Årsrapport 2009.pdf

horsens.inst.dk

Årsrapport 2009.pdf

Årsrapport 2009

Specialbørnehaven Spiren

Horsens Kommune

SPIREN


Udarbejdet af personale og ledere i Spiren

Ansvarshavende redaktør:

Institutionsleder Joan Lindberg


Indhold

1. Beskrivelse af institutionen

1.1 Grundoplysninger 4

1.2 Hvilket personale er ansat 4

1.3 Hvad er Spiren 4

1.4 Lidt historie om Spiren 4

1.5 Fysiske rammer 5

2. De pædagogiske værdier og metoder

2.1 Kvalitet – Livsglæde - Respekt 6

2.2 Et godt børneliv 6

2.3 Fokus på ressourcer og evner 6

2.4 Forældresamarbejde 6

2.5 Dokumentation 7

2.6 Ledelse af dag- og weekendbørnehave 7

2.7 Det tværfaglige samarbejde 8

2.8 Videokig 8

2.9 Fysioterapi 8

2.10 Plan 98 og supervision 9

2.11 Tegn til tale 10

2.12 Spiren som uddannelsesinstitution 11

2.13 Legestue 11

3. Årets gang i Spiren

3.1 Musik, leg og bevægelse 12

3.2 Bedsteforældredag og kunstudstilling 12

3.3 Skolegruppe 12

3.4 Et eksempel: fra negativ adfærd til succes og positiv adfærd 13

3.5 Afprøvning af SDO-dragt – et samarbejde mellem pædagog og fysioterapeut 14

3.6 Pecs – Alternativ kommunikation 15

4. Institutionens fokusområder i 2009

4.1 Weekendbørnehave 17

4.2 Sådan er det at være barn og voksen i weekendbørnehaven 17

4.3 Målmøder med forældrene 18

4.4 Forældresamarbejdet 19

5. Obligatoriske checkpunkter

5.1 Indskrevne børn 20

5.2 Arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde 20

5.3 Sygefraværskoncept 21

5.4 Medarbejderhåndbog 21

6. Fokus områder i 2010

6.1 Legepladsen som udviklingsarena 21

6.2 Implementering i brugen af IKT 22

6.3 Uddannelse og kompetenceudvikling 22

7. Afrunding 23

3


1. Beskrivelse af

institutionen

1.1 Grundoplysninger

SPIREN

Krokusvej 116

8700 Horsens

Tlf.: 76.29.46.60 med omstilling til de forskellige

stuer

Mail-adr.: spiren@horsens.dk

Web: www.spiren.horsenskommune.dk

se i øvrigt www.plan98.dk

Ejerforhold: Horsens kommune

Tilhørsforhold: Børn og unge – Dagtilbudsafd.

Tilbudet drives efter § 32 i Lov om social service.

Spiren er normeret til 22-26 børn i alderen ½ år - 7 år.

Åbningstid: kl. 6.30 – kl. 16.30.

Fredag lukkes kl. 15.30

Spiren har et aflastningstilbud 22 – 26 weekender

om året fra kl. 15 fredag til kl. 15 søndag.

1.2 Hvilket personale er

ansat?

Institutionsleder: Joan Lindberg

Assisterende leder: Alice Bomholt

12 – 14 Pædagoger

2 fysioterapeuter

1 – 2 medhjælpere

1 pedel

1 kontorassistent

2 lønnede studerende

1.3 Hvad er spiren

Spiren er et særligt dagtilbud under serviceloven,

en § 32 institution.

Det betyder, at Spiren modtager børn, der p.g.a.

betydelig varig fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne,

har et særligt behov for støtte, behandling

m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de

øvrige kommunale tilbud. Det kan f.eks. være børn

der ikke udvikler sig som man forventer, forskellige

4

former for hjerneskader, syndromer, kromosomforandringer,

cerebral parese (spasticitet), for tidligt

fødte, børn med udviklingsforstyrrelser som autisme

eller ADHD diagnoser.

Der kan søges yderligere oplysninger i hæftet ”Vejledning

om særlig støtte til børn og unge og deres

familier”. Vejledning nr. 3 til serviceloven.

1.4 Lidt historie om spiren

Spiren er den første specialbørnehave, der blev

oprettet i det område, der tidligere dækkede Vejle

Amt. Efterfølgende blev der også oprettet specialbørnehaver

i Vejle, Kolding og Tørring.

Institutioner for udviklingshæmmede personer og

dermed også Spiren blev dengang drevet at Statens

Åndsvageforsorg.

Spiren startede op med et lille antal børn på Torvet

4 i Horsens midtby. Sideløbende var der også specialbørnehave

i en stor villa i flere etager på Teglgårdsvej.

Skolepligtige børn var placeret i en villa

på Gasvej, men der var ikke plads til dem alle, så

derfor var flere af børnene i børnehaven på Torvet

også skolepligtige.

I 1979 blev Torvet 4 nedlagt, og alle børn og voksne

kom til den nybyggede specialskole, Møllebakkeskolen,

som senere blev til ASV. Spiren fortsatte

med at have førskolebørn på Teglgårdsvej.

1. januar 1980 blev Åndssvageforsorgen udlagt til

amt og kommune, og som en følge heraf blev specialbørnehaven

i Horsens overtaget af Vejle amt.

Den 1. januar 1981 flyttede specialbørnehaven så

til en nybygget børnehave på Østergade, hvor der

var plads til 16 børn.

I 1993 blev der oprettet en afdeling af Spiren på

Ternevej, hvor der blev plads til 6 børn. Grunden

var, at der var mange børn på venteliste til Spiren.

Afdelingen fungerede på Ternevej i to år.

I 1995 blev der lavet en tilbygning til børnehaven

i Østergade, så der nu blev plads til alle 22 børn

under samme tag.

I 2005 var de fysiske rammer i børnehaven igen

blevet for små, og der blev igangsat byggeri af en

ny specialbørnehave.

Januar 2007 kom kommunalreformen, og Spiren

blev overtaget af Horsens kommune, og blev en del

af dagtilbudsafdelingen under børn og unge forvaltningen.


Dec. 2007 flyttede vi så endelig ind i vores nye

Spiren på Krokusvej, hvor der er plads til 26 børn

fordelt på 4 grupper. I sommeren 2009 stod legepladsen

også færdig med beplantning og nye inspirerende

legeredskaber,

I den nye institution har vi fået nogle fysiske rammer,

som tilgodeser både børn og voksne og som

lever op til de krav, der stilles til en moderne institution

og arbejdsplads.

Fra oktober 2009 har Spiren nu også åbent i 22 –

26 weekender om året, som et aflastningstilbud for

forældrene til de børn der er indskrevet i Spiren, eller

som er på venteliste til en plads i Spiren.

1.5 De fysiske rammer

I Spiren er der 4 fire stuer, 1 stort grupperum med 2

mindre træningsrum, et badeværelse og garderobe

tilknyttet, hvor børnene har deres base. Her er der

plads til at lege/træne, spille spil/computer, spise

madpakker, sove eller bare slappe af med en film.

Vi har også særlige aktivitetetsrum i Spiren, fysioterapien/gymnastikrummet,

et ”krea” rum, et sanserum

– og en spændende og udfordrende legeplads.

Huset og legepladsen er indrettet så det kan inspirere/motivere

børnene til at udforske omgivelserne

uden hele tiden at støde på forhindringer eller skulle

have hjælp af de voksne.

5


2. De pædagogiske værdier

og metoder

2.1 Kvalitet - livsglæde

- respekt

Alle børn kan være og lære i Spiren, uanset hvilket

handicap de har.

Vi udvikler hele tiden på vores specialiserede faglighed

og er gode til at finde en måde at støtte det

enkelte barn på.

Vi skaber et overskueligt miljø i børnehaven som

ramme for et børneliv fuldt med aktiviteter og livsglæde.

I Spiren arbejder vi ud fra en struktureret visualiseret

specialpædagogik. Nøgleordene i hverdagen er

motivation, succes, struktur, forudsigelighed, genkendelighed

og kontinuitet.

Det vil sige, at tilbuddet til barnet tilrettelægges

sådan, at det enkelte barn får de bedste muligheder

for at udvikle sig gennem leg/træning/aktiviteter,

nye oplevelser og samvær med andre børn og

voksne. Vi tager udgangspunkt i hvert enkelt barns

ressourcer og strukturerer dagen og de pædagogiske

aktiviteter således at hverdagen er forudsigelig.

2.2 Et godt børneliv

Børnene skal have et godt børneliv i Spiren

Alle børn er forskellige – også børn med handicap.

Det samme handicap påvirker ikke 2 børn og deres

familier på samme måde.

I Spiren har vi en særlig viden om børn med handicap,

og forældrene har en særlig viden om deres

eget barn.

Vi bruger denne fælles viden og de fælles ressourcer

til at give hvert enkelt barn netop den støtte,

som han eller hun har brug for, til at få et godt børneliv

og til at udvikle sig.

2.3 Fokus på resourcer og evner

I Spiren arbejder vi ud fra et helhedssyn

Vi tager udgangspunkt i hele barnet og barnets familie

og vi arbejder tæt sammen med forældrene,

som er de mest betydningsfulde i barnets liv.

Sammen ser vi på alle barnets intelligenser, færdigheder,

ressourcer og på barnets følelsesmæssige,

sociale og kommunikative kompetencer.

6

Vi accepterer og anerkender det enkelte barns særpræg

og tager dets måde at udtrykke sig på seriøst

og handler efter det. Når vi kommunikerer med

børnene, bruger og udvikler vi midler og metoder så

både vi og barnet får størst mulighed for at kunne

forstå og blive forstået.

Vi arbejder helt bevidst med at skabe/tilrettelægge

succeser for barnet, da vi ved at alle mennesker

vokser, bliver motiverede og får mere mod på læring,

hvis man bliver positiv belønnet.

I Spiren er vi optaget af samspillet mellem barn og

voksen. Vi har fokus på hvordan vi som personale

agerer i forhold til børnene. Vi er meget opmærksomme

på, at børnene naturligvis får den hjælp de

har brug for, men at man som hjælper også kan

fremme en ”indlært hjælpeløshed”, hvilket vi ser

som en hæmsko for børnene.

2.4 Forældresamarbejde

Vi lytter til forældrene, som kender alle facetter

ved deres barn og bidrager med vores faglige

viden

Det specialpædagogiske arbejde med børnene

foregår i et tæt samarbejde med barnets forældre

og vi har gensidig respekt for hinandens roller og

ønsker. Vores tilgang til mødet med forældrene er

anerkendende og bygger på den systemiske tænkning.

Året igennem inviteres forældrene til forskellige

møder vedr. deres barn. Personalet kan også

tage på hjemmebesøg, hvis det er mest hensigtsmæssig.

Forældrebestyrelsen:

Spiren har en forældrebestyrelse, som er med til at

diskutere og udarbejde principper for børnehavens

virke. Det er også forældrebestyrelsen der har kontakten

til det politiske udvalg.

Forældrebestyrelsen består af 5 forældrerepræsentanter,

2 forældresuppleanter, 2 personalerepræsentanter,

samt institutionslederen.


2.5 Dokumentation

Vi optager video af børnene i forskellige situationer,

optagelserne bruger vi som grundlag til at planlægge

og justere den pædagogiske praksis og som et

led i samarbejdet med forældrene og andre fagfolk.

Vi bruger optagelserne til at beskrive og dokumentere

det enkelte barns mål/ handleplaner, og den

pædagogiske indsats, overfor familien og de faggrupper

vi arbejder sammen med.

Med videoklip kan vi fastfryse øjeblikke af virkeligheden

og vi kan aflæse, hvordan barnet handler og

reagerer sammen med andre og tolke selv svage

udtryk i kommunikationen. Vi sætter først og fremmest

fokus på samspil og ressourcer.

For hvert barn udarbejdes der årligt pædagogiske

udtalelser og mål/handleplaner i samarbejde med

forældrene.

7

2.6 Ledelse af dag- og

weekendbørnehave

I 2009 har vi, ligesom resten af daginstitutionerne

i Horsens ændret ledelsesstrukturen i Spiren, således

at stedfortræderen nu har funktion som assisterende

leder med ledelsesopgaver i både dag- og

weekendbørnehaven.

Det betyder at vi i Spiren har sat ledelse på dagsordenen,

vi har fokus på god ledelse, og vi vægter

at være et stærkt ledelsesteam i en værdibaseret

organisation.

Spirens ledelse sætter engagement og udvikling

øverst på dagsordenen. Det er ledelsens opgave

at inspirere, motivere og sikre at den specialpædagogiske

indsats overfor det enkelte barn er af høj

faglig kvalitet, og at der foregår et tæt og godt samarbejde

omkring børn og forældre – også med Spirens

eksterne samarbejdspartnere.

Gennem et velfungerende MED udvalg deltager

personale og ledelse i udvikling af medindflydelse

og arbejdsmiljø, og i samarbejde sørger vi for at alle

ansatte får mulighed for at udvikle deres personlige

og faglige kompetencer, så vi hele tiden kan matche

børnenes, familiernes og kommunens behov


2.7 Det tværfaglige

samarbejde / rød tråd

I Spiren vægtes det tværfaglige samarbejde højt.

Pædagog og fysioterapeut arbejder tæt sammen

omkring det enkelte barn, og med hver deres faglighed,

justerer, supplerer og inspirerer de hinanden,

hvilket er med til at sikre helhed og kvalitet i tilbuddet.

Vi arbejder også sammen med andre specialuddannede

f.eks. synskonsulent og tale-høre konsulent,

familierådgiver, psykologer og børnelæger.

I 2009 har vi sammen med Lundagerskolen arbejdet

med Horsens Kommunes sammenhængende

politik for sårbare børn og Unge. Vi har revideret

samarbejdsaftalen, så der er en råd tråd i overgangen

fra børnehave til skole.

Når børnene i Spiren er færdige med at gå i børnehave

starter de i skolen. De fleste børn bliver visiteret

til Lundagerskolen, som er Horsens Kommunes

specialskole. Vi er løbende i tæt kontakt med

Lundagerskolen om, hvilke børn, der kan være på

vej. Hvert forår har vi møder med lærer og pædagog,

hvor Spirens pædagoger overlevere viden om

barnet samt viser video af forskellige situation, så

skolens personale har et så godt indblik i det kommende

skolebarn, som muligt.

I forsommeren laver vi flere udflugter til Lundagerskolen,

så børnene bliver trygge ved stedet. Samtidig

får lærer og pædagoger lejlighed til at kigge

børnene an.

Lundagerskolen laver en førskoledag for forældre

og børn før sommerferien. Hvis der er brug for det,

står Spiren til rådighed for råd - og vejledning eller

supervision i forhold til det enkelte barn.

Fysioterapeuterne i de 2 institutioner har ligeledes

overlevering af viden omkring børnene. De planlægger

selv besøg og møder.

Hvis et barn skal starte i en anden skole eller i en

anden børnehave, bruger vi retningslinierne fra

samarbejdet mellem Spiren og Lundagerskolen

som rettesnor.

8

2.8 Videokig

I Spiren har alle stuerne to gange årligt møder af

tre timers varighed, hvor der vises video af situationer

fra det daglige arbejde – vi kalder møderne

for ”Videokig”, fordi videooptagelserne er basis for

møderne. Stuens pædagoger, lederen og evt. fysioterapeuten

deltager og der inviteres en supervisor

med til møderne. Forældrene inviteres til at deltage

i supervisionen vedrørende deres eget barn.

Formålet er, at pædagoger og forældre får sparring,

og erfaringer fra såvel hjem som børnehave kan

inddrages i snakken om, hvad der sker, og hvordan

man fremover i fællesskab kan udvikle pædagogikken

eller tackle en situation. Vores erfaring er, at

både forældre og pædagoger har et stort udbytte af

disse møder.

2.9 Fysioterapien

Børnehaven har i 2009 to fysioterapeuter, efter en

periode med både en ergoterapeut og en fysioterapeut.

Børnehaven har derfor i 2009 kunne tilbyde

fysioterapi til en lidt bredere gruppe børn. Vi har

forsøgt at lave flere hold og ligeledes individuelle

træninger til nogle af de motorisk bedre børn.

Tværfaglighed vægtes højt og der er et frugtbart

og velfungerende tværfagligt samarbejde med det

øvrige personale i huset. Den pædagogiske praksis

overføres til og smitter af på det terapeutiske

arbejde. Den terapeutiske praksis overføres til det

pædagogiske arbejde og foregår i høj grad på de

enkelte stuer i institutionen.

I løbet af 2009 har vi lavet forskellige små projekter,

som afprøvning af kugledyne, afprøvning af SDOdragt

og løbecykelprojekt. Små projekter, som vi

varetager i 1-2 uger for derefter at videregive det

til det pædagogiske personale. Dette har været en

succes, hvor børnene hurtigt har tillært sig nye færdigheder.

Vi forsøger i vores arbejde at prioritere at

kunne starte små projekter, så vi i en periode på 14

dage måske arbejder med dette minimum én gang

dagligt.

For at blive opdateret på de forskellige tiltag både

fysioterapeutisk og pædagogisk er vi i 2009 startet

med at deltage fast på stuemøderne min. 2 gange

årligt. Her deler vi viden omkring håndtering og

kommunikation i forskellige situationer hos stuernes

børn. Dette styrker helheden og kontinuiteten i


arbejdet med barnet.

Ligeledes deltager vi ofte i diverse mål- og behandlingsmøder,

der afholdes omkring børnene.

2.10 Plan 98 og supervision

I 1994 dannede Spiren i samarbejde med andre institutioner

en organisation, som blev kaldt Plan 98.

Lederne i de involverede institutioner forpligtede sig

til at støtte projektet i mindst fire år – deraf navnet.

Lederne samles jævnligt til styregruppemøder og

har det overordnede overblik over tiltag i forbindelse

med Plan 98.

Ideen med plan 98 er/var at opkvalificere pædagogikken

og sikre et højt fagligt niveau. Der arbejdes

med pædagogiske projekter og der sættes fokus på

de lange, seje træk i det pædagogiske arbejde.

Plan 98 har givet så gode resultater for det pædagogiske

arbejde, at organisationen stadig fungerer

og bliver prioriteret højt som uddannelsessted.

I Plan 98 regi tilbydes der 2 uddannelsesforløb.

1. Et 3 dages grundkursus i ”systematik i pædagogikken”.

Alle fastansatte i Spiren skal på grund-

9

kursus, det er den måde vi sikrer, at alle har en

basisviden om den måde, vi i Spiren arbejder med

pædagogikken.

2. En projektlederuddannelse, der typisk løber over

2-3 år. Vi har i Spiren løbende 2 pædagoger på uddannelsen.

Der er planlagt ca. 10 kursusdage om året, hvor

pædagogerne arbejder med egne projekter. Projekterne

tager udgangspunkt i det daglige arbejde på

institutionen. Kursusdagene bygger på videooptagelser

af situationer fra det daglige arbejde, og der

gives supervision på optagelserne på kursusdagene.

Der arbejdes med projekter, hvor der opstilles

langsigtede og kortsigtede mål. Der arbejdes med

planlægning af pædagogikken, og videoen er her et

vigtigt redskab, som anvendes til at sætte fokus på

samspillet mellem pædagogen og den person, der

arbejdes med. Videoen er også et godt redskab til

at dokumentere, at der fagligt sker fremskridt. Erfaringsudveksling

og gensidig inspiration til det faglige

arbejde er en vigtig del på kursusdagene.

To gange om året afholdes der i Plan 98 ”afdans-


ningsbal”, som er nogle kursusdage, hvor projektlederne

ved hjælp af videoklip viser deres projekter

frem til andre pædagoger og får ideer og feedback,

samtidig med, at de inspirer andre pædagoger.

Pædagogerne får efterhånden opbygget erfaring

og viden nok til, at de kan begynde at gå ud i hinandens

institutioner og give supervision til andre

pædagoger med mindre erfaring. På den måde har

institutionerne opbygget et fagligt netværk, hvor der

er fokus på det systematiske arbejde, og hvor vi sikrer,

at der løbende bliver evalueret på projekterne,

og nye ideer bliver afprøvet. Det er en god måde at

få ny inspiration og energi til at arbejde videre med

svære problematikker på.

I Spiren har vi 4 supervisorer, som giver supervision

internt og eksternt.

2.11 Tegn til tale

Tegn til tale er en metode til at tale tydeligere. I

Spiren bruger vi tegn til tale overfor bl.a. børn med

kommunikations – og forståelses problemer. De

tegn, vi bruger i tegn til tale, er lånt fra tegnsprog.

Tegnsprog er ligesom det almindelige talte – verbale

– sprog, et sprog som hele tiden er i udvikling og

forandring. Derfor vil man kunne opleve, at tegnene

kan forandre sig og nogle ord kan måske siges på

flere måder.

Tegn til tale er almindelig dansk sprog tilsat understøttende

tegn, som gør sproget mere visuelt,

og dermed lettere at forstå. Samtidig er det oftest

lettere for børnene at bruge tegn frem for det talte

sprog, hvorfor børnene bliver lettere at forstå.

I det kolde nord bruger vi ikke naturligt de store

armbevægelser, som man fx gør i syd Europa. Men

vi bruger dog også naturlige tegn, gestus, pantomimer,

påpegende og illustrerende tegn.

Pantomimer er beskrivelser af kortere eller længere

handlingsforløb ved bevidst brug af gestus, mimik

og kropssprog. Pantomime kan bruges til beskrivelse

af en handling indenfor den nærmeste fremtid.

Når man udfører pantomime vil der automatisk

indgå brug af naturlige tegn.

Naturlige tegn er tegn, som man spontant kan konstruere,

og som umiddelbart forstås af andre. Vi

kalder dem naturlige, fordi de på en let genkendelig

måde beskriver en genstand, handling eller følelse.

Meget ofte er et naturligt tegn også et vedtaget

10

tegn, men tegnene kan variere fra situation til situation

– og fra menneske til menneske. Eks. Farvel,

hej, høre, ja, nej m.fl.

Påpegende tegn. Ting indenfor en vis afstand kan

man omtale ved at pege på dem. Mange vedtagne

tegn er også pegetegn. Eks. Ur, øre, næse, venstre,

jeg, du, her, m.fl.

Illustrerende tegn er tegn, hvor man prøver at finde

noget karakteristisk ved et begreb – og gengive

dette. Det kan være en lille del af noget større f.eks.

snablen på en elefant, hornene på en ko, stor, lille,

stærk, m.fl.

Omridstegnede tegn er tegn, som man konstruere

ved at tegne omridset af genstanden i luften enten

med hele hånden eller med pegefingrene. Eks.

Hus, vase, lyn.

”gør - lige som” tegn. En del af de naturlige tegn

kaldes funktionstegn, dvs. ”gøre – ligesom” eks.

Drikke, klippe, spille violin eller klaver m.fl.

I Spiren er der 2-3 personaler, som underviser i

Tegn Til Tale. 1 – 2 gange om året udbyder vi kurser

til gruppen af forældre og pårørende. Vi kan også

lave familiekurser, som bliver individuelt aftalt. Har

man som forældre brug for et tegn til tale kursus,

kan de rette henvendelse til ledelsen i Spiren. Kurserne

kan bevilliges af familierådgiveren.

I 2009 har vi afholdt 2 familie kurser, 3 kurser udenfor

Spiren samt 1 stort kursus i Spiren. Her deltog

23 forældre, bedsteforældre og personaler.

Vi sørger for at personalet kan bruge tegn til tale,

samt at de bliver opdateret indenfor området. Når

vi har studerende får de kendskab til tegn til tale.

Hvis det er muligt bliver de også inviteret med på et

kursus, men kun i det omfang at de ikke optager en

plads for forældre.


2.12 Spiren som

uddannelsesinstitution

I Spiren har vi fokus på at være et godt uddannelsessted,

hvor læring, udvikling, kvalitet er nøgleord.

Vi har en pædagog der har den lange praktik vejlederuddannelse

og endnu en der i skrivende stund

er i gang med uddannelsen. De har sammen med

lederen det overordnede ansvar for at holde uddannelsesplaner

m.m. opdaterede. Derudover kan de

fleste af Spirens pædagoger varetage praktikvejlederfunktionen.

Vi modtager årligt 4-8 studerende, primært fra Gedved

Statsseminarium. I Spiren prioriteres ugentlig

vejledning højt, først og fremmest af praktikvejlederen,

men også vejledning fra institutionsleder og

fysioterapeuter.

For alle studerende gælder, at de skal optage en

del af deres daglige arbejde med et eller flere børn

på video og modtage supervision af dette i vejledningstimerne.

Vi prioriterer så vidt muligt at deltage

i fastlagte møder på seminariet sammen med de

studerende. Dette giver os en mulighed for at få

opdateret vores viden om uddannelsen og dermed

være på forkant med eventuelle ændringer.

2.13 Legestuen

Ca. to gange om måneden lægger Spiren hus til

en lille legestuegruppe for børn med funktionsnedsættelse

og deres forældre eller evt. dagpleje. Legestuegruppen

låner husets fysioterapi som base.

Afhængig af børnenes behov, er der mulighed for at

prøve sanserummet, lege på gangen, lege på legepladsen

og afprøve nyt legetøj og aktiviteter.

Legestuegruppen er en del af den vejledning, som

småbørnsvejlederen i Horsens Kommune kan tilbyde

familierne. I gruppen har forældre bl.a. mulighed

for at mødes og snakke sammen. I legestuen

kommer primært yngre børn, som endnu ikke har

et dagtilbud. Nogle af børnene har brug for et dagtilbud

i Spiren. Børn og forældre har da allerede et

kendskab til børnehavens fysiske rammer, hvilket

medvirker til en tryg opstart i børnehaven.

11


3. Årets gang i spiren

2009 har budt på mange spændende projekter,

udfordringer og oplevelser i Spiren, hvor nogle udvalgte

aktiviteter/projekter fremhæves i de efterfølgende

afsnit.

3.1 Musik, leg og bevægelse

I 2009 var indholdet på vores pædagogiske weekend

temaet musik, sang, leg og bevægelse. Vi blev

undervist af en lærer fra musikskolen i Horsens,

hvorefter der blev arbejdet i grupper på tværs af

stuerne. Det blev til et par inspirerende dage fuldt

med leg, sang og musik. Og efterfølgende blev det

sat flere forskellige projekter ”i søen”, som her er

beskrevet.

Multirock:

Multirock er et tilbud der er skabt til børnene med

multible funktionsnedsættelser og er på tværs af

stuerne. Sanglege, bevægelseslege, rytme og berøring

danner rammen om et musikalsk samvær på

det enkelte barns betingelser.

Målet er at støtte det enkelte barns naturlige udvikling

samt at bibeholde barnets færdigheder og

ressourcer i en tryg, nærværende og hyggelig atmosfære.

Til Multirock arbejdes der én til én, så det pædagogiske

arbejde samt de fysiske bevægelser tilpasses

og prioriteres ud fra barnets behov, hvilket giver

mulighed for at styrke det enkelte barn motorisk,

socialt og psykisk.

Målet er ligeledes, at vi gennem et fast kontinuerligt

program vil skabe forudsigelighed og genkendelighed

for børnene, med øje for løbende udvikling og

behørige justeringer.

Musik på tværs

Vi har sat fokus på at lave grupper på tværs af vores

faste stuer. Det resulterede en 2 musikhold, med en

blanding af mobile børn fra alle 4 stuer.

De 2 musikhold er forskellige i indhold. Det ene hold

består af et struktureret forløb med simple sanglege

og sange.

På det andet hold er der mere avancerede sanglege

og der er mulighed for at inddrage børnenes

forslag i legene.

Begge hold indeholder turtagning og brug af forskellige

rytmeinstrumenter.

12

Vi oplever en udvikling i holdene, da børnene er

begyndt at synge med på de forskellige sange.

Desuden er de forskellige forløb nu så kendte for

børnene, at de kan komme med forslag til ideer i

legene. Børnene er blevet dygtige til at vente på tur

og venter spændt på at det bliver deres tur.

Ens for begge hold er, at børnene udviser stor glæde

og engagement. Det er derfor fantastisk som

personale, at være med på disse hold, da det er

mindst lige så underholdende for de voksne at deltage

i disse hold.

3.2 Bedsteforældredag og

kunstudstilling

Den årlige bedsteforældredag blev denne gang

med et tema. Bedsteforældrene blev inviteret til fernisering

på en kunstudstilling af børnenes egne kreative

produkter. I den forbindelse blev motivationen

til at bruge børnehavens krearum ekstra udfordret

i månederne op til arrangementet, og det kom der

mange fine ting ud af, bl.a. malerier, papmache og

t-shirts med stoftryk. Hver stue lavede deres egen

flotte udstilling på gangarealet foran stuen.

Det var et vellykket arrangement, som gav anledning

til stolte børn, begejstrede bedsteforældre og

en periode i børnehavens dagligdag med større fokus

på kreative tiltag.

3.3 Skolegruppe

I 2009 havde vi i Spiren 4 børn, der skulle starte i

skole efter sommerferien. Fra april til juni oprettedes

en skolegruppe 2 gange 1 time om ugen, med

fokus på skoleparathed.

I skolegruppen var der 4 børn og 3 voksne. Fælles

for de 4 børn i skolegruppen, var bl.a. at de var mobile

og havde verbalt sprog på forskellige niveau,

samt at de alle havde en begyndende forståelse for

tal eller bogstaver.

Formålet med skolegruppen var bl.a. at styrke børnenes

sociale relationer på tværs af stuerne, at

styrke deres evne til koncentration i grupper, øvelse

i at modtage kollektive beskeder og at begå sig i

fremmede rum (ikke egen stue).

Hvert barn havde sin egen mappe, hvor de samlede

egne opgaver og tegninger mm. og hvor de

selv skulle hjælpe til, med at holde orden.


Hver time var skolegruppen delt i 2 halvdele, adskilt

af er frikvarter.

I første halvdel af timen var der lagt vægt på individuelle

opgaver og opgaver med skrive- og tegneredskaber.

Her fik børnene opgaver med fx at tegne

efter allerede optegnede figurer, at farvelægge

mønstre med bogstaver eller koble tegninger der

matchede hinanden.

I anden halvdel af timen var der lagt vægt på mere

fysiske opgaver. Her kunne opgaverne bl.a. bestå

af at klippe temaer ud af ugeblade (sunde madvare,

barnets eget begyndelses bogstav i deres navn,

bestemte farver osv.) og lime det på kollager eller at

samle sand og sten til opgaver i skolelokalet.

Desuden besøgte børnene i skolegruppen flere

gange i foråret, deres fremtidige skole, hvor vi legede

på legepladsen og spiste vores madpakker.

Skolegruppen afsluttedes inden sommerferien. Da

der ved samme lejlighed var kunstudstilling med

fernisering i huset, udstillede børnene deres skolegruppe

arbejder for forældre, søskende og bedsteforældre.

13

3.4 Et eksempel:

fra negativ adfærd til succes og

positiv adfærd.

I Spiren får vi ofte børn, der ikke udvikler sig og ikke

trives i de almindelige dagtilbud, det er børn med et

lavt selvværd, der ofte har får meget opmærksomhed

på ”dårlig opførsel”. Det følgende er et eksempel

på hvordan der i Spiren arbejdes helt bevidst at

ændre negativ adfærd til succes og positiv adfærd.

Denne dreng, kom til Spiren med ”rygsækken” fuld

af negativ opmærksomhed og med en yderst uhensigtsmæssig

adfærd. Han blev beskrevet som en

dreng, der havde et grov og provokerende sprog,

havde masser af konflikter med de andre børn, var

fysisk udadrettet, smadrede og væltede ting osv.

Denne uhensigtsmæssige adfærd havde han fået

masser af skæld ud for og rigtig meget voksen opmærksomhed

på.

For at ændre på det ovenstående måtte vi gå nogle

skridt tilbage, tage alle krav væk og fokusere på

det, der lykkedes. Det vil f. eks sige, at selvom han

godt kunne hælde fra en kande, så gjorde vi det, da


det ofte endte med, at han smed det på gulvet eller

lignende. Så i stedet for at give respons på det, tog

vi kravet væk og roste ham for alt det han gjorde

rigtigt under måltidet – vi ændrede kort sagt fokus

fra det negative i en situation til det positive. Hvis

det alligevel lykkedes ham f. eks at hælde saften på

gulvet, blev dette ignoreret.

ALT negativt adfærd blev ignoreret eller afledt til noget

andet, der kunne bruges til at rose ham i stedet

for.

Langsomt blev der opbygget flere og flere krav til

ham i løbet af dagen i Spiren. Det foregik med små

skridt, hvor der hele tiden blev forsøgt at sikre en

succesoplevelse, så vi kunne komme af med masser

af ros.

Han fik en dagstavle, hvor der blev gjort meget ud

af, at det var tavlen, der bestemte, hvad han skulle

og IKKE den voksne. Dette gjorde, at der forsvandt

en masse konflikter mellem ham og den voksne.

Samtidig havde han en vælgetavle, hvor han selv i

givne tidspunkter kunne vælge aktivitet. Dette gav

ham tydeligt en følelse af medbestemmelse.

Udover dagstavlen havde han en tavle, hvorpå der

var billeder af de voksne, han skulle være sammen

med hele dagen, plus et billede af den, der kom og

hentede ham.

Yderligere havde den voksne, der var sammen med

ham en blå badge på blusen, så det hele tiden var

synligt for ham, hvem han var sammen med nu. Det

gav ham synligt ro, at han vidste, hvad der skulle

ske og med hvem. Struktur og voksenstyrede aktiviteter

gav ham ligeledes ro.

Der blev foretaget masser af andre pædagogiske

tiltag for at ændre den negative adfærd, men det

ovenstående er det, der primært har været fokus

på – og vi kan konkludere, at det lykkedes at vende

den negative adfærd til positiv adfærd - ved at ændre

den negative opmærksomhed til den positive

opmærksomhed.

Vi oplevede, at vi sendte en dreng i skole, der nu

også havde ”rygsækken” fuld af positiv opmærksomhed

og en følelse af, at han lykkedes med de

fleste ting i løbet af dagen. Vi så en dreng, der stadig

havde brug for mange af ovenstående pædagogiske

tiltag, men når de fungerede var der ingen

tvivl om, at den negative adfærd havde ændret sig

til en overvejende positiv adfærd.

14

3.5 Afprøvning af SDO-dragt

(lycradragt)

– et samarbejde mellem

pædagog og fysioterapeut

I Spiren har vi i øjeblikket to børn der benytter en

SDO-dragt (Sensorisk dynamisk ortose) og et barn,

der skal til at opstarte afprøvning af én.

Kort fortalt er en SDO-dragt en specialsyet dragt,

der sidder meget tæt til kroppen og lægger et konstant

pres på kroppens receptorer, så hjernen får

konstant information om, hvor er min arm, mit ben,

min krop. Den er egnet til at hjælpe med at få en

fornemmelse og afgrænsning af egen krop.

Vi oplever, at dragten kan frigive ressourcer hos

børnene til andre aktiviteter, da de ikke konstant

skal fokusere på ”hvor er min krop!”

Et af de børn som har afprøvet kugledyne og SDOdragten

er et barn med autisme. Et barn som er

meget motorisk urolig, som er letafledelig, som har

svært ved at koncentrerer sig / holde fokus på en

opgave, har opmærksomhedsproblemer, kan selvstimulerer

ved at ligge og rokke på gulvet, samt har

selvskadende adfærd.

Barnet fik først afprøvet kugledynen i børnehaven.

Barnet havde nogle bestemte tidspunkter på dagen,

hvor kugledynen blev afprøvet. Kugledynen

viste sig at have en beroligende og god effekt på

barnet og barnet ville gerne ligge under kugledynen.

Barnet har siden fået en kugledyne hjemme

også med god effekt.

SDO-dragten kom på tale, da kugledynen havde

den gode effekt og da barnet ofte kontaktede os –

tog vores hånd, så vi kunne trykke barnet på arme

og ben (tryk massage). Pædagogen var i starten

noget skeptisk om dragten ville have nogen effekt,

men mente klart den skulle afprøves.

Barnet som ofte reagerer negativt overfor nye ting,

tog imod dragten med ”et smil”.

Første gang barnet fik den på, så barnet meget undrende

ud og begyndte derefter at mærke på sin

krop med hænderne og barnet har siden godtaget

den.


Den effekt / de ting som har ændret sig siden barnet

har fået dragten på er:

Vi ser et barn der er blevet mere nærværende/opmærksom,

som virker roligere også motorisk, et

barn der søger de andre børn og voksne, og er begyndt

at vise enkelte tegn (tegn til tale), hvilket vi

ikke før har set. Vi ser mindre selvstimulering, og

den selvskadende adfærd er aftaget. I hjemmet og

i aflastningen ser de samme gode effekt af dragten.

Barnet har pga. reparationer og justeringer af dragten,

måttet undvære den ene halvdel af dragten i

længere tid.

Vi ser her en ændring af barnets adfærd, barnet er

blevet mere uroligt og ukoncentreret igen. Vi afventer

nu og er spændte på at se, om vi kan registrere

en tydelig ændring, når barnet får heldragten på

igen.

For både fysioterapeut og pædagog har været et

spændende tværfagligt ”projekt ” Fysioterapeutens

viden om sanseintegration og pædagogens viden

om barnet og pædagogik/metoder og bandagisten

som skulle tage mål til dragten.

3.6 Pecs – alternativ kommunikation

Pecs er en alternativ kommunikationsmetode, der

er udviklet til små børn med autisme og børn med

andre sociale og kommunikative vanskeligheder.

PECS står for the Picture Exchange Communication

System. Det vil sige, at det er en metode, hvor

barnet lærer at komme med et billede/boardmakerkort,

der viser, hvad barnet ønsker. Den, der modtager

kortet, skal derefter forholde sig til om det er

noget barnet kan få eller ej. Det er dog altid vigtigt

at give barnet en forståelse af, at kommunikationen

er forstået. Hvis f. eks. barnet kommer med

et boardmakerkort for ”legeplads” og giver det il en

voksen, kan der siges; ”Jeg kan se, at du gerne vil

på legepladsen nu. Det kan du godt. Nu skal jeg

hjælpe dig.” eller ”Jeg kan se, at du gerne vil på

legepladsen nu. Det kan du ikke, men du må…..”.

Ved at bruge denne udveksling af kort tager barnet

initiativ til en kommunikativ handling for at opnå et

konkret resultat i en social sammenhæng.

15


Helt konkret er det en A3 mappe med laminerede

sider i, hvorpå der sidder strimler af velcro. På hver

side er der x antal boardmakerkort sat fast på velcroet.

Barnet skal tage det kort, der viser det de

gerne vil, sætte det på en strimmel og komme med

det til den ønskede kommunikationspartner.

I Spiren har gennem flere år arbejdet med metoden

til enkelte børn, men i 2009 har vi på en af stuerne

haft 4 drenge, der har deres egne individuelle

PECS-mapper med boardmakerkort i. Alle mapperne

hænger stationært ved deres garderobe, i en

højde så den er tilgængelig for dem hele tiden. Det

er individuelt, hvor mange kort der er i mapperne.

Ligeledes er det individuelt, hvor meget de benytter

mappen i løbet af dagen. I løbet af året har vi set, at

alle drengene har brugt mappen flittigt til at kommunikere

med til de voksne i børnehaven. Vi har set, at

der ved alle drengene er kommet mange flere verbale

ord i løbet af året. Vi antager, at det kan være

fordi, at de ved at bruge deres PECS-mappe har

fået en mulighed for at kommunikere og dermed

fået forståelsen for, at der foregår noget kommunikativt

mellem mennesker. Ligeledes har de fået en

opfattelse af, at de kan få deres behov opfyldt ved

16

at bruge denne måde at kommunikere på.

Som en ”sidegevinst” ved, at de alle har en PECSmappe,

har vi oplevet, at de ofte ser på hinandens

PECS-strimmel før de selv vælger ny aktivitet – og

så ser vi, at de vælger den samme aktivitet. Den

mulighed har de ikke nødvendigvis haft før, da de

ikke verbalt har kunnet give udtryk for, at de gerne

ville samme aktivitet som en bestemt anden dreng.


4. Institutionens

fokusområder i 2009

4.1 Weekendbørnehave

I Spiren har vi i flere år haft en gammel drøm, som

i 2009 er blevet en realitet, nemlig et aflastningstilbud

til forældrene om weekendåbent i børnehaven.

Et tilbud vi kalder for weekendbørnehave.

Drømmen opstod allerede tilbage i 90´erne, hvor

vi gentagne gange oplevede, at samarbejdet med

aflastnings institution/familier var meget ressourcekrævende

og til tider frustrerende for barn og forældre.

Det kunne være svært at skabe en rød tråd

i barnets liv mellem familie, børnehave og aflastningsfamilie

/ aflastningsinstitution. Derfor opstod

tanken om at lave Spirens eget aflastningstilbud. Vi

tænkte, at vi på denne måde kunne lave et aflastningstilbud,

som havde de faglige kvaliteter, som vi

gerne ville have, og som kunne skabe en rød tråd i

børnenes liv. I Spiren er der flere af børnene, som

har en form for aflastningstilbud og for Spirebørnene

er det ofte vigtigt at systemer og strukturer er

forudsigelige og genkendelige.

I 2007 – 8 stod det klart, at Horsens Kommune

manglede aflastningspladser. Vi fik i Spiren skabt

kontakt med flere andre specialbørnehaver, som allerede

havde aflastning, som en del af deres tilbud.

Efter at have været på ekskursion til 3 forskellige

institutioner, begyndte vi i Spiren seriøst at arbejde

på at etablere aflastningstilbuddet. I foråret 2009

havde vi et dialogmøde med familieafdelingen og

dagtilbudsafdelingen.

Hos forældrene måtte vi undersøge om, der var et

behov og en interesse for aflastning i børnehavens

rammer frem for i aflastningsfamilier/institutioner.

Inden opstart var der opridset de to forskellige former

for drift, der var i spil, nemlig som en foranstaltning

efter § 52 stk. 3 nr. 5, eller en udvidelse af

børnehavens åbningstid under § 32.

Vi har afholdt fyraftensmøde med forældrene, hvor

de 2 muligheder blev fremlagt og diskuteret. Vores

forældre foretrak at weekendbørnehaven blev organiseret

under § 32. Det betyder, at det ikke er så

indgribende for familien og forældrene forpligtiger

sig ikke til at have et bestemt behov. Dermed kan

forældrene stille og roligt vende sig til tanken om at

modtage aflastning til deres barn. Samtidig betyder

det, at forældrebestyrelsen bliver en central sparringspartner

til ledelsen i Spiren.

Politikkerne i Børn og Unge udvalget lagde vægt på

og udtrykte begejstret over, at indflydelsen er tæt

17

på borgeren. Økonomisk har vi fået tilført et beløb,

som gør at vi kan holde åbent 22 til 26 weekender

om året.

Vi har i 2009 lagt mange arbejdstimer i projektet,

som blev en realitet den 31. oktober 2009. Der er

plads til 4-8 børn, og målgruppen er børn, som er

indskrevet i Spiren eller som står på ventelisten til

Spiren. Weekend børnehaven har åbnet fra fredag

kl. 15 til søndag kl. 15. Personalet er pædagoger

fra Spiren, som har en døgnvagt sammen med en

pædagogmedhjælper, som er fast vikar i Spiren.

Pædagogmedhjælperen går hjem, når nattevagten,

som også er en af Spirens faste pædagogmedhjælpere,

møder ind. Nattevagten er vågen og tilser

jævnligt børnene, samt laver praktiske opgaver.

Børnene er på fuld kost, når de er i weekendbørnehaven.

Brand og redning levere maden til os, som

bliver produceret i Distrikt Langemarks storkøkken.

I 2011 skal weekendbørnehaven evalueres. Formen

for evalueringen skal udarbejdes i løbet af

2010.

4.2 Sådan er det at være barn og

voksen i weekendbørnehaven

Weekendbørnehaven er startet, og det er lidt noget

andet at være i weekendbørnehaven end i dagbørnehave.

Vi har i weekenden et større fokus på ture

ud af huset, og har bl.a. været på besøg i Horsens

Juleby samt på ture i nærmiljøet. Vi bruger personalestuen,

som lege og spise sted. Det er også i personalestuen,

at vi ser Disney sjov fredag aften eller

tegnefilm på dvd. Børnene synes det er rigtig hyggeligt

at sidde i sofa i et ellers “forbudt for børn” rum.

Børnene sover godt i weekend børnehaven. De

har faste sovesteder, som er genkendelige for børnene.

Forældrene har også været gode til at beskrive,

hvordan børnene bliver puttet derhjemme,

så vi kan putte næsten ligeså godt. Vi sender forældrene

en sms, så de ved hvornår deres barn sover

trygt Om morgen kommer børnene op og spiser

morgenmad efterhånden, som de vågner.. Nogle

børn sover ikke i weekendbørnehaven men kommer

fra kl. 9 til kl. 15.

Det er rigtig dejligt at børnene er kendte i dagbørnehaven.

Den viden vi har herfra, bruger vi til at

gøre weekenden trygt for børnene samtidig med, at

det er weekend og hygge der er på dagsordenen.


Flere af børnene nyder dog at have de samme aktiviteter,

f.eks. arbejde med deres opgaver eller lege

systematisk.

Personalet arbejder i et team, så det er den samme

pædagog og pædagogmedhjælper, der putter børnene,

som også er der om morgenen til at tage børnene

op. Midt på eftermiddagen skifter personalet.

Børn, som er i weekendbørnehaven hele weekenden,

vil derfor kun opleve 2 voksenskift. Indtil nu er

det udelukkende personale og vikarer fra dagbørnehaven.

18

4.3 Målmøder med

forældrene.

I Spiren har vi altid udarbejdet mål vedr. børnene

i et tæt samarbejde med forældrene. I 2009 har vi

afprøvet i ny form på målmøderne, hvor forældrene

er meget aktive i målsætningen.

På tidligere målmøder, oplevede personalet indholdet

i målmøderne meget forskelligt. Nogle forældre

havde meget at byde ind med i forhold til nye mål,

mens andre forældre ikke havde så mange ideer,

og det var pædagogerne, der kom med ideerne og

satte målene op.

I efteråret 2008 var der 2 pædagoger med på Hitmessen

i Nyborg. De deltog i en workshop, hvor

der bl.a. blev brugt en metode som hedder ”Talking

Mats”. Talking Mats er en metode hvor personer

med handicap, visuelt kan beskrive ønsker og tanker.

”Talking Mats” metoden gav anledning til at tænke

nye tanker. Vi tænkte, at vi kunne bruge metoden

til forældre – som en måde at visualisere, hvilke

muligheder der kunne være for mål for netop deres

barn. Vi måtte naturligvis lave om på metoden, så

den kom til at passe til forældrene og Spirens personale.


Vi laver hvert år en udviklingsprofil på hvert enkelt

barn. Til dette bruges Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse.

Vi tog derfor alle spørgsmålene i Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse

og lavede dem til små kort. Til

målmødet, blev forældrene præsenteret for disse

kort og kunne blive inspireret af kortene. Først blev

ideerne lavet som en brainstorm, og efterfølgende

blev de prioriteret. Til sidste blev der lavet en plan

for hvilke mål, der skulle arbejdes med lige nu og

hvilke mål der er fremtidige.

De tilbagemeldinger vi har fået fra forældrene har

været, at de aldrig ville være kommet på så mange

ideer selv, det var overskueligt og det blev tydeligt,

hvad der skulle prioriteres at arbejde med kort- og

langsigtet.

I personalegruppen vil vi løbende evaluere på metoden

og formen. Vi er begejstrede for at bruge

metoden og vil nu i gang med at implementere og

finpudse den på alle grupper. Vi har desuden haft

”projektet” med som workshop på Specialbørnehavernes

Landskonference.

4.4 Forældresamarbejdet

I Specialbørnehaven Spiren har vi tradition for at

arbejde med og at lytte til forældrenes krav og forventninger

til børnehaven og til os som pædagoger.

Vi har i høj grad forsøgt at efterleve disse forventninger.

Vi oplever nu en stigende forventning fra

både forældre og kommune om, at vi som institution

og pædagoger skal efterleve og honorere de krav,

forældrene måtte komme med. Samtidig oplever vi

flere forældre, der kommer med ønsker om brug af

bestemte metoder i behandlingen af deres barn.

I forbindelse med Specialbørnehavernes Landskonference

2009 fik vi mulighed for at sætte fokus

på dette.

På baggrund af interviews af fagpersoner fra kommunen

og forældre satte vi fokus på, hvordan vi i

Spiren arbejder med udfordringen, at imødekomme

disse krav og forventninger og samtidigt holder fast

i den pædagogik og de metoder, vi tror på og arbejder

ud fra i Spiren, uden at give køb på vores

faglighed.

19

Det var en spændende proces med mange ”ahaoplevelser”,

og noget af det, vi blev klogere på var

bl.a. at

• Der er forskel på forældrenes krav/ønsker afhængig

af barnets handicap.

• Vi ser en ny generation af oplyste forældre.

• Kommunens forventninger til os ift. metodevalg.

• Vigtigheden af den faglige argumentation for

metodevalg

• Vigtigheden af præcis kommunikation.

• Vigtigheden af at vi er i stand til at kommunikere

tryghed.

• Nødvendigheden af at kunne afgrænse sin

egen faglighed.

Projektet har affødt, at vi har haft faglige diskussioner

på tværs i huset, hvor vi har fået sat ord på

vores faglighed. Vi har set, at det er en proces, vi

fortsat skal arbejde med i huset; at øve os i at sætte

ord på vores faglighed og fagligt at kunne begrunde

vores valg af metoder. En proces vi altid vil skulle

arbejde med.

Det har også haft betydning for vores møder med

forældrene, at vi har fået vished for, at vi hos vores

ledelse i forvaltningen har opbakning i vores valg af

metoder. Vi er blevet tydeligere i vores samarbejde

med forældrene, nu hvor vi er sikre på, at målene

for børnene kan diskuteres, forhandles om, mv.,

men at valget af metode til at nå målet ligger hos os

som pædagoger. Når vi fagligt kan begrunde valget.


5. Obligatoriske

checkpunkter

5.1 Indskrevne børn

Der har i 2009 været indskrevet i 23 børn fra 1. januar

frem til 15. august og fra 15. august til 31. december

24 børn.

5.2 Arbejdsmiljø og

sikkerhedsarbejde

Der er i 2008 udarbejdet en APV i Spiren. I 2009 er

der gennemført en trivsels-undersøgelse som Horsens

kommune har lanceret. I Spiren var der meget

få besvarelser. Sikkerhedsgruppen vil prøve at kortlægge

hvorfor. Men resultatet af de resultater, der

kom, viste både “røde punkter”, der bør tillægges

ekstra opmærksomhed og “grønne punkter”, der

indikerer Spirens ressourcer. Ud fra besvarelserne

har sikkerhedgruppen i Spiren lavet en handlingsplan

for “To skridt mod bedre trivsel”. Sikkerhedsgruppen

har valgt at rette fokus mod et “rødt punkt”

og et “grønt punkt”. De to udvalgte områder, der

skal være fokus på fremadrettet, er formidlingen af

information (“rødt punkt”) og at fastholde og forbedre,

at den enkelte medarbejder i Spiren fortsat

er tilfreds med at arbejde i Spiren (“grønt punkt”).

20

Dette vil vi bl.a. gøre ved en “Kultur-dialog”, hvor vi

vil sætte fokus på “Hvad skal vi blive ved med? - og

måske gøre mere af?”, “Hvad skal vi holde op med?

- og hvorfor?” og “Hvad skal vi gøre anderledes? -

og hvordan?”

I 2009 har vi derud over bl.a. haft fokus på arbejdsmiljø

og arbejdsglæde. Det blev prioriteret, at

personale-weekenden stod i legens og musikkens

tegn, og det sociale blev vægtet højt. Det blev en

weekend med masser af energi, leg, musik og latter,

der stadig holder ved i vores hverdag.

Etablering af et velfungerende MED Udvalg er også

blevet højt prioriteret. Vi har valgt at fastlægge og

afholde flere møder, og det er blevet opprioriteret at

alle medlemmer i udvalget skal kunne deltage. Der

er også arbejdet med at ophøjne kvaliteten af møder,

bl.a. ved at lave en ny fast og mere struktureret

dagsorden.


5.3 Sygerfraværskoncept

1 – 5 – 14

I Spiren er vi rigtig tilfredse med 1-5-14 sygefraværskonceptet

er blevet indført i Horsens kommune,

det giver nemlig ledelsen gode redskaber til

at håndtere sygefravær på en god og respektfuld

måde, samtidig giver det også medarbejderne tryghed

i form af, at de kender proceduren.

5.4 Medarbejderhåndbog

I 2009 er medarbejderhåndbogen blevet færdiggjort.

Den er tænkt som et middel til at højne informationen

og gøre opstarten for nye medarbejdere

og praktikanter lettere.

Håndbogen indeholder bla. Horsens kommunes

værdigrundlag, Spirens historie, de værdier og pædagogiske

principper der arbejdes efter i Spiren,

forskellige retningslinier - skrevne og uskrevne,

funktionsbeskrivelse for pædagogerne, hygiejne og

medicinhåndtering, osv. osv.

21

6. Fokusområder i 2010

Som beskrevet under ”fokusområder for 2009” er

der opgaver/projekter som vi i 2010 fortsat vil have

som fokusområder i 2010.

6.1 Legepladsen som

udviklingsarena

I 2009 stod vores nye legeplads færdig, med beplantning

og legeredskaber der er skabt/ indrettet

så det kan inspirere/motivere børnene til at udforske

og opleve naturen. Der er rig mulighed for at

følge årstidernes gang og få forskellige sanseoplevelser.

Vi tænker legepladsen som en udviklingsarena,

et læringsrum både for den motoriske træning, for

sansestimulering og et rum hvor der er ”højt til loftet”

for de børn der har brug for det.

I Spiren modtager vi børn med meget forskellige

behov og i forhold til at være ude i naturen/legepladsen

vil det være individuelt, hvad børnene kan

holde til både fysisk og psykisk.

I Spiren har vi efter vores dejlige legeplads er blevet

færdigt, gjort os tanker om, hvordan vi kan bruge

legepladsen mere struktureret, som en del af det

specialpædagogiske tilbud til børnene.

De overordnede tanker er at bringe den pædagogik

vi bruger indendørs, udendørs.

Sådan som det foregår nu er ”legepladstid” stort set

lig med fri leg. Vi ved det er svært for en stor gruppe

af børnene i Spiren at administrere dette på en hensigtsmæssig

måde.

Vi forstiller os, at vi på legepladsen kan lave forskellige

stationære legestationer, hvor der ved hver

station er en voksen, der har det overordnede ansvar

for legen. En legestation vil f.eks kunne være

et stationært sted, hvor der leges ”bilvask” eller et

bestemt sted i sandkassen, hvor der laves ”sandkager”

og leges ”butik”.

Ved disse stationer kunne der hænges billeder af

en struktureret ide til legen, så legen gøres både

struktureret og visuel. Dette har vi erfaringer for virker

for en del af børnene, når der leges indendørs.

Der vil stadig være mulighed for, at de børn, der

kan administrere ”fri leg” kan gøre det, men for de

børn, der har brug for struktur, visualisering og voksenstyret

leg indendørs, bliver der nu sat fokus på

disse ting udendørs også.


Indtil videre har vi lamineret et stk. A4 papir og delt

papiret ind i 4, et felt for hver stue. Papiret hænger

på kontoret. Der er lavet boardmakerkort for

forskellige udendørslege og der er lavet en mappe

med forslag til, hvad der kan leges, når der vælges

”boldleg” eller ”sandkasseleg”. Dette er til de voksnes

brug.

Meningen er, at hver stue skal vælge en leg om

morgenen, som de er ansvarlige for. Så ved alle

personaler, hvor der er voksne, der har ansvaret for

legen.

Ovenstående er ikke skudt i gang endnu, men der

forventes opstart i sommeren 2010.

6.2 Implemtering i brugen af

IKT i Spiren

Vi har i Spiren de sidste par år haft fokus på udvikling

af IKT som hjælpemiddel i Spiren

IKT betyder: Information, Kommunikation, Teknologi

Der er i stigende grad fokus på teknologiens muligheder

for børn med funktions-nedsættelser og de

muligheder teknologien giver det enkelte barn for at

være aktivt deltagende i livet.

I forbindelse med kommunesammenlægningen og

nedlæggelse af amterne, hvor Vejle Amt blev delt

i 2 regioner, blev kontakten til kommunikationscentret

i Vejle væsentligt forringet. Vi anser det, at

kunne bruge IKT som et naturligt hjælpemiddel/metode

i det daglige arbejde som særdeles vigtigt for

målgruppen i Spiren.

Da Spiren er den eneste specialbørnehave i Horsens

kommune vil vi arbejde på at være et videnscenter

på det specialpædagogiske område. Vi

vil derfor også udvikle kompetence og viden indenfor

IKT, således at brugen af IKT bliver en integreret

del af børnenes hverdag i Spiren.

22

Vi vil på sigt også kunne bruges eksternt i kommunen,

som et rådgivningscenter for forældre til børn

med funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser

og for de professionelle der er omkring børnene.

I Spiren har vi nu en medarbejder der er uddannet

”IKT konsulent” efter hun har deltaget i et 10 dages

kursus ”IKT som hjælpemiddel til mennesker med

funktionsnedsættelser”

For at implementere den viden kurset har givet, afholdes

der nu interne kurser, hvor andre pædagoger

undervises i brugen af IKT.

I 2010 er det planen at der sendes der endnu en

medarbejder af sted på IKT uddannelsen og at

6.3 Uddannelse og

kompetenceudvikling

I Spiren anser vi det for vigtigt at alle medarbejdere,

har et fagligt højt niveau og er klædt på til de meget

forskellige opgaver, der skal løses i en specialbørnehave.

Det kræver selvfølgeligt at uddannelse og

kompetenceudvikling bliver prioriteret af både ledelsen

og medarbejderne.

I 2009 har vi i MED udvalget talt en del om hvordan

vi sikrer, at det vi investerer i uddannelse og kurser

bliver bredt ud og fastholdt til gavn for hele organisationen.

I forlængelse af det, vil vi i 2010 arbejde

på at lave en uddannelsesplan, ikke for den enkelte

medarbejder, men hvor fokus er lagt på institutionen

og hvor kompetencerne og ressourcerne vil blive

udfoldet.

Samtidigt er der nedsat en arbejdsgruppe bestående

af Spirens Plan98 supervisorer, de skal udvikle

– igangsætte – og være tovholdere på at den

interne supervision i Spiren videre udvikles, for på

denne måde at højne det faglige niveau samt skabe

helhed og en rød tråd i pædagogikken.


7. Afrunding

Børnehaven Spiren er efterhånden en ældre organisation,

som har været vidne til en spændende

udvikling indenfor den socialpædagogiske verden.

Personalet i Spiren er trofaste medarbejder med

mange år på bagen og dermed en stor erfaring i

rygsækken.

23

Der findes en kultur i Spiren, hvor alle er fleksible,

udviklingsorienteret, omstillingsparate, og hvor alle

gerne vil uddanne sig - videreudvikle pædagogikken/

metoderne - samle ny viden ind til glæde for de

børn og forældre der er tilknyttet Spiren.

Derfor er det altid spændende for os, hvad fremtiden

bringer af opgaver og udfordringer.


Specialbørnehaven Spiren

Krokusvej 116

8700 Horsens

Telefon: 76 29 46 60

mobil: 21 28 95 81

E-mail: spiren@horsens.dk

www.spiren.horsenskommune.dk

BøRN Og uNgE

Layout og tryk: grafisk, Horsens Kommune juni 2010 mw 289-2010

More magazines by this user
Similar magazines