 diabetes

og tegn på begyndende nyresygdom inkluderet i studiet.

Disse blev delt i to grupper, og den ene gruppe fik traditionel

behandling hos egen læge, mens den anden gruppe

fik intensiv behandling på Steno Diabetes Center. Efter i

otte år at have modtaget en af de to behandlingsmetoder,

havde gruppen, der fik den intensive behandling, lavere

langtidsblodsukker, lavere kolesterol, lavere blodtryk og

færre følgesygdomme sammenlignet med gruppen, som

fik den traditionelle behandling. Der var på det tidspunkt

i alt 130 patienter tilbage i studiet, og den forskelligartede

behandling sluttede. Alle deltagere fik dog tilbudt den intensive

multibehandling fremefter.

Efter yderligere fem år blev det igen undersøgt, hvordan

det var gået patienterne. I gruppen, som de første otte

år havde fået traditionel behandling og derefter fem års

intensiv behandling, var langtidsblodsukker, kolesterol

og blodtryk faldet, således at der ikke længere var forskel

mellem de to grupper. Til gengæld var dødeligheden kun

det halve i den gruppe, der hele tiden havde fået den intensive

behandling i forhold til den gruppe, der startede

med almindelig behandling. Disse resultater viser således,

at det afgørende tilsyneladende er, hvornår intensiv behandling

startes – jo tidligere, des bedre.

Præsenteret på EASD, Amsterdam 2007

Nye regler øger behov for

private rejseforsikringer

Diabetikere bør overveje at supplere med en privat

rejseforsikring, når reglerne for det gule sygesikringsbevis

ændres fra 1. januar 2008. Diabetesforeningen frygter

imidlertid, at det kan blive vanskeligt for medlemmerne at

få lov til at tegne de private forsikringer.

Hvis du efter årsskiftet bliver

syg på ferierejsen og skal

hjem til behandling i Danmark,

risikerer du selv at skulle betale

for din hjemtransport. Fra den 1.

januar 2008 dækkes hjemtransporten

i Europa nemlig ikke længere af det

gule sygesikringsbevis, og det tvinger

danskerne til at skulle investere i private

rejseforsikringer.

Ændringen sker bl.a. for at undgå

dyre hjemtransporter fra skisportssteder

på det offentliges regning.

Fremover dækker det gule sygesikringskort

et mindre geografisk område,

og dækning af udgifter til hjemtransport

falder bort i stort omfang.

Derfor gælder det om at være ekstra

opmærksom på, om man er dækket

godt nok, inden man tager på ferie. Be-

hovet for at tegne private rejseforsikringer

vil helt sikkert stige, men Diabetesforeningen

frygter, at diabetikere

kan få svært ved overhovedet at få lov

til at tegne private rejseforsikringer.

- Vi oplever fra vores medlemmer, at

det allerede nu er et problem at tegne

en privat rejseforsikring. Og vi frygter,

at det i fremtiden kan blive sværere

for diabetikere at komme ud at

rejse, siger Diabetesforeningens formand,

professor Allan Flyvbjerg.

- Vi vil derfor følge udviklingen nøje

med henblik på at sikre, at diabetikere

ikke bliver mødt med skærpede helbredskrav

i forbindelse med tegning af

private rejseforsikringer, siger han.

Diabetesforeningen har foretaget en

rundringning til fem af de store forsikringsselskaber

og følgende skal som

Foto: Shutterstock

regel være opfyldt for, at diabetikere

kan tegne en privat rejseforsikring:

• Du må ikke med rimelighed kunne

forvente at få behov for behandling

på ferien.

• Du skal have været velreguleret før

afrejse.

• Du må ikke have været hospitalsindlagt

før afrejse.

• Du må ikke have ændret medicinering

væsentligt før afrejse.

Forsikringsselskaberne lægger en

periode på to måneder til grund for

vurdering for rejser inden for Europa

og seks måneder for rejser uden for

Europa.

Husk forhåndstilsagn

Udgifterne til hjemtransport i tilfælde

af sygdom vil på samme vilkår som

tidligere blive dækket, hvis rejsen går

til Færøerne og Grønland, og der er

lavet særlige aftaler med Finland, Island,

Norge og Sverige, hvor man i

visse tilfælde kan få dækket merudgifter

til hjemtransport. Men du bør

kontakte dit forsikringsselskab og få

klar besked, før du rejser. Husk, at det

kan blive en meget dyr affære, hvis du

selv skal betale hjemtransport.

Tegner du en privat rejseforsikring,

bør du også sikre dig, at du faktisk

kan gøre brug af den, hvis uheldet er

ude. Forsikringsselskabet kan give

dig et bindende forhåndstilsagn.

Samtidig med ændringerne overtager

SOS International fra 1. januar administrationen

af det gule sygesikringsbevis

fra Europæiske Rejseforsikring.

Du kan læse mere på www.diabetes.

dk eller på Danske Regioners hjemmeside

www.regioner.dk under

“Rejsesygesikring”.

Har du spørgsmål? Så kontakt Charlotte

Rulffs Klausen, Lars Bonne Christensen

eller Julia Bach i Ledelsessekretariatet,

tlf. 6612 9006. ■


Til en roligere hverdag

· Store tydelige tal

- nem at aflæse.

Freedom Lite kommer primo 2008

www.abbottdiabetescare.dk · Tlf. 39 77 01 90

FreeStyle er et registreret varemærke af Abbott gruppen af firmaer i forskellige jurisdikationer.

GrafiskHus_00140 07-07

FreeStyle Lite familien

Enkel og pålidelig

Til en travl hverdag

· Lille - nem at have med

alle steder.

NY

Abbott er sponsor af

sommerfuglene i Zoologisk

Haves Tropehus.

Skal IKKE kodes

Arv og testamente

Testamentariske gaver betyder meget

for Diabetesforeningens arbejde. Når

Diabetesforeningen hvert år yder støtte

til forskning i diabetes, så skyldes det i

høj grad, at vores medlemmer betænker

Diabetesforeningen i deres testamente.

Det sker, at Diabetesforeningen kontaktes af medlemmer

eller medlemmers pårørende med spørgsmål om muligheden

for at betænke diabetessagen med en testamentarisk

gave. Vi vil her forsøge at give nogle generelle svar på

nogle af spørgsmålene.

En testamentarisk gave er en gave, som man giver gennem

sit testamente. Det vil sige, at gaven er en del af den

arv, som udbetales, når man dør. Den testamentariske

gave kan have mange former. Man kan vælge at betænke

diabetessagen med et bestemt beløb eller med en bestemt

procentdel af arven. Der er også mulighed for at testamentere

hele arven, hvis man fx ikke har andre arvinger. Med

andre ord bestemmer man helt selv. Og det kan sagtens

lade sig gøre at sikre sin familie og samtidigt støtte Diabetesforeningen.

Det er en god idé at kontakte en advokat, hvis man vil

skrive testamente. Advokatens hjælp kan sikre, at man

ikke glemmer vigtige ting, eller at nedfældede beslutninger

ikke strider imod lovgivningen. Og man undgår dermed

også, at testamentet erklæres helt eller delvist ugyldigt.

Medlemsnr.:

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Tlf.:

Få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål om testamentariske gaver eller om andre

måder at give støtte til diabetessagen på, så kontakt

Diabetesforeningen ved at sende en e-mail til kampagneog

marketingchef Heidi Lausen Purup på hlp@diabetesforeningen.dk

eller send et almindeligt brev til Diabetesforeningen,

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C.

Vil du vide mere om Diabetesforeningens arbejde og historie

kan du bestille hæftet Med din hjælp – om testamentariske

gaver på nedenstående kupon.

Ja tak – send mig et eksemplar af hæftet Med din hjælp – om testamentariske gaver

Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. testamente

Diabetes nr. 6 | December 2007


Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 5

Diabetes skal på

dagsordenen

Diabetesforeningen har høj troværdighed og leverer godt oplysningsmateriale

i form af bl.a. medlemsblad og kogebøger. Men vi skal være mere synlige i

medierne. Det er vurderingen fra medlemmer og frivillige.

Af Annette Wognsen Frederiksen, kommunikationschef i Diabetesforeningen

Foto: Johnny Anthon Wichmann

Direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard, håber, at foreningen vil opnå

større politisk gennemslagskraft.

af Diabetesforeningens

medlemmer me-

54pct.

ner, at foreningen ikke

er synlig i medierne. Blandt de frivillige

er det hele 62 pct., der har samme

overbevisning – og det overrasker

ikke direktør Henrik Nedergaard, der

har den helt samme opfattelse.

- Diabetes skal højere op på dagsordenen,

og det er om noget den ting,

vi arbejder strategisk med at sikre,

fortæller han.

Den repræsentative undersøgelse

blandt både medlemmer og frivillige

blev gennemført i løbet af sommeren

af Tranberg Markering for Diabetesforeningen

og er et af de mange redskaber,

som Diabetesforeningen nu

bruger for at sikre, at foreningen varetager

medlemmernes interesser og

er i stand til at tiltrække nye.

Henrik Nedergaard blev ansat i april

2006 med det klare formål at få Diabetesforeningen

op i en højere divisi-

Ved du…

…at Diabetesforeningen giver

penge til forskning? Det ved

64 pct. af foreningens medlemmer

nemlig ikke. Økonomisk

støtte gives bl.a. til forskning i

en kur mod diabetes.

on. Målet er bl.a. langt større politisk

gennemslagskraft til gavn for medlemmerne.

Klare holdninger

- Man kommer ikke bare sådan lige

op i en højere division. Ser vi på en

organisation som Kræftens Bekæmpelse,

der ofte får mediernes opmærksomhed,

så har de brugt lang tid på at

nå hertil, og i dag har de flere hundrede

ansatte – det har vi langt fra.

For os gælder det om i første omgang

at bygge et fast fundament at stå på.

Nyt blad – ny hjemmeside

Medlemsbladet får i det nye år

et nyt grafisk design og et indhold,

der i større grad vil forholde

sig kritisk og lægge op til

debat. I løbet af foråret går desuden

en ny hjemmeside i luften

med særlig gode muligheder

for, at medlemmer, pårørende

og andre kan debattere og lære

af hinanden.

Vi skal have et godt produkt, solid viden

og klare holdninger, siger Henrik

Nedergaard.

Nye tiltag

2008 byder på flere nye tiltag. Lige

på trapperne er en lille håndbog med

inspiration til det frivillige, politiske

arbejde, og først i det nye år lancerer

Diabetesforeningen en såkaldt frivilligportal

på hjemmesiden. Her vil

frivillige bl.a. kunne gå i dialog med

hinanden.

Er troværdig

Har godt oplysningsmateriale

Taler medlemmernes sag

Har stor faglig kompetence

Viser respekt for det enkelte menneske

Signalerer livsglæde

Signalerer håb

Har mange aktiviteter

Er moderne

Gør opmærksom på sig selv og diabetessagen

Dygtige til at skabe opmærksomhed om en sag

Er ikke synlig i medierne

Er en forening for ældre mennesker

Tiltaler ikke unge mennesker

Forholder sig ikke kritisk i vigtige sager

Er gammeldags

Er for ringe til at servicere sine medlemmer

Er for lægelig

Signalerer pessimisme

Også medlemmerne får glæde af nye

projekter i det kommende år. Bl.a. vil

rådgivningen blive forstærket, i første

omgang med et forsøgsprojekt, hvor

en psykolog tilknyttes. Et projekt med

et virtuelt mødested for type 1 diabetikere

begynder ligeledes i 2008.

- Og så får hele vores kommunikationsflade

et ansigts- og indholdsløft,

der bl.a. skal sikre, at Diabetesforeningen

bliver en væsentlig aktør i

sundhedsdebatten, siger Henrik Nedergaard.


Det mener medlemmerne og de frivillige om Diabetesforeningen

9%

7%

14%

13%

11%

15%

21%

20%

30%

29%

36%

0 20 40 60 80 100%

Medlemmer Frivillige

39%

51%

54%

Frivillig – hvordan?

Mange medlemmer ved ikke,

hvordan man bliver frivillig.

Kontakt en lokalkomité eller

gruppe i nærheden af dig. Du

finder kontaktpersoner i Rundt

i regionerne bagerst i dette blad

eller på www.diabetes.dk

65%

66%

64%

61%

61%

Diabetesforeningen signalerer livsglæde og taler medlemmernes sag, mener et stort flertal af medlemmerne og de

frivillige. Til gengæld er der også ca. 20 pct., der mener, at Diabetesforeningen ikke forholder sig kritisk til vigtige

sager, og 36 pct. af de frivillige, der synes, at foreningen er gammeldags.

Kilde: Tranberg Marketing, Tilfredsheds- og behovsanalyse blandt Diabetesforeningens medlemmer og frivillige.

59%

62%

66%

71%

82%

84%

83%

81%

82%

76%

94%

91%

99%

96%

95%

92%

90%

91% 96%


Nu introduceres

“EN ÆGTE 32G KANYLE”

- kun 0,23 mm i hele nålens længde

Hurtig, skånsom og

smertefri injektion

Kanylen er:

*

ultra tynd

* slebet på 3 sider

* silikonebehandlet

* har stor indre diameter

Findes ikke tyndere på det danske marked!

Fås i 6 og 8 mm stikdybde.

Sikker injektion:

Anti-splint behandlet for at

undgå frigørelse af fragmenter

fra gummimembranen

32G

Vælg næste gang du bestiller kanyler.

Du har fuld returret, hvis du mod forventning ikke synes om den.

Bestil Insupen G32 på www.reamed.dk

eller på tlf. 97 93 46 00

ReaMed • Diabetesspecialisten • Todbølvej 16 • 7752 Snedsted

Tlf. 97 93 46 00 • Fax 96 19 03 18 • www.reamed.dk

Logo med

merbetydning

Det er mere end 25 år siden, at

Diabetesforeningen fik sit logo:

de tre M’er for medicin, mad og motion.

I dag relanceres logoet med en

nutidig streg og en merbetydning om

mennesker i forening.

Af Annette Wognsen Frederiksen, kommunikationschef

og Heidi Lausen Purup, kampagne- og marketingchef

i Diabetesforeningen

Relanceringen af Diabetesforeningens logo er del

af en større proces, hvor vi, som fortalt på de

foregående sider, bl.a. har spurgt medlemmer

og frivillige om deres opfattelse af Diabetesforeningen.

Samtidig spurgte vi et repræsentativt udvalg af den danske

befolkning. Baggrunden for at stille spørgsmålene

var bl.a. at blive klogere på, hvor vi kan gøre det bedre,

men også at finde svaret på, hvad vi bør tilstræbe at signalere

i vores møde med omverdenen. Både i den direkte

kommunikation, gennem vores medier (valg af farver,

billeder og stil) og helt ned til det lille røde logo.

Håb og troværdighed

Det lå fast fra begyndelsen, at et nyt logo skulle tage udgangspunkt

i det gamle. På den måde sikrer vi, at den

genkendelighed, der er i det gamle logo, bliver ført videre

i det nye.

Da vi spurgte medlemmerne og de frivillige om deres opfattelse

af Diabetesforeningen, var håb og troværdighed

de værdier, der gik igen. Håb fordi Diabetesforeningen

netop bringer håb til de mange, der lever med diabetes.

Håb for en god hverdag med diabetes og måske også for,

at der på et tidspunkt findes en kur mod diabetes.

Troværdighed fordi Diabetesforeningen betragtes som en

meget troværdig partner, bl.a. når det handler om rådgivning

af medlemmerne og om at tale medlemmernes

sag over for beslutningstagerne.

Værdiernes grafiske udtryk

Med to grundlæggende værdier om håb og troværdighed

bad vi designbureauet Rumfang om at overføre værdierne

til et grafisk udtryk – håb og troværdighed skal

skinne igennem i alt, vi sender ud. Fra medlemsblad til

brevpapir. ■


kommunikationsplan

, selvom du nu har en ekstra

opgave med dig hele tiden!

At leve med diabetes


Stilen er ren og moderne.

Farverne er klare og

fotografierne præget af

nærportrætter.

I de fleste af Diabetesforeningens pjecer og kogebøger tager vi udgangspunkt i, at det vil

være både med et vægttab. Årsagen er, at 80 – 90 % af alle personer, En rapport der om 2800 insulinbehandlede diabetikeres

får konstateret type 2 diabetes, er overvægtige, når de får stillet diagnosen i relation til

at leve med diabetes

Såkaldt sukkerfri chokolade eller diætchokolade

er oftest sødet med de sukkerlignende

sødestoffer, og indholdet af fedt

er typisk lige så højt som i almindelig

chokolade. Ernæringsmæssigt er der derfor

ingen fordel ved at vælge ’sukkerfri’ chokolade.

I stedet kan man spise

en gang imellem

Diabetes og påvirkning af

hverdag og

Diabetesforeningen

Rytterkasernen 1

5000 Odense C

Telefon 66 12 90 06

At leve med diabetes

som

Skrifttypen i logoet hedder Engel.

Den er let i stilen og nem at læse.

Vi fremhæver samtidig diabetes

i foreningens navn, så ingen kan

være i tvivl om vores sigte.

, selvom du nu har en

ekstra opgave med dig hele tiden!

Diabetes nr. 6 | December 2007 7

Type 2 diabetes


Mennesker i forening

Den oprindelig historie om Diabetesforeningens

logo handler om de tre

M’er: Mad, motion og medicin, som

videnskabeligt set er recepten på det

gode liv med diabetes.

Men vi ved alle sammen, at de tre

M’er ikke gør det alene. Den mere

udefinerbare størrelse livskvalitet

hænger sammen med så meget andet,

familien, vennerne og i det hele

taget samtalen med andre.

Derfor bærer det nye logo også på en

historie om to hjerter – om mennesker

i forening. For det er også det,

Diabetesforeningen er: Et sted, hvor

mennesker er gået sammen om en

fælles sag.


“Jeg kunne ikke få liv i ham”


Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007

Det er døduhyggeligt, når

han bare står der og kigger

tomt ud i luften uden at

sige noget. Det er som om han er en

fremmed og ikke længere ens far”.

Sådan fortæller Torben Kristensens to

døtre Louise og Jeanett om, hvordan

de nogle gange oplevede det, når deres

far kunne stå hos dem om natten

og “være helt væk”. De er i dag henholdsvis

17 og 14 år. Torben, der bor

i Søften ved Århus med sin familie,

har haft diabetes hele deres liv, så pigerne

kender ikke til andet. Alligevel

kan de sagtens huske, hvor utrygge

de blev – og stadig bliver – når deres

far bliver “mærkelig”.

Også Torbens hustru, Gitte, der har

kendt Torben, siden de begge var 17

år, har levet med ægtefællens diabetes

på godt og ondt.

- Torben har altid sat en ære i at klare

tingene selv, så jeg har forsøgt ikke

at blande mig for meget i hans diabetes.

Det har han selv stået for. Jeg

har ikke lyst til at være kontrollerende

og pylrende, men når man har

kendt en person så længe, som jeg

og pigerne har, så kan man “lugte” et

lavt blodsukker på lang afstand. Ofte

Gitte Kristensen måtte ringe

112, da hendes mand, Torben

Kristensen, for to år siden fik et så

alvorligt insulinchok, at han først

kom til bevidsthed efter 24 timer

og “flere kilo sukker”. Både ham,

hans kone og to døtre har skullet

kæmpe med frygten for, hvornår

det sker igen. Læs familiens historie

– og bliv klogere på følinger og

insulinchok på næste opslag.

Af Karin Mulvad, journalist i Diabetesforeningen

Foto: Søren Holm, Chili foto & arkiv

- Efter Torbens insulinchok kunne jeg godt

som pårørende have brugt en udenforstående

at vende det hele med – fx en psykolog, siger

Gitte Kristensen.

før Torben selv bliver opmærksom på

det. Når jeg eller pigerne så gør ham

opmærksom på det, er Torben nogle

gange blevet irriteret og synes, vi pylrer.

Det er en balancegang. Men efter

Torbens voldsomme insulintilfælde

for to år siden har vi fået snakket om

det, og han er ikke længere så nærtagende

og går ikke i forsvarsposition. I

dag er han klar over, at det ikke er for

at genere ham, hvis pigerne eller jeg

gør ham opmærksom på, at blodsukkeret

måske er ved at være lavt. Dét

og en erkendelse af, at hans diabetes

påvirker hele familien, er den positive

sidegevinst ved Torbens insulintilfælde,

fortæller Gitte.

Bare ikke sig selv

Når Torben fik lavt blodsukker om

natten, er Gitte normalt vågnet lidt før,

men den nat for godt to år siden, vågnede

hun først, da Torben var “væk”.

- Jeg kunne simpelthen ikke komme

i kontakt med ham. Jeg boksede med

ham i lang tid, men der var ikke noget

at gøre. Jeg kunne ikke få liv i ham, så

“ Jeg

har ikke lyst til at

være kontrollerende og

pylrende, men når man

har kendt en person

så længe, som jeg og

pigerne har, så kan man

“lugte” et lavt blodsukker

på lang afstand


Gitte Kristensen

til sidst måtte jeg ringe 112, fortæller

Gitte om det rædselsdøgn, hvor Torben

mistede bevidstheden.

Selvom de som regel altid har klaret

det selv, måtte Gitte til sidst lægge ansvaret

fra sig, og Torben blev indlagt.

Først næste dag ved aftenstid vågnede

han, men han var slet ikke sig

selv, fortæller Gitte, der i de mellemliggende

mange timer var ude af sig

selv af angst for, om han nogensinde

vågnede igen. Hjemme var morfar

blevet tilkaldt for at være hos Louise

og Jeanett.

- Det uhyggelige var, at selv da hans

blodsukker var oppe på 5 og 6, kunne

de ikke vække ham. Så bliver man

altså meget bange. Lægerne kunne

heller ikke forstå, hvorfor Torben

fortsat var bevidstløs, så de foretog

forskellige undersøgelser, fx blev han

scannet for en hjerneblødning og fik

taget en rygmarvsprøve med henblik

på meningitis, dog uden resultat.

I dagene efter Torben var kommet

hjem, var der eftervirkninger og hukommelsestab.

Måden han kiggede

på én – han var bare ikke sig selv, fortæller

Gitte.

Efter han blev udskrevet, fik Torben

desuden en grundig helbredsundersøgelse,

hvor det viste sig, at han fysisk

var sund og rask.

Skal kunne tage imod hjælp

Den besked var naturligvis dejlig at

få, men efterfølgende var det svært

for både Torben og Gitte, at de ikke

vidste, hvorfor det var sket. Der var

ikke nogen åbenbar grund, og det

er vanskeligt at forholde sig til. Gitte

savnede at få snakket oplevelsen

igennem med en udenforstående, fx

en psykolog, men som pårørende var

der ikke den mulighed. Torben havde

efterfølgende et par sessioner med en

psykolog, hvilket han var glad for.

Gitte efterlyser et sted, hvor man som

pårørende til en diabetiker kan gå

hen med de svære følelser og tanker,

som man ikke kan – eller skal – tale

med ens ægtefælle om.

Torben har i dag erkendt, at han tidligere

var meget egenrådig, når det

gjaldt hans diabetes. Det skulle han

nok selv styre. Han indrømmer også,

at han ikke altid fortalte arbejdskolleger,

at han havde diabetes og hvad

de skulle gøre, hvis han pludselig fik

lavt blodsukker. Heller ikke hans rytterkolleger

– Torben er ivrig cykelrytter

i sin fritid – fik i starten noget at

vide. I dag er han åben og ærlig om

sin diabetes.

- Jeg mener faktisk, at ens omgivelser

har krav på at vide, hvad de skal stille

op, hvis man pludselig falder om.

For alle parters skyld. Men det er en

proces, og alle tackler det forskelligt.

Man skal gøre det, man har det bedst

med. Jeg er nået frem til, at jeg har

det bedst, når jeg accepterer sygdommen

fuldt ud og kan tage imod hjælp,

hvis der er brug for det. Jeg forsøger

også et lytte mere til min krop – og

familien – og undlade at køre helt så

stramt, som jeg gjorde tidligere. Frygten

for komplikationer gjorde, at jeg

levede med meget lave blodsukre, og

det dur jo ikke, hvis resultatet er insulinchok,

siger Torben. ■

- Min søster og jeg har levet med fars diabetes altid, så vi kan altid mærke, hvis hans

blodsukker er på vej ned. Det kan være små ting, fx måden han holder munden på,

fortæller 17-årige Louise – her med sin far i forgrunden.


50 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 51

Angsten for at gå i

CHOK

Om hypoglykæmi

Hvad er hvad?

Insulinføling: Episode, som patienten

selv kan afhjælpe. Blodsukker som

regel mellem 2 og 3. Tærsklen svinger

fra person til person.

Insulintilfælde: Episode, der kræver

hjælp fra andre (pårørende, skadestue).

Insulinchok: Insulintilfælde med bevidstløshed

med – eller uden – kramper.

Hvor tit?

Ved type 1 diabetes indtræffer insulintilfælde

gennemsnitlig 1-1,7 gange

pr. år, heraf en tredjedel i form af insulinchok.

Hyppigheden er dog meget

skævt fordelt: I løbet af et år står 5

pct. af patienterne for omkring halvdelen

af tilfældene, mens to tredjedel

ingen tilfælde har.

Risikomarkører for insulintilfælde

ved type 1 diabetes kan fx være: Ned-

Personer, der i forvejen har forhøjet tendens

til at reagere ængsteligt, er sandsynligvis en

særlig risikogruppe, når det handler om at

udvikle angst for hypoglykæmi, vurderer

Anne Hvarregaard Mose.

sat evne til at mærke eller reagere på

hypoglykæmi, variation i insulinoptagelsen,

defekt modregulation, umålelig

egenproduktion af insulin (Cpeptid),

lang diabetesvarighed, stram

glykæmisk kontrol (lav HbA1c), høj

alder.

Ved type 2 diabetes er hyppigheden

dårligere dokumenteret. Ved insulinbehandlet

type 2 diabetes indtræffer

insulintilfælde 0,4 gange pr. år, heraf

Diabetikere frygter tilsyneladende at få lavt blodsukker i lige så stor grad, som de

er bange for at få senfølger. Både type 1 og type 2 diabetikere risikerer at opleve

hypoglykæmi – og dermed faren for at miste kontrol og at opføre sig upassende,

fortæller diabetespsykolog Anne Hvarregaard Mose.

Af Karin Mulvad, journalist i Diabetesforeningen. Foto: Nils Lund Pedersen

Nogen oplever det tit. Andre oplever det aldrig.

Men frygten for at gå i insulinchok sidder i rigtig

mange diabetikere.

Cand.psych.aut. Anne Hvarregaard Mose fra Århus Universitetshospital

i Skejby er en af de få diabetespsykologer

herhjemme, og hun har siden 2003 haft 104 børn og unge

samt 218 voksne med en gennemsnitsalder på ca. 34 år til

samtaler. Det svarer til ca. 11 procent af alle type 1 diabetikere

i området.

Et gennemgående træk i lægehenvisningerne er angstsymptomer.

Undersøgelser peger da også på, at dobbelt

så mange diabetikere har forhøjede angstsymptomer sammenlignet

med den øvrige befolkning. Novo Nordisks

DAWN-studie (Diabetes, Attitudes, Wishes and Needs)

om psykosociale følger af diabetes omfatter 5.000 patienter

og 4.000 behandlere, og studiet viser, at 85,2 pct. af

patienterne gav udtryk for stærkt negative følelsesmæssige

reaktioner (chok, skyldfølelse, vrede, angst, depression og

hjælpeløshed), da de fik stillet diagnosen.

Forringer livskvaliteten

- Da det ser ud til, at jo stærkere reaktion ved diagnosen

– jo ringere livskvalitet og egenomsorg senere hen – er det

et bekymrende stort antal. Dertil kommer, at halvdelen af

patienterne angav angst for lavt blodsukker. Undersøgelser

tyder på, at angst for hypoglykæmi giver anledning til

lige så meget bekymring som senfølger, og det er tanke-

en fjerdedel i form af insulinchok.

Svære, men sjældent forekommende

akutte insulintilfælde kan forekomme

hos patienter, der er i behandling

med betacelle-stimulerende præparater

alene eller i kombination med

andre antidiabetika.

Hvor farligt er det?

Risikoen ved hypoglykæmi er omdiskuteret.

Enkeltstående, kortvarige insulintilfælde

er ufarlige, medmindre

omtågethed eller bevidstløshed sker

under uheldige omstændigheder, fx

i trafikken. Enkeltstående, langvarige

insulintilfælde kan i sjældne tilfælde

resultere i permanent hjerneskade eller

død. Få dødsfald om året, men ikke

opgjort i nyere tal. Når det sker, er der

ofte alkohol eller stoffer involveret.

Hvordan hjælper man?

Insulintilfælde/chok behandles efter

samme retningslinjer som insulinfø-

vækkende, siger Anne Hvarregaard Mose.

Angsten i forbindelse med hypoglykæmi viser sig på en

række måder. Det kan være angsten for at opføre sig upassende,

at komme til skade eller forvolde skade, at tabe

kontrollen eller angsten for at dø. Det kan også vise sig

som frygt for at være alene på steder, hvor det er svært at

skaffe hurtig hjælp eller frygt for steder med mange mennesker,

fx supermarkeder, biografer, busser, fester mv. Det

kan også vise sig ved, at man trækker sig fra socialt samvær.

- Da angst generelt hænger sammen med både forringet

livskvalitet og forringet regulation, er der al mulig grund

til at tage det alvorligt. Det positive budskab er, at flere

undersøgelser dokumenterer god effekt af psykologisk

behandling, hvis diabetikere vel at mærke får adgang til

behandlingen.

Anne Hvarregaard Mose erkender, at behandlingen af

angst for hypoglykæmi kan være kompliceret sammenlignet

med andre former for angst.

- Det skyldes først og fremmest, at hypoglykæmi udgør

en reel fare, men også at symptomer på angst minder om

symptomerne på hypoglykæmi. Desuden er diabetikere

vant til at søge diabetesrelaterede forklaringer på fysiske

ændringer i kroppen. Disse barrierer skal der bl.a. arbejdes

med, og det kræver ofte et længere forløb, hvor også

de pårørende involveres, siger hun. ■

linger, forudsat patienten er ved bevidsthed

og kan drikke/spise noget

sukkerholdigt. Ellers gives en glukagonsprøjte,

og hvis det ikke hjælper,

bør der tilkaldes ambulance. Kroppen

udløser også selv sukkerdepoter, men

det sker med forsinkelse, så kroppen

kan ikke nå at modregulere.

Kilde: Diabetes. Munksgaard Danmark,

2006. Flere forfattere. Kapitel 27: Hypoglykæmi.

Af Birger Thorsteinsson & Hanne

Vesterdal Jørgensen.


52 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 5

Diafonen er et tilbud til alle med

diabetes eller med interesse for

diabetes.

Svarpanelet består af erfarne diabetikere,

der alle har levet mange

år med sygdommen.

Via Diafonen kan du også få svar

fra diætist, læge og socialrådgiver.

Findes der

kontinuerlige

blodsukkermålere

Vi er et forældrepar, der har en søn på

20 år, der i sommer fik konstateret type

1 diabetes. Sygdommen kom som et chok

for os, da ingen i vores familie ellers har

diabetes.

Nu vil vi høre, hvor langt man i forskningen

er kommet med at opfinde en detektor,

der kan måle blodsukker kontinuerligt.

En detektor, der kan indopereres i

kroppen og som med en indbygget alarm

gør, at man kan komme både de alt for

høje og lave blodsukre (hyper- og hypoglykæmi)

i forkøbet. Hvis en sådan opfindelse

fandtes, ville det næste være en

pumpe, der automatisk og afhængig af

blodsukkerværdierne kunne injicere insulin

i passende mængder. Til stor hjælp

for diabetikere verden over.

Det er bedrøveligt at se sin søn i en tilstand,

hvor hans blodsukkerværdier er

svært kontrollable trods ihærdige forsøg

på at regulere dem. Det går ud over både

hans og vores livskvalitet – bare det at

tænke på, at det er en livslang kronisk

sygdom, hvor truslen om senkomplikationer

konstant hænger over hovedet på os.

De bekymrede forældre

Kære forældrepar

Jeg forstår jeres situation. Det er altid

et kæmpe chok, når én i familien får

konstateret diabetes, og det rammer

jo hele familien.

På nuværende tidspunkt findes der

apparater, som måler blodsukkeret

kontinuerligt. Derudover findes der

insulinpumper, som giver hurtigvir-

kende insulin rimelig kontinuerligt i

forhold til normal injektion. Disse to

apparater er dog endnu ikke integreret

i ét apparat, men der bliver arbejdet

ihærdigt på det, og i det øjeblik

det lykkes, vil det faktisk svare til at

have en kunstig bugspytkirtel. Hvornår

et sådant apparat er klar, vides

ikke.

På vores hjemmeside har vi skrevet

om insulinpumper: www.diabetes.

dk/default.asp?id=5935

På denne hjemmeside: www.minimed.com

kan I læse mere om både

insulinpumpe og kontinuerlig glukosemåler.

Da diabetes er en sygdom, som i høj

grad påvirker livskvaliteten, har mange

gavn af at tale med en psykolog

om den angst, afmagt m.m., der følger

med en sådan diagnose. Hvis I er

interesserede i dette, så prøv at spørge

på ambulatoriet, hvor jeres søn går til

kontrol om muligheden for det.

Håber det kan bringe jer videre.

Med venlig hilsen

Malene Bagger, cand.scient., ph.d.

Diabetesforeningen

Kan man selv måle

sin langtidsprøve

Findes der er apparat, man kan købe og

selv foretage en måling af langtidsblodsukkeret?

Det ville være dejligt, for så

var man fri for at vente med at få svar

til kontrolbesøget hos lægen.

Mette

diafonen

– spørg om diabetes

Kære Mette

Nej, måling af HbA1c, altså langtidsblodsukkeret,

er for kompliceret

at foretage hjemme og analysere på.

Marketing manager i firmaet GlaxoSmithKline

Pharma, Anders N.

Nielsen, oplyser, at firmaet på et tidspunkt

udlånte apparater til praktiserende

læger, så de kunne måle langtidsblodsukker,

men at udstyret er

for værdifuldt i forhold til, hvad der

er lovligt for medicinalvirksomheder

at udlåne til læger. Apparaterne forhandles

således ikke.

Med venlig hilsen

Diafonen

Kan jeg undgå

kolesterolsænkende

medicin

Jeg har type 2 diabetes og er i behandling

med metformin med to tabletter om

morgenen og én om aftenen. Jeg har nu

fået anbefalet at tage kolesterolsænkende

medicin, men vil meget gerne undgå

dette. Jeg vil derfor spørge, hvad jeg selv

kan gøre for at sænke mit kolesteroltal

– ud over at forsøge at spise fedtfattigt.

Jeg er velreguleret, har et langtidsblodsukker

på 5,8. Min læge siger, at det farlige

kolesterol ligger på 3,5 og mit samlede

kolesteroltal er på 5,5. Derfor er jeg

uforstående over for nødvendigheden af

at skulle have kolesterolsænkende medicin,

for er mine tal virkelig for høje?

Ole

Kære Ole

Jeg vil give din læge ret. Jeg mener

også, at du skal have kolesterolsænkende

medicin i form af et såkaldt statinpræparat.

Det “farlige” kolesterol,

LDL-kolesterol, bør efter de nyeste

anbefalinger være under 1,8 mmol/l,

hvilket altså betyder, at du ligger noget

for højt. Derudover tyder en del

undersøgelser på, at mennesker med

type 2 diabetes med mindst yderligere

én risikofaktor for hjerte-kar-sygdom,

for eksempel for højt blodtryk,

har gavn af et statinpræparat.

Du bør derfor begynde på en behandling,

og dosis skal efterfølgende

justeres, således at målet for LDL-kolesterol

bliver nået.

Med venlig hilsen

Søren Urhammer

overlæge, dr.med.

Er pesto ok i

en slankekur

Jeg har type 2 diabetes og får ingen

medicin. Jeg har tabt 33 kilo, men skal

gerne tabe 10 til. Derfor vil jeg høre jer,

om pesto kan indgå i en diæt? Det elsker

jeg nemlig. Og hvad med paranødder

– er det sundt at spise, når man skal

tabe sig?

Pesto-elskeren

diafonen

Telefon 6312 1416

Fax 6312 9014

Web diafonen.dk

E-mail mail@diafonen.dk

Kære pestoelsker

Dejligt at du har haft sådan en succes

med at tabe dig. Tillykke med det. Et

vægttab på omkring 10 procent – reg-

Spørg om

livet med

diabetes

Fx følelser,

forklaringer,

komplikationer,

mad og måling af

blodsukker.

Få besked inden for 24 timer

af erfarne diabetikere og vejledere

net ud fra den vægt, du havde, da du

fik konstateret type 2 diabetes – vil

hos de fleste overvægtige med type

2 diabetes nemlig betyde, at symptomerne

på diabetes forsvinder eller

mindskes.

Skal du fortsat tabe dig, bør du spise

pesto og paranødder med måde. Du

kan som tommelfingerregel tænke,

at pesto og paranødder kun hører til

i maden ved særlige lejligheder eller

kun i små mængder i din hverdagsmad.

Pesto er lavet af bl.a. olie og pinjekerner,

og da begge er meget rige på fedt,

giver de dig meget energi og altså

mange kalorier. Og så mætter hverken

pesto eller paranødder ret meget.

To spiseskefuld pesto giver fx lige så

mange kalorier som et halvt stykke

wienerbrød.

Dog er selve fedtet i både pesto og

i nødderne umættet fedt og derfor

sundere for din krop end det mættede

(animalske) fedt, der fx er i ost

og fedt kød.

Med venlig hilsen

Astrid L. Bertelsen

sundhedsafdelingen,

Diabetesforeningen

diafonen

– spørg om diabetes

Få personlig råd og

vejledning om alt

vedrørende diabetes:

Højt og lavt blodsukker,

graviditet, fødder, egenomsorg,

sult, adoption, føling, mestring,

følelser, medicin, bivirkninger,

mad, smerter, skolestart,

pubertetsproblemer, angst,

neuropati, sex, insulin, træthed,

agression, hjælpemidler,

pårørende, rejser, arbejdsmarked,

komplikationer, motion og

meget mere…

Ring

6312 1416

diafonen.dk

mail@diafonen.dk


5 Diabetes nr. 6 | December 2007

Hjælpen kommer

indefra

Praktisk undervisning og dialog. Det er det, der skal til, hvis type 2 diabetikere

med anden etnisk baggrund end dansk skal hjælpes til et bedre liv med

diabetes. Det viser Diabetesforeningens toårige projekt fra Vollsmose, der dog

ikke opsporede særlig mange diabetikere. Måske fungerer opsporingen i almen

praksis, vurderer projektleder Liv Brandstrup.

Af Karin Mulvad og Helen H. Heidemann, journalister i Diabetesforeningen. Foto: Ole Friis

Pjecer alene gør det ikke. Det

er mennesker, samvær og

nærvær, der i højere grad

fører til, at mennesker med type 2

diabetes lægger livsstilen om og begynder

at spise mere fornuftigt og

motionere.

Det er en af de vigtige konklusioner

Diabetesforeningens to år lange

projekt i Odense-bydelen Vollsmose,

hvor formålet var at udvikle metoder

til opsporing af type 2 diabetikere

blandt etniske minoriteter samt gøre

dem bedre i stand til at tage vare på

eget helbred.

- Det dur ikke at stikke folk en bog

om diabetes. Der skal være mulighed

for dialog og gerne i en gruppe, hvor

man trygt kan spørge og snakke sammen

på eget sprog om egne erfaringer,

siger Nezaket Sahin, der er dansk-tyrkisk

tolk og fungerer som diabetesambassadør,

hvis opgave netop er at

motivere og hjælpe diabetikere med

anden etnisk baggrund end dansk.

Hun slår til lyd for at kalde “en spade

for en spade”, når det gælder alvorlig

sygdom, for det er mange med anden

baggrund end dansk vant til i deres

kultur, fortæller hun.

- Folk skal vide, at det ikke er nok

at overlade helbredet til Allah og lægerne,

men at man selv må gøre en

indsats, siger hun, der også mener,

det kan være nødvendigt at bruge

“skrækbilleder” for at fortælle indvandrere,

hvor alvorlig en sygdom

diabetes er.

Nøglepersoner

For overhovedet at komme i kontakt

med etniske minoriteter er det vigtigt

Hyppig forekomst af type 2

Folk med anden etnisk baggrund

end dansk har tilsyneladende

større risiko for at få type 2 diabetes

end den øvrige danske befolkning.

Det viser tal fra Diabetesforeningen.

13,7 pct. af beboerne i

Vollsmose på 35 år og derover,

der enten har Tyrkiet, Libanon eller

Somalia som oprindelsesland,

har således type 2 diabetes, viser

et netop afsluttet projekt, som


– Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

at få fat på en nøgleperson – som fx

Nezaket Sahin – i nærmiljøet, fortæller

antropolog i Diabetesforeningen,

Liv Brandstrup, der har været projektleder

i Vollsmose.

- En nøgleperson kan bl.a. fortælle

målgruppen om et arrangement, fordi

de har kendskab til, hvor og hvordan

Diabetesforeningen har gennemført

i Odense-bydelen.

Kun 5,7 pct. af den danske befolkning

over 30 år er ifølge tal

fra Sundhedsstyrelsen registreret

som type 2 diabetikere.

Kilde: “Type 2 diabetes blandt etniske

minoriteter – et modelprojekt om udvikling

af metoder til opsporing og øget

egenomsorg” af Liv Brandstrup, Anne

Lee og Ann Møller.

I forbindelse med Vollsmose-projektet

har Diabetesforeningen udarbejdet

forskellige typer af materialer, bl.a.

hæftet “Projekterfaringer – når

du skal lave projekter rettet mod

personer af anden etnisk herkomst”.

Det kan downloades gratis på www.

diabetes.dk eller bestilles hos

Diabetesforeningen.

- Behandlerne er ofte tilbageholdende,

når talen falder på alvorlige

komplikationer i forbindelse med

diabetes. Min erfaring er, at det er

nødvendigt at vise meget direkte, hvad

der kan ske, hvis ikke man ændrer

livsstil som diabetiker, siger diabetesambassadør

Nezaket Sahin.

man bedst formidler viden til lige

præcis de mennesker, man gerne vil

have fat på, siger hun.

Og så skal man ikke bare tale om fx

sund mad, men også gå sammen i supermarkedet,

inden man går hjem i

køkkenet og laver maden.

- Så mærker man, at man selv har

indflydelse på sygdommen og selv

kan være med til at forbedre ens livskvalitet,

siger Liv Brandstrup.

Men det gælder nu også for helt almindelige

danskere, understreger

hun.

- Den gruppe, vi har arbejdet med,

er mennesker som bl.a. på grund af

sprogvanskeligheder, har et helt særligt

behov, men vi kan også bruge

vores erfaringer fra Vollsmose i vores

arbejde med danskere, for det er også

de færreste etniske danskere, der bare

læser en pjece og så går hjem og ændrer

livsstil, siger hun.

Få nyopdagede

13,7 pct. af beboerne med en baggrund

fra Libanon, Tyrkiet eller Somalia

havde type 2 diabetes, viser

Diabetesforeningens opgørelse. For

at finde frem til diabetikerne i Vollsmose

blev beboerne tilbudt at få målt

blodsukker, men det var imidlertid

få, der fik konstateret diabetes på den

måde.

“Folk skal vide, at det ikke er

nok at overlade helbredet til

Allah og lægerne, men at man

selv må gøre en indsats„

Nezaket Sahin

222 ud af en målgruppe på 972 tog

imod tilbuddet. 44 havde en erkendt

diabetes. Ud af 178 blev 40 opfordret

til at søge egen læge på grund af et for

højt fastende blodsukker. 21 havde

senere søgt læge og heraf havde fire

fået konstateret diabetes.

- Det var få, der blev opsporet via

vores tilbud om at få målt blodsuk-

ker, og en forklaring kan være, at det

faktisk fungerer i den almene lægepraksis:

At diabetikerne allerede var

opsporet dér, fordi lægerne i forhold

til denne gruppe af borgere er meget

opmærksomme på diabetes-symptomer,

fordi man ved, at forekomsten af

diabetes er meget høj blandt etniske

minoriteter, siger Liv Brandstrup. ■


56 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 57

Kort nyt

De cyklede

for cykler – til

overvægtige børn

Børn, der vejer alt for meget, og som

derfor er i risiko for at få type 2 diabetes,

er en udsat gruppe med stort

behov for hjælp og støtte. Det mener

læge, dr.med. Jens Peter Gøtze, som

derfor sammen med fysioterapeut

Mette Klyver Jørgensen den 17. november

samlede penge ind til Julemærkefonden

i motionscentret Impuls

Motion i Holte.

Julemærkefonden sørger nemlig for,

at bl.a. overvægtige børn kan få et

tiltrængt ophold på et af de fire julemærkehjem,

hvor børnene fx lærer

om sund kost og motion.

“Så hvad var mere naturligt end at

dyrke motion for at samle penge ind”,

spørger Jens Peter Gøtze.

Forrest cykler initiativtager Mette Klyver Jørgensen. Foto: Privatfoto.

Flere hundrede motionister cyklede

hver især en time på spinning-cyklerne

under det 12 timer lange arrangement.

Hver deltager donerede

alle 200 kr. til Julemærkefonden for

at være med. Derudover støttede flere

firmaer op om initiativet, bl.a. Kildemoes

Cykelfabrik og Newline, der

hjalp med tøj til motionisterne.

Det samlede beløb til Julemærkefonden

endte på ca. 180.000 kr.

Motivationsgrupper

Styrer din diabetes

dit liv?

Så deltag i en Motivationsgruppe i dit

nærområde og få inspiration til at leve et

sundere, længere og mere uafhængigt liv.

Med et velreguleret blodsukker nedsætter du risikoen for

at få senkomplikationer som nyresvigt, blodpropper, bl.a.

i hjernen og hjertet, samt amputation af foden eller dele

af benet – og det er netop det, der er idéen bag Motivationsgrupperne.

Motivationsgrupperne er primært tilrettelagt for mennesker

med type 2 diabetes, men er for alle, der har brug

for motivation til at blive herre over egen diabetes, samt

pårørende, der ønsker at få inspiration til at hjælpe. Motivationsgruppen

er derfor rettet mod alle uanset højde,

drøjde, køn og alder.

En Motivationsgruppe består normalt af 8-10 personer,

der mødes med den lokale instruktør én gang om ugen i

et 12 ugers forløb. I gruppen laves aftaler om at motionere

(tilpasset dit niveau), lave sund mad og udveksle erfaringer

om egenomsorg og egenkontrol.

Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler

du selv udgiften (ca. 30 kr.) til den mad, der tilberedes og

spises. Motivationsgruppeinstruktøren, der selv har dia-

Tilmelding til en Motivationsgruppe

Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe med start i januar/februar 2008.

Evt. medlemsnr.:

Fødselsdato:

Type 2 diabetes konstateret år:

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Kommune:

Region:

Tlf.:

E-mail:

betes eller er pårørende til en, der har diabetes, arbejder

frivilligt og får derfor ikke løn.

Diabetesforeningen har Motivationsgrupper i næsten alle

landets kommuner. Se på hjemmesiden www.diabetes.

dk/wm5031 for at finde en fuldstændig liste over, hvor

der oprettes Motivationsgrupper samt kontaktinformation

på den lokale instruktør.

Træffes bedst i tidsrummet:

Sæt kryds:

tabletbehandlet kan deltage om aftenen

diætbehandlet kan deltage om dagen

insulinbehandlet har været på diabetesskole

er interesseret i at blive instruktør

Navn på pårørende, der evt. deltager:

Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. Motivationsgrupper



5 Diabetes nr. 6 | December 2007

Jeg er stadig mig selv

– og dog…

Til sidst vejede han kun 48 kilo og kunne knap nok gå. “Jeg er en af de såkaldt

hårdføre mænd, der ikke går til lægen”, forklarer Torben Kure Marker. En ven endte

med at tage ham i taxa til sygehuset, hvor han fik konstateret type 1 diabetes og

blev indlagt med livstruende syreforgiftning. Læs her Torben Kure Markers personlige

beretning om, hvordan livet vendte tilbage. Blot i en ny udgave.

Af Torben Kure Marker. Illustration: Rasmus Bregnhøi

Torben, det ser ud til, at du

har sukkersyge”.

Sygeplejersken stod bøjet

over min seng. Ansigt og tidspunkt

husker jeg ikke. Jeg var lige dukket

op fra en bizar verden, hvor bevidstheden

taler sort med sig selv, lyd opfattes

forvrænget og synet er snævret

ind til en sprække omgivet af sitrende,

kulørte farver. Men den var god

nok: Jeg havde fået diabetes mellitus.

Blodglukose-procenten var stadig

himmelhøj. 51 fik jeg at vide. Men

Om Torben Kure Marker

2 år, fik konstateret type 1

diabetes i juni 2007. Cand.mag.

i nordisk litteratur, kultur og

medier med speciale i Søren

Kierkegaard, hertil studier i

læring og pædagogik. Var indlagt

på Odense Universitetshospital.

jeg var på vej ud af kategorien “kritisk

undervægt”. Imens jeg lå og

genvandt styrke, antog jeg, at nekrolog-udsagnet

“stille sovet ind” nok i

visse tilfælde rent faktisk afspejler

virkeligheden. Mest tænkte jeg nu på,

at jeg havde glemt min zippo-lighter

derhjemme…

Efter 48 timer i drop var jeg i særdeles

mærkbar bedring og rejste

mig fra sengen. Med ømme lægge, et

let flimrende syn og generelt mørbanket.

Cellerne havde forgæves skreget

efter næring og med hjælp fra insulinen,

vågnede de nu til dåd igen og

gav mig en formidabel appetit.

Euforisk og kampklar stavrede jeg

ud i baderummet til et spejlbillede af

et afmagret kadaver med mørkerøde

stiksårs-plamager på armene. Det var

første gang, jeg med et nogenlunde

klart hoved så mig selv i den forfatning,

og jeg blev et kort øjeblik forundret,

fordi spejlbilledet på én gang

var genkendeligt og dog fremmed.

Zen-munke bruger sandsynligvis år

på at nå frem til denne opløsning af

jeg’et, tænkte jeg.

Det strider imod mit væsen at definere

mig selv som offer, så jeg ville

ikke passivt stå på sidelinjen og betragte

det som en uretfærdighed, at

jeg havde fået en kronisk og poten-

tielt dødbringende sygdom.

Hvad der derimod for alvor lå mig på

sinde var at definere et ejerforhold, så

det blev min diabetes og dermed ikke

en “ond skæbne”, der på overnaturlig

vis kom udefra og “ramte” mig. Jeg

måtte inden for grænserne tilkæmpe

mig den størst mulige frihed.

Det var ikke uden en vis bæven,

at jeg de første gange tog nålen

i egen hånd, fx var det en udfordring

at opdrive mave-fedt at stikke

i. Men jeg gjorde hurtige fremskridt

og fandt motivation i de fascinerende

virkninger, som mad, drikke og insulin

havde på min nyfundne krop

og bevidsthed. Dertil kunne jeg altid

trække på et kompetent personale og

få gode råd fra min stuekammerat, en

ung sympatisk diabetes-veteran.

Revet med af de skiftende tilstande,

herunder meget farverige drømme,

bedyrede jeg således over for en sygeplejerske,

at der er noget besnærende

i at “fuske med eget blod”! Hun kunne

til gengæld forsikre mig om, at jeg

ikke er almindelig.

Jeg ledte rastløst videre efter overordnede

holdepunkter, mens jeg tøffede

rundt på afdelingen med et par øjne,

der kun ville læse MAGNA PRINT.

Omkring mig var der stort set ikke

andet end kanyler, tal og handlings-

forskrifter, og jeg ville på ingen måde

have mit liv reduceret til logistik. Ved

stuegang satte en lidt distræt overlæge

for alvor gang i mine ny-aktiverede

neuroner: “Den her”, sagde han

og pegede på mellemgulvet, “fungerer

ikke… så må vi bruge den her i

stedet”, konkluderede overlægen og

rettede en finger mod hovedet.

Overlægen lagde med andre ord

et enkelt fundament til en hel

diabetes-filosofi: Rationalitet skal

overtage det arbejde, som naturen i

form af en rask bugspytkirtel gør pr.

automatik. Jeg gøs ved tanken om en

tilværelse, hvor rationaliteten fylder

så meget. Jeg måtte have hele min

person med. Kunne ikke stille mig

tilfreds med, at min endelige mission

i livet udelukkende skulle bestå i at

fikse og justere noget dysfunktionelt,

så tilværelsen igen kunne blive så

“ægte” som mulig.

Senere kom jeg frem til den erkendelse,

at skønt min nye virkelighed var

opstået som følge af sygdom, så var

den egentlig ikke fattigere end den

gamle – måske kunne jeg endda på

sigt gøre den rig? Den løfterige konklusion

blev, at min nye virkelighed

slet og ret var anderledes, og dette på

mere radikal vis end hvad en mere

ordinær justering af livsstil ville have

kunnet medføre.

Jeg ville særdeles gerne sætte ord på

det magiske punkt mellem før og efter:

At jeg selvfølgelig stadig er mig

selv og dog netop ikke. Men det er

sandsynligvis umuligt at formulere.

Så jeg begyndte at mane til selvbesindelse

– og skabe mening i mit nye liv.

På trods af hvad en lunefuld omverden

skulle finde på at chikanere mig

med.

Efter syv dages indlæggelse blev

jeg udskrevet. Min lejlighed stod,

som jeg havde forladt den og afgav

underlig genlyd fra en fjern fortid,

hvor jeg havde gået for hårdt til appelsin-juicen.

Men min zippo-lighter

lå præcis, hvor den skulle. Så jeg fik

rystet det uvirkelige af mig, lavede

en kop kaffe, fik ild på en cigaret og

tændte for musikken. Det var på tide

at blæse hjernen ren med en majestætisk

omgang Metallica: For whom the

Bell tolls, Time marches on ...!

På denne måde satte jeg punktum for

første kapitel af mit nye liv. Jeg var rimelig

fortrøstningsfuld, men kunne

dog ikke forudse, at jeg tre måneder

senere havde forædlet min fornemmelse

for diabetes i en sådan grad, at

jeg gik rundt med et perfekt blodsukker-regnskab.

Og at jeg i dag stadig

indimellem studser over mit spejlbillede;

men at mit smil nu handler om

mødet med en skarp udstråling fra en

– velsagtens – mere indsigtsfuld person.


Hvad var insulinet

uden insulinsprøjten?

Mere end 80 års erfaring og ekspertise…

BD Micro-Fine+ 5 mm

Kortere findes ikke!

BD, BD Logo and all other trademarks are the

property of Becton, Dickinson and Company.

©2007 BD.

Helt tilbage til 1924, hvor BD introducerede

sin første sprøjte, specielt fremstillet til

injektion af insulin.

Over tiden har BD fortsat udviklingen af

kvalitetsprodukter og de seneste år er

”nålene” blevet finere, tyndere og

kortere.

Vores formål er at hjælpe millioner af

mennesker med diabetes til at injicere

insulin nemt og sikkert.

BD MicroFine+ penkanyler passer til

alle insulinpenne og er derfor et nemt og

naturligt valg for brugerne.

BD Medical – Diabetes Care

Park Allé 290

2605 Brøndby

Tel: 43 43 45 66

Fax: 43 43 41 66

www.bddiabeteseurope.com

Kort nyt

Fodterapeuter fik ny viden

1. reservelæge fra Århus Universitetshospital, Niels

Ejskjær, var en af oplægsholderne, da Diabetesforeningen

i september holdt temadag for 187

fodterapeuter. Han fortalte om neuropati (nervebetændelse),

som rammer følenerverne til fødder

og ben. Også livskvalitet blandt unge med diabetes

blev belyst, bl.a. ved et oplæg fra studerende fra

Randers Tekniske Skole, der har undersøgt unge

diabetikeres møde med behandlerteamet. Arrangementet

er ét ud af en række faglige møder for

behandlere rundt om i landet, som Diabetesforeningen

står for.

Behandlere udvekslede

erfaringer

Ca. 300 deltagere, sygeplejersker, læger, diætister

og fodterapeuter, fra landets ambulatorier mødte

op, da Diabetesforeningen var vært for det årlige

diabetes teammøde. Her blev bl.a. Diabetesforeningens

egen holdningsundersøgelse om type 2 diabetikeres

kendskab til egen sygdom – eller mangel

på samme – præsenteret, ligesom sygeplejerske Birtha

Hansen fortalte om det tværfaglige samarbejde

på diabetesskolen på Århus Universitetshospital.

Desuden var der fokus på lavt blodsukker set fra

både en lægefaglig, en pårørende og en psykologisk

synsvinkel. Se i øvrigt artiklerne på side 48-51.

Weekendkursus

for voksne diabetikere

For fjerde gang arrangerer Køge Lokalkomité weekendkursus

for voksne diabetikere. Diabetikere fra

hele landet kan deltage, og man må gerne tage en ledsager

med. Kurset foregår 7.-9. marts 2008 på Musholm

Bugt Fericenter i Korsør. Der er ankomst fredag

mellem kl. 16 og 17. Afrejse søndag kl. 11. Musholm

Bugt Feriecenter ligger ved Korsør Station.

Prisen er 900 kr. pr. person i værelser for to personer.

Tillæg for eneværelse er 300 kr. Prisen omfatter

to overnatninger og forplejning. Du skal selv være

med til at lave mad lørdag.

Der vil være indlæg fra sygeplejerske Anna Grethe

Bengtsen og diætist Birthe Palmvig.

Hurtig tilmelding, da der er begrænsede antal pladser.

Yderligere oplysninger hos Johnna Andersen,

tlf. 5686 9083. E-mail: johnna@andersen.mail.dk

Kort nyt

Fortæl om livet med diabetes

Du kan stadig nå at være med til at fortælle, hvordan det

er at have et barn med diabetes, eller hvordan du som

ung har det med at vokse op med diabetes. Den internationale

undersøgelse DAWN Youth Webtalk fortsætter

nemlig frem til årsskiftet. Du skal blot klikke dig ind på

www.dawnsurvey.com og give din mening til kende om

hverdagen med diabetes.

Jo flere, der svarer, jo bedre vil bl.a. Diabetesforeningen

være i stand til at varetage børnefamiliernes interesser.

Det er Novo Nordisk, der står bag undersøgelsen sammen

med bl.a. en række internationale diabetesforeninger, deriblandt

også den danske.

Når du klikker ind på sitet, har du brug for en kode afhængig

af, hvor i landet du bor. For region Nordjylland:

DKE11, region Midtjylland: DKE12, region Syd: DKE13,

region Hovedstaden: DKE14 og region Sjælland: DKE15.

Mangler tjek af nyrer,

øjne og fødder

Lægerne på sygehusene tjekker ikke ofte nok, hvordan

det går med diabetikeres nyrer, øjne og fødder, selv om

det er målet for en god diabetesbehandling. Det viser de

seneste resultater fra Det Nationale Indikatorprojekt, hvor

Diabetesforeningen er repræsenteret. De indsamlede tal er

fra marts 2006 til februar 2007 og viser, at lægerne på

sygehusene til gengæld er gode til at få målt diabetikernes

langtidsblodsukker, blodtryk og kolesterol. Du kan læse

om undersøgelsen og se, hvordan det står til i din region

på www.sundhed.dk

Nyt tilbud om rådgivning

Er du handicappet eller er syg, har du nu mulighed for

at gøre brug af et nyt landsdækkende rådgivningstilbud.

Formålet med det såkaldte Vidensnetværk er at gøre vejen

til beskæftigelse mere enkel på trods af eventuel sygdom.

Tilbuddet er især tænkt til de ansatte på landets jobcentre,

så centrene bedre kan rådgive. Men alle kan ringe ind og

få vejledning.

Netværket er finansieret af bl.a. Arbejdsmarkedsstyrelsen

og etableret af De Samvirkende Invalideorganisationer,

DSI, som Diabetesforeningen er medlem af. Læs mere på

www.vidensnetvaerket.dk. Du kan ringe til netværket

på tlf. 3631 0320 alle hverdage mellem kl. 9-15, torsdage

også mellem kl. 13-15.

Du kan også stadig kontakte Diabetesforeningens socialrådgiver,

hvis du har problemer i dit arbejdsliv. Socialrådgiveren

har telefontid mandage og torsdage mellem kl. 9-15.

som læser af Diabetes

får du disse kør-selv-tilbud:

Rønne

Købstadsidyl ved Limfjorden

3 dages miniferie på HHH Hotel

Limfjorden ved Thisted

Midt- og Vestjylland er et herligt miks af

skønne naturoplevelser, charmerende kystbyer,

frisk luft, danske traditioner og spændende

kultur- og historiebyer. Det vilde Vesterhav og

de mange små havnebyer er noget af det, der

gør Vestjylland så populær hele året rundt.

Det 3-stjernede Hotel Limfjorden ligger ved

hyggelige Thisted, tæt ved Limfjorden. Her vil I

opleve et af Danmarks bedste fiskeområder og

noget af landets mest uspoleret natur. Kun 10

km fra hotellet ligger de kendte vestkystbyer

Klitmøller og Vorupør. Besøg Thisted Bryghus,

se kanonstillingerne ved Hanstholm og tag til

Jesperhus Blomsterpark på Mors (30 km).

Holstebro

4 dages miniophold på HHH

Royal Hotel Holstebro

Hotel Royal Holstebro ligger i hjertet af Holstebro.

Holstebro er en hyggelig by med et aktivt

byliv. Seværdigheder: Holstebro Kunstmuseum,

Nørre Wosborg Herregårdsmuseum (19 km),

Hjerl Hedes Frilandsmuseum (18 km) og Rydhave

Slot (18 km). Besøg Holstebro Badeland, fisk

på Storåen og spil golf på Holstebro Golfklubs

smukke 18-huls bane.

Oplevelser & seværdigheder:

Danmarks smukke vest kyst med det specielle

lys, flotte strande, charmerende kystbyer som

Hvide Sande og Søndervig.

Diabetes nr. 6 | December 2007 61

2 overnatninger

2 morgenbuffeter

2 to-retters

middage/buffet

kr 799,pr.

person i dobbeltværelse

Gratis Parkering

Ankomst:

Mandage, tirsdage &

onsdage i perioden frem til

17.12.2007 &

04.02. - 28.05.2008.

3 overnatninger

3 morgenbuffeter

kr 699,pr.

person i dobbeltværelse

Spar kr. 494,-

Ankomst:

fredage i perioden

04.01. - 29.06.2008

Samt valgfri ankomst i perioden

08.02. - 24.02 &

21.03. - 24.03. &

18.04. - 21.04. &

01.05. - 04.05. &

09.05. - 13.05.2008.

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes! Inkl. slutrengøring.Ekspeditionsgebyr kr. 59,-.

Med forbehold for udsolgte datoer, trykfejl og specialtilbud.

Yderligere informAtion og bestilling hos

DTF travel 70 23 14 10

www.dtf-travel.dk – din annoncekode: diabetes


62 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 6

Rundt i

regionerne

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Fanø

Varde

Thisted

Struer

Holstebro

Esbjerg

REGION NORDJYLLAND

Morsø

Skive

REGION MIDTJYLLAND

Herning

REGION SYDDANMARK

Tønder

Billund

Vejen

Viborg

Haderslev

Aabenraa

Jammerbugt

Vesthimmerland

Ikast-Brande

Vejle

Kolding

Silkeborg

Hjørring

Brønderslev-

Dronninglund

Aalborg

Rebild

Mariagerfjord

Randers

Favrskov

Skanderborg

Horsens

Hedensted

Fredericia

Middelfart

Sønderborg

Århus

Odder

Assens

Frederikshavn

Nordfyns

Odense

Fåborg-

Midtfyn

Ærø

Norddjurs

Syddjurs

Samsø

Kerteminde

Nyborg

Svendborg

Langeland

Læsø

Anholt

(Norddjurs)

Kalundborg

Slagelse

Odsherred

Holbæk

Sorø

Ringsted

Næstved

Frederikssund

Lolland Guldborgsund

Roskilde

Høje-

Alberts-

Taastrup

lund

Brøndby

Greve

Ishøj

Hørsholm

Furesø Lyngby-Taarbæk

Gentofte

Rudersdal

Fredensborg

Hillerød

Egedal

Gladsaxe

Roskilde

Lejre

Greve

Solrød

Køge

Faxe

Vordingborg

Herlev

Ballerup

Glostrup

Vallensbæk

Bornholms

Regionskommune

Allerød

Rødovre

Stevns

Frederiksberg

København

Hvidovre

Tårnby

Gribskov Helsingør

Dragør

REGION HOVEDSTADEN

Frederiksværk-

Hundested

REGION SJÆLLAND

Region Hovedstaden side 63

Region Sjælland side 65

Region Syddanmark side 67

Region Midtjylland side 69

Region Nordjylland side 70

Alle er velkomne

Arrangementer, der annonceres i Rundt i

regionerne, er åbne for alle – uanset hvor

i landet, man bor.

Region Hovedstaden

Hundested

Frederikssund

Hørsholm

Furesø Lyngby-Taarbæk

Gentofte

Rudersdal

Gribskov Helsingør

Fredensborg

Hillerød

Egedal

Gladsaxe

Allerød

Herlev

Ballerup

Glostrup

Høje-

Alberts- Frederiksberg

Taastrup

lund

København

Brøndby

Ishøj Hvidovre

Tårnby

Dragør

Vallensbæk

Rødovre

Albertslund

Formand Lorna Thurmann

Tlf. 4364 1157

Bornholms

Regionskommune

Medicinering

Onsdag den 9. januar 2008, kl. 19.00-

21.30.

• Albertslund Frivillige Center (tidligere

Net Cafe), Bygangen, 1. sal, Albertslund

Centret, Albertslund.

• Foredragsholder: Tina Blume, Albertslund

Apotek.

Tina Blume taler om piller kontra

insulin.

Albertslund Apotek er vært ved kaffe, te

og brød.

Tilmelding til Lorna Thurmann, tlf.

4364 1157 senest den 7/1-08.

Arrangeret af de seks lokalkomitéer

på Københavns Vestegn.

Allerød

Formand Annette Hauge

Tlf. 4817 2360

www.diabetes.dk

Diabetesforeningens hjemmesider

finder du også lokale og regionale

aktiviteter. Det kan være arrangementer,

der ikke nåede at komme med i Rundt i

regionerne her i bladet. Tag et kig i den

elektroniske kalender via forsiden af

www.diabetes.dk eller slå op på adressen:

www.diabetes.dk/wm4180.

Diabetesforeningen har 765 (24/10-07)

frivillige, som er aktive i lokalkomitéer,

børnefamilie- og ungegrupper. De

udfører alle et vigtigt frivilligt arbejde

til gavn for alle landets diabetikere og

deres pårørende.

Ballerup

Formand Karin Rønnov

Tlf. 4497 6276

Værestedet

1. onsdag i hver måned kl. 15.00-17.00.

• Præstevænget 22, Ballerup.

Onsdag den 5. december – Julehygge.

Gløgg, æbleskiver og bankospil.

Motion

Hver mandag kl. 10.00 går vi med og

uden stave. Kontaktperson: Hanne

Sørensen, tlf. 4465 0848.

Bornholm

Formand Jytte Lintrup

Tlf. 5695 7836

Gåklub for type 2 diabetikere

Tag gerne familie og venner med – husk

kaffekurv eller forfriskninger. Vi skal

ud og nyde den skønne bornholmske

natur. Ring til Bornholms Sundhedscenter,

tlf. 5692 1444 for oplysning om tid

og sted.

Åben Café 2-træf

2. mandag i hver måned, kl. 14.00-

16.00.

• Mariegården, Søndergade 24, Svaneke.

Der er mulighed for en snak/hygge og

støtte hinanden til at leve et godt liv

med diabetes. Ingen tilmelding – mød

bare op.

Pumpeklub

Henvendelse til Johnna Andersen, Ll.

Skensved, tlf. 5687 0435 – e-mail:

johnna@andersen.mail.dk eller Charlotte

Pedersen, Brøndby, tlf. 4345 5031

– e-mail: CP@broendbybredbaand.dk.

Pumpe-gruppe Vest

Yderligere informationer til Anette

Reinholdt, tlf. 8739 0375 eller e-mail:

aarhus@diabetesforeningen.dk.

God jul og på gensyn i det nye år

Diabetesforeningens frivillige ønsker alle

en rigtig glædelig jul og et godt nytår

med tak for året, der gik. På gensyn i

2008 til nye spændende aktiviteter.

Brøndby

Formand Lizzie B. Henriksen

Tlf. 3647 0330

Mødested i Brøndby

1. tirsdag i hver måned kl. 16.00-18.00.

• Brøndby Strand Bibliotek, Brøndby

Strand Centrum 15, Brøndby.

Vi mødes til hyggeligt samvær. Kontaktperson:

Ejaz, tlf. 2944 2958.

Egedal

Formand Poul Erik Hansen

Tlf. 4716 1129

E-mail: volvo@automobil.dk

Stavgang og løb med Buresøbanden

Hver mandag kl. 19.00-20.00 er der

stavgang og løb med den legendariske

forening Buresøbanden.

Alle kan være med. Der løbes: 5 km, 6

km, 7 km, 8 km, 9+, og der er stavgang.

Der er en instruktør med på alle

holdene, som fører an, og som kender

skoven. Det starter og slutter ved den

store græsplæne foran badebroen. Til

stavgang medbringer du selv stavene.

Fredensborg

Formand Inge Zeisner

Tlf. 4918 1728

Frederiksberg

Formand Mogens Henriksen

Tlf. 3819 7228


6 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 65

Motion

Onsdag den 12. december 2007, den

9. januar og den 23. januar 2008, kl.

10.30-11.30.

• Café Kram, Peter Bangs Vej 1, Indg. G.

Du vælger selv gymnastik eller travetur

med stavgang. Efterfølgende mulighed

for socialt samvær og for at købe sund

mad.

Neuropati og diabetes

Mandag den 28. januar 2008, kl. 17.00-

19.00.

• Café Kram, Peter Bangs Vej 1, Indg. G.

• Foredragsholder: Overlæge Søren

Urhammer.

Frederikssund

Formand Svend Larsen

Tlf. 4731 4068

Mødestedet

• Kl. 19.00 på Lundebjerggård, Lundevej,

Frederikssund.

Foredrag bliver annonceret i lokalpressen

en uge før. Kontaktperson: Svend

Larsen, tlf. 4731 4068.

Frederiksværk-Hundested

Formand Mogens Hansen

Tlf. 4793 9529

E-mail: nobaco@hansen.tdcadsl.dk

Årsmøde

Julefrokost

Torsdag den 6. december 2007, kl.

18.00-21.00.

• Frederiksværk Apotek.

Årsmøde med valg og derefter vores

efterhånden populære julefrokost med

god hjemmelavet julemad. Kontaktperson:

Mogens Hansen, tlf. 4793

9529/2183 9020.

Furesø

Formand Elsa Bjerg Hansen

Tlf. 4495 7633

Gentofte

Formand Lis Urhammer

Tlf. 3963 9030

E-mail: lisurh@mail.tele.dk

Gladsaxe

Formand Martin Loesch

Tlf. 3966 7771

Glostrup

Formand Anna Birgit Borch-Jensen

Tlf. 4363 3482

E-mail: abbj@get2net.dk

Helsingør

Formand Annette Thomsen

Tlf. 4922 4866 – tirsdage mellem kl.

19-21. E-mail: a.th@get2net.dk

Mødestedet

Onsdag den 30. januar 2008, kl. 14.00-

16.00.

• Fiolgade 17 C, “Fællessalen”, Helsingør.

Kom og hils på og se de sidste materialer

fra Diabetesforeningen.

Herlev

Formand Marianne H. Gejl

Tlf. 4444 0249

E-mail: gejl@12move.dk

Værested

Hver anden tirsdag (i ulige uger), kl.

14.00-17.00 og kl. 19.00.21.00.

• Herlev Skole, Herlev Bygade 92 A.

Kom og få en snak med andre i samme

situation som dig selv.

Mulighed for at købe kaffe/te. Kontaktperson:

Marianne Gejl, tlf. 2032 1959.

Hillerød

Formand Preben Olsen

Tlf. 4824 4044

Stavgang

Hver mandag kl. 14.30-15.30.

• I Hillerød området.

Gå stavgang med instruktør fra Diabetesforeningen.

Tilmelding til Preben

Olsen, tlf. 4824 4044.

Motion for alle

Hver onsdag fra kl. 16.30-18.00.

• Grønnegade Centret, Grønnegade 15,

Hillerød.

Vi får rørt de forskellige muskelgrupper

efter den enkeltes formåen. Der er mulighed

for at oprette et ekstra hold fra

kl. 18.00-19.00. Tilmelding til Preben

Olsen, tlf. 4824 4044.

Hvidovre

Formand Else Gastel

Tlf. 3675 8630

E-mail: gastel@webspeed.dk

Værested

2. onsdag i måneden kl. 15.00-17.00.

Bemærk: Ny adresse.

• Sundhedscentret, Høvedstensvj 3,

Hvidovre.

Høje-Taastrup

Formand Preben Hansen

Tlf. 4399 1446

Ishøj

Formand Torker Johansen

Tlf. 4354 2603

København

Formand Marianne Tind

Tlf. 4355 2812

Amager-gruppen

Kontaktperson Bent Djurskov

Tlf. 3255 7041

E-mail: djurskov@webspeed.dk

Mødested

Hver torsdag eftermiddag kl. 14.30-

16.30.

• Daghøjskolen, Peder Lykkes Vej 63,

København S.

Bispebjerg-gruppen

Kontaktperson Gordon Steckel

Tlf. 3881 3962

Værestedet

Hver tirsdag (lige uger) kl. 15.00-17.00.

• Bispebjerg Hospital, personalekantinen,

bygning 60, stuen.

Kontaktperson: Gordon Steckel, tlf.

3881 3962.

Valby-gruppen

Kontaktperson Ole Søren Andersen

Tlf. 3616 6913

E-mail: andersen@cph-metronet.dk

Juleafslutning

Torsdag den 13. december 2007, kl.

17.00-20.00.

• Valby Kulturhus, Toftegårds Plads.

Mød op til årets sidste sammenkomst i

Valby. Pris: 20 kr. inkl. kaffe/te og lidt

lækkert kage/ostemad. Der vil også i

år være lotteri. Tilmelding til Tove, tlf.

3630 4270 eller Søren, tlf. 3616 6913

senest den 2/12-07.

Gå i Gang (bevæg dig glad)

- Sjov motion og hyggeligt samvær for

alle over 50

Den 5. december, den 12. december og

den 19. december 2007, kl. 19.00-

20.45.

• Nørrebro’s Sundhedscenter, Tranevej

27 A-B.

• Instruktør: En fysioterapeut.

Hele kroppen bliver arbejdet igennem

på en skånsom måde, så alle kan være

med, og vi veksler mellem de aktiviteter,

som I, som deltagere, finder sjovest.

Efter træning er der mulighed for en

forfriskning. Der skal nemlig også være

tid til hyggeligt samvær! Kontaktperson:

Ole Søren Andersen, tlf. 3616

6913/2940 1311.

Arrangør: Gå I Gang under Gang I Danmark

Projektet.

Østerbro-gruppen

Kontaktperson Inger Munck

Tlf. 3920 8845

Mødestedet

• Nygårdsvej 52, København Ø. Kl.

15.00-17.00.

Kontaktperson: Inger Munck, tlf. 3920

8845.

Tirsdag den 4. december – Juleafslutning.

Tilmelding til Inger Munck, tlf.

3920 8845 senest den 1/12-07.

Lyngby-Taarbæk

Formand Svend Christensen

Tlf. 4587 3523

E-mail: kongsager@webspeed.dk

Region Sjælland

Kalundborg

Slagelse

Odsherred

Frederiksværk-

Hundested

Holbæk Roskilde

Lejre

Greve

Sorø

Solrød

Ringsted Køge

Næstved

Lolland Guldborgsund

Faxe

Vordingborg

Fakse

Formand Ernst Hansen

Tlf. 5678 9050

Stevns

Greve

Formand Kurt Rasmussen

Tlf. 4615 2807

E-mail: viku.ras@jubii.dk

Guldborgsund

Formand Carl-Christian Kristiansen

Tlf. 5486 9643

E-mail: cck@adslhome.dk

Mødested

1. torsdag i måneden kl. 15.00-17.00.

• Områdecentret Bredebo, Bredebovej

1, Lyngby. Buslinie 182 og 183 kører

lige til døren.

Kontaktpersoner: Svend Christensen og

Ulla Kongsager, tlf. 4587 3523.

Rødovre

Fung. formand Solveig Heinsvig Jeppesen

Tlf. 3641 3202

Eftermiddagsmøder

3. onsdag i måneden kl. 15.00-17.00.

• Rødovregaard, “Hestestalden”,

Kirkesvinget 1, Rødovre.

Hyggeligt og socialt samvær. Kontaktperson:

Elly, tlf. 3641 2867.

Rudersdal

Formand Else Joensen

Tlf. 4581 7698

E-mail: elsejoensen@gmail.com

Tårnby-Dragør

Formand Ole Madsen

Tlf. 3250 4277

Foreningsmeddelelser

Komitéen har løbende annoncering i

”Folketidende” og/ eller ”Guldborgsund

Avis” før arrangementerne.

Motionsslangen

Motionsslangen i Nykøbing og Hannenovskoven

på Midtfalster er åbne hver

dag.

Holbæk

Formand Elly Sørensen

Tlf. 5918 2860

E-mail: elly_sorensen@diabetesforeningen.dk

Gå i Gang

Alle aktiviteter har udgangspunkt fra

Konsul Beyers Allé 2 i Holbæk og starter

alle onsdage kl. 14.00-16.00.

• De 4 årstider – vandreture med Naturvejleder.

• Gåture med og uden stave.

• Hensyntagen gymnastik.

Efter den fysiske aktivitet afsluttes med

hygge og kaffe (20 kr.)

Kontaktperson: Kurt Karsbæk Nielsen,

tlf. 5943 2023.

Næstformand Bananijarskaja Terane

Tlf. 3294 8483

Årsmøde

Tirsdag den 12. februar 2008, kl. 19.00-

22.00.

• Hovedbiblioteket, Kamillevej 10.

Valg af næstformand og kasserer samt

suppleanter.

Tilmelding til Ole Madsen, tlf. 3250

4277 senest den 1/2-08.

Vallensbæk

Formand Dorit Nielsen

Tlf. 4373 2850

E-mail: d.nielsen@vgpnet.telelet.dk

Ungegruppen

Region Hovedstaden

Formand Lisbeth Olsen

Tlf. 6166 6188

Børnefamiliegruppen

Region Hovedstaden

Formand Heidi Holtz-Nielsen

Tlf. 4585 4075

Besøg på Novo Nordisk

i Kalundborg

Onsdag den 23. januar 2008.

• Afgang med bus fra Holbæk Administrationscenter

kl. 18.00.

Oplysning om pris og tilmelding til Elly

Sørensen, tlf. 5918 2860 senest den

10/1-08. Begrænset antal deltagere.

Kalundborg

Formand Brittha Djernis

Tlf. 5929 3956

Infobutikken

Diabetesforeningen træffes hver fredag

kl. 10.00-13.00.

Husk, der er Café den 1. fredag i måneden

kl. 10.00-13.00.

• Lindegade 3.

Kom og mød andre diabetikere og få en

hyggelig snak.

Fredag den 7. december – Julehygge.

Stavgang

Forebyggende motion

Hver tirsdag og torsdag fra kl. 10.00-ca.

12.00.

• Dagcentret, Esbern Snaresvej 55,

Kalundborg.


66 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 67

• Instruktør: Ellen Christiansen, tlf.

5950 1326.

Stave kan lånes. Tilmelding ikke nødvendig.

Køge

Formand Johnna Andersen

Tlf. 5687 0435

E-mail: johnna@andersen.mail.dk

Juletræsfest

Søndag den 9. december 2007, kl.

14.30.

• Møllebocentret, Nr. Boulevard 101,

Køge.

Alle uanset alder er meget velkomne.

Der er gaver og godteposer samt brød

og sodavand til børnene. De voksne får

kaffe/te og brød. Pris for voksne: 20 kr.

Pris for børn: 15 kr. Det er vigtigt at

opgive navn og alder på barnet ved tilmelding

til Johnna Andersen, tlf. 5686

9083 eller e-mail: johnna@andersen.

mail.dk.

Lejre

Formand Vagn Frost

Tlf. 4619 4038 / 2897 8928

E-mail: vagn.esther@vip.cybercity.dk

Glad motion

Hver tirsdag kl. 13.00-15.00. Ferie i juli

og december.

• Fælleshuset Nødager, Gevninge.

“Glad motion” og socialt samvær for

diabetikere og pårørende. Instruktør:

Birte Stampe, tlf. 4640 2447.

Varedeklarationer

Tirsdag den 15. januar 2008, kl. 19.30.

• Hvalsø Brugs.

En diætist kommer og fortæller om,

hvordan man læser varedeklarationer på

diverse varer. Der serveres kaffe/te med

diabetesvenligt brød.

Lolland

Formand Anne Petersen

Tlf. 5495 5121

E-mail: storstroem@diabetesforeningen.dk

Kostvejledning

Tirsdag den 15. januar 2008, kl. 19.00.

• Seniorcentret, Klostergade, Nakskov.

• Foredragsholder: Jannie Ottosen.

Bachelor i ernæring og sundhed.

Jannie Ottosen fortæller om sund kost,

når du har type 1 og type 2 diabetes, og

hvis du vil tabe dig. Alle er velkomne.

Det koster 20 kr. inkl. kaffe, te og brød.

Tilmelding til Jette Nielsen, tlf. 5492

5195, Anne Petersen, tlf. 5495 5121 eller

e-mail: storstroem@diabetesforeningen.dk

senest den 11/1-08.

Næstved

Formand Else Lund Jensen

Tlf. 5573 0255

Mødested

1. mandag i hver måned kl. 10.00-

12.30. Den 3/12 – 7/1 og 4/2.

• Sundhedscentret, Præstøvej 67, lokale

25 i kælderen, Næstved.

Der er indgang i gården og gode parkeringsmuligheder

og busstoppested

lige udenfor. Kig ind, hvis du har brug

for en snak eller et godt råd fra andre

diabetikere. Mødestedet er handicapvenligt.

Kontaktpersoner: Inge-Lise Top,

tlf. 5572 8510 eller Bente Fris, tlf. 5577

2209.

Patientforeningernes Info-sted

Kom og mød os den anden onsdag i

hver måned fra kl. 10.00-12.00.

• Forhallen på Storstrømmens Sygehus,

Ringstedgade 61, Næstved.

Velkommen siger Pia, Bente og Inga.

Odsherred

Formand Kim Lindholm

Tlf. 5965 6733 / 2972 4534

E-mail: odsherred@gmail.com

Ringsted

Formand Birthe Jensen

Tlf. 5783 2962 / 2929 7661

E-mail: fredensvej3@stofanet.dk

Nyt i Ringsted Lokalkomité

Hjemme hos Bente og Vagn: Vi stiller

os til rådighed for diabetikere, som

vejledere af varedeklarationer, pjecer.

indkøbsvejledning, tilskud med mere.

Tlf. 4879 1412.

Februar-marts

Foredrag om neuropati af læge Anders

Dejgård. Se mere i næste nummer af

diabetesbladet.

Roskilde

Formand Helle Larsen

Tlf. 4638 4679

Slagelse

Formand Hanne Furland

Tlf. 5838 2512

E-mail: hahofurland@mail.dk

Mødestedet i Korsør

2. onsdag i hver måned kl. 14.00-16.00.

• Korsør Apoteks tidligere mødelokale,

Kirkepladsen.

Vi mødes til hyggeligt samvær. Kontaktperson:

Hanne Furland, tlf. 5838 2512.

Mødested

2. torsdag i hver måned kl. 14.00-

16.00.

• Svaneapoteket, City 3, Slagelse.

Vi mødes til hyggeligt samvær. Kontaktperson:

Hanne Furland, tlf. 5838 2512.

Solrød

Formand Carsten Qvist

Tlf. 5614 7202

Sorø

Formand Vivi Sørensen

Tlf. 5784 5417

Vordingborg

Formand Anita Matthiessen

Tlf. 5538 1709

E-mail: anita.stahr@hotmail.com

Stevns

Formand Søren Schmidt

Tlf. 2258 8203

E-mail: schmidter39@hotmail.com

Ungegruppen

Region Sjælland

Formand Kenneth Juul Nielsen

E-mail: diabetessj@gmail.com

Børnefamiliegruppen

Region Sjælland nd

Formand Dorte Kjørup

Tlf. 5650 1412

Fanø

Region Syddanmark

Varde

Esbjerg

Tønder

Billund

Vejen

Vejle

Kolding

Haderslev

Aabenraa

Fredericia

Middelfart

Sønderborg

Assens

Nordfyns

Odense

Nyborg

Fåborg-

Midtfyn

Svendborg

Ærø

Assens

Formand Louise Broe Zachariassen

Tlf. 6479 2712

Billund

Formand Mikaela Bang

Tlf. 4096 3934

E-mail: mikaelabang@hotmail.com

Kerteminde

Langeland

Motivationsgruppe i Grindsted

Start onsdag den 23. januar 2008.

Første gang kl. 19.00-21.00. Efterfølgende

gange fra kl. 16.30-19.30 – i alt

12 gange.

• Frivillighedscentret, Frisam, Banegårdsvej

45.

Tilmelding til instruktørerne: Lise

Thomsen, tlf. 7532 2669/2364 3689

– e-mail: lise@dahlthomsen.dk eller

Dorte Andersen, tlf. 7517 4580/6044

8537 – e-mail: baatgaard@paradis.dk.

Esbjerg

Formand Poul Venborg Pedersen

Tlf. 7518 0151

OBS OBS OBS

Diabetesrådgivningen i Esbjerg

Jyllandsgade 79C, Esbjerg

NEDLÆGGES PERMANENT pr. 1.

december 2007.

Diabetescafe i Esbjerg

Den 1. tirsdag i måneden kl. 16.00-

18.00. (Ferie i juli, august og januar).

Første gang tirsdag den 5. februar 2008.

• Vindrosen, De Frivilliges Hus, Teglværksgade

1, Esbjerg.

Her kan diabetikere, pårørende og diabetesinteresserede

mødes over en

kop kaffe/te. Der vil altid være repræsentanter

fra lokalkomitéen.

Du kan købe Diabetesforeningens bøger

og få gratis materialer udleveret.

Kontaktperson: Hanne Pedersen, tlf.

2214 1497.

Stavgang

Onsdage kl. 16.30-17.30

Tilmelding til Iben tlf. 7614 1416.

Der er løbende indtag, og der er en

lille egenbetaling – ring og hør nærmere.

Diabetescafe i Ribe og Bramming

I samarbejde med Vindrosen og Esbjerg

Kommune vil vi også starte cafe

der, når de har lokaler klar.

Motivationsgruppe

Nyt hold starter onsdag den 16. januar

2008, kl. 19.00.

• Vindrosen, De Frivilliges Hus, Teglværksgade

1, Esbjerg.

Tilmeld dig hos Gitte, tlf. 2143 9004.

Julehygge

Torsdag den 6. december 2007, kl.

14.00-16.00.

• Vindrosen, De Frivilliges Hus, Teglværksgade

1, Esbjerg.

Til gavelegen: Husk en lille pakke til

max 20 kr. Tilmelding til Hanne Pedersen,

tlf. 2214 1497.

Fanø

Formand Henning Jeppesen

Tlf. 7516 2044

Fredericia

Formand Alex Bang Thomsen

Tlf. 7592 0176

Banko

Hveranden fredag i lige uger, kl. 18.45.

• Fredericia Ny Bankohal, Nørre Brogade

131, Fredericia.

Kontaktpersoner: Alex Bang Thomsen,

tlf. 7592 0176 eller Tonny Jensen, tlf.

7594 1934.

Motion

Vores aftale med motionscentret

“Forever” er stadig gældende. Vis dit

medlemskort til Diabetesforeningen og

få rabat. 14 dages gratis træning. Ring

og hør nærmere hos Birte Eskildsen, tlf.

tlf. 7593 1252 eller direkte til “Forever”,

tlf. 7591 2888 og spørg efter Åge.

Faaborg-Midtfyn

Formand Grethe Holm

Tlf. 6265 2540

E-mail: glh@12mail.dk

Haderslev

Formand Solveig Gajda

Tlf. 7451 4562 / 2679 4562

Latterkursus/Årsmøde

Tirsdag den 15. januar 2008. kl. 19.00.

• Bispen, Bispebroen 3, Haderslev.

• Foredragsholder: Latterinstruktør Else

Bie.

Kan latter virke helbredende? Kan diabetikere

få det bedre med et godt grin?

Else Bie, kendt fra ugeblade, er på programmet.

Årsmøde efter vedtægterne.

Tilmelding til Solveig, tlf. 7451 4562

senest den 13/1-08.

Husk vi har Motivationsgruppe

i Haderslev

Kontakt Mona-Klara Lautrup, tlf. 7452

1505.

Kerteminde

Formand Leo Mortensen

Tlf. 6538 1473

Kolding

Formand Karen Hein

Tlf. 7551 0102

For højt – eller for lavt blodsukker?

Onsdag den 30. januar 2008, kl. 19.00.

• Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4,

Kolding.

• Foredragsholder: Ulla Lendal.

Ulla Lendal er selv en erfaren diabetiker

og har også hjerteproblemer. Ulla sidder

ved Diafonen og besvarer spørgsmål.

Foredraget vil handle om for høje eller

for lave blodsukre, hvad gør vi ved det,

og hvad er konsekvensen af det? Pris:

25 kr. inkl. kaffe og brød.

Tilmelding til Karen Hein, tlf. 7151

0102 eller Jytta Stage, tlf. 7551 3191

senest den 18/1-08.

Langeland

Formand Uwe Ziemann

Tlf. 6250 2716

Middelfart

Formand Henrik Elbæk

Tlf. 6446 2455

OnsdagsCafé

Onsdage kl. 15.00-17.00.

• Sangerborgen Skjold, Stationsvej 24,

Middelfart.

Onsdag den 5. december – Julehygge


6 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 6

– spil – sang. Et sangkor kommer og

synger julesange.

Café-eftermiddag – Pris: 25 kr. Kontaktperson:

Gudrun 6441 1485.

Gåture/stavgang

Vi mødes mandag aften kl. 18.30-20.00.

Information om startsted. Kontakt:

Jonna, tlf. 6441 1901.

Nordfyn

Formand Freddy Pedersen

Tlf. 6480 1935

E-mail: freddymanden@yahoo.dk

www.diabetesnordfyn.dk

Nyborg

Formand Knud Erik Madsen

Tlf. 6531 0188

Odense

Fung. formand Betty Krorby

Tlf. 6317 6077

www.diabetes-odense.dk

Stavgang

Odense Lokalkomité bakker op om

stavgang og henviser interesserede til

Bolbro Idrætsforening, tlf. 6616 7914

eller Korup Idrætsforening, tlf. 6594

1207.

Mødested

Torsdag den 6. december 2007, kl.

14.30-16.30.

• Marienlund Hovedgård, Skibhusvej

270, Odense C. (Bus 11).

Kig ind og få en snak med andre diabetikere/pårørende.

Pris: 25 kr. Vi serverer

gløgg og æbleskiver og hygger os med

pakkespil, så alle bedes medbringe en

lille gave (værdi max 30 kr.). Har du

spørgsmål, kan du kontakte Annelise

Rasmussen og Verner Larsen, tlf. 6597

8660 (kun un hverdage kl. 18-20).

Fødder og diabetes

Torsdag den 24. januar 2008, kl. 19.00-

21.30.

• Odense Kultur og Idrætshus, Stadionvej

50, Odense V.

Vi taler om fodterapi samt velegnede

skotyper og fodtøj, en vigtig detalje for

alle diabetikere. Pris: 25 kr. inkl. kaffe/te

og brød.

Mødestedet

Torsdag 7. februar 2008, kl. 14.30.-

16.30.

• Marienlund Hovedgård, Skibhusvej

270, Odense C. (Bus 11).

Kig ind og få en snak med andre diabetikere/pårørende.

Alle interesserede

er velkomne. Pris: 25 kr. inkl. kaffe/te

og brød. Har du spørgsmål, kan du

kontakte Annelise Rasmussen og Verner

Larsen, tlf. 6597 8660 (kun hverdage

kl. 18-20).

Svendborg

Formand Leif Nybo

Tlf. 6222 3524

Julearrangement

Tirsdag 4. december 2007, kl. 18.00.

• Levnedsmiddelskolen.

Igen i år tilbereder eleverne en spændende

julebuffet. Derefter sang og lotteri.

Begrænset deltagerantal. Pris: 100

kr. ekskl. drikkevarer.

Bindende tilmelding til Leif Nybo, tlf.

6222 3524 senest den 2/12-07.

Julehygge

Onsdag den 19. december 2007, kl.

19.00.

• Færgegården, Færgevej, Svendborg.

Arbejdersangkoret synger for og med os

– kom i den helt rigtige julestemning.

Der serveres gløgg, æbleskiver og kaffe.

Pris: 35 kr. Tilmelding til Leif Nybo, tlf.

6222 3524 senest den 17/12-07.

“Lorteland”

Torsdag 24. januar 2008, kl. 19.00.

• Skallen, Møllergade 99, Svendborg.

• Foredragsholder: Hans Fl. Kragh.

Hans Fl. Kragh taler og lægger op til

debat, ud fra hans bog “Lorteland”.

Pris: 30 kr. Tilmelding til Leif Nybo, tlf.

6222 3524 senest den 22/1-08.

Sønderborg

Formand Elin Marie Nielsen

Tlf. 7443 0494

Bevæg dig glad med Fodslaw

Hver torsdag kl. 14.00.

6. december – Idrætshøjskolen.

13. december – Julehygge – Skovvej 4.

10. januar – Start på nyt år (plan

udleveres).

• Instruktører: Ruth Holm, Fodslaw

Sønderborg, tlf. 7448 7372 og Elin

M. Nielsen, tlf. 7443 0494.

Bare mød op – du skal ikke tilmelde

dig. Du kan gå i moderat tempo,

gerne i socialt samvær. Du kan gå med

hjælpemiddel, fx stave eller rollator. Vi

går ca. 1 time eller mindre – alt efter

deltagernes kondition. Der vil altid være

hold, der passer til den enkelte deltager

mht. længde/hastighed. Tag godt fodtøj

på og tøj, der passer til vejret. Få en god

oplevelse i vores smukke egn sammen

med andre.

Tønder

Ingen formand pt.

Varde

Formand Arne Jensen

Tlf. 7528 9227

Vejen

Formand Hans Magnus Madsen

Tlf. 7539 6076

Vejle

Formand Jens Mortensen

Tlf. 7585 9193

Aabenraa

Formand Anette Kaufmann Tranberg

Tlf. 7362 0160

E-mail: anette-tranberg@ofir.dk

Jule-gåtur

Torsdag den 27. december 2007, kl.

14.00.

• Løjt Hallen.

Der er både en kort og en lang tur.

Varighed ca. 1 time og 2 timer. Ingen

tilmelding.

Arrangør: Gå i gang – Jette Tagesen, tlf.

2344 1670.

Børnefamiliegruppen

Region Syddanmark

Formand Poul Madsen

Tlf. 7610 0458

Ungegruppen

Region Syddanmark

Formand Michael Skjødt Sørensen

Tlf. 6167 6764

Region Midtjylland

Skive

Lemvig

Struer

Viborg

Randers

Norddjurs

Holstebro

Silkeborg

Favrskov

Syddjurs

Herning

Århus

Skanderborg

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

Odder

Horsens

Samsø

Hedensted

Favrskov

Formand Birgit Busch

Tlf. 8696 8084

Hedensted

Formand Steen Jørgensen

Tlf. 7580 2557 / 2225 7309

Herning

Formand Eva Spelling

Tlf. 9714 9686

E-mail: spelle@get2net.dk

Rundvisning i Løveapotekets nye lokaler

Onsdag den 23. januar 2008, kl. 19.00.

• Bredgade 45 i Herning.

Vi ser det nye robotsystem for medicinudlevering

og hører om medicin for diabetikere,

hvornår tager man den? Hvilke

hjælpemidler er der, og hvordan bruges

de? Begrænset deltagerantal. Entre: 30

kr. inkl. kaffe og brød. Tilmelding til

Eva Spelling, tlf. 9714 9686 – e-mail:

spelle@get2net.dk eller Magny Kristensen,

tlf. 9712 8063 senest 17/1-08.

Årsmøde den 26/2-0

Se program i næste nr. af diabetesbladet.

Holstebro

Formand Knud Æbelø

Tlf. 9742 9215

E-mail: abelo@email.dk

Fortsætter – Motivationsgruppe

Den 1. mandag i hver måned fra kl.

17.00-21.00.

• Ellebækskolen, hjemkundskabslokale.

Kontaktperson: Jens Møller, tlf. 9741 2112.

Motivationsgruppe i Holstebro

Tirsdag den 15. januar 2008, kl. 19.00-

21.00.

Motivationsgruppen mødes herefter

hver tirsdag kl. 17.30-21.30.

• Hjemkundskabslokalet, Ellebæk

Skole, Holstebro.

Motivationsgruppens formål er: At motivere

og støtte hinanden til en sundere

Anholt

(Norddjurs)

livsstil. At fastholde hinanden i ændrede

kost- og motionsvaner og i et evt.

rygestop. At blive bedre til egenkontrol

af sygdommen. Fysiske aktiviteter og

evt. vægtkontrol. Tilmelding til Irma

Thomsen, tlf. 9742 0574 (dag) / tlf.

9610 7234 (aften) eller Astrid Christensen,

tlf. 9749 2371.

Horsens

Formand Cathrine Holm

Tlf. 7562 4534 – ml. kl. 10-11

Mødested for diabetikere

1. tirsdag i hver måned kl. 14.30-16.30.

• Sund By Butikken, Nørretorv 2, Horsens.

Kontakt: Aase Filskov Andersen, tlf.

7562 0877 eller Mette L. Hansen, tlf.

7561 8828.

Motions- og afspændingshold

Hver mandag kl. 12.30-13.30.

• Kildebakken, Horsens.

Leder: Sonja Axelsen, tlf. 2256 3495.

Svømning

Fredage i lige uger kl. 19.00-20.00.

• Lindehøj, Langmarksvej, Horsens.

Kontakt: Lone Hyldgaard, tlf. 6179 7807.

Lemvig

Formand Vibeke Bastrup Rasmussen

Tlf. 9782 2341

E-mail: tomrasmussen@post.tele.dk

Norddjurs

Formand Kenney Ranker Hansen

Tlf. 2812 6751

E-mail: ranker@ranker.dk

Mail-liste

Få mere info fra din lokalkomité

Vil du med på vores mail-liste, så send

en mail til: norddjurs@ranker.dk. Så

sender vi nyheder og andet til dig pr.

mail fra lokalkomitéen.

Hyggemøde

Den 1. mandag i hver måned kl. 19.30.

• Grenå Naturskole, Klitten 1, Grenå.

Vi hygger over kaffen, og snakker om

stort og småt. Ingen tilmelding. Kontaktperson:

Ella Rasmussen, tlf. 8638 4116.

Stavgang i Grenå

Hver onsdag kl. 18.30-19.30.

• Grenå Naturskole, Klitten 1, Grenå.

Mød op med eller uden stave, så går vi

en tur. Kontaktperson: Ella Rasmussen,

tlf. 8638 4116.

Odder

Formand Klaus Ejdesgaard Pedersen

Tlf. 8654 3466

Randers

Formand Peter Kryger Mørk

Tlf. 8641 0884

E-mail: petermoerk@post.tele.dk

Mødested

• Randers Sundhedscenter, Vestervold

4, Randers.

Vi vil være i sundhedscafeen i stueetagen

med adgang fra Vestergade. Busserne

2-10-11 kan bruges.

Der er gratis parkering i Jernbanegade

Tema: Mestring af egen sygdom.

Onsdag den 9. januar 2008, kl. 16.00.

Hvad kan fodterapeuter gøre for dig?

Onsdag den 13. februar 2008, kl.

16.00.

Det seneste nye omkring diabetikerkost.

Ringkøbing-Skjern

Formand Ulla Kjeldsen

Tlf. 4076 3950

www.123hjemmeside.dk/diabetesringkobing

Stavgang

Vi har stavgang hver onsdag, kl. 14.00.

Alle er velkomne. Kontaktpersoner:

Ulla Larsen, tlf. 9733 5231 eller Ulla

Kjeldsen, tlf. 4076 3950.

Café-dag

Julehygge

Torsdag den 13. december 2007, kl. 19.00.

• Medborgerhuset.

Kontaktperson: Ulla Kjeldsen, tlf. 4076

3950.

Samsø

Formand Svend Erik Stabel

Tlf. 8659 3084

Silkeborg

Formand Birgitte Derlev

Tlf. 8680 6263

www.diabetes-silkeborg.dk

Mødested

1. tirsdag i hver måned, kl. 19.00-21.00.

• De Frivilliges Hus, Vestergade 81 C,

Silkeborg.

Kom og få en snak med andre diabetikere.

Kontaktperson: Inga Skov, tlf.

8681 8134.


70 Diabetes nr. 6 | December 2007 Diabetes nr. 6 | December 2007 71

Skanderborg

Formand Henning Berthel

Tlf. 8657 0105

Skive

Formand Kaj Ove Miltersen

Tlf. 9752 3397

Årsprogram

Medlemmerne vil i begyndelsen af 2008

få tilsendt programmet med omtalen af de

planlagte aktiviteter i det kommende år.

Hvorfor? Hvordan?

Torsdag den 17. januar 2008, kl. 19.00-

21.00.

• Akivitetscentret, Odgaardsvej 15 A,

Skive.

Overvejelser om årets mødeprogram.

Komitéen lægger op til en drøftelse.

Hvorfor gør vi diabetesforeningsarbejdet?

Hvordan gør vi det? Tilmelding på

tlf. 9756 4274 senest 2 dage før mødet.

Struer

Formand Dennis Snitgaard

Tlf. 9784 1908

Syddjurs

Formand Else Sørensen

Region Nordjylland

Thisted

Morsø

Jammerbugt

Vesthimmerland

Hjørring

Brønderslev-

Dronninglund

Aalborg

Rebild

Mariagerfjord

Frederikshavn

Læsø

Brønderslev-Dronninglund

Formand Susanne Skrydstrup Pedersen

Tlf. 9811 0929

Frederikshavn

Formand Johannes L. Madsen

Tlf. 9842 8898

E-mail: lindgaard.m@webspeed.dk

Mødestedet i Frederikshavn

1. mandag i hver måned, kl. 14.00-16.00.

Ferie i juni, juli, august og december.

• Skolegade 8 (ved maskinhallen),

Frederikshavn.

Tlf. 3070 0115

E-mail: diabetes@roendesnet.dk

Viborg

Formand Søren Sørensen

Tlf. 9754 8473 / 2361 4873

Århus

Formand Lone Kejlstrup

Tlf. 8610 1439 / 6168 0822

E-mail: kejlstrup@stofanet.dk

www.diabetesaarhus.dk

Mødested: Diabetesbutikken

Første og sidste lørdag i hver måned kl.

10.00-13.00. (Lukket i juli og december).

Diabetesforeningen Århus, Ivar Huitfeldtsgade

74, Århus N., tlf. 8616 4606.

Sundhedscentret i Århus

Første mandag i måneden fra kl. 16.00-

18.00. Anden lørdag i måneden fra kl.

10.00-13.00.

• Jægergårdsgade 97, Århus C.

Kom og få en snak om diabetes.

Aktive mandage – mest for ældre

Hver mandag (fra september til maj) kl.

13.00-15.30.

• Langenæs Handicapcenter, Langenæs

Kontaktperson: Birthe Christensen, tlf.

9842 8531.

Skagen

Kontaktperson: Kai Pedersen, tlf. 9845

0461/e-mail: kai.jytte@stofanet.dk.

Stavgang

Hver tirsdag kl. 10.00-11.00.

• Start fra Skolegade 8.

Information og tilmelding hos Johannes

Madsen, tlf. 9842 8898.

Gymnastik

Hver onsdag kl. 10.00-11.00.

• Ældrecentret, Parallelvej 6.

Tilmelding til Johannes Madsen, tlf.

9842 8898.

Hjørring

Formand Jørgen Pedersen

Tlf. 9892 6107

E-mail: diabeteshjoerring@stofanet.dk

Jammerbugt

Formand Torben Falgren

Tlf. 9823 1998 / 2946 1998

Alle 21, Århus C.

Der laves en times let gymnastik, vi

diskuterer diabetesrelaterede emner og

indimellem synger vi en sang. Kontaktpersoner:

Ragna Tholstrup, tlf. 8621

0632 og Lone Kejlstrup, tlf. 8610 1439.

Børnefamiliegruppen

Region Midtjylland

Formand Dorthe Lund Pedersen

Tlf. 8648 4049

E-mail: dlp@vestdjursnet.dk

Juletræsfest- børnegruppen Herning

Søndag den 2. december 2007.

Kontaktperson: Tove Albertsen, tlf.

9737 6336.

Ungegruppen

Region Midtjylland

Formand Louise Krarup

Tlf. 8629 8728

E-mail: kontakt@ungmidt.dk

Web-site: www.ungmidt.dk

Hjemmesiden

På hjemmesiden findes der flere oplysninger

om os samt medlemmernes direkte

mail-adresser, som er “fornavn”@

ungmidt.dk.

Julebowling og julefrokost

Onsdag den 5. december 2007, kl. 18.00.

• Han Herred Bowlingcentret, Håndværkervej

15-17, Fjerritslev.

Kontaktperson: Torben Falgren, tlf.

9823 1998.

Læsø

Formand Kent Kristiansen

Tlf. 9849 8398

E-mail: vklaesoe@tdcadsl.dk

Mødested

3. onsdag i måneden kl. 19.30-21.30.

• Østerby i vores Servicecenter.

Aftenkomsammen. Kontaktperson: Kent

Kristiansen, tlf. 9849 8398.

Mariagerfjord

Formand Kirsten Christensen

Tlf. 9854 7057

E-mail: khfc@webspeed.dk

www.123hjemmeside.dk/diabetes-mariagerfjord

Julehygge

Tirsdag den 4. december 2007, kl. 19.00.

• Bie Center, Hobro.

Pris: 30 kr. inkl. kaffe og æbleskiver. Tilmelding

på tlf. 9828 4746 eller tlf. 9854

7057 senest den 2/12-07.

Morsø

Formand Elin Brandhøj

Tlf. 9774 1460

Rebild

Formand Heidi Bilenberg Pihl

Tlf. 8641 3416 / 4074 3208

www.diabetesforeningen-rebild.dk

Thisted

Formand Jane Kloster

Tlf. 9792 6086

Vesthimmerland

Formand Carsten Holm Nielsen

Tlf. 9867 1250

Diabetesskole – et godt liv med

diabetes

Ugekursus 1 gang om måneden.

• Farsø Sygehus, Diabetesskolen, Højgårdsvej

11, Farsø.

• Kontaktpersoner: Diabetessygeplejerske

Anne Dorthe Muurholm og

overlæge Henning Rønne.

Yderligere oplysninger hos med. sekretariat

på tlf. 9865 7126. Henvisning via

Diabetesambulatorium eller egen læge.

Information fra lokalkomiteen

Medlemmer der ønsker hurtig og direkte

information fra lokalkomitéen kan

maile deres e-mail-adresse til Henning

Olsen på ho@tdcspace.dk. Oplysninger

om arrangementer og øvrige aktiviteter

(Diabetesnyt) vil herefter blive sendt, så

snart de foreligger.

Motivationsgruppe

Hver mandag kl. 15.00-17.30.

• Løgstør skole (skolekøkkenet), Bøgevej

5, Løgstør.

Madlavning, motion, drøftelse af diabetesemner

og socialt samvær.

Yderligere oplysninger ved Britta Gjettermann,

tlf. 9866 3055, Lars Peter Haparanda,

tlf. 9866 4260 eller Henning

Olsen, tlf. 9863 3434.

Aalborg

Formand Dorte Hinzmann

Tlf. 9832 6120

E-mail: hinzmann@mail.dk

www.diabetesaalborg.dk

Diabetescaféen

Den 1. torsdag i måneden fra kl. 19.00-

21.00 (undtagen i juli, august og december).

• Foreningshuset/Ældresagens lokaler,

Vesterbro 62A, Aalborg.

Her kan diabetikere, pårørende og diabetesinteresserede

mødes over en kop

kaffe/te. Der vil altid være repræsentanter

for lokalkomitéen.

Indsamlingskoordinatorer til Sukkersyge Børns Dag

Ja, jeg vil gerne være indsamlingskoordinator

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Tlf.: E-mail:

Bopælskommune:

Evt. medlemsnummer:

Bemærk, at vi ikke længere har træffetid i

Brugerbutikken på Aalborg Sygehus Nord.

Medlemstilbud

- Store besparelser på billetter til Haraldslund

Svømmehal og Motionscenter,

Kastetvej 83, Aalborg. Oplysninger om

priser samt bestilling af billetter kan

ske til Lone P. Kjeldsen, tlf. 9879 0510.

Vi starter indkøb af billetter i takt med

efterspørgsel.

Ungegruppen

Region Nordjylland

Formand Flemming Kær

Tlf. 2077 6936

E-mail: ungnord@juice.dk

Generalforsamling

Søndag den 13. januar 2008.

Efter det første år med vores ungdomsgruppe,

er det nu tid til at søge nye

kræfter og udpege Hovedbestyrelsen.

Håber derfor, at DU møder op og giver

din stemme eller opstiller, så vi igen kan

få gang i det for de unge diabetikere i

Nord! Tid og sted oplyses ved tilmelding

til Flemming, tlf. 2077 6936 – email:

ungnord@juice.dk senest 5/1-08.

Børnefamiliegruppen

Region Nordjylland

Formand Carsten Linkhusen

Tlf. 9841 0959

E-mail: linkhusen@webspeed.dk

Du vil få tilsendt materiale med alle relevante informationer.

Kuponen sendes til: Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. Mrk. Sukkersyge Børns Dag 2008


OneTouch ® er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. ©LifeScan Danmark 2007.

Hvilken farve

vælger du?

Nu kan du få OneTouch ®

UltraEasy ® i 3 nye flotte

farver.

Køb din foretrukne farve hos

Hermedico for kr. 125,-.

Begrænset antal – så længe

lager haves.

Sådan bestiller du:

Ring til Hermedico på telefon

3325 6969, send en e-mail til

kundeservice@hermedico.dk

eller besøg Hermedicos butik

i Vermundsgade 38, 2100

København Ø.

Prisen er ekskl. efterkravs- samt leveringsomkostninger.

Godt brød – sundt og sødt indeholder opskrifter på sundt og lækkert bagværk.

Bogens 40 opskrifter giver inspiration til fornyelse af det daglige brød.

Der er opskrifter på groft og fi nt brød til morgenmad, frokost, madpakkebrød og

brød som tilbehør til den varme mad. Der er også lækkerier til kaffen og sjove

snacks til en hyggelig aften.

Godt brød – sundt og sødt er til alle med diabetes og deres pårørende. Bagebogen

henvender sig også til alle andre, der vil spise sundt.

DIABETESFORENINGEN

w w w . d i a b e t e s . d k

ISBN 87-85066-22-2

e-mergency 04419

Bestillingsliste Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på www.diabetes.dk

Pris medlem/ikke-medlem

Godt brød

– sundt og sødt

40 opskrifter på brød og kager med gær

DIABETESFORENINGEN




___ stk. Kager – der smager

Opskrifter på gærkager, scones, formkager,

lagkager, roulader, småkager og dessertkager.

Pris 30/50 kr.

___ stk. Dejlige desserter

43 opskrifter på desserter med mindre fedt

og sukker.

Pris 30/50 kr.

___ stk. Sund mad når du har diabetes

Introduktionspjece for voksne diabetikere om principperne

for diabeteskost, herunder valg af madvarer.

Pris 10/20 kr.

___ stk. Mad til børn og unge

Giver viden om vigtigheden af balance mellem kost,

motion og insulinbehandling. Pjecen dækker både

hverdag og fødselsdag.

Pris 10/20 kr.

___ stk. Fisk – let og godt

Fisk er et sundt og slankt alternativ til kød. Med

Diabetesforeningens minibog om fisk og skaldyr får du

inspiration til sund og lækker hverdags- og gæstemad,

som er enkle og nemme at gå til. Alle opskrifter er

energiberegnede.

Pris 30/50 kr.

___ stk. Julemad

– kager og konfekt

Opskrifter og gode råd om julemad,

julefrokost, julebagning, varme

drikke, konfekt og andre julegodter

til diabetikere.

Pris 30/50 kr.

___ stk. Gode råd til type 1 diabetikere

Pjecen gennemgår grundigt diabeteskosten og forholdsregler

ved sport, sygdom m.m.

Pris 10/20 kr.

___ stk. Godt brød – sundt og sødt

40 opskrifter på brød til sommerens sidste grillaftener,

til madpakken nu hvor ferien er ovre

eller til gæstebordet, når der skal serveres boller

og kage.

Pris 30/50 kr.

___ stk. Madmappe

– mad med glæde

Nu kan du klippe opskrifterne ud fra bladet

og gemme dem i madmappen.

Pris 20/30 kr.

Grønsager – let og sundt året rundt indeholder opskrifter på grønsagsretter,

der kan anvendes som tilbehør til fx den varme mad. Bogens 44 opskrifter giver

idéer til fornyelse af det daglige grønsagstilbehør og dermed også inspiration til at

spise fl ere grønsager.

Der er opskrifter på retter med rå, bagte, stegte og kogte grønsager. Der er også

forslag til at bruge grønsager til sovse, dip m.m. Bogen kan bruges hele året, da

opskrifterne dækker sæsonernes forskellige udbud af grønsager.

Grønsager - let og sundt året rundt er til alle med diabetes og deres pårørende.

Grønsagsbogen henvender sig også til alle andre, der gerne vil spise fl ere grønsager.

DIABETESFORENINGEN

w w w . d i a b e t e s . d k

e-mergency 06938

Grønsager

– let og sundt året rundt

44 opskrifter på tilbehør med grønsager

DIABETESFORENINGEN

06938 minik_grøntsager_omslag.in44 44 7/11/06 12:01:22 PM

___ stk. Mad fra mange lande

Bliv inspireret til årets feriemål. Spændende

opskrifter fra det sydlige køkken,

som inspirerer til hverdag og fest og

rummer information om madkulturen i

landene omkring Middelhavet.

Særtilbud – HALV PRIS

Pris 50/60 kr.

___ stk. Sødt og surt

– syltning for diabetikere

Bogen rummer 55 opskrifter på dejlige marmelader,

syltetøj, syltede grønsager, drikke og kryddereddiker.

Pris 30/50 kr.

___ stk. Let mad

Slankemad til diabetikere og andre, der vil tabe sig.

Inspiration til sund og spændende slankemad.

Pris 40/50 kr.

___ stk. God mad til små gryder

154 spændende opskrifter på traditionelle og moderne

diabetesretter til morgen, frokost og aften, hverdag og

fest, sommer og vinter.

Pris 60/80 kr.

___ stk. Diabetesmad – til hverdag og fest

Bogen indeholder 130 spændende

opskrifter på velsmagende diabetesmad.

Pris 60/80 kr.

___ stk. Grønsager – let og

sundt året rundt

44 opskrifter på tilbehør til den daglige mad – både

det kolde og det varme. Retterne er hverdagsretter,

og der indgår en lang række af de grønsager, der kan

købes i løbet af året.

Pris 30/50 kr.

___ stk. Gode råd til type 2 diabetikere

Pjecen uddyber de generelle råd og vejledninger i

"Sund mad når du har diabetes".

Pris 10/20 kr.

___ stk. Kulhydrater og diabetes

Giver grundlæggende viden om kulhydrater og deres

påvirkning af blodglukosen.

Pris 10/20 kr.

___ stk. Ned i vægt

Pjecen indeholder gode råd om slankekost, tilberedning

og forslag til en daglig kost på 5000 kJ (1200

kcal).

Pris 10/20 kr.

___ stk. Den Lette Start

Den Lette Start er på 100 sider og indeholder først og

fremmest kostråd samt 75 praktiske opskrifter på let

daglig mad.

Pris 60180 kr.


Hæfter og pjecer

___ stk. Patientvejledning – Type 1 diabetes

En praktisk “håndbog” til livet med type 1 diabetes.

Den kan bruges som opslagsværk.

Hæftet er gratis.

___ stk. Med din hjælp – sådan støtter du

Diabetesforeningens arbejde

Information og forskning giver gode resultater.

Hæftet er gratis.

___ stk. Socialguide

Hæfte om den sociale lovgivning, pensioner, medicintilskud,

adoption, legater, forsikringer og kørekort.

Hæftet er gratis.

___ stk. Lev livet lidt lettere

med diabetes

Pjecen er gratis.

___ stk. Merudgifter til diabetesmad

Oplysningsskema om merudgifter til diabetesmad.

Pjecen er gratis.

___ stk. Gode råd – når en diabetiker

kommer til middag

En guide til dig der gerne vil gøre noget ekstra for dine gæster.

Pris 10/20 kr.

___ stk. Sport og type 1 diabetes

Praktiske råd om mad og drikke.

Pris 10/20 kr.

___ stk. Behandlervejledning

Omhandler anbefalingerne for diabetesdiæt.

Pris 30/30 kr.

___ stk. Hjertet og diabetes

En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb.

Hæftet er gratis.

___ stk. Neuropati og diabetes

En vejledning om diabetisk nervesygdom.

Hæftet er gratis.

___ stk. Diabetes og nyrer

En vejledning i, hvordan man som diabetiker passer bedst på

sine nyrer.

Hæftet er gratis.

Indsend til:

Medlemsnummer:

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Ean nr.:

Bestillingsliste Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på www.diabetes.dk

Pris medlem/ikke-medlem

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1,

5000 Odense C, tlf. 6612 9006, fax 6591 4908

Der tillægges forsendelsesomkostning på 15 kr. uanset bestillingens størrelse.

Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være ikke-medlemsprisen der

faktureres.

Type 1 Diabetes

hos børn, unge og

unge voksne

af Ragnar Hanås

Hvordan du bliver ekspert i din egen diabetes

Håndbøger

___ stk. Håndbog om type 2 diabetes

Praktisk opslagsværk med nyttige råd om fx mad,

motion, medicin, kontrol og behandling.

Pris 70/90 kr.

___ stk. Type 1 diabetes hos

børn, unge og unge voksne

En håndbog for familier, der har et barn eller en ung

med diabetes. Bogen fokuserer på at tilpasse behandlingen

til den enkelte diabetiker. Den indeholder

fakta og anskuer samtidig hele situationen fra

familiernes perspektiv.

Pris 249/269 kr.

___ stk. Et forhold for livet

Ti fortællinger om livet med type 1 diabetes.

Ida Sønderby Rosgaard, der selv har type 1 diabetes,

har skrevet en livsbekræftende interviewbog

med ti åbenhjertige danskeres fortælling om livet

med diabetes.

Pris 148/168 kr.

Diverse

___ stk. Mor, hvorfor er jeg tørstig?

En film til familier med barn med nydiagnosticeret

diabetes.

Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr.

___ stk. En dag i Malenes liv

En undervisningsfilm til børn mellem 5 og 13 år.

Pris VHS 40/50 kr. DVD 60/70 kr.

___ stk. Suga’ Daddy

___ stk. Suga’ Babe

Er du ung diabetiker med lyst til at skabe kontakt

til andre unge diabetikere? Så er et armbånd måske

noget for dig!

Pris 20/20 kr.

T-shirts Sukkersyge Børns Dag 2007

“Skal vi lege?”

Pris 50/70 kr. Str. 8-10 år ____

Str. 10-12 år ____

Str. 14-16 år ____

K l u m m e n

Simon Staun

Simon Staun, 30 år, fik

type 1 diabetes som 25-årig.

Uddannet journalist i 2004,

arbejder pt. på Fyens Stiftstidende

som kulturreporter.

Er medlem af De Berejstes

Klub og har som diabetiker

rejst i mere end 30 lande.

Nytårsaften blev en fuser

Når man kommer op i 20’erne, sker det

typisk, at nytårsaften overhaler juleaften

inden om som årets vigtigste begivenhed.

I hvert fald for undertegnede, der for fem år siden

havde planlagt det helt store raket- og drukorgie

med kæresten og to vennepar.

Et par dage forinden sidder jeg lidt halvsløj hos svigerforældrene

og forsøger at drikke en kasse sodavand

på rekordtid. Min svigermor studser over det,

da jeg efter flere liter sodavand begynder at drikke

juice direkte fra kartonen. Jeg spekulerer på, om

jeg måske burde stille op til en eller anden form for

drikkekonkurrence, da jeg hverken før eller siden

har konsumeret så meget væske på så kort tid.

Efter aftensmaden, hvor jeg skyller hver eneste bid

steg ned med et glas æblejuice, foreslår min svigermor,

at hun måler mit blodsukker. Svigerfar har

nemlig type 2 diabetes, så udstyret ligger allerede

klar på køkkenbordet. For min skyld ingen alarm.

Eller trængsel for at holde julemetaforerne i hævd.

Jeg har aldrig brudt mig om nåle, så sofaen kalder,

da nålen prikker sit beskedne hul og en fin, lille dråbe

blod titter frem.

27,9 står der på displayet. Jeg aner ikke, om det er

godt eller dårligt.

At dømme efter det forbløffede udtryk hos svigermor,

er det tydeligvis ikke helt optimalt. Hvilket det

akutte besøg hos lægen dagen derpå ligeledes indikerer.

Jeg får stukket en seddel i hånden og besked på at

drøne direkte op på Århus Kommunehospital.

En time senere læner en reservelæge sig ind over mig

Diabetes nr. 6 | December 2007 75

og siger, at jeg er kronisk syg. Diabetes type 1. Det

tager lidt tid, før det bundfælder sig.

Faktisk bliver jeg hverken ked af det eller skræmt.

I hvert fald ikke før, han fortæller mig, at jeg ikke

mere må drikke alkohol og skal tilbringe nytårsaften

på hospitalet.

Hele den 30. december bruger jeg på at lære insulinpenne

at kende. Og at overtale lægestaben om, at

jeg på ingen måde agter at tilbringe nytårsaften i en

metalseng.

Missionen lykkes, og jeg får skiftet joggingdragten

ud med cowboyhabit.

Til trods for masser af pynt, sjove hatte og bordbomber

hos vennerne kniber det imidlertid lidt med

stemningen. Det er bare ikke særlig festligt at kigge

på, når andre spiser kransekage, nyder champagne

og kommenterer den dyre rødvins fine smagsnuancer.

Allerede den aften besluttede jeg mig for, at det var

sidste gang, jeg ikke skulle fejre årsskiftet på lige vilkår

med mine venner. Så derfor blev mantraet: “Det

handler ikke om, hvad du spiser og drikker mellem

jul og nytår. Det handler om, hvordan man lever fra

nytår til jul”.

Jeg er blevet noget klogere på diabetes siden og har

erfaret, at man naturligvis ikke skal være afholdsmand,

selv om mådehold er en nødvendighed.

Så i år skal jeg igen spise kransekage, til bukserne

skal knappes op og bæltet løsnes ...

Godt nytår – og skål!

Klummen skrives på skift af Katja Kafling,

Jens-Peter Bonde og Simon Staun.


Sukkersyge Børns Dag

Vi har brug for

din hjælp

Kunne du tænke dig at være

indsamlingskoordinator på Sukkersyge Børns

Dag? Så er det nu, du skal tilmelde dig.

Foto: Lars Salomonsen

Reserver allerede nu lørdag den 17. og søndag

den 18. maj 2008. I den weekend går

det nemlig løs med Diabetesforeningens årlige

indsamlingskampagne til fordel for børn

og unge med diabetes.

Siden Diabetesforeningen blev grundlagt i

1940, har børn og unge med diabetes været

en af foreningens mærkesager, og det bliver

58. gang, at en penge-indsamling finder

sted.

Lige nu rekrutterer vi indsamlingskoordinatorer

over hele landet til weekenden.

Som koordinator er du bindeled mellem sekretariatet

og indsamlerne i dit eget lokalområde

og skal være med til at sikre, at alle

indsamlere får den nødvendige information

og en god og hyggelig indsamlingsdag. Dit

arbejde er altså afgørende for, at Diabetesforeningen

kan få en succesfuld indsamling.

Du kan melde dig som koordinator på vores

hjemmeside www.diabetes.dk, hvor du

også kan læse mere om Sukkersyge Børns

Dag 2008. Eller du kan indsende kuponen

på side 71 til Diabetesforeningen.

More magazines by this user
Similar magazines