Årsrapport 2009.pdf

Årsrapport 2009
Specialbørnehaven Spiren
Horsens Kommune
SPIREN

Udarbejdet af personale og ledere i Spiren
Ansvarshavende redaktør:
Institutionsleder Joan Lindberg

Indhold
1. Beskrivelse af institutionen
1.1 Grundoplysninger 4
1.2 Hvilket personale er ansat 4
1.3 Hvad er Spiren 4
1.4 Lidt historie om Spiren 4
1.5 Fysiske rammer 5
2. De pædagogiske værdier og metoder
2.1 Kvalitet – Livsglæde - Respekt 6
2.2 Et godt børneliv 6
2.3 Fokus på ressourcer og evner 6
2.4 Forældresamarbejde 6
2.5 Dokumentation 7
2.6 Ledelse af dag- og weekendbørnehave 7
2.7 Det tværfaglige samarbejde 8
2.8 Videokig 8
2.9 Fysioterapi 8
2.10 Plan 98 og supervision 9
2.11 Tegn til tale 10
2.12 Spiren som uddannelsesinstitution 11
2.13 Legestue 11
3. Årets gang i Spiren
3.1 Musik, leg og bevægelse 12
3.2 Bedsteforældredag og kunstudstilling 12
3.3 Skolegruppe 12
3.4 Et eksempel: fra negativ adfærd til succes og positiv adfærd 13
3.5 Afprøvning af SDO-dragt – et samarbejde mellem pædagog og fysioterapeut 14
3.6 Pecs – Alternativ kommunikation 15
4. Institutionens fokusområder i 2009
4.1 Weekendbørnehave 17
4.2 Sådan er det at være barn og voksen i weekendbørnehaven 17
4.3 Målmøder med forældrene 18
4.4 Forældresamarbejdet 19
5. Obligatoriske checkpunkter
5.1 Indskrevne børn 20
5.2 Arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde 20
5.3 Sygefraværskoncept 21
5.4 Medarbejderhåndbog 21
6. Fokus områder i 2010
6.1 Legepladsen som udviklingsarena 21
6.2 Implementering i brugen af IKT 22
6.3 Uddannelse og kompetenceudvikling 22
7. Afrunding 23
3

1. Beskrivelse af
institutionen
1.1 Grundoplysninger
SPIREN
Krokusvej 116
8700 Horsens
Tlf.: 76.29.46.60 med omstilling til de forskellige
stuer
Mail-adr.: spiren@horsens.dk
Web: www.spiren.horsenskommune.dk
se i øvrigt www.plan98.dk
Ejerforhold: Horsens kommune
Tilhørsforhold: Børn og unge – Dagtilbudsafd.
Tilbudet drives efter § 32 i Lov om social service.
Spiren er normeret til 22-26 børn i alderen ½ år - 7 år.
Åbningstid: kl. 6.30 – kl. 16.30.
Fredag lukkes kl. 15.30
Spiren har et aflastningstilbud 22 – 26 weekender
om året fra kl. 15 fredag til kl. 15 søndag.
1.2 Hvilket personale er
ansat?
Institutionsleder: Joan Lindberg
Assisterende leder: Alice Bomholt
12 – 14 Pædagoger
2 fysioterapeuter
1 – 2 medhjælpere
1 pedel
1 kontorassistent
2 lønnede studerende
1.3 Hvad er spiren
Spiren er et særligt dagtilbud under serviceloven,
en § 32 institution.
Det betyder, at Spiren modtager børn, der p.g.a.
betydelig varig fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne,
har et særligt behov for støtte, behandling
m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de
øvrige kommunale tilbud. Det kan f.eks. være børn
der ikke udvikler sig som man forventer, forskellige
4
former for hjerneskader, syndromer, kromosomforandringer,
cerebral parese (spasticitet), for tidligt
fødte, børn med udviklingsforstyrrelser som autisme
eller ADHD diagnoser.
Der kan søges yderligere oplysninger i hæftet ”Vejledning
om særlig støtte til børn og unge og deres
familier”. Vejledning nr. 3 til serviceloven.
1.4 Lidt historie om spiren
Spiren er den første specialbørnehave, der blev
oprettet i det område, der tidligere dækkede Vejle
Amt. Efterfølgende blev der også oprettet specialbørnehaver
i Vejle, Kolding og Tørring.
Institutioner for udviklingshæmmede personer og
dermed også Spiren blev dengang drevet at Statens
Åndsvageforsorg.
Spiren startede op med et lille antal børn på Torvet
4 i Horsens midtby. Sideløbende var der også specialbørnehave
i en stor villa i flere etager på Teglgårdsvej.
Skolepligtige børn var placeret i en villa
på Gasvej, men der var ikke plads til dem alle, så
derfor var flere af børnene i børnehaven på Torvet
også skolepligtige.
I 1979 blev Torvet 4 nedlagt, og alle børn og voksne
kom til den nybyggede specialskole, Møllebakkeskolen,
som senere blev til ASV. Spiren fortsatte
med at have førskolebørn på Teglgårdsvej.
1. januar 1980 blev Åndssvageforsorgen udlagt til
amt og kommune, og som en følge heraf blev specialbørnehaven
i Horsens overtaget af Vejle amt.
Den 1. januar 1981 flyttede specialbørnehaven så
til en nybygget børnehave på Østergade, hvor der
var plads til 16 børn.
I 1993 blev der oprettet en afdeling af Spiren på
Ternevej, hvor der blev plads til 6 børn. Grunden
var, at der var mange børn på venteliste til Spiren.
Afdelingen fungerede på Ternevej i to år.
I 1995 blev der lavet en tilbygning til børnehaven
i Østergade, så der nu blev plads til alle 22 børn
under samme tag.
I 2005 var de fysiske rammer i børnehaven igen
blevet for små, og der blev igangsat byggeri af en
ny specialbørnehave.
Januar 2007 kom kommunalreformen, og Spiren
blev overtaget af Horsens kommune, og blev en del
af dagtilbudsafdelingen under børn og unge forvaltningen.

Dec. 2007 flyttede vi så endelig ind i vores nye
Spiren på Krokusvej, hvor der er plads til 26 børn
fordelt på 4 grupper. I sommeren 2009 stod legepladsen
også færdig med beplantning og nye inspirerende
legeredskaber,
I den nye institution har vi fået nogle fysiske rammer,
som tilgodeser både børn og voksne og som
lever op til de krav, der stilles til en moderne institution
og arbejdsplads.
Fra oktober 2009 har Spiren nu også åbent i 22 –
26 weekender om året, som et aflastningstilbud for
forældrene til de børn der er indskrevet i Spiren, eller
som er på venteliste til en plads i Spiren.
1.5 De fysiske rammer
I Spiren er der 4 fire stuer, 1 stort grupperum med 2
mindre træningsrum, et badeværelse og garderobe
tilknyttet, hvor børnene har deres base. Her er der
plads til at lege/træne, spille spil/computer, spise
madpakker, sove eller bare slappe af med en film.
Vi har også særlige aktivitetetsrum i Spiren, fysioterapien/gymnastikrummet,
et ”krea” rum, et sanserum
– og en spændende og udfordrende legeplads.
Huset og legepladsen er indrettet så det kan inspirere/motivere
børnene til at udforske omgivelserne
uden hele tiden at støde på forhindringer eller skulle
have hjælp af de voksne.
5

2. De pædagogiske værdier
og metoder
2.1 Kvalitet - livsglæde
- respekt
Alle børn kan være og lære i Spiren, uanset hvilket
handicap de har.
Vi udvikler hele tiden på vores specialiserede faglighed
og er gode til at finde en måde at støtte det
enkelte barn på.
Vi skaber et overskueligt miljø i børnehaven som
ramme for et børneliv fuldt med aktiviteter og livsglæde.
I Spiren arbejder vi ud fra en struktureret visualiseret
specialpædagogik. Nøgleordene i hverdagen er
motivation, succes, struktur, forudsigelighed, genkendelighed
og kontinuitet.
Det vil sige, at tilbuddet til barnet tilrettelægges
sådan, at det enkelte barn får de bedste muligheder
for at udvikle sig gennem leg/træning/aktiviteter,
nye oplevelser og samvær med andre børn og
voksne. Vi tager udgangspunkt i hvert enkelt barns
ressourcer og strukturerer dagen og de pædagogiske
aktiviteter således at hverdagen er forudsigelig.
2.2 Et godt børneliv
Børnene skal have et godt børneliv i Spiren
Alle børn er forskellige – også børn med handicap.
Det samme handicap påvirker ikke 2 børn og deres
familier på samme måde.
I Spiren har vi en særlig viden om børn med handicap,
og forældrene har en særlig viden om deres
eget barn.
Vi bruger denne fælles viden og de fælles ressourcer
til at give hvert enkelt barn netop den støtte,
som han eller hun har brug for, til at få et godt børneliv
og til at udvikle sig.
2.3 Fokus på resourcer og evner
I Spiren arbejder vi ud fra et helhedssyn
Vi tager udgangspunkt i hele barnet og barnets familie
og vi arbejder tæt sammen med forældrene,
som er de mest betydningsfulde i barnets liv.
Sammen ser vi på alle barnets intelligenser, færdigheder,
ressourcer og på barnets følelsesmæssige,
sociale og kommunikative kompetencer.
6
Vi accepterer og anerkender det enkelte barns særpræg
og tager dets måde at udtrykke sig på seriøst
og handler efter det. Når vi kommunikerer med
børnene, bruger og udvikler vi midler og metoder så
både vi og barnet får størst mulighed for at kunne
forstå og blive forstået.
Vi arbejder helt bevidst med at skabe/tilrettelægge
succeser for barnet, da vi ved at alle mennesker
vokser, bliver motiverede og får mere mod på læring,
hvis man bliver positiv belønnet.
I Spiren er vi optaget af samspillet mellem barn og
voksen. Vi har fokus på hvordan vi som personale
agerer i forhold til børnene. Vi er meget opmærksomme
på, at børnene naturligvis får den hjælp de
har brug for, men at man som hjælper også kan
fremme en ”indlært hjælpeløshed”, hvilket vi ser
som en hæmsko for børnene.
2.4 Forældresamarbejde
Vi lytter til forældrene, som kender alle facetter
ved deres barn og bidrager med vores faglige
viden
Det specialpædagogiske arbejde med børnene
foregår i et tæt samarbejde med barnets forældre
og vi har gensidig respekt for hinandens roller og
ønsker. Vores tilgang til mødet med forældrene er
anerkendende og bygger på den systemiske tænkning.
Året igennem inviteres forældrene til forskellige
møder vedr. deres barn. Personalet kan også
tage på hjemmebesøg, hvis det er mest hensigtsmæssig.
Forældrebestyrelsen:
Spiren har en forældrebestyrelse, som er med til at
diskutere og udarbejde principper for børnehavens
virke. Det er også forældrebestyrelsen der har kontakten
til det politiske udvalg.
Forældrebestyrelsen består af 5 forældrerepræsentanter,
2 forældresuppleanter, 2 personalerepræsentanter,
samt institutionslederen.

2.5 Dokumentation
Vi optager video af børnene i forskellige situationer,
optagelserne bruger vi som grundlag til at planlægge
og justere den pædagogiske praksis og som et
led i samarbejdet med forældrene og andre fagfolk.
Vi bruger optagelserne til at beskrive og dokumentere
det enkelte barns mål/ handleplaner, og den
pædagogiske indsats, overfor familien og de faggrupper
vi arbejder sammen med.
Med videoklip kan vi fastfryse øjeblikke af virkeligheden
og vi kan aflæse, hvordan barnet handler og
reagerer sammen med andre og tolke selv svage
udtryk i kommunikationen. Vi sætter først og fremmest
fokus på samspil og ressourcer.
For hvert barn udarbejdes der årligt pædagogiske
udtalelser og mål/handleplaner i samarbejde med
forældrene.
7
2.6 Ledelse af dag- og
weekendbørnehave
I 2009 har vi, ligesom resten af daginstitutionerne
i Horsens ændret ledelsesstrukturen i Spiren, således
at stedfortræderen nu har funktion som assisterende
leder med ledelsesopgaver i både dag- og
weekendbørnehaven.
Det betyder at vi i Spiren har sat ledelse på dagsordenen,
vi har fokus på god ledelse, og vi vægter
at være et stærkt ledelsesteam i en værdibaseret
organisation.
Spirens ledelse sætter engagement og udvikling
øverst på dagsordenen. Det er ledelsens opgave
at inspirere, motivere og sikre at den specialpædagogiske
indsats overfor det enkelte barn er af høj
faglig kvalitet, og at der foregår et tæt og godt samarbejde
omkring børn og forældre – også med Spirens
eksterne samarbejdspartnere.
Gennem et velfungerende MED udvalg deltager
personale og ledelse i udvikling af medindflydelse
og arbejdsmiljø, og i samarbejde sørger vi for at alle
ansatte får mulighed for at udvikle deres personlige
og faglige kompetencer, så vi hele tiden kan matche
børnenes, familiernes og kommunens behov

2.7 Det tværfaglige
samarbejde / rød tråd
I Spiren vægtes det tværfaglige samarbejde højt.
Pædagog og fysioterapeut arbejder tæt sammen
omkring det enkelte barn, og med hver deres faglighed,
justerer, supplerer og inspirerer de hinanden,
hvilket er med til at sikre helhed og kvalitet i tilbuddet.
Vi arbejder også sammen med andre specialuddannede
f.eks. synskonsulent og tale-høre konsulent,
familierådgiver, psykologer og børnelæger.
I 2009 har vi sammen med Lundagerskolen arbejdet
med Horsens Kommunes sammenhængende
politik for sårbare børn og Unge. Vi har revideret
samarbejdsaftalen, så der er en råd tråd i overgangen
fra børnehave til skole.
Når børnene i Spiren er færdige med at gå i børnehave
starter de i skolen. De fleste børn bliver visiteret
til Lundagerskolen, som er Horsens Kommunes
specialskole. Vi er løbende i tæt kontakt med
Lundagerskolen om, hvilke børn, der kan være på
vej. Hvert forår har vi møder med lærer og pædagog,
hvor Spirens pædagoger overlevere viden om
barnet samt viser video af forskellige situation, så
skolens personale har et så godt indblik i det kommende
skolebarn, som muligt.
I forsommeren laver vi flere udflugter til Lundagerskolen,
så børnene bliver trygge ved stedet. Samtidig
får lærer og pædagoger lejlighed til at kigge
børnene an.
Lundagerskolen laver en førskoledag for forældre
og børn før sommerferien. Hvis der er brug for det,
står Spiren til rådighed for råd - og vejledning eller
supervision i forhold til det enkelte barn.
Fysioterapeuterne i de 2 institutioner har ligeledes
overlevering af viden omkring børnene. De planlægger
selv besøg og møder.
Hvis et barn skal starte i en anden skole eller i en
anden børnehave, bruger vi retningslinierne fra
samarbejdet mellem Spiren og Lundagerskolen
som rettesnor.
8
2.8 Videokig
I Spiren har alle stuerne to gange årligt møder af
tre timers varighed, hvor der vises video af situationer
fra det daglige arbejde – vi kalder møderne
for ”Videokig”, fordi videooptagelserne er basis for
møderne. Stuens pædagoger, lederen og evt. fysioterapeuten
deltager og der inviteres en supervisor
med til møderne. Forældrene inviteres til at deltage
i supervisionen vedrørende deres eget barn.
Formålet er, at pædagoger og forældre får sparring,
og erfaringer fra såvel hjem som børnehave kan
inddrages i snakken om, hvad der sker, og hvordan
man fremover i fællesskab kan udvikle pædagogikken
eller tackle en situation. Vores erfaring er, at
både forældre og pædagoger har et stort udbytte af
disse møder.
2.9 Fysioterapien
Børnehaven har i 2009 to fysioterapeuter, efter en
periode med både en ergoterapeut og en fysioterapeut.
Børnehaven har derfor i 2009 kunne tilbyde
fysioterapi til en lidt bredere gruppe børn. Vi har
forsøgt at lave flere hold og ligeledes individuelle
træninger til nogle af de motorisk bedre børn.
Tværfaglighed vægtes højt og der er et frugtbart
og velfungerende tværfagligt samarbejde med det
øvrige personale i huset. Den pædagogiske praksis
overføres til og smitter af på det terapeutiske
arbejde. Den terapeutiske praksis overføres til det
pædagogiske arbejde og foregår i høj grad på de
enkelte stuer i institutionen.
I løbet af 2009 har vi lavet forskellige små projekter,
som afprøvning af kugledyne, afprøvning af SDOdragt
og løbecykelprojekt. Små projekter, som vi
varetager i 1-2 uger for derefter at videregive det
til det pædagogiske personale. Dette har været en
succes, hvor børnene hurtigt har tillært sig nye færdigheder.
Vi forsøger i vores arbejde at prioritere at
kunne starte små projekter, så vi i en periode på 14
dage måske arbejder med dette minimum én gang
dagligt.
For at blive opdateret på de forskellige tiltag både
fysioterapeutisk og pædagogisk er vi i 2009 startet
med at deltage fast på stuemøderne min. 2 gange
årligt. Her deler vi viden omkring håndtering og
kommunikation i forskellige situationer hos stuernes
børn. Dette styrker helheden og kontinuiteten i

arbejdet med barnet.
Ligeledes deltager vi ofte i diverse mål- og behandlingsmøder,
der afholdes omkring børnene.
2.10 Plan 98 og supervision
I 1994 dannede Spiren i samarbejde med andre institutioner
en organisation, som blev kaldt Plan 98.
Lederne i de involverede institutioner forpligtede sig
til at støtte projektet i mindst fire år – deraf navnet.
Lederne samles jævnligt til styregruppemøder og
har det overordnede overblik over tiltag i forbindelse
med Plan 98.
Ideen med plan 98 er/var at opkvalificere pædagogikken
og sikre et højt fagligt niveau. Der arbejdes
med pædagogiske projekter og der sættes fokus på
de lange, seje træk i det pædagogiske arbejde.
Plan 98 har givet så gode resultater for det pædagogiske
arbejde, at organisationen stadig fungerer
og bliver prioriteret højt som uddannelsessted.
I Plan 98 regi tilbydes der 2 uddannelsesforløb.
1. Et 3 dages grundkursus i ”systematik i pædagogikken”.
Alle fastansatte i Spiren skal på grund-
9
kursus, det er den måde vi sikrer, at alle har en
basisviden om den måde, vi i Spiren arbejder med
pædagogikken.
2. En projektlederuddannelse, der typisk løber over
2-3 år. Vi har i Spiren løbende 2 pædagoger på uddannelsen.
Der er planlagt ca. 10 kursusdage om året, hvor
pædagogerne arbejder med egne projekter. Projekterne
tager udgangspunkt i det daglige arbejde på
institutionen. Kursusdagene bygger på videooptagelser
af situationer fra det daglige arbejde, og der
gives supervision på optagelserne på kursusdagene.
Der arbejdes med projekter, hvor der opstilles
langsigtede og kortsigtede mål. Der arbejdes med
planlægning af pædagogikken, og videoen er her et
vigtigt redskab, som anvendes til at sætte fokus på
samspillet mellem pædagogen og den person, der
arbejdes med. Videoen er også et godt redskab til
at dokumentere, at der fagligt sker fremskridt. Erfaringsudveksling
og gensidig inspiration til det faglige
arbejde er en vigtig del på kursusdagene.
To gange om året afholdes der i Plan 98 ”afdans-

ningsbal”, som er nogle kursusdage, hvor projektlederne
ved hjælp af videoklip viser deres projekter
frem til andre pædagoger og får ideer og feedback,
samtidig med, at de inspirer andre pædagoger.
Pædagogerne får efterhånden opbygget erfaring
og viden nok til, at de kan begynde at gå ud i hinandens
institutioner og give supervision til andre
pædagoger med mindre erfaring. På den måde har
institutionerne opbygget et fagligt netværk, hvor der
er fokus på det systematiske arbejde, og hvor vi sikrer,
at der løbende bliver evalueret på projekterne,
og nye ideer bliver afprøvet. Det er en god måde at
få ny inspiration og energi til at arbejde videre med
svære problematikker på.
I Spiren har vi 4 supervisorer, som giver supervision
internt og eksternt.
2.11 Tegn til tale
Tegn til tale er en metode til at tale tydeligere. I
Spiren bruger vi tegn til tale overfor bl.a. børn med
kommunikations – og forståelses problemer. De
tegn, vi bruger i tegn til tale, er lånt fra tegnsprog.
Tegnsprog er ligesom det almindelige talte – verbale
– sprog, et sprog som hele tiden er i udvikling og
forandring. Derfor vil man kunne opleve, at tegnene
kan forandre sig og nogle ord kan måske siges på
flere måder.
Tegn til tale er almindelig dansk sprog tilsat understøttende
tegn, som gør sproget mere visuelt,
og dermed lettere at forstå. Samtidig er det oftest
lettere for børnene at bruge tegn frem for det talte
sprog, hvorfor børnene bliver lettere at forstå.
I det kolde nord bruger vi ikke naturligt de store
armbevægelser, som man fx gør i syd Europa. Men
vi bruger dog også naturlige tegn, gestus, pantomimer,
påpegende og illustrerende tegn.
Pantomimer er beskrivelser af kortere eller længere
handlingsforløb ved bevidst brug af gestus, mimik
og kropssprog. Pantomime kan bruges til beskrivelse
af en handling indenfor den nærmeste fremtid.
Når man udfører pantomime vil der automatisk
indgå brug af naturlige tegn.
Naturlige tegn er tegn, som man spontant kan konstruere,
og som umiddelbart forstås af andre. Vi
kalder dem naturlige, fordi de på en let genkendelig
måde beskriver en genstand, handling eller følelse.
Meget ofte er et naturligt tegn også et vedtaget
10
tegn, men tegnene kan variere fra situation til situation
– og fra menneske til menneske. Eks. Farvel,
hej, høre, ja, nej m.fl.
Påpegende tegn. Ting indenfor en vis afstand kan
man omtale ved at pege på dem. Mange vedtagne
tegn er også pegetegn. Eks. Ur, øre, næse, venstre,
jeg, du, her, m.fl.
Illustrerende tegn er tegn, hvor man prøver at finde
noget karakteristisk ved et begreb – og gengive
dette. Det kan være en lille del af noget større f.eks.
snablen på en elefant, hornene på en ko, stor, lille,
stærk, m.fl.
Omridstegnede tegn er tegn, som man konstruere
ved at tegne omridset af genstanden i luften enten
med hele hånden eller med pegefingrene. Eks.
Hus, vase, lyn.
”gør - lige som” tegn. En del af de naturlige tegn
kaldes funktionstegn, dvs. ”gøre – ligesom” eks.
Drikke, klippe, spille violin eller klaver m.fl.
I Spiren er der 2-3 personaler, som underviser i
Tegn Til Tale. 1 – 2 gange om året udbyder vi kurser
til gruppen af forældre og pårørende. Vi kan også
lave familiekurser, som bliver individuelt aftalt. Har
man som forældre brug for et tegn til tale kursus,
kan de rette henvendelse til ledelsen i Spiren. Kurserne
kan bevilliges af familierådgiveren.
I 2009 har vi afholdt 2 familie kurser, 3 kurser udenfor
Spiren samt 1 stort kursus i Spiren. Her deltog
23 forældre, bedsteforældre og personaler.
Vi sørger for at personalet kan bruge tegn til tale,
samt at de bliver opdateret indenfor området. Når
vi har studerende får de kendskab til tegn til tale.
Hvis det er muligt bliver de også inviteret med på et
kursus, men kun i det omfang at de ikke optager en
plads for forældre.

2.12 Spiren som
uddannelsesinstitution
I Spiren har vi fokus på at være et godt uddannelsessted,
hvor læring, udvikling, kvalitet er nøgleord.
Vi har en pædagog der har den lange praktik vejlederuddannelse
og endnu en der i skrivende stund
er i gang med uddannelsen. De har sammen med
lederen det overordnede ansvar for at holde uddannelsesplaner
m.m. opdaterede. Derudover kan de
fleste af Spirens pædagoger varetage praktikvejlederfunktionen.
Vi modtager årligt 4-8 studerende, primært fra Gedved
Statsseminarium. I Spiren prioriteres ugentlig
vejledning højt, først og fremmest af praktikvejlederen,
men også vejledning fra institutionsleder og
fysioterapeuter.
For alle studerende gælder, at de skal optage en
del af deres daglige arbejde med et eller flere børn
på video og modtage supervision af dette i vejledningstimerne.
Vi prioriterer så vidt muligt at deltage
i fastlagte møder på seminariet sammen med de
studerende. Dette giver os en mulighed for at få
opdateret vores viden om uddannelsen og dermed
være på forkant med eventuelle ændringer.
2.13 Legestuen
Ca. to gange om måneden lægger Spiren hus til
en lille legestuegruppe for børn med funktionsnedsættelse
og deres forældre eller evt. dagpleje. Legestuegruppen
låner husets fysioterapi som base.
Afhængig af børnenes behov, er der mulighed for at
prøve sanserummet, lege på gangen, lege på legepladsen
og afprøve nyt legetøj og aktiviteter.
Legestuegruppen er en del af den vejledning, som
småbørnsvejlederen i Horsens Kommune kan tilbyde
familierne. I gruppen har forældre bl.a. mulighed
for at mødes og snakke sammen. I legestuen
kommer primært yngre børn, som endnu ikke har
et dagtilbud. Nogle af børnene har brug for et dagtilbud
i Spiren. Børn og forældre har da allerede et
kendskab til børnehavens fysiske rammer, hvilket
medvirker til en tryg opstart i børnehaven.
11

3. Årets gang i spiren
2009 har budt på mange spændende projekter,
udfordringer og oplevelser i Spiren, hvor nogle udvalgte
aktiviteter/projekter fremhæves i de efterfølgende
afsnit.
3.1 Musik, leg og bevægelse
I 2009 var indholdet på vores pædagogiske weekend
temaet musik, sang, leg og bevægelse. Vi blev
undervist af en lærer fra musikskolen i Horsens,
hvorefter der blev arbejdet i grupper på tværs af
stuerne. Det blev til et par inspirerende dage fuldt
med leg, sang og musik. Og efterfølgende blev det
sat flere forskellige projekter ”i søen”, som her er
beskrevet.
Multirock:
Multirock er et tilbud der er skabt til børnene med
multible funktionsnedsættelser og er på tværs af
stuerne. Sanglege, bevægelseslege, rytme og berøring
danner rammen om et musikalsk samvær på
det enkelte barns betingelser.
Målet er at støtte det enkelte barns naturlige udvikling
samt at bibeholde barnets færdigheder og
ressourcer i en tryg, nærværende og hyggelig atmosfære.
Til Multirock arbejdes der én til én, så det pædagogiske
arbejde samt de fysiske bevægelser tilpasses
og prioriteres ud fra barnets behov, hvilket giver
mulighed for at styrke det enkelte barn motorisk,
socialt og psykisk.
Målet er ligeledes, at vi gennem et fast kontinuerligt
program vil skabe forudsigelighed og genkendelighed
for børnene, med øje for løbende udvikling og
behørige justeringer.
Musik på tværs
Vi har sat fokus på at lave grupper på tværs af vores
faste stuer. Det resulterede en 2 musikhold, med en
blanding af mobile børn fra alle 4 stuer.
De 2 musikhold er forskellige i indhold. Det ene hold
består af et struktureret forløb med simple sanglege
og sange.
På det andet hold er der mere avancerede sanglege
og der er mulighed for at inddrage børnenes
forslag i legene.
Begge hold indeholder turtagning og brug af forskellige
rytmeinstrumenter.
12
Vi oplever en udvikling i holdene, da børnene er
begyndt at synge med på de forskellige sange.
Desuden er de forskellige forløb nu så kendte for
børnene, at de kan komme med forslag til ideer i
legene. Børnene er blevet dygtige til at vente på tur
og venter spændt på at det bliver deres tur.
Ens for begge hold er, at børnene udviser stor glæde
og engagement. Det er derfor fantastisk som
personale, at være med på disse hold, da det er
mindst lige så underholdende for de voksne at deltage
i disse hold.
3.2 Bedsteforældredag og
kunstudstilling
Den årlige bedsteforældredag blev denne gang
med et tema. Bedsteforældrene blev inviteret til fernisering
på en kunstudstilling af børnenes egne kreative
produkter. I den forbindelse blev motivationen
til at bruge børnehavens krearum ekstra udfordret
i månederne op til arrangementet, og det kom der
mange fine ting ud af, bl.a. malerier, papmache og
t-shirts med stoftryk. Hver stue lavede deres egen
flotte udstilling på gangarealet foran stuen.
Det var et vellykket arrangement, som gav anledning
til stolte børn, begejstrede bedsteforældre og
en periode i børnehavens dagligdag med større fokus
på kreative tiltag.
3.3 Skolegruppe
I 2009 havde vi i Spiren 4 børn, der skulle starte i
skole efter sommerferien. Fra april til juni oprettedes
en skolegruppe 2 gange 1 time om ugen, med
fokus på skoleparathed.
I skolegruppen var der 4 børn og 3 voksne. Fælles
for de 4 børn i skolegruppen, var bl.a. at de var mobile
og havde verbalt sprog på forskellige niveau,
samt at de alle havde en begyndende forståelse for
tal eller bogstaver.
Formålet med skolegruppen var bl.a. at styrke børnenes
sociale relationer på tværs af stuerne, at
styrke deres evne til koncentration i grupper, øvelse
i at modtage kollektive beskeder og at begå sig i
fremmede rum (ikke egen stue).
Hvert barn havde sin egen mappe, hvor de samlede
egne opgaver og tegninger mm. og hvor de
selv skulle hjælpe til, med at holde orden.

Hver time var skolegruppen delt i 2 halvdele, adskilt
af er frikvarter.
I første halvdel af timen var der lagt vægt på individuelle
opgaver og opgaver med skrive- og tegneredskaber.
Her fik børnene opgaver med fx at tegne
efter allerede optegnede figurer, at farvelægge
mønstre med bogstaver eller koble tegninger der
matchede hinanden.
I anden halvdel af timen var der lagt vægt på mere
fysiske opgaver. Her kunne opgaverne bl.a. bestå
af at klippe temaer ud af ugeblade (sunde madvare,
barnets eget begyndelses bogstav i deres navn,
bestemte farver osv.) og lime det på kollager eller at
samle sand og sten til opgaver i skolelokalet.
Desuden besøgte børnene i skolegruppen flere
gange i foråret, deres fremtidige skole, hvor vi legede
på legepladsen og spiste vores madpakker.
Skolegruppen afsluttedes inden sommerferien. Da
der ved samme lejlighed var kunstudstilling med
fernisering i huset, udstillede børnene deres skolegruppe
arbejder for forældre, søskende og bedsteforældre.
13
3.4 Et eksempel:
fra negativ adfærd til succes og
positiv adfærd.
I Spiren får vi ofte børn, der ikke udvikler sig og ikke
trives i de almindelige dagtilbud, det er børn med et
lavt selvværd, der ofte har får meget opmærksomhed
på ”dårlig opførsel”. Det følgende er et eksempel
på hvordan der i Spiren arbejdes helt bevidst at
ændre negativ adfærd til succes og positiv adfærd.
Denne dreng, kom til Spiren med ”rygsækken” fuld
af negativ opmærksomhed og med en yderst uhensigtsmæssig
adfærd. Han blev beskrevet som en
dreng, der havde et grov og provokerende sprog,
havde masser af konflikter med de andre børn, var
fysisk udadrettet, smadrede og væltede ting osv.
Denne uhensigtsmæssige adfærd havde han fået
masser af skæld ud for og rigtig meget voksen opmærksomhed
på.
For at ændre på det ovenstående måtte vi gå nogle
skridt tilbage, tage alle krav væk og fokusere på
det, der lykkedes. Det vil f. eks sige, at selvom han
godt kunne hælde fra en kande, så gjorde vi det, da

det ofte endte med, at han smed det på gulvet eller
lignende. Så i stedet for at give respons på det, tog
vi kravet væk og roste ham for alt det han gjorde
rigtigt under måltidet – vi ændrede kort sagt fokus
fra det negative i en situation til det positive. Hvis
det alligevel lykkedes ham f. eks at hælde saften på
gulvet, blev dette ignoreret.
ALT negativt adfærd blev ignoreret eller afledt til noget
andet, der kunne bruges til at rose ham i stedet
for.
Langsomt blev der opbygget flere og flere krav til
ham i løbet af dagen i Spiren. Det foregik med små
skridt, hvor der hele tiden blev forsøgt at sikre en
succesoplevelse, så vi kunne komme af med masser
af ros.
Han fik en dagstavle, hvor der blev gjort meget ud
af, at det var tavlen, der bestemte, hvad han skulle
og IKKE den voksne. Dette gjorde, at der forsvandt
en masse konflikter mellem ham og den voksne.
Samtidig havde han en vælgetavle, hvor han selv i
givne tidspunkter kunne vælge aktivitet. Dette gav
ham tydeligt en følelse af medbestemmelse.
Udover dagstavlen havde han en tavle, hvorpå der
var billeder af de voksne, han skulle være sammen
med hele dagen, plus et billede af den, der kom og
hentede ham.
Yderligere havde den voksne, der var sammen med
ham en blå badge på blusen, så det hele tiden var
synligt for ham, hvem han var sammen med nu. Det
gav ham synligt ro, at han vidste, hvad der skulle
ske og med hvem. Struktur og voksenstyrede aktiviteter
gav ham ligeledes ro.
Der blev foretaget masser af andre pædagogiske
tiltag for at ændre den negative adfærd, men det
ovenstående er det, der primært har været fokus
på – og vi kan konkludere, at det lykkedes at vende
den negative adfærd til positiv adfærd - ved at ændre
den negative opmærksomhed til den positive
opmærksomhed.
Vi oplevede, at vi sendte en dreng i skole, der nu
også havde ”rygsækken” fuld af positiv opmærksomhed
og en følelse af, at han lykkedes med de
fleste ting i løbet af dagen. Vi så en dreng, der stadig
havde brug for mange af ovenstående pædagogiske
tiltag, men når de fungerede var der ingen
tvivl om, at den negative adfærd havde ændret sig
til en overvejende positiv adfærd.
14
3.5 Afprøvning af SDO-dragt
(lycradragt)
– et samarbejde mellem
pædagog og fysioterapeut
I Spiren har vi i øjeblikket to børn der benytter en
SDO-dragt (Sensorisk dynamisk ortose) og et barn,
der skal til at opstarte afprøvning af én.
Kort fortalt er en SDO-dragt en specialsyet dragt,
der sidder meget tæt til kroppen og lægger et konstant
pres på kroppens receptorer, så hjernen får
konstant information om, hvor er min arm, mit ben,
min krop. Den er egnet til at hjælpe med at få en
fornemmelse og afgrænsning af egen krop.
Vi oplever, at dragten kan frigive ressourcer hos
børnene til andre aktiviteter, da de ikke konstant
skal fokusere på ”hvor er min krop!”
Et af de børn som har afprøvet kugledyne og SDOdragten
er et barn med autisme. Et barn som er
meget motorisk urolig, som er letafledelig, som har
svært ved at koncentrerer sig / holde fokus på en
opgave, har opmærksomhedsproblemer, kan selvstimulerer
ved at ligge og rokke på gulvet, samt har
selvskadende adfærd.
Barnet fik først afprøvet kugledynen i børnehaven.
Barnet havde nogle bestemte tidspunkter på dagen,
hvor kugledynen blev afprøvet. Kugledynen
viste sig at have en beroligende og god effekt på
barnet og barnet ville gerne ligge under kugledynen.
Barnet har siden fået en kugledyne hjemme
også med god effekt.
SDO-dragten kom på tale, da kugledynen havde
den gode effekt og da barnet ofte kontaktede os –
tog vores hånd, så vi kunne trykke barnet på arme
og ben (tryk massage). Pædagogen var i starten
noget skeptisk om dragten ville have nogen effekt,
men mente klart den skulle afprøves.
Barnet som ofte reagerer negativt overfor nye ting,
tog imod dragten med ”et smil”.
Første gang barnet fik den på, så barnet meget undrende
ud og begyndte derefter at mærke på sin
krop med hænderne og barnet har siden godtaget
den.

Den effekt / de ting som har ændret sig siden barnet
har fået dragten på er:
Vi ser et barn der er blevet mere nærværende/opmærksom,
som virker roligere også motorisk, et
barn der søger de andre børn og voksne, og er begyndt
at vise enkelte tegn (tegn til tale), hvilket vi
ikke før har set. Vi ser mindre selvstimulering, og
den selvskadende adfærd er aftaget. I hjemmet og
i aflastningen ser de samme gode effekt af dragten.
Barnet har pga. reparationer og justeringer af dragten,
måttet undvære den ene halvdel af dragten i
længere tid.
Vi ser her en ændring af barnets adfærd, barnet er
blevet mere uroligt og ukoncentreret igen. Vi afventer
nu og er spændte på at se, om vi kan registrere
en tydelig ændring, når barnet får heldragten på
igen.
For både fysioterapeut og pædagog har været et
spændende tværfagligt ”projekt ” Fysioterapeutens
viden om sanseintegration og pædagogens viden
om barnet og pædagogik/metoder og bandagisten
som skulle tage mål til dragten.
3.6 Pecs – alternativ kommunikation
Pecs er en alternativ kommunikationsmetode, der
er udviklet til små børn med autisme og børn med
andre sociale og kommunikative vanskeligheder.
PECS står for the Picture Exchange Communication
System. Det vil sige, at det er en metode, hvor
barnet lærer at komme med et billede/boardmakerkort,
der viser, hvad barnet ønsker. Den, der modtager
kortet, skal derefter forholde sig til om det er
noget barnet kan få eller ej. Det er dog altid vigtigt
at give barnet en forståelse af, at kommunikationen
er forstået. Hvis f. eks. barnet kommer med
et boardmakerkort for ”legeplads” og giver det il en
voksen, kan der siges; ”Jeg kan se, at du gerne vil
på legepladsen nu. Det kan du godt. Nu skal jeg
hjælpe dig.” eller ”Jeg kan se, at du gerne vil på
legepladsen nu. Det kan du ikke, men du må…..”.
Ved at bruge denne udveksling af kort tager barnet
initiativ til en kommunikativ handling for at opnå et
konkret resultat i en social sammenhæng.
15

Helt konkret er det en A3 mappe med laminerede
sider i, hvorpå der sidder strimler af velcro. På hver
side er der x antal boardmakerkort sat fast på velcroet.
Barnet skal tage det kort, der viser det de
gerne vil, sætte det på en strimmel og komme med
det til den ønskede kommunikationspartner.
I Spiren har gennem flere år arbejdet med metoden
til enkelte børn, men i 2009 har vi på en af stuerne
haft 4 drenge, der har deres egne individuelle
PECS-mapper med boardmakerkort i. Alle mapperne
hænger stationært ved deres garderobe, i en
højde så den er tilgængelig for dem hele tiden. Det
er individuelt, hvor mange kort der er i mapperne.
Ligeledes er det individuelt, hvor meget de benytter
mappen i løbet af dagen. I løbet af året har vi set, at
alle drengene har brugt mappen flittigt til at kommunikere
med til de voksne i børnehaven. Vi har set, at
der ved alle drengene er kommet mange flere verbale
ord i løbet af året. Vi antager, at det kan være
fordi, at de ved at bruge deres PECS-mappe har
fået en mulighed for at kommunikere og dermed
fået forståelsen for, at der foregår noget kommunikativt
mellem mennesker. Ligeledes har de fået en
opfattelse af, at de kan få deres behov opfyldt ved
16
at bruge denne måde at kommunikere på.
Som en ”sidegevinst” ved, at de alle har en PECSmappe,
har vi oplevet, at de ofte ser på hinandens
PECS-strimmel før de selv vælger ny aktivitet – og
så ser vi, at de vælger den samme aktivitet. Den
mulighed har de ikke nødvendigvis haft før, da de
ikke verbalt har kunnet give udtryk for, at de gerne
ville samme aktivitet som en bestemt anden dreng.

4. Institutionens
fokusområder i 2009
4.1 Weekendbørnehave
I Spiren har vi i flere år haft en gammel drøm, som
i 2009 er blevet en realitet, nemlig et aflastningstilbud
til forældrene om weekendåbent i børnehaven.
Et tilbud vi kalder for weekendbørnehave.
Drømmen opstod allerede tilbage i 90´erne, hvor
vi gentagne gange oplevede, at samarbejdet med
aflastnings institution/familier var meget ressourcekrævende
og til tider frustrerende for barn og forældre.
Det kunne være svært at skabe en rød tråd
i barnets liv mellem familie, børnehave og aflastningsfamilie
/ aflastningsinstitution. Derfor opstod
tanken om at lave Spirens eget aflastningstilbud. Vi
tænkte, at vi på denne måde kunne lave et aflastningstilbud,
som havde de faglige kvaliteter, som vi
gerne ville have, og som kunne skabe en rød tråd i
børnenes liv. I Spiren er der flere af børnene, som
har en form for aflastningstilbud og for Spirebørnene
er det ofte vigtigt at systemer og strukturer er
forudsigelige og genkendelige.
I 2007 – 8 stod det klart, at Horsens Kommune
manglede aflastningspladser. Vi fik i Spiren skabt
kontakt med flere andre specialbørnehaver, som allerede
havde aflastning, som en del af deres tilbud.
Efter at have været på ekskursion til 3 forskellige
institutioner, begyndte vi i Spiren seriøst at arbejde
på at etablere aflastningstilbuddet. I foråret 2009
havde vi et dialogmøde med familieafdelingen og
dagtilbudsafdelingen.
Hos forældrene måtte vi undersøge om, der var et
behov og en interesse for aflastning i børnehavens
rammer frem for i aflastningsfamilier/institutioner.
Inden opstart var der opridset de to forskellige former
for drift, der var i spil, nemlig som en foranstaltning
efter § 52 stk. 3 nr. 5, eller en udvidelse af
børnehavens åbningstid under § 32.
Vi har afholdt fyraftensmøde med forældrene, hvor
de 2 muligheder blev fremlagt og diskuteret. Vores
forældre foretrak at weekendbørnehaven blev organiseret
under § 32. Det betyder, at det ikke er så
indgribende for familien og forældrene forpligtiger
sig ikke til at have et bestemt behov. Dermed kan
forældrene stille og roligt vende sig til tanken om at
modtage aflastning til deres barn. Samtidig betyder
det, at forældrebestyrelsen bliver en central sparringspartner
til ledelsen i Spiren.
Politikkerne i Børn og Unge udvalget lagde vægt på
og udtrykte begejstret over, at indflydelsen er tæt
17
på borgeren. Økonomisk har vi fået tilført et beløb,
som gør at vi kan holde åbent 22 til 26 weekender
om året.
Vi har i 2009 lagt mange arbejdstimer i projektet,
som blev en realitet den 31. oktober 2009. Der er
plads til 4-8 børn, og målgruppen er børn, som er
indskrevet i Spiren eller som står på ventelisten til
Spiren. Weekend børnehaven har åbnet fra fredag
kl. 15 til søndag kl. 15. Personalet er pædagoger
fra Spiren, som har en døgnvagt sammen med en
pædagogmedhjælper, som er fast vikar i Spiren.
Pædagogmedhjælperen går hjem, når nattevagten,
som også er en af Spirens faste pædagogmedhjælpere,
møder ind. Nattevagten er vågen og tilser
jævnligt børnene, samt laver praktiske opgaver.
Børnene er på fuld kost, når de er i weekendbørnehaven.
Brand og redning levere maden til os, som
bliver produceret i Distrikt Langemarks storkøkken.
I 2011 skal weekendbørnehaven evalueres. Formen
for evalueringen skal udarbejdes i løbet af
2010.
4.2 Sådan er det at være barn og
voksen i weekendbørnehaven
Weekendbørnehaven er startet, og det er lidt noget
andet at være i weekendbørnehaven end i dagbørnehave.
Vi har i weekenden et større fokus på ture
ud af huset, og har bl.a. været på besøg i Horsens
Juleby samt på ture i nærmiljøet. Vi bruger personalestuen,
som lege og spise sted. Det er også i personalestuen,
at vi ser Disney sjov fredag aften eller
tegnefilm på dvd. Børnene synes det er rigtig hyggeligt
at sidde i sofa i et ellers “forbudt for børn” rum.
Børnene sover godt i weekend børnehaven. De
har faste sovesteder, som er genkendelige for børnene.
Forældrene har også været gode til at beskrive,
hvordan børnene bliver puttet derhjemme,
så vi kan putte næsten ligeså godt. Vi sender forældrene
en sms, så de ved hvornår deres barn sover
trygt Om morgen kommer børnene op og spiser
morgenmad efterhånden, som de vågner.. Nogle
børn sover ikke i weekendbørnehaven men kommer
fra kl. 9 til kl. 15.
Det er rigtig dejligt at børnene er kendte i dagbørnehaven.
Den viden vi har herfra, bruger vi til at
gøre weekenden trygt for børnene samtidig med, at
det er weekend og hygge der er på dagsordenen.

Flere af børnene nyder dog at have de samme aktiviteter,
f.eks. arbejde med deres opgaver eller lege
systematisk.
Personalet arbejder i et team, så det er den samme
pædagog og pædagogmedhjælper, der putter børnene,
som også er der om morgenen til at tage børnene
op. Midt på eftermiddagen skifter personalet.
Børn, som er i weekendbørnehaven hele weekenden,
vil derfor kun opleve 2 voksenskift. Indtil nu er
det udelukkende personale og vikarer fra dagbørnehaven.
18
4.3 Målmøder med
forældrene.
I Spiren har vi altid udarbejdet mål vedr. børnene
i et tæt samarbejde med forældrene. I 2009 har vi
afprøvet i ny form på målmøderne, hvor forældrene
er meget aktive i målsætningen.
På tidligere målmøder, oplevede personalet indholdet
i målmøderne meget forskelligt. Nogle forældre
havde meget at byde ind med i forhold til nye mål,
mens andre forældre ikke havde så mange ideer,
og det var pædagogerne, der kom med ideerne og
satte målene op.
I efteråret 2008 var der 2 pædagoger med på Hitmessen
i Nyborg. De deltog i en workshop, hvor
der bl.a. blev brugt en metode som hedder ”Talking
Mats”. Talking Mats er en metode hvor personer
med handicap, visuelt kan beskrive ønsker og tanker.
”Talking Mats” metoden gav anledning til at tænke
nye tanker. Vi tænkte, at vi kunne bruge metoden
til forældre – som en måde at visualisere, hvilke
muligheder der kunne være for mål for netop deres
barn. Vi måtte naturligvis lave om på metoden, så
den kom til at passe til forældrene og Spirens personale.

Vi laver hvert år en udviklingsprofil på hvert enkelt
barn. Til dette bruges Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse.
Vi tog derfor alle spørgsmålene i Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse
og lavede dem til små kort. Til
målmødet, blev forældrene præsenteret for disse
kort og kunne blive inspireret af kortene. Først blev
ideerne lavet som en brainstorm, og efterfølgende
blev de prioriteret. Til sidste blev der lavet en plan
for hvilke mål, der skulle arbejdes med lige nu og
hvilke mål der er fremtidige.
De tilbagemeldinger vi har fået fra forældrene har
været, at de aldrig ville være kommet på så mange
ideer selv, det var overskueligt og det blev tydeligt,
hvad der skulle prioriteres at arbejde med kort- og
langsigtet.
I personalegruppen vil vi løbende evaluere på metoden
og formen. Vi er begejstrede for at bruge
metoden og vil nu i gang med at implementere og
finpudse den på alle grupper. Vi har desuden haft
”projektet” med som workshop på Specialbørnehavernes
Landskonference.
4.4 Forældresamarbejdet
I Specialbørnehaven Spiren har vi tradition for at
arbejde med og at lytte til forældrenes krav og forventninger
til børnehaven og til os som pædagoger.
Vi har i høj grad forsøgt at efterleve disse forventninger.
Vi oplever nu en stigende forventning fra
både forældre og kommune om, at vi som institution
og pædagoger skal efterleve og honorere de krav,
forældrene måtte komme med. Samtidig oplever vi
flere forældre, der kommer med ønsker om brug af
bestemte metoder i behandlingen af deres barn.
I forbindelse med Specialbørnehavernes Landskonference
2009 fik vi mulighed for at sætte fokus
på dette.
På baggrund af interviews af fagpersoner fra kommunen
og forældre satte vi fokus på, hvordan vi i
Spiren arbejder med udfordringen, at imødekomme
disse krav og forventninger og samtidigt holder fast
i den pædagogik og de metoder, vi tror på og arbejder
ud fra i Spiren, uden at give køb på vores
faglighed.
19
Det var en spændende proces med mange ”ahaoplevelser”,
og noget af det, vi blev klogere på var
bl.a. at
• Der er forskel på forældrenes krav/ønsker afhængig
af barnets handicap.
• Vi ser en ny generation af oplyste forældre.
• Kommunens forventninger til os ift. metodevalg.
• Vigtigheden af den faglige argumentation for
metodevalg
• Vigtigheden af præcis kommunikation.
• Vigtigheden af at vi er i stand til at kommunikere
tryghed.
• Nødvendigheden af at kunne afgrænse sin
egen faglighed.
Projektet har affødt, at vi har haft faglige diskussioner
på tværs i huset, hvor vi har fået sat ord på
vores faglighed. Vi har set, at det er en proces, vi
fortsat skal arbejde med i huset; at øve os i at sætte
ord på vores faglighed og fagligt at kunne begrunde
vores valg af metoder. En proces vi altid vil skulle
arbejde med.
Det har også haft betydning for vores møder med
forældrene, at vi har fået vished for, at vi hos vores
ledelse i forvaltningen har opbakning i vores valg af
metoder. Vi er blevet tydeligere i vores samarbejde
med forældrene, nu hvor vi er sikre på, at målene
for børnene kan diskuteres, forhandles om, mv.,
men at valget af metode til at nå målet ligger hos os
som pædagoger. Når vi fagligt kan begrunde valget.

5. Obligatoriske
checkpunkter
5.1 Indskrevne børn
Der har i 2009 været indskrevet i 23 børn fra 1. januar
frem til 15. august og fra 15. august til 31. december
24 børn.
5.2 Arbejdsmiljø og
sikkerhedsarbejde
Der er i 2008 udarbejdet en APV i Spiren. I 2009 er
der gennemført en trivsels-undersøgelse som Horsens
kommune har lanceret. I Spiren var der meget
få besvarelser. Sikkerhedsgruppen vil prøve at kortlægge
hvorfor. Men resultatet af de resultater, der
kom, viste både “røde punkter”, der bør tillægges
ekstra opmærksomhed og “grønne punkter”, der
indikerer Spirens ressourcer. Ud fra besvarelserne
har sikkerhedgruppen i Spiren lavet en handlingsplan
for “To skridt mod bedre trivsel”. Sikkerhedsgruppen
har valgt at rette fokus mod et “rødt punkt”
og et “grønt punkt”. De to udvalgte områder, der
skal være fokus på fremadrettet, er formidlingen af
information (“rødt punkt”) og at fastholde og forbedre,
at den enkelte medarbejder i Spiren fortsat
er tilfreds med at arbejde i Spiren (“grønt punkt”).
20
Dette vil vi bl.a. gøre ved en “Kultur-dialog”, hvor vi
vil sætte fokus på “Hvad skal vi blive ved med? - og
måske gøre mere af?”, “Hvad skal vi holde op med?
- og hvorfor?” og “Hvad skal vi gøre anderledes? -
og hvordan?”
I 2009 har vi derud over bl.a. haft fokus på arbejdsmiljø
og arbejdsglæde. Det blev prioriteret, at
personale-weekenden stod i legens og musikkens
tegn, og det sociale blev vægtet højt. Det blev en
weekend med masser af energi, leg, musik og latter,
der stadig holder ved i vores hverdag.
Etablering af et velfungerende MED Udvalg er også
blevet højt prioriteret. Vi har valgt at fastlægge og
afholde flere møder, og det er blevet opprioriteret at
alle medlemmer i udvalget skal kunne deltage. Der
er også arbejdet med at ophøjne kvaliteten af møder,
bl.a. ved at lave en ny fast og mere struktureret
dagsorden.

5.3 Sygerfraværskoncept
1 – 5 – 14
I Spiren er vi rigtig tilfredse med 1-5-14 sygefraværskonceptet
er blevet indført i Horsens kommune,
det giver nemlig ledelsen gode redskaber til
at håndtere sygefravær på en god og respektfuld
måde, samtidig giver det også medarbejderne tryghed
i form af, at de kender proceduren.
5.4 Medarbejderhåndbog
I 2009 er medarbejderhåndbogen blevet færdiggjort.
Den er tænkt som et middel til at højne informationen
og gøre opstarten for nye medarbejdere
og praktikanter lettere.
Håndbogen indeholder bla. Horsens kommunes
værdigrundlag, Spirens historie, de værdier og pædagogiske
principper der arbejdes efter i Spiren,
forskellige retningslinier - skrevne og uskrevne,
funktionsbeskrivelse for pædagogerne, hygiejne og
medicinhåndtering, osv. osv.
21
6. Fokusområder i 2010
Som beskrevet under ”fokusområder for 2009” er
der opgaver/projekter som vi i 2010 fortsat vil have
som fokusområder i 2010.
6.1 Legepladsen som
udviklingsarena
I 2009 stod vores nye legeplads færdig, med beplantning
og legeredskaber der er skabt/ indrettet
så det kan inspirere/motivere børnene til at udforske
og opleve naturen. Der er rig mulighed for at
følge årstidernes gang og få forskellige sanseoplevelser.
Vi tænker legepladsen som en udviklingsarena,
et læringsrum både for den motoriske træning, for
sansestimulering og et rum hvor der er ”højt til loftet”
for de børn der har brug for det.
I Spiren modtager vi børn med meget forskellige
behov og i forhold til at være ude i naturen/legepladsen
vil det være individuelt, hvad børnene kan
holde til både fysisk og psykisk.
I Spiren har vi efter vores dejlige legeplads er blevet
færdigt, gjort os tanker om, hvordan vi kan bruge
legepladsen mere struktureret, som en del af det
specialpædagogiske tilbud til børnene.
De overordnede tanker er at bringe den pædagogik
vi bruger indendørs, udendørs.
Sådan som det foregår nu er ”legepladstid” stort set
lig med fri leg. Vi ved det er svært for en stor gruppe
af børnene i Spiren at administrere dette på en hensigtsmæssig
måde.
Vi forstiller os, at vi på legepladsen kan lave forskellige
stationære legestationer, hvor der ved hver
station er en voksen, der har det overordnede ansvar
for legen. En legestation vil f.eks kunne være
et stationært sted, hvor der leges ”bilvask” eller et
bestemt sted i sandkassen, hvor der laves ”sandkager”
og leges ”butik”.
Ved disse stationer kunne der hænges billeder af
en struktureret ide til legen, så legen gøres både
struktureret og visuel. Dette har vi erfaringer for virker
for en del af børnene, når der leges indendørs.
Der vil stadig være mulighed for, at de børn, der
kan administrere ”fri leg” kan gøre det, men for de
børn, der har brug for struktur, visualisering og voksenstyret
leg indendørs, bliver der nu sat fokus på
disse ting udendørs også.

Indtil videre har vi lamineret et stk. A4 papir og delt
papiret ind i 4, et felt for hver stue. Papiret hænger
på kontoret. Der er lavet boardmakerkort for
forskellige udendørslege og der er lavet en mappe
med forslag til, hvad der kan leges, når der vælges
”boldleg” eller ”sandkasseleg”. Dette er til de voksnes
brug.
Meningen er, at hver stue skal vælge en leg om
morgenen, som de er ansvarlige for. Så ved alle
personaler, hvor der er voksne, der har ansvaret for
legen.
Ovenstående er ikke skudt i gang endnu, men der
forventes opstart i sommeren 2010.
6.2 Implemtering i brugen af
IKT i Spiren
Vi har i Spiren de sidste par år haft fokus på udvikling
af IKT som hjælpemiddel i Spiren
IKT betyder: Information, Kommunikation, Teknologi
Der er i stigende grad fokus på teknologiens muligheder
for børn med funktions-nedsættelser og de
muligheder teknologien giver det enkelte barn for at
være aktivt deltagende i livet.
I forbindelse med kommunesammenlægningen og
nedlæggelse af amterne, hvor Vejle Amt blev delt
i 2 regioner, blev kontakten til kommunikationscentret
i Vejle væsentligt forringet. Vi anser det, at
kunne bruge IKT som et naturligt hjælpemiddel/metode
i det daglige arbejde som særdeles vigtigt for
målgruppen i Spiren.
Da Spiren er den eneste specialbørnehave i Horsens
kommune vil vi arbejde på at være et videnscenter
på det specialpædagogiske område. Vi
vil derfor også udvikle kompetence og viden indenfor
IKT, således at brugen af IKT bliver en integreret
del af børnenes hverdag i Spiren.
22
Vi vil på sigt også kunne bruges eksternt i kommunen,
som et rådgivningscenter for forældre til børn
med funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser
og for de professionelle der er omkring børnene.
I Spiren har vi nu en medarbejder der er uddannet
”IKT konsulent” efter hun har deltaget i et 10 dages
kursus ”IKT som hjælpemiddel til mennesker med
funktionsnedsættelser”
For at implementere den viden kurset har givet, afholdes
der nu interne kurser, hvor andre pædagoger
undervises i brugen af IKT.
I 2010 er det planen at der sendes der endnu en
medarbejder af sted på IKT uddannelsen og at
6.3 Uddannelse og
kompetenceudvikling
I Spiren anser vi det for vigtigt at alle medarbejdere,
har et fagligt højt niveau og er klædt på til de meget
forskellige opgaver, der skal løses i en specialbørnehave.
Det kræver selvfølgeligt at uddannelse og
kompetenceudvikling bliver prioriteret af både ledelsen
og medarbejderne.
I 2009 har vi i MED udvalget talt en del om hvordan
vi sikrer, at det vi investerer i uddannelse og kurser
bliver bredt ud og fastholdt til gavn for hele organisationen.
I forlængelse af det, vil vi i 2010 arbejde
på at lave en uddannelsesplan, ikke for den enkelte
medarbejder, men hvor fokus er lagt på institutionen
og hvor kompetencerne og ressourcerne vil blive
udfoldet.
Samtidigt er der nedsat en arbejdsgruppe bestående
af Spirens Plan98 supervisorer, de skal udvikle
– igangsætte – og være tovholdere på at den
interne supervision i Spiren videre udvikles, for på
denne måde at højne det faglige niveau samt skabe
helhed og en rød tråd i pædagogikken.

7. Afrunding
Børnehaven Spiren er efterhånden en ældre organisation,
som har været vidne til en spændende
udvikling indenfor den socialpædagogiske verden.
Personalet i Spiren er trofaste medarbejder med
mange år på bagen og dermed en stor erfaring i
rygsækken.
23
Der findes en kultur i Spiren, hvor alle er fleksible,
udviklingsorienteret, omstillingsparate, og hvor alle
gerne vil uddanne sig - videreudvikle pædagogikken/
metoderne - samle ny viden ind til glæde for de
børn og forældre der er tilknyttet Spiren.
Derfor er det altid spændende for os, hvad fremtiden
bringer af opgaver og udfordringer.

Specialbørnehaven Spiren
Krokusvej 116
8700 Horsens
Telefon: 76 29 46 60
mobil: 21 28 95 81
E-mail: spiren@horsens.dk
www.spiren.horsenskommune.dk
BøRN Og uNgE
Layout og tryk: grafisk, Horsens Kommune juni 2010 mw 289-2010