Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for ...

Figur 4. Fordeling (%) af optalte
fugle på Forlandet Syd og på
Forlandet Nord. Arter hvis andel
er mindst 1% af det samlede
antal er vist.
22
A) Forlandet Syd
B) Forlandet Nord
4.2 Fordeling i delområder
Ved præsentation af fuglenes antal i delområderne i Margrethe Kog samt
på forlandet bruges beregnede gennemsnit for det årlige maksimumsantal
for fem delperioder som vist i Appendiks 2-7.
Saltvandssøen
Gravand 21%
Almindelig ryle 19%
Strandskade 10%
Stormmåge 8%
Gråand 8%
Pibeand 5%
Stor regnspove 5%
Hættemåge 4%
Spidsand 4%
Ederfugl 2%
Sølvmåge 2%
Hjejle 1%
Lille kobbersneppe
1%
Islandsk ryle 1%
Andet 7%
Almindelig ryle 28% Rødben 1%
Stormmåge 12% Stor regnspove
1%
Gravand 10%
Hættemåge 10% Strandhjejle 1%
Gråand 9%
Andet 5%
Strandskade 4%
Hjejle 4%
Spidsand 4%
Ederfugl 3%
Sølvmåge 3%
Lille kobbersneppe 2%
Pibeand 2%
22 arter blev registreret som almindelige i Saltvandssøen. Efter 1987,
hvor søen fungerede stabilt, forekom almindelig ryle med gennemsnitlige
årlige maksimumsantal på 39.000-56.000 individer og islandsk ryle på
9.500-27.000 individer (Appendiks 2). Af de 22 arter var 6 arter signifikant
stigende gennem perioden 1987-2007: almindelig ryle, islandsk ryle,
stor regnspove, grågås, rødben og hvidklire (Appendiks 10). 2 arter var
stabile: gravand og strandhjejle; 12 arter faldende: hjejle, pibeand, lille
kobbersneppe, vibe, hættemåge, klyde, stormmåge, sortklire, gråand,
strandskade, knortegås og spidsand, mens 2 arter havde en usikker tendens:
bramgås og krikand. For de 12 arter, som viste en faldende tendens
gennem hele perioden, viste 11 arter også denne tendens i de sidste 10 år
(1997-2007), hvorimod kun 3 arter steg i de sidste 10 år ud af de i alt 6 arte,
som steg gennem hele perioden. Det betyder, at de fleste arter havde