Andreas Petersen Frehr født 18 december 1873.pdf

første Aar var saa sandelig ingen Dans paa Roser! -
Foraaret 1929 kom min Broder Peter hjem fra U.S.A. og overtog
min Plads hos-Far. Samme Foraar blev jeg gift i Heltborg Kirke, Thy. Far og Mor var
med i Onkel Peter's gamle " Ford."
April 1931 afstod Far, kun 58 Aar gammel, Forretningen i Forpagtning til
mine Brødre, Svend o, Peter. Mors tiltagende Svaghed og vel sagtens ogsaa for at
sætte Børnene i Vej var medvirkende hertil.
Snart flyttede de paa Aftægt, ned i den mindre Butikslejlighed efter at der
var indlagt Centralvarme i hele Huset, Far helligede sig nu kun om Bankvirksomheden.
her fik vi Lov at beholde vore Forældre i orer 25 Aar,
1943 fejrede Far sin 70 Aarsdag. Familiefester var dem altid til stor
Opmuntring.
Efter at Bror Peter var udtraadt af Kompagniskabet og Svend
selv havde ført Forretningen videre, sorte Far Ejendommen i 1947 til ham. Prisen var
meget rimeligt, - til Gengæld maatte Svend og Anne love at tilse deres Forældre paa
deres gamle Dage. - Dette har de begge tilfulde overholdt! -
August 1948 fejrede Far og Morr deres Guldbryllup. Men det gik stærkt ned
ad Bakke, især for Mor. Far gik hende til Haande. Mor lever kun halvt, sagde Far, men
jeg er glad for hver Dag, jeg har hende.
Den 3o. December 1953 fejrede de endnu Fars 8o Aars Dag sammen. Her var det Far der
begyndte Festen med at citere Verset: " Hvert et Lys i Livets Nat " '
Ogsaa Far begyndte at skrante. Jul og Nytaar1955 tilbragte han paa Gram Sygehus. Den
29 Juli 1956 var de med til vort første " Slægtsmøde " Far indledede med et helt
lille Foredrag om Familieforholdet. Ved samme Lejlighed optoges en Smalfilm, hvor man
ser Far og Mor. Denne Film vistes ved " Slægtsmødet " i Skodborg i Aar.
4. Juledag 1957,om 'Morgenen, døde Mor, mens rar sov ved hendes Side.
Det pinte Far, at han ikke naaede at faa sagt ordentlig Farvel efter snart 6o Ars
Ægteskab."Ingen Ven dit Haandtryk fik, ingen hørte Afskedssukket " funderede han. Men
Mor gik bort i Koma uden at være kommet til Bevidsthed.
Aldrig glemmer jeg hans gribende Af sked til sin Hustru. Da
Mor var lagt paa Baare tog han Mors Haand i sin og sang højt og fast de skønne Vers
af H.C.Andersen:
Mor jeg er træt nu vil jeg sove!
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind - -
Endnu nøjagtig 1 Aar levede han efter mors Død. Maj 1958 var han endnu med til vor
Datter Marna's Bryllup og i August til Tante Anes Fødselsdag. September indlagdes han
igen paa Sygehuset. Foruden Hjertet var der ogsaa Sukkersyge. I min Dagbog skriver
jeg:
Var atter kaldt hjem til Far. Han er meget svag. Talte i Vildelse.
Far siger: " Man føler sig som et Vrag, - afskrevet! - (Dog ryger han som en
Skorsten)
Efter flere slemme Hjerteanfald med Lammelse indlagdes han
atterJuleaftensdag 1958 paa Gram Sygehus. 2.Juledag besøgte jeg ham. Hans sidste Ord
til mig lød: " Farvel, lille Lydik! " Og saa kom den sidste nattevagt, stakkels Far!
4. Juledag blev vi alle tilkaldt. Han havde lige kendt Svigerinde Anne med de Ord: "
Nej, er du der lille Pige! Derefter Bevistløshed -
- - - Et lille Juletræ stod med halvtnedbrændt Lys ved hans Leje, -
Gavepakkerne laa uaabnede paa Natbordet, Far ænsede det ikkeFar var paa Vej for at
kæmpe den sidste Strid - -