Fisk, miljø sundhed - Informationscenteret for Miljø & Sundhed ...

Ren infoRmation om
Fisk, miljø
&
sundhed

”Det virker som om, fisk er forurenede. Gravide kvinder frarådes fx
nogle fisk. Hvorfor er det så godt nok til mig? Det gør mig skeptisk”
Kvinde 24 år
fisk – en sprælsk affære
Fisk er sundt, og vi danskere spiser alt for lidt af det. Det budskab
hører vi tit. Men hvorfor er det egentlig så svært at få fisken på
spisebordet?
Som citatet viser, kan en grund være, at der også er mange andre
historier om fisk. Om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i fisken,
om bestande der er truet af overfiskeri, om opdræt af fisk som truer
miljøet og om mange andre problemer. Fisk kan med andre ord være
en sprælsk affære.
I denne pjece guider Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS)
dig gennem fiskens univers. Du kan finde viden og gode råd om,
hvordan du kan tage hensyn til de mange og ofte modstridende
forhold, der spiller ind, når der skal fisk på menuen.
Vi starter med at se på, hvad der er i fisken (s. 4), og når fisken fanges
(s. 10), og følger efter med når du køber ind (s. 17), hvor du får hjælp
til at vælge fisken. Til sidst finder du afsnittet derhjemme (s. 20) med
råd om, hvordan du tilbereder og opbevarer fisken.
Undervejs henviser IMS til hjemmesider, hvor du kan fiske efter mere
viden. Du kan finde mange flere informationer om fisk, miljø og
sundhed på vores hjemmeside www.miljoeogsundhed.dk
februar 2007

I FISKEN
fisk er sundt
Fisk hører til en sund og varieret kost. Myndighederne anbefaler, at
vi spiser mellem 200-300 g fisk om ugen. Det, som især gør fisken
sund, er fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Men hvad er det egentlig
for stoffer, og hvad gør de godt for?
fiskeolie: Fisk, og særligt fede fisk, er rig på de livsvigtige Omega-3
fedtsyrer. Det er stoffer, som kroppen skal have tilført i en vis mængde
for at kunne fungere normalt. Meget mad er forholdsvis fattig på
disse stoffer, og derfor er fisk en vigtig del af en sund kost.
Forskning tyder på, at Omega-3 fedtsyrer kan have en lang række
positive effekter på helbredet. Fx afhjælpe eller forebygge hjertekarsygdomme,
modvirke betændelse i kroppen og lindre smerter fra
leddegigt.
D-vitamin: Kroppen har brug for D-vitamin til at optage og omsætte
kalk. For lidt D-vitamin kan medføre knogleskørhed. Vi får vitaminet
fra sollyset og gennem animalske produkter som eksempelvis fede
fisk. Fisk bidrager i gennemsnit med en tredjedel af vores daglige
indtag af D-vitamin.
Jod: Jod er et mineral, som kroppen bruger til at regulere stofskiftet
med. Alvorlig jodmangel kan give nedsat stofskifte og forstørret
skjoldbruskkirtel (struma). Fisk er rig på jod, og omkring en femtedel
af kostens jod kommer fra fisk.
Selen: Selen er et mineral, som er vigtigt for immunforsvaret og
beskytter mod tungmetaller. Derudover er det med til at regulere
stofskiftet. 15 procent af det selen, vi indtager, kommer fra fisk.
Indholdet af de forskellige sunde stoffer varierer mellem fiskearter.
(Se skema s. 18-19).
Kapsler eller fisk?
Omkring hver tiende dansker spiser kosttilskud i form af fiskeoliekapsler
eller levertran. Kapslerne er rige på de sunde Omega-
3 og Omega-6 fedtsyrer. Alligevel anbefaler Fødevarestyrelsen, at
man spiser fisk frem for tilskud af fiskeolie. Så får man nemlig
samtidig de sunde vitaminer og mineraler, som fisk også indeholder.
Noget tyder desuden på, at man ikke skal spise for meget
fiskeolie. Fx kan det medføre, at man tager på, give opstød og
nedsætte blodets evne til at størkne.
fiSKeR DU efteR meRe?
Motions- og Ernæringsrådet: www.meraadet.dk
Danmarks Fødevareforskning: www.dfvf.dk
Fødevarestyrelsen: www.fvst.dk

Den forurenede fisk
Mange kemiske forureningsstoffer fra industri, forbrænding af affald
eller vulkanudbrud havner i miljøet. Kviksølv, dioxin og PCB er
de vigtigste, men også cadmium, bromerede flammehæmmere og
aromatiske kulbrinter (PAH’er) hører blandt dem.
Nogle af stofferne bliver kun langsomt nedbrudt og hober sig derfor
op i miljøet. Herfra kan de blive optaget i fødekæden og ende i fisk
og pattedyr. Når vi spiser fisken, kan stofferne i visse tilfælde have en
skadelig effekt på vores helbred. Det drejer sig fx om:
Kviksølv: Kviksølv kan i for store mængder bl.a. påvirke hjernen samt
evnen til at lære og huske. 28 procent af det kviksølv, vi indtager,
kommer fra fisk og skaldyr. De er altså en væsentlig kilde til kviksølv.
Fordi kviksølv ophobes i fødekæden, har store rovfisk et højere indhold.
De fleste eksperter vurderer, at med det nuværende indhold af
kviksølv i fisk, vil de fleste befolkningsgrupper ikke få for meget, hvis
de holder sig på de anbefalede 200-300 g fisk om ugen. Dog er der
visse forbehold. Kvinder, der er gravide, overvejer at blive det, eller
ammer samt børn under 14 år bør fx ikke spise over 100 g om ugen
af store rovfisk (se skema s. 18-19). Og børn under 3 år bør højst få 25 g
fisk om ugen.
Dioxin og dioxinlignende PCB: Dioxin er klor-forbindelser, der er giftige
selv i meget små mængder. Halvdelen af den dioxin, vi indtager,
kommer fra fisk. Dioxiner kan fremkalde kræft, nedsætte evnen til
at få børn og påvirke immunforsvaret. Det er særligt de store og de
fede fisk, som har et højt indhold. Dioxiner bindes nemlig til fedtvævet
og ophobes gennem fødekæden.
Cadmium: Hvis vi får for meget cadmium, kan nyrerne tage skade.
Fisk indeholder normalt kun små mængder cadmium, men rejer og
muslinger kan have et højere indhold - særligt kammuslinger fra de
arktiske områder. Andre fødevarer som fx solsikkekerner, hørfrø og
kornprodukter har et naturligt højt indhold af cadmium.
Bromerede flammehæmmere: Flammehæmmere tilsættes en række
produkter for at forebygge, at der går brand i dem. Fx tøj og elektronik.
Nogle af dem mistænkes for at kunne skade fostre og fremkalde
kræft. De er svært nedbrydelige og ophobes derfor let i miljøet og i
dyr og mennesker. Problemet med bromerede flammehæmmere i
fisk er dårligt undersøgt.
PaH: PAH står for polycykliske aromatiske hydrocarboner (kulbrinter).
Det er kemiske stoffer, som kan fremkalde kræft, skade arveanlæggene
og påvirke immunforsvaret. Røgede eller grillede fisk indeholder
mest PAH, fordi det dannes under røgningen og koncentreres i
skindet.
ftalater og organotin: Ftalater er kemikalier, der bruges til at blødgøre
plast. Organotin har været udbredt i bundmaling til skibe. Begge
kan være sundhedsskadelige. Man ved, at fisk er en kilde til disse
stoffer, men hvor meget, der kommer fra de svømmende skabninger,
er dårligt belyst. Man ved dog, at muslinger samt fisk, der spiser
muslinger og snegle, indeholder mere organotin end andre fisk.
algetoksiner: Muslinger og skaldyr kan ud over de miljøfremmede
stoffer også indeholde naturlige giftstoffer, de såkaldte algetoksiner.
fiSKeR DU efteR meRe?
IMS’ temaside om fisk: www.miljoeogsundhed.dk
Stikprøver af kviksølvindhold i tun på det danske marked:
www.miljoeogsundhed.dk
Fødevarestyrelsens ”Helhedssyn på fisk og fiskevarer”: www.fvst.dk

GodE råd om FISK oG SuNdhEd
Du kan både tage hensyn til sundheden og de mulige risici, når du
køber og spiser fisk. Læs her hvordan.
Råd der gælder for alle
• Fisk indeholder vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer. De
officielle kostråd lyder, at man bør spise 200-300 g om ugen. Det
svarer til to hovedmåltider med fisk eller et hovedmåltid og fisk
som pålæg næsten dagligt
• Skift mellem forskellige spisefisk og fiskeprodukter. Så bliver du
ikke udsat for de samme forureningsstoffer hele tiden
• Variér mellem fede, mellemfede og magre arter, så du får gavn
af de forskellige sunde stoffer (se skemaet s. 18-19)
Særligt til gravide, ammende og børn
• Hold igen med store rovfisk som fx sværdfisk, tun (både bøffer
og dåsetun), havtaske, havkat, helleflynder, rokke, rødfisk, haj,
escolar og smørmakrel/oliefisk. Store rovfisk indeholder generelt
mere kviksølv. Vær særlig opmærksom, hvis du er gravid, ammer
eller serverer mad til børn under 14 år. Disse grupper bør max
spise 100 g om ugen. Børn under 3 år max 25 g om ugen
• Hold igen med store fede fisk fra Østersøen og den Botniske
Bugt (om mærkning med fangstområde, se s. 12). Fede fisk fra
disse områder kan indeholde højere koncentrationer af dioxin
og PCB. Fødevarestyrelsen anbefaler, at kvinder i den fødedygtige
alder, gravide og ammende ikke spiser mere end 125 g laks fra
Østersøen om måneden - det svarer til ét hovedmåltid. Andre
bør max spise Østersølaks to gange om måneden
• Gravide bør undgå levertran, da det har et meget højt indhold af
A-vitamin. Store doser A-vitamin kan skade fostret
Særligt forurenede områder
• Hold igen med store, “gamle” ferskvandsfisk fra søer, hvor vandet
ikke udskiftes så tit. Her kan forureningsstoffer nemlig ophobes
og ende i fisken
• Hold igen med store fede fisk fra Østersøen og den Botniske
Bugt, hvis du vil være ekstra forsigtig (læs begrundelsen ovenfor)
• Skær evt. skindet og det synlige fedt fra fisk, som stammer
fra særligt forurenede områder, da mange forureningsstoffer
ophobes i fedtvævet
Særligt om cadmium, PaH´er og algetoksiner
• Variér indtaget af muslinger og rejer på grund af indholdet af
cadmium
Vær særlig opmærksom på kammuslinger fra det arktiske
område
• Begræns indtaget af røget og grillet fisk. Hvis du griller selv,
så pak fisken ind i folie og undlad at spise skindet for at
undgå PAH’er
• Saml ikke muslinger op selv udenfor områder,
der er godkendte af Fødevarestyrelsen.
Ellers risikerer du at komme til at
spise de giftige algetoksiner

Når FISKEN FANGES
De truede fisk
Havet er ikke uudtømmeligt. Hvis vi fx udsætter fiskebestandene for
intensivt fiskeri, kan de svinde ind. Det sker, hvis antallet af hunner
er for lille til at sikre, at bestanden kan reproducere sig selv. Så kalder
eksperterne bestanden for overfisket. FN’s Fødevareorganisation FAO
vurderer, at 70 procent af de kommercielt vigtigste fiskearter i dag
enten er fisket lige til grænsen eller er berørt af overfiskeri.
måder at fiske på
Det er svært for forbrugeren at se, hvordan fisken er fanget. Hverken
fiskere eller forhandlere skal oplyse om fangstmetoder, brændstofforbrug
m.m. Der kan ellers være god grund til at vælge fisk ud fra
fangstmetoder, for de er ikke lige miljøvenlige alle sammen.
Bifangst – fisk der ikke skulle være fanget
Bifangst er fisk og andre dyr, som det ikke var hensigten at fange.
Ofte må fiskerne smide bifangsten ud igen. Det er fx fisk under
mindstemålet, arter hvor kvoterne er nået, døde fisk eller fisk uden
handelsværdi. Hertil kommer hvirvelløse dyr, havfugle og havpattedyr,
der også ender som bifangst.
Det er svært at opgøre, hvor stor bifangsten er. Fiskerimetoden, vejrforholdene
og årstiden spiller ind. Men de fisk og andre havdyr, som
smides ud igen, kan godt udgøre over halvdelen af en fangst.
10
Trawlfiskeri anses ofte for at være en af de mest miljøbelastende
fiskerimetoder. Metoden medfører ofte bifangst af fisk, der må
smides ud igen. Og trawlet er som regel hård ved bifangsten, som
derfor sjældent overlever efter, den er smidt i vandet. Trawlfiskeri
bruger desuden meget brændstof, og nogle af metoderne river op i
havbunden. Det forstyrrer dyre- og plantelivet.
Det kystnære fiskeri med passive redskaber (hvor fisken fx svømmer
ind i nettet) er mest skånsom over for rev, planter og dyr og gør ofte
ikke så stort indhug i den bestand, der fiskes efter. De bruger både
mindre energi end trawl og er mere skånsomme, så bifangsten
nogle gange kan genudsættes og leve videre i havet. Der kan dog
være problemer med bifangst af fx marsvin og andre pattedyr ved
garnfiskeri.
fiSKeR DU efteR meRe?
Fiskeleksikon hvor du kan finde mere om arter
og fangstmetoder: www.2gangeomugen.dk
Verdensnaturfonden vurderer, hvordan dansk
fiskeri påvirker miljøet: www.wwf.dk

Kend fiskens hjem
Det kan være en god idé at vide, hvor fisken kommer fra. Dels er
nogle fiskearter særligt overfiskede i bestemte områder, og dels kan
fisk fra visse områder, fx Østersøen, være mere forurenede end fisk
fra andre steder.
Loven siger, at uforarbejdede fisk skal mærkes med handelsnavn,
produktionsmetode og fangstområde. Så kan man se, hvilken fiskeart
det er, og hvor den er fanget. Fx om den er opdrættet eller fanget
i havet. Oplysningerne kan man enten finde på en tavle i butikken
eller direkte på produktet.
Desværre er det ikke alle producenter og forhandlere, som overholder
reglerne, og så må du spørge efter informationerne. Kravet
gælder både for fileter og hele fisk - frosne som friske, men ikke for
forarbejdede produkter, som fx makrel og tun på dåse.
a for akvakultur
Mange fiskebestande er overfiskede, og verdens befolkning stiger.
Derfor kan mængden af fisk i verdenshavene ikke stå mål med efterspørgslen
efter spisefisk og fisk til dyrefoder og fiskemel. Som følge
deraf vinder opdrætsfisk mere og mere indpas. Fx er de fleste af de
laksestykker, du kan købe i handelen, opdrættet.
Opdræt af fisk kaldes også for akvakultur. Det kan foregå både i
saltvand og ferskvand. Saltvandsbrug findes enten nær kysten eller
som havbrug. Her opdrættes østers og blåmuslinger eller fisk som
havørreder i store bure af net.
1
Havbrugene belaster vandmiljøet med næringssalte som kvælstof,
fosfor og organisk stof, som stammer fra foder og ekskrementer. Det
kan påvirke miljøet omkring havbruget, fx ved at ændre plantevæksten
og dyrelivet. Havbrug kan også ændre økosystemet, hvis
de arter, som opdrættes, ikke normalt lever i området. Det sker, hvis
opdrætsfisk blandes med de vildtlevende. Mange af de samme miljøproblemer
kan opstå, når man opdrætter fisk i ferskvand.
fiSKeR DU efteR meRe?
På www.miljoeogsundhed.dk kan du læse
mere om fangstområder, fiskeopdræt m.m.

Økologi – ikke kun landbrug
Det er muligt at købe økologiske dambrugsørreder. De får økologisk
foder og må ikke behandles med penicillin mere end en gang i
deres liv. Det røde Ø-mærke viser, at ørrederne er statskontrolleret
økologiske.
når du køber dansk økologisk opdrætsørred,
støtter du en produktionsform, der:
• Sikrer stor fokus på opdrætsfiskens velbefindende
• Udelader brugen af GMO (gensplejsning) i fiskefoderet
• Udelader brugen af syntetisk farvestof i produktionen
• Minimerer forbruget af medicin og kemikalier i produktionen
• Sikrer, at det ydre miljø bliver mindre påvirket
(bl.a. gennem krav til det udledte vand)
• Sætter fokus på bæredygtighed og minimerer
forbruget af ressourcer i produktionen
• Anvender fiskemel og olie fra bæredygtigt fiskeri
• Sikrer sporbarhed fra forbruger til producent
fiSKeR DU efteR meRe?
På www.miljoeogsundhed.dk kan du finde en liste
over, hvor du kan købe økologiske fisk.
1
fisk transporteres langt
Før fisken ender i køledisken, har den ofte været ude på en længere
rejse. Kølemontrerne i supermarkedet eller hos fiskehandleren byder
nemlig ikke længere kun på fisk fra danske farvande. Vi kan også få
eksotiske fisk fra Sydeuropa, Afrika eller Asien. De fleste fisk får vi
dog stadig fra vores nordiske naboer, fx opdrætslaks fra Norge eller
dybhavsrejer fra Grønland.
Fisk fra fjerne egne tilbagelægger store afstande. Transporten belaster
miljøet med bl.a. CO2. Derfor kan det være mere miljøvenligt
at købe fisk fanget i danske farvande. Hvis du køber et forarbejdet
fiskeprodukt, kan du tjekke, hvor det er pakket. Nogle gange transporteres
fisk nemlig til andre lande for at blive forarbejdet - og bliver
så fragtet tilbage til fangstlandet for at blive solgt.
De mærkede fisk
Der findes ikke et officielt miljømærke til fisk og
fiskeprodukter (bortset fra Ø-mærket). Det mest udbredte
uofficielle miljømærke er MSC-mærket. MSC
(Marine Stewardship Council) stiller bl.a. krav om, at
produktet ikke bidrager til overfiskeri, og at fiskeriet
er foregået på forsvarlig vis.
I Danmark er udvalget af MSC-mærkede produkter
dog endnu ikke stort. Du kan medvirke til, at flere
forhandlere begynder at sælge MSC-mærket fisk ved
at efterspørge mærket, hvor du køber fisk.
”Dolphin-safe” (Delfin-sikker) er et andet mærke,
som er relativt udbredt. Mærket viser, at et tunprodukt
ikke har medført bifangst af delfiner, som
ellers gennem tiden har været meget udsatte ved
tunfiskeri. Mærket er ikke et generelt miljømærke.

GodE råd om FISK oG mIljø
Både fiskeri og opdræt af fisk kan belaste miljø og dyreliv. Nogle
metoder er mere miljøvenlige end andre. Det skal ikke fremgå af
emballagen eller hos fiskehandleren, hvordan fisken er fanget eller
opdrættet. Men du kan spørge ind til det og følge disse råd:
Støt det skånsomme fiskeri
• Skær ned på forbruget af fisk fanget med trawl
• Vælg fisk fanget med garn, snurrevod eller not
• Vælg fisk fanget i kystnære områder. Det kræver generelt
mindre forbrug af brændstof
• Vælg fisk fra danske opdræt, det giver mindre transport
og CO2-udslip
Beskyt truede arter
• Prøv nye fiskearter og spørg efter dem hos fiskehandleren,
hvis du ikke kan se dem i butikken. Så er du med til at fremme
udbudet af alternative fisk
Brug mærkerne
• Vælg økologisk opdrættede fisk. Se efter det røde Ø
• Efterspørg fisk mærket med MSC. Mærket garanterer fx, at
fiskeriet er foregået på forsvarlig vis
• Vælg desuden tunprodukter med ”Dolphin-safe” mærket
1
Når du KøbEr INd
Hvor frisk er fisken?
Frisk fisk smager bedst. Men ferske fisk er ikke altid så friske, som
du måske tror. Der kan gå op til 15 dage fra fisken fanges i nettet,
kutteren kommer i land, fangsten opkøbes og videresælges, fisken
transporteres til fabrik, forarbejdes eller emballeres, distribueres
til fiskehandlere eller supermarkeder - og til den endelig ender
hjemme i dit køleskab.
Der findes ingen officielle regler for, hvor længe en fisk må sælges
som frisk – den må bare ikke være fordærvet. Derfor må du bruge
dine sanser.
fem friske fisketegn
• Fiskens øjne er klare og hvælvede
- de må ikke være matte eller indsunkne
• Skindet er blankt og glinsende. Skællene skal være
intakte og slimet vandklart
• Fisken dufter friskt af hav eller frisk tang
• Fiskekødet er fast og spændstigt
- det skal rette sig op, når du har trykket med en finger
• Gællerne er blodrøde - de må ikke være slimede og blege
Hvis fisken allerede er fileteret eller skåret til bøffer, kan det være
svært at bedømme, hvor frisk den er. Faktisk kan en frossen fisk nogle
gange være i bedre stand, hvis den er frosset ned lige efter, den er
fanget. Hvorimod den såkaldt friske fisk kan have ligget længe hos
fiskehandleren. Ernæringsmæssigt er der ikke forskel på frosne og
friske fisk.
fiSKeR DU efteR meRe?
Få oplyst den nærmeste fiskehandler på www.fiskehandlerne.dk

Vælg VælG en EN fisk FISK
Her på siden finder du en oversigt over hvilke fiskearter, der er
magre og hvilke, der er halvfede eller fede. Du kan også se, se hvilke
arter arter, der er store rovfisk, som typisk har et højt kviksølvindhold.
18
mAGrE Magre FISK fisk
(under 2 g
fedt/100 g)
Torskefisk torSKEFISK Torsk Hvilling
Lange Kuller
Hvilling Kulmule
Mørksej, Lange gråsej
HalVfede hAlVFEdE fisk FISK
(2-8 g fedt/
100 g)
fede FEdE fisk FISK
(over 8 g
fedt/100 g)
store
roVfisk *)
StorE
roVFISK*)
Lyssej
Kulmule
Kuller
Laksefisk Havørred
Helt
Regnbueørred
og fjeldørred
2) 3)
1) 3) Laks
Rogn Lakserogn 1) 3) Stenbidderrogn
Lodderogn
Torskerogn
Fladfisk Rødtunge Pigvarre Hellefisk Helleflynder
Ising
Rødspætte
Skrubbe
Sletvar
2)
Lyssej
mørksej, gråsej
torsk
lAKSEFISK Havørred
Helt
Regnbueørred
og fjeldørred
2) 3)
Laks 1) 3)
roGN Lakserogn 1) 3)
Lodderogn
Stenbidderrogn
torskerogn
FlAdFISK ising Pigvarre Hellefisk Helleflynder
Rødspætte
Rødtunge
Skrubbe 2)
Søtunge/
gråtunge
Sletvar
mAGrE Magre FISK fisk hAlVFEdE Halvfede FISK fisk fede FEdE fisk FISK store StorE
(under 2 g (2-8 g fedt/ (over 8 g roVFISK*)
rovfisk*)
fedt/100 g) 100 g)
fedt/100 g)
andre ANdrE fisk FISK Fjæsing fjæsing Havkat makrel Makrel aborre Aborre 2)
Havtaske Hornfisk Pighaj escolar Escolar
Rødfisk Knurhane
Sild/østersøsild
1)
Gedde 2)
Multe multe Stenbidder Rokke
Ål Sandart 2)
Ålekvabbe Sildehaj
Smørmakrel/
oliefisk
Sværdfisk
Tun tun 4)
skaldyr SKAldyr Blæksprutte
Dybvandsrejer
Fjordreje fjordreje
Jomfruhummer
Kammuslinger
Krebs
Taskekrabbe
taskekrabbe
(køb ikke
krabbekløer
alene)
Østers
Blåmuslinger
*) Tun, sildehaj, gedde, rokke, sandart og aborre er magre fisk.
*) Tun, sildehaj, gedde, rokke, sandart og aborre er magre fisk.
Sværdfisk er en halvfed fisk. Oliefisk og escolar mangler der
Sværdfisk er en halvfed fisk. Oliefisk/smørmakrel og escolar
pt. viden om. Hold igen med rovfisk, hvis du er gravid, ammer,
mangler der pt. viden om. Hold igen med rovfisk, hvis du er
eller fisken serveres for børn under 14 år.
gravid, ammer, eller fisken serveres for børn under 14 år.
1) Gravide og ammende: undgå generelt fisk, især fede fisk, fra
1) Gravide og ammende: undgå generelt fisk fra Østersøen og
Østersøen og Den Botniske Bugt.
Den Botniske Bugt – især fede fisk.
2) Indsø- og brakvandsfisk kan have forhøjet indhold af miljøgifte
2) Indsø- og brakvandsfisk kan have forhøjet indhold af miljøgifte
som dioxiner og kviksølv.
som dioxiner og kviksølv.
3) Gravide og ammende kan godt spise opdrætsfisk.
3) Gravide og ammende kan godt spise opdrætsfisk.
4) Store gamle tun kan indeholde store mængder kviksølv.
4) Store gamle tun kan indeholde store mængder kviksølv.

dErhjEmmE
Så koldt som muligt
Fisk bliver let angrebet af bakterier, der fordærver. Derfor kan de
holde sig i kortere tid end fx svine- og oksekød. Af den grund er det
vigtigt at opbevare fisk så koldt som muligt.
frys sushi-fisken
Hvis du laver sushi af rå fisk derhjemme, skal du altid sørge for at
fryse den ferske fisk ved minus 20 grader i et døgn, hvis den ikke
tidligere har været frosset. Så er du nemlig sikker på, at eventuelle
parasitter er slået ihjel. Spørg om fisken har været frosset, hvis du
spiser sushi på en restaurant.
Glas frem for plastik
Fiskepålæg på dåse skal altid pakkes om, når dåsen er brudt. Ellers
risikerer du, at metal fra dåsens kant bliver overført til maden. Det
kan give metalforgiftning, der bl.a. viser sig ved stærke mavesmerter.
Opbevar om muligt maden i en glasbeholder. Det er mere miljøvenligt
end plast. Samtidig smitter der færre stoffer af til maden fra glas
end fra plast. Hvis du vil fryse fersk fisk, så pak altid fisken om, før
den fryses. Det er nemlig ikke sikkert, at den oprindelige emballage
tåler kulden.
fiSKeR DU efteR meRe?
Læs mere om materialer til at opbevare mad i på www.fvst.dk
0 2

tilbered med omtanke
Du kan tilberede fisk på mange forskellige måder. Der findes efterhånden
et væld af gode fiskekogebøger. Men det er ikke ligegyldigt,
hvordan du tilbereder fisken.
De fleste parasitter og bakterier i fisk og skaldyr dræbes, når fisken
steges, koges eller bages. Vær særlig omhyggelig med at gennemstege
fisk med højt indhold af voksarter (escolar og oliefisk/smørmakrel),
og brug ikke fedt og kogevand til saucer. Hvis disse fisk ikke
tilberedes ordentligt, kan det give diarré. Sørg også for god køkkenhygiejne,
når du laver mad, så jord fx ikke kommer i nærheden af
fisken.
Begræns den grillede fisk
Ikke alle former for tilberedning er lige sunde. At grille og røge fisken
danner kræftfremkaldende PAH’er. Derfor er det en god idé at være
mådeholden med at spise fx røget sild og grillet laks.
Hvis du griller udendørs, kan du begrænse PAH i at blive udviklet
ved at stille grillkul lodret i grillen og undgå, at fedt drypper ned på
kullene.
tjek muslingerne
Hvis du tilbereder muslinger, er det vigtigt at være opmærksom på,
om muslingerne er levende eller døde. Du kan nemlig blive syg af
at spise døde muslinger. Skallen på levende muslinger er tæt lukket
sammen, men når de koges, åbnes de. Kassér derfor allerede åbne
muslinger før kogning samt muslinger, der stadig er lukkede, efter
de er kogt.
fiSKeR DU efteR meRe?
Læs mere om at tilberede fisk på www.altomkost.dk
”Frisk fisk er rigtig lækkert, men jeg gider ikke at spise fisk med bismag.
Det, man normalt kan købe i butikkerne, er sjældent frisk fisk. Jeg tror,
at mange ville kunne lide fisk, hvis bare de fik den helt frisk”
Kvinde 34 år
2

INFormAtIoNScENtEr For mIljø & SuNdhEd
er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug.
Centrets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret
information om miljø og sundhed samt at fremme en
bred dialog om de risici, der knytter sig til forbrug. Centeret er finansieret
af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet.
Du kan få information, nyheder og råd på www.miljoeogsundhed.dk,
eller ved at ringe på hverdage kl. 9-12 og 13-15 på tlf. 33 13 66 88.
Fiolstræde 17B, st. th. · 1171 KøBenhavn K · tlF: 33 13 66 88 · Fax: 33 13 66 87
inFo@miljoeogsundhed.dK · www.miljoeogsundhed.dK
Eks-Skolens Trykkeri